Teknisk Arbejdshygiejne Bind II, kap. 11. Belysning.

150
Belysning
springet er for stort, kan der i visse arbejdssituationer skabes en
ulykkesrisiko (fx ved truckkørsel mellem inde og ude).
Blænding
Ubehagsblænding er den fornemmelse af distraktion og irritation,
der fremkaldes af en lysgiver med høj luminans på en mørkere
baggrund. Den er alene karakteriseret ved fornemmelse og
benævnes undertiden som psykologisk blænding. Den er afhængig
af nogle fysiske størrelser, nemlig lysgiverens luminans,
rumvinklen, hvorunder lysgiveren ses, og positionen i forhold til
synsretningen samt middelluminansen af lysgiverens omgivelser.
Den eneste måde at undersøge ubehagsblændingen på er at
benytte mennesket som måleapparat, idet man går ud fra, at de
samme påvirkninger vil fremkalde det samme ubehag. Der vil
dog være en betydelig spredning på resultaterne, når et større
antal personer skal vurdere ubehagsblændingen.
Størrelsen af blændingen angives vha et blændingstal, og det
største blændingstal giver det største ubehag. For de fleste personer
gælder det, at der skal være en forskel på blændingstallet på
3, for at forskellen i blændingen kan fornemmes. I DS 700 er der
for forskellige arbejdstyper angivet, hvor stor en ubehagsblænding
der kan tolereres fra en belysning. En del ældre anlæg opfylder
ikke disse krav, og man skal være opmærksom på, at de
nye armaturer med høj virkningsgrad (spejlende reflektorer) kun
opfylder kravet til blænding i nogle synsretninger. Det betyder, at
armaturophængning og arbejdspladsplacering skal indrettes efter
hinanden.
Synsnedsættende blænding opstår, når lyset fra en lysgiver nær
synsretningen spredes på vej ind gennem øjet og giver et slør,
der hæver adaptationsluminansen og nedsætter øjets kontrastfølsomhed.
Denne blændingsform benævnes undertiden fysiologisk
blænding og fås fx ved arbejde ved et lysbord, hvor synsopgaven
er små detaljer på en sort film, og hvor det lysende areal
omkring filmen har en høj luminans. Generende synsnedsættende
blænding optræder som regel kun i specielle arbejdssituationer
som ovennævnte, og den kan som regel ændres ved en hensigtsmæssig
ændring af forholdene omkring arbejdsprocessen.
Den synsnedsættende blænding kan beregnes og karakteriseres
med et tal, men der stilles ingen krav til dette tal i de eksisterende
standarder.
Flimmer
Periodiske pulsationer i lyset kan fremkalde to virkninger, nemlig
den direkte observerbare flimmer af lyset samt stroboskopeffekten.
For kraftig flimmer giver anledning til en ubehagsfornemmelse,
der bl.a. er afhængig af flimmerfrekvensen. Øjets følsomhed