MOL & SKAT

MOL & SKAT 

- MUSIKERENS VIRKSOMHEDSREGNSKAB 

Skrevet af: 

Tobias Kippenberger f. 040584 

Fag: 

Bachelorprojekt v. Rasmus Rex 

Music Management årgang 2009 

Det Rytmiske Musikkonservatorium 

Leo Mathiesens Vej 1 

Holmen 

1437 København K 

Antal anslag: 91.537 - beregnet uden grafer. 

1

INDLEDNING ! ............................................................. 6 

FORMÅL & PROBLEMSTILLING.......................................................................................................... 

! 8 

Metode" 8 

Afgrænsning" 9 

JURIDISK GRUNDLAG ! ................................................ 11 

SKATTEREGNSKABET.............................................................................................. 

" 11 

INDKOMSTEN ! ...................................................................................................................................... 11 

A-indkomst" 11 

B-indkomst" 12 

Personlig indkomst" 13 

KLASSIFIKATION ! ................................................................................................................................ 13 

Lønmodtagere" 13 

Honorarmodtagere" 14 

Selvstændige" 15 

Bemærkning om selvstændige" 16 

INDBERETNINGER & OPGØRELSER - SKATTEREGNSKABET......................................................... 

! 16 

AM-bidrag" 16 

Fradrag" 17 

Beskatning" 17 

Årsopgørelse" 17 

Selvangivelse" 18 

Forskudsopgørelse" 18 

MUSIKERENS SKATTEREGNSKAB " .......................................................................... 19 

Opsummering" 20 

DELKONKLUSION.................................................................................................... 

" 21 

SELVSTÆNDIGT ERHVERVSDRIVENDE - 

VIRKSOMHEDEN....................................................... 

! 21 

FRA SKATTEREGNSKAB TIL VIRKSOMHEDSREGNSKAB................................................................. 

! 21 

Fra Aflønning til Indtægter/Omsætning" 21 

Fra Fradrag til Udgifter/Omkostninger" 22 

Fra Indkomst til Resultat/Overskud" 22 

2

MOMS SOM JURIDISK GRUNDLAG.................................................................................................... 

! 22 

Momsbeskrivelse" 22 

Momseksempel" 23 

DELKONKLUSION................................................................................................... 

" 24 

REGNSKAB I - RESULTATET........................................ 

! 25 

Forudsætning om dokumentation" 25 

INDTÆGTER " ........................................................................................................... 26 

TILSKUD.............................................................................................................................................. 

! 26 

KUNSTNERISKE YDELSER - MOMSFRIE YDELSER ! .......................................................................... 26 

Vederlag" 27 

Honorar" 27 

Royalty" 27 

SUPPLERENDE INDTÆGTER.............................................................................................................. 

! 28 

OMSÆTNING ! ...................................................................................................................................... 29 

UDGIFTER/OMKOSTNINGER " ................................................................................ 30 

DRIFTSMIDLER (ANLÆGSAKTIVER )! ............................................................................................... 30 

Opgørelse af driftsmidler" 31 

Afskrivninger" 31 

Straksafskrivninger" 31 

Driftsmidler med fælles funktion" 32 

Salg af driftsmidler" 32 

Blandet ejerskab" 33 

Fravalg" 33 

Moms på driftsmidler" 33 

Særligt om Thomann" 34 

DRIFTSOMKOSTNINGER.................................................................................................................... 

! 34 

MOMSBELAGTE DRIFTSOMKOSTNINGER - HOVEDREGLEN ! ......................................................... 34 

Instrumentreparation/Vedligeholdelse" 34 

Småanskaffelser" 34 

Transportleje" 35 

Transportudgifter" 35 

Teknikere" 35 

3

Kontorhold" 35 

Telefon & Internet" 35 

Provision" 36 

Advokat- og Revisorbistand" 36 

BLANDET BELAGTE DRIFTSOMKOSTNINGER - GRÅZONEN ! .......................................................... 36 

Posthuset" 36 

Hyret Transport" 36 

Repræsentation" 37 

MOMSFRIE DRIFTSOMKOSTNINGER - UNDTAGELSEN ! .................................................................. 38 

Bankudgifter" 38 

Husleje" 38 

Forsikringer" 38 

SKATTEFRI GODTGØRELSER............................................................................................................. 

! 39 

Diæter" 39 

Befordring (Kørselsgodtgørelse)" 41 

PERSONLIGE FRADRAG...................................................................................................................... 

! 42 

Fagforening - Rubrik 50" 42 

A-kasse - Rubrik 52" 42 

Arbejdsværelse i hjemmet - Rubrik 53 el. 203 og 205" 42 

OMKOSTNINGER................................................................................................................................. 

! 43 

DELKONKLUSION - RESULTATOPGØRELSE (EXCL. MOMS )" ................................. 44 

REGNSKAB II - DET DOBBELTE BOGHOLDERI ! ............ 46 

BALANCEN.............................................................................................................. 

" 46 

PASSIVER............................................................................................................................................. 

! 46 

Resultat" 47 

Egenkapital" 47 

Moms" 48 

AKTIVER ! ............................................................................................................................................. 48 

Driftsmidler" 48 

Kasse" 49 

Varelager" 49 

TRANSAKTIONER - MERCHANDISE ! ................................................................................................ 49 

4

Kasse - Egenkapital" 49 

Varelager - Kasse" 49 

Varesalg (Resultat) - Kasse" 50 

Vareforbrug (Resultat) - Varelager" 50 

MOMSPROBLEMATIK " .............................................................................................. 51 

Momsprincipper" 51 

Moms på spillejobs" 52 

Momsbrøk" 53 

RESULTATOPGØRELSE (INCL. MOMS )" .................................................................... 54 

DELKONKLUSION - KOMPLET REGNSKAB............................................................ 

" 55 

Aktiver" 56 

Passiver" 57 

FRA VIRKSOMHEDSREGNSKAB TIL SKATTEREGNSKABET............................................................ 

! 57 

KONKLUSION ! ........................................................... 58 

LITTERATURLISTE.................................................... 

! 59 

Bøger" 59 

Publikationer" 59 

Hjemmesider" 59 

Forkortelser" 59 

BILAG...................................................................... 

! 60 

Bilag A" 60 

Bilag B" 65 

5

INDLEDNING 

I mine seks år som mere eller mindre professionel musiker, er jeg endnu ikke stødt på en 

eneste musiker, der har den fjerneste anelse om noget så basalt som forskellen på en 

forskudsopgørelse, en Selvangivelse og en Årsopgørelse. Tre meget forskellige ting, og 

ikke desto mindre fuldstændigt økonomisk afgørende for B-indkomst modtagere. Hvor 

kringlede veje en musiker end er villig til at gå ned ad, for at løse en teknisk udfordring 

med sine guitar pedaler eller sin crackede software, ligeså få skridt vil han typisk være 

villig til at tage i nogen som helst retning for at forstå sit forhold til SKAT. Musikere er 

ekstremt optagede af sin passion, og lægger timer og atter timer af arbejde i at finde den 

perfekte lyd, det rette beat og den bedste melodi, så som mennesker overordnet set må 

de beskrives som utroligt dedikerede, når først de fanges af en aktivitet. Omvendt har de 

en tilsvarende imponerende evne til at ignorere emner, der ganske enkelt ikke falder i 

deres smag - og her behøver regnskaber, budgetter og indberetninger ikke være det 

eneste, der fejes under gulvtæppet. Jeg nævner i flæng; madlavning, indretning og 

tøjmode, som gerne negligeres - og med rette vel heller ikke nødvendigvis har den store 

relevans for en fattig kunstner. Så hvad er relevant? 

Herregud, musikere er da langt fra den eneste gruppering, der har svært ved at motivere 

sig til at forholde sig til generel økonomi og skatteregnskaber, men for netop musikere 

(eller kunstnere generelt) er det himmelråbende mere vedkommende at sætte sig ind i, 

end det er for den almene lønmodtager, der lader alt indberette for sig af arbejdsgiveren - 

de har intet incitament for at begribe skattesystemet. Men som musiker er man på B- 

indkomst, og her sørger ingen for det hele, så man bare kan slappe af og håbe på lidt 

penge tilbage i skat. Eller rettere, Skattefar sørger i høj grad for at få skrabet oplysninger 

ind om dine indtægter, knapt så meget om dine udgifter. Hvilket i øvrigt er et andet ord, de 

færreste musikere egentlig forstår til fulde, men hvis de er nået til et punkt omkring “jeg 

trækker det fra i skat”, så ser det dog ikke helt så håbløst ud - der er bare en del mere i det 

end denne ellers så velklingende frase. Min påstand er blot, at der ligger mange flere 

fradrag derude, som bare venter på at blive benyttet - hvis man gad at hanke op i sig selv, 

og tage det økonomiske aspekt af sin musik seriøst. Lovgivningen har givet grønt lys, men 

ingen sidder bag rattet i den anden ende. Så relevansen er i høj grad presserende, og 

interessen burde dermed være gemt derinde bag de duggede ruder. Men hvorfor sidder 

samtlige af landets musikere så ikke og jonglerer sine regnskaber dag ud og dag ind, for 

6

at opnå sit optimale økonomiske resultat i en tid, hvor alle grene af musikbranchen tuder 

os ørerne fulde med krisetider og forsvundne pengestrømme? Hvis der mangler penge, 

kunne man jo starte med at lade være med at smide dem ud ad vinduet til skattegæld, 

fordi man er for følsom en kunstner til at bekymre sig om økonomi. 

Nu fik jeg nævnt lovgivningen, og helt så lige til er den alligevel heller ikke. På den ene 

side kan musikere sagtens agere som en virksomhed i forhold til sit skatteregnskab, mens 

de derimod ikke kan betragtes som en hver anden virksomhed hvad angår moms. 

Forvirringen er total! Begiver man sig alligevel ud i dét puslespil, bliver udfordringen så at 

finde balancen mellem indgående og udgående moms, der i sidste ende ikke må ende 

negativt - så bliver far sur. Der er nemlig masser af omkostninger, hvor momsen kunne 

komme musikere tilgode, mens det skorter lidt med indtægter, der kan pålægges moms fra 

kunstnerens side. Så hvem skal løse dét problem? 

Kunne alle svarene måske alligevel ligge lige for? Hvis man er en virksomhed, og har en 

ok likviditet omkring sommerferien - hvilket de fleste musikere jo har i kraft af KODA 

udbetalingen - så kunne man passende bruge nogle af pengene på en revisor, og få styr 

på sagerne én gang for alle. Men her opstår så en række mindre problemer allerede før lift 

off. For revisorer er uddannede til at kunne håndtere store komplekse 

virksomhedsstrukturer, og det vil typisk også være relativt omfattende forretninger, de til 

dagligt beskæftiger sig med. Skridtet derfra til at overfører al deres kunnen til hvad der i 

princippet fungerer som en enkeltmandsvirksomhed virker til tider nærmest 

uoverkommeligt - måske endda en smule uværdigt i deres egne øjne. Til mit første møde 

med en revisor skulle han forklare mig nogle sammenhænge, hvor han tog udgangspunkt i 

en årlig omsætning på 10 millioner. Da jeg grinte lidt og bad ham nedjustere sprang han til 

5 millioner, hvilket næppe er i nærheden af virkeligheden for langt de fleste musikere - 

også dem der trods alt ellers er at betragte som ret seriøse musikere. Men lige i dét beløb 

ligger der et lille hint. Meget passende er det faktisk også grænsen for hvornår en 

virksomhed per lovkrav skal have revideret sit regnskab - indtil det punkt kan man nøjes 

med selv at udføre det. Så er revisoren virkelig pengene værd, hvis han ikke helt forstår 

hvad det er man har gang i, og det ikke er noget lovkrav? Hvor svært kan det egentlig 

være at lave sit eget regnskab? 

7

FORMÅL & PROBLEMSTILLING 

Målet ligger klart. Der skal laves et regnskab for musikere med henblik på at få styr på en 

ellers ofte rodet økonomi og i forlængelse deraf forhåbentlig blive bedre stillet i sit forhold 

til SKAT. Hvordan når man dertil? 

1. For at forstå sammenhængen og brugen af tallene i et regnskab, må man starte fra 

et absolut nulpunkt. Det første spørgsmål bliver derfor, “Hvad er SKAT?” For skatten 

er vidt forskellig fra person til person, og for at forstå hvilken skat musikeren skal 

betale, må man i første omgang forstå hvordan skattesystemet er opbygget. Hvad er 

A- og B-indkomster og hvordan hænger det hele sammen? 

2. I den sammenhæng rejser sig endnu et spørgsmål, “Hvad er musikeren?” Ikke i 

sådan abstrakt, eksistentiel forstand, men i økonomisk forstand. For musikere 

adskiller sig ikke blot fra hinanden med deres respektive kunstneriske udtryk, de 

tjener også sine penge på vidt forskellige måder. Så hvordan fordeles de egentlig i 

skattesystemet, og hvad er mest fordelagtigt? 

3. Når man har fundet svar på dét, “Hvad er så et regnskab?” Og hvad kan det bruges 

til? Man har måske hørt om skatteregnskaber og virksomhedsregnskaber, men hvad 

er egentlig forskellen? Ordet regnskab er i det hele taget et ret uhåndgribeligt begreb, 

så hvad består det overhovedet af? Hvad er et resultat og, hvad dækker det dobbelte 

bogholderi over? 

4. Til sidst vil rejse sig et spørgsmål om “Hvad er moms?” Dette er udtryk, som de fleste 

METODE 

har stiftet bekendskab med før eller siden, men de færreste egentlig har forholdt sig 

til. Men hvornår skal man forholde sig til den, og hvordan gør man så dét som 

musiker? 

Til at besvare de første spørgsmål i problemstillingen tages udgangspunkt i lovgivningen 

samt selve SKATs juridiske vejledning. Den er bygget op af hovedregler, der som 

udgangspunkt gælder alle borgere, og derefter en lang række bestemmelser, som på den 

ene eller anden måde undtager og foreskriver andre retningslinier for visse borgere ud fra 

forskellige forudsætninger. Foruden selve lovene er benyttet SKATs juridiske vejledning, 

8

hjemmesiden www.tax.dk, DMFs Vejledning til Årsopgørelsen - for musikere samt et 

interview med jurist og skatterådgiver, Trine Budtz. 

Dernæst vil opgaven benytte sig af teori fra økonomistyringens verden til at besvare de 

mere konkrete spørgsmål angående regnskab. Til dette benyttes Introduktion til 

virksomhedens bogføring og regnskab (Andersen, Rohde & Worre) samt Bogen om skat 

for selvstændige (Revsbæk) og Bogen om fradrag - for selskaber og selvstændige 

(Revsbæk & Sand). 

Spørgsmålet om moms forsøges besvaret undervejs i opgaven, idet bestemmelser og 

stillingtagen herom vil påvirke hver af de øvrige problematikker og løsninger hertil. 

Opgaven bevæger sig gennem sammenhængende analyse fra det juridiske grundlag over 

generelle regnskabsprincipper til konkrete og håndgribelige beslutningsgrundlag og 

værktøjer for selve musikeren. Der er tilstræbt et vejledningsformat, således at opgaven 

skal kunne læses og forstås af en musiker, som introduceres for problemstillingen i en 

logisk sammenhængende kronologi, der fordrer løbende individuel løsning af læseren. 

Kildehenvisninger er derfor bevidst placeret i fodnoter, for ikke at forstyrre læsningen. 

Eksempler og tabeller undervejs er udarbejdet særligt til opgaven, og bruger derfor fiktive 

tal, men udgør ikke desto mindre en slags praktisk grundlag for opgaven. 

AFGRÆNSNING 

Opgavens omfang tillader ikke behandling af en række ellers relevante emner i forbindelse 

med musikerens forhold til SKAT. 

5. Konstruktion af virksomheder 

Ligesom alle andre erhvervsdrivende har musikeren en række forskellige muligheder 

for, hvordan virksomheden konstrueres, der kan afhjælpe nogle gængse juridiske og 

økonomiske problematikker for musikere, og i sidste ende påvirke forholdet til SKAT 

mere eller mindre fordelagtigt alt efter den individuelle musikers omstændigheder. 

6. SU & A-kasse 

Selv blandt musikere på et vist kunsterisk og økonomisk niveau findes mange med 

sidebeskæftigelse som enten studerende eller andet arbejde. For de studerende kan 

9

deres musikalske virke få stor betydning for udbetaling og tilbagebetaling af SU, 

mens det for musikere i almindeligt arbejde kan få indflydelse på deres forhold til A- 

kasse. 

7. VSO & Kunstnerens Udligningsordning 

I forlængelse heraf kunne musikere med studier som sidebskæftigelse drage stor 

nytte af den såkaldte Virksomhedsskatteordning (VSO). Musikere med øvrig A- 

indkomst kunne derimod drage nytte af Kunstnerens Udligningsordning. 

8. Skatteberegning 

Til sidst kunne opgaven have behandlet selve indberetningen og skatteberegningen, 

der er et større regnestykke, og for de fleste musikere - såvel som øvrige borgere - 

ikke giver sig selv. 

10

JURIDISK GRUNDLAG 

Som nævnt i indledningen er det de færreste musikere, der overhovedet kan skelne 

Forskudsopgørelsen fra Selvangivelsen, og det bliver ikke mindre kompliceret at orientere 

sig rundt i den økonomiske jungle, når man tilføjer begreber som B-indkomst, 

Honorarmodtager og Fradrag. Derfor defineres i første omgang det juridiske grundlag 

nogle af de fagtermer, som bruges i forbindelse med et skatteregnskab - i forlængelse 

deraf vil vi nemlig kunne skelne mellem dette og et virksomhedsregskab, som er to vidt 

forskellige ting. Spørgsmålene bliver altså “Hvad er SKAT?” og “Hvad er musikeren?” 

SKATTEREGNSKABET 

Skatteregnskabet føres hos SKAT og baseres på indberetninger fra arbejdsgivere eller 

skatteyderen selv. Det kan udgøres af to forskellige indkomsttyper samt en række fradrag, 

der kan nedsætte det skattepligtige beløb for den enkelte arbejdstagende. 

INDKOMSTEN 1 

Som udgangspunkt er alle indkomster skattepligtige 2 - modtageren er altså forpligtet til at 

betale skat af en hvilken som helst form for penge, der modtages for udført arbejde. Men 

måden skatten skal betales på kommer an på hvilken type indkomst, man har - der findes 

to slags. 

A-INDKOMST 3 

Alle arbejdstagende borgere er altså skattepligtige, men har man et fast tjenesteforhold til 

en arbejdsplads, så skal man aflønnes med A-indkomst. Her er arbejdsgiveren forpligtet til 

at tilbageholde og indbetale skatten på sine ansattes vegne, og de betalinger man 

modtager er altså efter beskatning. Arbejder man i en børnehave, så er det børnehavens 

ansvar at betale den ansattes skat til staten. Den ansatte kaldes også en Lønmodtager, 

1 Revsbæk et al. (2012): kap. 3 

2 KSL § 1 

3 http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oID=2062378&chk=205782#2062378 

11

som udgør over 90% af landets beskæftigede befolkning. 4 Der kan i øvrigt ikke føres 

andre regnskaber end det hos SKAT for A-indkomster. 

B-INDKOMST 5 

Som udgangspunkt foreskrives det, at alle lønninger skal udbetales som A-indkomst, men 

visse aflønninger er undtaget heraf. Har man ikke et fast tjenesteforhold til en 

arbejdsplads, så vil man i stedet aflønnes med B-indkomst. Her er det arbejdstagerens 

eget ansvar og pligt at indbetale skat af sine modtagne betalinger. Over den brede kam 

kaldes denne gruppe på arbejdsmarkedet for Selvstændige, som udgør 7% heraf. Trine 

Budtz har formuleret forholdet mellem de to indkomster således: 

“A-indkomst det er udbetaling af løn, hvor der er trukket skat. B-indkomst er udbetaling af 

løn uden, at der er trukket skat. Og hovedreglen her i Danmark er at der skal trækkes skat - 

det er Kildeskattelovens hovedregel.” 

Musikere vil typisk aflønnes med B-indkomst, idet de modtager betalinger fra flere 

forskellige “arbejdsgivere” såsom KODA, diverse koncertarrangører og pladeselskaber og 

har i det hele taget ikke nødvendigvis en fast arbejdsplads ud over sin egen, så at sige. 

Det er dog de færreste musikere, der indberetter til SKAT som selvstændige, og de vil i 

stedet klassificeres som Honorarmodtagere. Dette er også en B-indkomst. 

4 Det var ikke muligt at vælge andre socio-økonomiske statuser i statistikken hos Danmarks Statistik, så honorarmodtagere må formodes 

at være omfattet af de selvstændige. 

5 KSL § 43 samt SL § 7 A, stk. 2, nr. 1 

12

PERSONLIG INDKOMST 6 

Oversigt - Danmarks Statistik 

A-indkomsten og B-indkomsten skal indberettes hver for sig hos SKAT, men den såkaldte 

Personlige Indkomst bruges ofte som fælles betegnelse af de to. Man kan nemlig sagtens 

modtage begge typer indkomst, og det samlede beløb danner grundlag for resten af 

SKATs beregninger. Eksempelvis kan en musiker arbejde i en børnehave som A-indkomst, 

samtidig med at han har sine musikalske aktiviteter som B-indkomst. 

KLASSIFIKATION 

Som nævnt deles indkomster op i A- og B-indkomster. Under disse kategorier findes tre 

forskellige klassifikationer af skatteydere, som bestemmes af henholdsvis et Fast 

Tjenesteforhold 7 og Seperat Virksomhedsregnskab. 

LØNMODTAGERE 8 

Har man et fast tjenesteforhold til en arbejdsplads, så klassificeres man som lønmodtager. 

Her aflønnes man for sit arbejde, efter skatten er betalt, så der føres ikke separat 

regnskab. I øvrigt indbetales AM-bidrag, ATP og feriepenge også af arbejdsgiveren. Man 

6 http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oID=2061676&chk=205783#pos 

7 http://www.tax.dk/jv/ca/C_A_3_1_2.htm 

8 http://www.tax.dk/jv/cc/C_C_1_2_1.htm 

13

har desuden mulighed for at melde sig ind i en A-kasse og altså være berettiget til 

understøttelse, hvis man skulle blive arbejdsløs. 

I tvivlstilfælde om hvorvidt man har et fast tjenesteforhold til en arbejdsplads, afgøres det 

af et skøn ud fra lovgivning herom. Arbejder man udelukkende for én kunde, og minimum 

fire dage ad gangen, så skal man aflønnes som lønmodtager. Det kan fx være klassiske 

musikere eller en guitarist som indgår aftale med en soloartist med en klausul om 

eksklusivitet for på den måde altid at stå til rådighed. 9 

Ulempen ved at være lønmodtager set i denne opgaves perspektiv er, at man som 

udgangspunkt ikke vil være berettiget til særligt mange fradrag i forbindelse med udførslen 

af sit arbejde, og at man ikke må føre virksomhedsregnskab af A-indkomster. 

HONORARMODTAGERE 10 

Aflønnes man derimod uden noget fast tjenesteforhold, men stadig uden at føre separat 

virksomhedsregnskab, så vil man klassificeres som Honorarmodtager. For denne type 

skatteyder indberettes alle aflønninger direkte hos SKAT, ligesom eventuelle fradrag skal 

indberettes her og således udelukkende føres som skatteregnskab. 

I vid udstrækning vil dette være tilfældet for musikere. Man er som honorarmodtager 

berettiget til en række fradrag men ofte med nedsættelse af den faktiske udgift og i det 

hele taget ikke med optimalt udbytte i skatteregnskabet. 11 Dette skyldes, at den personlige 

indkomst bliver relativt høj, og fradragene først derefter trækkes fra i en bestemt 

rækkefølge i skatteberegningen. I øvrigt kan SKAT afvise udgifter, der ikke er direkte 

henførbare til en betaling. Dvs. at billeje i forbindelse med et spillejob måske godkendes, 

men at trykudgifter til CD’er kun kan fradrages i forbindelse med salg af netop CD’er. 

KODA afregning kan man altså ikke nødvendigvis fradrage CD’erne i. 12 

9 https://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=112681 

10 http://www.tax.dk/jv/ca/C_A_3_1_2.htm 

11 SL §§ 4 og 6 


14

SELVSTÆNDIGE 13 

Selvstændigt Erhvervsdrivende har ikke noget fast tjenesteforhold ud over til sig selv, og i 

første omgang skal betalinger foretaget til den selvstændige ikke indberettes til hans 

skatteregnskab. Arbejdsgiveren, eller kunden om man vil, skal i stedet indberette 

betalingen til et CVR nummer, som svarer til virksomheden. Den selvstændige er derved 

forpligtet til at føre et separat regnskab for virksomheden, hvoraf det kun er overskuddet 

eller underskuddet, der indberettes til den personlige indkomst - altså på den 

selvstændiges CPR nummer. Dette gøres på den såkaldte Udvidede Selvangivelse. 14 På 

den måde holdes virksomheden og ejeren separeret i skatteregnskabet, der opnås fuldt 

udbytte af udgifterne, og den personlige indkomst til beskatning bliver væsentligt lavere. 

Selve virksomhedsregnskabet skal altså heller ikke indsendes til SKAT, idet kun 

overskuddet eller underskuddet benyttes i skatteregnskabet. Man kan dog risikere at blive 

inviteret til “Torskegilde”, og der skal man kunne redegøre for virksomhedens regnskab. 

Foruden kravet om intet fast tjenesteforhold og det seperate virksomhedsregnskab følger 

en række øvrige forudsætninger for at man kan klassificeres som selvstændig. Disse 

forudsætninger er relativt mange, men kan koges ned til følgende tre punkter: 

1. “Er der udsigt til at virksomheden før eller siden vil give overskud?” 

2. “Er virksomhedens underskud forbigående(...)?” 

3. “Lever virksomheden op til den erhvervsmæssige standard, der er gældende for det 

pågældende erhverv?” 15 

Musikere der kan svare “ja” til disse forudsætninger kan altså vælge at indberette og 

klassificeres som selvstændige - det kræver dog som sagt også, at de fører et separat 

virksomhedsregnskab. 

At indberette som selvstændig i skattehenseende påvirker ikke muligheden for samtidig at 

være lønmodtager - man må bare ikke blande indkomsterne sammen. Man kan sagtens 

stadig arbejde i børnehaven eller for den sags skyld i symfoniorkestret og være 

selvstændig som musiker med andre engagementer ved siden af - så har man bare både 

13 http://www.tax.dk/jv/cc/C_C_1_2_1.htm 


15 Revsbæk (2011): kap. 1 

15

en A- og en B-indkomst. Giver virksomheden underskud, noteres dette som en negativ B- 

indkomst, der giver fradrag i A-indkomsten og altså også giver en skattefordel. Men det er 

ikke anbefalelsesværdigt, idet man ofte vil blive bedt om at indsende sit 

virksomhedsregnskab til gennemgang hos SKAT i tilfælde af underskud. Man kan i stedet 

nøjes med at indberette 0 kr. som virksomhedens under-/overskud. 

Man kan ikke klassificeres honorarmodtager samtidig med, at man driver selvstændig 

virksomhed med arbejde af samme art - her skal alle modtagne betalinger indgå i 

virksomhedsregnskabet. 

BEMÆRKNING OM SELVSTÆNDIGE 16 

Det er værd at bemærke, at loven overordnet skelner mellem to virksomhedstyper - 

Virksomheder med Personligt Ansvar og Virksomheder med Begrænset Ansvar - også 

kaldet Selskaber. Førstnævnte dækker over fx Enkeltmandsvirksomheder og 

Interessentskaber (I/S), og ejere af denne type virksomhed klassificeres som 

selvstændige. Sidstnævnte dækker over fx Anpartsselskaber (Aps) og Aktieselskaber (A/ 

S), hvor ejeren omvendt skal klassificeres som lønmodtager. Der er selvfølgelig meget 

mere i emnet end som så, men dette vil opgaven ikke komme nærmere ind på. 

INDBERETNINGER & OPGØRELSER - SKATTEREGNSKABET 

Skatteregnskabet tager udgangspunkt i den personlige indkomst; altså den fælles 

betegnelse for A- og B-indkomst. Ud fra denne følger en række beregninger. Beregningen 

af skatteregnskabet og alle relaterede papirer findes i dag elektronisk i den såkaldte 

Skattemappe på www.skat.dk. Her logger man ind med et NemID el.lign., og det er samme 

sted, man har mulighed for at blive overført til den Udvidede Selvangivelse for 

selvstændige. 

AM-BIDRAG 17 

For sine ydelser på arbejdsmarkedet skal for det første betales et AM-bidrag. Det 

beregnes ud fra den samlede personlige indkomst og udgør 8% heraf. Langt de fleste 

aflønninger er AM-bidragspligtige dog med få undtagelser, såsom legater. Løn- og 

honorarmodtagere betaler AM-bidrag af den personlige indkomst før fradrag, hvilket vil 

16 Ibid: kap. 2-3 

17 AMBL § 4, jf. § 1. 

16

sige før, der trækkes penge fra til eventuelle udgifter, som man måtte have haft i 

forbindelse med sit arbejde. 18 Selvstændige betaler omvendt først AM-bidrag efter 

eventuelle udgifter i forbindelse med arbejdet, idet disse er trukket fra i det separate 

virksomhedsregnskab. 

FRADRAG 19 

Når AM-bidraget er betalt, findes Fradragsgrundlaget. Fradrag er udgifter, som kan 

trækkes fra i skatteregnskabet, før man beskattes. De fleste fradrag indberettes helt 

automatisk af fx banker og fagforeninger, idet renter og kontingenter er 

fradragsberettigede. Af A-indkomster er man typisk ikke berettiget til flere fradrag, end dem 

der automatisk indberettes, mens man i B-indkomster har mulighed for at foretage flere 

fradrag - dem skal man selv sørge for at indberette til SKAT. Har man både A- og B- 

indkomst, skal man dog være opmærksom på, at fradrag opnået i forbindelse med den 

ene indkomst ikke kan trækkes fra i den anden indkomst - de er derfor også holdt adskilt i 

skatteregnskabet. 

BESKATNING 20 

Efter eventuelle fradrag findes nu Skattegrundlaget. Det er dette tal man skal beskattes af, 

og alt efter hvilken kommune man bor i og hvor høj en indkomst man har, så vil 

skatteprocenten variere. Den ligger typisk mellem 37% og 56%. 

ÅRSOPGØRELSE 21 

I løbet af foråret laver SKAT en foreløbig Årsopgørelse for det forgangne år, og dette er så 

at sige selve Skatteregnskabet. Heraf fremgår hvilke indkomster og fradrag, der er blevet 

indberettet på skatteyderens vegne af andre og danner grundlag for skyldig skat eller skat 

tilgode. A-indkomstmodtagere vil formentlig ikke have de store rettelser, og for 

honorarmodtager vil indkomsten også ofte stemme allerede. Nok har arbejdsgiveren af B- 

indkomster ikke pligt til at indbetale arbejdstagerens skat men har derimod pligt til at 

oplyse SKAT om, at der er foretaget en aflønning til vedkommende - og den vil altså 

18 AMBL § 2, stk. 1, nr. 2 

19 http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oID=2061683&chk=205780#1976830 samt SL §§ 4 og 6 

20 Revsbæk (2011): kap. 4 


17

automatisk fremgå af honorarmodtagerens Årsopgørelse. Hvis man ikke har nogen 

rettelser, så er Årsopgørelsen endelig til enten betaling eller tilbagebetaling af restskat - 

altså differencen mellem SKATs beregning og det faktisk betalte i løbet af året. 

SELVANGIVELSE 22 

Har man derimod rettelser, så udfylder man en Selvangivelse. Dette er sjældent relevant 

for lønmodtagere, men honorarmodtagere vil formentlig være berettiget til en del fradrag i 

forbindelse med deres arbejde, og dem skal de selv sørge at indberette. Selvstændige bør 

som udgangspunkt ikke have nogen indkomst registreret på Årsopgørelsen. De fører 

nemlig et separat virksomhedsregnskab, hvoraf de selv skal indberette overskuddet af 

deres virksomheders aktiviteter som den personlige B-indkomst. Dette gøres i den 

Udvidede Selvangivelse, som blot dækker over to tilføjede rubrikker - én til overskud og én 

til underskud. Mulige fradrag vil i høj grad være overført som udgifter i 

virksomhedsregnskabet og udgår altså af skatteregnskabet. 

Hvis SKAT godkender de rettede tal i Selvangivelsen, så udfærdiger de en ny 

Årsopgørelse med dertilhørende ny beregning af restskat. 

FORSKUDSOPGØRELSE 23 

På denne opgør SKAT, hvor meget de forventer, at en given person kommer til at have i 

personlig indkomst det kommende år. Forskudsopgørelsen baseres på sidste års tal og 

indeholder både alle indkomster og fradrag, der forventes. SKAT udfærdiger 

Forskudsgørelsen i første omgang, men man har mulighed for at rette tallene deri. 

Skatten det kommende år betales så løbende forud ud fra Forskudsopgørelsen og er 

årsagen til, at man kan modtage henholdsvis regninger eller tilbagebetalinger fra SKAT 

hvert år - der kan jo være sket ændringer i lønnen eller kommuneskat ved flytning, etc. 

Lønmodtagere påvirkes dog som regel ikke nævneværdigt af forskudsopgørelsen, men B- 

indkomstmodtagere kan sagtens få et problem med at betale deres skat, hvis de ikke har 

en særligt regelmæssige indkomst - hvilket musikere er et fremragende eksempel på. 


23 https://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=1788600 

18

Forskudsopgørelsen afslører nemlig præcist, hvor meget SKAT forventer at inddrive fra 

netop den pågældende person - eksempelvis en musiker. Man er derefter forpligtet til at 

indbetale en tolvtedel til SKAT hver måned. For det første er det slet ikke sikkert, at 

musikeren tjener ligeså meget det følgende år, og i øvrigt har de færreste musikere en så 

stabil økonomi, at det kan lade sig gøre for dem. Januar og februar tjener man måske 0 

kr., mens man i marts tjener 40.000 kr. Løsningen kan være ganske enkelt at nulstille sin 

Forskudsopgørelse til en forventet indkomst på 0 kr., selvom det er ilde set hos SKAT, idet 

der som udgangspunkt skal betales skat forud frem for bagud. 

MUSIKERENS SKATTEREGNSKAB 

Det juridiske grundlag skal nu overføres til musikerens skatteregnskab. Her følger et 

eksempel for en musiker, der arbejder under forskellige omstændigheder i løbet af året. 

Jens er guitarist og fører ikke regnskab. 

1. I foråret bliver Jens hyret til at spille i et husband i en teaterkoncert hele februar. Her 

skal Jens aflønnes som lønmodtager af teatret, jf. det faste tjenesteforhold fra 

afsnittet om klassifikation. 

2. Hen over sommeren spiller han en række koncerter på diverse festivaler, hvor han 

derimod aflønnes som honorarmodtager, idet han ikke har noget fast tjenesteforhold 

men heller ikke fører virksomhedsregnskab. 

Jens har altså først og fremmest både A- og B-indkomster. Dernæst er han klassificeret 

som både lønmodtager og honorarmodtager. Han skal kun forholde sig til sit 

skatteregnskab, hvor der ikke er fradrag i A-indkomsten og kun nedsatte samt direkte 

henførbare fradrag i B-indkomsten. 

Teater 

Festivaler 

SKAT A-indkomst Honorar 

Personlig indkomst 

AM-bidrag 

Fradrag 

Skattegrundlag 

Skat 40 % 

30.000 

Tabel - Personlig indkomst honorarmodtager 

100.000 

130.000 

-10.400 

-50.000 

69.600 

-27.840 

19

Indkomsterne er noteret hver for sig og udgør en samlet personlig indkomst på 130.000 

kr., hvorfra AM-bidraget trækkes. Fradragene svarer til udgifter til transport, teknikere, 

booker osv., i forbindelse med afholdelse af koncerterne og trækkes nu fra efter en særlig 

beregning, som ikke stemmer helt overens med tallene ovenfor, men i teorien vil Jens 

ende med et grundlag på 69.600 kr., som han skal beskattes af. Førte Jens derimod 

virksomhedsregnskab og indberettede som selvstændig, så ville tallene se anderledes ud. 

Teater 

Festivaler 

“Fradrag” 

Personlig indkomst 

AM-bidrag 

Skattegrundlag 

Skat 40% 

SKAT A-indkomst Selvstændig 

30.000 

Tabel - Personlig indkomst selvstændig 

100.000 

-50.000 

80.000 

-6.400 

73.600 

-29.440 

A-indkomsten fra teatret fremgår stadig som før, mens fradragene er flyttet ind i 

virksomhedsregnskabet. Her trækkes de fra før AM-bidraget beregnes, som derfor bliver 

4.000 kr. lavere. De penge er altså sparet. Derefter ender han med et skattegrundlag, som 

til gengæld er 4.000 kr. højere end før og svarer groft sagt til 2.000 kr. mere at betale i skat 

end eksemplet som honorarmodtager. 

OPSUMMERING 

Jens havde altså umiddelbart 2.000 kr. at spare i sit skatteregnskab, alt efter hvordan han 

klassificeres i forhold til sin B-indkomst. Men dertil kommer besparelsen i forhold til 

honorarmodtagerens nedsættelse af fradrag, afviste fradrag på baggrund af reglen om 

direkte henførbare udgifter og ikke mindst selve fradragsberegningen, som opgaven her 

desværre ikke kan nå at komme nærmere ind på. I stedet antages det, at på baggrund af 

blot den lille besparelse i Jens’ eksempel, må det kunne betale sig at lade sig klassificere 

som selvstændig og bruge enten penge eller energi på at føre et separat regnskab som en 

sådan - især hvis der bringes lidt højere tal i spil. I forlængelse heraf, vil A-indkomsten ikke 

blive yderligere behandlet i opgaven, idet den ikke kan benyttes i virksomhedsregnskabet. 

Trine Budtz formulerede sig således: 

“Skattemæssigt er der nogle fordele ved at være selvstændigt erhvervsdrivende, i forhold til 

at være honorarmodtager. Jo mere man tjener og jo flere udgifter man har, des bedre kan det 

20

etale sig. Omsætter man for under 50.000 kr. om året, så er der måske ikke så mange 

fordele at hentes.” (Bilag A) 

DELKONKLUSION 

I dette kapitel blev det juridiske grundlag for beskatning belyst - eksemplificeret ved en 

musiker. Han blev primært kategoriseret som B-indkomst modtager, og sidenhen blev 

klassifikationen som selvstændig vægtet mest fordelagtig. I den henseende blev det 

understreget at selvstændige skal føre et seperat virksomhedsregnskab, forud for 

vedkommendes personlige skatteregnskab. 

SELVSTÆNDIGT ERHVERVSDRIVENDE 

- VIRKSOMHEDEN 

Musikeren er nu klassificeret som selvstændig, og skal dermed føre et seperat 

virksomhedsregnskab. Spørgsmålet “Hvad er musikeren?” tilføjes endnu en dimension, 

idet musikerens aktiviteter som en sådan nu sidestilles med Virksomheden - den 

selvstændige er altså en virksomhed. Men før regnskabet kan føres, bliver man nødt til at 

definere nogle begreber ud fra gængs økonomistyring. 

FRA SKATTEREGNSKAB TIL VIRKSOMHEDSREGNSKAB 

I skatteregnskabet stiftedes bekendtskab med en række begreber, som nu skal forsøges 

overført til virksomhedsregnskabet. 

FRA AFLØNNING TIL INDTÆGTER/OMSÆTNING 24 

Hidtil er kun udtryk som indkomster, aflønninger og betalinger blevet berørt. Men i et 

virksomhedsregnskab vil man i stedet kalde alle sine indtjente midler for Indtægter. 

Indtægterne til sammen udgør Omsætningen. Det er altså et tal, hvor man udelukkende 

ser på hvad der er kommet ind i virksomheden. 

24 Andersen, et al. (2005): kap. 1 

21

FRA FRADRAG TIL UDGIFTER/OMKOSTNINGER 25 

Det som hidtil er blevet benævnt som fradrag i skattemæssig forstand, vil man i 

regnskabet i stedet kalde Udgifter eller Omkostninger - vel at mærke stadig forudsat de er 

afholdt i forbindelse med erhvervet. Det kan variere lidt hvilket ord, der benyttes, men de 

betyder altså det samme og dækker udelukkende over, hvad der er gået ud af 

virksomheden. 

FRA INDKOMST TIL RESULTAT/OVERSKUD 26 

Til sidst laver man i grove træk et regnestykke, hvor omsætningen fratrækkes 

omkostningerne. Dét tal man får herefter kaldes Resultatet. Det er i princippet fuldstændigt 

det samme, som når man taler om et Overskud - forskellen er bare, at udtrykket “resultat” 

også kan dække over et underskud. For selvstændige er det dette tal, der indberettes som 

den personlige B-indkomst - og i det alle fradragene allerede vil være trukket fra som 

omkostninger i regnskabet, så vil det dybest set være dette tal, man skal beskattes af. 

MOMS SOM JURIDISK GRUNDLAG 

Spørgsmålet vedrørende moms skal nu for første gang berøres. Her besvares “Hvad er 

moms?”, og i øvrigt hvem og hvordan bruger man den? 

MOMSBESKRIVELSE 27 

Moms er i udgangspunktet en afgift til staten, som alle virksomheder skal betale af sine 

indtægter - dette kaldes Salgsmoms. Man bliver dog først momspligtig, når man har omsat 

for mere end 50.000 kr. (excl. moms) i løbet af 12 måneder. 28 Når virksomheden omvendt 

har en udgift, må de fradrage momsen herfra i deres salgsmoms - dette kaldes 

Købsmoms. 29 

I praksis opkræver sælgeren afgiften af køberen, idet man typisk lægger momsafgiften 

oven i sælgerens egentlige pris. Der føres et separat momsregnskab, hvori købsmomsen 

25 Ibid: kap. 1 


27 ML kap. 2 og 3 

28 ML § 48 

29 Andersen, et al. (2005): kap. 11 

22

trækkes fra salgsmomsen. Her forventes som udgangspunkt at virksomheder har et 

positivt momsresultat, således at man har moms fra flere indtægter end udgifter, og 

virksomheden altså skylder staten det overskydende beløb. Dette er grunden til, at 

virksomheder som regel opgiver sine priser excl. moms. Altså at momsen er en afgift, som 

derfor ikke tilfalder virksomheden men staten. Det er dog tilladt at indberette negativt 

momsresultat - og altså have penge til gode hos staten - idet en virksomhed kan have 

nogle opstartsår med flere omkostninger end indtægter. Dog kun i op til 3 år. 

Visse erhverv er fritaget for denne momspligt, og kan altså ikke belægge sine indtægter 

med salgsmoms. Det betyder ikke at de samtidig kan købe varer uden moms - den er 

stadig belagt med købsmoms. Musikere er blandt disse momsfritagede erhverv, og det vil 

påvirke deres virksomhedsregnskab. 

MOMSEKSEMPEL 

I eksemplet nedenfor skylder man staten 1.000 kr., og efter momsen er betalt, står man 

med et resultat på 4.000 kr. 

Indtægt 

Udgift 

Skyldig moms 

Omsætning 

Omkostninger 

Resultat 

Salgspris Indkøbspris Moms 

8.000 2.000 

Tabel - Momspligt 

-4.000 -1.000 

1.000 

8.000 

-4.000 

For momsfritagede virksomheder, heriblandt musikere, vil regnestykket ovenfor i stedet se 

ud som nedenfor - altså med et resultat på kun 3.000 kr. 

Indtægt 

Udgift 

Skyldig moms 

Omsætning 

Omkostninger 

Resultat 

4.000 

Salgspris Indkøbspris Moms 

8.000 

Tabel - Momsfritagelse 

-4.000 -1.000 

8.000 

-5.000 

3.000 

23

Fordele og ulemper ved den bestemmelse analyseres nærmere senere i opgaven, men i 

første omgang skal momsen blot bruges til at opdele musikerens indtægter og 

omkostninger. Lovgivning om momsen danner med andre ord endnu et juridisk grundlag 

for regnskabet. 

DELKONKLUSION 

I dette kapitel blev den selvstændige defineret som en virksomhed, og begreberne fra det 

juridiske grundlag blev overført fra et skatteregnskab til et virksomhedsregnskab. Momsen 

blev i øvrigt beskrevet som en afgift, for hvilken der skal føres endnu et seperat regnskab. 

Til sidst vil lovgivning omkring moms i det følgende benyttes som endnu et juridisk 

grundlag i virksomhedens regnskab. 

24

REGNSKAB I - RESULTATET 

Betragtningerne fra de to foregående kapitler skal nu implementeres i et mere specifikt 

perspektiv for musikere. Det første spørgsmål virksomheden - og dermed musikeren - skal 

forholde sig til bliver “Hvad er et regnskab?” Svaret på dette spørgsmål er i grove træk 

todelt, og det mest nærliggende for musikere at tage afsæt i til at afdække det er 

Resultatet - forholdet mellem indtægter og omkostninger. 

FORUDSÆTNING OM DOKUMENTATION 30 

I regnskaber skal alle tal dokumenteres, og der findes nogle forskellige udtryk, som let kan 

blive blandet sammen, men de to mest relevante for musikere er: 

1. Faktura - en opkrævning af betaling 

2. Kvittering - en bekræftelse af betaling 

I praksis er der lovkrav om, at et regnskab skal dokumenteres med kvitteringer, men ofte 

vil en faktura også kunne række - især hvis man samtidig kan fremvise en overførsel på 

sin bankudskrift, der svarer til fakturaen. Men man skal altså gemme sine kvitteringer, og 

hvis man skal være på den helt sikre side, skal der også fremgå følgende punkter: 

1. Dato 

2. Sælgers navn og adresse 

3. Købers navn og adresse 

4. Fakturanummer 

5. Varebeskrivelse/-navn 

6. Pris og evt. moms 

7. Bekræftelse af betaling 

De fleste af punkterne vil fremgå af langt de fleste kvitteringer, fx fra 4Sound, men de kan 

alligevel være en god tjekliste, når man selv skal udstede fakturaer og kvitteringer til 

andre. 

30 SL, Afsnit II 

25

INDTÆGTER 

Musikere vil overordnet kunne aflønnes på fem forskellige måder fordelt i tre 

indtægtskategorier. Lovgivningen omkring hver indtægtstype afgør, hvordan de skal 

fremgå i både virksomheds- og skatteregnskabet. 

TILSKUD 31 

Der findes en lang række fonde og organisationer, hvor musikere kan søge støtte til 

pladeproduktion, turné, etc. DMF, KODA, ROSA, Kunststyrelsen og en lang række private 

fonde er eksempler herpå - disse betragtes som en indkomst i skattemæssig forstand og 

vil ofte være personligt bundne, hvorfor de ikke kan indgå i et virksomhedsregnskab. 

Med få undtagelser er tilskud såsom legater, støttebeløb, m.m. er som udgangspunkt 

skattepligtige. De er samtidig ofte personligt bundne og kan derfor ikke indgå i et 

virksomhedsregnskab. Overordnet udbetales tilskud hverken med AM-bidragspligt eller 

moms belagt. Der vil også sjældent være fradrag berettiget i forbindelse med tilskud, men 

eksempelvis kan studierejselegater berettiges til fradrag af faktiske udgifter, og uansøgte 

hæderspriser kan være skattefri. 32 

Der findes meget specifikke regler for hver enkel tilskudstype, og der skelnes mellem 

studierejselegater, arbejdslegater, støttebeløb, hæderspriser og endvidere til hvilket 

formål, tilskuddet bliver givet. Tilskud kan altså tildeles under vidt forskellige 

omstændigheder, så man bør læse grundigt efter i ansøgningen eller forhøre sig hos 

tilskudsgiver, hvis man er i tvivl om, hvordan man skal og kan forholde sig til beskatningen. 

Som oftest vil tilskudsgiver indberette de korrekte tal til modtagerens Årsopgørelse. 

KUNSTNERISKE YDELSER - MOMSFRIE YDELSER 33 

Musikere betragtes - sammen med øvrige kunstneriske erhvervsgrupper - som 

udgangspunkt som leverandører af Kunstneriske Ydelser. Denne kategori af ydelser skal 

aflønnes med momsfrie betalinger, som yderligere kan underinddeles i tre typer. 

31 Budtz (2012): s. 7-9 

32 LL § 7, litra K 

33 ML § 13, stk. 1, nr. 7 

26

1. Indtægter fra Immaterielle Rettigheder, også kaldet Vederlag - fx at modtage KODA 

afregning. 

2. Indtægter fra aktiviteter som udøvende kunstner, også kaldet Honorarer - fx at spille 

en koncert. 

3. Indtægter fra formidling af immaterielle rettigheder, også kaldet Royalties - fx en 

udbetaling fra et pladeselskab. 

VEDERLAG 34 

Alle indtægter fra KODA, Gramex, NcB og lignende interesseorganisationer betegnes som 

Vederlag, idet de vedrører nogle såkaldte immaterielle rettigheder - dvs. en ejendomsret 

over noget, der ikke findes fysisk. 

HONORAR 35 

Dette er den mest hyppige form for indtægt for musikere, som typisk er betaling for en 

koncert eller anden optræden, opførsel eller gengivelse af sin kunst - altså af udøvende 

karakter. Det kan også være betaling for indspilning, fx til en studiomusiker. 

ROYALTY 36 

Udbetalinger fra et pladeselskab betragtes også som en kunstnerisk ydelse - så at sige 

både et vederlag og et honorar lagt sammen. Tilsammen kaldes de Royalties og stammer i 

virkeligheden fra en lidt anden tid. Førhen betalte pladeselskaber udelukkende kunstnere 

for deres kunstneriske ydelse. Studier, teknikere, produktion blev så at sige stillet til 

rådighed og betalt af pladeselskabet, så musikeren blot skulle møde op, levere sin 

kunstneriske ydelse og gå hjem og vente på betaling for denne i form af royalties. 

Men i dag vil mange kunstnere også være engageret i flere andre aspekter af deres 

udgivelser. Royalties er som udgangspunkt stadig en aflønning for en kunstnerisk ydelse, 

idet det er en betaling for udnyttelse af de immaterielle rettigheder og den udøvede 

aktivitet på en given udgivelse - på den ene side i hvert fald. På den anden side kan 

musikeren have været involveret i en række tekniske opgaver og altså være en slags 

34 AMBL § 2, stk. 1 nr. 2 samt SL § 4 

35 ML § 13, stk. 1, nr. 7 samt Dom fra Landsskatteretten: TfS 1997.562 LSR 

36 KSL § 65 c, stk. 4 samt http://www.tax.dk/jv/cd/C_D_8_11_9.htm 

27

medproducent, eller ligefrem være medejer af udgivelsen, alt efter hvordan rettighederne 

er beskrevet i kontrakten mellem pladeselskab og musiker. 

Indspiller man selv et album, for siden hen at sælge det til pladeselskabet, så er der fx tale 

om salg af et produkt til pladeselskabet, som man ganske vist muligvis først modtager 

betaling for gennem senere afregning, men man vil stadig have leveret mere end en 

kunstnerisk ydelse. Dette vil have betydning for, om man pludselig er momspligtig af 

udbetalingen fra pladeselskabet. Trine Budtz formulerer det således: 

“Hvis man afgiver rettigheder sådan at man sælger rettigheder til nogle musikindspilninger - 

så sælger man ikke en kunstnerisk ydelse, så sælger man rettigheder til videreudnyttelse af 

et produkt. Så er det ikke en kunstnerisk ydelse, og der vil være noget moms inde over 

der...“ (Bilag A) 

Rigtigt mange musikere, og deres proces med at indspille albums i dag, vil kunne falde ind 

under denne kategori, så royalties skal altså ikke nødvendigvis defineres som betaling for 

en kunstnerisk ydelse men kan også være momspligtig. Dette har dog ikke været kutyme 

tidligere ifølge Trine Budtz: 

“...Jeg tror bare aldrig rigtig man har gjort det i praksis. Det er måske fordi kunstneren 

sjældent står som medproducent (i kontrakten, red.), selvom de faktisk er det.” (Bilag A) 

SKAT vil formentlig lade det være en vurderingssag fra musiker til musiker og de enkelte 

pladeprocesser og kontraktforhold, om royalties er betaling for en kunstnerisk ydelse eller 

salg af et produkt. Alternativt kunne en forholdsmæssig andel af royaltien betragtes som 

momspligtig, men dette område berøres ikke nærmere i opgaven. Her antages i stedet at 

SKAT “bevæger sig med tiden” og lader for eksemplets skyld royalties være momsbelagt i 

resten af opgaven. 

SUPPLERENDE INDTÆGTER 37 

Til sidst kan musikere have en række forskellige aktiviteter og indtægter, som ikke vil 

kunne kategoriseres af kunstnerisk karakter, men som stadig har afsæt i musikerens virke 

som sådan. Salg af merchandise kræver ingen kunstnerisk ydelse men derimod en 

37 SL § 4 samt ML § 1 

28

salgsydelse. Det samme gælder, hvis man arbejder som tekniker, mixer eller producer for 

andre artister eller måske endda aflønnes for dette arbejde af sine bandkammerater - 

dette er en teknisk ydelse. Et andet eksempel kunne være konsulentarbejde for 

virksomheder eller som band coach eller foredragsholder, og sådan kunne listen fortsætte. 

I den sammenhæng er det værd at bemærke, at selvom man udfører arbejde, der ikke er 

en kunstnerisk ydelse, kan det stadig sagtens være en del af sit virke som musiker, så 

længe indtægterne bunder i ens kompetencer derfra. 

OMSÆTNING 

Fordi der findes forskellige indtægtstyper, vil man altså holde dem adskilt i sit regnskab, så 

de kan blive indberettet under de korrekte forhold. Nedenfor er opstillet et eksempel på en 

oversigt over årets indtægter fordelt efter de tre indtægtskategorier. 

INDTÆGTER Tilskud Momsfritaget Momsbelagte MOMS 

HERAF 

Tilskud Kunststyrelsen 

15.000 

KODA 

50.000 

Vederlag 

Gramex 

NcB 

9.000 

7.000 

Performex 

3.000 

Spillejobs forår 

50.000 

Honorarer Spillejobs sommer 

100.000 

Spillejobs efterår 

30.000 

Royalties Pladesalg 

Supplerende 

indtægter 

Merchandise salg 

Tekniker 

Konsulent 

I alt 

Omsætning ex. moms 

25.000 5.000 

85.000 

15.000 

5.000 

17.000 

3.000 

1.000 

15.000 249.000 130.000 26.000 

Tabel - Indtægter 

353.000 

Den første kolonne dækker over tildelte tilskud. Her antages det, at tilskuddet er personligt 

bundet, og det vil derfor ikke indgå i virksomhedsregnskabet yderligere, ligesom det ikke 

er medregnet i omsætningen ovenfor. Kolonnen med momsfritagede indtægter opgøres til 

249.000 kr., mens de momsbelagte indtægter opgøres til 130.000 kr. og altså overskrider 

grænsen for en på 50.000 kr., hvorfor virksomheden er momspligtig. 

Momsen er noteret til sidst, idet den indgår i et separat regnskab, og er her beregnet som 

indeholdt i beløbet fra de andre kolonner. Her antages nemlig, at man laver sin opgørelse 

ud fra fx bankudskrifter, hvor man simpelthen noterer alle de beløb, der er gået ind på en 

bankkonto - og der vil momsen jo være en del af den samlede overførsel. I stedet for at 

29

lægge 25% oven i et beløb trækker man 20% fra et beløb. Det giver samme facit, men er 

ikke særligt hensigtsmæssigt og vil derfor se anderledes ud senere i opgaven. 

UDGIFTER/OMKOSTNINGER 

Først og fremmest skal man som nævnt kunne dokumentere samtlige af de udgifter, man 

ønsker at bruge i et regnskab. Igen afgør lovgivningen omkring hver omkostningstype, 

hvordan de skal fremgå i både virksomheds- og skatteregnskabet. Derfor vil man - ligesom 

med indtægterne - også opdele sine udgifter efter type. De mest relevante for musikere 

kan overordnet opgøres i fem kategorier: 

1. Afskrivninger på driftsmidler - fx instrumenter og biler. 

2. Driftsudgifter m/moms - fx transportleje, teknikere og provision. 

3. Driftsudgifter u/moms - fx kontingenter og forsikringer. 

4. Godtgørelser - fx Kørselsgodtgørelse (såkaldt Befordring) og diæter 

5. Personlige fradag indgår ikke i regnskabet, men skal derimod indberettes på 

Selvangivelsen i diverse Rubrikker. 

DRIFTSMIDLER (ANLÆGSAKTIVER) 38 

Driftsmidler er defineret ved at være indkøb af større goder, som på den ene eller anden 

måde kan benyttes af en virksomhed over flere år - og således har en værdi for 

virksomheden over en årrække. Med andre ord et middel til at gennemføre driften. Det kan 

være maskiner, en sofa eller en bil, som alle tre benyttes af virksomheden til at drive 

forretning men altså ikke afsættes eller forbruges. 

Der er derfor ikke tale om en omkostning i sig selv, men driftsmidler kan derimod over tid 

miste sin værdi, og denne værdinedsættelse er en omkostning for virksomheden. Denne 

type omkostning kalder man afskrivninger, og staten skelner mellem to typer driftsmidler 

ud fra en beløbsgrænse på 12.300 kr. Driftsmidler med en indkøbsværdi på over 

beløbsgrænsen skal Afskrives, mens driftsmidler under beløbsgrænsen kan 

Straksafskrives. 

38 Andersen et al (2005): kap. 8 

30

For musikere er instrumenter formentlig det mest oplagte driftsmiddel, og kategoriseres 

altså som sådan, idet instrumenter benyttes til almindelig drift men ikke omsættes til et 

andet produkt eller ophører med at være i musikerens besiddelse efter brug, men snarere 

er et redskab, der producerer et produkt for musikeren. 

OPGØRELSE AF DRIFTSMIDLER 39 

Man skal registrere værdien af driftsmidler på en opgørelse, der er adskilt fra regnskabet. 

Køber man flere instrumenter så noteres de på samme opgørelse. Dette kaldes 

Driftsmidler med Fælles Funktion, og bliver berørt længere nede i afsnittet herom. 

AFSKRIVNINGER 40 

Afskrivningen af instrumentet baseres på en vurdering af, hvor meget instrumentet er 

faldet i værdi pga. slid, ny teknologi, osv. Det er i og for sig ligegyldigt, om instrumentet 

oprigtigt mister værdi - omkostningen er man stadig berettiget til. Man kan dog maksimalt 

afskrive 25% af sine driftsmidlers værdi pr. år. Det vil altså sige, at køber man en guitar for 

20.000 kr., så kan man trække 5.000 kr. fra guitarens værdi hvert år de næste fire år. Dette 

gøres ved at trække afskrivningen fra på opgørelsen over driftsmidler, og samtidig notere 

det beløbet som en omkostning i sit regnskab. Efter 4 år vil guitaren ikke have nogen 

forretningsmæssig værdi, men det sænker jo ikke den reelle værdi for vedkommende, der 

spiller på den. 

Det er lovgivning om afskrivninger, der gør, at overskud til beskatning og de penge man 

har stående på en konto meget sjældent stemmer overens og kan være til stor frustration 

for mange musikere. Man betaler jo hele beløbet for driftsmidlet i butikken, når man fx 

køber guitaren. Alle 20.000 kr. bliver altså trukket fra bankkontoen - hvorimod kun 5.000 kr. 

kan trækkes fra i regnskabet. 

STRAKSAFSKRIVNINGER 41 

Indkøb af driftsmidler under beløbsgrænsen kan Straksafskrives - hvilket betyder, at man 

benytter den fulde udgift i sit regnskab med det samme. En telefon er fx et driftsmiddel, 

idet den ikke går tabt, når man taler i den, men hvis den har kostet fx 3.000 kr. (og dermed 

39 Budtz (2012): s. 10 

40 AL, kap. 2 

41 AL § 6 

31

under beløbsgrænsen), så kan den benyttes som omkostning i regnskabet. Software kan 

også straksafskrives. 

DRIFTSMIDLER MED FÆLLES FUNKTION 42 

I forhold til beløbsgrænsen på driftsmidler skal man være opmærksom på, at staten ikke 

adskiller forskellige indkøb, hvis de har en fælles funktion. Køber man en guitar til 11.000 

kr. og en fuzz pedal til 2.000 kr., så vil de to tal tilsammen udgøre værdien, som altså bliver 

13.000 kr. og for høj til at straksafskrive. Det gælder både computere, printere og skærme 

samt guitarer og pedaler såvel som trommesæt, der nok er indkøbt én tromme ad gangen, 

men altså har til formål at blive benyttet sammen. Man skal registrere sine driftsmidler og 

de tilhørende afskrivninger i en opgørelse, og det er så den samlede værdi af 

driftsmidlerne for hvert år, man må afskrive 25% af. Denne bestemmelse er i øvrigt 

uafhængig af hvilket år, man har indkøbt de forskellige driftsmidler, så værdien af de 

sammenlagte driftsmidler efter afskrivninger overføres til det efterfølgende år. 

Overført 

Guitar 

Pedaler 

Telefon 

Straksafskrivning 

I alt 

Afskrivninger 

Driftsmidler 

2010 2011 2012 2013 

20.000 

15.000 12.750 9.563 

2.000 

3.000 

-3.000 

20.000 17.000 12.750 9.563 

-5.000 -4.250 -3.188 -9.563 

15.000 12.750 9.563 0 

Tabel - Driftsmidler og afskrivninger 

I eksemplet ovenfor ses konsekvensen af reglerne om både afskrivninger, 

straksafskrivninger og driftsmidler med fælles funktion, hvorved summen kommer ned 

under beløbsgrænsen efter afskrivningerne i 2013 - derfor kan det samlede beløb 

straksafskrives året efter, forudsat at der ikke bliver foretaget nye indkøb af driftsmidler. 

SALG AF DRIFTSMIDLER 43 

Man må gerne sælge sine driftsmidler igen, men denne type salg kræver en særlig 

fremgangsmåde. Salgprisen trækkes fra opgørelsen over driftsmidler, mens eventuel 

42 Budtz (2005): s. 10 

43 AL § 5A 

32

difference mellem denne og midlets noterede værdi skal noteres som henholdsvis indtægt 

eller omkostning i virksomhedens regnskab. 

BLANDET EJERSKAB 44 

Et andet hyppigt driftsmiddel er computeren, som mange musikere efterhånden benytter 

sig af til fx indspilninger. Men computere formodes også at være en del af en almindelig 

husholdning og altså ikke som udgangspunkt et middel til erhvervsmæssige aktiviteter, 

men derimod en privat ejendel. SKAT kan derfor afvise eventuelle udgifter i den 

forbindelse i regnskabet, så det er vigtigt enten at have driftsmidlerne adskilt fra hjemmet 

eller slet og ret have både en privat og erhvervsmæssig computer. Alternativt kan 

driftsmidlet tilskrives en erhvervsmæssig andel, som typisk vil ligge på omkring 50-75%. 

Det er altså kun denne andel af driftsmidlets værdi, der registreres i virksomhedens 

opgørelse og dermed kan afskrives. 

FRAVALG 

Biler vil også betegnes som et driftsmiddel, men det kan meget sjældent betale sig at 

investere i fx en bandbus - omkostningerne ved vedligeholdelse overskrider lynhurtigt 

prisen for et leje en bil, så de vil ikke blive behandlet yderligere i opgaven. Biler med delt 

ejerskab mellem en virksomhed og en privat kan i øvrigt heller ikke betale sig, for her skal 

ejeren beskattes af bilens værdi, altså betale skat af nogle penge som man ikke får 

udbetalt, men derimod har bundet i en bil. 45 I stedet behandles emnerne transportleje, 

transportudgifter og befordring senere i opgaven. 

MOMS PÅ DRIFTSMIDLER 46 

Der vil som udgangspunkt altid være belagt moms på driftsmidler. Det vil sige, at når man 

fx køber en guitar hos 4Sound, så er momsen indeholdt i beløbet. Momsen skal afregnes i 

indkøbsåret og dermed også trækkes fra værdien på opgørelsen for driftsmidler og 

noteres i momsregnskabet i stedet. 

44 Budtz (2012): s. 20 

45 Revsbæk (2011): kap. 5 

46 ML § 37 samt http://www.tax.dk/pjecer/afskrivning.htm 

33

SÆRLIGT OM THOMANN 47 

Rigtig mange musikere benytter sig af webshoppen Thomann, som er en tysk 

instrumentforhandler. Hvis man har prøvet at handle hos dem med et CVR nummer, har 

man måske bemærket, at de ikke momsbelægger varerne. Dette skyldes, at Thomann i 

stedet tilbageholder momsen af varerne til de tyske myndigheder, for de skal belægges 

med tysk moms, som er 19%. Momsen skal nemlig betales i handelslandet og kan derfor 

ikke benyttes i det danske momsregnskab. Hvis man betalte den hos Thomann, skulle den 

i stedet refunderes af de tyske myndigheder. Dette besvær sparer Thomann altså sine 

kunder for, hvilket er vigtigt at huske i sit regnskab - varerne er ikke momsbelagte, og der 

skal derfor ikke noteres noget i momsregnskabet. 

DRIFTSOMKOSTNINGER 48 

Modsat driftsmidlerne vil en virksomhed have en lang række omkostninger, som derimod 

forbruges til eller på anden vis ikke har yderligere værdi. Det er altså udgifter, der afholdes 

i forbindelse den almindelige drift af virksomheden og kaldes derfor Driftsomkostninger. 49 

Hovedreglen er, at alle varer skal belægges med moms, men der findes også en gråzone 

af udgifter samt helt momsfrie udgifter - disse er bestemt ud fra sælgerens erhverv eller en 

omkostnings særlige art og har i princippet intet med musikeren at gøre, men det vil spille 

ind i hans regnskab. Hvis man er tvivl, bør det altid fremgå af kvitteringen, hvorvidt der er 

belagt moms eller ej. 

MOMSBELAGTE DRIFTSOMKOSTNINGER - HOVEDREGLEN 50 

INSTRUMENTREPARATION/VEDLIGEHOLDELSE 

Reparation og øvrig vedligeholdelse af sine driftsmidler er en omkostning til regnskabet. 

Det kan være reparation af et PA anlæg eller strenge til en guitar. 

SMÅANSKAFFELSER 

Dette kan være alt fra stikdåser til batterier og plektre. Kabler, stativer, 

percussioninstrumenter, og sådanne mindre anskaffelser, vil man et langt stykke hen ad 

47 ML § 37, stk. 2, nr. 2. 

48 Revsbæk et al. (2012): kap. 3 

49 http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oID=2061683&chk=205780#1976831 samt PSL § 3, stk. 2, nr. 1 

50 ML kap. 3 

34

vejen også betragte som småanskaffelser - og se bort fra dem som en del af 

driftsmidlerne. 

TRANSPORTLEJE 

Lejer eller leaser man en bil til at fx udføre spillejobs eller studiotid, så er det en 

omkostning til regnskabet. Transport som ikke lejes, men derimod hyres vil fremgå af 

næste afsnit, “Gråzonen”. 

TRANSPORTUDGIFTER 

Udover lejen til selve transportmidlet afholdes også en række udgifter, som så at sige “får 

hjulene til at dreje rundt”. Diesel, parkering, bro og færgebilletter som også alle er 

omkostninger til regnskabet. 

TEKNIKERE 

Til koncerter eller under indspilninger vil mange musikere have nogle teknikere tilknyttet. 

Over længere, sammenhængende perioder - som i et studio eksempelvis - vil man faktisk 

skulle aflønne disse med A-indkomst, men i praksis bliver loven formentlig ikke overholdt 

på dette punkt. Udgiften er til gengæld til regnskabet, og deres ydelser vil være 

momsbelagte - jf. at de leverer en teknisk ydelse og altså formentlig er momspligtige, 

såfremt de omsætter for mere end 50.000 kr. om året. 

KONTORHOLD 

Alt det her regnskab kræver en masse papirarbejde, og med papiret følger behovet for en 

masse kontorredskaber. Mapper, papir, plastlommer, hæftemaskiner, osv. Bl.a. også 

betalinger for eksempelvis Dropbox, Soundcloud og webmaster vil indgå i denne kategori. 

TELEFON & INTERNET 

Udgifter til telefonens drift, såsom abonnement, kan også benyttes i regnskabet. Der 

påregnes dog en privat andel, med mindre man har to særskilte telefoner - hvilket ikke 

formodes, at den gængse musiker har. Den private andel er fastsat af en sats fra statens 

side og udgør 2.500 kr. om året. Internet kan benyttes i regnskabet på samme måde og 

den private andel for begge dele tilsammen, vil stadig udgøre 2.500 kr. i alt. Det vil sige, at 

35

udgifterne benyttes i regnskabet, mens man så skal huske at indberette en “indkomst” på 

2.500 kr. i Selvangivelsen. Dette gøres som A-indkomst i Rubrik 11. 51 

PROVISION 

Har bandet en booking agent og en manager, vil disse to typisk tage sig betalt gennem 

provision af bandets indtægter. Den provision er naturligvis også en omkostning til 

regnskabet. 

ADVOKAT- OG REVISORBISTAND 52 

Benytter man en revisor til sit regnskab og måske en advokat til at gennemse kontrakter i 

løbet af året, så er deres vederlag også en omkostning til regnskabet. 

BLANDET BELAGTE DRIFTSOMKOSTNINGER - GRÅZONEN 

POSTHUSET 

Omkostninger til konvolutter, bobleplast og taperuller er alle artikler, der ville indgå i 

kategorien Kontorhold - og dermed være belagt med moms. Portoen fra posthuset er 

derimod ikke momsbelagt 53 , så det skal der holdes øje med på kvitteringen, når den 

bogføres i regnskabet efter fx at have sendt en t-shirt afsted til en fan. 

HYRET TRANSPORT 54 

Som nævnt er taxier, tog og fly momsfritagede. Omvendt er der moms belagt på færge- og 

busbilletter, ligesom fragtfirmaer også er momspligtige. Det er altså med at holde tungen 

lige i munden, når man bogfører hyrede transportudgifter, og for god ordens skyld bør man 

altid tjekke kvitteringen en ekstra gang. 

51 http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=133131&chk=206304#pos 

52 SL § 6 litra a 

53 ML § 13, nr. 13 

54 ML § 13, nr. 15 

36

REPRÆSENTATION 

Om transport, bespisning og overnatning i forskellige sammenhænge benytter man 

fællesbetegnelsen Repræsentation. Der er forskellige satser for nedsættelse af 

omkostningen og momsen i den forbindelse, som fremgår i tabellen nedenfor. 56 

1. Transport 

Tabel - AP Revision 

Det kan hænde at man bliver bedt om at betale for transporten af en producer, der fx 

flyves ind fra USA. Flybilletten er stadig ikke momsbelagt, men det er samtidig også 

kun 25% af selve udgiften, der kan benyttes i regnskabet, idet han ville betegnes 

som en udenlandsk leverandør i tabellen ovenfor. Her kan det altså godt betale sig at 

hæve prisen på hans tekniske ydelse, så han selv kan betale for flybilletten i stedet. 

2. Overnatning 

For den selvstændige og øvrigt personale er dette ligeledes en udgift til regnskabet, 

og der vil være belagt moms. Betaler man derimod for førnævnte producers 

overnatning under opholdet, så kan kun 25% af selve udgiften benyttes i regnskabet, 

mens momsen dog stadig kan fradrages forholdsmæssigt. Begge dele fremgår af 

tabellen ovenfor. 

3. Bespisning 

Diverse udgifter i forbindelse med bespisning i arbejdstiden kan virksomheden også 

benytte i regnskabet. Der findes dog særlige satser for, hvor stort beløbet må være i 

regnskabet, alt efter hvem der deltager og i hvilken sammenhæng, udgiften opnås. 

Det kan fx være bespisning i forbindelse med øvning, hvor man jo befinder sig i 

55 Venligst udlånt af AP Revision - Her skal det i øvrigt bemærkes at de anførte bemærkninger i Momsfradragskolonnen understreger, at 

virksomhedens lokaler, og man bespiser “personalet”. Udgiften vil fra fx pizzeriaet 

der kun er momsfradrag på overnatninger, og altså ikke transport 

37

være belagt med moms men skal ikke noteres i momsregnskabet. Man lader i stedet 

det fulde beløb indgå som omkostning. 56 

MOMSFRIE DRIFTSOMKOSTNINGER - UNDTAGELSEN 

Udover kunstnere selv, der er kategoriseret sammen med sport, foreninger og NGO’er 

uden økonomisk vinding for øje, findes altså en række andre momsfritagede leverandører. 

Foruden de nævnte i “Gråzonen” findes yderligere tre, der er relevante for musikere. 

BANKUDGIFTER 

De gebyrer man betaler i banken er ikke momsbelagte men er stadig en omkostning for 

virksomheden. 

HUSLEJE 57 

De fleste musikere har lejet sig ind i et øvelokale, og lejen vil være en omkostning til 

regnskabet men indeholder ikke moms. Betaler man kontingent til en forening, vil der 

heller ikke være moms belagt, idet foreninger er momsfritagede ligesom kunstnere. 

FORSIKRINGER 58 

Hvis man tager sig betalt som musiker, så bliver det betragtet som et arbejde, uanset om 

man er lønmodtager, honorarmodtager eller selvstændig. I den henseende er det utroligt 

vigtigt, at gøre sig klart hvorvidt ens personlige forsikringer dækker i de tidsrum, hvor man 

arbejder. Svaret vil i vidt omfang nemlig være “nej”. 

1. Instrumentforsikring 

Instrumenter der ikke befinder sig i hjemmet vil meget sjældent være dækket af 

almindelige indboforsikringer - ofte vil forsikringer faktisk slet ikke dække 

instrumenter i det hele taget. Instrumenter der befinder sig i øvelokalet, under 

transport, på spillesteder, i studiet, osv. er altså formentlig ikke dækket, hvis de bliver 

beskadiget eller stjålet. 

2. Skadesforsikring 

56 Bilag B 

57 ML § 13, stk. 1, nr. 8, 1. pkt. 

58 ML § 13, stk. 1, nr. 10 

38

Kommer musikeren selv til skade i arbejdstiden, vil en almindelig forsikring typisk 

heller ikke dække udgifterne. 

3. Ansvarsforsikring 

Ligeledes dækker en almindelig ansvarsforsikring heller ikke skader, der indtræffer i 

arbejdstiden - på spillejobs, i studiet, i øvelokalet. Altså hvis man forvolder skade på 

andre og bliver erstatningsansvarlig på den ene eller anden måde. 

Løsningen kan være at lade sig forsikre i virksomheden, og omkostningen hertil kan 

benyttes i regnskabet men er momsfritaget. DMF og flere andre fagforeninger tilbyder alle 

tre slags forsikringer, hvor nogle indgår i kontingentprisen, og andre kan vælges til. 

SKATTEFRI GODTGØRELSER 

Virksomheder har også mulighed for at udbetale såkaldte Skattefri godtgørelser til sine 

ansatte som kompensation for nogle få udokumenterede udgifter. Godtgørelser kræver 

altså ingen kvitteringer men skal derimod udregnes ud fra nogle satser fastsat af staten. 

Normalt når man modtager betaling af den ene eller anden art, skal man beskattes af 

beløbet, men godtgørelser er samtidig skattefri og skal altså ikke indberettes som en 

personlig indtægt. Selvstændige har samme mulighed for at udbetale sådanne 

godtgørelse, og udgiften indgår således som omkostning i virksomhedens regnskab. Man 

skal dog være opmærksom på at modregne eventuelle dokumenterede udgifter i sine 

godtgørelser - ellers benyttes en udgift jo to gange, og det er selvfølgelig ulovligt. 

DIÆTER 59 

Diæter udbetales til at dække de mest basale omkostninger, når den selvstændige er 

rejsende i forbindelse med sit arbejde - for musikere altså oftest i forbindelse med 

turnévirksomhed. Denne godtgørelse dækker udgifter til mad, drikke samt overnatning. 

Der findes dog en række krav, som skal opfyldes for at kunne opnå godtgørelsen. 

Musikeren skal være væk fra sin bopæl i minimum 24 timer, dermed omfatte minimum én 

overnatning, og arbejdet skal foregå minimum 100 km. fra bopælen. Lever man op til disse 

krav, så bliver næste trin at finde ud af præcis hvor høje diæter, man er berettiget til hver 

59 Budtz (2012): s. 20-22 

39

enkel dag på job. Der findes nemlig en række variationer af diætsatserne, hvori 

dokumenterede udgifter af den ene eller anden art modregnes. 

Grundsatserne er delt op i to kategorier: Logi og Fortæring - til henholdsvis 195 kr. og 455 

kr. Dertil kommer eventuelle tilsluttende timer, idet grundsatserne opgøres for hele døgn 

med begyndelse på afgangstidspunktet. Man kan fx være rejsende i 2 døgn og 5 timer - 

satsen er 18,95 kr./time for de tilsluttende timer. Eventuelle udgifter som dokumenteres af 

den selvstændige eller andre skal så trækkes fra grundsatserne ud fra nogle bestemte 

procentsatser. I tabellen nedenfor ses alle satser og nedsættelser samt tre typiske 

eksempler for musikere. 

DIÆTSATSER % Grundsatser Venue EX Hotel EX Klassisk EX 

Logi 100 % 195 

Morgenmad 15 % 

Frokost 30 % 

Aftensmad 30 % 

Småfornødenheder 25 % 

455 

Pr. døgn 650 

Tilsluttende timer 5 18,95 

I alt 

Tabel - Diæter 

195 

68 

137 137 137 

137 

114 114 114 

514 387 250 

Uden nedsættelser bliver diæten pr. døgn altså 650 kr. I Venue EX skal fratrækkes den 

aftensmad, som typisk vil være inkluderet i aftalen mellem musiker og spillested. I Hotel 

EX er logiet og morgenmad fratrukket, idet der forudsættes, at kvitteringen fra hotellet 

bliver dokumenteret i regnskabet, og at morgenmad er inkluderet i overnatningen. Til sidst 

det Klassiske EX hvor en musiker tager af sted til et spillejob kl 12 fredag - dette bliver 

altså starttidspunktet for “diætens døgn”, så at sige. Han bespises af spillestedet til 

aftensmad og overnatter på hotel, hvor morgenmaden er inkluderet som før. Dagen efter 

ankommer han til sin bopæl igen kl. 18, hvorfor der er regnet 5 tilsluttende timer til døgnet 

fra starttidspunktet kl. 12 dagen før. I alt bliver diæten 345 kr. for dette spillejob. 

Som udgangspunkt kan det være en stor fordel for musikere at benytte sig af diæter frem 

for dokumenterede udgifter i forbindelse med turnéaktiviteter. Ganske enkelt fordi meget få 

musikere har lyst til at bekymre sig om regnskaber og kvitteringer, når først de er afsted på 

spillejobs. Diæterne kan man opgøre af én omgang, når man laver sit regnskab for hele 

året og svarer alligevel som regel ganske fint til det forbrug, man reelt har - med mindre 

man også vil forsøge sig med udgifter til alkohol og cigaretter i regnskabet, men de bliver 

95 

345 

40

næppe godkendt af SKAT som erhvervsmæssige udgifter. Spillejobs som ikke lever op til 

kravene om at være berettiget til diæter, kan man så eventuelt benytte sig af kvitteringer 

fra. Eksempelvis i forbindelse med koncerter i hjem- eller nabobyen. 

BEFORDRING (KØRSELSGODTGØRELSE) 60 

Selvstændige der benytter en privatejet bil i forbindelse med sit arbejde kan også udbetale 

godtgørelse herfor - forudsat at der ikke benyttes andre relaterede transportudgifter i 

regnskabet allerede. Broer og færger skal dog dokumenteres og indgår ikke i 

befordringen. Det fungerer lidt på samme måde som med diæterne, hvor staten har fastsat 

nogle krav, der skal opfyldes og nogle satser at forholde sig til. Kravet er her, at man fører 

en såkaldt Kørebog for alle de aktiviteter, bilen bliver brugt til i virksomheden. Man skal 

simpelthen løbende registrere en række data, som siden hen benyttes sammen med 

satserne. For hver kørsel registreres: 

1. Dato 

2. Destinationer (tur-retur) 

3. Kilometertæller ved start 

4. Kilometertæller ved slut 

5. Antal kørte kilometer 

De fire første poster skal benyttes til bevisførelse overfor SKAT ved eventuel gennemgang 

af regnskabet. Antallet af kørte kilometer benyttes derimod til at beregne godtgørelsens 

størrelse ud fra satserne nedenfor. 

BEFORDRING Satser 15.000 25.000 

20.000 km./år 2,00 

Tabel - Befordring 

55.050 73.400 

10.000 

55.050 83.400 

Op til 20.000 km. kørt pr. år. beregnes med satsen 3,67 kr. pr. km., hvilket altså giver en 

godtgørelse på 55.050 kr. ved 15.000 kørte km. For yderligere kørsel end de første 20.000 

km. gives en sats på 2 kr. pr. km., hvilket altså giver en godtgørelse på 83.400 kr. ved 

25.000 kørte km. Benytter man sin private bil tilstrækkeligt i erhvervsmæssig 

sammenhæng, kan det altså godt betale sig at føre kørebog, hvis man synes, det er lettere 

60 Budtz, s. 14-16 samt http://www.tax.dk/pjecer/koerselsgodtgoerelse_selvstaendige.htm 

41

end at gemme kvitteringer, hvor fx benzinen let kan blive blandet sammen mellem privat 

og erhverv. Man skal dog være opmærksom på, at man kun er berettiget til nogle lavere 

satser, hvis man har den samme destination 60 gange eller mere i løbet af 12 måneder. 

PERSONLIGE FRADRAG 61 

Personlige fradrag dækker over udgifter, som ikke kan benyttes i virksomhedens 

regnskab, men derimod skal indberettes på Selvangivelsen til skatteregnskabet. Ingen af 

de personlige fradrag er belagt med moms. 

FAGFORENING - RUBRIK 50 62 

Kontingenter til fagforeninger er også en omkostning for de fleste musikere. Den 

indberettes i Rubrik 50 på Årsopgørelsen, og det samlede beløb fra hvert år må ikke 

overstige 3.000 kr.. Fradraget bliver som udgangspunkt indberettet automatisk af 

fagforeningen og vil altså fremgå af Årsopgørelsen, før man har udfyldt Selvangivelsen. 

A-KASSE - RUBRIK 52 63 

Bidrag til A-kasser og pensionsordninger er derimod fuldt fradragsberettigede. Det 

samlede beløb indberettes også automatisk af de pågældende organisationer og vil 

fremgå af Rubrik 52 i Årsopgørelsen. 

ARBEJDSVÆRELSE I HJEMMET - RUBRIK 53 EL. 203 OG 205 64 

Som selvstændigt erhvervsdrivende har man også mulighed for at betragte et 

arbejdsværelse i sit hjem som et fradrag i Selvangivelsen. Udgiften kan for så vidt også 

godt benyttes som driftsomkostning i regnskabet, men så skal man i samme ombæring 

indberette beløbet som en personlig indkomst for udlejning af lokale, og så udligner de to 

tal hinanden. 

Der er ret skrappe regler for at benytte sig af dette fradrag, så man skal være ærlig overfor 

sig selv og selvfølgelig overfor SKAT. Rummet må udelukkende benyttes til virksomhedens 

61 http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=2064114&vId=0 

62 Budtz (2012): s. 19 

63 Ibid 

64 SL § 6, stk. 1, litra a samt https://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=2061773&chk=205780 samt http://www.skat.dk/SKAT.aspx? 

oId=1986990 

42

formål, og alle møbler, mapper, teknologi i lokalet skal være knyttet til virksomheden og 

afskåret fra privat brug. Man kan altså ikke lige bruge det sidste skabsplads til at have 

støvsugeren stående. Desuden skal rummet kunne lukkes og altså have sin egen dør. Til 

sidst kan det være svært at få godkendt fradraget, hvis man samtidig har et arbejdslokale 

uden for hjemmet - hvilket musikere ofte vil have i form af deres øvelokale. 

Boliglejere, der lever op til disse krav, finder omkostningen ved at beregne rummets 

procentvise kvadratmetre af lejlighedens samlede areal, og ganske enkelt bruge samme 

procentsats af den samlede husleje. Har man 15 kvadratmeters arbejdsværelse på 100 

kvadratmeter i alt, så udgør det altså 15% af lejlighedens areal. Koster den 10.000 kr. om 

måneden, kan 15% heraf ganges med det antal måneder, man har benyttet værelset til 

erhverv og derefter fradrages i Selvangivelsen. Dette gøres under Rubrik 58, der egentlig 

beskrives som Øvrige Lønmodtagerudgifter men også gerne må benyttes af selvstændige. 

Man indberetter det fulde beløb, altså 18.000 kr. i eksemplet ovenfor, men SKAT har 

fastsat en bundgrænse på 5.500 kr., før fradraget udløses, og dermed trækkes fra beløbet 

i deres beregninger. For boligejere udmønter fradraget sig i et nedslag i 

Ejendomsværdiskatten og skal indtastes i Rubrik 203 og 205 med værelsets procentandel 

af boligens areal. 

OMKOSTNINGER 

Stiller man nu alle omkostninger fra hver af grupperne op, vil man få en oversigt som 

nedenfor. Der er i første omgang set bort fra momsen for at forsimple oversigten. Bemærk 

i øvrigt at personfradragene ikke lægges sammen med resten af omkostningerne, da de 

skal indberettes særskilt på Selvangivelsen. 

43

OMKOSTNINGER Underposter Afskr. Drift (moms) Drift (-moms) Godtgør. Pers. fradr. 

Afskrivninger Blandede driftsmidler 

Straksafskrivninger Telefon 

Vedligeholdelse Reparation 

Strenge 

Småansk. Batterier 

Percussion 

Trans.leje Billeje 

Trans.udg. Benzin 

Bro 

Færge 

Teknikere Lydmand 

Producer 

Kontorhold Kontorartikler 

Webservices 

Tlf/Internet Fratrukket privatandel 

Provision Booking 

Manager 

Vederlag Advokat/Revisor 

Porto Fanmail 

Hyret trans. Taxi 

Flybillet producer 

Togbillet personale 

Overnatning Personale 

Producer 

Bespisning Øvelokale personale 

Øvelokale forbindelse 

Ude personale 

Ude forbindelse 

Bank Gebyrer 

Husleje Øvelokale 

Forsikringer Virksomhedsfors. 

Diæter Blandede satser 

Befordring v/1362 km. 

Fagforening Max 3.000 

A-kasse Fuldt fradrag 

Arbejdsværelse Lejebolig 

OMKOSTNINGER 

DELKONKLUSION 

-5.500 

-3.000 

-1.000 

-500 

-200 

-150 

-20.000 

-10.000 

-5.000 

-5.000 

-20.000 

-30.000 

-1.500 

-4.000 

-5.000 

-40.000 

-20.000 

-10.000 

-10000 

-1000 

-250 

-300 

-1.000 

-1000 

-2000 

-2.500 

-3000 

-500 

-300 

-20.000 

-4.000 

-10.000 

-5.000 

-3.000 

-10.000 

-12.500 

-8.500 -183.600 -34.600 -15.000 -25.500 

Tabel - Omkostninger 

- RESULTATOPGØRELSE (EXCL. MOMS) 65 

-241.700 

Kapitlet har nu behandlet virksomhedens - og dermed musikerens - indtægter og 

omkostninger, kategoriseret ud fra momsen som juridisk grundlag. Dermed besvares 

første del af spørgsmålet fra problemstillingen. Et regnskab ender med en 

resultatopgørelse, der klarlægger virksomhedens resultat til beskatning. I første omgang 

65 Andersen et al. (2005): kap. 5 

44

ses bort fra momsregnskabet for blot at illustrere principperne i resultatopgørelsen. 

Posterne er stadig opdelt i kategorier med momsen som juridisk grundlag, men selve 

salgs- og købsmomsen er blot indeholdt i alle beløb. Driftsmidlerne er ikke en omkostning 

og skal derfor heller ikke indgå - det skal derimod afskrivningerne. Nedenfor ses et 

eksempel på en resultatopgørelse for en given musiker. 

Indtægter 

Underposter Indtægter Omkostninger 

m/ Moms 

u/ Moms 

Afskrivninger 

Drift m/moms 

Omkostninger 

Drift u/moms 

RESULTAT 

Personfradrag 

Godtgørelser 

130.000 

249.000 

-8.500 

-183.600 

-34.600 

-15.000 

379.000 -241.700 

Tabel - Resultatopgørelse for momsfritaget musiker 

137.300 

-25.500 

I eksemplet skal musikeren altså beskattes af de 137.300 kr. i resultatet men har stadig 

sine personfradrag til gode i skatteregnskabet. De vil dog ikke blive berørt yderligere, da 

opgavens omfang ikke tillader dette. 

45

REGNSKAB II 

- DET DOBBELTE BOGHOLDERI 66 

Før vi kan beregne resultatet med momsen inkluderet, skal nogle af regnskabets 

grundlæggende principper introduceres. Her benyttes det såkaldte Dobbelte Bogholderi, 

hvor man noterer sine aktiviteter i Transaktioner. Enhver transaktion skal altid noteres på 

to forskellige Konti - ikke i banken, men i regnskabet. Virksomhedens konti opgøres af 

Passiver og Aktiver. På den måde besvares anden del af spørgsmålet, “Hvad er 

regnskab?” gennem det følgende kapitel. 

BALANCEN 67 

Det korte svar på spørgsmålet, lyder at regnskab er virksomhedens Balance. Her opstilles 

alle virksomhedens aktiver og passiver hver for sig, og de to tal skal give nøjagtigt det 

samme beløb - de skal altså balancere. Stemmer balancen ikke, så er regnskabet ikke 

udført korrekt. 

PASSIVER 68 

Passiver defineres som Finansieringskilder, og hver af de nævnte passiver har en separat 

konto i regnskabet. Logikken skal lige skrues rigtigt på, og for nogle giver det mere mening 

at betegne passiver som virksomhedens gæld. Derfor vil man i et regnskab sætte negativt 

fortegn på alle beløb under passiver. I den forbindelse skal man også skelne mellem 

virksomheden og ejeren. Flere af de gældsposter virksomheden kan have er nemlig i 

forhold til ejeren. Denne sondring laves udelukkende i virksomhedens regnskab, i juridisk 

forstand er virksomheden stadig lig med ejeren. Kassekredit og banklån er yderligere 

eksempler på passiver, men vil ikke indgå i opgavens eksempler. 

66 Andersen et al. (2005): kap. 5 samt kap. 10 


68 Ibid 

46

RESULTAT 69 

Resultatet er tidligere blevet berørt, og er altså en opgørelse over virksomhedens 

indtægter og omkostninger. For de fleste er det almindelig logik, at udgifter giver minus, og 

indtægter giver plus. Men regnskabet følger en anden logik. Her defineres resultatkontoen 

som en Samlekonto for indtægter og omkostninger, hvor førstnævnte noteres med negativt 

fortegn og sidstnævnte noteres med positivt fortegn - altså lidt “den omvendte verden”. 

Resultatet er nemlig et passiv og noteres i regnskabet med negativt fortegn, når det giver 

overskud, fordi det i så fald er penge, som virksomheden skylder til ejeren. Ved underskud 

vil resultatet altså blive positivt i regnskabet, og beløbet skal dækkes af egenkapitalen eller 

eksempelvis et banklån. 

Indskudte midler 

Indtægter 

Omkostninger 

I alt 

Underskud 

Herefter 

Egenkapital Resultat 

-50.000 

-30.000 

40.000 

-50.000 10.000 

10.000 

-40.000 

Tabel - Egenkapital ved underskud uden momsberegning 

Ovenfor giver en virksomhed et underskud på 10.000 kr. Dette skal egenkapitalen nu 

dække, og virksomheden skylder så at sige ejeren 10.000 kr. mindre end de indskudte 

midler - altså 40.000 kr., som stadig er en gæld for virksomheden og derfor er noteret med 

negativt fortegn. Underskuddet kan også dækkes af fx et lån i banken, men det er 

irrelevant for princippet. 

EGENKAPITAL 70 

Dette er ejerens tilgodehavender hos virksomheden. Hver gang den selvstændige på den 

ene eller anden måde bruger sine egne penge til virksomhedens formål, så noteres 

beløbet som en slags gæld - dette kaldes i øvrigt Indskudte Midler. Virksomheden og 

privatpersonen er altså to forskellige parter, der godt kan have udeståender med 

69 Ibid 

70 Ibid: kap. 5 samt kap. 9 

47

hinanden. Hvis egenkapitalen fx bliver positiv (den skal jo have negativt fortegn), så vil 

ejeren pludselig skylde virksomheden penge. 

MOMS 71 

Momsen er som udgangspunkt også et passiv, idet man formoder, at virksomheder vil 

have overskud i resultatet og derfor vil have flere indtægter med moms end udgifter med 

moms. Virksomheden vil altså have Skyldig Moms, som er en gæld til staten. 


Indtægter 

Omkostninger 

I alt 

Overskud 

Herefter 

Egenkapital Resultat Moms 

-50.000 

-40.000 -10.000 

30.000 7.500 

-50.000 -10.000 -2.500 

-10.000 

-60.000 

Tabel - Egenkapital ved overskud med moms 

Ovenfor er beløbene for indtægter og omkostninger byttet om fra før og giver nu et 

overskud på 10.000 kr. Momsen er belagt i sidste kolonne, hvor virksomheden vil skylde 

staten 2.500 kr. Egenkapitalen stiger samtidig med overskuddet, idet ejeren nu har flere 

penge til gode hos virksomheden. 

AKTIVER 72 

Modparten til passiver kaldes aktiver. Disse betegnes som Pengebindinger og udgøres 

bl.a. af “rigtige penge” såsom bankkontoen og kontanter, der tilsammen betegnes Likvide 

Midler eller kort sagt Kassen. Dertil kommer værdier, som virksomheden har penge bundet 

i, fx driftsmidler og et varelager. I et regnskab skal alle aktiver noteres på hver sin konto og 

altså have positivt fortegn, fordi de repræsenterer værdier til rådighed for virksomheden. 

Nedenfor listes de mest relevante for musikere. 

DRIFTSMIDLER 73 

Driftsmidlerne fik blev afdækket under afsnittet om omkostninger og er altså et aktiv i 

regnskabet, i og med de repræsenterer en værdi for virksomheden. Instrumenter, inventar, 

telefon og computer eksempelvis. 




48

KASSE 74 

Kassen er en slags fællesbetegnelse for alle de penge, virksomheden har til rådighed. 

Kontanter, bankkonti inkl. resterende rådighedsbeløb af evt. kassekredit, etc. 

VARELAGER 75 

De varer en virksomhed har på lager udgør et aktiv, idet der også er tale om en 

pengebinding, en værdi for virksomheden. For musikere er det mest oplagte eksempel et 

merchandise-lager. 

TRANSAKTIONER - MERCHANDISE 76 

Til at illustrere princippet om transaktioner i det dobbelte bogholderi er mechandise 

ligeledes et oplagt eksempel. Som nævnt skal man altid notere en transaktion i regnskabet 

på to modsvarende konti - stadig ikke i banken, men i regnskabet. Til salg af merchandise 

skal man i grove træk bruge følgende aktiver: Varelager og Kasse, der tildeles hver sin 

konto. Dernæst skal man tildele konti til passiverne Egenkapital og Resultat. Sidstnævnte 

vil fungere som samlekonto for indtægter og omkostninger, hvis transaktioner skal noteres 

modsvarende som henholdsvis Varesalg i Kassen og Vareforbrug i Varelageret. 

Nedenfor gennemgås de relevante konti for vores gamle ven, guitaristen Jens. Momsen er 

i første omgang indeholdt i beløbene, idet Jens ikke er momsregistreret. 

KASSE - EGENKAPITAL 

Jens starter med at lægge 30.000 kr. til rådighed for virksomheden, og de noteres på 

Kassen. Det er penge, han selv bidrager med, så idet de overgår til virksomheden, skal 

beløbet noteres som indskudte midler på Egenkapitalen - det er jo en finansieringskilde og 

altså en gæld for virksomheden. Jens har dem tilgode. 

VARELAGER - KASSE 

Jens bruger nu virksomhedens penge på at købe merchandise. Prisen er 50 kr. pr. t-shirt, 

og han køber 600 stk. - i alt 30.000 kr. Han betaler kontant ved afhentning, hvorfor beløbet 




49

trækkes fra Kassen. Det samme beløb noteres på Varelageret, fordi værdien nu er flyttet 

dertil - det er altså stadig en pengebinding. 

VARESALG (RESULTAT) - KASSE 

Jens sælger nu 500 t-shirts for 170 kr./stk. - i alt bliver det 85.000 kr. Der betales kontant, 

som noteres på Kassen, idet pengene lægges deri. Samtidig noteres beløbet på 

Resultatkontoen som en indtægt. Her er det vigtigt at være opmærksom på, at det er 

Salgsprisen, der noteres begge steder. 

VAREFORBRUG (RESULTAT) - VARELAGER 

De 500 solgte t-shirts er nu forsvundet fra lageret, som derimod skal nedskrives med 

Jens’ Indkøbspris. Hver t-shirt koster 50 kr., hvorfor Varelageret altså nedskrives med 

20.000 kr., og nu har 10.000 kr. tilbage. Samtidig noteres de 20.000 kr. på Resultatkontoen 

som en omkostning, og herved bliver det endelige resultat synligt. 

MERCHANDISE 


Indkøb 

Salg 

Forbrug 

Sum 

BALANCE 

Kontrol 

AKTIVER PASSIVER 

Kasse Varelager Resultat Egenkapital 

30.000 -30.000 

-30.000 30.000 

85.000 -85.000 

-25.000 25.000 

85.000 5.000 -60.000 -30.000 

90.000 -90.000 

Tabel - Merchandise regnskab uden moms 

Resultatet fremgår af kolonnen for sig selv og bliver i dette tilfælde altså 65.000 kr, som 

skal beskattes. I øvrigt har Jens stadig sine 30.000 kr. tilgode, men hvis han skal have 

dem tilbage, er det et helt kapitel for sig. Balancen stemmer og er blot kontrolleret i 

nederste række. 

Grænsen for en omsætning på 50.000 kr./år er overskredet, så alene på baggrund af sine 

merchandise aktiviteter er Jens momspligtig. Derfor forsøger beregnes momsen nu med. 

0 

50

MERCHANDISE 


Indkøb 

Salg 

Forbrug 

Sum 

Skyldig Moms 

Herefter 

BALANCE 

Kontrol 

AKTIVER PASSIVER KONTROL 

Kasse Varelager Resultat Egenkapital Moms 

30.000 -30.000 0 

-30.000 24.000 6.000 0 

85.000 -68.000 -17.000 0 

-20.000 20.000 0 

85.000 4.000 -48.000 -30.000 -11.000 

-11.000 11.000 

74.000 4.000 -48.000 -30.000 0 

78.000 -78.000 

0 

Tabel - Merchandise regnskab med moms 

Transaktionerne bliver i kassen stadig noteret inklusiv moms, idet beløbene Jens betaler 

og modtager er nøjagtigt de samme som før. De øvrige transaktionerne indgår derimod 

eksklusiv moms på hver sin konto, mens momsen noteres separat. På den måde stemmer 

de samlede beløb med negativt og positivt fortegn for hver transaktion altså som 

foreskrevet i det dobbelte bogholderi - dette er illustreret med en kontrolrække yderst til 

højre.. 

MOMSPROBLEMATIK 

Regnskabets principper er nu blevet afdækket, men pga. bestemmelserne om 

kunstneriske ydelser, må momsen for musikere berøres som et selvstændigt afsnit, før 

man kan inkludere den i det endelige regnskab. 

MOMSPRINCIPPER 

Man skelner mellem om en virksomhed er momspligtig eller momsfritaget og i eksemplet 

med merchandise, bliver resultatet ganske vist 17.000 kr. mindre for den momspligtige end 

den momsfritagede. Men medregner man musikeres øvrige indtægter og omkostninger, 

kunne man ligeså godt kalde det at være “momsberettiget”. 

På den ene side er det en fordel for musikere, at de første omgang er momsfritagede. Hvis 

de var momspligtige, ville det nemlig betyde, at alle musikere - inklusiv hobbymusikere - 

skulle føre momsregnskab. Beløbsgrænsen for omsætningen ville hurtigt blive nået og 

som alt andet papirarbejde, fører der en del med momsregnskabet, som langt de fleste 

musikere nok er ret tilfredse med at slippe for. På den anden side kan det være 

frustrerende for musikere på et vist niveau, hvor man allerede fører et 

51

virksomhedsregnskab, at momsen simpelthen udgår af indtægterne. Det betyder nemlig, 

at musikere aldrig vil kunne leve op til kravet om at ende med et positivt momsresultat og 

derved ikke har lige vilkår med resten af erhvervslivet til at føre forretning. 

MOMS PÅ SPILLEJOBS 

Det mest åbenlyse eksempel på, at musikere ville nyde godt af at være “momsberettigede” 

er i forbindelse med spillejobs. Her modtager musikeren som nævnt betaling for en 

kunstnerisk ydelse, der ikke kan belægges med moms. Men stort set alle udgifter i 

forbindelse med afholdelse af koncerten er belagt med moms - transportleje, teknikere, 

hoteller og managers belægger alle moms på sine ydelser som i eksemplet nedenfor. 

Honorar 

Billeje 

Benzin 

Bro 

Tekniker 1 

Tekniker 2 

Hotel 

I alt 

Job overskud 

Management 

Resultat 

Omkostninger Indtægter Moms 

-20.000 

2.000 500 

1.000 250 

500 125 

2.000 500 

2.000 500 

1.500 375 

9.000 -20.000 2.250 

Tabel - Momsfritaget spillejob 

-8.750 

1.750 438 

-6.563 

Havde musikere derimod mulighed for at tage sig betalt som almindelig virksomhed og 

altså belægge moms på sit honorar, ville regnestykket se anderledes lukrativt ud. 

Honorar 

Billeje 

Benzin 

Bro 

Tekniker 1 

Tekniker 2 

Hotel 

I alt 

Job overskud 

Management 

Skyldig moms 

Resultat 

Omkostninger Indtægter Moms 

-20.000 -5.000 

2.000 500 

1.000 250 

500 125 

2.000 500 

2.000 500 

1.500 375 

9.000 -20.000 -2.750 

Tabel - Momspligtigt spillejob 

-11.000 

2.200 550 

-8.800 

-2.200 

52

Indtægten og omkostningerne er principielt fuldstændigt de samme som før, men resultatet 

bliver 2.300 kr. højere for musikeren, som altså skylder staten 2.200 kr. i moms - men 

dette beløb er et separat “overskud” af momsregnskabet, så det er ikke noget, der bringer 

virksomhedens resultat ned. 

I stedet for at lægge moms oven i sin salgspris - ligesom alle andre erhvervsdrivende - må 

musikere i stedet sørge for at justere prisen på deres kunstneriske ydelser, så momsen fra 

partnere og leverandører er dækket ind. Lettere sagt end gjort, men ikke desto mindre, 

bliver lovgivningen på området næppe ændret og er ifølge Trine Budtz heller ikke at 

ønske, jf. arbejdsbyrden det ville medføre for hobbymusikere. 

MOMSBRØK 77 

“Der ville være nogle økonomiske fordele, hvis man var momspligtig, så man kunne få 

fradrag for momsen - også på nyanskaffelser, køb af instrumenter og alt muligt gear man 

skal bruge... Men hvis man eksempelvis ændrede lovgivningen så ville der være flere der 

kommer i klemme, end der får fordel af det.” 

Som nævnt tidligere kan musikere dog modtage visse indtægter med moms belagt, og 

overskrides grænsen på 50.000 kr., så er musikeren alligevel momspligtig - i hvert fald af 

denne type indtægt. Enten skal man oprette separate virksomheder til sine forskellige 

aktiviteter og føre regnskaber for begge, ellers skal føres forholdsmæssigt momsregnskab. 

Til dette benyttes en såkaldt Momsbrøk eller Splitmoms. 

SPLITMOMS Resultat Momsbrøk Moms 

OMS m/moms 

OMS u/moms 

OMK m/moms 

Momsfradrag 

Modregnet 

-84.000 

-249.000 

25 % 

166.880 41.720 

Tabel - Brøkmoms 

10.524 

-31.196 

Her beregnes de momsbelagte indtægters størrelse af de samlede indtægter, som i 

eksemplet ovenfor udgør 25% - dette er momsbrøken. Så isoleres virksomhedens 

oprindelige købsmoms, hvoraf det altså kun er de 25%, som virksomheden er berettiget til 

77 Bilag B 

53

at benytte i sit momsregnskab. Momsbrøken af den oprindelige købsmoms udgør 10.524 

kr. og kaldes i tabellen for momsfradaget. 

Den oprindelige købsmoms på 41.720 kr. er løbende blevet noteret i momsregnskabet. 

Men det er kun momsbrøken heraf, som virksomheden er berettiget til at benytte heri. 

Derfor skal man altså have modregnet den oprindelige købsmoms i forhold til det nye 

berettigede momsfradrag fra tabellen på 10.524 kr. Dette gøres ved at trække den 

oprindelige købsmoms fra det nye momsfradrag, hvorved man i stedet får en salgsmoms 

på 31.196 kr. Denne “fiktive” salgsmoms noteres nu i momsregnskabet, hvorved det 

overskydende beløb af den oprindelige købsmoms i forhold til det nye berettigede 

momsfradrag, nu vil være modregnet. Dette beløb skal samtidig noteres som en 

omkostning i virksomhedens eget regnskab. 

En helt utroligt kringlet metode og i sig selv en problematik der ikke kan betale sig at 

beskæftige sig med, før man har en relativt høj momsbelagt omsætning i sit regnskab. 

Selvom man er momspligtig, kan man godt lade være med at benytte sig af 

momsfradraget, hvis beløbet man er berettiget til ikke er besværet værd. I så fald nøjes 

man blot med at indberette og betale sin salgsmoms og lade købsmomsen indgå som 

omkostning i resultatet. For eksemplets skyld og ikke mindst idet musikeren på tale rent 

faktisk er momspligtig, vil momsen indgå i regnskabet i det følgende. 

RESULTATOPGØRELSE (INCL. MOMS) 

Resultatopgørelsen fra tidligere i opgaven kan nu beregnes igen, men denne gang hvor 

merchandise regnskabet også er indbragt - for letheds skyld dog kun med resultatet og 

den skyldige moms. I kraft af dette blev musikeren nemlig momspligtig. Momsen på 

driftsmidlerne er også medregnet, idet den skal indberettes i indkøbsåret, men i kraft af 

musikerens få momsbelagte indtægter er han ikke berettiget til fuldt fradrag af sin 

købsmoms i sit momsregnskab - han skal i stedet benytte en momsbrøk. 

54

Indtægter 

Underposter 

m/ Moms 

u/ Moms 

Merchandise Resultat 

Driftsmidler Indkøbsmoms 

Afskrivninger 

Drift m/moms 

Omkostninger 

Drift u/moms 

Godtgørelser 

Momsbrøk Modregnet 35% 

I alt 

RESULTAT 

RESULTAT 

Indtægter Omkostninger Moms 

-36.000 -9.000 

-249.000 

-48.000 -12.000 

6.800 

5.000 

146.880 36.720 

34.600 

15.000 

31.196 -31.196 

-301.804 203.280 -10.476 

-98.524 

Tabel - Resultatopgørelse for momspligtig musiker 

Ligesom i merchandise regnskabet fremstår alle tallene eksklusiv momsen, som i stedet er 

noteret i en kolonne for sig selv. Momsbrøken og tallet til modregning fra før er ligeledes 

noteret på både momskontoen og resultatet. Ud af denne resultatopgørelse kan man altså 

se, at virksomheden har haft et overskud på 98.524 kr. til beskatning og skylder SKAT 

10.476 kr. i momsafgift. Men anden del af spørgsmålet fra problemstillingen bliver først 

besvaret i næste afsnit. 

DELKONKLUSION - KOMPLET REGNSKAB 

Indtægter, omkostninger, driftsmidler og afskrivninger. Varelager, -salg og -forbrug, 

egenkapitalen, resultatet og ikke mindst momsen og dens momsprocent skal nu alle 

sammen i spil. Alle kontiene deles op i aktiver og passiver, og regnskabet balancerer. 

Nedenfor ses det komplette regnskab for en musiker - som foreskrevet for selvstændige. 

55

REGNSKAB 

Indtægter m/ Moms 

u/ Moms 

Driftsmidler Indskudt 

Guitar 

Pedal 

Telefon 

Afskr. Blandede 

Straksafskr. 

Driftsomk. m/ Moms 

u/ Moms 

Godtgørelse Sammenlagt 

Merch Indskudt 

Vareindkøb 

Varesalg 

Vareforbrug 

Moms% 25% 

modregnet 

I alt 

Momsgæld 

Herefter 

BALANCE 

Kontrol 

AKTIVER PASSIVER 

Kasse Driftsmidler Varelager Egenkapital Resultat Moms 

45.000 -36.000 -9.000 

249.000 -249.000 

25.000 -25.000 

-20.000 16.000 4.000 

-2.000 1.600 400 

-3.000 2.400 600 

-4.400 4.400 

-2.400 2.400 

-183.600 146.880 36.720 

-34.600 34.600 

-15.000 15.000 

30.000 -30.000 

-30.000 24.000 6.000 

85.000 -68.000 -17.000 

-20.000 20.000 

31.196 -31.196 

145.800 13.200 4.000 -55.000 -98.524 -9.476 

-9.476 9.476 

136.324 13.200 4.000 -55.000 -98.524 0 

153.524 -153.524 

Tabel - Regnskab for momspligtig musiker 

For nu endelig at besvare spørgsmålet fra problemstillingen, er dette altså et regnskab. En 

balance over virksomhedens aktiver og passiver, som er afstemt med konti og 

transaktioner i forhold til det dobbelte bogholderis principper. Aktiverne er opstillet til 

venstre med kassen, driftsmidler og merchandise lageret på hver sin konto. Passiverne er 

opstillet til højre med egenkapitalen, resultatet og momsregnskabet på hver sin konto. 

Nederst ses at regnskabet balancerer. 

AKTIVER 

Af kassen fremgår virksomhedens likvide beholdning, altså hvor mange penge den 

pågældende musiker har til rådighed som selvstændig - ved første øjekast har han 

145.800 kr., men så er der endnu ikke afregnet moms. Driftsmidlerne er opgjort til 13.200 

kr. efter afskrivninger, og kan altså endnu ikke straksafskrives næste år. Merchandise 

lageret har forbrugt størstedelen af de t-shirts, der blev investeret i, så måske det er på 

tide med en ny levering. 

0 

56

PASSIVER 

Musikeren har investeret 55.000 kr. i sin virksomhed, men har så til gengæld også fået 

lavet et overskud på 98.524 kr. Momsregnskabet endte med en skyldig moms på 9.476 kr., 

som i eksemplet her bliver indbetalt til SKAT, hvorved beløbet altså trækkes fra kassen, 

der ender på en likviditet på 136.324 kr. 

FRA VIRKSOMHEDSREGNSKAB TIL SKATTEREGNSKABET 

Så hvad skal regnskabet bruges til, jf. problemstillingen? I begyndelsen af første kapitel 

om regnskab blev skatteregnskabets begreber overført til virksomhedsregnskabet. Det 

ville være naturligt at gengælde tjenesten. 

Den selvstændige indberetter nu virksomhedens resultat som sin personlige B-indkomst 

ved hjælp af den Udvidede Selvangivelse. I eksemplet ovenfor altså et overskud i rubrik 

111. Ved underskud indberettes dette samme sted, dog i rubrik 112. Har man flere 

virksomheder, lægges alle resultater sammen og indberettes samlet. Foruden 

virksomhedens resultat kan musikeren have en A-indkomst. Det kan være i børnehaven, 

men også som beskrevet i form af fx tilskud. Disse vil formentlig være indberettet fra 

tilskudsgivers side allerede, man kan selvfølgelig rettes, hvis man mener at have 

berettigede fradrag dertil. Fradrag for fagforening og A-kasse, vil formentlig også allerede 

være indberettet, mens eventuelle fradrag for fx arbejdsværelse i hjemmet skal indberettes 

af musikeren selv. 

SKAT opgør så den personlige indkomst, hvoraf AM-bidraget udregnes, fradragene 

benyttes og beskatningen beregnes. Restskatten har musikeren eller staten tilgode, og 

skal henholdsvis indbetales af musikeren eller udbetales til musikeren af SKAT. I 

Eksemplet ovenfor vil musikeren formentlig skulle betale restskat. 

57

KONKLUSION 

Problemstillingen for opgaven er løbende blevet belyst, og det overordnede mål blev 

endelig nået til sidst. Musikeren fik sit regnskab og var bedre stillet til at kunne indberette 

til SKAT. Men hvordan nåede musikeren dertil? 

Som det første blev han kategoriseret som B-indkomst modtager, nærmere bestemt som 

selvstændigt erhvervsdrivende - idet der er juridisk grundlag herfor og denne klassifikation 

i skattesystemet vægtes mest fordelagtig for ham. Dermed skal han føre et seperat 

virksomhedsregnskab forud for sit skatteregnskab. I forlængelse heraf blev han sidestillet 

med en virksomhed - musikeren er virksomheden, så at sige. Hvorved det juridiske 

grundlag fra skatteregnskabet blev overført til virksomhedsregnskabet. 

Virksomhedens regnskab blev nu opdelt i to aspekter, idet det blev beskrevet ud fra 

principperne om det dobbelte bogholderi. Som det første aspekt blev resultatet beregnet 

ved hjælp af musikerens indtægter og omkostninger. Dernæst blev virksomhedens 

balance opgjort af aktiver og passiver. Virksomhedens resultat blev til sidst overført til 

musikerens personlige skatteregnskab, hvoraf den skyldige skat kunne beregnes efter de 

personlige fradrag som blev belyst gennem opgaven. 

Momsen blev beskrevet som en afgift, der skal føres endnu et regnskab for. Musikeren 

skal som udgangspunkt ikke forholde sig til dette regnskab, idet han er momsfritaget, men 

hans virksomheds regnskab vil alligevel være et juridisk grundlag bestemt af momsen. 

Hans indtægter og omkostninger kategoriseres nemlig ud fra lovgivning på dette område. I 

visse tilfælde kan musikeren dog være momspligtig, men skal benytte sig af en momsbrøk 

til at beregne sit berettigede momsfradrag. Hvornår det kan betale sig for musikere at lade 

sig momsregistrere kan være svært at afgøre, men der skal i hvert fald en relativt høj 

momsbelagt omsætning til, hvorved han også vil være momspligtig, og slet ikke have 

noget valg. 

58

LITTERATURLISTE 

BØGER 

• Revsbæk, Søren, 2011, Bogen om skat for selvstændige, Regnskabsskolen ApS 

• Revsbæk, Søren & Anette Sand, 2012, Bogen om fradrag, Regnskabsskolen ApS 

• Andersen, Rohde & Worre, 2005, Introduktion til virksomhedens bogføring og regnskab, Samfundslitteratur 

PUBLIKATIONER 

• Budtz, Trine, 2012, Vejledning til årsopgørelsen 2011, Dansk Musiker Forbund 

• Skouby, Gitte & Torben Juncker, 2012, Kunstnerens beskatning 2012, Dansk Kunstnerråd 

HJEMMESIDER 

• SKAT, Den Juridiske Vejledning - http://skat.dk/SKAT.aspx?oId=124 (jan. 2013) 

• SKAT, Skatten 2011 - http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=133111&vId=206304#pos (jan. 2013) 

• Spies, Hans Chr. - www.tax.dk (jan. 2013) 

FORKORTELSER 

• KSL - Kildeskatteloven 

• SL - Statsskatteloven 

• LL - Ligningsloven 

• AL - Afskrivningsloven 

• AMBL - Arbejdsmarkedsbidragsloven 

• ML - Momsloven 

• Relevant lovgivning findes på www.retsinformation.dk (jan. 2013) 

59

BILAG 

BILAG A 

Interview med jurist og skatterådgiver, Trine Budtz. Delvist transkriberet nedenfor - 

lydfilerne ligger på følgende adresser: 

1. www.nonote.dk/BAmolSKAT/bilagA1 

2. www.nonote.dk/BAmolSKAT/bilagA2 

Karakterisation af musikere 

Selvstændige erhvervsdrivende kan nøjes med at benytte den udvidede selvangivelse, 

man behøver ikke på VSO eller KAO for at være at betragte som selvstændig virksomhed. 

Musikere befinder sig i en gråzone - lønmodtagere, honorarmodtagere, selvstændige 

“Skattemæssigt er der nogle fordele ved at være selvstændigt erhvervsdrivende, i forhold 

til at være honorarmodtager. Jo mere man tjener og jo flere udgifter man har, des bedre 

kan det betale sig. Omsætter man for under 50.000 kr. om året, så er der måske ikke så 

mange fordele at hentes. Men man behøver ikke omsætte for over 50.000 kr. for at blive 

anerkendt som erhvervsdrivende af SKAT. Så er det måske bare en hobbyvirksomhed. 

Men jeg tror godt at de vil acceptere at man kun skal beskattes af profitten. Hvis der bliver 

underkud, så begynder de til gengæld at blive krakilske med om det nu er en 

erhvervsvirksomhed” 

Aps 

Det er muligvis krav om revideret regnskab i Aps... Ikke umiddelbart, men der skal 

afleveres og offentliggøres årsrapport, hvilket er væsentlig mere omstændigt end hvad et I/ 

S kræver, og dermed bør udfærdiges af en revisor. 

“Jeg ville ikke anbefale nogen at begive sig ud i hverken anpartsselskaber eller 

Virksomhedsskatteordningen uden hjælp fra en revisor. De fleste musikere de ville ikke 

kunne holde styr på det, de er ikke mindede til det her - og det kræver altså at man holder 

tingen i lidt kort snor. Bedre end de fleste har ressourcer til det. Men det er jo også alt efter 

60

hvordan man prioriterer sine ressourcer: Vil man spille eller vil man sidde bøjet ind over 

regnskaberne? Og de fleste vil gerne helst spille.” 

I Aps skal ejerne aflønnes som lønmodtager, altså A-indkomst - hvor det er selskabets pligt 

og ansvar at tilbageholde og indbetale skat. Resultatet bliver selskabsbeskattet, hvorefter 

evt. udbytte kan udbetales til en trækprocent på 28% af de første 48.300 kr. - yderligere 

udbytte derover beskattes med 42%, hvilket blot svarer til en modregning af 

selskabsskatten, der blev betalt af resultatet forud for udbyttet. (s. 25) 

“Hvis man skal have løn for det arbejde man udføre i et anpartsselskab, så skal man 

beskattes af A-indkomst.... Man er lønmodtager.” 

“Anpartsselskabet er en juridisk person, man tager en klump ler og danner noget nyt. Og 

så arbejder man for det firma. Så er det så bare lige humlen at man ejer det firma.” 

“Musikere kan som undtagelse få udbetalt b-indkomst, hvis de har enkeltstående 

engagementer - maks. 3 dage. Men hvis du løbende arbejder for et Aps, så tager de 

Aps’ets penge med hævninger, og det er i princippet ikke deres egne private penge - de 

tilhører Aps’et indtil Aps’et udbetaler noget løn til dem.”A-indkomst & B-indkomst 

“B-indkomst er at man får udbetalt sin hyre uden at der er trukket skat og AM-bidrag af 

den. Der er ikke pligt til feriepengeindbetalinger, ATP, etc. A-indkomst er et 

ansættelsesforhold, dvs. der skal trækkes AM-bidrag, skat og ATP, inden man får sin løn 

udbetalt. Altså man får sin løn efter skat. A-indkomst det er udbetaling af løn, hvor der er 

trukket skat. B-indkomst er udbetaling af løn uden, at der er trukket skat. Og hovedreglen 

her i Danmark er at der skal trækkes skat - det er Kildeskattelovens hovedregel. B- 

indkomst er undtagelsen, A-indkomsten er hovedreglen. For mange musikere, der bliver 

undtagelsen hovedreglen, og så tror de bare at den gælder i alle livets forhold. Det er 

selskabernes ansvar at sørge for at skatten bliver betalt på A-indkomster. Virksomheden 

hæfter for den skat, der ikke er blevet indeholdt - så regningen kan godt blive sendt til 

dem. Og så skal de opkræve den ikke-indbetalte skat fra medarbejderen - og så har man 

sådan et trekantsdrama der. I personligt drevne virksomheder eller et I/S, der kan man 

godt køre med hævninger - ikke i selskaber med begrænset ansvar...” 

61

Aps 2 

“...Jeg har det sådan, at når folk begynder at snakke om det med selskaber, så beder jeg 

dem tage kontakt til en revisor - så må de hellere tale med nogen, som har forstand på 

dét.” 

“I og med du starter Aps, og arbejder i det, så anses du som at drive selvstændig 

virksomhed i A-kasse sammenhæng - uanset at du betragtes som lønmodtager i 

skattemæssig henseende.” 

Den personlige hæftelse i I/S 

De øvrige interessenter kan hæfte for en enkelt interessents personlige skattegæld. Hans 

skattegæld det er hans private gæld. Men anden gæld som I/S’et påtager sig af 

økonomisk art, den hæfter alle interessenter personligt og solidarisk for. Skyldig moms, 

kassekredit, gæld til udlejer undervejs og efter opsigelse. 

“Skat er ikke som sådan ørermærkede penge, hvor du kan se at lige dén her krone, den 

skal jeg betale i skat vedrørende lige dén her indtægt.” 

Forholdet til A-kasse 

“Hvis man er på arbejdsløshedsdagpenge og har selvstændig bibeskæftigelse, så skal den 

kunne drives uden at gå ud over den der rådighedsforpligtelse, man har indenfor A-kasse 

systemet... Men der er nogle ting man godt må beskæftige sig med - det er detaljer jeg 

ikke har helt styr på, det tager de nede i A-kasse service.” 

KUO 

“Det er ikke alle indtægter Kunstnernes Udligningsordning (konjunkturudligning) kan 

bruges på. Det må ikke være vederlag for personligt arbejde. Det skal være indtægter der 

stammer fra noget med et værk - komponistindtægter. Det skal være kunstneriske 

indtægter der ikke bare er for ens personlige arbejde. Så man kan ikke bruge lønninger og 

man kan ikke bruge honorarer.” 

62

Forholdet til SU 

“Kunstnernes Udligningsordning det fremstår som et fradrag i personlig indkomst... Men 

SU går altid ind og ser udelukkende på positive indtægter - de ser ikke på de negative 

indtægter, som et fradrag er. Så derfor hjælper det ikke folk at have fradrag, om man så 

har fradrag for nok så meget. Så jeg er lige ved at tro, at den der (KUO) den hjælper ikke 

på et SU-problem. Men det vil en VSO nok gøre, der starter man også med at have 

driftsudgifter i virksomheden og afskrivninger, og så kom henlæggelsen til at stå som 

henlæggelse til VSO og så har man altså et resultat der er mindre. Det bliver der resultatet 

der står på årsopgørelsen som den personlige indkomst - det SU systemet forholder sig 

til.” 

“KUO hjælper ikke på SU problemet, men VSO ville gøre det.” 

Moms 

“De indtægter der stammer fra det man vil definere som kunstneriske ydelser kan ikke 

belægges moms. KODA er fx vederlag for en kunstnerisk ydelser, og kan derfor ikke 

momsbelægges... ” 

Moms på royalties 

Hvis royalties er afregning udelukkende for den kunstneriske ydelse, så vil man ikke være 

momspligtig af beløbet. Hvis man derimod er medejer eller medproducent af rettighederne 

også, så kan der belægges moms. Det afhænger meget af, hvad der står i kontrakten, 

men man skal på den ene eller anden måde være med til at sælge varen for at kunne 

belægge moms på royalties. 

“Hvis man afgiver rettigheder sådan at man sælger rettigheder til nogle musikindspilninger 

- så sælger man ikke en kunstnerisk ydelse, så sælger man rettigheder til videreudnyttelse 

af et produkt. Så er det ikke en kunstnerisk ydelse, og der vil være noget moms inde over 

der - jeg tror bare aldrig rigtig man har gjort det i praksis. Det er måske fordi kunstneren 

sjældent står som medproducent selvom de faktisk er det - i kontrakten.” 

Groft sagt, så hvis man selv har været A&R og måske endda product manager på en 

plade, så sælger man mere end en kunstnerisk ydelse. Men det afhænger også en del af 

hvem der har den økonomiske risiko. Man skal være med til at sælge produktet og i og for 

63

sig afholde udgifterne - men det er man i princippet, når man ikke bliver betalt, før 

udgifterne er afholdt. 

“Når musikeren står for en produktion, så er hovedydelsen ikke udelukkende en 

kunstnerisk præstation... Så er det snarere det færdige produkt end den kunstneriske 

ydelse man vil betragte i forhold til momspligt. Man anser for eksempel en mixer for at 

levere en teknisk ydelse, idet han ikke står og optræder.” 

Moms diskussion 

Momslovens §13, stk 1, nummer 7 

- Loven stammer fra et EU direktiv 

“Jeg kender ingen lande i EU, der har moms på kunstneriske ydelser.” 

“Der ville være nogle økonomiske fordele, hvis man var momspligtig, så man kunne få 

fradrag for momsen - også på nyanskaffelser, køb af instrumenter og alt muligt gear man 

skal bruge... Men hvis man eksempelvis ændrede lovgivningen så ville der være flere der 

kommer i klemme, end der får fordel af det.” 

Fortæring i arbejdstiden 

Hvordan er reglerne for fortæring i arbejdstiden - frokostordning og beskatning af dette hos 

de ansatte...? 

Telefon 

Regler for telefon findes i Ligningsloven (§16, stk 2) - skal lige tjekkes efter i forhold til 

lovgivning ind og ud mellem de sidste par regeringer. 

“En telefon er i første omgang et privat husholdningsredskab så at sige. Hvis du køber en 

computer, en iPad eller en telefon, så er det noget hvor man tænker, jamen, den bruges jo 

hovedsageligt privat - og det er nok dét SKAT vil have for øje, når man taler om 

anskaffelse af telefon. Og den er de ikke begyndt at dele op i 50% privat og 50% erhverv, 

men det kan ikke udelukkes. Hvis man kan få 50% på en computer, så burde man jo også 

kunne få det for en telefon.” 

64

“Det er væsentlig smartere for rigtig mange musikere, at betragte sig selv som 

selvstændige, hvis ikke de er på understøttelse af den ene eller anden art.” 

NB! Formuleret som et spørgsmål fra mig, som Trine svarer ja til. 

NB! Altså i modsætning til honorarmodtager eller lønmodtager i forholdet til SKAT. 

BILAG B 

Mail korrespondence med Revisor, Nadja Laursen. Det bør nævnes at i 11. time, blev min 

sidste mail i korrespondence besvaret med en SMS, der bekræftede at brøkmomsen 

alligevel var korrekt udregnet i opgaven. 

65

Fra: Tobias Kippenberger 

Emne: Vedr.: BA 

Dato: 9. jan. 2013 22.09.21 CET 

Til: Nadja Laursen 

Ah, den smuttede, mandag it is :) 

Fedt, at momsbrøken stemmer (det skal jeg vist i øvrigt lige rette navnet til...), men det jeg gør er at lade al købsmomsen stå i momskolonnen og så 

modregne beløbet i det berettigede momsfradrag - det er i hvert fald tanken... 

Altså i momsregnskabet står der 41k i købsmoms, men det er kun 35% af dette beløb, som jeg må benytte som fradrag. Derfor tager jeg de 14k og 

trækker de 41k fra, så jeg nu i stedet ender med en salgsmoms på 27k, som jeg lægger ind i mosregnskabet. På den måde slipper jeg for at slette 

den fulde (uberettigede) købsmoms, som i stedet modregnes af en salgsmoms, hvorfra momsbrøkens beløb er trukket. 

Går det ikke op...? Spurgte han nervøst med sveden piblende fra panden :) 

The Floor Is Made Of Lava // Tobias Kippenberger 

Vesterbrogade 102A // 1620 Copenhagen V 

kippenberger@thelava.dk // +45 3125 2466 

Den 09/01/2013 kl. 21.55 skrev Nadja Laursen: 

Hej Tobias, 

Det var da mandag kl. 11 :o), men ja, det ser fint ud. 

Ja, momsbrøken er korrekt, men det beregnede momsfradrag skal være kr. 14.602, da du skal tage 35 % af kr. 

41.720, og ikke 34,6457%. 

Derudover til teksten, så vil jeg i et regnskab, hvor der er splitmoms altid bogføre som om der ingen moms på køb 

var, men det kan vi altid tage – det du skriver i opgaven er rigtigt, men jeg ville ikke gøre det anderledes i praksis. 

Med venlig hilsen 

Nadja Skærbæk Laursen 

N Consulting 

Mobil +45 23 80 05 27 

Fra: Tobias Kippenberger [mailto:kippenberger@thelava.dk] 

Sendt: 9. januar 2013 21:18 

Til: Nadja Laursen 

Emne: Re: BA 

Ha, ja det lykkedes sgu med den balance :) 

Det ville sgu have været fedt, at gennemgå opgaven med dig, men det kan vi måske gøre lidt hen ad vejen, når vi kigger 

Asbjørn efter i bedene i næste uge - hvordan lød tirsdag kl. 11 i øvrigt for dig? 

Fedt at få bekræftet med momsen på bespisning, det samme gør sig vel gældende for de øvrige momsfrie 

omkostninger...? Og har jeg beregnet momsprocenten korrekt? I den sammenhæng, er det så ikke korrekt at lade den 

overskydende ikke-fradragberettigede moms indgå i resultatet? Hvis nej, hvordan modposterer man den så? 

The Floor Is Made Of Lava // Tobias Kippenberger 

Vesterbrogade 102A // 1620 Copenhagen V 

kippenberger@thelava.dk // +45 3125 2466 

Den 09/01/2013 kl. 20.32 skrev Nadja Laursen: 

Hej Tobias, 

Jubiii du fik regnskabet til at stemme :o)

Først og fremmest ærgerligt at du ikke har mere tid, det kunne have været sjovt lige at drøfte hele opgaven – jeg har 

jo nærmest kommentarer til hvert afsnit :o), men det havde nok også bare gjort at din opgave ville blive en del 

længere. 

Nå, men du har sat ”Nadja”, og nu ved jeg jo ikke om du har rettet i opgaven efter du har sendt den til mig, men her er 

i hvert fald min kommentar hertil; 

Omkring moms på bespisning, så er det korrekt, at denne ikke kan fratrækkes / indgå i momsregnskabet, men det 

gør ikke at man ikke kan bruge momsen til noget – hele kvitteringens beløb bliver således en udgift for virksomheden. 

Glæder mig til at hører hvad din ikke regnskabskyndige lærer og sensor siger til opgaven.? 

Du skriver bare igen, hvis der er mere du har spørgsmål til. 

Med venlig hilsen 

Nadja Skærbæk Laursen 

N Consulting 

Mobil +45 23 80 05 27 

Fra: Tobias Kippenberger [mailto:kippenberger@thelava.dk] 

Sendt: 9. januar 2013 06:25 

Til: Nadja Skærbæk Laursen 

Emne: BA 

Hey Nadja 

Der gik lige en del tid, før jeg syntes, at opgaven var klar til at blive udsat for dit falkeblik :) 

Hvis du stadig har tid og lyst er inputs, rettelser, lovhenvisninger og hvad der ellers kunne falde dig ind meget mere ned 

velkomne. Indtil videre er alle mine fodnoter mere eller mindre som noter til mig selv, i morgen (eller i dag om man vil) 

tager jeg så hele runden ud fra dem, og gør det grundigt. 

Der er faktiisk to af noterne som er møntet på dig, men kan ikke lige huske hvad spørgsmålene er, det kan være det giver 

sig selv ud fra teksten :) Fodnoterne starter med NADJA. 

Vi snakkes!

MOL & SKAT

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?