Teknisk Arbejdshygiejne Bind II, kap. 11. Belysning.

More documents

Recommendations

Info

134 % Lysudsendelse ▲ 100 90 80 70 b a a. Glødelamper b. Lysstofrør . . . 0 50 100 Levetid % Figur 11.7. Lysudsendelsen aftager med levetiden. ▲ Belysning Farvegengivelse Lyskildens farvegengivende egenskaber angives vha farvegengivelsesindekset R a, som kan antage værdier op til 100. Fastlæggelsen af en lyskildes farvegengivelsesindeks sker ligeledes ved en sammenligning med lys med en spektralfordeling svarende til et glødende legeme (referencelyskilde). Otte standardiserede farveprøver belyses dels med den undersøgte lyskilde og dels med en referencelyskilde med samme farvetemperatur som lyskilden. Farveprøverne sammenlignes, og jo bedre overensstemmelse, der er mellem farverne i de to belysningssituationer, jo nærmere 100 ligger farvegengivelsesindekset. Som hovedregel gælder, at der bør anvendes lyskilder med R a-værdier ikke under 80 i lokaler, hvor mennesker opholder sig i længere tid ad gangen. I tilfælde, hvor der stilles store krav til farvebedømmelsen, må der evt foretages en individuel bedømmelse. Lyskilder med samme farvetemperatur behøver ikke nødvendigvis have samme farvegengivelsesindeks, ligesom lyskilder med samme farveindeks ikke altid gengiver alle farver på samme måde. Lysudbytte Lyskildernes evne til at omsætte den tilførte energi til lys er meget forskellig. Hele den tilførte energi omsættes til varme, men en del udsendes dog først som lys. Det tilstræbes derfor, at så meget som muligt af energien omsættes til lys. En lysgivers evne til at omsætte den tilførte energi til lys angives med lysgiverens lysudbytte, og den udtrykkes i udsendt lysstrøm pr tilført watt (lm/W). Lyskilder med det største lysudbytte har dog mindre gode egenskaber mht lysfarve og farvegengivelse. Ved valg af lyskildetype må de forskellige egenskaber derfor afvejes mod hverandre. Lyskildernes egenskaber er beskrevet i de enkelte lyskildefabrikanters kataloger. En oversigt over forskellige lyskildetyper er givet i tab. 11.2. Lysudbyttet aftager gennem levetiden, som det ses af fig 11.7. Flimmer Flimmer er den fornemmelse, som fremkaldes af pulserende lys, og som består i, at det direkte kan iagttages, at lyset ikke er konstant. Det pulserende lys fås fra lyskilder, der drives ved vekselstrøm. Ved 50 Hz vekselstrøm vil strømmen være nul 100 gange i sekundet. I hvilken grad denne variation i strøm giver sig udslag i variationer i lysudsendelse, afhænger af lyskildens “træghed” eller “efterglød”. Større glødelamper har lang efterglød og dermed en nogenlunde jævn lysudsendelse, mens damplamper generelt har en lille efterglød. Eftergløden og dermed flimmervirkningen er afhængig af det anvendte lysstofpulver.
Flimmer kan give anledning til et ubehag, som bl.a. afhænger af flimmerfrekvensen og lyskildens placering i forhold til øjet, og som i høj grad er afhængig af den enkelte persons påvirkelighed. Flimmervirkningen kan reduceres ved at fordele lyskilderne på to eller tre faser eller ved at anvende en speciel kobling (LC) for lysstofrør, der ikke giver maksimum af lys på samme tid. Nye anlæg, hvor der anvendes højfrekvent belysning (30.000 Hz), er helt uden generende flimmer. Belysningselementer Lyskilder Belysning Dagslys Solen svarer til et glødende legeme med en overfladetemperatur på ca 6.000 °C, og spektret indeholder derfor lys af alle bølgelængder (fig. 11.8). De farvegengivende egenskaber er ideelle, og da ca halvdelen af energien ligger i det synlige område, er lysudbyttet stort (100-150 lm/W). Lyset, som kommer fra den blå himmel, er “koldt” med en farvetemperatur på 7.000-10.000 K. Glødelamper Lysudsendelsen fra en glødelampe sker fra en kraftig glødende tråd med en temperatur på ca 3.000°C, dvs spektret indeholder lys af alle bølgelængder (fig. 11.9). De farvegengivende egenskaber er derfor gode (R a = 0,99). Lysudbyttet er derimod lavt, dvs varmeafgivelsen i forhold til lysudsendelsen er stor, hvilket forårsager et stort energiforbrug og en stor varmebelastning i lokaler, hvor der i udstrakt grad anvendes glødelys. Anvendt som punktbelysning på enkelte arbejdspladser betyder denne varmebelastning på lokalets termiske indeklima sjældent noget, men hvis lyskilden er tæt på personen, kan varmestrålingen være generende i en arbejdssituation. Skal belysningsniveauet i hele lokalet tilvejebringes ved glødelys, kan der let opstå varmeproblemer. Halogenglødelamper Halogenglødelampen er en videreudvikling af glødelampen, hvor gasfyldningen i glaskolben er tilsat et halogen, fx jod. Denne teknik sammen med, at der anvendes specielt glas, der kan modstå høje temperaturer, bevirker, at driftstemperaturen kan hæves, hvorved lysudbyttet forøges. I de senere år er der især sket en udvikling af miniatureudgaver til lavvolt (6-12-24 V), som bl.a. 135 blåt gult rødt . 0 400 . 500 . 600 . 700 nm 125 Im/W R a = 100 K = 6.000 Figur 11.8. Spektral effektfordeling for dagslys. . 400 . 500 . 600 . 700 nm 10 Im/W R a = 99 K = 2.800 ▲ ▲ Figur 11.9. Spektral effektfordeling for glødelys.
Page 1 and 2: KAPITEL 11 Belysning E. Petersen
Page 3 and 4: Belysning alle retninger, og en del
Page 5: Energitilførslen, som resulterer i
Page 9 and 10: Belysning med forskellige farvetemp
Page 11 and 12: Belysning Natriumlamper Der findes
Page 13 and 14: Armaturtype: Lille Lyskilde: Kompak
Page 15 and 16: Belysningsanlæg Belysningsanlægge
Page 17 and 18: Virkninger Lyset og mennesket Belys
Page 19 and 20: Belysning tæt ved grænseværdien,
Page 21 and 22: Klager over for meget lys i et loka
Page 23 and 24: Belysning for flimmer er afhængig
Page 25 and 26: disse instrumenter skal altid kontr
Page 27 and 28: Volumebsdb Volumebsdb Volumebsdb Vo
Page 29 and 30: hvor L : luminans E : belysningssty
Page 31 and 32: I Bygningsreglementet (1995) er det
Page 33 and 34: Til en analyse af belysningsforhold
Page 35 and 36: Belysning c. Kontrastdannelsen er i
Page 37 and 38: ▲ Belysning fejl (ridser, buler),
Page 39 and 40: eller mindre i lokalet og ofte med
Page 41 and 42: Belysning ges en detaljeret måling
Page 43 and 44: Belysning Flimmer Flimmer i belysni
Page 45: edre end et gardin, der bevæges ti

Teknisk Arbejdshygiejne Bind II, kap. 11. Belysning.

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?