Teknisk Arbejdshygiejne Bind II, kap. 11. Belysning.

More documents

Recommendations

Info

150 Belysning springet er for stort, kan der i visse arbejdssituationer skabes en ulykkesrisiko (fx ved truckkørsel mellem inde og ude). Blænding Ubehagsblænding er den fornemmelse af distraktion og irritation, der fremkaldes af en lysgiver med høj luminans på en mørkere baggrund. Den er alene karakteriseret ved fornemmelse og benævnes undertiden som psykologisk blænding. Den er afhængig af nogle fysiske størrelser, nemlig lysgiverens luminans, rumvinklen, hvorunder lysgiveren ses, og positionen i forhold til synsretningen samt middelluminansen af lysgiverens omgivelser. Den eneste måde at undersøge ubehagsblændingen på er at benytte mennesket som måleapparat, idet man går ud fra, at de samme påvirkninger vil fremkalde det samme ubehag. Der vil dog være en betydelig spredning på resultaterne, når et større antal personer skal vurdere ubehagsblændingen. Størrelsen af blændingen angives vha et blændingstal, og det største blændingstal giver det største ubehag. For de fleste personer gælder det, at der skal være en forskel på blændingstallet på 3, for at forskellen i blændingen kan fornemmes. I DS 700 er der for forskellige arbejdstyper angivet, hvor stor en ubehagsblænding der kan tolereres fra en belysning. En del ældre anlæg opfylder ikke disse krav, og man skal være opmærksom på, at de nye armaturer med høj virkningsgrad (spejlende reflektorer) kun opfylder kravet til blænding i nogle synsretninger. Det betyder, at armaturophængning og arbejdspladsplacering skal indrettes efter hinanden. Synsnedsættende blænding opstår, når lyset fra en lysgiver nær synsretningen spredes på vej ind gennem øjet og giver et slør, der hæver adaptationsluminansen og nedsætter øjets kontrastfølsomhed. Denne blændingsform benævnes undertiden fysiologisk blænding og fås fx ved arbejde ved et lysbord, hvor synsopgaven er små detaljer på en sort film, og hvor det lysende areal omkring filmen har en høj luminans. Generende synsnedsættende blænding optræder som regel kun i specielle arbejdssituationer som ovennævnte, og den kan som regel ændres ved en hensigtsmæssig ændring af forholdene omkring arbejdsprocessen. Den synsnedsættende blænding kan beregnes og karakteriseres med et tal, men der stilles ingen krav til dette tal i de eksisterende standarder. Flimmer Periodiske pulsationer i lyset kan fremkalde to virkninger, nemlig den direkte observerbare flimmer af lyset samt stroboskopeffekten. For kraftig flimmer giver anledning til en ubehagsfornemmelse, der bl.a. er afhængig af flimmerfrekvensen. Øjets følsomhed
Belysning for flimmer er afhængig af det lysende felts størrelse og luminansen. En dataskærm med lys baggrund vil ofte give anledning til flimmer, såfremt billedfrekvensen ikke hæves så meget, at billederne smelter sammen (større end 70 Hz). Øjet er mest følsomt for flimmer i det perifere synsfelt, men følsomheden er i øvrigt forskellig fra person til person. Stroboskopeffekten beror på, at en genstand, der bevæger sig i pulserende lys, afbildes på nethinden som enkeltbilleder. Når en roterende genstand belyses med pulserende lys, kan man opnå et tilsyneladende stillestående eller langsomt roterende billede af genstanden, således at hastigheden fejlbedømmes med fare for sikkerheden. Stroboskopeffekten forsvinder ikke, selvom frekvensen hæves over flimmergrænsen. Risikoen for stroboskopeffekten kan elimineres ved at gå over til højfrekvent drift eller ved brug af specielle koblinger i forbindelse med lyskilderne. Farver I lokaler, hvor der stilles store krav til farvevurdering, fx kontrol af flerfarvetryk eller sortering efter farvenuancer, kræves der lyskilder med et højt farvegengivelsesindeks (R a-værdi) og en høj farvetemperatur. blåt rødt Farvet lys, som udsendes fra dataskærme eller et digitalt display, kan øge kravet til øjet, især når bølgelængden for lyset befinder sig i yderkanten af spektret (rødt og blåt). Rødt lys brydes ikke så kraftigt som blåt lys i øjets linsesystem, dvs man kan ikke indstille øjelinsen, således at der samtidig dannes et skarpt billede af den røde og blå detalje (fig. 11.18). I tilfælde, hvor en person skal benytte briller for at korrigere for den aldersbetingede langsynethed, vil tekst med rødt lys give problemer, når teksten skal læses i normal synsafstand, medmindre der anvendes briller med ekstra korrektion. Ved valg af lyskilder til et lokale bør man afpasse disses farvetemperatur efter belysningsniveauet. Lavere farvetemperaturer (varmt lys) foretrækkes sædvanligvis ved lavere belysningsniveauer, hvor helt hvidt eller svagt blåligt lys virker ubehageligt koldt. Ved høje belysningsniveauer foretrækkes derimod det koldere lys med høj farvetemperatur. 151 Figur 11.18. Lysets brydning i øjelinsen.
Page 1 and 2: KAPITEL 11 Belysning E. Petersen
Page 3 and 4: Belysning alle retninger, og en del
Page 5 and 6: Energitilførslen, som resulterer i
Page 7 and 8: Flimmer kan give anledning til et u
Page 9 and 10: Belysning med forskellige farvetemp
Page 11 and 12: Belysning Natriumlamper Der findes
Page 13 and 14: Armaturtype: Lille Lyskilde: Kompak
Page 15 and 16: Belysningsanlæg Belysningsanlægge
Page 17 and 18: Virkninger Lyset og mennesket Belys
Page 19 and 20: Belysning tæt ved grænseværdien,
Page 21: Klager over for meget lys i et loka
Page 25 and 26: disse instrumenter skal altid kontr
Page 27 and 28: Volumebsdb Volumebsdb Volumebsdb Vo
Page 29 and 30: hvor L : luminans E : belysningssty
Page 31 and 32: I Bygningsreglementet (1995) er det
Page 33 and 34: Til en analyse af belysningsforhold
Page 35 and 36: Belysning c. Kontrastdannelsen er i
Page 37 and 38: ▲ Belysning fejl (ridser, buler),
Page 39 and 40: eller mindre i lokalet og ofte med
Page 41 and 42: Belysning ges en detaljeret måling
Page 43 and 44: Belysning Flimmer Flimmer i belysni
Page 45: edre end et gardin, der bevæges ti

Teknisk Arbejdshygiejne Bind II, kap. 11. Belysning.

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?