Teknisk Arbejdshygiejne Bind II, kap. 11. Belysning.

More documents

Recommendations

Info

172 Belysning er en komponent i et armatur til damplamper). Støjen kan forstærkes af armaturets bundplade eller loftet, der kan virke som klangbund. Støjen forebygges ved udskiftning af de dårlige komponenter. UV-stråling Der er UV-stråling i alt lys, der udsendes fra en lyskilde. Da glas og alm. bygningsoverflader absorberer en stor del af UV-strålingen, vil indholdet af UV-strålingen, der rammer en person, være forsvindende. I tilfælde, hvor der installeres halogenglødelys uden beskyttelsesglas, og hvor personer udsættes for ekstremt høje belysningsstyrker og lange eksponeringstider, kan der tages forholdsregler mod skadepåvirkninger fra UV-stråling, ved at forsyne lyskilden eller armaturet med et beskyttelsesglas eller et UVfilter. Dagslysbelysning Dagslyset giver ofte et væsentligt bidrag til lokalets almenbelysning og har en kvalitet, som sjældent opnås ved kunstig belysning. En måling og vurdering af dagslysforholdene besværliggøres af, at lysets styrke og retning varierer meget. Forholdene på observationstidspunktet kan være meget forskellige fra det typiske. Et skøn over, hvor stor en del af arbejdstiden dagslys alene kan tilfredsstille et ønsket belysningsniveau, kan bestemmes ved at måle dagslysfaktoren. Dagslysfaktoren i et punkt er forholdet mellem belysningen i punktet og den samtidige belysning udendørs på et vandret plan, belyst af en fuld himmelhalvkugle, når himlen er helt ensartet overskyet. Dagslysfaktoren er således helt uafhængig af, hvor høj belysningsstyrken er i det fri. Kender man til gengæld belysningsstyrken i det fri, kan man beregne belysningsstyrken i punktet inde i lokalet. Dagslys kan, ligesom den kunstige belysning, give anledning til gener i form af blænding, kontrastreduktion og for store luminansspring. Det er især situationer med direkte sol, der giver problemer. Eventuelle gener fra dagslys vurderes som ved kunstig belysning. Det er især arbejdspladser med dataskærme, der kan generes af dagslyset, dels fordi belysningsniveauet fra dagslys kan blive meget højt, dels fordi der optræder meget høje luminansniveauer i forhold til dataskærmen og ikke mindst pga reflekser i skærmen. Pladser med dataskærme bør derfor ikke placeres nær vinduerne. En passende solafskærmning for vinduerne kan ofte afhjælpe problemerne. Ved valg af solafskærmning skal udsynet gennem vinduerne så vidt muligt tilgodeses. Dette kan gøres ved valg af en afskærmning, som er transparent for udsyn, eller en bevægelig afskærmning. Et gardin, der bevæges op/ned, er eksempelvis
edre end et gardin, der bevæges til siden, da det førstnævnte kan parkeres i passende mellemstillinger, der bevarer noget af udsynet og samtidig yder en tilstrækkelig afskærmning. Litteratur Belysning At-meddelelse nr. 1.01.6. Kunstig belysning på faste arbejdssteder. Arbejdstilsynet, 1995. Bekendtgørelse nr. 1108 om arbejde ved skærmterminaler. Arbejdstilsynet, 1992. Bekendtgørelse nr. 1163 om faste arbejdssteders indretning. Arbejdsministeriet, 1992. Blændingsberegning i verdensmålestok. Kaj Sørensen. Lys nr. 1 1992. Dansk Standard 700. Retningslinier for kunstig belysning i arbejdslokaler. Dansk Standardiseringsråd. Det betaler sig at se på lyset - hvordan? Lysteknisk Selskab, 1987. Elektriske Lyskilder. Lys og belysning. Lysteknisk Selskab, 1993. God og energirigtig kontorbelysning. Lysteknisk Selskab. God og energirigtig skolebelysning. Lysteknisk Selskab. God og energirigtig industribelysning. Lysteknisk Selskab, 1995. Godt lys på arbejdspladsen. Arbejdsmiljøfondet, 1982. Indeklima-LYS, ATV - Akademiet for de tekniske videnskaber, 1975. Kunstig belysning ved skærmterminaler. Særtryk af LAMPETTEN, nr. 4, 1983, Lysteknisk Selskab. Lys, Vinduer, Varme. Særtryk af LAMPETTEN, nr. 1, 1974, Lysteknisk Selskab. Lys og Belysning. 6 hæfter. Ib Ovesen, mfl. Lysteknisk Selskab, 1967-71. Måling af belysningsstyrker og luminanser i belysningsanlæg. Rapport nr. 32. Lysteknisk Laboratorium, 1982. Ultraviolet stråling fra belysningsanlæg og dens virkninger. Rapport nr. 33. Lysteknisk Laboratorium, 1982. 173
Page 1 and 2: KAPITEL 11 Belysning E. Petersen
Page 3 and 4: Belysning alle retninger, og en del
Page 5 and 6: Energitilførslen, som resulterer i
Page 7 and 8: Flimmer kan give anledning til et u
Page 9 and 10: Belysning med forskellige farvetemp
Page 11 and 12: Belysning Natriumlamper Der findes
Page 13 and 14: Armaturtype: Lille Lyskilde: Kompak
Page 15 and 16: Belysningsanlæg Belysningsanlægge
Page 17 and 18: Virkninger Lyset og mennesket Belys
Page 19 and 20: Belysning tæt ved grænseværdien,
Page 21 and 22: Klager over for meget lys i et loka
Page 23 and 24: Belysning for flimmer er afhængig
Page 25 and 26: disse instrumenter skal altid kontr
Page 27 and 28: Volumebsdb Volumebsdb Volumebsdb Vo
Page 29 and 30: hvor L : luminans E : belysningssty
Page 31 and 32: I Bygningsreglementet (1995) er det
Page 33 and 34: Til en analyse af belysningsforhold
Page 35 and 36: Belysning c. Kontrastdannelsen er i
Page 37 and 38: ▲ Belysning fejl (ridser, buler),
Page 39 and 40: eller mindre i lokalet og ofte med
Page 41 and 42: Belysning ges en detaljeret måling
Page 43: Belysning Flimmer Flimmer i belysni

Teknisk Arbejdshygiejne Bind II, kap. 11. Belysning.

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?