Kommissorium - Det nye hospital i Vest - Region Midtjylland

DNV-Gødstrup 

Kommissorium for medarbejderinddragelsen 

Dokumentnummer: DNV-C-XX-05-NOT-BRU-Medarbejderinddragelse 

kommissorium 

Projekt: H10159 

Rev. Dato Tekst Firma Udarbejdet Kontrolleret 

Godkendt 

06.02.2012 Udgave godkendt af bygherre HOS/ARK LAA/JBJ/APO SMO WBN 

A 16.03.2012 Rettet mhp opstart klyngegrupper HOS/ARK LAA/LS/SMJ APO 

B 28.03.2012 Rettet: Mødeplan og delt. abdominalklynge HOS SMJ APO 

C 08.06.2012 Dispositionsforslagsfasen (DF) etape 1 HOS APO/SMJ JBJ 

D 22.06.2012 Små tekst rettelser kap 8, opdateret mødeplan 

i kap 9 og deltageroversigt i kap 10. 

HOS APO/SMJ 

E 25.06.2012 Revideret arealfordeling klynger og mødtider HOS APO/LAA 

F 13.08.2012 Revideret arealfordeling klynger, revideret 

kap 7, 8, 9 og 10 

HOS APO/LAA/SMJ JBJ WBN

INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 

1 INDLEDNING 4 

2 SAMLET GENNEMFØRELSESPLAN FOR DNV, ETAPE 1 5 

2.1 Medarbejderinddragelse i 1. etapes planlægningsfaser 5 

3 FORMÅL MED MEDARBEJDERINDDRAGELSEN 7 

3.1 Visioner for DNV 7 

3.2 Målsætninger for DNV projektet 8 

3.3 Succeskriterier for resultatet af medarbejderinddragelsen 9 

4 GRUNDLAG FOR MEDARBEJDERINDDRAGELSEN 10 

4.1 Konkurrenceprojektet 10 

4.2 Tilrettet Helhedsplan 12 

4.3 Rapport vedrørende klyngearbejdsgrupperne 12 

4.4 Ekspertpanelets forudsætninger 13 

5 ORGANISATIONS- OG BESLUTNINGSPLAN I MEDARBEJDERINDDRAGELSEN 15 

5.1 Regionsrådet 15 

5.2 Styregruppen 16 

5.3 HEVs ledelse 16 

5.4 Projektsekretariat 16 

5.5 Bygherrens videnskompetencer 16 

5.6 Klinisk projektleder (koordinator) 16 

5.7 Koordineringsgruppe 17 

5.8 Medarbejdergrupper 17 

5.9 Brugere og andre interessenter 17 

5.10 Totalrådgiver 17 

5.11 Bygherrerådgiver 18 

6 PRINCIPPER FOR GENNEMFØRELSEN 19 

6.1 Gennemførselsprincipper i projektets faser 19 

6.1.1 Byggeprogramfasen 19 

6.1.2 Dispositionsforslagsfasen 20 

6.1.3 Projektforslagsfasen 20 

6.1.4 Øvrige projektfaser 21 

6.2 Innovationsstalden 21 

7 BYGGEPROGRAM 24 

7.1 Formål 24 

7.2 Rammer 24 

7.3 Indhold og proces for medarbejdergrupperne 24 

7.3.1 Tværgående funktioner 26 

7.3.2 Klyngefunktioner 28 

7.3.3 Teknisk program 31 

DNV-Gødstrup Medarbejderinddragelse - kommissorium 2

8 DISPOSITIONSFORSLAGSFASEN 34 

8.1 Indledning 34 

8.2 Formål med medarbejderinvolvering i dispositionsforslagsfasen 34 

8.3 Vision og proces for kliniknære administrative arbejdspladser 34 

8.4 Medarbejderinvolvering sidste halvår 2012 34 

8.5 Område 1 – Rumfunktioner 35 

8.6 Område 2 – Inventar og udstyr 36 

8.6.1 Grænseflade inventar/løst udstyr og fast udstyr 36 

8.6.2 Ansvarsområder 37 

8.6.3 Inventar og udstyrsmøder 37 

8.7 Område 3 - Projektering/tegninger 38 

8.7.1 Standard sengeområder – Udvidet TVG3+ 39 

8.7.2 Bygninger, teknik, IT og drift – TVG5 40 

8.8 Arbejdsværktøjet dRofus 40 

8.8.1 Specielt om dRofus koordinering (opgaver bør detaljeres, afklares og besluttes 

mellem CuraVita PL og PS i august) 42 

8.9 Gennemføring af mødeserier – medarbejderinddragelse i de 3 områder 42 

8.10 Forslag til mødeplan 46 

8.11 Innovationsstalden 46 

9 PLAN FOR MEDARBEJDERMØDERNE I DISPOSITIONSFORSLAGSFASEN 47 

9.1 Generelle gennemførselsprincipper for medarbejdermøderne 47 

9.2 Mødeplan for medarbejderinddragelse i dispositionsforslagsfasen 49 

10 BILAG 1. SAMMENSÆTNING AF MEDARBEJDERGRUPPERNE 54 

11 BILAG 2. PRAKTISK INFORMATION VEDR. BRUGEN AF BYGGEWEB 69 

11.1 Download af filer/dokumenter- via mailadvisering 69 

11.2 Adgang direkte til Byggeweb 69 


1 INDLEDNING 

CuraVita er af Region Midtjylland valgt som totalrådgiver for DNV-Gødstrup, og skal sammen med 

Hospitalsenheden Vests projektorganisation stå for udviklingen og udarbejdelsen af projektet. 

Første fase af det videre arbejde er tilretning af Helhedsplanen, som omfatter et overordnet funktionsprogram, 

der fastlægger kapaciteter og arealer for DNV-Gødstrup, på hvilket grundlag de overordnede 

faglige rammer og koncepter for den bygningsmæssige løsning er beskrevet. 

Det Nye hospital i Vest (DNV-Gødstrup) har et bruttoareal på ca. 130.000 m² inkl. psykiatri og projektet 

er opdelt i etaper, hvor 1. etape består af akutafdelingen samt de kliniske klynger thorax-, kredsløbs-, 

hormon-, bevægeapparatklyngen, abdominalklyngen og familieklyngen samt hovedparten af 

intensiv- og interventionsklyngen og diagnostikklyngen foruden en del af fællesfunktionerne og service- 

og logistikklyngen. Kræftklyngen, neuroklyngen og psykiatriklyngen er ikke indeholdt i 1. etape. 

Udformningen af 1. etape foreligger stadig på et meget overordnet niveau og skal viderebearbejdes 

og detaljeres i samarbejde med medarbejdergrupper ved DNV-Gødstrup. 

Dette notat beskriver kommissoriet for medarbejderinddragelsen generelt i forbindelse med planlægningen 

af DNV med hovedvægt på byggeprogramfase og den forestående dispositionsforslagsfase for 

1. etape. 

Nærværende kommissorium er en opdatering af version B, dateret den 28.03.2012, og er opdateret 

for at kunne danne grundlag for klyngegruppernes arbejde i dispositionsforslagsfasen, der i gangsættes 

med en kick-off workshop 27. juni 2012. 

Kommissoriet er disponeret som følger: 

Samlet gennemførselsplan for DNV, etape 1 

Formål med medarbejderinddragelsen 

Grundlag for medarbejderinddragelsen 

Organisations- og beslutningsplan i medarbejderinddragelsen 

Principper for gennemførelsen 

Byggeprogram 

Dispositionsforslagsfasen 

Plan for medarbejdermøderne i dispositionsforslagsfasen 

I bilag er vist projektorganisationens sammensætning samt praktisk information vedrørende brugen af 

Byggeweb. 


2 SAMLET GENNEMFØRELSESPLAN FOR DNV, ETAPE 1 

Den samlede gennemførelsesplan for 1. etape af DNV-Gødstrup er illustreret på figuren herunder: 

Figuren viser de forskellige faser i planlægning, projektering og bygning af 1. etape: 

Byggeprogramfasen: planlægning af funktioner og rum - funktionsprogrammet 

Dispositionsforslagsfase: planlægning af rumfunktioner, fast og løst udstyr og inventar, udarbejdelse 

af arkitekttegninger og ingeniørløsninger 

Projektforslagsfase, forprojekt og hovedprojekt er projekteringsfaserne 

Udbud og udførelse 

Ibrugtagning 

Det er i den gennemførte byggeprogramfase samt i den nærmeste forestående dispositionsforslagsfase, 

at den væsentligste medarbejderinvolvering finder sted. I projektforslagsfasen er medarbejderinddragelsen 

overvejende af godkendende karakter. 

2.1 Medarbejderinddragelse i 1. etapes planlægningsfaser 

Medarbejderinddragelsen i 1. etape sker i faser, hvor byggeprogramfasen er den indledende planlægningsfase, 

hvorefter kommer dispositionsforslagsfasen og projektforslagsfasen. 

Hovedaktiviteterne i planlægningen er 

Programmering: Den funktionelle planlægning af virksomhed, funktioner og rum 

Udstyr og apparatur: Planlægning af udstyr og apparatur 

Projektering: Projektering af de bygningsmæssige løsninger 

Tekniske løsninger: Planlægning af teknisk standard og tekniske løsninger 


Planlægning af medicoteknisk udstyr/apparatur og løst inventar varetages af bygherren. Aktiviteten 

beskrives i afsnit 8. I de øvrige hovedaktiviteter vil der være omfattende medarbejderinddragelse med 

bistand fra CuraVita, og denne medarbejderinddragelse er i fokus i dette kommissorium. 

Figuren herunder viser sammenhæng mellem projektfaserne og hovedaktiviteterne i planlægningen. 

Programmering 

Udstyr & 

apparatur 

Projektering 

Tekniske 

løsninger 

Organisationsudvikling 

Tilretning af 

Helhedsplan 

Overordnet 

funktionsprogram 

Tværgående 

funktioner & 

klyngefunktioner 

Rumfunktioner 

Helhedsplan Dispositionsforslag Projektforslag 

15.01.2012 

Byggeprogram 

fase 

Program 

udstyr/apparatur 

Teknisk program 

Organisationsudvikling 

Dispositionsforslagsfase 

Detailprogram 

udstyr/apparatur 

Projektforslagsfase 

30.06.2012 28.12.2012 30.06.2013 

Hver hovedaktivitet indeholder en række planlægningsopgaver, som gennemføres med stigende detaljeringsgrad, 

og som er indbyrdes sammenhængende. 

Projektfaserne i 1. etape er følgende: 

Byggeprogramfasen, som indeholder følgende planlægningsaktiviteter 

o Tværgående funktioner og klyngefunktioner, dvs. funktioner, opgaver og rum for enhederne 

i 1. etape 

o Teknisk program: De overordnede principper for de tekniske løsninger i 1. etape 

Dispositionsforslagsfasen, som indeholder følgende planlægningsaktiviteter 

o Rumfunktioner, dvs. indhold i det enkelte rum i etape 1 

o Udstyrs- og inventar planlægning – se kapitel 

o Dispositionsforslag, dvs. de udtegnede løsninger 

Projektforslagsfasen, som indeholder det endelige projektforslag 

Parallelt med den fysiske planlægning forløber hospitalets organisationsudviklingsproces, som skal 

være løbende koordineret med den fysiske planlægning. I praksis er det en interaktiv proces, hvor 

nogle arbejdsprocesser afprøves i forbindelse med den fysiske planlægning, f.eks. i innovationsstalden, 

og hvor arbejdsprocesser i andre tilfælde videreudvikles med udgangspunkt i de fysiske løsninger. 

I afsnit 8 er der en detaljeret beskrivelse af medarbejdergruppernes involvering i dispositionsforslagsfasen. 


3 FORMÅL MED MEDARBEJDERINDDRAGELSEN 

Medarbejderinddragelse i den fysiske planlægning af DNV-Gødstrup skal med udgangspunkt i vision 

og målsætninger for DNV give faglige og innovative indspil til de fysiske løsninger, der også er driftseffektive, 

samt sikre en forankring i hele medarbejderkredsen. 

3.1 Visioner for DNV 

Hospitalsledelsen har i samarbejde med HMU og afdelingsledelseskredsen udarbejdet en vision for 

projektet. Denne vil være styrende i den videre planlægning. 

DNV-Gødstrup er patientens hospital. Hospitalet er effektivt, konkurrencedygtigt, kvalitetsbevidst 

og fokuserende på trivsel. 

Denne vision kan udfoldes til: 

Hospitalet sikrer gennem sin organisering og tilrettelæggelse af processer, sammenhængende 

og sikre patientforløb af høj patientoplevet og faglig kvalitet. Endvidere er hospitalet overskueligt 

og let tilgængeligt for patienter, pårørende og personale. 

Hospitalet opnår fremragende resultater til glæde for borgere og patienter ved at være en attraktiv 

og effektiv virksomhed, der kan rekruttere og fastholde kvalificerede og kompetente 

medarbejdere. 

Hospitalets kultur, nye arbejdsformer og valg af fysiske og teknologiske løsninger understøtter 

fleksibilitet, nærvær og samarbejde - præhospitalt, tværsektorielt og med patienten. 

Hospitalet vil som Regionshospital være det foretrukne lærings- og forskningshospital i Danmark, 

kendetegnet ved at innovation, kvalitetsudvikling, forskning og uddannelse går hånd i 

hånd med patientbehandlingen. Hospitalet deler sin viden med omverdenen. 

Hospitalet sikrer trivsel for patienter og medarbejdere ved at være funderet på evidensbaseret 

design, helende arkitektur og bæredygtige løsninger. 

Andre styrende principper er: 

Det arbejde, der allerede er lavet omkring planlægning af akutafdelingen i forhold til: 

En høj grad af standardisering af rumstørrelser og indretning med henblik på at skabe størst 

mulig fleksibilitet 

Sammenhængende, effektive patientforløb betyder, at der hele tiden er ”bevægelse” eller 

flow i det, der sker i patientens forløb. Patientforløbets logistik er optimeret og baserer sig for 

en række patientgrupper på standardiserede og tidsstyrede forløb 

Patientforløbene skal være attraktive og effektive og dermed konkurrencedygtige 

De lægelige specialer og den nødvendige specialisering er fortsat forudsætningen for de kvalitative 

patientindsatser. Den nye bygningsstruktur skal styrke samarbejdet mellem disse. 

Byggeriets udformning skal fremme tryghed, sikkerhed og høj brugeroplevet og faglig kvalitet. 

IKT-løsninger skal styrke patienten under indlæggelse og behandling og skal medvirke til, at 

endnu mere behandling kan foregå i patientens eget hjem med hospitalet som kompetencebasen. 

Dette gælder ligeledes i forhold til telemedicinske løsninger i den præhospitale indsats, 

internt på hospitalet, i samarbejde med andre hospitaler og i samarbejdet med privat praktiserende 

læger og speciallæger. 


3.2 Målsætninger for DNV projektet 

Ovenstående vision er operationaliseret til følgende målsætninger: 

Patientens hospital - hvad betyder det for bygningsstrukturen? 

Fokus på funktionalitet således, at patientflow kan optimeres gennem korte afstande i tid og 

rum 

Nærhed af de nødvendige diagnostiske faciliteter 

At de logistiske løsninger understøtter patientflow 

Patientsikkerhed er i højsædet 

Patientforløbene er tilrettelagt på en optimal måde og skal understøttes af teknologi og bygninger 

Overskuelighed understøttes 

At adkomstveje sikrer god tilgængelighed til det samlede kompleks 

Patienttransporter sker i behagelige og adskilte miljøer 

Hensigtsmæssige og logiske sammenhænge mellem akuttransporter og bygningsmassen 

Hensigtsmæssig og logisk adskillelse af akuttransporter, forsyninger, patienter og personale 

samt offentlige transportmidler. 

Attraktiv og effektiv - hvad betyder det for bygningsstrukturen? 

At de fysiske rammer er indbydende og imødekommende 

At bygningsmassen besidder fremsynede arbejdsmiljømæssige kvaliteter 

At indretningsmiljøer besidder generelle kvaliteter, der giver mulighed for individuel kreativitet, 

ro og fordybelse, samt understøtter faglige og sociale relationer 

At sammenhænge mellem funktioner i hospitalet bidrager til en effektiv udnyttelse af ressourcer 

Teknologiske kommunikationsfaciliteter skal placeres hensigtsmæssigt i forhold til opgavevaretagelsen, 

så det understøtter nærvær og samarbejde 

Konkurrencedygtigt - hvad betyder det for bygningsstrukturen? 

At byggeriet i sin struktur skal synliggøre, at hospitalet er et lærings- og forskningshospital 

At de fysiske rammer skal medvirke til at give patienter og pårørende en god oplevelse 

Kvalitetsbevidst - hvad betyder det for bygningsstrukturen? 

At de rigtige materialer er valgt, under hensyn til såvel hygiejne, vedligehold, slid og design i 

forhold til ønsket om en helende arkitektur og en høj patientoplevet kvalitet 

Fokuserende på trivsel - hvad betyder det for bygningsstrukturen? 

At der er rart at være for patienter, pårørende og ansatte 

At bygningerne indbyder til aktivitet 

At patienter, pårørende og personale trives, og at der er mulighed for både privatliv og fællesskab 

Der er gode muligheder for at komme ud, og udendørsfaciliteterne er attraktive 


3.3 Succeskriterier for resultatet af medarbejderinddragelsen 

Med udgangspunkt i visionen for DNV kan succeskriterierne for medarbejderinddragelsen opstilles 

som følger: 

At de fysiske løsninger er innovative og i høj grad er baseret på nytænkning 

At de fysiske løsninger understøtter sammenhængende og effektive patientforløb af høj faglig 

kvalitet 

At de fysiske løsninger understøtter visionen om trivsel, overskuelighed og tilgængelighed 

At de fysiske løsninger understøtter effektive arbejdsgange 

At de fysiske løsninger understøtter visionen, om at forskning og uddannelse går hånd i hånd 

med patientbehandlingen 

At de involverede medarbejdere oplever, at de har haft indflydelse på udformningen af de fysiske 

løsninger, og at de oplever at have deltaget i en god planproces 

At alle medarbejdere er begejstrede for de fysiske løsninger og glæder sig til at tage det nye 

hospital i brug 


4 GRUNDLAG FOR MEDARBEJDERINDDRAGELSEN 

4.1 Konkurrenceprojektet 

Regionsrådet i Region Midtjylland valgte den 28. september 2011 efter en udbudskonkurrence CuraVita 

som totalrådgiver for DNV-Gødstrup. CuraVita er et konsortium, der er sammensat af i alt syv selvstændige 

arkitekt- og ingeniørfirmaer - alle med stor erfaring og ekspertise i byggeri. 

Konkurrenceprojektet redegør for de arkitektoniske og funktionelle hovedidéer, som er beskrevet i 

konkurrenceprogrammet. 

Arkitektonisk koncept 

Det arkitektoniske koncept i konkurrenceforslaget er skabt med inspiration i stedets markante landskabskarakter 

- og særligt tre stedlige forhold: 

Landskabets udstrakthed og horisontalitet. 

Den ubrudte himmels lethed. 

De levende hegns retninger og præcision. 

Med reference til det horisontale landskabs flader, dannes en tung, taktil base, hvori hospitalets ambulatorier, 

billeddiagnostik, operationsafsnit og kontorer placeres. Basen forankrer hospitalet til stedet 

og sikrer i sin hovedstruktur fleksibilitet og elasticitet for de indeholdte funktioner, der frit kan 

variere i grænseflader og størrelse. 

Ovenpå basen udlægges lette, horisontale skiver med sengeafdelinger. På samme måde, som basens 

taktile karakter relaterer sig til landskabet, relaterer sengeafdelingernes lette, raffinerede og varierede 

udtryk sig til himlens lys og skyernes lethed. 

Basens kant mod landskabet er fliget op i nord-sydgående fingre, der stråler ud i terrænet og herimellem 

tillader landskabet at trænge ind til foyeren i hele dens udstrækning. 

Klinisk hovedstruktur 

DNV-Gødstrup er overordnet set organiseret som to åbne ”fingerstrukturer”, der - som fingrene på en 

hånd - rækker ud i landskabet. De to ”hænder” spejler hinanden omkring et fælles dobbelthøjt rum; 

hospitalets foyer, der fungerer som hospitalets centrale fordelingsrum. Når anden fase af byggeriet er 

gennemført, vil den sidste del af fingerstrukturen, den der rummer psykiatrien, være placeret øst for 

foyeren. De to ”fingerstrukturer” omkring foyeren rummer de medicinske klynger Thorax-, Kirurgi- og 

Kræftklyngen i den nordvestlige del af hospitalet. Akutmodtagelsen, Familie-, og Neuroklyngen ligger i 

den sydlige klyngesamling. 

Alle ambulatorier er placeret på terræn, i tæt tilknytning til hovedindgangen. De ”tunge” kliniske funktioner: 

Operationsafsnit, intensiv og billeddiagnostik – er placeret herover i tilknytning til en transportring, 

der strækker sig over to etager. Her ligger endvidere forskning, kliniske aktiviteter og alle 

kontorer. Al den ”tunge” behandling vil foregå her, og samtidigt vil området være et naturligt mødested 

for klinikere og forskere. 


I tilknytning til transportringen ligger billeddiagnostik på 1. sal, og operationsområdet og intensiv på 

2.sal. Syd for transportringen kobler Akutmodtagelsen sig på i 1. sals højde, hvor der en tæt forbindelse 

til hospitalets øvrige funktioner. Ved at samle alle disse aktiviteter på to etager i hospitalets centrum 

sikres en meget effektiv logistik. F.eks. kan læger bevæge sig mellem ambulatorium og kontorområdet, 

undervisningslokale og videre til operationsområdet eller sengeafsnit med et minimum af 

skridt. 

Over hospitalets centrale behandlings- og transportområde ligger hospitalets sengeetager. De to mindre 

sengebygninger rummer Akutmodtagelsens observationssenge og sengeafsnit for Kræftklyngen. I 

den største sengebygning er placeret sengeafsnit til patienter fra klyngerne Thorax og Kirurgi. Endelig 

ligger patienthotellet på øverste etage i den store sengebygning. 

Et af hovedformålene for den kliniske hovedstruktur har været, ud over at skabe optimale rammer for 

effektive og sammenhængende patientforløb, at minimere interne transportafstande på hospitalet og 

sikre korte afstande mellem funktioner. En del af løsningen ligger i valget af den kompakte bygningsstruktur, 

der i sig selv forkorter de interne transportveje. 

En anden central del af løsningen har været den indbyrdes placering af de enkelte afdelinger. Her har 

udgangspunktet dels været programgrundlaget og dels resultater af analyser af patient- og personaleflowet 

mellem forskellige afdelinger, gennemført som en del af konkurrencen. 

Transportveje 

En af projektets styrker er dets funktionelle som logistiske udgangspunkt, idet der er etableret et 

overordnet transportmønster, hvor der er et optimalt og tydelig adskillelse mellem gående, transport 

af sengeliggende patienter og varetransporter. 

Gående patienter, der ankommer til ambulant behandling, undersøgelse i billeddiagnostik eller til 

dagkirurgisk operation, henvises fra receptionen i det centrale og gennemgående foyérområde via 

gang, trappe eller elevator til det pågældende funktionsområde, uden at skulle møde sengeliggende 

patienter. 

Al transport af sengeliggende patienter foregår i transportringen på 1. og 2. sal. Transportringen sikrer, 

at sengeliggende patienter transporteres effektivt til operation, billeddiagnostik og det ambulante 

område. Hospitalets centrale transportring medfører optimal forbindelse fra Akutmodtagelsen til alle 

hospitalets behandlings-, undersøgelses- og sengeområder - herunder også psykiatrien. 

Varetransporten foregår i hospitalets tunnelsystem i kælderplan. Der er direkte forbindelse i hospitalets 

tunnelsystem fra servicebyen til og fra elevatorer, som har direkte forbindelse og adgang til enkelte 

funktionsområder. 

Konkurrenceprojektet er grundlaget for den overordnede udformning af helhedsplanen og af delelementerne 

i etape 1. 


4.2 Tilrettet Helhedsplan 

På baggrund af det godkendte konkurrenceprojekt og opdateret kapacitets- og arealberegning, der er 

foretaget i marts 2012, er helhedsplanen tilrettet i marts 2012. 

Den Tilrettede Helhedsplan fastlægger de overordnede faglige rammer og koncepter, som skal være 

gældende i DNV-Gødstrup, samt definerer de enkelte afdelingers og faglige fællesskabers behov for 

rum og arealer. Den Tilrettede Helhedsplan inkluderer et overordnet arealprogram for projektet. 

Den Tilrettede Helhedsplan har dannet grundlag for den endelige ansøgning til Ekspertpanelet, for 

byggeprogrammet og danner grundlag for den videre projektering af etape 1. 

Helhedsplanen skal tilrettes igen efter byggeprogramfasen i september 2012. 

Den Tilrettede Helhedsplan skal godkendes af Hospitalsledelsen og Regionsrådet. 

4.3 Rapport vedrørende klyngearbejdsgrupperne 

DNV-Gødstrup igangsatte en proces i maj 2011, hvor klyngegrupper fik til opgave at kvalificere programgrundlaget. 

Formålet var, at grupperne skulle kvalificere de dimensionerings- og kapacitetsberegninger, 

som var foreslået i programgrundlaget, med henblik på at identificere udfordringer i forhold 

til rum. 

Der blev nedsat 11 arbejdsgrupper med baggrund i klyngesammensætningen, som havde til formål at 

kvalificere programgrundlaget. Afrapporteringen skulle foreligge inden den 1. oktober 2011, hvor vinderforslaget 

fra konkurrencen var forventet kendt. Klyngegrupperne arbejdede efter en aftalt skabelon 

med følgende punkter: Klyngebegrebet, Klyngesammensætning, Antal rum, Funktionalitet, Kompetencer, 

Relationer, Patientflow og Forsknings- og læringsfaciliteter. 

Klyngegruppernes resultater mundede i første omgang ud i en ”Rapport vedrørende klyngearbejdsgruppernes 

kvalificering af Programgrundlaget for DNV-Gødstrup”, 1. udkast, 14. oktober 2011. 


I det endelige udkast af den 22. november 2011, er Hospitalsledelsens opsamlinger med i rapporten. 

Rapporten var ligeledes suppleret med bemærkninger, opsamlinger og resumé og fremlagt for Hospitalsledelsen 

den 8.11.2011. 

Efterfølgende har klyngearbejdsgrupperne i 2. runde arbejdet med de kapacitetsmæssige forhold, 

med henblik på at reducere kapacitetsbehovet, som er præsenteret i en rapport af 20.februar 2012. 

Resultatet af dette arbejde viser, at klyngegrupperne for de flestes vedkommende ser et øget kapacitetsbehov 

end forudsat i helhedsplanen, en udfordring som skal adresseres i det forestående arbejde 

med byggeprogrammet. 

Eftersom der ligger en fast arealramme for projektet, har klyngegrupperne efterfølgende foretaget en 

del udrednings- og analysearbejde med at revurdere kapacitetsbehovet. 

Klyngearbejdsgruppernes rapport af 22.11.2011 samt det efterfølgende analysearbejde jf. rapport af 

20.02.2012 er indarbejdet i byggeprogrammet. 

4.4 Ekspertpanelets forudsætninger 

I Ekspertpanelets rapport af november 2010 ”Regionernes investerings- og sygehusplaner. Screening 

og vurdering II. Afgivet af regeringens ekspertpanel. November 2010” refereres til Region Midtjyllands 

beslutning om at samle hospitalsfunktionerne i Vestjylland. De eksisterende hospitaler i Herning, Holstebro, 

Lemvig, Tarm og Ringkøbing skal nedlægges og funktionerne skal samles i et nyt hospital i 

Gødstrup. Desuden skal der etableres et akuthus i Lemvig og et sundheds- og akuthus i Holstebro. 

Ekspertpanelet har vurderet et tilpasset bruttoareal til somatiske sygehusfunktioner i Gødstrup på 

120.000 m² med en brutto/nettofaktor på 2,0. 

Dernæst forudsætter Ekspertpanelet en tilpasning som følge af kapacitet på Holstebro sygehus, der 

beregningsteknisk udgør 5.000 m² brutto svarende til ca. 4 % af det tilpassede areal. Dermed udgør 

det endelige beregningsgrundlag for de somatiske funktioner i Gødstrup 115.000 m² brutto. 

Anlægsøkonomisk forudsætter Ekspertpanelet, at budgetprisen pr. m² er 27.000 kr. som totaludgift 

inkl. apparatur. Dette giver en nybyggeri budgetpris på ca. 3,1 mia. kr. inkl. 0,6 mia. kr. til IT/apparatur 

og løst inventar. Hertil lægges godt 60 mio. kr. til parkering. Samlet totalramme inkl. apparatur og regional 

egenfinansiering er 3,15 mia. kr. Alle beløb er angivet i prisniveau 2009. 

På driftssiden forudsættes, at det forudsatte konkrete effektiviseringspotentiale fastlægges i forbindelse 

med den endelige tilsagnsfase, hvor det konkrete projekt ligger mere detaljeret oplyst. 

Det forudsættes, at der foreligger et på forhånd fastlagt mål for effektivitetsgevinsten, som hospitalet 

skal arbejde hen imod at realisere, og at dette i sig selv er en væsentlig forudsætning for, at potentialet 

realiseres. 

Ekspertpanelet har i forbindelse med panelets indstilling til regeringen i 2010 om de første endelige 

tilsagn fastlagt et konkret niveau for effektiviseringskravet på 6-8 pct. af det berørte hospitals driftsudgifter, 

varierende særligt efter graden af nybyggeri, der skal realiseres i år 1 efter ibrugtagelsen af 

det nye hospital. 

For DNV er der indtil videre regnet med 8 % for Hospitalsenheden Vest, hvilket på daværende tidspunkt 

i 2010 androg et beløb i omegnen af 158 mio. kr. for effektiviseringer på driftssiden. 


Ovenstående er baseret på Ekspertpanelets vurdering af DNV-Gødstrup og er dermed et foreløbigt 

tilsagn. Dette skal ledsages af en ”Ansøgning om endeligt tilsagn”, som er fremsendt til Ekspertpanelet 

den 3. maj 2012. 


5 ORGANISATIONS- OG BESLUTNINGSPLAN I MEDARBEJDERINDDRAGELSEN 

Angående projektorganisationen og den tilhørende beslutningsproces for DNV-Gødstrup refereres 

herunder fra ”Styringsmanual for byggeprojektet Det Nye hospital i Gødstrup (DNV-Gødstrup)” af 3. 

august 2011. 

Nedenfor fremgår projektorganisationen for DNV-Gødstrup: 

Efterfølgende beskrives ansvar og rollefordeling for de forskellige aktører i projektorganisationen. 

5.1 Regionsrådet 

Regionsrådet er den øverste politiske myndighed i Region Midtjylland og dermed bygherren for DNV- 

Gødstrup. Regionsrådet træffer alle beslutninger, der ikke er uddelegeret til Forretningsudvalget eller 

Administrationen (herunder Hospitalsenheden Vest). 

I tilfældet med Det Nye hospital i Gødstrup er bygherrerollen uddelegeret til Hospitalsledelsen i Hospitalsenheden 

Vest. Hospitalsledelsen har ansvaret for at underrette Regionsrådet om projektets status 

og fremdrift. Helt overordnede beslutninger vedrørende hospitalsprojektet skal behandles i Regionsrådet 

som f.eks. godkendelse af projektets styringsmanual, afgivelse af bevillinger og rådighedsbeløb 

til drift af projektorganisation og til de konkrete anlægsprojekter. 


5.2 Styregruppen 

I planlægningen af Det Nye hospital i Gødstrup er der nedsat en styregruppe for at sikre regional forankring. 

Styregruppen er den overordnede administrative ledelse for projektet. Direktøren med ansvar 

for sundhed i Region Midtjylland er formand for styregruppen. Den består af Hospitalsledelsen, 

repræsentanter for social- og psykiatriledelsen, Bygningskontoret, Sundhedsplanlægning og Projektsekretariatet. 

Styregruppen beslutter, godkender og udstikker retningslinjer for arbejdet indenfor de overordnede 

mål og rammer. Formanden er ansvarlig for forelæggelse af overordnede beslutninger vedr. projektet 

for regionsrådet. 

5.3 HEVs ledelse 

Hospitalsledelsen har fået opgaven som bygherre uddelegeret af Regionsrådet og skal således sikre, at 

Det nye hospital i Gødstrup lever op til de regionale hospitalsplaner og Sundhedsstyrelsens krav og 

retningslinjer. Hospitalsdirektør Henning K. Vestergaard er projektets direktør. 

5.4 Projektsekretariat 

Hospitalsledelsen HEV ved Projektsekretariatet DNV-Gødstrup er den daglige bygherrerepræsentant 

for projektet DNV-Gødstrup. PS er ansvarlig for gennemførsel af projektet inden for projektets rammer 

og refererer til hospitalsledelsen. 

PS’ bygherrerolle består under hele projektet i at varetage den overordnede projektledelse og koordinering. 

PS er indgangsdør til den samlede organisation og samarbejdspartnere. PS vil på baggrund af 

totalrådgiverens oplæg viderebringe dokumenter til den politiske behandling. PS fastlægger rammerne 

for de arbejds- og beslutningsprocesser, der er nødvendige for en succesfuld realisering af projektet 

DNV–Gødstrup. 

5.5 Bygherrens videnskompetencer 

Ved bygherrens videnskompetencer forstås de regionale videnscentre – det være sig internt i Hospitalsenheden 

Vest eller i den øvrige regionale organisation. Eksempel herpå kan være den regionale 

HR-Arbejdsmiljøfunktion eller Indkøb og Medicoteknik. 

Kendetegnende er, at det er dele af den regionale organisation, der arbejder med afgrænsede områder 

på specialistniveau. I udviklings- eller kvalitetssikringsprocesser kan disse inddrages, hvis det findes 

relevant. Projektsekretariatet beslutter og varetager kontakten til den øvrige del af Region 

Midtjyllands organisation. 

5.6 Klinisk projektleder (koordinator) 

Den kliniske projektleder leder medarbejderinddragelsen og er bindeled imellem HL, medarbejdergrupperne 

og totalrådgiver og varetager tværgående, koordinerende opgaver med fokus på støtte for 

medarbejdergrupperne. 


5.7 Koordineringsgruppe 

Der er etableret en koordineringsgruppe til at varetage spørgsmål og forhold på tværs af medarbejdergrupperne, 

og som består af hospitalsledelsen, den kliniske projektleder samt klyngeformænd for 

alle medarbejdergrupper. 

Der etableres et antal medarbejdergrupper til at sikre medarbejderinddragelsen i planlægningen. Antallet 

af medarbejdergrupper afhænger af den aktuelle planlægningsaktivitet. 

5.8 Medarbejdergrupper 

Medarbejdergrupperne sammensættes af repræsentanter for den eller de funktioner, der er omfattet 

af planlægningen, og hvilke medarbejdergrupper, der etableres, er afhængig af den aktuelle planlægningsaktivitet. 

Medarbejderne skal have kompetence inden for de aktuelle områder, men også være i 

stand til at fastholde helheden og tilgodese forskellige holdninger for at sikre forskellige perspektiver 

(patient, medarbejder, fag, ejer, osv.). Repræsentanterne vil være en blanding af ledere og medarbejdere. 

Der er udpeget en klyngeformand for hver medarbejdergruppe til at koordinere gruppearbejdet og 

fungere som kontaktperson for den øvrige projektorganisation og totalrådgiver. 

Medarbejdergruppernes opgave er at rådgive i planlægningen af de funktioner, der berøres af udbygningen. 

Beslutninger træffes af Hospitalsledelsen efter indstilling fra Projektsekretariatet. Overordnede 

beslutninger træffes af Styregruppen. Der vil løbende blive informeret om trufne beslutninger til 

klyngeformændene og dermed til medarbejdergrupperne. 

Ud over medarbejdere vil repræsentanter for projektsekretariatet, den kliniske projektleder og klinisk 

koordinator indgå i medarbejdergrupperne, foruden sikkerhedsrepræsentanter, arbejdsmiljøkoordinatorer 

og repræsentanter for patientsikkerhed og infektionshygiejne. 

5.9 Brugere og andre interessenter 

Hospitalets brugere – patienter, patientforeninger og pårørende – samt borgere og andre interessenter 

vil også være interessenter i planlægningen af DNV-Gødstrup. Det er hospitalets kvalitets- og udviklingsafdeling, 

der varetager kontakten til disse. 

5.10 Totalrådgiver 

Totalrådgiver er CuraVita, der er et konsortium sammensat af i alt syv selvstændige arkitekt-, sygehusplanlægnings- 

og ingeniørfirmaer: 

Arkitema K/S 

Narud Stokke Wiig (Norge) 

AART A/S 

Hospitalitet (Norge) 

Grontmij 

Moe & Brødsgaard 

Aarup 


Totalrådgiver har ansvaret for udarbejdelse af helhedsplanen og ajourføring af denne. Totalrådgiveren 

skal ligeledes udarbejde byggeprogram, projektering og udføre fagtilsyn af 1. etape af byggeriet. Totalrådgiver 

sikrer i hele projektforløbet en ajourføring af helhedsplanen. 

Totalrådgiver indkalder til møderne, udsender dagsordener og mødemateriale, skriver referater, leder 

og styrer møderne. 

5.11 Bygherrerådgiver 

Bygherrerådgiver er Niras og Friis & Moltke og tilknyttes projektet på samme tid som totalrådgiveren 

for etape 1. Bygherrerådgiveren skal som hovedopgave medvirke ved håndtering af økonomi og tid 

samt risikostyring i samarbejde med Projektsekretariatet. Bygherrerådgiveren vil deltage i medarbejdermøderne 

med henblik på projekt- og processtyring og skal ligeledes stå for efterfølgende udbud. 


6 PRINCIPPER FOR GENNEMFØRELSEN 

I dette kapitel beskrives principper for gennemførelsen af medarbejderinddragelsen i projektet forskellige 

faser, herunder hvordan Innovationsstalden inddrages. 

6.1 Gennemførselsprincipper i projektets faser 

6.1.1 Byggeprogramfasen 

På grundlag af den tilrettede helhedsplan er der udarbejdet et byggeprogram for etape 1 for DNV- 

Gødstrup. 

Byggeprogrammet omfatter som beskrevet foran en beskrivelse af de tværgående funktioner, som er 

fælles for klyngerne, samt den konkrete rumplanlægning af klyngernes indhold og funktionsmæssige 

organisering. Desuden foreligger det samlede nettoareal for hele etape 1 samt et standardrumkatalog 

med specifikation af alle standardrum med hensyn til type og størrelse i nettoareal. 

Byggeprogrammet indeholder derudover det tekniske program, dvs. en beskrivelse af de tekniske 

standarder for etape 1 og efterfølgende etaper med hensyn til bygninger, teknik, IKT, energi, tekniske 

installationer, rengøring, udearealer og trafik. 

I udarbejdelsen af byggeprogrammet var der etableret 14 medarbejdergrupper, hvor fire udarbejdede 

de tværgående funktioner og ni grupper udarbejdede funktionsprogram for klyngerne. Én gruppe udarbejdede 

teknisk program. 

Arbejdet blev gennemført ved, at CuraVita udarbejdede oplæg til hver medarbejdergruppe i nogle 

mødeserier. Oplæg blev gennemgået på møderne, drøftet og korrektioner blev aftalt. 

Innovationstalden blev i denne fase udnyttet til udvikling af standardrum og afprøvning af de foreslåede 

rumstørrelser. Eksempler på rum som blev afprøvet: 

Undersøgelsesrum 

Sengestue 

Fødestue 

Innovationstalden blev også udnyttet til afprøvning af sammenhængen mellem samarbejdende rum, 

da rummets størrelse ofte er afhængig af den indbyrdes placering. Eksempler som blev afprøvet: 

Sengestue og toilet/bad 

Skyllerumsunit med skyllerum uren side, ren side, affaldsrum og rengøringsrum 

Til sidst blev resultaterne fra alle medarbejdergrupper samlet i et byggeprogram for etape 1. 

Byggeprogrammet skal godkendes af HL og af Regionsrådet den 30. august 2012. 


6.1.2 Dispositionsforslagsfasen 

Dispositionsforslaget udarbejdes på grundlag af det godkendte byggeprogram for Etape 1, og indeholder 

en beskrivelse af forslagets forudsætninger, den arkitektoniske idé, funktioner, miljø, forslag til 

overordnet materialevalg, konstruktions- og installationsprincipper, overvejelser om drift og vedligehold, 

tidsplan for projektets gennemførelse samt økonomisk overslag. 

I dispositionsforslagsfasen forsætter medarbejderinddragelse med en mere detaljeret viderebearbejdning 

af byggeprogrammet. I denne fase skal de enkelte rum planlægges detaljeret; hvilke opgaver 

skal udføres i rummet, krav til bygnings- og installationsmæssige forhold skal fastlægges og rummet 

skal indrettes med medicoteknisk -, teknisk udstyr, apparatur, fast og løst inventar. 

I dispositionsforslagsfasen kan Innovationsstalden benyttes til afprøvning og udvikling af interiør i 

rummene, samt afprøvning af rummenes logistik. Eksempler på rum for afprøvning kan være: 

Interiør i operationsstue, placering og størrelse af døre og skabe samt placering af medicoteknisk 

apparatur. 

Udformning af receptioner og arbejdsstationer 

Interiør i undersøgelsesrum og placering af medico-teknisk apparatur 

Interiør i sengestue 

Prøvetagningsrum 

Undersøgeslsesrum 

Sammensætningen af medarbejdergrupperne i denne fase er omfattende og med 4 tværgående grupper 

og 10 klyngegrupper. Det forventes ligeledes, at der indad i hospitalet bliver etableret flere delmedarbejdergrupper 

eller referencegrupper for at støtte klyngegrupperne. 

Dispositionsforslaget skal godkendes af HL og Regionsrådet. 

6.1.3 Projektforslagsfasen 

Projektforslaget er en bearbejdelse af det godkendte dispositionsforslag i en sådan grad, at alle de for 

projektet afgørende beslutninger er truffet og indgår i forslaget. Projektforslaget er det grundlag, 

hvorpå bygherren træffer beslutninger om opgavens æstetiske, funktionelle, tekniske og økonomiske 

løsning, drifts- og vedligeholdelsesprincipper samt fastlæggelse af et styrende budget for anlægsøkonomien. 

Projektforslaget indeholder endvidere oplæg til udbudsform og entrepriseopdeling. 

Medarbejderinddragelsen i Projektforslagsfasen er overvejende af godkendende karakter, dvs. en kvalitetssikring 

af, at de retningslinjer og krav, der er stillet i Byggeprogrammet og Dispositionsforslaget, 

er indarbejdet i projektforslaget. 

Innovationsstalden vil i denne fase f.eks. blive anvendt til prøvemontager af tekniske anlæg og føringsveje. 

Ligeledes vil afprøvning af materialer og overflader være et relevant tema. 

Efter projektforslaget afsluttes medarbejderinddragelsen, og totalrådgiveren færdigprojekterer projektet 

frem til udbud og udførelse. 

Projektforslaget skal godkendes af HL og Regionsrådet. 


6.1.4 Øvrige projektfaser 

Efterfølgende projektfaser – hvor der som hovedregel ikke er medarbejderinddragelse - omfatter: 

Forprojekt 

Hovedprojekt 

Udbud og kontrahering 

Udførelse 

Ibrugtagning 

Forprojektet (myndighedsprojektet) er en viderebearbejdning af det godkendte projektforslag i et 

sådant omfang, at det kan danne grundlag for myndighedsgodkendelse, d.v.s. brand- planlægnings og 

bygningsmyndigheder. Forprojektet indeholder en redegørelse for projektets endelige udformning i 

relation til myndighedskrav, herunder en beskrivelse af projektets arkitektur, konstruktionsvalg, materialevalg 

og tekniske installationer. 

Hovedprojektet fastlægger opgaven entydigt og med en sådan detaljeringsgrad, at det kan danne 

grundlag for udbud, kontrahering og udførelse. 

For- og Hovedprojekt skal godkendes af Regionsrådet. 

Udbud foretages på grundlag af det af Regionrådets godkendte Hovedprojekt. 

Udførelse Når licitationerne er afholdt, og entreprenørerne er fundet og budgettet godkendt går byggeriet 

i gang. Byggeriet ledes af en Byggeleder, hvis opgave primært er at lede og styre byggeprocessen 

med fokus på tid og økonomi. Totalrådgiverens fagtilsyn skal sikre, at kvalitet og udførelse udføres 

efter de intentioner, krav og retningslinjer, som er defineret i udbudsmaterialet (Hovedprojektet). 

Undervejs i udførelsesfasen kan der være behov for medarbejderinddragelse i forbindelse med godkendelse 

af prøver på materialer, farver, konstruktioner og installationer samt eventuelle mock-up (1 

til 1 udsnit af rum, facader, lofter m.m.). 

Indflytning og ibrugtagning sker efter retningslinjerne i Udflytningsplanen, der er under udarbejdelse. 

Udflytningsplanen fastlægger i hvilken rækkefølge udflytningen fra de eksisterende matrikler i Hospitalsenheden 

Vest til DNV-Gødstrup mest hensigtsmæssigt kan foregå. Udflytningstakten koordineres i 

videst muligt omfang med byggetakten. 

6.2 Innovationsstalden 

Byggeriet af DNV-Gødstrup skal udover erfaringer fra andre hospitalsbyggerier, egne erfaringer og 

evidensbaseret design baseres på nytænkning og brugerinvolveret innovation. Specielt erfaringer fra 

DNU-projektet og regionens udarbejdede designguides anvendes i DNV-projektet. 

Med henvisning til projektsekretariatets notat vedr. ”Beskrivelse af Innovationsstalden DNV- 

Gødstrup” af 18.11.2011 har DNV-Gødstrup indrettet en Innovationsstald, som skal fungere som en 

afprøvnings- og udviklingslokalitet. Stalden er på 800 m2 og giver gode muligheder for at arbejde med 

1:1 opstillinger af rum og grupper af rum. 


Brugere (patienter og pårørende), medarbejdergrupper, projektsekretariat og rådgivere anvender innovationsstalden 

til at afprøve/udvikle ideer i forhold til f.eks. rumstørrelse og indretning, aktiviteter, 

arbejdsgange, logistik, hygiejne, patientsikkerhed, materialevalg og inventar, således at byggeriet resulterer 

i maksimal arealudnyttelse, god effektiv opgaveløsning, høj kvalitet i de udførte opgaver og et 

godt arbejdsmiljø for medarbejderne. 

De til dels gennemførte og planlagte aktiviteter er 

Udvikling af standardrum 

Udvikling af referencerum (overflader, gulvbelægning, teknik m.m.) 

Optimering af arealforbrug 

Test af muligheder i opbyggede enkeltrum eller afsnit mht. arbejdsopgaver, arbejdsgange og 

patientforløb 

Test af produkter og systemer forud for indkøb, herunder udvikling i samarbejde med leverandører 

Test af processer med henblik på at sikre høj patientsikkerhed. 

Innovationsstalden er organiseret under Projektsekretariatet. 

Innovationsstaldens arbejde skal koordineres med den løbende programmering. I byggeprogramfasen 

blev der udviklet størrelse på standardrum, og i dispositionsforslagsfasen skal udvikles den konkrete 

indretning af standardrummene. 

I forbindelse med udarbejdelse af byggeprogrammet i første halvdel af 2012 er der udarbejdet standardrum 

for de rum, der har stor grad af repetition eller betydning for hospitalets funktioner, f.eks. 

Undersøgelsesrum 

Arbejdsstation i sengeafsnit 

Sengestue med toilet/bad 

Skyllerumsunit 

Kontorer, herunder den kliniske arbejdsplads 

Der vil også være en række andre standardrum som i højere grad varetager støttefunktioner, f.eks. 

møderum, toiletter, depoter, etc. 

Gennem et studie af disse rum vil der skabes sikkerhed for, at de vigtigste rum i hospitalet programmeres 

med den rigtige størrelse og indretning. 

I dispositionsforslagsfasen videreudvikles rummene baseret på de størrelser, som er besluttet i byggeprogrammet. 

I denne fase udføres der tættere studier af indretningen af rummene med tanke på møblering og logistik, 

og forskellige forsyningsprincipper og vognstørrelser for transport studeres. Erfaringer fra gennemførte 

projekter viser, at især operationsområderne bør studeres nøje. 

(Eksempelvis hvordan sterilt gods transporteres til og pakkes ud i operationsstuen, og hvordan det 

urene gods transporteres ud). I denne fase vil det være fornuftigt at se på et større udsnit af planerne, 

med f.eks. korridor, lagerrum og AGV-station. 

I denne fase vil det også være aktuelt at studere lofthøjder og føringstraceer for teknik over lofter. 


For at sikre god gennemførelse og koordinering mellem innovation og projektudvikling vil Innovationsstaldens 

arbejde foregå parallelt med CuraVitas arbejde med medarbejdergrupperne, og der afholdes 

jævnlige koordineringsmøder mellem Innovationsstalden og CuraVitas rådgivere. 

Der vil blive udarbejdet en tid- og procesplan for arbejdet i Innovationsstalden i faserne dispositionsforslagsfasen 

til og med projektforslag. 


7 BYGGEPROGRAM 

7.1 Formål 

Byggeprogrammets primære formål er at: 

Beskrive hospitalets fysiske løsninger baseret på den tilrettede helhedsplan og rammeforudsætningerne 

Danne grundlag for udformning af dispositionsforslaget 

Baseret på overordnet funktionsprogram og helhedsplan konkretiseres og detaljeres beskrivelserne af 

hospitalets virksomhed i byggeprogrammet, hvor de enkelte enheders opgaver, funktioner, rum og 

nærhedsbehov beskrives. Endvidere fastlægges de tekniske standarder. 

7.2 Rammer 

Byggeprogrammet for 1. etape af DNV-Gødstrup omfatter følgende klynger: 

Akutafdeling 

Thorax-, kredsløbs-, hormon-, bevægeapparatklyngen 

Abdominalklyngen 

Familieklyngen 

Intensiv- og interventionsklyngen 

Diagnostikklyngen 

Fællesfunktioner 

Service- og logistikklyngen 

For fællesfunktioner vil en del af funktionerne først blive etableret efter 1. etape. Af praktiske grunde 

vil byggeprogrammet dog omfatte alle funktioner i ovennævnte klynger. 

De klynger som ikke indgår i byggeprogrammet er kræftklyngen, neuroklyngen og psykiatriklyngen. 

Den samlede nettoarealramme for ovennævnte klynger er fastlagt efter en opdatering af kapacitets- 

og arealberegningen, der er baseret på 2010 data, og som inkluderer konsekvenser af Region Midtjyllands 

omstillingsplan. 

Desuden opereres med begrebet bruttoareal, som inkluderer trafikarealer, tekniske arealer og konstruktionsarealer. 

Totalt regnes med en brutto/nettofaktor på 2,0 for hele hospitalet, dvs. det samlede 

bruttoareal er på dette grundlag dobbelt så stort som nettoarealet. 

7.3 Indhold og proces for medarbejdergrupperne 

Byggeprogrammet indeholder tre hovedproblemstillinger: 

Tværgående funktioner: Funktioner fælles for hele hospitalet eller flere klynger 

o Logistik, forsyning og affald 

o Ambulatorier og dagområder 

o Sengeområder 

o Kontorområder, personaleservice, undervisning og forskning 

Klyngefunktioner: Funktioner specifikke for klyngerne i etape 1 

Teknisk program: Tekniske standarder og løsninger fælles for hele hospitalet 


Til udarbejdelse af byggeprogrammet blev der etableret 14 medarbejdergrupper: fire medarbejdergrupper 

for de tværgående funktioner, ni medarbejdergrupper for klyngefunktionerne og en medarbejdergruppe 

til teknisk program. Sammenhængen mellem planlægningen af de tværgående funktioner, 

klyngefunktionerne og de tekniske funktioner er illustreret på figuren herunder. 


Først blev tværgående funktioner udarbejdet, hvor de tværgående funktionsprincipper og standardrum 

for hvert område i løbet af 3 mødeserier blev fastlagt. Resultatet heraf blev indarbejdet i 

programmeringen af klyngerne i løbet af 4 mødeserier. Parallelt hermed forløb planlægningen af teknisk 

program. 

I det følgende er byggeprogrammets indhold beskrevet samt den proces medarbejdergrupperne har 

været involveret i ved udarbejdelsen af byggeprogrammet. 

7.3.1 Tværgående funktioner 

Tværgående funktioner er fælles funktionsprincipper, løsninger og standardrum, der er fælles for hele 

hospitalet eller for flere klynger/enheder. Der var etableret fire medarbejdergrupper for de tværgående 

funktioner: 

1. Tværgående gruppe 1: Logistik, forsyning og affald 

2. Tværgående gruppe 2: Ambulatorier og dagområder 

3. Tværgående gruppe 3: Sengeområder 

4. Tværgående gruppe 4: Kontorområder, personaleservice, undervisning og forskning 

De fire tværgående grupper udarbejdede funktionsprincipper for hvert område. Tværgående funktionsprincipper 

for logistik, forsyning og affald er f.eks. principper for forsyning af forbrugsvarer, sterilvarer, 

medicin, linned, mad, etc. 

For de øvrige tværgående funktioner (ambulatorier, dagområder og sengeområder, kontorområder, 

etc.) blev der beskrevet koncepter for området. Endvidere blev standardrum fastlagt i form af type og 

størrelse i nettoareal. Rummenes detaljerede indretning sker i dispositionsforslagsfase. 

Der blev taget udgangspunkt i standardrum fra Det Nye Universitetshospital i Århus (DNU-projektet). 

Dette var tænkt som et indledende grundlag til inspiration for medarbejdergruppernes viderebearbejdning 

i samarbejde med Innovationsstalden. 

Resultatet af arbejdet med de tværgående funktioner blev efterfølgende indarbejdet i programmering 

af klyngerne. 

I det efterfølgende er der en nærmere beskrivelse af indholdet i de tværgående funktioner. 

Tværgående gruppe 1, logistik, forsyning og affald 

Tværgående funktioner for logistik, forsyning og affaldshåndtering omfatter en beskrivelse af funktionsprincipperne 

for 

Forsyning af forbrugsvarer, herunder principper for varemodtagelse og distribution samt indkøb 

og lagerstyring 

Sterilvarer, medicin og linned 

Rengøring og sengehåndtering 

Køkken og kostkoncept 

Affald 

Øvrig intern transport: Blod, prøver, patienter, senge, post og mors. 

Desuden blev der fastlagt standardrum for området, som herunder: 


Tværgående gruppe 1 Standardrum 

Logistik, forsyning og affaldshåndtering 

Depoter, nicher, skyllerum, rengøringsrum, affaldsrum, afsnitskøkken, 

opvask, medicinrum 

De tværgående funktionsprincipper er gældende for hele hospitalet og har betydning for arbejdstilrettelæggelsen 

og rumbehovet i klyngerne. Som en del af arbejdet er principperne for etablering af standardrum 

til logistik/forsyning/affald i sengeområder og ambulatorier/dagområder fastlagt. 

Dette foregik i en koordineret proces med udarbejdelsen af de tværgående funktioner for sengeområder 

og ambulatorier/dagområder. 

Tværgående funktioner, ambulatorier og dagområder 

Der blev beskrevet generelle funktionsprincipper i form af patientforløb, nærhedsbehov og organiseringsmodel 

for området. 

Der blev fastlagt standardrum for området, som herunder: 


Ambulatorier og dagområder Undersøgelsesrum standard, undersøgelsesrum bariatrisk, samtalerum, 

dagplads, hvileplads, flere typer patient toiletter 

For dette område blev der endvidere udarbejdet et standardrumprogram for en ambulatorieenhed/dagenhed 

med specifikation af antal rum i enheden, rumstørrelse i nettoareal og samlet nettoareal 

for enheden. Her blev der koordineret med de tværgående funktioner for logistik, forsyning og 

affald samt tværgående funktioner for kontorområder, personaleservice, undervisning og forskning. 

Tværgående funktioner, sengeområde 

For sengeområdet blev der udformet en fælles løsning for organisering af området - en fælles løsning 

som gælder på tværs for alle klynger. 

Endvidere blev der taget hensyn til integration af rum til fysio- og ergoterapi i sengeområdet. 

Også løsningsmodel for sengeområde i patienthotel blev beskrevet. 

Der blev fastlagt standardrum for området, som herunder: 


Sengeområder Sengestue (normale senge, senge med ekstra pladsbehov og hotel), 

bad/toilet, spise-/opholdsrum, terapi/aktivering 

For standardsengeområde med normale senge er der endvidere udarbejdet et standardrumprogram 

med specifikation af antal rum i enheden, rumstørrelse i nettoareal og samlet nettoareal for enheden. 

Her er der koordineret med de tværgående funktioner for logistik, forsyning og affald samt tværgående 

funktioner for kontorområder, personaleservice, undervisning og forskning. 

Tværgående funktioner, kontorområde, personaleservice, undervisning og forskning 

For dette område er der set på funktionsprincipper for kontorområdet (kontorer, møderum og støtterum) 

samt for personaleservice (omklædning, vagtrum, kantine og personalerum) samt undervisning 

og forskning (undervisningsrum, forskningslaboratorier/-kontorer). 


For kontorområdet er der fastlagt et tværgående kontorkoncept for hele DNV, herunder principper 

for fordeling af kontorer, forhold mellem faste/ikke-faste kontorpladser, enkeltpersonkontorer kontra 

storrumskontorer f.eks. kombineret med stillerum/små møderum. Kontorområdet omfatter også møderum 

samt støtterum som f.eks. kopirum. Derudover er der fastlagt standardrum for området. 

Ud over arbejdet med tværgående funktioner er der igangsat et udredningsarbejde, der har fokus på 

den kliniknære arbejdsplads. Dette arbejde sker i KLG8, og skal ses som en viderebearbejdning af den 

del af det tværgående kontorkoncept, som er integreret i de kliniske funktioner. Se 8.3 

Som et led i arbejdet med tværgående funktioner for kontorområdet er der fastlagt principper for 

fordeling af kontorer og møderum på klyngerne, samt i hvilket omfang kontorer og møderum skal integreres 

i sengeområder, ambulatorier og dagområder. Dette arbejde er koordineret med de tværgående 

funktioner for ambulatorier og dagområder samt sengeområder. 

For personaleservice, dvs. omklædningsrum, vagtværelser, kantine og personalerum er der på tilsvarende 

måde fastlagt principper for disse funktioner generelt samt fordelingen på klynger og funktionsområder. 

For undervisning og forskning er der dels fastlagt de fælles og tværgående principper, samt hvorledes 

disse funktioner fordeles på klynger. 

Desuden er der fastlagt standardrum for området, som herunder: 


Kontorområde, personaleservice, 

undervisning og forskning 

7.3.2 Klyngefunktioner 

Kontorer, teamrum, arbejdsstation, kopi/print, møde/undervisning, reception, 

omklædning, vagtværelse, personalerum, personaletoilet 

For alle klyngerne i 1. etape er der udarbejdet et program for klyngens opgaver, funktioner, processer, 

nærhedsbehov og rum. 9 medarbejdergrupper deltog i udarbejdelsen af program for klyngerne: 

1. Klyngegruppe 1: Akutafdeling 

2. Klyngegruppe 2: Intensiv- og interventionsklynge 

3. Klyngegruppe 3: Billeddiagnostik og klinisk fysiologi 

4. Klyngegruppe 4: Laboratoriefunktioner 

5. Klyngegruppe 5: Thorax-, kredsløbs-, hormon- og bevægeapparatklyngen 

6. Klyngegruppe 6: Abdominalklyngen 

7. Klyngegruppe 7: Familieklyngen 

8. Klyngegruppe 8: Fællesfunktioner 

9. Klyngegruppe 9: Service- og logistikklyngen 

For hver klynge er der beskrevet: 

Virksomhedsbeskrivelse og rammer ; herunder funktioner og opgaver ; rammer, resumé fra 

klyngearbejdsgruppernes rapporter og illustration med skitser fra Tilrettet helhedsplan 

Afgrænsning 

Patientforløbs- og arbejdsprocesperspektiv 

Nærhedsbehov 


Produktionvolumen/aktivitetsgrundlag 

Kapacitetsbehov; herunder afvigelse i forhold til klyngearbejdsgruppernes rapport 

Funktionsspecifikke standardrum 

Rumprogram 

Med henvisning til ovenstående punkter: 

Resumé af klyngearbejdsgruppernes rapport, omfattende både de beskrevne funktionsprincipper og 

klyngearbejdsgruppens vurdering af kapacitetsbehovet. 

Funktioner og opgaver, beskrivelser der varetager det pågældende funktionsområde, herunder afgrænsninger 

til andre funktioner i DNV-Gødstrup samt evt. også til andre hospitaler. 

Patientforløb og arbejdsprocesser beskrivelser på overordnet niveau og i skitser med fokus på gode 

patientforløb (patientens vej) og effektive arbejdsprocesser (personalets vej og forsyningsveje). 

Nærhedsbehov fastlægger den indbyrdes placering af rum og funktioner, samt evt. nærhedskrav til 

rum/funktioner i andre afdelinger. Beskrivelser af dette punkt er understøttet af diagrammer. 

Patientvolumen/aktivitetsgrundlag som forventes udført i den enkelte klynger danner grundlag for 

en kvalitetssikring af kapacitetsbehovet. I den forbindelse er det sket en kvalitetssikring og opdatering 

af de grundlæggende 2010-12 data for flere funktioner. 

Kapacitetsbehov. De relevante kapaciteter er f.eks. antal senge, undersøgelsesrum i ambulatorier, 

dagpladser, billeddiagnostiske diagnostikrum, operationsstuer etc. Der foretages en vurdering af kapacitetsbehovet 

som sammenholdes med klyngearbejdsgruppens vurdering. 

Næste trin var at fastlægge de funktionsspecifikke standardrum, f.eks. intensiv patientstue, operationsstuer 

og prøvetagningsrum. Ligesom for de tværgående funktioner er der taget udgangspunkt i 

standardrum fra Det Nye Universitetshospital i Århus (DNU-projektet). Standardrum vil derudover viderebearbejdes 

i samarbejde med Innovationsstalden. 

Klyngegruppe Eksempler på standardrum som klyngerne har drøftet 

Klyngegruppe 1: Akut Akutrum, traumerum, skadestue, konsultation lægevagt, multifunktionsrum 

Klyngegruppe 2: intensiv- og 

intervention 

Intensiv patientstue, operationsstue, steril udpakning, lægevask 

Klyngegruppe 3: Billeddiagnostik 

og klinisk fysiologi 

Diagnostikrum, betjeningsrum 

Klyngegruppe 4: laboratorier Laboratoriearbejdsplads, arbejdsplads med mikroskop, kølerum 

Arbejdet er afsluttet med et rumprogram, som specificerer alle rum med hensyn til art, størrelse (nettoareal) 

og antal. Dermed opgøres også funktionens samlede nettoareal. 

En stor del af rummene er standardrum, f.eks. sengestuer, ambulatorier, skyllerum, depoter, 

bad/toilet, kontorer, møderum osv. Disse rum er overført fra arbejdet med tværgående funktioner. 

Andre standardrum er funktionsspecifikke og er fastlagt af nogle af klyngegrupperne jf. beskrivelsen 

ovenfor. 


Endelig er der for hver enhed overført eventuelle specielle krav til bygninger, udstyr eller installation, 

som skal viderebehandles i dispositionsforslagsfasen. Også evt. grænsesnit til organisationsudviklingsprocessen 

kan være anført. 

Der har løbende blevet foretaget en kontrol op imod den samlede arealramme. 

Funktionsområder og programmeret areal for klyngegrupperne 

For hver klyngegruppe er det specificeret nedenfor, hvilke funktioner gruppen har programmeret, 

samt hvilket nettoareal der er programmeret for klyngegruppen i byggeprogrammet. 

Klyngegrupper Funktioner Programmeret areal , 

m² netto 

Gruppe 1: Akutklynge Akutmodtagelse, skadestue, præhospitale funktioner, 

akutpladser, billeddiagnostik, laboratorium. Decentral 

fysio-/ergoterapi. Kontorfunktioner. 

3 829 m² 

Gruppe 2: Intensiv- og Operation og præ-/postoperativ for indlagte patienter, 

6 546 m² 

interventionsklynge dagkirurgi og hvilepladser, intensive og intermediære 

senge, kliniske specialrum (anæstesi). Kontorfunktioner. 

Sterilcentral. 

Gruppe 3: Billeddiag- Billeddiagnostik, nuklearmedicin. Klinisk fysiologi samt 

3 725 m² 

nostik og nuklearmedicin 

kontorfunktioner. 

Gruppe 4: Laboratorie- Klinisk biokemi, Klinisk immunologi, Klinisk mikrobiologi, 

3 490 m² 

funktioner 

patologisk institut. Kontorfunktioner. Apotekets produktionslaboratorium 

Gruppe 5: Thorax-, Sengeafsnit, dagpladser, ambulatorier og specialrum (lun- 10 367 m² 

kredsløbs-, hormon- og ge, nefrologi, reumatologi, kardiologi, ortopædkirurgi, 

bevægeapparatklyngen geriatri, endokrinologi, infektionsmedicin). Bronchoskopirum. 

Decentral fysio-/ergoterapi. Kontorfunktioner. 

Gruppe 6: Abdominal- Sengeafsnit, dagpladser, ambulatorier (kirurgi, urologi, 

5 593 m² 

klyngen 

gastroenterologi, gynækologi, otologi). Endoskopifunktion 

til klyngens specialer. Decentral fysio-/ergoterapi. Kontorfunktioner. 

Gruppe 7: Familieklyn- Sengeafsnit, dagpladser, fødeafsnit, ambulatorier (gynæ- 

4 430 m² 

genkologi, 

obstetrik, børn). Decentral fysio-/ergoterapi. Kontorfunktioner. 

Gruppe 8: Fællesfunk- Arbejdsmedicin, ledelse og administration, patienthotel, 

7 994 m² 

tioner 

overnatning for pårørende, undervisning og forskning . 

Klinisk ernæring, fysio- og ergoterapi inkl. kontorfunktioner. 

Personaleservice (kontorer tillidsvalgte, omklædning). 

Vestibulefunktioner, kirke/kapel/præst 

Gruppe 9: Service- og Personaleservice (kantine), patientcafé, transport og for- 

6 446 m² 

logistikklyngen 

syning (fx køkken, varemodtagelse, affaldscentral, centrale 

lagre), apotek, rengøring (inkl. sengeredning), tekniske 

funktioner (fx drift og vedligehold, IT drift, medicoteknik) 

Samlet programmeret 

nettoareal i byggeprogrammet 

52.419 m² 


7.3.3 Teknisk program 

Det tekniske program fastlægger krav til teknisk infrastruktur og omhandler bl.a. overordnede krav til 

bygninger, teknik, energi, miljøbelastning, sikkerhed, transportløsninger, tekniske systemer og trafik- 

og udearealer. Endvidere vil fremtidige IT-løsninger være indeholdt i det tekniske program. 

I det tekniske program udarbejdes budget af totalrådgiver af forventede udgifter til drift og vedligehold 

af bygningerne. 

Der er etableret en medarbejdergruppe (TVG 5) som har udarbejdet teknisk program. 

Det tekniske program fastlægger bygherrens og medarbejdergruppens tekniske funktionskrav til byggeriet, 

dvs. hvilke tværgående krav der skal stilles til bygnings- og installationsteknik, miljø, energi, 

osv. Formålet er at få fastlagt et fornuftigt kvalitetsniveau inden for de gældende rammer, som danner 

grundlag for projektering i dispositionsforslagsfasen. 

I byggeprogramfasen er der angivet de overordnede tekniske krav. I dispositionsforslagsfasen formuleres 

de mere detaljerede krav på rumniveau i arbejdet med rumfunktioner. Det tekniske program 

angiver således bygherrens og medarbejdernes specielle krav til bygningens funktion som et hospital. 

Generelle krav som følge af lovgivning med forskrifter, almindelige tekniske standarder, osv., er det 

ikke nødvendigt at beskrive i det tekniske program. Disse krav vil blive tilgodeset i den videre projektering. 

Der kan dog være behov for, at det tekniske program angiver nogle kvalitetsniveauer i de tilfælde, 

hvor love, forskrifter og almindelige standarder indebærer valgmuligheder og fortolkningsmuligheder. 

Hvorledes de funktionelle krav i det tekniske program skal realiseres foregår i den videre projektering, 

men det vil være en fordel om det tekniske program også angiver nogle overordnede principper herfor. 

Dette vil forbedre og rationalisere projekteringen og medarbejderinddragelsen. 

Det tekniske program indeholder ikke program for medicoteknisk apparatur eller andet hospitalsudstyr, 

men det tekniske program beskriver de funktionskrav der skal stilles, for at apparaturet kan betjenes. 

De temaer, som er behandlet, er på det foreliggende grundlag anført som vist nedenfor. I løbet af 

processen har der foregået afklaringer på, om nogle af disse temaer kunne udgå, fordi der ikke har 

været behov for specielle krav, eller om andre har kommet til. 

Generelle og tværfaglige krav: 

Generalitet, fleksibilitet og elasticitet, herunder eventuelle krav til tilbygning og udvidelser 

og konsekvenser for teknisk infrastruktur 

Standardisering, standardløsninger 

Hvordan håndtere sammenhæng mellem investering og drift? LCC-beregninger, alternativstudier, 

grundlag for prioriteringer 

Miljøkrav – internt og eksternt 

Brand, rømning, evakuering 

Lyd, vibrationer, akustik 

Hygiejne, rengøring 

Sikkerhed og adgangskontrol, sikkerhedszoner 

Energikrav og -beregninger 


Risiko- og sårbarhedsanalyser for bygnings- og installationstekniske forhold, principper og 

metoder for dette 

Forvaltning, drift og vedligehold, krav til dokumentation 

Arbejdsmiljø og sikkerhed i byggefasen 

I byggetiden: bygningsrengøring, ren og tør bygning 

Ekstern, teknisk forsyning, kapacitet og specielle krav til: 

Energi. Alternative energikilder 

Vand og afløb 

El-forsyning 

Tele- og dataforsyning 

Konstruktions- og byggetekniske krav, specielle krav til: 

Krav til geoteknik og fundamenter 

Hovedkonstruktioner, moduler, bredder, højder, belastningskapacitet/bæreevne, stabilitet, 

vibrationer 

Krav til udvendige bygningselementer og materialer 

Krav til indvendige bygningselementer og materialer, indeklima 

VVS-tekniske funktioner, specielle krav til: 

Vand 

Afløb 

Varme 

Brandslukning 

Trykluft og gas 

Køling og frysning 

Luft, affugtning, befugtning 

Damp 

Elektrotekniske funktioner, specielle krav til: 

System og principper for el-forsyning og fordeling 

Højspænding, reservekraft, nødstrøm, UPS 

Lavspænding 

Jord og EMC 

Belysning 

Brandvarsling, nødlys 

Sikkerhed, indbrud, vold, adgangskontrol, overvågning 

Patientsignal 

Lyd, billede, internet, AV-teknik 

Informations- og kommunikationsteknologi, krav til hardware og ikke generel/speciel software: 

Generelle og specielle anlæg 

Teknologi, standarder, kapacitet 

Fleksibilitet 

System for infrastruktur 

Netværk 

Telefoni, byggeautomatik, alarm og signal 


IKT-tekniske rum 

Afgrænsning til elektroteknik 

Afgrænsning til medicoteknik 

Logistik: 

Logistik analyseres som tværgående funktion. Konsekvenser for og sammenhæng med tekniske 

spørgsmål bør dokumenteres i det tekniske program, herunder: 

Krav til elevatorer og andre tekniske transportsystemer (AGV, rørpost, skakter, sug) 

Tekniske rum og føringsveje: 

Krav til tekniske føringer, horisontalt og vertikalt 

System og principper for tekniske rum 

Krav til tekniske rum 

Medicoteknisk og andet hospitalsudstyr: 

Specielle og overordnede krav til bygning og installationer som følge af apparatur, for eksempel: 

Lastkapacitet for tungt apparatur 

Indtransport af stort apparatur 

Indfæstningsmuligheder for apparatur 

Strålebeskyttelse 

Vibrationsfølsomt apparatur 

Afklare grænseflader mellem bygninger og apparatur. Eventuelt kan dette gøres i apparaturplanlægningen. 

Udendørsanlæg, specielle krav til: 

Bane, vej, gangvej, fortov, parkering 

Principper for kapacitetsberegninger 

Park, have, grønne områder, beplantning 

Ambulancetrafik, helikopter 

Affald og logistik 


8 DISPOSITIONSFORSLAGSFASEN 

8.1 Indledning 

I Dispositionsforslagsfasen fortsætter medarbejderinddragelsen med en mere detaljeret videre bearbejdning 

af byggeprogrammet. I områderne rumprogrammering, projektering og inventar / udstyr skal 

projektudviklingen fortsat videreføres og detaljeres. Arbejdsgrundlaget for de kommende aktiviteter 

er det godkendte byggeprogram for etape 1. For rumfunktionsprogrammeringen er det de forudsætninger, 

der fremkommer af funktionsprogrammet i byggeprogrammet, der er arbejdsgrundlaget. 

Funktionsprogrammet giver oplysninger om arealrammer og antal rum. Rumfunktions- og udstyrsprogrammeringen 

er en uddybning af de enkelte rum og typer af udstyr, der fremkommer i funktionsprogrammet. 

Tegningsgrundlaget vil udvikles videre og vise arealdisponeringer ned på rumniveau. 

8.2 Formål med medarbejderinvolvering i dispositionsforslagsfasen 

Hovedformålet for medarbejderinvolveringen i dispositionsforslagsfasen er: 

at sikre projektets funktionalitet og andre brugsrelaterede kvaliteter; 

at sikre relevant informations flow fra Hospitalsenheden vest til CuraVita; 

at skabe kundskab om, motivation for og ejerskab til projektet, kort sagt: at sikre et konstruktivt 

engagement i fagmiljøerne til fordel for projektet og derved for DNV-Gødstrup. 

Medarbejderinvolveringen planlægges, således at den sker på rigtigt kompetenceniveau i forhold til 

arten af de opgaver, der skal beskrives. Dette indebærer at hele ”medarbejderinvolveringsorganisationen” 

ikke skal involveres i alt, til enhver tid. 

De enkelte medarbejdere bør til dels være detaljekendte indenfor de forskellige rumtyper i deres egen 

afdeling, og samtidig bør de have myndighed til at træffe de nødvendige afgørelser på vegne af funktionen. 

Tværgående medarbejdergrupper og klyngegrupper fra byggeprogramfasen sammensmeltes, fortsætter 

eller reetableres med hensyn til sammensætning, for at medvirke i de opgaver som kommer i dispositionsforslagsfasen 

og som beskrevet herunder i afsnit 8. 

8.3 Vision og proces for kliniknære administrative arbejdspladser 

Kliniknære kontorområder videreføres i en forlængelse af TVG4. Arbejdet vil foregå i KLG8 og vil allerede 

starte op her i sommer med 3 møder hvor der arbejdes med vision og proces for kliniknære administrative 

arbejdspladser. Arbejdet vil blive viderebearbejdet i efteråret af KLG 8. 

Der henvises til ”Vision og proces for kliniknære administrative arbejdspladser”, dateret den 

22.05.2012. 

8.4 Medarbejderinvolvering sidste halvår 2012 

Der er i dispositionsforslagsfasen følgende hovedområder som medarbejderne skal involveres i: 

Rumfunktionsplanlægning (RFP) – Ansvar; CuraVita 

Løst inventar og medicoteknisk udstyr: Ansvar; Bygherren 

Fast inventar - Ansvar: CuraVita 


Teknisk udstyr - Ansvar: CuraVita/Bygherren 

Projektering/arkitekttegninger/ingeniørløsninger – Ansvar; CuraVita 

8.5 Område 1 – Rumfunktioner 

Rumfunktionsprogramprocessen er det første område, hvor der skal være medarbejderinvolvering. 

Rumfunktionsprogram (RFP) er i princippet geografisk og organisationsmæssig uafhængig. Rummet 

tildeles et unikt rumfunktionsnummer og der udarbejdes et RFP for alle funktionsrum. (RFP) er en systematisk 

og detaljeret beskrivelse af funktionen i rummet, hvor funktionelle krav til rummets bygningstekniske 

og installationstekniske kvaliteter beskrives. RFP er en væsentlig input til projekteringen, 

og kan ses som medarbejdernes kravspecifikation til rummet, samt kvalitetssikringsværktøj efter 

færdiggørelse af byggeriet. Den måske alle vigtigste information, der fremkommer af RFP er funktionsbeskrivelsen 

(Hvad gør medarbejderen i rummet?) og hvilke krav kan stilles til rummet i forbindelse 

med denne udøvelse. 

Det er vigtigt at præcisere, at RFP ikke er at beskrive løsningerne. Løsningerne fremkommer af den 

videre projektering i samarbejde med arkitekterne, bygherrens udstyrsrådgivere og de tekniske rådgivere. 

Programmeringsprocessen og medarbejderinvolveringen foregår på følgende måde; der planlægges 3 

mødeserier for to tværgående medarbejdergruppe for standardrum (gruppe 1-udvidet TVG3: TVG3 + 

formand KLG5 og formand KLG6 og KLG9, gruppe 2-øvrige TVG: repræsentanter fra TVG1, TVG2, TVG4 

og evt. klyngemedlemmer). De to tværgående medarbejdergrupper holder hver 2 dagsmøder i august 

og ved behov et kort møde på 1 time i september, i forbindelse med at TVG3+ fortsætter mødeaktiviteter 

med arkitekt om fysiske løsninger (se mødeplan afsnit 9). De 9 klyngegrupper fra byggeprogramfasen 

foreslås udvidet til 10 klyngegrupper, som holder 4 dags-mødeserier i september, oktober og 

november (se afsnit 8.9 om forslag til gennemføring). Rumfunktionsprogrammeringen foregår i en 

rumdatabase (dRofus) og denne håndteres af CuraVita. RFP-møder ledes af programrådgiveren, som 

også udarbejder udkast til program, som vi samarbejder ud fra. Disse distribueres i forkant af møderne. 

Efter medarbejdernes gennemgang af (reviderede) programudkast modtages tilbagemeldinger i og 

mellem møderne, og evt. revisioner påføres af programrådgiver. Medarbejderne kan også gives læsetilgang 

til dRofus, således at de kan følge RFP-processen. 

Programrådgiver skriver referat fra møderne. Referaterne skal indeholde ændringer og væsentligste 

beslutninger. Medarbejderne kommenterer på RFP-skemaerne, som dokumenteres ved indlæggelse 

af data i dRofus. Medarbejderne godkender RFP-skemaerne, som de får tilsendt forud for møderne. 

Programmeringen er en dynamisk proces, og der må påregnes en del arbejde imellem medarbejdermøderne. 

I tillæg er det efter vores opfattelse hensigtsmæssigt, at klyngegrupperne etablerer en eller 

flere interne arbejdsgrupper i klyngerne, som kan bistå den enkelte klyngegruppes repræsentanter 

med forberedelser til møderne. Klyngegruppens formand drøfter programmerne i egne afdelinger, og 

får dem forankret der. 

RFP bygger på arealrammer og rumprogram / rumlister fra funktionsprogrammet. 


Hvad er standardrum? Standardrum er standardiserede rumløsninger, der forekommer ofte og som 

kan bruges tværgående igennem hele projektet for at sikre den samme kvalitet og konsistens. I tillæg 

hertil benyttes standardrum til at opdatere alle tilsvarende rum på en enkel måde. Typiske standardrum 

er for eksempel kontorer, toiletter, sengestuer, ambulatorierum, møderum osv. Standardrum 

er en skabelon og et rammeværk for en rumtype. Disse rum kan senere tilpasses til afledte 

standardrum, såfremt det viser sig, at der er behov for det. Den tværgående medarbejdergruppe skal 

arbejde med standardrummene. 

Hvad er unikke rum? Unikke rum med funktioner som forekommer en eller få gange i projektet. Medarbejderinvolveringen 

starter bredt med mange standardrum. Efterhånden som programmeringen 

skrider frem vil en del rum afledes af standardrum og kunne blive unikke rum. 

8.6 Område 2 – Inventar og udstyr 

Medarbejderprocessen for inventar og udstyr er et andet område, hvor der skal være medarbejderinvolvering. 

Inventar og udstyr er typisk delt ind i 5 kategorier; medicoteknisk udstyr, teknisk udstyr, ITudstyr, 

fast inventar og løst inventar. 

8.6.1 Grænseflade inventar/løst udstyr og fast udstyr 

I programgrundlaget s.137 gives der følgende oplysninger: 

”Medicoteknisk udstyr omfatter udstyr beregnet til diagnosticere, behandle, overvåge eller pleje patienter. 

Udstyret omfatter endvidere det tilbehør, som er defineret af fabrikanten, og som er nødvendigt 

for at muliggøre udstyrets normale brug. 

Medicoteknisk udstyr har stor indflydelse på alle kliniske arbejdsfunktioner og der vil derfor være mulighed 

for optimering af patientflow, anvendelsesgrad af udstyr m.v. via stor fokusering på – og analyse 

af arbejdsgange. 

Apparatur som ikke kan defineres som medicoteknisk udstyr er at betragte som teknisk udstyr og derved 

en del af totalrådgiverens ydelse.” 

Det er DNV-Gødstrup, som har den koordinerende rolle og ansvar for processen med medicoteknisk 

udstyr, dele af teknisk udstyr, dele af IT-udstyr og inventar og udstyr. CuraVita har dog ansvaret for 

det faste inventar, dele af det tekniske udstyr og dele af IT-udstyret. 

Medicoteknisk afdelings rolle i forhold til totalrådgiver; jf. Programgrundlagets s. 138: 

”Generelt kan siges at MTA varetager alt – både rådgivning og udførelse – i forbindelse med indkøb, 

overflytning og implementering af medicoteknisk udstyr. Hvorimod rådgiverne forventes at varetage: 

Medicoteknisk udstyrs påvirkning på tværgående systemer såsom alarmer, it-net, tekniske installationer, 

Bygningspåvirkende effekter af udstyret indregnes 

Koordinering af det medicotekniske udstyrsprogram med det samlede projekt.” 

Grænseflade til IT – udstyr; jf. Programgrundlagets s. 142: 

”IT er i dag blevet en integreret del af det medicotekniske udstyr og udstyrets funktionalitet/effektivitet 

er derfor betinget heraf. Snitfladerne mellem IT og medicoteknik er løbende i forandring, 

ligesom behovet for systemintegration og datalagring er stærkt stigende.” 


Der skal i starten af dispositionsforslagsfasen etableres præcise grænseflader mellem de enkelte inventar- 

og udstyrsdele og disses planlægning, projektering og indkøb. Udstyrsprocessen/medicoteknisk 

afdelings rolle i forhold til CuraVita (jf. Programgrundlaget s. 138) må udredes 

nærmere med projektsekretariatet for DNV-Gødstrup. 

8.6.2 Ansvarsområder 

Bygherrens ansvar: 

Medicoteknisk udstyr og øvrigt teknisk udstyr, som er knyttet til medarbejderens udøvelse af funktionen, 

og som traditionelt indkøbes igennem egne anskaffelsesprocesser. Inventar og udstyr planlægges 

i nært samarbejde med medarbejderne. 

Medicoteknisk udstyr, dele af teknisk udstyr, dele af IT-udstyr, løst inventar og udstyr planlægges, projekteres 

og indkøbes af bygherren. 

CuraVitas ansvar: 

Fast inventar og dele af teknisk udstyr, der ikke er medicoteknisk udstyr, planlægges i samarbejde 

med medarbejderne, indgår i byggeentrepriserne og anskaffes i regi af de projekterende (arkitekt, 

rådgivende ingeniører). Dette inkluderer fast inventar (for eksempel faste arbejdsborde og -skabe), 

VVS-udstyr (for eksempel fast indbyggede autoklaver) og fastmonteret elektrisk udstyr (inklusiv tværgående 

UPS-udstyr, telefoni og datanetværk); dvs. alt udstyr, der er fastmonteret til bygningen eller 

som indgår i bygningens infrastruktur. 

Ansvars- og arbejdsfordelingen med opgaver og leverancer i dRofus er følgende: 

RFP = rumfunktionsprogram - HOS/CuraVita 

FI = fast inventar – ARK/CuraVita 

LI = løst inventar – PS/DNV-Gødstrup 

TU = teknisk udstyr – DNV-Gødstrup/CuraVita 

Medicoteknisk udstyr = DNV-Gødstrup 

8.6.3 Inventar og udstyrsmøder 

Afsnittet omhandler forslag til, hvordan bygherren i samarbejde med CuraVita kan planlægge processen 

med inventar og udstyr. 

Rumfunktionsprogrammet vil referere til en udstyrsliste for det enkelte rum. Hensigten med udstyrslisten 

pr. rum, er bl. a. at kunne kalkulere en pris knyttet til projektet, kortlægge eksisterende udstyr, 

der kan overflyttes, samt at videregive vigtig information om bygnings- og installationspåvirkende udstyr 

til de projekterende. 

Arbejdet med inventar og udstyr hænger tæt sammen med RFP-processen, fordi bestykningen i rummene 

stiller krav til rummenes tekniske infrastruktur. 

Bygherren planlægger og gennemfører processen for sin del af inventar og udstyr. Vi anbefaler, at 

denne proces lægges ind som egne parallelle aktiviteter, der følger i kølvandet på de RFP-møder CuraVitas 

programrådgivere gennemfører med medarbejdergrupperne. Der vil erfaringsmæssig komme 

en del information i RFP-møderne som udstyrsplanlæggerne/bygherren, for processen for inventar og 

udstyr, har behov for at registrere, og omvendt vil der i inventar og udstyrsprocessen fremkomme en 

del information, som RFP-programrådgiverne har behov for at registrere. Ligeledes vil repræsentanter 


fra medicoteknisk afdeling, arkitekter og ingeniører registrere den del i udstyrsskemaerne i dRofus, 

som de har ansvaret for at planlægge. 

Udstyrsmøderne ledes af CuraVita; dvs. at programrådgiver leder arbejdet med RFP hvorefter de enkelte 

undergruppeledere/udstyrsansvarlige for det enkelte udstyrsområde gennemgår udstyret i det 

aktuelle rum. De enkelte undergruppeledere er ansvarlige for at lægge sit udstyr ind i dRofus og skrive 

referat fra sit område. Programrådgiver distribuerer udstyrslister sammen med RFP skemaer før møderne 

afholdes. Efter medarbejdernes gennemgang af (reviderede) udstyrslister modtages tilbagemeldinger 

i og mellem møderne direkte til programrådgiver og med kopi til de ansvarlige undergruppeledere/udstyrsplanlæggere, 

og evt. revisioner påføres direkte i dRofus af de ansvarlige udstyrsplanlæggere. 

Medarbejderne kan også gives læsetilgang til dRofus, således at de kan følge RFP/udstyrsprocessen. 

Rent praktisk gennemføres møderne ved at programrådgiverne først gennemgår RFP-delen, og derefter 

gennemgår de forskellige undergruppeledere/udstyrsansvarlige deres område for udstyr, som er 

knyttet til rummet, derefter gennemgås et nyt rum osv. 

Der planlægges på samme måde som for RFP 3 mødeserier med de samme 2 tværgående medarbejdergruppe 

for standardrummene og 4 mødeserier for 10 klyngegrupper. Bygherren stiller med 1 repræsentant 

fra medicoteknisk afdeling i hver af de 10 klyngegrupper. 

Der skrives et referat fra mødet, hvor programrådgiverne skriver referat for RFP-delen og sammenskriver 

det endelige referat, når de enkelte undergruppeledere/udstyrsansvarlige har leveret sin del af 

referatet til programrådgiveren (se kap 8.5 RFP for niveau på referatet). Programrådgiver sender mødeagenda 

og samlet materiale (RFP skemaer med tilhørende udstyrslister) før møderne og sender et 

samlet referat ud efter mødet (uploades på Byggeweb). 

For at komme i gang med programmering af inventar og udstyr er der behov for at bygherren hurtigt 

får opbygget en artikeldatabase med udstyrs- og inventarartikler. I denne sammenhæng påregnes udstyrsdatabasen 

fra dRofus på DNU at kunne benyttes som udgangspunkt for en egen artikeldatabase. 

I forbindelse med ovenstående overordnede ansvarsfordeling i forbindelse med opdeling af inventar 

og udstyr skal det præciseres, at der vil blive udarbejdet en detaljeret artikeloversigt inden for den 

enkelte kategori. Inden opstart af klyngegrupperne i september udarbejder CuraVita ved fagansvarlige 

for udstyrsplanlægning et forslag til fordeling, som oversendes til bygherren til kvalitetssikring og godkending. 

Denne oversigt vil i detaljer beskrive, hvorledes ansvaret for de enkelte artikler – i forhold til oprettelse 

og vedligeholdelse i dRofus, implementering i projekteringen samt anskaffelsesprocedure – vil være. 

Ligeledes udarbejder CuraVita ved fagansvarlige for udstyrsplanlægning et forslag udkast til inddeling 

af budgetområder, som også skal godkendes af bygherren som har dette ansvaret. 

8.7 Område 3 - Projektering/tegninger 

Arkitekt- og ingeniørprojekteringen er det tredje område, hvor der skal være medarbejderinvolvering. 

De bygningsmæssige løsninger skal projekteres. Tekniske standarder og tekniske løsninger skal planlægges. 


Arkitekter og ingeniører følger de møder, der gennemføres for RFP og for inventar- og udstyrsprocessen, 

for at få input til tegningsgrundlaget og tekniske løsninger, der skal produceres og gennemgås i 

møderne med medarbejdergrupperne. 

I dispositionsforslagsfasen vil der på disse møder blive fokuseret på den funktionelle sammenhæng i 

klyngerne/afdelingerne, ligesom der vil være fokus på det enkelte rums indretning. 

I dispositionsforslagsfasen har arkitekter og ingeniører et særligt behov for at få oplysninger om bygnings- 

og installationspåvirkende udstyr, der påvirker rumplaceringer og rumudformningen. Arkitekten 

leder denne del af mødet, og programrådgiver for RFP og udstyrsplanlæggerne for inventar og 

teknisk udstyr vil kunne deltage i disse møder efter behov. Arkitekten skriver referat fra møderne som 

sendes til programrådgiveren, der samler dette i et fælles referat for delområderne RFP, udstyr og 

inventar og tegninger og distribuerer dette til de berørte parter. Mødeindkaldelse og udsendelse af 

materiale til møderne sendes til programrådgiver, som distribuerer dette sammen med øvrig RFP 

skemaer og udstyrslister. 

8.7.1 Standard sengeområder – Udvidet TVG3+ 

Sengeafsnittene udgør en stor andel af projektet og der er behov for at standardisere sengeområderne. 

Dette ivaretages i den tværgående gruppe for sengeområder TVG3+. Uafhængigt af denne gruppe 

vil de 10 klyngegrupper fortsætte som egne delprojekter/klyngegrupper, hvor de mere specifikke områder 

for klyngens specialitet bliver behandlet (f. eks. Ambulatorier). Den tværgående sengegruppe 

TVG3+ vil, efter at de har afsluttet deltagelse i udarbejdelsen af RFP for standardrum og inventar og 

udstyr i standard udstyrslister, deltage i følgende opgaver: 

udformning af den fysiske løsning for sengeafsnittene i en mødeserie på 4 møder i september, 

oktober og november. Disse møder foregår dagen før heldagsmøderne i klyngerne, dvs. mandage 

efter frokost (se mødeplan afsnit 9). Dermed lægger TVG3+ de standardiserede løsninger 

for sengeafsnittene på plads og de mere specifikke delspørgsmål/-områder vil blive efterfølgende 

blive behandlet i klyngerne. 

Den eksisterende TVG3 sengeområder har allerede en god tværfaglig sammensætning, men anbefales 

suppleret med formand fra KLG5, formand KLG6 og formand KLG9. 

Møderne ledes af arkitekt, og arkitekt skriver referat før dette sendes til programrådgiver. Mødeindkaldelse 

og udsendelse af materiale til møderne sendes til programrådgiver, som distribuerer dette 

sammen med øvrige mødeindkaldelser til klyngerne. 


8.7.2 Bygninger, teknik, IT og drift – TVG5 

TVG5 Bygninger, Teknik, IT og drift forsætter fra Byggeprogramprocessen og vil igennem sin møderække 

indarbejde emner fra proces vedrørende rumfunktionsprogram, medicoteknisk udstyr/teknisk 

udstyr mm, samt fra principkatalog (udarbejdet i Byggeprogramfasen). Principkataloget vil danne baggrund 

for udarbejdelsen af dispositionsforslagets tekniske del indeholdende en beskrivelse, diagrammer 

og tegninger af tekniske og driftmæssige forudsætninger, funktioner, miljø, overordnet materialevalg, 

konstruktions- og installationsprincipper, samt overvejelser om drift og vedligehold. 

For TVG5 foregår programmeringsprocessen og samarbejdet/relationerne til de øvrige medarbejdergrupper 

på følgende måde; der afholdes 6 møder i TVG5`s regi med de første møder parallelt med at 

TVG for standardrum starter op. På dette tidspunkt vil TVG5 planlægge sit arbejdsforløb og nedsætte 

undergrupper. Der forventes undergrupper relateret til drift, til udstyr og inventar, samt til bygherreleverancer. 

Herefter holder TVG5 sine møder nr. 3 til nr. 6 på de samme datoer, som der afholdes koordineringsgruppemøde 

med henblik på at TVG5 kan formulere evt. spørgsmål til de øvrige grupper, 

drøfte rumfunktionsprogrammets stade, samt kan samle op på sin fremdrift som helhed. TVG5 afrunder 

møderækken med møde 6, hvor det samlede input til dispositionsforslaget gennemgås og indarbejdes 

i endeligt dispositionsforslag. Der forventes deltagelse fra TVG5 (Rådgiversiden) i klyngegruppernes 

møderække. CuraVita ved teknisk ingeniør leder møderne, skriver referat og forestår udsendelse 

af referat, mødeindkaldelse med dagsorden og mødemateriale. 

8.8 Arbejdsværktøjet dRofus 

For alle tre hovedarbejdsområder (afsnit 8.5, 8.6 og 8.7), der er beskrevet herover vil der være behov 

for at arbejde tæt sammen med klyngegrupperne og medicoteknisk afdeling. Der skal indsamles nøjagtige 

og detaljerede funktionelle oplysninger på rumniveau, og oplysningerne skal registreres og bearbejdes 

videre i projektet. Der skal programmeres på en struktureret og hensigtsmæssig måde. Databaseværktøjet 

dRofus er et godt hjælpemiddel til dette og bidrager i tillæg hertil med at effektivisere 

programmeringen. Drofus vil blive benyttet af både CuraVitas programrådgivere og ingeniører og af 

bygherrens udstyrsplanlæggere/medicoteknisk afdeling. Medarbejderrepræsentanterne vil kunne tildeles 

læseadgang for at kunne følge arbejdet i klyngerne og de tværgående grupper. Arkitekterne arbejder 

med databaseværktøjet Revit som kan ”kommunikere” med dRofus. Herved opnås effektive og 

kvalitative gode løsninger for projektet. 

Databaseværktøjet dRofus er som udgangspunkt en tom database, der må opbygges for hvert nyt projekt. 

For DNV-Gødstrup er følgende forarbejder nødvendige, for at få en optimal udnyttelse af dRofus i 

dispositionsforslagsfasen og kommende faser: 

1. Databasen/dRofus bygges op, således at den varetager de retningslinier, som vi har i ”manualen 

for rum og arealer” og tilfredsstiller Dansk Bygge Klassifikation. 

2. Standardrumslisten kvalitetssikres med hensyn til standardisering i ordbrug af rumnavn og 

rumspecifikation for at minimere antal navne på enslydende rum. 

3. Standardrumslisten etableres i dRofus. 


4. Koordineringsgruppen for dRofus vil udarbejde et forslag til niveauspecifikation for programmeringsarbejdet 

og for de områder, hvor de tekniske fag skal arbejde i dRofus; dvs. 

en fordelingsnøgle med ansvarsfordeling på fagområderne. Fordelingsnøglen kvalitetssikres 

og godkendes af de fagansvarlige for RFP og udstyrsplanlægning. 

5. Udarbejdelse af medarbejdervenlige rumfunktionsskemaer. 

6. Udarbejdelse for procedurer for anvendelse af dRofus. Koordineringsgruppen for dRofus 

udarbejder en ”dRofus procesmanual” som godkendes af bygherren før den distribueres 

til alle de involverede parter. Procesmanualen beskriver databasens opbygning og struktur, 

organisation for daglig brug af systemer, programmering og brug af dRofus samt ansvarsfordeling 

og organisation. 

7. Rumprogrammet fra funktionsprogrammet i byggeprogrammet (færdig i juni) bearbejdes 

til en rumliste. 

8. Rumlisten renses for et entydigt sprogbrug af rumnavne og rumspecifikationer af hensyn 

til en effektiv brug af dRofus, standardisering og for let at kunne sortere rum i dRofus senere 

i processen. Det er meget vigtigt at forberede dette godt, da det så vil være tidsbesparende 

i arbejdet som følger i dispositionsforslagsfasen. 

9. Rumlisten lægges ind i dRofus og det anbefales, at rumlisten organiseres efter de funktionsområder 

(klyngegrupperne) vi skal arbejde videre med i dRofus. 

10. Programrådgivere/CuraVita/udstyrsrådgivere gives adgang til at arbejde i dRofus fra 

15.05.12. 

11. Medarbejderne gives læsetilgang til dRofus. 

12. Alle inddateringer i dRofus logføres, således at det fremgår af databasen, hvem som har 

arbejdet i databasen. Ændringsloggen vedlægges som bilag til referaterne fra møderne. 

Tidsplanen for at bygge dRofus op, gennemføre RFP-arbejdsaktiviteter, udstyrs- og inventarplanlægningen 

samt arkitekt- og ingeniørarbejdet og gennemførelse af mødeserier med medarbejdergrupperne: 

Maj; Forarbejde med udformning af RFP-skema, udstyrslisteskema, udarbejdelse af procedure 

for anvendelse af dRofus, niveau specifikation for dokumentation og organisering af funktionsområderne 

i dRofus. 

Maj; formel etablering af dRofus. 

Maj/Juni; etablering af standardrumslisten i dRofus. 

Maj/Juni; forberedes opstart af RFP af standardrum. Herunder gennemgås RFP-standardrum 

for DNU og der benyttes udtræk af dette materiale, der kan være aktuelt at genbruge for 

DNV-Gødstrup. CuraVita forbereder dette materiale som et arbejdsgrundlag til møde 1 i den 

tværgående gruppe for standardrum i august. 

August; møde 1 og møde 2 med de to tværgående medarbejdergruppe for RFP af standardrum. 

September; 3. og sidste møde med de to tværgående medarbejdergruppe for RFP af standardrum 

og opstart mødeserie 1 med KLG1-9 (10 grupper). Den tværgående gruppe sengeområder 

TVG3+ holder sit første møde om fysiske løsninger ved arkitekt 

Oktober; mødeserie 2 og 3 med TVG3+ og KLG1-9 (10 grupper). 


November; mødeserie 4 med TVG3+ og KLG1-9 (10 grupper). 

November/December; færdiggørelse og levering den 7. december 2012. 

8.8.1 Specielt om dRofus koordinering (opgaver bør detaljeres, afklares og besluttes mellem 

CuraVita PL og PS i august) 

Kvalitetssikring af om der er samsvar mellem oplysningerne i RFP skema og udstyrsliste ligger hos de 

fagansvarlige for programmering af RFP og udstyrsplanlæggerne. 

Der er behov for en ”dRofus - styregruppe” som koordinerer overordnet og hurtigt kan træde ind og 

være beslutningsdygtige på dRofus spørgsmål, som går på tværs af tværgående grupper og klynger. 

Indledningsvis bør det defineres meget tydeligt og præcist hvor beslutningskompetencerne går. Det 

skal være helt klart hvem der gør hvad og hvornår. ”dRofus - styregruppe” kan evt. videreføres med 

repræsentanter fra arbejdsgruppen for dRofus, men bør i tillæg suppleres med en arbejdsmiljørepræsentant 

fra CuraVita. I tillæg bør alle dRofus fagansvarlige områder være repræsenteret i gruppen. 

I tillæg til den overordnede koordinering er der et behov for koordinering på klyngeniveau. Dette gælder 

særligt for programrådgiveren, som har opgaver med mødeledelse – mødedelegering til udstyrsplanlæggere, 

referatskrivning – indsamling af delreferater og sammensyning af referater samt indsamling 

af mødemateriale, som skal uploades på byggeweb. 

8.9 Gennemføring af mødeserier – medarbejderinddragelse i de 3 områder 

CuraVita har sammen med projektledelsen for DNV-Gødstrup gennemført en Kick-off den 27. juni med 

markering af at byggeprogrammet er færdigt, og at der i samme kick-off var lagt op til en introduktion 

af dispositionsforslagsfasen; herunder med en gennemgang af de opgaver, der i den videre proces 

kræver medarbejderinddragelse. Da Hospitalsenheden i Vest allerede i slutningen af juni er i gang 

med sommerferie afvikling vil en Kick-off på dette tidspunkt formodentlig ikke kunne samle alle deltagere. 

Projektledelsen DNV-Gødstrup har foreslået at Kick-off derfor gennemføres med en begrænset 

deltagelse fra Hospitalsenheden i Vest; deltagere fra hospitalsledelsen, projektsekretariatet, afdelingsledelserne, 

formændene fra klyngegrupperne, medicoteknisk afdeling og CuraVita`s rådgivere. 

Vi anbefaler, at vi forsætter med de eksisterende medarbejdergrupper/klyngegrupper, men med nogle 

tilpasninger og sammensmeltninger. 

Antal medarbejdergrupper i dispositionsforslagsfasen; 

Kliniknære arbejdsområder – KLG8, der fortsætter fra byggeprogrammets TVG4 med beskrivelser 

og skitser. Dette første arbejde vil pågå fra juni – august. Videreføring af gruppens arbejde 

vil foregå i KLG8. 


Tværgående medarbejdergrupper: 

En tværgående medarbejdergruppe TVG3+ til at bistå i arbejdet med RFP standardrum og 

processen med inventar og udstyr (udstyr standardlister); bestående af en sammensmeltning 

af TVG3, formand fra KLG5, formand KLG6, formand KLG9 og/eller stedfortræder, en hygiejnerepræsentant, 

en – to personer med ikke klinisk kompetence (for eksempel kontor og/eller 

servicemedarbejder), repræsentant fra medicoteknisk afdeling og rådgivere. Gruppen skal 

holde 2 dagsmøder og et kort 3. møde før programmeringsaktiviteterne kan startes i klyngerne. 

TVG3 + fortsætter med en mødeserie på 4 møder med fysiske løsninger /standardisering 

af sengeafsnit. Disse møder lægges på mandage efter frokost og altid før klyngerne har møder 

tirsdage og onsdage. I RFP og udstyrsprocessen skal TVG3+ behandle følgende standardrum: 

Standardrum gruppe TVG3+ 

Standardrum Areal 

Værelse, patienthotel 15 m² 

Toilet/bad, sengestue, fleksibel 11 m² 

Toilet/bad, sengestue 7 m² 

Toilet/bad, patienthotel 5 m² 

Terapi/aktiveringsrum 18 m² 

Spiseopholdsrum, patienter 40 m² 

Skyllerum, samlet unit 35 m² 

Sengestue, fleksibel 25 m² 

Sengestue, en-seng 18 m² 

Rengøringsrum 4 m² 

Reception 12 m² 

Personalerum 20 m² 

Medicinrum 3 pl. 18 m² 



Depot, udstyr, stort 18 m² 

Depot, udstyr, lille 9 m² 

Depot, rent, stort 18 m² 

Depot, rent, lille 9 m² 

Depot, niche 2 m² 

Arbejdsstation 18 m² 

Afsnitskøkken 16 m² 

Opvask 10 m² 

Affaldsrum 4 m² 

1. møde 14. august 


3. møde 10. september - evt rest rfp - 

opsummering 


En tværgående medarbejdergruppe bestående af repræsentanter fra TVG1, TVG2, TVG4 og 

evt. nogle klyngemedlemmer, en hygiejnerepræsentant, en – to personer med ikke klinisk 

kompetence (for eksempel kontor og/eller servicemedarbejder), repræsentant fra medicoteknisk 

afdeling og rådgivere. Gruppen bistår i arbejdet med RFP standardrum og processen med 

inventar og udstyr (udstyr standard lister). Gruppen skal holde 2 dagsmøder og et kort 3. møde 

og disse gennemføres før programmeringsaktiviteterne kan startes i klyngerne. Denne mødeserie 

er primært bygherrens mødeserie, men CuraVita vil deltage i møderne for at registrere 

deres del af teknisk udstyr og fast inventar. I RFP og udstyrsprocessen skal fælles TVG1,2,4 

behandle følgende standardrum: 

Standardrum fælles gruppe TVG1, 2, 4 

Standardrum Areal 

Kontor 1 pl. 10 m² 

Kontor 2 pl. 12 m² 

Kontorlandska,b klinik 8 pl. 40 m² 

Kontorlandskab, klinik 12 pl. 60 m² 

Kontorlandskab, klinik 4 pl. 20 m² 

Kontorlandskab, stab 12 pl. 75 m² 



Møderum 10 - 16 pl. 30 m² 

Møderum 14 - 20 pl. 40 m² 

Møderum 30 - 50 pl. 90 m² 

Møderum 4 - 6 pl. 12 m² 



Print/kopi 2 m² 

Samtalerum 12 m² 

Stillerum 1 - 2 pl. 5 m² 

Stillerum 3 - 4 pl. 7 m² 

Toilet HC, patient/besøgende 5 m² 

Toilet HC, patient/besøgende med pusleplads 5 m² 

Toilet HC, personale 5 m² 

Toilet, patient/besøgende 3 m² 

Toilet, personale 3 m² 

Toilet, plejekrævende patient 12 m² 

Vagtværelse inkl. toilet/bad 15 m² 

Ambulatorium, fleksibel 24 m² 

Ambulatorium, standard 18 m² 

Dagpladser 39 m² 

1. møde 15. august - her 

forventes der en grundig 

gennemgang af en en rumtype af 

hver type (for eksempel kontor) , 

med dublering for 8 plasser, 12 

plasser etc) 


3. møde 10. september - evt rest 

rfp - opsummering 

TVG5 Bygninger, teknik, IT og drift; den eksisterende gruppe fortsætter fra byggeprogrammet 

med beskrivelse og skitser af principper og hovedsystemer, principper for hovedforsyning, 

teknikrum og føringsveje, vurdering af kapaciteter samt udeanlæg mm. 


Klynge medarbejdergrupper (10 grupper): 

KLG1 Akutfunktioner (eksisterende gruppe fortsætter) 

KLG2-A Intensiv (KLG2 kan med fordel deles op i 2a og 2b) 

KLG2-B-Operation, dagkirurgi og sterilcentral (KLG2 kan med fordel deles op i 2a og 2b) 

KLG3 Billeddiagnostik (eksisterende gruppe fortsætter) 

KLG4 Laboratorier (eksisterende gruppe fortsætter) 

KLG5 Thorax klyngen (eksisterende gruppe fortsætter) 

KLG6 Abdominalklyngen (eksisterende gruppe fortsætter) 

KLG7 Familieklyngen (eksisterende gruppe fortsætter) 

KLG8 Fællesfunktioner(eksisterende gruppe fortsætter) 

KLG9 Service og logistik (eksisterende gruppe fortsætter) 

De 3 mødeemner, som klyngemedarbejdergrupperne skal involveres i, samles på èn dag, således at 

der benyttes en hel dag pr. klynge til at gennemføre alle 3 mødeemner. Møderne bør lægges med 3 

ugers intervaller af hensyn til produktionen i dRofus, produktionen af tegningsmateriale i Revit og udformning 

af tekniske løsninger mm. som skal foregå i mellem møderne. 

En typisk mødedag for en KLG vil kan se således ud i mødeserie 1: 

1. Projektering/tegninger kl. 08.30 – 10.30 (Arkitekten gennemgår areal- og plandisponeringen, 

som ligger til grund for programmeringen i mødeserie 2-4) 

2. Rumfunktionsprogrammering, inventar og udstyrsprogrammering kl. 10.30 – 12.00 

3. Frokostpause kl. 12.00 – 12.45 

4. Rumfunktionsprogrammering, inventar og udstyrsprogrammering kl. 12.45 – 16.00 

En typisk mødedag for en KLG vil kunne se således ud fra mødeserie 2-4: 

1 Rumfunktionsprogrammering, inventar og udstyrsprogrammering kl. 08.30 – 12.00 (Programmeringen 

gir indspil til projektering og tekniske løsninger) 

2 Frokostpause kl. 12.00 – 12.45 

3 Rumfunktionsprogrammering og inventar og udstyrsprogrammering kl. 12.45– 14.00 

4 Projektering/tegninger kl. 14.00 – 16.00 

Hver mødeserie kan gennemføres på 2 dage ved at 5 af KLG`s møder foregår parallelt. Til mødeserien 

stiller CuraVita med 5 teams af 4 personer; en programrådgiver som leder programarbejdet for RFP, 

undergruppeledere/udstyrsplanlæggere for de enkelte udstyrsområder leder sin del af mødet, en programrådgiver 

skriver referat for RFP og samler delreferater ind, som er skrevet af de øvrige undergruppeledere/planlæggere, 

1 arkitekt og 1 teknisk rådgiver. I møderne arbejdes der direkte i dRofus 

og i tegningsmodellen. I dRofus arbejder man igennem alle funktionsområderne i et rum før man går 

videre til næste rum osv. 

Arbejdsgruppen for kliniknære kontorarbejdspladser vil i overgangen august/september udlevere en 

slutrapport til klyngerne til implementering i den videre proces og udarbejdelsen af dispositionsforslaget. 

I forkant af de 10 klyngemedarbejdergruppers 4 mødeserier (på tirsdage og onsdage) afholdes der på 

mandage efter frokost kl. 13.00 – 16.00 møde mellem TVG3+ og arkitekter om fysisk udformning af 

sengeafsnit. Denne del af mødet ledes af arkitekt. 


Bygherren planlægger de ressourcer, der skal til for at gennemføre både mødeserier og skrivearbejde 

med DNV-Gødstrups udstyrslister i dRofus, 1 medicoteknisk person i hver klyngegruppe. CuraVita leder 

møderne ved programrådgiver og ved undergruppeledere/udstyrsplanlæggere for de enkelte fagområder. 

CuraVita forestår referatskrivning som beskrevet i kap 8.5, 8.6 og 8.7. 

Som i byggeprogramfasen vil CuraVita uploade mødemateriale på Byggeweb inden de frister som foreligger. 

Medarbejderne må selv hente ud det materiale de har behov for til møderne samt referater. 

Informationen fra medarbejderne til CuraVita sendes koordineret fra KLG fra KLG formand til programrådgiveren 

og med kopi til de øvrige undergruppeledere/udstyrsplanlæggere/arkitekt. 

Efter mødeserierne for standardrum (TVG3+ og TVG1, 2, 4+) gennemføres et afklarings- 

/koordineringsgruppemøde mellem de tilstedeværende rådgivere, formænd og projektsekretariatet 

DNV-Gødstrup ved behov. 

Det første koordineringsgruppemøde i klyngerne, uge 37, vil omfatte en opsummering af arbejdet/resultatet 

fra processen med standardrum fra de tværgående grupper og en indføring til forestående 

mødeserie med klyngerne. Efter hver af de sidste tre mødeserier med klyngerne gennemføres 

der et koordineringsgruppemøde med bygherren efter samme oplæg som i byggeprogramfasen. 

8.10 Forslag til mødeplan 

Komplet mødeplan foreligger i afsnit 9.2. 

8.11 Innovationsstalden 

I dispositionsforslagsfasen vil Innovationsstalden blive benyttet til afprøvning og udvikling af interiør i 

rummene, samt afprøvning af rummenes logistik. Afprøvninger i Innovationsstalden vil foregå parallelt 

med aktiviteterne i dispositionsforslagsfasen. Eksempler på rum for afprøvning kan være: 

Interiør i operationsstue, placering og størrelse af døre og skabe samt placering af medicoteknisk 

udstyr 

Udformning af receptioner og arbejdsstationer 

Interiør i undersøgelsesrum og placering af medicoteknisk apparatur 

Interiør i sengestue 

Kliniknære arbejdsområder 

Wayfinding 


9 PLAN FOR MEDARBEJDERMØDERNE I DISPOSITIONSFORSLAGSFASEN 

Processen startede med en kick-off den 27. juni. 

I dette afsnit beskrives generelle principper for, hvordan møderne i dispositionsforslagsfasen forberedes, 

gennemføres og opfølges. Desuden præsenteres mødeplanen for de 14 medarbejdergrupper 

samt koordineringsgruppen i dispositionsforslagsfasen. 

I bilag 1 er alle medarbejderne i de 14 medarbejdergrupper oplistet tillige med øvrige medlemmer i 

projektorganisationen og tilknyttede rådgivere fra CuraVita. 

9.1 Generelle gennemførselsprincipper for medarbejdermøderne 

Fra CuraVita deltager 2 sygehusplanlæggere, 1 arkitekt og 1 ingeniør i medarbejdergrupperne. I tillæg 

deltager bygherren med repræsentanter fra medicoteknisk afdeling/udstyrsplanlæggere og bygherrerådgivere. 

Al kommunikation forgår via byggeweb jf. bilag 2. 

Arbejdet som CuraVita har ansvaret for gennemføres ved, at CuraVita ved programrådgiver, undergruppeledere 

og arkitekt udarbejder oplæg til hver medarbejdergruppe i nogle mødeserier, og de generelle 

principper i gennemførslen er som følger: 

Programrådgiver udarbejder udkast til RFP, undergruppeledere/udstyrsplanlæggere udarbejder 

tilhørende udstyrslister og arkitekt udarbejder tegninger til medarbejdergruppen, som udsendes 

samlet fra CuraVita ved programrådgiver 3-4 hverdage før hvert møde. 

Før møde forbereder/gennemarbejder medarbejderne udkast til RFP med udstyrslister og 

tegninger som de tager med til mødet. 

Oplæg gennemgås på møderne, drøftes og korrektioner aftales. Evt. aftales opgaver til medarbejderne 

mellem møderne. 

Aftalte ændringer indarbejdes i næste oplæg tillige med nye indspil 

CuraVita skriver referat og leder møderne. Referat udsendes senest 1 uge efter mødet (jf beskrivelsen 

i kap 8.5, 8.6 og 8.7) 

Der afholdes mødeserier i følgende uger og efter følgende tidsplan: 

Tværgående gruppe standardrum sengeområder/TVG3+: 2 (3) mødeserier i uge 33, 35 og 37 

Tværgående gruppe standardrum TVG1, TVG2, TVG4+: 2 (3) mødeserier i uge 33, 35 og 37 

Tværgående gruppe sengeområder og 10 Klyngegrupper: 4 mødeserier i uge 37, 40, 43 og 46 

Tværgående gruppe bygninger, teknik, IT og drift: 6 mødeserier i uge 33, 35, 37, 40, 43 og 46 

Kliniknære administrative arbejdspladser KLG8: gennemfører 3 mødeserier i uge 24, 27 og 32 

(Kliniknære administrative arbejdspladser KLG8 er ikke en del af dette kommissorium men 

mødetiderne er oplyst i kap 9.2) 

Koordineringsgruppemøder: Uge 35 ved behov, derefter i uge 37, 40, 43 og 46. 

Efter hver mødeserie har koordineringsgruppen et møde, hvor også Curavita deltager for at afklare 

eventuelle spørgsmål og problemstillinger, der må løses på tværs af grupperne. 

Efter sidste møde i hver medarbejdergruppe udarbejder Curavita et forslag til program, som udsendes 

til medarbejdergrupperne en uge efter sidste møde. Medarbejdergrupperne kommenter pr. mail senest 

en uge senere. 


Samlet dispositionsforslag udsendes til HLV/PS den 21. december 2012. 

HLV/PS kommenterer dispositionsforslag inden 23. januar 2013, hvorefter CuraVita udfører eventuelle 

rettelser inden 6. februar 2013. 


9.2 Mødeplan for medarbejderinddragelse i dispositionsforslagsfasen 

Kick-off 27. juni 2012 

Dato Titel Uge Tidspunkt Sted Mødelokale Kommentar CuraVita 

27.jun.12 Kick-Off 14.00 - 16.00 

RH 

Holstebro 

rbejdspladser KLG8 - medarbejderinddragelse juni, juli og august 

Sal 1 og Sal 

2 

Dato Titel Uge Tidspunkt Sted Mødelokale Tema CuraVita 

11.jun.12 KLG8 24 13.00 - 16.00 

Holstebro - 

Regionshus 

et 

5-1, 5 sal 

04.jul.12 KLG8 27 13.00 - 16.00 RH Herning Udvalgsvære 

lse 2 

08.aug.12 KLG8 32 13.00 - 16.00 RH Herning Udvalgsvære 

lse 2 

Medarbejderinddragelse uge 33 

Dato Titel Uge Tidspunkt Sted Mødelokale Tema 

14.aug.12 

TVG3+ 

RFP og 

udstyr/inventa 

r, Standardrum 

33 

08.30 – 16.00, 

inkl. 

frokostpause 

14.aug.12 TVG 5 33 12.00 - 16.00 

15.aug.12 

TVG1,2,4+ 

RFP og 



33 


08.30 – 15.00, 

inkl. 

frokostpause 

RH 

Holstebro 

RH 

Holstebro 

RH 

Holstebro 

Sal 1 

Mødelokale 

1 

Sal 2 


29.aug.12 

30.aug.12 

TVG3+ 

RFP og 



TVG1,2,4+ 

RFP og 



35 

35 

08.30 – 16.00, 

inkl. 

frokostpause 

08.30 – 15.00, 

inkl. 

frokostpause 

30.aug.12 TVG 5 35 08.30 – 12.00 

30.aug.12 Afklaringer 

med PS 

35 15.00 - 16.00 

RH 

Holstebro 

RH 

Holstebro 

Holstebro - 


et 

RH 

Holstebro 

Sal 2 

Sal 1 

Udkast 1 RFP-skemaer 

standardrum og 

gennemgang af 

artikkellister 

Formænd og 

Medicot. 

Margrethe T 

Stausholm 

Povlsgaard 

(Formand) 

Thorkil Vandborg 

(Formand) 


standardrum og Lasse Hansen 

udstyrslister 

(Formand) 

standardrum 



gennemgang af 

udstyrslister udkast 2 



udstyrslister 

standardrum 

5-1, 5 sal Tema ved TVG5 

Sal 2 

Koordinering/ 

afklaring 

Formænd og 

Medicot. 

Margrethe T 

Stausholm 

Povlsgaard 

(Formand) 

Lasse Hansen 

(Formand) 


(Formand) 

DNV-Gødstrup Medarbejderinddragelse - kommissorium 49 

Alle 

Maria Nørgaard Jensen, 

Lina Hyll 


Lina Hyll 


Lina Hyll 

CuraVita 

Christina Østergaard, 

Mads Aagaard, Allan 

Morsø, Kaare Paaske, 

Hanne Hemsen 

Pernille Wallø, Søren 

Hansen, Thomas 

Seemann 



Morsø, Randi Gitte 

Holm, Hanne Hemsen 

CuraVita 




Hanne Hemsen 







Seemann 

Rådgivere standardrumprocessen



10.sep.12 

10.sep.12 

10.sep.12 

TVG1,2,4+ 

RFP og 



TVG3+ 

RFP og 



Ark. Tegninger 

- kun TVG3+ 

11.sep.12 Koordinerings 

møde 

37 13.00 - 14.00 

37 14.00 - 15.00 

37 15.00 - 17.00 

37 09.00 - 11.00 

RH 

Holstebro 

RH 

Holstebro 

RH 

Holstebro 

RH 

Holstebro 

Sal 1 

Sal 1 

Evt. Spørgsmål til 

forslag til RFP 

skemaer og 

udstyrslister for 

standardrum 

Evt. Spørgsmål til 

forslag til RFP 

skemaer og 

udstyrslister for 

standardrum 

Sal 1 Ved arkitekt 

Sal 2 

Slutstatus TVG-arb. 


orientering om 

klyngeprocessen 

Klyngemøder som omfatter de 3 områder RFP, udstyr og inventar og arkitekttegninger/ingeniørløsninger: 

12.sep.12 KLG 2 - B 37 08.30 – 16.00 

12.sep.12 KLG 3 37 08.30 – 16.00 

12.sep.12 KLG 4 37 08.00 – 15.30 

RH 

Holstebro 

RH 

Holstebro 

RH 

Holstebro 

Sal 1 

Mødelokale 

2 

Mødelokale 

1 

12.sep.12 KLG 6 37 08.30 – 16.00 Gødstrup Innovationss 

talden 

12.sep.12 KLG 7 37 08.30 – 16.00 

13.sep.12 KLG 1 37 08.30 – 16.00 

13.sep.12 KLG 2 - A 37 08.00 – 15.30 

Holstebro - 


et 

RH 

Holstebro 

Holstebro - 


et 

5-1, 5 sal. 

Sal 2 

5-1, 5 sal. 

13.sep.12 KLG 5 37 08.30 – 16.00 RH Herning Rum 3 + 4 

13.sep.12 KLG 8 37 08.00 – 15.30 

RH 

Holstebro 

13.sep.12 KLG 9 37 08.30 – 16.00 RH Herning 

13.sep.12 TVG 5 37 08.30 – 11.30 

RH 

Holstebro 

Sal 1 

Udkast 1 

Del 1 - Tegninger 

Del 2 - RFP / Udstyr 

Udkast 1 



Udkast 1 



Udkast 1 



Udkast 1 



Udkast 1 



Udkast 1 



Udkast 1 



Udkast 1 



Udv. 1 (fra 

Udkast 1 

12 - 16 er 


også Udv. 2 


booket) 

Mødelokale 

2 

Tema ved TVG5 

Formænd og 

Medicot. 

Lasse Hansen 

(Formand) 

Margrethe T 

Stausholm 

Povlsgaard 

(Formand) 

Margrethe T 

Stausholm 

Povlsgaard 

(Formand) 

Michael L. 

Rasmussen 

(Formand), S. 

Holmgaard 

(Meicot.) 

CuraVita 








Hanne Hemsen 

Hanne Hemsen, Allan 

Morsø, Mogens 

Ravndrup 

DNV-Gødstrup Medarbejderinddragelse - kommissorium 50 

Alle 

Jakob Duus, Ole 

Faafeng, Tine 

Fonnesberg, Randi Gitte 

Holm 

Jesper C. A. 

Carsten Dollerup, Torje 

Mortensen 

Pedersen, Hanne 

(Formand), Gitte 

Hemsen, Alan Morsø 

Starup (Medicot.) 

Steen Jensen 

(Formand), 

Susanne Beck 

(Medicot.) 

Elsebeth Borg 

Esmarch 


Skov (Medicot.) 

Ann Fogsgaard 

(Formand), 

Kasper Dall 

(Medicot.) 

Hanne Kleppe Høifødt, 

Elin Søgnen, (Anne 

Lucie Poulsen), Torben 

Kjær, Mogens 

Ravndrup 


Stig Morten Jensen, 

Annichen Fische, Kaare 

Paaske, (Pernille Walløe) 

Mads Aagaard, Gro 

Hjorthol, (Lise 

Aagaard), Rune Madsen, 

Jesper Grauballe 

Tommy J.-G. Christina Østergaard, 

Andersson Carsten Dollerup, Hanne 

(Formand),Gitte Hemsen, Alan Morsø, 

Starup (Medicot.) Jesper Grauballe 

Michael L. 

Rasmussen 

(Formand), 

Kasper Dall 

(Medicot.) 

Bodil Overgaard 

Akselsen 

(Formand), 

Steven Brantlov 

(Medicot.) 

Lasse Hansen 

(Formand) 

Ole Faafeng, Torje 

Pedersen, Thomas 

Seemann, Randi Gitte 

Holm 

Jakob Duus, Stig 

Morten Jensen, Annichen 

Fische, Jakob 

Mariager 



Aagaard), Elisabeth A.P. 

Eriksen, Kaare Paaske 

Hanne Klepp Høifødt, Elin 

Jens Peter 

Søgnen, (Anne 

Østergaard 

Lucie Poulsen) 

(Formand), Klaus 

Karsten Westmark, 

Bergulf (Medicot.) 

Pernille Walløe 


(Formand) 



Seemann



01.okt.12 TVG3+ 40 13.00 - 16.00 RH Herning Rum 3 + 4 Ved arkitekt 


02.okt.12 KLG 1 40 08.30 – 16.00 

02.okt.12 KLG 2 – A 40 08.30 – 16.00 

02.okt.12 KLG 5 40 08.30 – 16.00 

02.okt.12 KLG 8 40 08.30 – 16.00 

RH 

Holstebro 

RH 

Holstebro 

RH 

Holstebro 

RH 

Holstebro 

Sal 1 

Sal 2 

Mødelokale 

1 

Mødelokale 

2 

02.okt.12 KLG 9 40 08.30 – 16.00 RH Herning Rum 3 + 4 

03.okt.12 KLG 2 - B 40 08.30 – 16.00 

RH 

Holstebro 

Mødelokale 

2 

03.okt.12 KLG 3 40 08.30 – 16.00 RH Herning Rum 3 + 4 

03.okt.12 KLG 4 40 09.00 – 16.30 RH Herning Udvalgsvære 

lse 2 

03.okt.12 KLG 6 40 08.30 – 16.00 

Holstebro - 


et 

6-1, 6 sal. 

03.okt.12 KLG 7 40 08.30 – 16.00 Gødstrup Innovationss 

talden 

04.okt.12 TVG 5 40 08.30 – 11.30 

04.okt.12 Koordinerings 

gruppe 

40 12.00 – 13.30 

RH 

Holstebro 

RH 

Holstebro 

Mødelokale 

1 

Sal 2 

Udkast 2 



Udkast 2 



Udkast 2 



Udkast 2 



Udkast 2 



Udkast 2 



Udkast 2 



Udkast 2 



Udkast 2 



Udkast 2 



Tema ved TVG5 

Koordinering/ 

afklaring 

Formænd og 

Medicot. 

Margrethe T 

Stausholm 

Povlsgaard 

(Formand) 

CuraVita 




Bue Thøgersen 





Michael L. 

Rasmussen 

(Formand), 

Kasper Dall 

(Medicot.) 


Akselsen 

(Formand), 


(Medicot.) 

Lasse Hansen 

(Formand) 




Holm 


Morten Jensen, Maria 

Nørgaard Jensen, 

Jakob Mariager 






Jens Peter 


Østergaard 






Michael L. 

Rasmussen 

(Formand), S. 

Holmgaard 

(Meicot.) 


Faafeng, Tine 


Holm 

Jesper C. A. Carsten Dollerup, Torje 

Mortensen Pedersen, (Lise Aagaard) 

(Formand), Gitte Hanne Hemsen, Alan 

Starup (Medicot.) Morsø 

Steen Jensen 

(Formand), 

Susanne Beck 

(Medicot.) 

Elsebeth Borg 

Esmarch 



Ann Fogsgaard 

(Formand), 

Kasper Dall 

(Medicot.) 


(Formand) 




Kjær, Mogens 

Ravndrup 











Seemann 

Repr. for klyngerne 




22.okt.12 TVG3+ 43 13.00 - 16.00 

23.okt.12 KLG 1 43 08.30 – 16.00 

23.okt.12 KLG 2 - A 43 08.30 – 16.00 

23.okt.12 KLG 5 43 08.30 – 16.00 

Holstebro - 


et 

RH 

Holstebro 

RH 

Holstebro 

RH 

Holstebro 

5-1, 5 sal Ved arkitekt 

Sal 1 

Sal 2 

Mødelokale 

2 


lse 1 


lse 2 

Udkast 3 



Udkast 3 



Udkast 3 



Udkast 3 



Udkast 3 




24.okt.12 KLG 2 - B 43 08.30 – 16.00 

24.okt.12 KLG 3 43 08.30 – 16.00 

24.okt.12 KLG 4 43 08.30 – 16.00 

24.okt.12 KLG 6 43 08.30 – 16.00 

RH 

Holstebro 

RH 

Holstebro 

RH 

Holstebro 

RH 

Holstebro 

Sal 1 

Sal 2 

Mødelokale 

1 

Mødelokale 

2 


lse 1 

25.okt.12 TVG 5 43 08.30 – 11.30 

25.okt.12 Koordinerings 

gruppe 

43 13.30 - 15.00 

RH 

Holstebro 

RH 

Holstebro 

Mødelokale 

2 

Udkast 3 



Udkast 3 



Udkast 3 



Udkast 3 



Udkast 3 



Tema ved TVG5 

Auditorium Koordinering/ 

afklaring 

Formænd og 

Medicot. 

Margrethe T 

Stausholm 

Povlsgaard 

(Formand) 

CuraVita 









Michael L. 

Rasmussen 

(Formand), 

Kasper Dall 

(Medicot.) 


Akselsen 

(Formand), 


(Medicot.) 

Lasse Hansen 

(Formand) 




Holm 










Jens Peter 


Østergaard 






Michael L. 

Rasmussen 

(Formand), S. 

Holmgaard 

(Meicot.) 


Faafeng, Tine 


Holm 

Jesper C. A. 


Mortensen 





Steen Jensen 

(Formand), 

Susanne Beck 

(Medicot.) 

Elsebeth Borg 

Esmarch 



Ann Fogsgaard 

(Formand), 

Kasper Dall 

(Medicot.) 


(Formand) 




Kjær, Mogens 

Ravndrup 











Seemann 





12.nov.12 TVG3+ 46 13.00 - 16.00 RH Herning Udvalgsvære 

lse 1+2 

13.nov.12 KLG 1 46 08.30 – 16.00 

RH 

Holstebro 

Sal 2 

13.nov.12 KLG 2 – A 46 08.00 – 15.30 RH Herning Udvalgsvære 

lse 1 

13.nov.12 KLG 5 46 08.30 – 16.00 

13.nov.12 KLG 8 46 08.30 – 16.00 

RH 

Holstebro 

RH 

Holstebro 

Mødelokale 

1 

Mødelokale 

2 

13.nov.12 KLG 9 46 08.30 – 16.00 RH Herning Rum 3 + 4 

Ved arkitekt 

Forslag 



Forslag 



Forslag 



Forslag 



Forslag 



Klyngemøder som omfatter de 3 områder RFP, udtur og inventar og arkitekttegninger/ingeniørløsninger: 

14.nov.12 KLG 2 – B 46 08.30 – 16.00 

RH 

Holstebro 

Sal 1 

14.nov.12 KLG 3 46 08.30 – 16.00 RH Herning Udvalgsvære 

lse 1 

14.nov.12 KLG 4 46 08.30 – 16.00 Gødstrup Innovationss 

talden 

14.nov.12 KLG 6 46 08.30 – 16.00 RH Herning Rum 3 + 4 

14.nov.12 KLG 7 46 08.30 – 16.00 

15.nov.12 TVG 5 46 08.30 – 11.30 

15.nov.12 Koordinerings 

gruppe 

46 12.00 - 13.30 

RH 

Holstebro 

RH 

Holstebro 

RH 

Holstebro 

Mødelokale 

2 

Forslag 



Forslag 



Forslag 



Forslag 



Forslag 



Sal 2 Tema ved TVG5 

Sal 2 

Koordinering/ 

afklaring 

Formænd og 

Medicot. 

Margrethe T 

Stausholm 

Povlsgaard 

(Formand) 

CuraVita 









Michael L. 

Rasmussen 

(Formand), 

Kasper Dall 

(Medicot.) 


Akselsen 

(Formand), 


(Medicot.) 

Lasse Hansen 

(Formand) 




Holm 










Jens Peter 


Østergaard 






Michael L. 

Rasmussen 

(Formand), S. 

Holmgaard 

(Meicot.) 


Faafeng, Tine 


Holm 

Jesper C. A. 


Mortensen 





Steen Jensen 

(Formand), 

Susanne Beck 

(Medicot.) 

Elsebeth Borg 

Esmarch 



Ann Fogsgaard 

(Formand), 

Kasper Dall 

(Medicot.) 


(Formand) 




Kjær, Mogens 

Ravndrup 











Seemann 



10 BILAG 1. SAMMENSÆTNING AF MEDARBEJDERGRUPPERNE 

Tværgående gruppe 1, 2, 4 +, RFP og udstyr / inventar 

Navn Init. Titel Organisatorisk placering 

DNV-G. medarbejdere 

Lasse Hansen (Formand) LPH HR-chef Staben 

Anders Knudsen AKN Apoteker Hospitalsapoteket 

Jens Peter Østergaard JPØ Driftchef Driftsafdelingen 

Kurt Nielsen KNI Portør Driftsafdelingen 

Marianne Bjørn MBJ Sygeplejerske Sygeplejerske 

Martin Sundbæk Johansen MSJ Udvikl.- og kva.kons. Driftsafdelingen 

Rita Staunstrup Kirkegaard RSK 

Social- & Sundhedsass. 

Gynækologisk-obstetrisk afdeling 

Thorkil Vandborg TVA Afdelingsleder Teknisk afdeling 

Annitta Ramsgaard ARA Fysioterapeut Ergo- og fysioterapien 

Peter Grønning Olesen PGO 

Overlæge, specialeansv 


Susanne Gammelgaard SGA Afdelingssygeplejerske Ortopædkirurgisk afdeling 

Aase Thesbjerg ATH Afdelingsbioanalytiker Klinisk biokemisk afdeling 

Steen Elkjær Husted SEH Ledende overlæge Medicinsk afdeling 

Bente Lisbeth Vig BLV Afdelingssygeplejerske Medicinsk afdeling 

Agnethe Clemmensen ACL Udviklingskonsulent Regionspsykiatrien Vest 

Lone Langkjær Lauritsen LLL Lægesekretær Kirurgisk afdeling 

Kate Gahner Larsen KGL Lønmedarbejder Staben 

Maj-Britt Stobberup MBS Arbejdsmiljøkonsulent Staben 

Birgitte Egholm Jacobsen BEJ Klinisk Spl.Specialist Medicinsk afdeling 

DNV-G. PS 

Jens Oluf Bruun Pedersen JBP Projektleder DNV 

Lone Geertsen LGE Klinisk koordinator DNV 

Jeanette Henriksen JHE Kvalitetskonsulent DNV 

Bente Fjordside BFJ Arb.miljøkoordinator DNV 

Anette Jensen AJE Hygiejnesygeplejerske DNV 

Ole Teglgaard OTE Chefkonsulent DNV 

Randi Hesselberg Nedergaard-Hansen 

RNH Projektleder DNV 

Thora Hedeager Olsen THO Projektkoordinator DNV 

Jørn Rasmussen JRA It-konsulent, (Medico) DNV 

Finn Spicker Brødbæk FSB Byggeteknisk koordinat DNV 

CuraVita 

Cristina Østergaard CØS Rådgiver 


Mads Aagaard MAA Rådgiver 

(Anne Lucie Poulsen) APO Rådgiver 

(Lise Aagaard) LAA Rådgiver 

Hanne Hemsen HHE Arkitekt 

(Torben Kjær) TKJ Arkitekt 

Allan Morsø AMO Ing. 

Randi Gitte Holm RGH Ing. 


Tværgående gruppe 3 +, RFP og udstyr / inventar / tegninger 

Navn 


Margrethe T Stausholm Povlsgaard 

Init. Titel Organisatorisk placering 

(Formand) MSP Oversygeplejerske Onkologisk afdeling 

Bettina Hvas Busk BHB Ergoterapeut Ergo- og fysioterapien 

Deirdre Mary Maguire Toft DMT Ledende Terapeut Ergo- og fysioterapien 

Ortopædkirurgisk afde- 

Helle Hindkjær Østergaard HHØ Afdelingssygeplejerske ling 

Inger Karoline Meldgaard Pedersen IMP Overlæge Medicinsk afdeling 

Karsten Margon KMA Afdelingssygeplejerske Kirurgisk afdeling 

Kirsten Thomsen KTH Afdelingssygeplejerske Neurologisk afdeling 

Line Kjeldgaard LKJ Sygeplejerske Onkologisk afdeling 

Lone Viggers LVI Ernæringschef Ernæringsenheden 

Marianne Svejstrup MSV Ass. afdelingssygepl. Urologisk afd. 

Peter Seebach PSE Chefterapeut Ergo- og fysioterapien 

Sonja Hougaard SHO Afdelingssygeplejerske Afdelingssygeplejerske 

Tine Kaas Jepsen TKJ Sygeplejerske Onkologisk afdeling 

Elsebeth Borg Esmarch EBE Ledende Oversygepl. Kirurgisk afdeling 


Bodil Overgaard Akselsen BOA Ledende Oversygepl. Medicinsk afdeling 

Lars Hansen LHA Projektchef Sundhedsplanlægning 

Anette Brøsted Flinker ABF Lægesekretær Kirurgisk afdeling 

DNV-G. PS 







Randi Hesselberg Nedergaard- 

Hansen RNH Projektleder DNV 



Finn Spicker Brødbæk FSB Byggeteknisk koordinat DNV 

CuraVita 






Bue Thøgersen BTH Arkitekt 


Kaare Paaske KPA Ing. 


Tværgående gruppe 5: Bygninger, Teknik og IT 



Thorkil Vandborg (Formand) TVA Afdelingsleder Teknisk afdeling 

Anders Poulsen APO Afdelingsbioanalytiker Klinisk biokemisk afdeling 


Jesper Bjørnholdt Andresen JBA Medicotekniker Teknisk afdeling 

Kenneth Guldberg Kamp KGK Leder It 

Lars Hansen LHA Projektchef Medico Teknisk afdeling 

Per Jørgensen PJØ It-Teknisk Afd.Leder It 

Søren Krogh Christiansen SKC Sektionsleder Teknisk afdeling 

DNV-G. PS 

Jørgen Toelberg Baadsgaard JTB Teknisk koordinator DNV 










CuraVita 

Pernille Walløe PWA Ing. 

Søren Hansen SHA Ing. 

(Karsten Westmark) KWE Arkitekt 

(Jakob Mariager) JMA Ing. 

Thomas Seemann TSE Arkitekt 


Klyngegruppe 1: Akutfunktioner 



Tommy Jan-Gunnar Andersson 

(Formand) TJA Ledende overlæge Akutafdelingen 

Anette Maabjerg AMA Sygeplejerske Medicinsk afdeling 

Birgitte Spandet Jensen BSJ Afdelingssygeplejerske Regionspsykiatrien Vest 

Heidi Møller HMØ Afdelingssygeplejerske Onkologisk afdeling 

Lene Møller Holm LMH Afdelingssygeplejerske Kirurgisk afdeling 

Lene Sofia Sørensen LSS Afdelingsbioanalytiker 

Social- & Sund- 

Klinisk biokemisk afdeling 

Lisbeth Jørgensen Poulsen LJP hedsass. Medicinsk afdeling 

Lone Kasch LKA Sygeplejerske Akutafdelingen 

Maria Bentzen MBE Afdelingssygeplejerske Akutafdelingen 

Matthijs Bolder MBO Reservelæge Ortopædkirurgisk afdeling 

Michael Godsvig Lindvig MGL Fysioterapeut Ergo- og fysioterapien 

Morten Christopher Petersen MCP Overlæge Akutafdelingen 

Rikke Monrad Hansen RMH Overlæge Pædiatrisk afdeling 

Sidsel Elisabeth Bøggild Ipsen SBI Overlæge Gynækologisk-obstetrisk afdeling 


Sonja Hougaard SHO Afdelingssygeplejerske Pædiatrisk afdeling 

Tonny Hansen THA Ledende Overlæge Røntgenafdelingen 

Gitte Starup GST Medicoteknisk rådgiver 

DNV-G. PS 










CuraVita 


Carsten Dollerup CDO Rådgiver 



Jesper Grauballe JGR Ing. 


Klyngegruppe 2A: Intensivklyngen 



Michael Lindhardt Rasmussen (Formand) 

MLR Ledende overlæge Anæstesiologisk afd. 

Heidi Stenild Nielsen HSN Sygeplejerske Intensiv afsnittet 

Anne Berit Højager Nielsen AHN Sygeplejerske Intensiv afsnitte 

Robert Ravnholt Winding RRW Overlæge Intensiv afsnittet 

Henriette Larsen HLA Sygeplejerske Anæstesiologisk afd. 

Marianne Hald MHA Sygeplejerske Anæstesiologisk afd. 

Claude Bernard Kancir CBK Overlæge Anæstesiologisk afd. 

Kirsten Ellegaard Trankjær KET Ledende Sekretær Anæstesiologisk afd. 

Ann Iren Hansen (AmiR) AIH Sygeplejerske Kirurgisk afdeling 

Alma Katrine Jensen (FTR) AKJ Anæstesisygeplejerske Anæstesiologisk afd. 

Kasper Dall KDA Medicoteknisk rådgiver 

DNV-G. PS 







Randi Hesselberg Nedergaard-Hansen RNH Projektleder DNV 


CuraVita 

Ole Faafeng OFA Rådgiver 

Torje Pedersen TPE Rådgiver 

Tine Fonnesberg TFO Arkitekt 

(Thomas Seemann) TSE Arkitekt 



Klyngegruppe 2B - Operation, dagkirurgi og sterilcentral 

Navn Titel Organisatorisk placering 

DNV-G. medarbejdere Init. 

Michael Lindhardt Rasmussen 

(Formand) MLR Ledende overlæge Anæstesiologisk afd. 

Hans Henrik Rene Christensen HRC Overlæge Anæstesiologisk afd. 

Inger Østerby Mouritsen IØM Sygeplejerske Anæstesiologisk afd. 

Ruth Ramsing RRA Afdelingssygeplejeske Anæstesi afsnittet 

Kirsten Sørensen KSØ Afdelingssygeplejerske Dagkirurgisk afsnit 

Randi Nørum Pedersen RNP SOSA Sterilcentralen 

Kirsten Ellegaard Trankjær KET Ledende Sekretær Anæstesiologisk afd. 

Niels Hald NHA Overlæge Abdominal Kirurgisk 

Bjarne Gobert Jørgensen BGJ Ledende Overlæge ØNH 

Torben Bæk Hansen TBH Overlæge Ortopædkirurgisk Afdeling 

Jens Kampmann JKA Overlæge 

Ledenede Oversyge- 

Ortopædkirurgisk afdeling 

Else Folmer EFO plejerske Anæstesiologisk afd. 

Ann Iren Hansen (AmiR) AIH Sygeplejerske Kirurgisk afdeling 

Alma Katrine Jensen (FTR) AKJ Anæstesisygeplejerske Anæstesiologisk afd. 

Steffen Holmgaard SHO Medicoteknisk rådgiver 

DNV-G. PS 










CuraVita 

Jakob Duus JDU Rådgiver 

Ole Faafeng OFA Rådgiver 

Tine Fonnesberg TFO Arkitekt 



Klyngegruppe 3: Billeddiagnostik og klinisk fysiologi 



Jesper Carl Aagaard Mortensen (Formand) 

JAM Ledende overlæge Nuklearmedicinsk afd. 

Claire Anne Fynbo CAF Hospitalsfysiker Nuklearmedicinsk afd. 

Dennis Baun Christensen DBC Overlæge Røntgenafdelingen 

Else Merete Ebbensgaard EME Afdelingslæge Røntgenafdelingen 

Erik Bøndergaard EBØ Sygeplejerske Røntgenafdelingen 

Hanne-Birgit Falkesgaard HBF Ledende Oversygepl. Røntgenafdelingen 

Helle Bang Rønnest HBR Bioanalytiker Nuklearmedicinsk afd. 

Helle Skøttegaard Kyrval HSK Afdelingslæge Akutafdelingen 

Ida Kjær Robsøe IKR Ledende Bioanalytiker Nuklearmedicinsk afd. 

Inge Hove Bjerregaard IHB Sygeplejerske Akutafdelingen 

Jacob Conradsen JCO Beskrivende Radiograf Røntgenafdelingen 

June Hede JHE Afdelingssygeplejerske Røntgenafdelingen 

Marianne Bjørn MBJ Sygeplejerske Røntgenafdelingen 

Stine Taudahl Søndergaard STS Bioanalytiker Nuklearmedicinsk afd. 

Tonny Hansen THA Ledende Overlæge 

Medicoteknisk rådgi- 

Røntgenafdelingen 

Gitte Starup GST ver 

DNV-G. PS 







Randi Hesselberg Nedergaard-Hansen RNH Projektleder DNV 


CuraVita 

Carsten Dollerup CDO Rådgiver 

Torje Pedersen TPE Rådgiver 




Klyngegruppe 4: Laboratoriefunktioner 



Steen Jensen (Formand) SJE Ledende Overlæge Patologisk institut 

Annebirthe Bo Hansen ABH Ledende overlæge Klinisk biokemisk afdeling 

Annette Toft Jacobsen ATJ Bioanalytiker Klinisk biokemisk afdeling 

Birgit Thorkildsen Olesen BTO Bioanalytiker Patologisk institut 

Charlotte Lindegaard Hansen CLH Ledende Bioanalytiker Kl. immunologisk afdeling 

Helle Bang Rønnest HBR Bioanalytiker Nuklearmedicinsk afd. 

Karen Roed KRO Afd. Bioanalytiker Patologisk institut 

Karina Willemoes KWI Chefbioanalytiker Klinisk biokemisk afdeling 

Kirstine Marie Flæng Pedersen KFP Bioanalytikerundervise Kl. immunologisk afdeling 

Kirsten Rathkjen (AmiR) KRA Bioanalytiker Klinisk biokemisk afdeling 

Mikrobiologisk afdeling 

Midt-Vest, Hospitalsenhed 

Marianne Hedegaard Søndergård MHS Ledende Bioanalytiker Midt 

Mona Hoffmann Rosenbeck MHR Ledende bioanalytiker Klinisk biokemisk afdeling 

Philip Hojrizi PHO Farmaceut Hospitalsapoteket 

Mikrobiologisk afdeling 

Midt-Vest, Hospitalsenhed 

Tanja Maagaard Petersen TMP Bioanalytiker 


Midt 

Susanne Beck SBE ver 

DNV-G. PS 









CuraVita 

Hanne Kleppe Høifødt HKH Rådgiver 

Elin Søgnen ESO Rådgiver 


Torben Kjær TKJ Arkitekt 

Mogens Ravndrup MRA Ing. 


Klyngegruppe 5: Thorax-, kredløbs-, hormon-, bevægeapparatklyngen 



Bodil Overgaard Akselsen (Formand) BOA Ledende Oversygepl. Medicinsk afdeling 

Anne Birgitte Langsted Pedersen ALP Overlæge Medicinsk afdeling 

Annette Dam ADA Fælles tillidsrepr. 

Overlæge, speciale- 

Medicinsk afdeling 

Frank Jæger Johansen FJJ ansv Medicinsk afdeling 

Hanne Berg Fog HBF Afdelingssygeplejerske Medicinsk afdeling 

Hanne Sloth HSL Ergoterapeut Ergo- og fysioterapien 

Henny Færge Rabjerg HFR Afdelingssygeplejerske Medicinsk afdeling 

Jens Juel Christiansen JJC Overlæge Medicinsk afdeling 

Jens Lindberg JLI Overlæge Medicinsk afdeling 

Jesper Nørgaard Bech JNB Overlæge Medicinsk afdeling 

Lone Viggers LVI Ernæringschef Ernæringsenheden 

Mette Cramer Jensen MCJ Sygeplejerske Medicinsk afdeling 


Pernille Staal Thiesen PST Sygeplejerske 

ling 

Peter Seebach PSE Chefterapeut Ergo- og fysioterapien 



Tina Andersen TAN Lægesekretær 

ling 

Tina Holmgaard THO Ledende lægesekretær Medicinsk afdeling 


Steven Brantlov SBR ver 

DNV-G. PS 









CuraVita 

Jakob Duus JDU Rådgiver 

Stig Morten Jensen SMJ Rådgiver 

Maria Nørgaard Jensen MNJ Arkitekt 

(Annichen Fische) AFI Arkitekt 

Jakob Mariager JMA Ing. 


Klyngegruppe 6: Abdominalklyngen 



Elsebeth Borg Esmarch 

(Formand) EBE Ledende Oversygepl. Kirurgisk afdeling 

Annette Nordstrøm Jakobsen ANJ Afdelingssygeplejerske Kirurgisk afdeling 

Bente Lisbeth Vig BLV Afdelingssygeplejerske Medicinsk afdeling 

Bente Møller Pedersen BMP Oversygeplejerske Urologisk afd. 

Signe Kjærgaard Pedersen SKP Afdelingssygeplejerske Øre-, næse- og halsafdelingen 

Lisbeth Maj Dimpker Clausen LDC Afdelingssygeplejerske Gynækologisk-obstetrisk afdeling 

Karsten Margon Madsen KMM Afdelingssygeplejerske Kirurgisk afdeling 

Betina Funder Jeppesen BFJ Afdelingssygeplejerske Medicinsk afdeling 

Lis Marie Klostergaard LMK Afdelingssygeplejerske Øre-, næse- og halsafdelingen 


Elin Randrup ERA hedsass.(HMU) Anæstesiologisk afd. 

Inger Bækgård IBÆ Sygeplejerske (AmiR) Kirurgisk afdeling 

Susanne Gammelgaard SGA Afdelingssygeplejerske Ortopædkirurgisk afdeling 

Helle Hindkjær Østergaard HHØ Afdelingssygeplejerske Ortopædkirurgisk afdeling 


Elin Randrup ( FTR) ERA hedsass. Anæstesiologisk afd. 

Inger Bækgård (AmiR) IBÆ Sygeplejerske Kirurgisk afdeling 

Gitte Skov-Madsen GSM Medicoteknisk rådgiver 

DNV-G. PS 







Randi Hesselberg Nedergaard-Hansen 

RNH Projektleder DNV 

CuraVita 


Stig Morten Jensen SMJ Rådgiver 

Maria Nørgaard Jensen MNJ Arkitekt 

(Annichen Fische) AFI Arkitekt 


(Pernille Walløe) PWA Ing. 


Klyngegruppe 7. Familieklyngen 



Ann Fogsgaard (Formand) AFO Chefjordemoder Gynækologisk-obstetrisk afdeling 

Bente Hansen BHA Afdelingssygeplejerske Gynækologisk-obstetrisk afdeling 

Britt Hauris Akhsas BHA Jordemoder Gynækologisk-obstetrisk afdeling 

Dagny Solveig Kloster Pedersen DKP Oversygeplejerske Pædiatrisk afdeling 

Deirdre Mary Maguire Toft DMT Ledende Terapeut Ergo- og fysioterapien 

Dorthe Elisabeth Lejbølle DEL Sygeplejerske Pædiatrisk afdeling 

Jane Heidi Boris JHB Overlæge, specialeansv Gynækologisk-obstetrisk afdeling 

Lisbeth Velling Andersen LVA Afdelingssygeplejerske Pædiatrisk afdeling 

Sonja Hougaard SHO Afdelingssygeplejerske Pædiatrisk afdeling 

Nana Thrane NTH Ledende overlæge Pædiatrisk afdeling 

Gurli Erikke Wolf GEW Afdelingssygeplejerske Pædiatrisk afdeling 

Gitte Skov Petersen GSP Ledende lægesekretær Børneafdelingen 

Signe Elmstrøm Lauritsen SEL Vicechefjordemoder Gynækologisk-obstetrisk afdeling 

Ulla Ørskov Jespersen UØJ Social- & Sundhedsass. Gynækologisk-obstetrisk afdeling 

Kasper Dall KDA Medicoteknisk rådgiver 

DNV-G. PS 










CuraVita 


Gro Hjorthol GHJ Rådgiver 


Rune Madsen RMA Arkitekt 

Jesper Grauballe JGR Ing. 


Klyngegruppe 8: Fællesfunktioner 



Lasse Plougstrup Hansen 

(Formand) 

LPH HR-chef Staben 

Gitte Kjær Nielsen GKN Ledende oversygeplejerske Neurologisk 

Hans-Jørgen Bøge Frederiksen HBF Ledende overlæge Kirurgisk 

Berit Korsbæk BKO Ledende lægesekretær Gynækologisk-obstetrisk afdeling 

Nora Boni Jakobsen NBJ Ledende lægesekretær Røntgenafdelingen 

Birgitte Egholm Jakobsen BEJ Klinisk sygeplejerske specialist 

Medicinsk Afdeling 

Deidre M. M. Toft DMT Ledende terapeut Ergo- og fysioterapien 

Britt Hauris Akhsas BHA Jordemoder og tillidsrepræsentant 


Nikolai Hoffmann-Petersen NHP Reservelæge Medicinsk Afdeling 

Martin Sundbæk Johansen MSJ Udvikl.- og kva.kons. Driftsafdelingen 

Jan Ole Olesen Serviceleder Driftsafdelingen 

Agnethe Clemmensen ACL Udviklingskonsulent Psykiatrien 

Sven Hagen Madsen SHM Specialkonsulent Psykiatrien 

Maj-Britt Stobberup MBS Arbejdsmiljøkonsulent Staben 

Dorthe Niewald DIN Økonomimedarbejder Staben 

Kate Gahner Larsen KGL Lønmedarbejder Staben 

June Anita Ejlersen JAE Afdelingslæge Nuklearmedicinsk afd. 

Anette Kærgaard AKÆ Overlæge/Souschef Arbejdsmedicinsk klinik 

Lone Langkjær Lauritsen LLL Lægesekretær Kirurgisk afdeling 

Birthe Lund Nørgaard BLN Lægesekretær og tillidsrepræsentant 

Medicinsk Afdeling 

Sygeplejeske / Arbejdsmiljø- Medicinsk Dagafsnit 

Anette Maabjerg AMA repræsentant 

DNV-G. PS 









CuraVita 


Gro Hjorthol GHJ Rådgiver 



Elisabeth Eriksen EER Arkitekt 



Klyngegruppe 9: Service- og logistikklyngen 



Jens Peter Østergaard (Formand) JPØ Driftchef Driftsafdelingen 

Alex Kallerup AKA Håndværker Driftsafdelingen 

Anders Knudsen AKN Apoteker Hospitalsapoteket 

Conny Grave Storgaard CGS Afdelingsøkonoma Driftsafdelingen 

Gitte Møller GMØ Ledende Bioanalytiker Patologisk institut 

Inger Engedal IEN Ledende Bioanalytiker Klinisk biokemisk afdeling 

Kurt Nielsen KNI Portør Driftsafdelingen 

Marianne Bjørn MBJ Sygeplejerske Røntgenafdelingen 

Martin Sundbæk Johansen MSJ Udvikl.- og kva.kons. 


Driftsafdelingen 

Rita Staunstrup Kirkegaard RSK hedsass. Gynækologisk-obstetrisk afdeling 

Thorkil Vandborg TVA Afdelingsleder Teknisk afdeling 

Hanne Vennevold Sahl HVS Økonoma Driftsafdelingen 

Klaus Bergulf KBE Medicoteknisk rådgiver 

DNV-G. PS 










CuraVita 

Hanne Kleppe Høifødt HKH Rådgiver 

Elin Søgnen ESO Rådgiver 


Karsten Westmark KWE Arkitekt 

Pernille Walløe PWA Ing. 


11 BILAG 2. PRAKTISK INFORMATION VEDR. BRUGEN AF BYGGEWEB 

11.1 Download af filer/dokumenter- via mailadvisering 

Her følger et eksempel på, hvordan man henter/downloader en fil: 

Som oprettet bruger på Byggeweb modtager man minimum én gang i døgnet en mail med besked om 

filer, der er udgivet og frigivet i sit fordelingsområdet. 

Åbn mailen fra Byggeweb i indbakken 

Tryk på filnavnet til den fil, der ønskes downloadet eller åbnet. 

Indtast brugernavn og password. 

Følgende skærmbillede fremkommer: 

Gem filen på egen computer eller et netværksdrev - tryk Gem filen 

Tryk Gem og Gem igen, når den ønskede placering til filen er fundet. 

Filen er nu downloadet til den ønskede placering. 

11.2 Adgang direkte til Byggeweb 

Her følger et eksempel på, hvordan man henter/downloader en fil ved at logge på Byggeweb: 

Link: www.byggeweb.dk 

Login på DNV Gødstrup 


Derefter markeres DNV Gødstrup Projektweb for adgang til egne fordelingslister 


Download/åbn filer 

Marker Fordelingsområde 

Her vil de fordelingslister man har adgang til være tilgængelige. 

Under egne fordelingslister trykkes på ”alle filer” og dokumentoversigten vil vise sig – klar til evt. 

download. Såfremt materiale skal downloades markeres de filer der skal downloades og der vil blive 

generes en zip fil. Zip filen gemmes på egen pc og udpakkes efterfølgende. 

Ved visning/download af en enkelt fil trykkes på åbn og der er mulighed for både åbn/gem. 


1 

2 

3 

3 

Ved evt. tvivlsspørgsmål – kontakt Lone Sand fra Curavita mob. +45 5077 7265 eller Finn Brødbæk 

fra Region Midt mob. +45 2037 3350

Kommissorium - Det nye hospital i Vest - Region Midtjylland

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?