Se oplægget - Mit BUF

Uddrag fra artiklen: Om brugen af bogmærker og anden nyttig viden for pædagoger om børn og
bøger af Caroline Sehested
Jeg kommer på besøg i børnehaven Mælkebøtten den første
december. Alle børnene er samlet i fællesrummet, og de får
læst op af en julefortælling i fireogtyve dele. Jeg sætter mig
stille og kigger på børnene. De sidder med opadvendte
ansigter og kigger op på pædagogen, som læser op. Nogle
sidder og piller lidt ved deres tøj, andre sidder med munden
halvt åben og er helt opslugte af fortællingen. Mit blik glider
rundt over børnenes ansigter, og pludselig standser jeg ved et
ansigt, der ikke afspejler de andres koncentration. Brynene er
lidt rynkede og blikket er ikke rettet fast mod oplæseren.
Barnet kigger mere på de andre børn end på pædagogen, der
læser op. Jo længere tid der bliver læst, des mere
ukoncentreret bliver pigen. Hun flytter sig rundt og aflæser
sine kammeraters ansigter, og inden fortællingen er færdig,
har hun vendt sig med ryggen til pædagogen for at kigge på
de børn, der sidder bag hende. Hun har for længst opgivet at
følge med i fortællingen og forsøger i stedet at afkode, hvad
det er hun skal være optaget af.
Lena Basse og Caroline Sehested 2012 49