Studieordning 11/12 - Læreruddannelsen Blaagaard/KDAS
Studieordning 11/12 - Læreruddannelsen Blaagaard/KDAS
Studieordning 11/12 - Læreruddannelsen Blaagaard/KDAS
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Studieordning</strong> 20<strong>12</strong>-2013 <strong>Blaagaard</strong>/<strong>KDAS</strong><br />
Gældende for årgang 20<strong>11</strong> og årgang 20<strong>12</strong><br />
INDHOLD<br />
1. Generelle forhold ............................................................................................................................................. 4<br />
1.1 Gyldighed .................................................................................................................................................... 4<br />
1.2 Uddannelsens tilrettelæggelse ................................................................................................................... 4<br />
1.3 Profil og fokusområder ............................................................................................................................... 7<br />
1.4 Uddannelsens opbygning og struktur ........................................................................................................ 8<br />
1.4 Fagene og ressourcefordeling .................................................................................................................... 9<br />
2. Generelle forhold ...........................................................................................................................................10<br />
2.1 Generelle bestemmelser for fag ...............................................................................................................10<br />
2.2 Projekter og særforløb i uddannelsen ......................................................................................................13<br />
2.3 International linje .....................................................................................................................................13<br />
3. Fagtekster og særlige forløb ...........................................................................................................................15<br />
Praktik .............................................................................................................................................................15<br />
Kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab ...................................................................................21<br />
De pædagogiske fag .......................................................................................................................................22<br />
Almen didaktik ................................................................................................................................................23<br />
Psykologi .........................................................................................................................................................25<br />
Pædagogik ......................................................................................................................................................27<br />
Dansk ..............................................................................................................................................................29<br />
Dansk – fællesforløb .......................................................................................................................................29<br />
Dansk – aldersspecialisering mod begynder- og mellemtrin .........................................................................31<br />
Dansk – aldersspecialisering mod mellem- og sluttrin ...................................................................................32<br />
Matematik ......................................................................................................................................................33<br />
1
Matematik – fællesforløb rettet mod mellemtrinnet ....................................................................................33<br />
Matematik – aldersspecialisering mod begynder- og mellemtrin .................................................................36<br />
Matematik – aldersspecialisering mod mellem- og sluttrin ...........................................................................38<br />
Naturfagligt fællesforløb kombineret med Natur/teknik ...............................................................................40<br />
Engelsk ............................................................................................................................................................43<br />
Historie, 72 ECTS/1,2 årsværk ........................................................................................................................45<br />
Historie, 36 ECTS/0,6 årsværk ........................................................................................................................48<br />
Idræt, 72 ECTS/1,2 årsværk ............................................................................................................................50<br />
Idræt, 36 ECTS/0,6 årsværk ............................................................................................................................53<br />
Billedkunst ......................................................................................................................................................55<br />
Biologi .............................................................................................................................................................57<br />
Dansk som andetsprog ...................................................................................................................................59<br />
Fysik/kemi .......................................................................................................................................................61<br />
Geografi ..........................................................................................................................................................63<br />
Hjemkundskab ................................................................................................................................................65<br />
Kristendomskundskab/religion ......................................................................................................................68<br />
Materiel design ...............................................................................................................................................69<br />
Musik ..............................................................................................................................................................71<br />
Natur/teknik ...................................................................................................................................................74<br />
Samfundsfag ...................................................................................................................................................76<br />
Specialpædagogik ...........................................................................................................................................78<br />
Tysk .................................................................................................................................................................80<br />
UCCs fælles tværproffessionelle element ......................................................................................................83<br />
<strong>Læreruddannelsen</strong>s professionsbachelorprojekt ...........................................................................................85<br />
Kursus i færdselslære, inklusive førstehjælp ..................................................................................................87<br />
Kursus i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab ...................................................................88<br />
Kursus i uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering ..................................................................89<br />
2
Det praktisk-musiske kursus ...........................................................................................................................90<br />
Kursus i skrivning og retorik for studerende, der ikke har valgt linjefag i dansk ...........................................91<br />
4. Eksamen ..........................................................................................................................................................92<br />
4.1 Eksamen ....................................................................................................................................................92<br />
4.2 Afløsning ...................................................................................................................................................99<br />
4.3 Klager ........................................................................................................................................................99<br />
4.4 Lydoptagelser af egen mundtlig prøve ...................................................................................................100<br />
4.5 Anvendelse af it ved skriftlige prøver. ....................................................................................................101<br />
4.6 Uregelmæssigheder under prøver .........................................................................................................102<br />
5. Regler ............................................................................................................................................................103<br />
5.1 Rammer og vilkår for organisering af undervisning m.m. ......................................................................103<br />
5.2 Adgangskrav til linjefagene .....................................................................................................................105<br />
5.3 Studietid og deltagelseskrav ...................................................................................................................107<br />
5.4 Orlov .......................................................................................................................................................<strong>11</strong>0<br />
5.5 Udlandsophold, meritregler samt overførsel fra andre uddannelsesinstitutioner ................................<strong>11</strong>0<br />
5.6 Studieprodukter......................................................................................................................................<strong>11</strong>1<br />
6. Bilag ..............................................................................................................................................................<strong>11</strong>3<br />
6.1 Lovgrundlag ............................................................................................................................................<strong>11</strong>3<br />
6.2 Retningslinjer ..........................................................................................................................................<strong>11</strong>4<br />
3
1. GENERELLE FORHOLD<br />
1.1 GYLDIGHED<br />
Denne studieordning er gældende for alle studerende på <strong>Læreruddannelsen</strong> <strong>Blaagaard</strong>/<strong>KDAS</strong> på ordinær<br />
læreruddannelse efter 2006-loven, årgang 20<strong>11</strong> og efterfølgende årgange.<br />
Fagteksterne gælder både for ordinære lærerstuderende for meritlæreruddannelsen og for enkeltfagsstuderende,<br />
dog med de gældende undtagelser for merit- og enkeltfagsstuderende beskrevet i særskilt studieordning.<br />
1.2 UDDANNELSENS TILRETTELÆGGELSE<br />
Formål<br />
Den overordnede hensigt med læreruddannelsen på <strong>Blaagaard</strong>/<strong>KDAS</strong> følger Lov om uddannelsen til professionsbachelor<br />
som lærer i folkeskolen: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=25<strong>11</strong>3<br />
<strong>Læreruddannelsen</strong> på <strong>Blaagaard</strong>/<strong>KDAS</strong> er professionsrettet og skal give de studerende faglige, pædagogiske<br />
og praktiske forudsætninger for at kunne virke som lærer i folkeskolen og anden undervisning.<br />
Uddannelsen skal bidrage til den enkelte studerendes personlige udvikling samt interesse for og evne til at<br />
medvirke i et demokratisk samfund.<br />
Uddannelsen skal give den studerende grundlag for at kunne fortsætte med videre studier.<br />
Fysiske rammer<br />
<strong>Læreruddannelsen</strong> <strong>Blaagaard</strong>/<strong>KDAS</strong> er beliggende i naturskønne omgivelser, og der er gode muligheder for<br />
at udnytte udeområderne til både undervisning og sociale sammenhænge. <strong>Blaagaard</strong>/<strong>KDAS</strong> er nabo til en<br />
folkeskole, som også er en af vores mange praktikskoler.<br />
Bygningerne har lyse lokaler med plads til mange forskellige aktiviteter og initiativer. Her er åbent fra 7-22,<br />
og længere endnu efter aftale. Der er gode undervisnings- og værkstedsfaciliteter til de forskellige fag og<br />
studiemiljøet understøttes med trådløs opkobling og plads til selvstændige aktiviteter og gruppearbejde.<br />
Lærerkompetencer som mål<br />
Målet på <strong>Læreruddannelsen</strong> på <strong>Blaagaard</strong>/<strong>KDAS</strong> er, at den studerende bliver en reflekterende praktiker, som<br />
undersøger og reflekterer over sin egen og andres undervisning med henblik på at udvikle den. En professionel<br />
lærer har handlekompetence og udfører sit arbejde på baggrund af viden, færdigheder og holdninger.<br />
Læreren skal kunne forene faglige, sociale og etiske aspekter i sine handlinger og kunne vurdere, hvordan<br />
man kan handle i komplekse situationer.<br />
4
Professionelle lærerkompetencer omfatter faglig viden på højt niveau, baseret på relevant viden fra national<br />
og international forskning og udvikling. Desuden er tre kompetenceområder centrale:<br />
Relationskompetence – til at forholde sig til elever, forældre og kolleger<br />
Ledelseskompetence – til at lede grupper og processer<br />
Almen- og fagdidaktisk kompetence – til at forestå undervisning og læring<br />
Opbygningen af disse kompetencer kræver både viden og træning, og det skal foregå både på uddannelsen<br />
og på skolerne.<br />
I løbet af uddannelsens fire år tager den studerende i stigende omfang selvstændig stilling til undervisningens<br />
indhold og udførelse på såvel uddannelsen som i skolen. Omdrejningspunktet for uddannelsen er faget<br />
praktik med særlige kompetencemål, som hele uddannelsen forholder sig til, ligesom den studerende vil<br />
være i direkte kontakt med skoler på andre måder udover praktikfaget.<br />
Indhold<br />
<strong>Læreruddannelsen</strong> på <strong>Blaagaard</strong>/<strong>KDAS</strong> er 4-årig, og kernen i uddannelsen er linjefag, pædagogiske fag og<br />
praktikperioder. I de pædagogiske fag tilegner de studerende sig generelle forudsætninger for at kunne planlægge,<br />
gennemføre og evaluere undervisning. I linjefagene arbejder de studerende fagligt og fagdidaktisk<br />
med henblik på at kunne varetage undervisning i skolen. I praktikken får de studerende et indblik i skolens<br />
virkelighed, og de prøver kræfter med forskellige aspekter af lærerens arbejdsområder. Uddannelsen tilbyder<br />
desuden en række andre kurser og forløb, som den studerende selv kan sætte sammen med henblik på<br />
at lave sin egen særlige lærerprofil.<br />
Øvelsesplads for læreprocesser<br />
<strong>Læreruddannelsen</strong> <strong>Blaagaard</strong>/<strong>KDAS</strong> forventer, at den studerende deltager på fuld tid i studiet, som omfatter<br />
andet og mere end den skemalagte undervisning. Den studerende afprøver sig selv som formidler, vejleder<br />
og underviser i såvel den daglige virksomhed på <strong>Læreruddannelsen</strong> <strong>Blaagaard</strong>/<strong>KDAS</strong> som på de forskellige<br />
tilknyttede skoler. Den studerende arbejder både individuelt og i studiegrupper for at lære at varetage selvstændige<br />
læreropgaver såvel som opgaver der samarbejdes om.<br />
I et professionsrettet studiemiljø støtter de studerende hinanden i at lære og udvikle deres potentialer for<br />
også på denne måde at opnå større indsigt i læring. <strong>Læreruddannelsen</strong> <strong>Blaagaard</strong>/<strong>KDAS</strong> har et studiemiljø<br />
med stor diversitet og mangfoldighed på dag- såvel som aftenafdeling. Studerende skal lære at agere i denne<br />
mangfoldighed af kulturer og erfaringsbaggrunde og opbygge kompetence til at kunne arbejde professionelt<br />
med tilsvarende mangfoldighed i skolen.<br />
<strong>Læreruddannelsen</strong> <strong>Blaagaard</strong>/<strong>KDAS</strong> er en øvelsesplads for læreprocesser, hvor den studerende får mulighed<br />
for at deltage i mange forskellige samværsformer med henblik på at opbygge personlige og professionelle<br />
kompetencer. De forskellige læringsrum kan beskrives således:<br />
5
Undervisningsrum er styret af underviseren og rettet mod et bestemt indhold, som skal læres, fx som i traditionel<br />
undervisning eller på ekskursioner.<br />
Studierum har stadig fokus på et bestemt indhold, men arbejdet med at tilegne sig indholdet er styret af den<br />
studerende selv, fx gennem ekstra læsning af teori, som ikke gennemgås i undervisningen.<br />
Opgaverum gives af underviseren, men har fokus på et fagligt problem, som den studerende skal løse, f.eks.<br />
ved at foretage selvstændige undersøgelser i skolen.<br />
Projektarbejdsrum kræver selvstændig styring af den studerende og har fokus på et problem, f.eks. i uddannelsens<br />
afsluttende bachelorprojekt, hvor den studerende selv finder teori og laver undersøgelser i skolen.<br />
Evaluering af de studerendes læringsudbytte<br />
STUDIERUM PROJEKTRUM<br />
UNDERVISNINGS- OPGAVERUM<br />
RUM<br />
Den studerendes læringsudbytte og udvikling bliver fulgt gennem en række forskellige evalueringsformer,<br />
f.eks. respons på studieprodukter, vejledningssamtaler enkeltvis og i grupper, fremlæggelser og respons fra<br />
medstuderende, portfolioforløb, systematisk individuel refleksion og samarbejdet med mentorer.<br />
6
1.3 PROFIL OG FOKUSOMRÅDER<br />
<strong>Læreruddannelsen</strong> på <strong>Blaagaard</strong>/<strong>KDAS</strong> er et levende uddannelsessted, hvor de studerende løbende bliver<br />
inddraget i at udvikle særlige fokusområder.<br />
Tilknytning til folkeskolens praksis<br />
<strong>Læreruddannelsen</strong> <strong>Blaagaard</strong>/<strong>KDAS</strong> inddrager professionens praksis på flere måder gennem læringskorridorer<br />
mellem uddannelsen og skolen.<br />
- Skoletilknytning. Den studerende på DAG vil være i direkte kontakt med skoleverdenen i faglige og<br />
tværfaglige forløb. Underviserne tilrettelægger en undervisning, der faciliterer, inddrager og anvender<br />
skoletilknytning.<br />
Skoletilknytningen kan antage forskellige former, eksempelvis venskabsklasser, trainee-ordninger,<br />
afgrænsede projekter på skolen samt undersøgelse og beskrivelse af skolens praksis. Skoletilknytning<br />
kan desuden foregå virtuelt gennem video og digitale medier.<br />
- Praktik. Faget praktik er et af læreruddannelsens omdrejningspunkter, og det har derfor en grundlæggende<br />
betydning for uddannelsens professionsrettede karakter. Faget kobler dermed undervisningen<br />
i uddannelsens øvrige fag og den studerendes arbejde på praktikskolen.<br />
Praktikken kan afvikles både i hele uger eller som fleksibel praktik, hvor den studerende for eksempel<br />
er i praktik i faste ugentlige dage gennem flere uger.<br />
- Mentorordning. Den enkelte studerende følges i praktikforløb hvert studieår gennem en mentorordning<br />
i tæt samarbejde mellem uddannelsen og tilknyttede praktikskoler. Mentorordningen omhandler<br />
både praktikken og den studerendes studiefaglige forløb.<br />
International orientering<br />
<strong>Læreruddannelsen</strong> <strong>Blaagaard</strong>/<strong>KDAS</strong> er internationalt orienteret med en international linje på DAG, tværfaglige<br />
forløb omkring internationalisering, studieforløb på engelsk, udenlandske gæstelærere samt længerevarende<br />
studiebesøg af udenlandske studerende. Det er muligt at læse dele af lærerstudiet i udlandet, ligesom<br />
uddannelsen kan omfatte studieture, ekskursioner og samarbejde med udenlandske institutioner. Den studerende<br />
skal lære at varetage en internationalt orienteret undervisning i folkeskolen, fordi vi lever i en globaliseret<br />
verden.<br />
IT<br />
<strong>Læreruddannelsen</strong> <strong>Blaagaard</strong>/<strong>KDAS</strong> arbejder med IT med henblik på, at den studerende udvikler ITkompetencer<br />
til brug for undervisning, formidling og samarbejde. Arbejdet med disse dimensioner er centralt<br />
i alle fag. De studerende skal arbejde med de didaktiske muligheder, IT giver for udvikling af nye erkendelsesformer<br />
og arbejdsmåder i det enkelte fag. De studerende skal holde sig orienteret på elektroniske<br />
7
platforme og at indgå i samarbejde med lærere og medstuderende digitalt. Formidling af fagligt indhold og<br />
studiemæssigt samarbejde via IT er centralt i uddannelsen, og de studerende forventes derfor at anvende<br />
egen bærbar computer i forbindelse med studiet.<br />
Innovation<br />
<strong>Læreruddannelsen</strong> <strong>Blaagaard</strong>/<strong>KDAS</strong> arbejder med kreativitet og innovation i særlige projektforløb som introcamp,<br />
solutioncamp, praktisk-musisk kursus. De studerende skal lære selv at arbejde innovativt som lærere.<br />
De skal desuden kunne anvende metoder, der udvikler elevers systematiske arbejde med idéudvikling og<br />
opbygger elevernes innovative og kreative kompetencer og virkelyst.<br />
1.4 UDDANNELSENS OPBYGNING OG STRUKTUR<br />
Nedenstående modul viser strukturen i den ordinære læreruddannelse på <strong>Blaagaard</strong>/<strong>KDAS</strong>. Tallene angiver<br />
årsværksfordelingen.<br />
Skema for undervisning og årsplanen med placering af praktik- og projektperioder samt særlige kurser og forløb<br />
offentliggøres på intranettet omkring 1. maj forud for et kommende studieår, dog med forbehold for ret til ændringer.<br />
Placering af praktikperioder og skemapositioner fastsættes for et studieår ad gangen.<br />
I særlige tilfælde kan det være nødvendigt at placere aktiviteter udenfor skemapositionerne. Herunder vejledning<br />
og studieture/ekskursioner.<br />
DAG og AFTEN<br />
1. år 2. år 3. år 4. år<br />
Linjefag 1 0,6 Linjefag 1 0,6<br />
Almen didaktik 0,18 Psykologi 0,18 Pædagogik 0,18 Bachelor 0,17<br />
KLM 0,28<br />
Enten* Linjefag 2 0,2 Linjefag 2 0,4<br />
Linjefag 3 0,2 Linjefag 3 0,4<br />
Eller* Linjefag 2 0,6 Linjefag 2 0,6<br />
Praktik 0,<strong>12</strong>5 Praktik 0,<strong>12</strong>5 Praktik 0,175 Praktik 0,175<br />
2 små linjefag 1,185 1,105 0,955 0,745<br />
1 stort linjefag: 1,185 0,905 0,955 0,945<br />
* Der vælges enten to linjefag på 0,6 årsværk (linjefag 2 & 3) eller et stort linjefag på 1,2 årsværk (linjefag 2)<br />
8
1.4 FAGENE OG RESSOURCEFORDELING<br />
Uddannelsen varer 4 år svarende til 240 point i European Credit Transfer System (ECTS-point). I uddannelsen<br />
indgår der praktik i et omfang svarende til 36 ECTS-point. Praktikken tilrettelægges over 24 uger for daguddannelsen<br />
og 20 uger for aften-uddannelsen. Uddannelsens længde angiver det antal studenterårsværk,<br />
der skal lægges til grund for planlægningen af uddannelsen. Et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et<br />
år og svarer til 60 ECTS-point.<br />
Uddannelsen giver ret til betegnelsen professionsbachelor som folkeskolelærer. Betegnelsen på engelsk er<br />
Bachelor of Education.<br />
Uddannelsen omfatter følgende fag mv., som indgår med de angivne ECTS-point og årsværksvægt:<br />
Fag ECTS-point Årsværk<br />
De pædagogiske fag 33 0,55<br />
Kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab 17 0,28<br />
Linjefag 144 2,4<br />
Professionsbachelorprojekt 10 0,17<br />
Praktik 36 0,6<br />
Tværprofessionelt element – sammensat af elementer fra<br />
de øvrige fag<br />
8 0,13<br />
Samlet studiebelastning: 240 ECTS samt 8 ECTS for tværprofessionelt modul.<br />
Undervisningstimetallet og vejledningstimer følger de vejledende timetal fra undervisningsministeriet, se<br />
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=<strong>12</strong>4492#K2, § 4<br />
Undervisningstimetal angiver antal lektioner á 45 min. typisk på hold.<br />
Vejledningstimer angiver det antal vejledningstimer á 45 min, den studerende kan forvente at møde alene<br />
eller i grupper.<br />
I tilfælde af holdstørrelser under 14 vil undervisningstimetallet blive justeret i nedadgående retning.<br />
<strong>Læreruddannelsen</strong> på <strong>Blaagaard</strong>/<strong>KDAS</strong> er et fuldtidsstudium. Udover ovenstående timetal, som den studerende<br />
mindst kan forvente at møde, forventes den studerende selvstændigt at arbejde med studiets indholdselementer<br />
i form af forberedelse til undervisning, skriftligt arbejde, studiegruppearbejde, selvstudie<br />
m.v.<br />
9
2. GENERELLE FORHOLD<br />
2.1 GENERELLE BESTEMMELSER FOR FAG<br />
Nedenstående områder er alle fag forpligtede på jf. bekendtgørelsen med mindre andet fremgår.<br />
Udmøntningen af områderne skal fremgå af fagenes studieplaner, som udarbejdes i et samarbejde mellem<br />
lærere og studerende.<br />
1. Skoletilknytning på dagafdelingen (fastlagt af <strong>Blaagaard</strong>/<strong>KDAS</strong>)<br />
Skoletilknytning er et centralt element i ambitionen om at udvikle og styrke læreruddannelsen på<br />
<strong>Blaagaard</strong>/<strong>KDAS</strong> som en professionsrettet uddannelse. Det uddannelsesmæssige mål er, at skolens<br />
virkelighed bliver en del af den daglige undervisning i læreruddannelsen og dermed styrker<br />
læreruddannelsen som praksisnær, professionsrettet uddannelse.<br />
De studerendes læring er det centrale omdrejningspunkt i forbindelse med skoletilknytning, men det er<br />
herudover en pointe at såvel undervisere ved læreruddannelsen som lærere ved de tilknyttede<br />
praktikskoler via projekterne udvikler ny viden og inspireres.<br />
I skoletilknytningsprojekterne sker dette ved at en del af de studerendes studietid i linjefagene, herunder<br />
0,1 samarbejdet, forankres i konkrete projekter, der udvikles i og involverer et samarbejde mellem studerende,<br />
undervisere på <strong>Blaagaard</strong>/<strong>KDAS</strong> og lærere og elever i skolen. Undervisere i linjefag på <strong>Blaagaard</strong>/<strong>KDAS</strong><br />
tilrettelægger en undervisning, der faciliterer, inddrager og anvender skoletilknytning.<br />
Skoletilknytning er ikke en del af praktik og omvendt. Skoletilknytning finder som praktik i vid udstrækning<br />
sted i skolen, og selv om en del skoletilknytningsprojekter finder sted på de studerendes praktikskole,<br />
er der i praktikken og i skoletilknytnings-projekterne tale om forskellige betingelser for læring og<br />
dermed om to forskellige læringsrum.<br />
2. Samspil mellem praktik og læreruddannelsens øvrige fag<br />
Den studerendes arbejde med mål, dokumentation og evaluering af egen læring og lærerfaglige udvikling<br />
i praktikken er et fællesområde for praktikken og læreruddannelsens øvrige fag.<br />
Forudsætninger for observation, analyse og dokumentation af lærervirksomhed, herunder undersøgelse<br />
af undervisning, samarbejde og kommunikation i skolen udvikles i samarbejde mellem praktikken og uddannelsens<br />
øvrige fag gennem alle studieår.<br />
Med udgangspunkt i praktik arbejder den studerende med elevers skrive- og læsekompetence i forhold<br />
til faglige tekster.<br />
3. IT<br />
I alle fag skal der gennemføres undervisningsforløb, hvor den studerende får erfaring med og oplever ITbaseret<br />
og -understøttet undervisning.<br />
4. Innovation<br />
I linjefagene skal der indgå overvejelser om stimulering af skoleelevers systematiske arbejde med idéudvikling<br />
og iværksætteri i et tværfagligt samspil blandt skolefagene. Den studerende skal i uddannelsen<br />
10
anvende metoder og samarbejdsformer, der kan udvikle skoleelevers innovative kompetencer, herunder<br />
vilje og evne til i et tværfagligt samspil at tænke kreativt og udvise virkelyst.<br />
5. Varierede undervisningsformer<br />
Undervisningen skal indeholde en varieret vifte af undervisnings- og arbejdsformer af relevans for lærerjobbet.<br />
6. Evaluering og dokumentationsformer<br />
Der skal i alle fag arbejdes med de evaluerings- og dokumentationsformer, som anvendes i folkeskolen,<br />
således at den studerende opnår færdighed i at anvende disse.<br />
a. I linjefagene arbejdes med konkrete evaluerings- og testmetoder, herunder de nationale test, af relevans<br />
for tilhørende skolefag.<br />
b. I de pædagogiske fag arbejdes med teoretisk indsigt i og praktisk kompetence til at begrunde, planlægge,<br />
gennemføre og anvende evaluering af undervisningsaktiviteter.<br />
Hovedformålet med systematisk evaluering af undervisning er udvikling af undervisning med henblik på<br />
øget læringsudbytte hos de studerende. Et underliggende mål er, at de studerende arbejder eksemplarisk<br />
med evaluering i forhold til fremtidig brug af evaluering i skolen.<br />
Evaluering af undervisning kan ske via en række forskellige evalueringsmetoder. Genstand for evalueringen<br />
er undervisningens indhold og form og de studerendes arbejdsindsats og læringsudbytte set i forhold<br />
til de mål, der er opsat for de pågældende forløb. Evalueringerne sker på initiativ af underviseren,<br />
og det konkrete indhold drøftes med de studerende.<br />
Evaluering kan ske løbende, men der gennemføres en evaluering ca. midtvejs i et studieår på alle hold,<br />
og konklusionen på evalueringen skal efterfølgende formidles på det enkelte holds konference og til ledelsen.<br />
7. Det pædagogiske element i de obligatoriske linjefag (”0,2-samarbejdet”) (fastlagt af <strong>Blaagaard</strong>/<strong>KDAS</strong>)<br />
I alle fag skal der gennemføres undervisningsforløb, hvor den studerende får erfaring med og oplever ITbaseret<br />
og -understøttet undervisning [Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer<br />
i folkeskolen, BEK nr. 562 af 01/06/20<strong>11</strong> § 26]<br />
Mål<br />
Målet er, at de studerende udvikler kompetencer til at anvende fagdidaktiske kundskaber og færdigheder<br />
i samspil med almendidaktiske, pædagogiske og psykologiske teorier med henblik på at håndtere<br />
undervisning i linjefaget i en konkret praksis og forholde sig analytisk og reflekterende til praksis.<br />
Centralt er samspillet mellem teori og praksis og mellem fag- og almendidaktik.<br />
Indhold<br />
Emner og temaer på henholdsvis fællesforløb og aldersspecialiseringsforløb skal ses i en sammenhæng,<br />
således at der medtænkes en progression i arbejdet med emnerne og temaerne.<br />
Overordnet tema for begge årgange er analyse og refleksion over praksis.<br />
<strong>11</strong>
0,2-samarbejdet skal indeholde pædagogiske og fagdidaktiske elementer fra linjefagets CKF, der udvælges<br />
i fællesskab af undervisere i linjefag og 0,2 samarbejde. De udvalgte elementer skal fremgå af studieplanen.<br />
Desuden kan 0,2-samarbejdet trække på pædagogiske og almendidaktiske emner og temaer fra dels<br />
praktikkens syv indholdsområder og dels fra de pædagogiske fags CKF.<br />
8. Undersøgelseskompetencer (fastlagt af <strong>Blaagaard</strong>/<strong>KDAS</strong>)<br />
Igennem studiet indgår der forskellige metoder til indsamling og bearbejdning af empiri om temaer og<br />
problemstillinger af betydning for professionsfeltet. Linjefagene er forpligtet på et projektforløb med oplæg<br />
ved inddragelse af ressourcepersoner, forberedelse af konkret undersøgelse/empiriindsamling, analyse<br />
af indsamlede data, formidling af resultater.<br />
I forbindelse med projektforløbet skal der afleveres et obligatorisk produkt svarende til et omfang på 3-5<br />
normalsider. Produktet kan antage forskellige former og skal præsenteres i forbindelse med projektforløbet.<br />
Produktkravet beskrives nærmere i oplægget til forløbet.<br />
Produktet indgår som en del af deltagelseskravene i linjefaget forud for indstilling til eksamen.<br />
Første årgang: Der arbejdes med fokus på observation.<br />
Anden årgang: Der arbejdes med en kvantitativ metode (måling/test).<br />
Tredje årgang: Der arbejdes med kvalitative interview som metode.<br />
9. Fællesfag (KLM og pædagogiske fag) er forpligtede på<br />
a. at arbejde med de særlige forhold, der gør sig gældende i relation til udsatte børn, herunder forebyggelse<br />
af og indsatsen mod overgreb på børn og omsorgssvigt i øvrigt.<br />
b. at arbejde med klasseledelse og emner, der vedrører skole-hjem-samarbejdet.<br />
10. Linjefag er jf. bekendtgørelsen forpligtet på<br />
a. at arbejde med fagets muligheder for at bidrage til udviklingen af børns mundtlige og skriftlige<br />
sprogfærdighed, herunder faglig læsning.<br />
<strong>12</strong>
2.2 PROJEKTER OG SÆRFORLØB I UDDANNELSEN<br />
BIBLIOTEKSINTRODUKTION<br />
I studiets første semester gennemføres et introduktionsforløb til brug af biblioteker.<br />
KURSUS I INFORMATIONSSØGNING<br />
På første årgang af studiet gennemføres et kursus i informationssøgning.<br />
PLUSFAG<br />
Første årgang, DAG tilbydes PLUSfag med ekstra undervisning og aktiviteter indenfor særlige emner. Fuldført<br />
forløb udløser et professionsdiplom.<br />
CAMPS<br />
Første årgang tilbydes introcamp som start på studiet. Introcamp er et kort, intensivt forløb, hvor der løses<br />
pædagogiske problemstillinger opstillet af folkeskoler. Arbejdsformen er en styret og faciliteret kreativinnovativ<br />
proces, hvor samarbejde i grupper er centralt.<br />
Tredje årgang DAG tilbydes solution camp. Solution camp er et lidt længere, intensivt forløb, hvor der også<br />
løses pædagogiske problemstillinger indenfor et specifikt område. Arbejdsformen er ligeledes kreativeinnovative<br />
processer med fokus på, at der skal findes konkrete løsninger, som folkeskolen kan anvende.<br />
TVÆRPROFESSIONELLE ELEMENT<br />
UCC udbyder et tværgående uddannelseselement under betegnelsen UCCs fælles tværprofessionelle element.<br />
Elementet er obligatorisk i alle professionsuddannelser i UCC og udløser 4,5 ECTS-point af de i alt 8<br />
ECTS-point, som det tværprofessionelle element udgør i læreruddannelsen. De resterende 3,5 ECTS point er<br />
integreret i de pædagogiske fag. SE yderligere information i kapitel 3, fagtekster og særlige forløb.<br />
2.3 INTERNATIONAL LINJE<br />
Linjens identitet<br />
Den internationale linje har som en integreret del af undervisningen særlig fokus på den internationale og<br />
globale dimension, herunder kulturanalyse og -forståelse, kulturel identitet, globalisering, multikulturalisme,<br />
transnationale forhold og kontakt og samarbejde på tværs af uddannelseskulturer.<br />
Overordnet mål<br />
Den internationale linje skal styrke den studerendes professionsrettede kompetencer til at arbejde med den<br />
internationale dimension, globalisering og verdensborgerskab.<br />
13
Kompetencemål<br />
De studerende opbygger professionsrettede kompetencer så de kan:<br />
a) Forstå, reflektere over og agere i interkulturelle og internationale sammenhænge<br />
b) Forstå, reflektere over og agere på centrale globale udfordringer (og verdensborgerskab)<br />
c) Identificere, tilrettelægge, gennemføre, og evaluere internationale projekter og andre former for internationalt<br />
samarbejde<br />
d) Tilrettelægge undervisning med blik for interkulturelle udfordringer, der udspringer af elevgruppen<br />
e) Anvende engelsk bredt i professionelle sammenhænge<br />
Indhold og tilrettelæggelse<br />
Linjen strækker sig over de første to studieår af læreruddannelsen og omfatter fagene engelsk som obligatorisk<br />
linjefag, KLM (kristendom, livsoplysning og medborgerskab), psykologi, almen didaktik og 0,1 elementet.<br />
Som tværprofessionelt modul tilbydes kurset 'Globalization and Professional Change’.<br />
Al undervisning i disse fagområder samt mentorarbejdet foregår på engelsk. Undervisningen i AD på 3. semester<br />
kan foregå på dansk.<br />
Undervisningen organiseres i henholdsvis enkeltfaglige kurser og tværfaglige projektforløb under overskrifterne:<br />
Kultur & identitet<br />
Kommunikation<br />
Undervisning & læring<br />
Der kan i såvel undervisning som projektforløbene indgå tilknytning til skoler, organisationer og/eller virksomheder<br />
med relevant international profil. Efter aftale mellem lærere og holdet kan der indgå forskellige<br />
studie- og undervisningsformer såsom netundervisning, weekendprojekter, internationale workshops/kurser,<br />
ekskursioner osv.<br />
Desuden gælder:<br />
Praktikken på 1. årgang placeres på en skole med en international profil.<br />
Praktikken på 2. årgang placeres dels på en folkeskole, dels i forbindelse med studieopholdet i udlandet.<br />
4. semester udgøres af et 3 måneders obligatorisk studieophold i udlandet med meritering for engelsk,<br />
dele af praktikken og 2. linjefag.<br />
KLM afsluttes efter 2. semester, og kan eventuelt have sameksamen med den interne prøve i engelsk<br />
efter 2. semester.<br />
Psykologi og almen didaktik afsluttes efter 3. semester og kan eventuelt arrangeres som sameksamen.<br />
Engelsk afsluttes efter 4. semester.<br />
Deltagelseskrav og eksamen<br />
Fagenes CKF'er og den generelle del af studieordningen for <strong>Læreruddannelsen</strong> på <strong>Blaagaard</strong>/<strong>KDAS</strong> i øvrigt er<br />
gældende for den internationale linje med mindre afvigelser er angivet.<br />
Deltagelseskrav og eksamen følger således de enkelte fags CKF på nær ovenstående afvigelser.<br />
14
3. FAGTEKSTER OG SÆRLIGE FORLØB<br />
PRAKTIK<br />
1. Bekendtgørelsen<br />
Fagets identitet<br />
Faget praktik har en grundlæggende betydning for uddannelsens professionsrettede karakter, og faget har<br />
dermed den sammenbindende funktion for undervisningen i uddannelsens fag og den studerendes arbejde<br />
på praktikskolen.<br />
Faget praktik er karakteriseret ved to centrale kompetencer. Dels praktisk/pædagogisk kompetence, der<br />
retter sig mod lærerens arbejde med børn og unge, dels analytisk kompetence, der retter sig mod at undersøge<br />
egen og andres praksis med henblik på en fortsat udvikling.<br />
Faget har derfor fokus på forholdet mellem praktiske og teoretiske erfaringsdannelser som forudsætning for<br />
den studerendes egen almene lærerfaglige læring og udvikling.<br />
Link til mål og CKF i bekendtgørelsen:<br />
http://blaagaard-kdas.ucc.dk/ordinaerlaerer/fagogindhold/maal_ckf.html#id3876604<br />
<strong>Blaagaard</strong>/<strong>KDAS</strong> har valgt at tilrettelægge faget ud fra bekendtgørelsens bestemmelser som følger:<br />
2. Fagets profil<br />
I praktikken er undervisning og andre læreropgaver i skolen det direkte studieobjekt. De studerendes arbejde<br />
i praktikgruppen, med praktiklærer og mentor udvikler deres praktisk/pædagogiske og analytiske kompetence.<br />
Dette gælder både i forhold til lærerens arbejde i skolen og i forhold til at undersøge egen og andres<br />
måder at udføre læreropgaver på. Hensigten med faget er, at den studerende får erfaring med lærerarbejde<br />
i praksis og i et teoretisk perspektiv.<br />
Praktikken indeholder:<br />
Undervisning af elever samt deltagelse i øvrige læreropgaver under vejledning af en eller flere praktiklærere<br />
på en praktikskole.<br />
Forberedelse og efterbehandling af praksis i samarbejde med praktiklærere, læreruddannelsens undervisere,<br />
herunder især den enkelte praktikgruppes mentor.<br />
Praktikundervisning, hvor studerende undervises i praktikfaget, som gennemføres på praktikskolen.<br />
3. Fagets indhold og tilrettelæggelse<br />
Indhold og fokus<br />
Der er praktik på hvert studieår. Kompetencemålene for praktikfaget opfyldes gennem arbejdet med fagets<br />
7 indholdsområder. Beskrivelsen af indholdsområderne viser dels en variation i de temaer og de sammenhænge<br />
som den studerende beskæftiger sig med i løbet af de 4 studieår, dels en progression der peger frem<br />
mod at kunne varetage en lærers arbejde i folkeskolen.<br />
Progressionen sker i forhold til:<br />
krav om udvikling af kompetence til at handle, forstå, analysere og stadigt mere kvalificeret i forhold til<br />
kompleksiteten i lærerarbejde<br />
krav om øget selvstændighed i arbejdet med de læreropgaver, som den studerende varetager og indgår i<br />
på skolen<br />
Kompetencemålene for de 4 studieår er:<br />
15
Indholdsområde 1. studieår 2. studieår 3. studieår 4. studieår<br />
1<br />
Lærerens opgave<br />
og ansvar<br />
2<br />
Elevforudsætninger<br />
3<br />
Ledelse og udvikling af<br />
klassens sociale liv og<br />
læringsmiljø<br />
4<br />
Planlægning, gennemførelse<br />
og evaluering<br />
af undervisning<br />
5<br />
Evaluering af<br />
elevernes læring<br />
6<br />
Samarbejde med elever,<br />
forældre, kolleger<br />
og andre ressourcepersoner<br />
7<br />
Beskrivelse, analyse,<br />
vurdering<br />
Vise opmærksomhed<br />
på lærerens<br />
opgaver og ansvar<br />
Kunne observere<br />
og vise forståelse<br />
for elevers forskelligeforudsætninger.<br />
Vise kendskab til<br />
ledelse af undervisning<br />
og lærerens<br />
betydning for udvikling<br />
af klassens<br />
sociale liv.<br />
Afprøve planlægning,gennemførelse<br />
og evaluering af<br />
korte undervisningsforløb.<br />
Vise kendskab til<br />
anvendte evalueringsformer<br />
på<br />
praktikskolen.<br />
Vise kendskab til<br />
skolens normer og<br />
retningslinjer for<br />
forældresamarbejde.<br />
Vise kendskab til<br />
forskellige metoder<br />
til observation,<br />
analyse og vurdering<br />
af praksis.<br />
Vise indsigt i lærerens<br />
betydning for<br />
undervisning og<br />
den enkelte elevs<br />
trivsel og udvikling.<br />
I den forbindelse at<br />
overveje, vælge og<br />
gennemføre feedback<br />
til elever.<br />
Tage hensyn til<br />
elevers forskellige<br />
forudsætninger i<br />
planlægning af<br />
undervisning.<br />
Vise forståelse for<br />
forskellige handlinger,<br />
der kan styrke<br />
klassens sociale liv<br />
og læringsmiljø.<br />
Forestå planlægning,gennemførelse<br />
og evaluering af<br />
varierede undervisningsforløb.<br />
Udarbejde undervisningsplaner<br />
i<br />
overensstemmelse<br />
med skolens og<br />
skolefagenes retningslinjer<br />
og bestemmelser.<br />
Kunne inddrage<br />
forskellige evalueringsredskaber,<br />
herunder test.<br />
Deltage i kollegasamarbejde<br />
og i<br />
planlægning af<br />
forældresamarbejde.<br />
Kunne anvende<br />
forskellige metoder<br />
til observation,<br />
analyse og vurdering<br />
af praksis.<br />
16<br />
Deltage i samarbejde<br />
med kolleger<br />
og ressourcepersoner,<br />
der er knyttet<br />
til skolen.<br />
Kunne anvende<br />
forskellige handlemuligheder<br />
i forhold<br />
til elever med<br />
vanskeligheder.<br />
Bidrage til arbejdet<br />
med støtte og udvikling<br />
af klassens<br />
sociale liv og læringsmiljø,herunder<br />
konfliktløsning.<br />
Selvstændig planlægning,gennemførelse<br />
og evaluering<br />
af længerevarende,differentieredeundervisningsforløb<br />
i samarbejde<br />
med elever og<br />
klassens lærere.<br />
Kunne bidrage til<br />
lærerens arbejde<br />
med elevplaner.<br />
Deltage i skolens<br />
forældresamarbejde,<br />
og samarbejde<br />
med kolleger og<br />
tilknyttede ressourcepersoner.<br />
Kunne anvende og<br />
begrunde forskellige<br />
metoder til<br />
observation, analyse<br />
og vurdering af<br />
praksis.<br />
Selvstændigt arbejde<br />
med planer for<br />
undervisningsforløb<br />
samt indgå i<br />
arbejdet med årsplaner.<br />
Kunne intervenere<br />
og følge op i forhold<br />
til elever med<br />
indlæringsvanskeligheder.<br />
Arbejde selvstændigt<br />
med klassens<br />
sociale liv, herunder<br />
intervention og<br />
relationsstøtte.<br />
Selvstændigt ansvar<br />
for planlægning,gennemførelse<br />
og evaluering af<br />
længerevarende<br />
undervisningsforløb<br />
i relation til<br />
årsplanlægningen<br />
Kunne anvende<br />
forskellige evalueringsformerdifferentieret<br />
og formålsrettet.<br />
Selvstændigt tage<br />
ansvar for dele af<br />
forældresamarbejdet<br />
og deltage i<br />
skoleudvikling.<br />
Kunne anvende,<br />
begrunde og vurdere<br />
forskellige metoder<br />
til observation,<br />
analyse og<br />
vurdering af egen<br />
praksis.
På læreruddannelsen arbejdes der indenfor de 7 indholdsområder med forskellige fokusområder gennem de<br />
4 studieår. Af oversigten nedenfor fremgår det enkelte studieårs fokusområde. Inden praktikken er der fælles<br />
praktikundervisning med deltagelse af mentorer og praktikgrupper, hvor studieårets fokusområde er<br />
indholdet.<br />
Fokusområder Lærerrolle &<br />
1. årgang 2. årgang 3. årgang 4. årgang<br />
Klasseledelse<br />
Arbejds- og organisationsformer<br />
De studerende har i praktikken ansvar for:<br />
Elev, Forudsætninger<br />
& Evaluering<br />
praktiktimer, hvor de underviser og vejleder elever<br />
deltagelse i andre læreropgaver<br />
17<br />
Samarbejdet med<br />
forældre, kollegaer<br />
og andre ressourcepersoner<br />
Selvstændighed i<br />
og udvikling af<br />
lærerarbejde<br />
Mellem praktikperioderne samarbejder den studerende med praktikskolen fx via deltagelse i andre læreropgaver,<br />
besøg og observation i klasser. De studerende lærer i praktikken gennem observation, imitation,<br />
øvelse, eksperimenteren og udforskende handlen.<br />
De studerendes læring faciliteres via:<br />
vejledning af praktikgruppen ved en praktiklærer<br />
deltagelse i praktikundervisning på praktikskolen<br />
mentormøder og arbejdet i de øvrige fag<br />
I bearbejdningen af praktikerfaringer er analyse, argumentation, diskussion, refleksion og fremadrettet stillingtagen<br />
nøgleord. De studerende viser dette både skriftligt og mundtligt.<br />
I forbindelse med vejledning i praktikperioderne gennemføres på alle 4 studieår en trepartssamtale med<br />
deltagelse af praktikkens tre parter: studerende, deres praktiklærer og mentor.<br />
På 1. og 2. år gennemføres tillige et årligt professionsmøde. På professionsmøderne arbejder alle praktikgrupperne<br />
på skolen, praktiklærere og mentor med professionsrelevante emner/problemstillinger med udgangspunkt<br />
i praktikkens indholdsområder.<br />
Ansvar og læring<br />
De studerendes læring understøttes gennem brug af en individuel elektronisk praktikportfolio. Den anvendes<br />
gennem hele uddannelsen, og den afspejler progressionen i den studeredes lærerfaglige udvikling gennem<br />
studiet. Hensigten med praktikportfolioen er desuden at skabe sammenhæng mellem de enkelte praktikperioder.<br />
Hver studerende indsamler og arbejder med praktikrelevante dokumenter i sin elektroniske portfolio.<br />
Disse dokumenter inddrages løbende i forbindelse med vejledning, mentormøder, professionsmøder, fage-
nes arbejde med praktik og andet samarbejde. Derfor giver den studerende i aftalte perioder sin mentor og<br />
praktiklærer adgang til sin portfolio.<br />
Dokumenterne kan dels være dokumenter, som man udarbejder i forbindelse med studiet = som "studerende",<br />
dels dokumenter, som er udarbejdet i forbindelse med lærerarbejdet = som "lærer i skolen" og de kan<br />
have form som skrevne tekster, billede og lyd, fx:<br />
praktikaftale, praktiklogbog observationer, videoklip, praksisfortællinger, episodebeskrivelser, fotoserier,<br />
lydoptagelser, oplæg til og notater fra vejledning<br />
undervisningsplaner, undervisningsmateriale, respons til elever, elevplaner, forældrebreve, teammødenotater,<br />
del af elevlogbog, elevportfolio, testresultater<br />
Tilrettelæggelse<br />
Praktikken omfatter 24 uger for dagstuderende og 20 uger for aftenstuderende i et mere komprimeret forløb.<br />
Praktikken er fordelt med perioder på alle 4 studieår:<br />
Studieår Uger dag Uger aften Særlige forhold Samarbejde med andre<br />
fag<br />
1.studieår 1 + 4 4 Samme skole på<br />
1. og 2. studieår<br />
18<br />
Linjefag og KLM og almen<br />
didaktik<br />
2.studieår 5 4 Linjefag eller specialiseringsfag,<br />
psykologi og<br />
almen didaktik<br />
3.studieår 3 + 4 3 + 4 Andre skoleformer<br />
og 4<br />
ugers alm. praktik<br />
4.studieår 7 5 Skoleperiodepraktik<br />
Fokusområder<br />
Lærerrolle &<br />
Klasseledelse<br />
Elev, Forudsætninger &<br />
Evaluering<br />
Linjefag, pædagogik Samarbejdet med forældre,<br />
kollegaer og<br />
andre ressourcepersoner<br />
Linjefag og BA Selvstændighed i og<br />
udvikling af lærerarbejde<br />
Praktikken foregår på folkeskoler, frie grundskoler og i andre skoleformer. Alle praktikperioder – med undtagelse<br />
af skoleperioden – gennemføres i praktikgrupper. Nogle praktikperioder kan gennemføres i udlandet<br />
som praktik i forbindelse med et aftalt studieophold (jf. §8,<br />
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=137397#K2).
Den studerende skal i løbet af uddannelsen have praktik i alle de valgte linjefag.<br />
For studerende med dansk eller matematik, gælder følgende:<br />
På 1. årgang placeres de på mellemtrinnet: 4., 5. eller 6. klassetrin.<br />
På 2. årgang placeres de alt efter specialisering i enten indskoling: 1., 2. og 3. klassetrin, eller i udskolingen:<br />
7., 8., 9. og 10. klassetrin.<br />
4. Deltagelseskrav<br />
Mødepligt<br />
Den studerende har mødepligt til alle aktiviteter, der vedrører faget praktik. Mødepligten omfatter:<br />
praktikinformationsmøder, mentormøder samt anden aftalt praktikvejledning på læreruddannelsesstedet.<br />
praktiktimer, vejledning, trepartssamtale, praktikundervisning, andre læreropgaver samt velkomstdage<br />
og professionsmøder på praktikskolen.<br />
Opfyldelse af mødepligten er en forudsætning for at få bedømt praktikken på den enkelte årgang.<br />
Læreransvar og tavshedspligt<br />
I praktikperioderne arbejder de studerende - i lighed med lærerne - med et tjenstligt og pædagogisk ansvar<br />
over for skolens ledelse. Den studerende har tavshedspligt over for private forhold, ligesom personer anonymiseres<br />
i alle produkter, herunder skriftlige og elektroniske arbejder.<br />
5. Eksamen<br />
Den enkelte studerende bedømmes i faget praktik på hvert studieår. Den studerende indstilles af henholdsvis<br />
praktikskole og læreruddannelse til bestået/ikke bestået.<br />
Praktikskolen<br />
Praktikskolen indstiller til bedømmelse på baggrund af en helhedsvurdering af den studerendes ageren i<br />
praktikken i forhold til opfyldelse af de 7 kompetencemål det pågældende studieår. Den studerende skal<br />
som en del af praktikken arbejde med nedennævnte dokumenter:<br />
praktikaftalen. På 2., 3. og 4. studieår anvender studerende og praktiklærer afsluttende refleksioner<br />
og fremadrettede hensigter fra den forrige praktik.<br />
Oplæg til vejledning, notater fra og overvejelser efter vejledning,<br />
undervisningsplaner<br />
Arbejde med disse dokumenter er sammen med mødepligten en forudsætning for helhedsvurderingen af<br />
den studerendes ageren, og dermed for at den studerende kan indstilles til bedømmelse af praktikskolen.<br />
<strong>Læreruddannelsen</strong><br />
Mentor indstiller den studerende til bestået/ikke bestået på baggrund af en vurdering af den studerendes<br />
praktikopgave. I oversigten nedenfor fremgår praktikopgavens fokusområde for de enkelte studieår.<br />
19
Studieår Fokus Eks på"studiedokumenter" Eks på"lærerdokumenter"<br />
1.studieår Lærerrolle &<br />
Klasseledelse<br />
2.studieår Elev, Forudsætninger &<br />
Evaluering<br />
3.studieår Samarbejdet med forældre,<br />
kollegaer og andre<br />
ressourcepersoner<br />
4.studieår Selvstændighed i og udvikling<br />
af lærerarbejde<br />
Praksisfortælling<br />
Episodebeskrivelse<br />
Observation<br />
Praktikaftale<br />
Praktiklogbog,<br />
Observationer fx videoklip,<br />
Praksisfortællinger<br />
Observation<br />
Episodebeskrivelse<br />
Fotoserier<br />
Episodebeskrivelse<br />
Praktikaftale<br />
Lydoptagelser<br />
Oplæg til og notater fra<br />
vejledning<br />
Praktikaftale,<br />
Videoklip,<br />
Praksisfortællinger<br />
Oplæg til og notater fra<br />
vejledning<br />
20<br />
Undervisningsplaner<br />
Undervisningsmateriale<br />
Klasseregler<br />
Oplæg til og eksempler på<br />
elevlogbøger<br />
Test<br />
Respons til elev<br />
Oplæg til og eksempler på<br />
elevportfolioer<br />
Forældrebrev<br />
Undervisningsplaner,<br />
Elevplaner<br />
Teammødenotater<br />
Anonymiserede indstillinger<br />
til ressourcepersoner<br />
Undervisningsplaner<br />
Undervisningsmateriale<br />
Oplæg til og eksempler på<br />
elevportfolioer,<br />
Respons til elever<br />
Forældrebrev<br />
Testresultater<br />
Teammødereferat<br />
Den studerende udarbejder en 3 – 5 siders opgave, der tager udgangspunkt i en analytisk bearbejdning af 1<br />
eller flere relevante dokumenter fra portfolioen, se eks ovenfor. Opgaven henter tema fra studieårets fokus,<br />
og i den analytiske bearbejdning inddrager den studerende så vidt muligt litteratur anvendt i fag i uddannelsen.<br />
Gennem analyse, diskussion samt kritisk og fremadrettet stillingtagen viser den studerende sin evne til<br />
selvstændig refleksion i forhold til egen og andres praksis i praktikperioden.<br />
Se mere generelt om eksamen i fællesafsnittet.
KRISTENDOMSKUNDSKAB/LIVSOPLYSNING/MEDBORGERSKAB<br />
1. Bekendtgørelsen<br />
Fagets identitet<br />
Kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab er et alment lærerkvalificerende fag, der anskuer dannelses-<br />
og værdispørgsmål ud fra sammenhængen mellem en religionsfaglig, en idéhistorisk og en medborgerskabsrettet<br />
synsvinkel. På tværs af fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder arbejdes der med<br />
forskellige menneske- og samfundssyn og deres betydning for den pædagogiske praksis i skolen.<br />
Link til mål og CKF i bekendtgørelsen:<br />
http://blaagaard-kdas.ucc.dk/ordinaerlaerer/fagogindhold/maal_ckf.html#id3934071<br />
<strong>Blaagaard</strong>/<strong>KDAS</strong> har valgt at tilrettelægge faget ud fra bekendtgørelsens bestemmelser som følger:<br />
2. Fagets profil<br />
Kristendomskundskab/ livsoplysning / medborgerskab (KLM) er et obligatorisk fællesfag placeret på 1. studieår,<br />
der fungerer som et studie- og professionsintroducerende fag.<br />
KLM er et alment lærerkvalificerende fag. Det retter sig ikke imod ét bestemt undervisningsfag i skolen, men<br />
giver et grundlag for at forholde sig til almene og aktuelle dannelses- og uddannelsesspørgsmål. Værdifilosofiske<br />
diskussioner af betydning for individ og fællesskab behandles i krydsfeltet mellem en religionsfaglig,<br />
idehistorisk og medborgerskabsrettet synsvinkel. Sigtet med faget er at kvalificere den studerende til at forholde<br />
sig fagligt nuanceret til Folkeskolens dannelsesopgave historisk og aktuelt. Faget belyser religioners og<br />
livsanskuelsers betydning for kulturel og individuel identitetsdannelse. Der inddrages såvel nationale som<br />
europæiske og globale perspektiver.<br />
3. Fagets indhold og tilrettelæggelse:<br />
På <strong>Blaagaard</strong>/<strong>KDAS</strong> arbejder vi i faget KLM med de udfordringer som udspringer af kulturelle vilkår og forandringer.<br />
Der arbejdes med analyse og fortolkning af tekster og andre kulturelle udtryk i religionsfagligt, idéhistorisk<br />
og samfundsmæssigt perspektiv samt med undersøgelse og diskussion af fagets centrale begreber.<br />
Undervisningen tilrettelægges med forskellige arbejdsformer bl.a. lærer og studenteroplæg, gruppe-og<br />
holddrøftelser samt skriftlige arbejder med tilknyttet vejledning. En del af undervisningen kan organiseres<br />
som fællesarrangementer for hele årgangen, ekskursioner og feltarbejde.<br />
4. Deltagelseskrav<br />
Et individuelt skriftligt studieprodukt på 5 normalsider<br />
5. Eksamen<br />
Der foretages lodtrækning mellem 15-20 eksamensspørgsmål, som udarbejdes på baggrund af årets undervisning<br />
i et samarbejde mellem de studerende og holdets lærer(e).<br />
Lodtrækningselementet danner udgangspunkt for den mundtlige eksamen, som varer 30 minutter inkl. votering.<br />
Den studerende meddeles lodtrækningsresultatet 3 dage inden eksamen.<br />
Bedømmelsen sker efter 7-skalaen.<br />
21
DE PÆDAGOGISKE FAG<br />
De pædagogiske fag beskæftiger sig med lærerens arbejde, med undervisning, opdragelse og læring i skolen.<br />
Der anlægges såvel et analytisk som et handlingsrettet blik på pædagogisk virksomhed.<br />
Almen didaktiks særlige fokus er viden, begreber, teorier om planlægning, gennemførelse og evaluering af<br />
undervisning i skolen.<br />
Psykologis særlige fokus er viden, begreber, teorier om børns og unges læring, udvikling og sociale samspil.<br />
Pædagogiks særlige fokus er viden, begreber og teorier om undervisning, dannelse, uddannelse, opdragelse<br />
og socialisation i en samfundsmæssig sammenhæng.<br />
Almen didaktik, psykologi og pædagogik bidrager med fagenes særlige perspektiver og kompetenceområder<br />
i samarbejde om følgende fire temaer:<br />
Skole-hjemsamarbejde<br />
Målet er at udvikle og øve kompetencerne til et samarbejde, der har elevens skolegang og læring i fokus.<br />
Indholdet er teorier, forskning og erfaringer vedrørende forældremøder, kommunikation i ordinære og særlige<br />
skole-hjemsamtaler, det løbende samarbejde, samarbejdets juridiske grundlag og udfordringer i et samarbejde<br />
med forældre, der har forskellige sociale, økonomiske og kulturelle udgangspunkter.<br />
Elever med anden etnisk baggrund end dansk<br />
Målet er at udvikle den studerendes kompetencer til at undervise i den kulturelt mangfoldige folkeskole.<br />
Indholdet er kulturteorier, teorier og forskning om identitetsudvikling og læring hos børn og unge med forskellig<br />
social og kulturel baggrund. Den studerende skal arbejde med teorier om flerkulturel baggrund, om<br />
social integration og kulturmøder samt med interkulturel pædagogik.<br />
Klasserumsledelse<br />
Målet er at udvikle kompetence til ledelse af grupper af børn. Indholdet er teorier om magt, etik og asymmetriske<br />
relationer, ligesom teorier om individ og fællesskab, kommunikation og rammesætning indgår.<br />
Specialpædagogiske problemstillinger<br />
Målet er at udvikle kompetence til at skabe, vedligeholde og lede et inkluderende fællesskab også for de<br />
særligt udsatte elever i folkeskolen. Indholdet er viden, begreber og teorier om specialpædagogikkens formål<br />
og betydning for læring, dannelse og social integration, om undervisningsdifferentiering og om vejledning<br />
samt metoder til identificering af forhold, der opretholder uhensigtsmæssige reaktioner og handlinger samt<br />
iagttagelse, beskrivelse og analyse af samspil og udviklingsmuligheder.<br />
22
ALMEN DIDAKTIK<br />
1. Bekendtgørelsen<br />
Fagets identitet<br />
Faget giver grundlag for lærerens praksis med at udarbejde planer for, gennemføre og vurdere undervisning.<br />
Lærerens tværprofessionelle kompetencer står centralt i faget, særligt i forhold til lærernes samarbejde om<br />
at planlægge og gennemføre undervisningen med fokus på kontinuitet, progression og variation for den enkelte<br />
elev og gruppen af elever.<br />
Den almene didaktik behandler spørgsmål og problemstillinger vedrørende undervisning i et generelt perspektiv<br />
og på tværs af forskellige skolefags fagdidaktikker. Faget giver således et grundlag for en samlende<br />
og syntesedannende forståelse af lærerens virke i skolen.<br />
Faget arbejder derfor med at fremme den studerendes almene didaktiske kompetencer til sammenligning,<br />
samarbejde, differentiering, udvikling og ledelse af undervisning.<br />
Link til mål og CKF i bekendtgørelsen:<br />
http://blaagaard-kdas.ucc.dk/ordinaerlaerer/fagogindhold/maal_ckf.html#id3807745<br />
<strong>Blaagaard</strong>/<strong>KDAS</strong> har valgt at tilrettelægge faget ud fra bekendtgørelsens bestemmelser som følger:<br />
2. Fagets profil<br />
Almen didaktik omhandler undervisning og forholdet mellem formål, mål og midler. Formålet er at fremme<br />
den studerendes almen didaktiske kompetence til at planlægge gennemføre og evaluere undervisningen.<br />
Almen didaktikkens særlige fokus er forholdet mellem teoretisk viden om undervisning og praksisfeltets vidensformer,<br />
som ikke kan ekspliciteres entydigt i lærerprofessionen. Centralt står lærerens handlemuligheder<br />
i spændingsfeltet mellem idealer og vilkår.<br />
3. Fagets indhold og tilrettelæggelse<br />
Fagets indhold<br />
Undervisning og læreprocesser – mellem idealer og vilkår<br />
Iagttagelse, beskrivelse, analyse og vurdering af undervisningspraksis og elevers læring.<br />
Iagttagelse, beskrivelse, analyse og vurdering af elevkompetencer og potentialer.<br />
Planlægge, gennemføre og evaluere undervisning.<br />
Differentiering, elevmedbestemmelse og forskellige undervisningsformer.<br />
Forholdet mellem formål, mål og arbejdsmønstrer.<br />
Samspillet mellem teori og praksis og forholdet mellem idealer og vilkår.<br />
Skolens og undervisningens værdigrundlag.<br />
Elevmedbestemmelse og læreprocesser i demokratisk perspektiv.<br />
Elevplaner, læseplaner og undervisningsplanlægning.<br />
Forskning og empiriske undersøgelser.<br />
23
Faget indgår i et samarbejde med pædagogik og psykologi med undervisning i de fire temaer:<br />
Skole- og hjemsamarbejde<br />
Elever med anden etnisk baggrund end dansk<br />
Klasserumsledelse<br />
Specialpædagogiske problemstillinger.<br />
Fagets tilrettelæggelse<br />
Undervisningen skal skabe muligheder for eksperimenterende læringsmiljø hvor erfaringer fra praktik og<br />
”skoletilknytning” tillige med deres tidligere erfaringer med skole og undervisning bringes i anvendelse. Undervisningen<br />
skal tydeliggøre samspil mellem teori-praksisforhold og relatere til den praktiserende lærers<br />
forberedelse, gennemførelse og evaluering af undervisningsforløb.<br />
4. Deltagelseskrav<br />
Ved afslutning af forløbet skal de studerende have udarbejdet og fået godkendt to obligatoriske studieprodukter<br />
på 3-5 sider (maks. fem sider á 2600 anslag) der tager udgangspunkt i indholdsbestemmelserne. Et af<br />
de to studieprodukter skal være individuelt skriftligt produkt.<br />
5. Eksamen<br />
Eksamen består af enten en mundtlig prøve med ekstern censur eller en skriftlig prøve med intern censur.<br />
Hvis eksamen afvikles som mundtlig prøve<br />
Eksamen har to dele, én del som tager udgangspunkt i et kortere skriftligt oplæg (3-5 sider) hvor der skal<br />
indgå analyse af egen planlægning og undervisningspraksis og én del der tager udgangspunkt i et lodtrukket<br />
spørgsmål som den studerende trækker 1 uge før første eksamensdag for det enkelte hold.<br />
De to dele af eksamen skal – tidsmæssigt – vægtes ligeligt ved eksaminationen.<br />
Bedømmelse: karakter efter 7-skalaen. Det korte skriftlige oplæg indgår i bedømmelsen.<br />
Eksaminationstid: 30 min. inkl. votering<br />
Hvis eksamen afvikles som intern skriftlig prøve<br />
Der trækkes lod mellem en række problemstillinger, der på forhånd er udarbejdet af læreren/faggruppen og<br />
som tilsammen dækker fagets mål og CKF.<br />
Den studerende udarbejder en skriftlig opgave (8- 10 normalsider), som består af en undersøgelse af den<br />
lodtrukne problemstilling. I eksamensopgaven skal der indgå analyse af egen planlægning og undervisningspraksis.<br />
Tidsramme: 5 hverdage.<br />
Den studerendes skriftlige sprogfærdighed indgår i bedømmelsen.<br />
Bedømmelse: karakter efter 7-skalaen.<br />
24
PSYKOLOGI<br />
1. Bekendtgørelsen<br />
Fagets identitet<br />
Psykologi i læreruddannelsen har særlig fokus på viden, begreber og teorier om børns og unges udvikling,<br />
læring, socialisation og sociale samspil i relation til skolen. Faget sætter endvidere fokus på den studerendes<br />
egen udvikling op personlighed.<br />
Centralt i faget står pædagogisk psykologi, hvor teorier om og kompetencer vedrørende læreprocesser,<br />
kommunikation, professionelle relationer, iagttagelse, samarbejde og procesledelse står i centrum.<br />
Det psykologiske perspektiv anlægges med det dobbeltsigte at gøre det muligt for den studerende at tilegne<br />
sig opnå indsigt i og forståelse af børn og unge med forskellige forudsætninger i forskellige sammenhænge<br />
og for at perspektivere og konstruere handlemuligheder i forhold hertil.<br />
Link til mål og CKF i bekendtgørelsen:<br />
http://blaagaard-kdas.ucc.dk/ordinaerlaerer/fagogindhold/maal_ckf.html#id3964631<br />
<strong>Blaagaard</strong>/<strong>KDAS</strong> har valgt at tilrettelægge faget ud fra bekendtgørelsens bestemmelser som følger:<br />
2. Fagets profil<br />
Psykologis særlige fokus er viden, begreber, teorier om børns og unges læring, udvikling og sociale samspil.<br />
Psykologi i læreruddannelsen tager afsæt i at forstå elevers, læreres, forældres relationer og forudsætninger<br />
for at udvikle læring. Såvel læringsudvikling der foregår uformelt som formelt i familien, institutioner og på<br />
samfundsniveau. Psykologi i læreruddannelsen stræber mod at opnå forskellige forståelser af episoder i skolepraksis<br />
og familiepraksis, der kan danne baggrund for udvikling af handlinger til fastholdelse og ændring af<br />
skolepraksis.<br />
3. Fagets indhold og tilrettelæggelse<br />
Indholdsmæssigt bygger det faglige forløb op omkring tre temaer, der tager udgangspunkt i en professionsrettethed<br />
jvf. de centrale kundskabs- og færdighedsområder og udvikles i et samarbejde mellem studerende<br />
og undervisere:<br />
1. Børns og unges sociale, kognitive og emotionelle udvikling.<br />
2. Kommunikation, samarbejde og interkulturel kompetence.<br />
3. Læring, kundskab og kompetence.<br />
Metateoretiske forudsætninger for vurdering af psykologiens anvendelsesområder i lærervirksomhed indgår<br />
i de tre temaer.<br />
25
I arbejdet med de tre temaer bidrager psykologi med sit særlige perspektiv på skole-hjemsamarbejde, elever<br />
med anden etnisk baggrund end dansk, klasserumsledelse, specialpædagogiske problemstillinger og særlige<br />
forhold, der gør sig gældende i relation til udsatte børn, herunder forebyggelse af og indsatsen mod overgreb<br />
på børn og omsorgssvigt i øvrigt.<br />
4. Deltagelseskrav<br />
For at kunne indstilles til eksamen skal den studerende have afleveret og fået godkendt et studieprodukt.<br />
Følgende deltagelseskrav skal være opfyldt for at den studerende kan indstilles til afsluttende eksamen:<br />
Studieprodukter<br />
I tilknytning til undervisningen indgår der et obligatorisk studieprodukt:<br />
Den studerende udarbejder en skriftlig opgave med inddragelse af empiri (5-8 normalsider)<br />
5. Eksamen<br />
Eksamen består af enten en mundtlig prøve med ekstern censur eller en skriftlig prøve med intern censur.<br />
Hvis eksamen afvikles som mundtlig prøve<br />
Eksamen har to dele, én del som tager udgangspunkt i et kortere skriftligt oplæg (3-5 sider) og et lodtrukket<br />
spørgsmål, som den studerende trækker 1 uge før holdets første eksamensdag.<br />
De to dele af eksamen skal – tidsmæssigt – vægtes ligeligt ved eksaminationen.<br />
Bedømmelse: karakter efter 7-skalaen. Det korte skriftlige oplæg indgår i bedømmelsen.<br />
Eksaminationstid: 30 min. inkl. votering.<br />
Hvis eksamen afvikles som intern skriftlig prøve<br />
Der trækkes lod mellem en række problemstillinger, der på forhånd er udarbejdet af læreren/faggruppen og<br />
som tilsammen dækker fagets mål og CKF.<br />
Den studerende udarbejder en skriftlig opgave (8- 10 normalsider)<br />
Tidsramme: 5 dage.<br />
Den studerendes skriftlige sprogfærdighed indgår i bedømmelsen.<br />
Bedømmelse: karakter efter 7-skalaen.<br />
26
PÆDAGOGIK<br />
1. Bekendtgørelsen<br />
Fagets identitet<br />
Pædagogik i læreruddannelsen anskuer analytisk og handlingsrettet undervisning, dannelse, uddannelse,<br />
opdragelse og socialisation med henblik på at identificere, analysere og vurdere pædagogiske grundspørgsmål,<br />
dilemmaer og konflikter, der vedrører elevens udvikling mod myndighed, inden for en historisk, social,<br />
kulturel og politisk-institutionel ramme og at tage fagligt begrundede initiativer.<br />
Link til mål og CKF i bekendtgørelsen:<br />
http://blaagaard-kdas.ucc.dk/ordinaerlaerer/fagogindhold/maal_ckf.html#id3558458<br />
<strong>Blaagaard</strong>/<strong>KDAS</strong> har valgt at tilrettelægge faget ud fra bekendtgørelsens bestemmelser som følger:<br />
2. Fagets profil<br />
Faget pædagogik udgør et eksperimentarium for kritisk konstruktive læreprocesser i praksis og teori. Faget<br />
er ikke et undervisningsfag i skolen, men et fag, der<br />
inviterer til overvejelser om pædagogiske grundspørgsmål, dilemmaer og konflikter, i et spændingsfelt<br />
mellem undervisningsmæssige handlinger og betydninger af sådanne handlinger for opdragelse, socialisering<br />
og uddannelse.<br />
3. Fagets indhold og tilrettelæggelse<br />
Indhold i undervisningen<br />
I et samarbejde mellem studerende og undervisere udmøntes fagets mål og CKF i holdets studieplan.<br />
Ud fra bekendtgørelsens bestemmelser om indholdsområderne i pædagogik: ”Læreropgaven i aktuel og<br />
historisk belysning” samt ”udøvelsen af læreropgaven” kan der fx arbejdes med 3 temaer:<br />
1. Skolen som institution og organisation<br />
Skolens opgave og formål samt skolens historie under skiftende økonomiske, politiske og sociale vilkår;<br />
herunder også alternative skoleformer og deres værdigrundlag og pædagogiske forankring. Der drages<br />
paralleller til andre landes skolesystemer og internationale undersøgelser af skoleforhold.<br />
2. Dannelse, opdragelse og socialisation<br />
Teorier om dannelse, socialisation og opdragelse i lyset af moderne samfundsteorier i forhold folkeskolens<br />
dannelses- og uddannelsesopgave. Her analyseres desuden de uddannelsespolitiske holdninger og<br />
bagvedliggende værdier og intentioner.<br />
3. Lærerprofession og lærerkompetence<br />
Lærerens professionelle rolle med ansvar, pligter og rettigheder i samarbejdet med elever, forældre, kolleger<br />
og ledelse. Lærerens og skolens special- og socialpædagogiske opgaver samt opgaver over for børn<br />
med forskellig social, etnisk og kulturel baggrund. Her analyseres desuden pædagogiske dilemmaer og<br />
værdikonflikter i lærerens arbejde.<br />
27
Tilrettelæggelse af undervisningen<br />
Undervisningen afvikles med en variation af undervisnings- og arbejdsformer med henblik på en<br />
perspektivering af de bagvedliggende dannelsesovervejelser samt refleksioner over undervisnings- og arbejdsformer<br />
i praksis.<br />
Der anvendes forskellige evalueringsformer som udviklings- og arbejdsredskab i undervisningen.<br />
4. Deltagelseskrav<br />
Ved afslutningen af undervisningen skal de(n) studerende have udarbejdet og fået godkendt et kort skriftligt<br />
oplæg, hvori, der indgår faglige problemstillinger (max 5 sider a 2600 anslag) i relation til fagets indholdsområder.<br />
Eksempel på en respons den studerende har givet til medstuderendes studieprodukter og/eller studie-faglige<br />
oplæg, (max 2 sider a 2600 anslag).<br />
5. Eksamen<br />
Eksamen består af enten en mundtlig prøve med ekstern censur eller en skriftlig prøve med intern censur.<br />
Hvis eksamen afvikles som mundtlig prøve<br />
Eksamen har to dele, én del som tager udgangspunkt i et kortere skriftligt oplæg (3-5 sider) og et lodtrukkent<br />
spørgsmål, som den studerende trækker 1 uge før første eksamensdag for det enkelte hold.<br />
De to dele af eksamen skal – tidsmæssigt – vægtes ligeligt ved eksaminationen.<br />
Bedømmelse: karakter efter 7-skalaen. Det korte skriftlige oplæg indgår i bedømmelsen.<br />
Eksaminationstid: 30 min. inkl. votering.<br />
Hvis eksamen afvikles som intern skriftlig prøve<br />
Der trækkes lod mellem en række problemstillinger, der på forhånd er udarbejdet af læreren/faggruppen og<br />
som tilsammen dækker fagets mål og CKF.<br />
Den studerende udarbejder en skriftlig opgave (8- 10 normalsider)<br />
Tidsramme: 5 dage.<br />
Den studerendes skriftlige sprogfærdighed indgår i bedømmelsen.<br />
Bedømmelse: karakter efter 7-skalaen.<br />
28
DANSK<br />
1. Bekendtgørelsen<br />
Fagets identitet<br />
Kernen i danskfaget i læreruddannelsen er arbejdet med dansk sprog og tekster. Den studerende skal i arbejdet<br />
med de basale kulturteknikker og metoder til at fortolke og producere tekster opnå kompetence til at<br />
undervise i og udvikle faget i skolen. I faget indgår undervisning af elever med dansk som modersmål og elever<br />
med dansk som andetsprog.<br />
Linjefaget skal som færdighedsfag, dannelsesfag og kulturformidlende fag bidrage til den studerendes faglige,<br />
fagdidaktiske og personlige udvikling i et dansk og internationalt perspektiv.<br />
<strong>Blaagaard</strong>/<strong>KDAS</strong> har valgt at tilrettelægge faget ud fra bekendtgørelsens bestemmelser som følger:<br />
2. Fagets profil<br />
<strong>Læreruddannelsen</strong>s danskfag udvikler dansklærere til folkeskolen via teori og arbejdsformer der kobler sig til<br />
praksis. Der arbejdes mod at integrere fagets indholdsområder så de fremstår som en funktionel helhed.<br />
Fællesdelen og specialiseringsdelen organiseres som et samlet forløb.<br />
DANSK – FÆLLESFORLØB<br />
1. Bekendtgørelsen<br />
I fællesforløbet introduceres den studerende til alle fagets grundlæggende videns- og færdighedsområder.<br />
Der arbejdes med den studerendes egen udtryksfærdighed i forskellige genrer og medier. Eksempler på undervisning<br />
hentes især fra skolens mellemtrin (4.-6. kl.) til belysning af generelle, faglige og fagdidaktiske<br />
emner.<br />
Link til mål og CKF i bekendtgørelsen:<br />
http://blaagaard-kdas.ucc.dk/ordinaerlaerer/fagogindhold/maal_ckf.html#id3295265<br />
<strong>Blaagaard</strong>/<strong>KDAS</strong> har valgt at tilrettelægge faget ud fra bekendtgørelsens bestemmelser som følger:<br />
2. Fagets indhold og tilrettelæggelse<br />
Den studerende skal introduceres for og opøve kompetence i at planlægge, gennemføre og evaluere sin undervisning,<br />
samt vurdere egen og andres planlægning, gennemførelse og evaluering. Der arbejdes med den<br />
studerendes egen udtryksfærdighed i forskellige genrer og medier såvel mundtligt som skriftligt. På fællesdelen<br />
er der især fokus på skolens mellemtrin (4. – 6. kl.) til belysning af generelle, faglige og fagdidaktiske emner.<br />
29
Fagets undervisning kan foregå som undervisningsforløb, som kurser, ekskursioner eller som studieture.<br />
3. Deltagelseskrav<br />
Minimum tre studieprodukter skal godkendes af underviseren. Mindst et skal være skriftligt og individuelt.<br />
Tilsammen skal studieprodukterne dække CKF’erne for fællesdelen.<br />
Studieture/ekskursion<br />
En studietur/ekskursion kan være deltagelsespligtig. Hvis en studerende ikke deltager, må vedkommende<br />
afløse sin deltagelsespligt ved en opgave stillet af læreren.<br />
4. Intern prøve<br />
En individuel skriftlig ugeopgave (5 dage).<br />
Omfang: 7-10 normalsider af 2600 anslag. Den studerendes egen skriftlige udtryksfærdighed indgår i bedømmelsen.<br />
30
DANSK – ALDERSSPECIALISERING MOD BEGYNDER- OG MELLEMTRIN<br />
1. Bekendtgørelsen<br />
I specialiseringsforløbet vendt mod begynder- og mellemtrinnet arbejdes med en fordybelse i de danskfaglige<br />
kundskabs- og færdighedsområder, der især udvikler kompetencer knyttet til læreropgaver i danskundervisningen<br />
i 1.-6. klasse.<br />
Link til mål og CKF i bekendtgørelsen:<br />
http://blaagaard-kdas.ucc.dk/ordinaerlaerer/fagogindhold/maal_ckf.html#id3641964<br />
<strong>Blaagaard</strong>/<strong>KDAS</strong> har valgt at tilrettelægge faget ud fra bekendtgørelsens bestemmelser som følger:<br />
2. Fagets indhold og tilrettelæggelse<br />
Den studerende skal introduceres for og opøve kompetence i at planlægge, gennemføre og evaluere sin undervisning,<br />
samt vurdere egen og andres planlægning, gennemførelse og evaluering. Der arbejdes med den<br />
studerendes egen udtryksfærdighed i forskellige genrer og medier såvel mundtligt som skriftligt. På specialiseringsdelen<br />
er der fokus på begynder- og mellemtrin.<br />
Fagets undervisning kan foregå som undervisningsforløb, som kurser, ekskursioner eller som studieture.<br />
3. Deltagelseskrav<br />
Minimum fire studieprodukter skal godkendes af underviseren. Mindst et skal være skriftligt og individuelt.<br />
Tilsammen skal studieprodukterne dække CKF’erne for specialiseringsdelen.<br />
Studieture/ekskursion<br />
En studietur/ekskursion kan være deltagelsespligtig. Hvis en studerende ikke deltager, må vedkommende<br />
afløse sin deltagelsespligt ved en opgave stillet af læreren.<br />
4. Eksamen<br />
Skriftlig prøve<br />
Opgaverne til prøven stilles af Undervisningsministeriet, som fastsætter tidspunktet for prøven.<br />
Mundtlig prøve<br />
Den studerende udarbejder et kort skriftligt oplæg (3-5 normalsider) omhandlende et selvvalgt emne inden<br />
for fagets CKF. Oplæggets emne godkendes af fagets undervisere, og det korte skriftlige oplæg afleveres på<br />
en fastsat dato af eksamenskontoret. Det korte skriftlige oplæg tæller med i bedømmelsen.<br />
Den mundtlige prøve har to dele, én del som tager udgangspunkt i det korte skriftlige oplæg, og én del der<br />
tager udgangspunkt i et lodtrukket spørgsmål som den studerende trækker 24 timer inden eksamen. Lodtrækningsspørgsmålene<br />
offentliggøres 15. april (sommereksamen) og 15. juni (syge- og reeksamen). Tilsammen<br />
dækker spørgsmålene fagets CKF.<br />
Eksaminationstid inkl. votering: 45 minutter. Den studerendes mundtlige formuleringsevne samt korte skriftlige<br />
oplæg indgår i bedømmelsen. Bedømmelse: karakter efter 7-skalaen.<br />
31
DANSK – ALDERSSPECIALISERING MOD MELLEM- OG SLUTTRIN<br />
1. Bekendtgørelsen<br />
I specialiseringsforløbet vendt mod mellem- og sluttrinnet arbejdes der med en fordybelse i de danskfaglige<br />
kundskabs- og færdighedsområder, der især udvikler kompetencer, der knytter sig til læreropgaver i danskundervisningen<br />
i 4.-9. klasse.<br />
Link til mål og CKF i bekendtgørelsen:<br />
http://blaagaard-kdas.ucc.dk/ordinaerlaerer/fagogindhold/maal_ckf.html#id3652604<br />
<strong>Blaagaard</strong>/<strong>KDAS</strong> har valgt at tilrettelægge faget ud fra bekendtgørelsens bestemmelser som følger:<br />
2. Fagets indhold og tilrettelæggelse<br />
Den studerende skal introduceres for og opøve kompetence i at planlægge, gennemføre og evaluere sin undervisning,<br />
samt vurdere egen og andres planlægning, gennemførelse og evaluering. Der arbejdes med den<br />
studerendes egen udtryksfærdighed i forskellige genrer og medier såvel mundtligt som skriftligt<br />
På specialiseringsdelen er der fokus på mellem- og sluttrin.<br />
Fagets undervisning kan foregå som undervisningsforløb, som kurser, ekskursioner eller som studieture.<br />
3. Deltagelseskrav<br />
Minimum fire studieprodukter skal godkendes af underviseren. Mindst et skal være skriftligt og individuelt.<br />
Tilsammen skal studieprodukterne dække CKF’erne for specialiseringsdelen.<br />
Studieture/ekskursion<br />
En studietur/ekskursion kan være deltagelsespligtig. Hvis en studerende ikke deltager, må vedkommende<br />
afløse sin deltagelsespligt ved en opgave stillet af læreren.<br />
4. Eksamen<br />
Skriftlig prøve<br />
Opgaverne til prøven stilles af Undervisningsministeriet, som fastsætter tidspunktet for prøven.<br />
Mundtlig prøve<br />
Den studerende udarbejder et kort skriftligt oplæg (3-5 normalsider) omhandlende et selvvalgt emne inden<br />
for fagets CKF. Oplæggets emne godkendes af fagets undervisere, og det korte skriftlige oplæg afleveres på<br />
en fastsat dato af eksamenskontoret. Det korte skriftlige oplæg tæller med i bedømmelsen.<br />
Den mundtlige prøve har to dele, én del som tager udgangspunkt i det korte skriftlige oplæg, og én del der<br />
tager udgangspunkt i et lodtrukket spørgsmål som den studerende trækker 24 timer inden eksamen. Lodtrækningsspørgsmålene<br />
offentliggøres 15. april (sommereksamen) og 15. juni (syge- og reeksamen). Tilsammen<br />
dækker spørgsmålene fagets CKF.<br />
Eksaminationstid inkl. votering: 45 minutter. Den studerendes mundtlige formuleringsevne samt korte skriftlige<br />
oplæg indgår i bedømmelsen. Bedømmelse: karakter efter 7-skalaen.<br />
32
MATEMATIK<br />
1. Bekendtgørelsen<br />
Fagets identitet<br />
Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved samspillet mellem matematiske kompetencer,<br />
matematikundervisningens didaktik og matematikundervisningens praksis i skolen.<br />
Fagets historie, fagets rolle som kulturbærer og fagets anvendelser er en vigtig del af fagets identitet som<br />
undervisningsfag. Faget bidrager med opmærksomhed på nuværende og fremtidige muligheder og begrænsninger<br />
i en højteknologisk og globaliseret verden.<br />
<strong>Blaagaard</strong>/<strong>KDAS</strong> har valgt at tilrettelægge faget ud fra bekendtgørelsens bestemmelser som følger:<br />
2. Fagets profil<br />
Faget matematik på BK er karakteriseret ved et solidt fagligt niveau i både det matematiske indhold og i fagdidaktikken.<br />
De to opfattes som uadskillelige dele, som er lige centrale i undervisningen. Faget giver således<br />
den studerende mulighed for at erhverve matematikfagligt baggrundsstof med udgangspunkt i skolepraksis<br />
som forudsætning for lærerens virke, og det giver fagdidaktisk dokumentation for lærerens valg af planlægning,<br />
tilrettelæggelse og evaluering af matematikundervisningen. BK’s tætte tilknytning til praktikskolerne<br />
tillader et samarbejde med mulighed for afprøvninger, undersøgelser og vekselvirkning sammen med erfarne<br />
lærere og mentor fra læreruddannelsen.<br />
MATEMATIK – FÆLLESFORLØB RETTET MOD MELLEMTRINNET<br />
1. Bekendtgørelsen<br />
Link til mål og CKF i bekendtgørelsen:<br />
http://blaagaard-kdas.ucc.dk/ordinaerlaerer/fagogindhold/maal_ckf.html#id3536520<br />
<strong>Blaagaard</strong>/<strong>KDAS</strong> har valgt at tilrettelægge faget ud fra bekendtgørelsens bestemmelser som følger:<br />
2. Fagets indhold og tilrettelæggelse<br />
Indholdet i undervisningen følger fagets CKF. Der bliver lagt særlig vægt på både faglig og fagdidaktisk basisviden<br />
med inddragelse af it, videnskabelig metode samt skolepraksis med særligt fokus på mellemtrinnet. I<br />
tilknytning til det fagdidaktiske indhold medtages matematikfagets bidrag til børns mundtlige og skriftlige<br />
udtryksfærdighed.<br />
Arbejdet med de faglige hovedområder og den tilknyttede stofdidaktik omfatter tal, algebra og funktioner,<br />
geometri, sandsynlighedsregning og statistik.<br />
33
Praktikken er omdrejningspunkt for det samspil med de pædagogiske fag, som forbereder den studerende til<br />
praktikken og analyserer og evaluerer praktikforløbet. En væsentlig del af det integrerende element lægges<br />
umiddelbart før og efter praktikforløbet, hvor der tages udgangspunkt i indholdsbestemmelserne for praktikken<br />
og matematikkens fagdidaktik. Fokus er observation af især lærerfunktioner, elevforhold og læringsmiljø<br />
samt arbejdet med planlægning, analyse og evaluering af korte undervisningssekvenser.<br />
I organiseringen af undervisningen indgår en vifte af arbejdsformer af relevans for lærerjobbet og for tilegnelsen<br />
af linjefagets CKF; situationsafhængigt kan der f.eks. være anvendelse af:<br />
holdundervisning<br />
individuelt arbejde<br />
selvstændigt gennemført gruppearbejde med efterfølgende rapportering<br />
gruppearbejde til specifik problemløsning<br />
studiegruppearbejde til udarbejdelse af periodeopgaver inkluderende skolepraktiske, fagdidaktiske<br />
og matematikfaglige aspekter<br />
eksperiment- og undersøgelsesarbejde<br />
forelæsning til oplæg, overblik eller opsamling vedr. studieaktivitet eller –indhold<br />
ekskursion<br />
tværfaglig inddragelse af praktiskmusiske aktiviteter<br />
It indgår som et naturligt hjælpemiddel, såvel fagligt som præsentations -og formidlingsmæssigt – samt som<br />
genstand for fagdidaktisk studium.<br />
Evaluering indgår i fagets didaktik: Afdækning, vurdering og karakteristik af elevers matematikfaglige udbytte<br />
og kompetencer med forskellige evalueringsredskaber; her kan inkluderes nationale test. Med vægt på valg<br />
af kvalitative evalueringsmetoder sker afprøvning dels i praktikken, og dels i forbindelse med evaluering af<br />
delforløb i linjefaget. I evalueringen af undervisningsforløb anvendes mindst én gang en kvalitativ evalueringsmetode.<br />
Den enkelte studerende skal evaluere eksempler på egne og andres studiefaglige oplæg eller produkter.<br />
3. Deltagelseskrav<br />
Der er mødepligt til undervisningen.<br />
Ved afslutningen af linjefagsforløbet skal den studerende have opnået godkendelse af:<br />
besvarelse af en større studieopgave (5-10 normalsider) eller besvarelser af to lærerdefinerede studieopgaver,<br />
(3-5 normalsider). Studieopgaverne skal samlet indeholde stof fra det matematikfaglige,<br />
det fagdidaktiske og det skolepraktiske område. Mindst én af studieopgaverne skal være et individuelt<br />
skriftligt produkt.<br />
besvarelser af yderligere lærerstillede opgaver/produkter, hvis antal er fastlagt af holdets lærere ved<br />
studieårets start<br />
en skriftlig refleksion over egen faglig og fagdidaktisk udvikling gennem linjefagsforløbet (1-2 sider)<br />
4. Intern prøve i form af en 4 timers skriftlig prøve. Individuel besvarelse.<br />
Eksaminanden medbringer en computer, der som minimum skal<br />
kunne læse og give mulighed for at viderebearbejde Excel 2003-filer<br />
have et geometriprogram installeret<br />
34
have et graftegneprogram installeret<br />
kunne læse html-filer<br />
kunne læse fra cd´er og afspille dvd´er<br />
kunne køre små DOS-programmer<br />
have øvrige i undervisningen anvendte programmer installeret<br />
kunne læse pdf-filer og gemme tekst som pdf-fil.<br />
Alle i undervisningen anvendte hjælpemidler må anvendes. Dog er enhver form for kommunikation, herunder<br />
brug af internet, ikke tilladt under prøven.<br />
Den studerendes skriftlige sprogfærdighed indgår i bedømmelsen.<br />
Bedømmelse: Bestået/ikke bestået.<br />
35
MATEMATIK – ALDERSSPECIALISERING MOD BEGYNDER- OG MELLEMTRIN<br />
1. Bekendtgørelsen<br />
Der arbejdes videre med de indholdsområder, der især udvikler kompetence knyttet til begynder- og mellemtrin.<br />
Link til mål og CKF i bekendtgørelsen:<br />
http://blaagaard-kdas.ucc.dk/ordinaerlaerer/fagogindhold/maal_ckf.html#id350<strong>12</strong>08<br />
<strong>Blaagaard</strong>/<strong>KDAS</strong> har valgt at tilrettelægge faget ud fra bekendtgørelsens bestemmelser som følger:<br />
2. Fagets indhold og tilrettelæggelse<br />
Indholdet i undervisningen følger fagets CKF, som bygger videre på fællesforløbets indhold. Der bliver lagt<br />
særlig vægt på det faglige og fagdidaktiske stof med inddragelse af it, videnskabelig metode samt skolepraksis<br />
med særligt fokus på mellem- og sluttrin. I tilknytning til det fagdidaktiske indhold medtages matematikfagets<br />
bidrag til børns mundtlige og skriftlige udtryksfærdighed.<br />
Arbejdet med de faglige hovedområder og den tilknyttede stofdidaktik omfatter tal og algebra, funktioner,<br />
geometri samt sandsynlighedsregning og statistik.<br />
Praktikken er omdrejningspunkt for det samspil med de pædagogiske fag, som forbereder den studerende til<br />
praktikken og analyserer og evaluerer praktikforløbet. En væsentlig del af det integrerende element lægges<br />
umiddelbart før og efter praktikforløbet, hvor der tages udgangspunkt i indholdsbestemmelserne for praktikken<br />
og matematikkens fagdidaktik. Fokus er test og spørgeskemaundersøgelse af læring, læringsmiljø eller<br />
samarbejde i forskellige fora samt arbejdet med planlægning, tilrettelæggelse og evaluering af undervisningsforløb,<br />
der tilgodeser variation i pædagogiske og faglige metoder.<br />
I organiseringen af undervisningen indgår en vifte af arbejdsformer af relevans for lærerjobbet og for tilegnelsen<br />
af linjefagets CKF; situationsafhængigt kan der f.eks. være anvendelse af:<br />
holdundervisning<br />
individuelt arbejde<br />
selvstændigt gennemført gruppearbejde med efterfølgende rapportering<br />
gruppearbejde til specifik problemløsning<br />
studiegruppearbejde til udarbejdelse af periodeopgaver inkluderende skolepraktiske, fagdidaktiske<br />
og matematikfaglige aspekter<br />
eksperiment- og undersøgelsesarbejde<br />
forelæsning til oplæg, overblik eller opsamling vedr. studieaktivitet eller – indhold<br />
ekskursion<br />
tværfaglig inddragelse af praktiskmusiske aktiviteter<br />
36
It indgår som fagligt værktøj ved brug af bl.a. regneark, dynamisk geometriprogram og graftegneprogram,<br />
som præsentations- og formidlingsmedium samt som genstand for fagdidaktisk studium.<br />
Evaluering indgår i fagets didaktik: Færdighed i planlæggelse, tilrettelæggelse og evaluering af undervisning.<br />
Arbejdet med evaluering på fællesdelen udvides med fordybelse i brugen af evalueringsredskaber med specifik<br />
relevans for alderstrinnet, herunder nationale test samt afsluttende prøver i skolen. Med vægt på valg<br />
af kvantitative evalueringsmetoder sker afprøvning dels i praktikken, dels i forbindelse med evaluering af<br />
delforløb i linjefaget.<br />
Den enkelte studerende skal evaluere eksempler på egne og andres studiefaglige oplæg eller produkter.<br />
3. Deltagelseskrav<br />
Ved afslutningen af linjefagsforløbet skal den studerende have opnået godkendelse af:<br />
• besvarelse af en større studieopgave (5-10 normalsider) eller besvarelser af to lærerdefinerede<br />
studieopgaver, (3-5 normalsider). Studieopgaverne skal samlet indeholde stof fra det<br />
matematikfaglige, det fagdidaktiske og det skolepraktiske område. Mindst én af studieopgaverne<br />
skal være et individuelt skriftligt produkt.<br />
• besvarelser af yderligere lærerstillede opgaver/produkter, hvis antal er fastlagt af holdets<br />
lærere ved studieårets start<br />
• en skriftlig refleksion over egen faglig og fagdidaktisk udvikling gennem linjefagsforløbet (1-<br />
2 sider)<br />
4. Eksamen<br />
Skriftlig prøve:<br />
Opgaverne til prøven stilles af Undervisningsministeriet, som fastsætter tidspunktet for prøven, der har en<br />
varighed af 6 timer.<br />
Eksaminanden medbringer en computer, der som minimum skal<br />
kunne læse og give mulighed for at viderebearbejde Excel 2003-filer<br />
have et geometriprogram installeret<br />
have et graftegneprogram installeret<br />
kunne læse html-filer<br />
kunne læse fra cd´er og afspille dvd´er<br />
kunne køre små DOS-programmer<br />
have øvrige i undervisningen anvendte programmer installeret<br />
kunne læse pdf-filer og gemme tekst som pdf-fil.<br />
Alle i undervisningen anvendte hjælpemidler må anvendes. Dog er enhver form for kommunikation, herunder<br />
brug af internet, ikke tilladt under prøven.<br />
Mundtlig prøve:<br />
Prøven tager udgangspunkt i et lodtrukket spørgsmål udformet af læreren og som til sammen dækker fagets<br />
CKF. Resultatet af lodtrækningen forelægges den studerende 1 døgn før eksamen.<br />
Den studerende skal ud fra spørgsmålet inddrage såvel det matematikfaglige stof som de skolefaglige og<br />
fagdidaktiske aspekter. En udvidet disposition på max 1 side kan medbringes.<br />
Eksaminationstid inkl. votering: 45 minutter. Bedømmelse: Karakter efter 7-skalaen.<br />
37
MATEMATIK – ALDERSSPECIALISERING MOD MELLEM- OG SLUTTRIN<br />
1. Bekendtgørelsen<br />
Der arbejdes videre med de fagdidaktiske indholdsområder fra fællesforløbet med særligt henblik på mellem-<br />
og sluttrin.<br />
Link til mål og CKF i bekendtgørelsen:<br />
http://blaagaard-kdas.ucc.dk/ordinaerlaerer/fagogindhold/maal_ckf.html#id3549307<br />
<strong>Blaagaard</strong>/<strong>KDAS</strong> har valgt at tilrettelægge faget ud fra bekendtgørelsens bestemmelser som følger:<br />
2. Fagets indhold og tilrettelæggelse<br />
Indholdet i undervisningen følger fagets CKF, som bygger videre på fællesforløbets indhold. Der bliver lagt<br />
særlig vægt på det faglige og fagdidaktiske stof med inddragelse af it, videnskabelig metode samt skolepraksis<br />
med særligt fokus på mellem- og sluttrin. I tilknytning til det fagdidaktiske indhold medtages matematikfagets<br />
bidrag til børns mundtlige og skriftlige udtryksfærdighed.<br />
Arbejdet med de faglige hovedområder og den tilknyttede stofdidaktik omfatter tal, algebra, funktioner,<br />
geometri samt sandsynlighedsregning og statistik.<br />
Praktikken er omdrejningspunkt for det samspil med de pædagogiske fag, som forbereder den studerende til<br />
praktikken og analyserer og evaluerer praktikforløbet. En væsentlig del af det integrerende element lægges<br />
umiddelbart før og efter praktikforløbet, hvor der tages udgangspunkt i indholdsbestemmelserne for praktikken<br />
og matematikkens fagdidaktik. Fokus er test og spørgeskemaundersøgelse af læring, læringsmiljø eller<br />
samarbejde i forskellige fora samt arbejdet med planlægning, tilrettelæggelse og evaluering af undervisningsforløb,<br />
der tilgodeser variation i pædagogiske og faglige metoder.<br />
I organiseringen af undervisningen indgår en vifte af arbejdsformer af relevans for lærerjobbet og for tilegnelsen<br />
af linjefagets CKF; situationsafhængigt kan der f.eks. være anvendelse af:<br />
holdundervisning<br />
individuelt arbejde<br />
selvstændigt gennemført gruppearbejde med efterfølgende rapportering<br />
gruppearbejde til specifik problemløsning<br />
studiegruppearbejde til udarbejdelse af periodeopgaver inkluderende skolepraktiske, fagdidaktiske<br />
og matematikfaglige aspekter<br />
eksperiment- og undersøgelsesarbejde<br />
forelæsning til oplæg, overblik eller opsamling vedr. studieaktivitet eller – indhold<br />
studenteroplæg<br />
ekskursion<br />
It indgår som fagligt værktøj ved brug af bl.a. regneark, dynamisk geometriprogram og graftegneprogram,<br />
som præsentations- og formidlingsmedium samt som genstand for fagdidaktisk studium.<br />
Evaluering indgår i fagets didaktik: Færdighed i planlæggelse, tilrettelæggelse og evaluering af undervisning.<br />
Arbejdet med evaluering på fællesdelen udvides med fordybelse i brugen af evalueringsredskaber med spe-<br />
38
cifik relevans for alderstrinnet, herunder nationale test samt afsluttende prøver i skolen. Med vægt på valg<br />
af kvantitative evalueringsmetoder sker afprøvning dels i praktikken, dels i forbindelse med evaluering af<br />
delforløb i linjefaget.<br />
Den enkelte studerende skal mundtligt og skriftligt evaluere eksempler på egne og andres studiefaglige oplæg<br />
eller produkter.<br />
3. Deltagelseskrav<br />
Ved afslutningen af linjefagsforløbet skal den studerende have opnået godkendelse af:<br />
• besvarelse af en større studieopgave (5-10 normalsider) eller besvarelser af to lærerdefinerede<br />
studieopgaver, (3-5 normalsider). Studieopgaverne skal samlet indeholde stof fra det<br />
matematikfaglige, det fagdidaktiske og det skolepraktiske område<br />
• besvarelser af yderligere lærerstillede opgaver/produkter, hvis antal er fastlagt af holdets<br />
lærere ved studieårets start<br />
• En skriftlig refleksion over egen faglig og fagdidaktisk udvikling gennem linjefagsforløbet (1-2<br />
sider)<br />
4. Eksamen<br />
Skriftlig prøve:<br />
Opgaverne til prøven stilles af Undervisningsministeriet, som fastsætter tidspunktet for prøven, der har en<br />
varighed af 6 timer.<br />
Eksaminanden medbringer en computer, der som minimum skal<br />
kunne læse og give mulighed for at viderebearbejde Excel 2003-filer<br />
have et geometriprogram installeret<br />
have et graftegneprogram installeret<br />
kunne læse html-filer<br />
kunne læse fra cd´er og afspille dvd´er<br />
kunne køre små DOS-programmer<br />
have øvrige i undervisningen anvendte programmer installeret<br />
kunne læse pdf-filer og gemme tekst som pdf-fil.<br />
Alle i undervisningen anvendte hjælpemidler, må anvendes. Dog er enhver form for kommunikation, herunder<br />
brug af internet, ikke tilladt under prøven.<br />
Mundtlig prøve:<br />
Prøven tager udgangspunkt i et lodtrukket spørgsmål udformet af læreren og som til sammen dækker fagets<br />
CKF. Resultatet af lodtrækningen forelægges den studerende 1 døgn før eksamen.<br />
Den studerende skal ud fra spørgsmålet inddrage såvel det matematikfaglige stof som de skolefaglige og<br />
fagdidaktiske aspekter. En udvidet disposition på max 1 side kan medbringes.<br />
Eksaminationstid inkl. votering: 45 minutter. Bedømmelse: Karakter efter 7-skalaen.<br />
39
NATURFAGLIGT FÆLLESFORLØB KOMBINERET MED NATUR/TEKNIK<br />
1. Bekendtgørelsen<br />
Forløbets identitet<br />
Fællesforløbet omhandler dels naturfagenes begrundelse og rolle i samfundet og skolen, fagenes indbyrdes<br />
sammenhæng og samspil gennem skoleforløbet dels samspillet med andre af skolens fag. Det omfatter bl.a.<br />
eksemplariske erkendelses- og arbejdsformer i naturfagene samt undervisningsformer, der skal fremme progression<br />
i elevernes faglige læring og udvikle deres praktiske færdigheder, kreativitet og lyst til at stille<br />
spørgsmål og lave undersøgelser.<br />
Fællesforløbets stofområder er natur, teknik, livsbetingelser og levevilkår samt videnskabsteoretiske og historiske<br />
tilgange.<br />
Der indgår almene læringspsykologiske og didaktiske elementer i fællesforløbet som forudsætning for planlægning,<br />
tilrettelæggelse og gennemførelse af den konkrete undervisning med henblik på at afdække forskellige<br />
perspektiver på børns naturfaglige læring på forskellige alders- og udviklingstrin, herunder andetsprogsperspektivet.<br />
Link til mål og CKF i bekendtgørelsen:<br />
http://blaagaard-kdas.ucc.dk/ordinaerlaerer/fagogindhold/maal_ckf.html#id3513198<br />
<strong>Blaagaard</strong>/<strong>KDAS</strong> har valgt at tilrettelægge faget ud fra bekendtgørelsens bestemmelser som følger:<br />
2. Fagets profil<br />
Eleverne har natur/teknik fra 1-6. klasse, og faget er dermed skolens største naturfag. Udgangspunktet for<br />
natur/teknik undervisningen er i høj grad elevernes egne oplevelser, undersøgelser og eksperimenter. Dette<br />
afspejles i læreruddannelsens undervisning. Her stiller vi spørgsmål og undersøger vores omverden gennem<br />
teoretiske og praktiske undersøgelser i naturen og i laboratoriet. Vi tager på ekskursioner f.eks. til naturområder,<br />
museer, oplevelsescentre, virksomheder og landbrug. Vi arbejder med at koble teorien til dine personlige<br />
undervisningserfaringer. Dette sker bl.a. gennem løbende undervisningsforløb med børn via naturfagsafdelingens<br />
samarbejdsrelationer til udvalgte folkeskoler og andre undervisningsmiljøer.<br />
Vælger du natur/teknik med naturfagligt grundforløb giver det dig muligheden for større faglig fordybelse<br />
eksempelvis gennem længerevarende studieture og skoletilknytningsprojekter.<br />
3. Fagets indhold og tilrettelæggelse<br />
Natur/teknik med naturfagligt grundforløb læses som et toårigt obligatorisk 1,2 fag med følgende elementer:<br />
Det naturfaglige grundforløbs elementer<br />
I undervisningen arbejdes der med fagets CKFer.<br />
Indholdsmæssigt bygges undervisningen op omkring de samme elementer som i natur/teknik.<br />
40
I grundforløbet vægtes følgende særlige fokusområder højt:<br />
Praksistilknytning. Løbende praksiserfaringer med skoleelever. Undervisningen tager udgangspunkt i<br />
et samarbejde med skoleklasser. Der vil endvidere indgå andre former for tilknytning til de studerendes<br />
kommende praksis.<br />
Praktisk/undersøgende arbejde ude og inde.<br />
Ekskursioner og studieture.<br />
Brug af alternative læringsmiljøer.<br />
Projektarbejde.<br />
Workshops og andre udviklingsprægede læringsfællesskaber.<br />
Det naturfaglige grundforløb afsluttes med en intern prøve efter det 1. år.<br />
Natur/tekniks elementer<br />
I undervisningen arbejdes der med fagets CKFer.<br />
Der arbejdes bl.a. med følgende naturfaglige hovedområder:<br />
a) Sundhed, livsstil og levevilkår.<br />
b) Energi og miljø - teknologi i produktion og hverdag.<br />
c) Jorden og Livets udvikling – fra stjernestøv til biologisk mangfoldighed.<br />
d) Naturundersøgelser.<br />
Inden for alle hovedområder arbejdes der bl.a. med inddragelse af de studerendes praktikerfaringer og med<br />
fagdidaktiske problemstillinger i tilknytning til skolefaget, herunder planlægning, gennemførelse og evaluering<br />
af eksemplariske undervisningsforløb. I undervisningen inddrages brug af fagtekster, børns begrebsudvikling<br />
og læreprocesser samt forskellen mellem hverdags- og fagsprog i skolefaget.<br />
I relation til hovedområderne arbejdes der mere udførligt med et antal undervisningsmæssige områder,<br />
f.eks. naturfag og børn med særlige behov, naturen som læringsrum, praktisk og undersøgende arbejde og<br />
naturfagssamarbejde omkring indskoling og overgang til de naturvidenskabelige fag i udskolingen.<br />
Inden for hovedområderne vælges i samarbejde med de studerende en række temaer, som bearbejdes med<br />
henblik på inddragelse af centrale fagbegreber og fagdidaktiske overvejelser.<br />
Foruden arbejdet med hovedområderne gennemføres et obligatorisk sikkerheds- og laboratoriekursus.<br />
4. Deltagelseskrav<br />
Det naturfaglige grundforløb<br />
Ved afslutningen af grundforløbet skal den studerende have godkendt 4 studieprodukter for at kunne gå til<br />
intern prøve. Studieprodukterne udarbejdes i løbet af grundforløbet det første år og dækker fagets CKF. Et af<br />
produkterne udarbejdes som et individuelt skriftligt produkt.<br />
Natur/Teknik<br />
Deltagelsespligten er opfyldt, når den studerende har afleveret og fået godkendt 4 studieprodukter som<br />
tilsammen dækker fagets CKF. Produkterne udarbejdes i løbet af natur/teknik-forløbet . Et af produkterne<br />
udarbejdes som et individuelt skriftligt produkt.<br />
Et godkendt obligatorisk 10 lektioners sikkerheds- og laboratoriekursus med mødepligt.<br />
41
5. Intern prøve og eksamen<br />
Grundforløb - Intern prøve<br />
Betingelse for indstilling til intern prøve er 4 godkendte studieprodukter.<br />
Der lodtrækkes individuelt mellem produkterne. Der gives tre dages forberedelse til en mundtlig eksamination<br />
af en perspektivering af produktet, på baggrund af spørgsmål stillet af eksaminator ved lodtrækningens<br />
offentliggørelse.<br />
Eksaminationstid: 20 minutter.<br />
Bedømmelse: Bestået/ikke bestået.<br />
Natur/teknik - eksamen<br />
Betingelse for indstilling til eksamen er 4 godkendte studieprodukter udarbejdet i løbet af Natur/teknikforløbet<br />
og godkendt sikkerheds- og laboratoriekursus.<br />
Den studerende skal, for at kunne indstille sig til eksamen, aflevere 4 begrundede problemstillinger med<br />
udgangspunkt i deres studieprodukter (½-1 normalside) som samlet dækker fagets CKF. Valget skal begrundes,<br />
og emne, problemformulering samt disposition for eksamensoplæggene skal godkendes af lærerne på<br />
en af institutionens nærmere fastsat dato. I hver problemstilling skal indgå faglige og fagdidaktiske overvejelser<br />
og praktiske aktiviteter.<br />
Mundtlig og praktisk eksamen<br />
Der foretages lodtrækning mellem de fire begrundede problemstillinger. Den studerende får oplyst resultatet<br />
af lodtrækningen 3 døgn før eksaminationen. Den begrundede problemstilling danner udgangspunkt for<br />
den mundtlige og praktiske eksamen, men indgår ikke i bedømmelsen.<br />
Den studerende skal i forbindelse med eksamen gøre rede for og demonstrere praktisk arbejde i faget.<br />
Ved eksamen vurderes den studerendes faglige, fagdidaktiske og praktiske viden og færdigheder.<br />
Eksaminationstid: 45 min. inkl. votering<br />
Bedømmelse: Karakter efter 7-skalaen.<br />
42
ENGELSK<br />
1. Bekendtgørelsen<br />
Fagets identitet<br />
Kernen i faget engelsk udgøres af sprog og kultur i et fremmedsprogligt perspektiv, hvor sprogbrugeren og<br />
sprogundervisningen står i centrum. Engelsk linjefag i læreruddannelsen består af arbejde med engelskfagets<br />
didaktik, engelsk sprog og sprogbrug, forskellige engelsksprogede tekster og engelskfagets kulturelle dimension.<br />
Som det største sprogfag i folkeskolen, i læreruddannelsen og i internationale sammenhænge har engelskfaget<br />
en særlig forpligtelse til at arbejde med sproglig og kulturel bevidsthed.<br />
Link til mål og CKF i bekendtgørelsen:<br />
http://blaagaard-kdas.ucc.dk/ordinaerlaerer/fagogindhold/maal_ckf.html#id3698170<br />
<strong>Blaagaard</strong>/<strong>KDAS</strong> har valgt at tilrettelægge faget ud fra bekendtgørelsens bestemmelser som følger:<br />
2. Fagets profil<br />
Engelsk på <strong>Blaagaard</strong>-<strong>KDAS</strong> er præget af arbejdet med konkrete aktiviteter, metoder, materialer, mål og<br />
evalueringsformer, der er relevante for faget i Folkeskolen. Studieaktiviteter er ofte afprøvende og eksperimenterende,<br />
hvor undervisere og studerende arbejder professionsrettet og udviklingsorienteret sammen<br />
med skoler, lærere og andre ressourcepersoner. Dette arbejde foregår på baggrund af nyeste viden og<br />
forskning om sprogtilegnelse og sprogundervisning<br />
3. Fagets indhold og tilrettelæggelse<br />
Engelsk læses over 2 studieår. Indholdsmæssigt arbejdes der indenfor fagets CKFer, som organiseres i minimum<br />
4 studiemønstre af varierende længde.<br />
Et studiemønster kan efter aftale gennemføres ved studieophold i et engelsktalende land<br />
Studiemønstrene tilrettelægges generelt i samarbejde mellem underviserne og de studerende og udformes i<br />
studieplaner. Studiet organiseres ud fra følgende indholdsområder:<br />
Sprog og sprogbeskrivelse, fx grammatik, fonetik, pragmatik, kommunikationsstrategier<br />
Kommunikativ kompetence og sproglig vejledning, fx færdigheder, analyse af eget og elevers intersprog,<br />
evalueringsteori<br />
Sprogtilegnelse, fx tilegnelsesteorier, læringsstrategier<br />
Tekster og kultur, fx genrer, tekstanalyse, semiotik, litteraturpædagogik, kulturteori og interkulturel<br />
kompetence<br />
Aktuelle temaer og problemstillinger fra den faglige debat, fx ministerielle udgivelser og nyere forskning<br />
Gennem dette arbejde opbygger den studerende de nødvendige professionelle kompetencer, som indebærer<br />
refleksion og begrundede valg omkring<br />
At planlægge en hensigtsmæssig engelskundervisning i forhold til nationale såvel som lokale rammer<br />
og mål, årsplaner og lektionsplaner, forskellige alderstrin og niveauer, herunder træffe valg om materialer,<br />
metoder og tilgange<br />
43
At gennemføre den planlagte undervisning herunder klasserumsledelse, brug af undervisningsmidler<br />
og ressourcer, og interaktion med eleverne<br />
At evaluere, sammen med eleverne, både undervisningen og elevernes læring og bruge evalueringen<br />
som udgangspunkt for den videre planlægning<br />
I alle områder indgår arbejdet med udviklingen af den studerendes egen sproglige kompetence til personlig<br />
og professionel brug.<br />
Inden for det enkelte studiemønster arbejdes både praktisk og teoretisk med det faglige såvel som det fagdidaktiske<br />
indhold, og der inddrages nationale såvel som internationale forskningsresultater og udviklingsprojekter,<br />
hvor det er relevant.<br />
Undervisningen foregår som hovedregel på engelsk.<br />
4. Deltagelseskrav<br />
Kravene til opfyldelse af deltagelsespligten aftales på det enkelte hold ved hvert semesters begyndelse og<br />
fremgår af studieplanen for det enkelte semester. Som minimum udarbejder den studerende, selvstændigt<br />
eller i samarbejde med andre, 4 studieprodukter som sammen dækker fagets CKF områder. Et af studieprodukterne<br />
skal være et individuelt skriftligt produkt.<br />
Opfyldelse af deltagelseskravene er en forudsætning for at blive indstillet til intern prøve (1.studieår) og endelig<br />
eksamen (2.studieår)<br />
5. Eksamen<br />
Den interne prøve<br />
Den interne prøve tager ifølge bekendtgørelsen udgangspunkt i følgende mål:<br />
• Beherskelse af mundtligt og skriftligt sprog til personlig brug.<br />
• Grundlæggende færdighed i at beskrive og analysere sprog.<br />
• Grundlæggende tekstkompetence samt viden om kultur- og samfundsforhold i den engelsktalende<br />
verden.<br />
• Grundlæggende viden om interkulturel kommunikation og kulturforståelse og anvendelsen heraf i<br />
undervisningssammenhæng.<br />
Den interne prøve har en mundtlig og en skriftlig del. Besvarelsen er individuel.<br />
Bedømmelse: Bestået/ikke bestået.<br />
Afsluttende eksamen<br />
Den mundtlige prøve<br />
Den studerende udarbejder fire begrundede problemstillinger (1/2 – 1 normalside), som tilsammen dækker<br />
fagets mål og CKF og er godkendt af underviseren/underviserne i faget. Ved lodtrækning 3 dage før den<br />
mundtlige eksamen udvælges én af de fire problemstillinger.<br />
Eksamen består af en samtale på engelsk med udgangspunkt i den lodtrukne problemstilling. Prøvetid: 45<br />
minutter inkl. votering.<br />
Bedømmelse: Karakter efter 7-skalaen på basis af den mundtlige præstation.<br />
Den skriftlige prøve<br />
Opgaverne til prøven stilles af Undervisningsministeriet, som fastsætter tidspunktet for prøven.<br />
44
HISTORIE, 72 ECTS/1,2 ÅRSVÆRK<br />
1. Bekendtgørelsen<br />
Fagets identitet<br />
Undervisningen skal sikre, at de studerende erhverver sig viden om og forståelse af, hvordan mennesket<br />
gennem tiderne har sikret sin eksistens, påvirket fordelingen af goder, deltaget i dannelsen af fællesskaber<br />
og samfund samt opfattet og søgt at påvirke tilværelsens styrende kræfter.<br />
Den studerende skal derfor erhverve sig kronologisk forståelse for i en undervisning at kunne beskrive og<br />
forklare historiske sammenhænge, der sigter mod at øve eleverne i at bruge historisk viden og forståelse i<br />
deres hverdags- og samfundsliv. Det forudsætter, at den studerende kan reflektere over fagets identitet og<br />
mål med henblik på at planlægge, gennemføre og evaluere en væsentlig og vedkommende undervisning, der<br />
passer til elevernes forudsætninger.<br />
Link til mål og CKF i bekendtgørelsen:<br />
http://blaagaard-kdas.ucc.dk/ordinaerlaerer/fagogindhold/maal_ckf.html#id3706957<br />
<strong>Blaagaard</strong>/<strong>KDAS</strong> har valgt at tilrettelægge faget ud fra bekendtgørelsens bestemmelser som følger:<br />
2. Fagets profil<br />
Eleverne har historie fra 3. til 9. klasse i skolen, og historie er dermed et af folkeskolens mellemstore fag. Vi<br />
lægger vægt på, at de studerende arbejder med at planlægge, gennemføre, analysere og evaluere historieundervisning<br />
for alle de nævnte klassetrin. Vi arbejder med historiefaget så de studerende udvikler deres<br />
egen faglige og fagdidaktiske viden ved at eksperimentere med formidlings- og undervisningsformer; og<br />
samtidig reflekterer over teoretiske og dannelsesmæssige perspektiver i historie som undervisningsfag. Undervisningen<br />
i historie er organiseret i emner og temaer, der tager udgangspunkt i fagets centrale kundskabs-<br />
og færdighedsområder, og er tilrettelagt så de studerende selvstændigt og i samarbejde med andre<br />
kan udvikle deres egen historiske bevidsthed i et professionsorienteret perspektiv.<br />
3. Fagets indhold og tilrettelæggelse<br />
I løbet af linjefagsforløbet skal de studerende arbejde fagligt og målrettet med<br />
Historiske perioder, emner og temaer<br />
Historiedidaktik og historieformidling<br />
Historieforskningens teori og metode<br />
Undervisningen er struktureret i en række fælles forløb, der planlægges i et samarbejde mellem lærerne og<br />
de studerende. Der anvendes forskellige undervisnings- og arbejdsformer, som afspejler variationen i fagets<br />
tilrettelæggelse og gennemførelse i folkeskolen. I mindst et forløb lægges vægt på æstetiske læreprocesser<br />
og praktisk musiske udtryksformer.<br />
45
På fagets første år arbejdes der med mindst tre forløb (historiske perioder, emner og temaer), som inddrager:<br />
A) Historiedidaktik<br />
Fagdidaktiske teorier og modeller samt de studerendes egne praksiserfaringer fra praktikken anvendes<br />
i forberedelsen og efterbehandlingen af praktikken og anden skolepraksis.<br />
B) Historieforskningens teori og metode<br />
Historieforskningens teori og metode integreres i semesterundervisningen i sammenhæng med de<br />
valgte fællesforløb eller afholdes som kortere kursusforløb eller forelæsningsrækker. Heri indgår forskellige<br />
forklaringstyper på den historiske udvikling, kildeanalyse og udviklingen af et undersøgelsesdesign<br />
for indsamling af empiri og analyse af historieundervisning.<br />
C) Evaluering.<br />
Der arbejdes med såvel teoretiske som praktiske studier af evalueringsværktøjer i historieundervisningen.<br />
De studerende gennemfører – individuelt eller i grupper – et kvalitativt interview, der inddrager<br />
egne eller andres undersøgelser af praksisfeltet.<br />
På fagets andet år arbejdes der med mindst tre forløb (historiske perioder, emner og temaer), som inddrager:<br />
A) Historiedidaktik<br />
Omfatter historieformidlingen såvel inden for som udenfor skolen og undersøger problemer inden<br />
for:<br />
Dannelsen og udviklingen af børns historiske bevidsthed.<br />
Analyse af undervisningsmaterialer og af historisk formidling i massemedierne.<br />
Der arbejdes endvidere med teoretiske indfaldsvinkler til undersøgelser af undervisningen i faget historie<br />
ved hjælp af observation, analyse og vurdering af, hvordan man som lærer systematisk argumenterer<br />
for sine handlinger på baggrund af analyser af egen og andres praksis.<br />
B) Historieforskningens teori og metode<br />
Historieforskningens teori og metode integreres i semesterundervisningen i sammenhæng med de<br />
valgt fællesforløb eller afholdes som kortere kursusforløb eller forelæsningsrække.<br />
C) Evalueringskompetence<br />
Der arbejdes med såvel teoretiske som praktiske studier af evalueringsværktøjer i historieundervisningen.<br />
På fagets andet år tilrettelægges undervisningen således, at de studerende – individuelt eller i grupper<br />
– forberedes på analyse, vurdering og udfærdigelse af prøvespørgsmål og prøveformer i historiefaget.<br />
På fagets andet år arbejdes der med konkrete undersøgelser af undervisningen i faget historie ved<br />
hjælp af observation, analyse og vurdering af egen praksis, og der sættes særlig fokus på, hvordan<br />
man som lærer kan og skal udvikle sig på baggrund af analyser af egen og andres praksis.<br />
46
4. Deltagelseskrav og afsluttende eksamen<br />
For at kunne indstilles til den interne prøve efter første år skal den studerende have afleveret og fået godkendt<br />
studieprodukter, som knytter sig til første år på linjefaget historie.<br />
Følgende deltagelseskrav skal være opfyldt for at den studerende kan indstilles til afsluttende eksamen:<br />
Studieprodukter<br />
I tilknytning til fælles forløbene indgår 3 obligatoriske studieprodukter på det første år og 3 på det andet år<br />
af faget. Mindst 2 af de 6 forløb afsluttes med en fælles formidling af studieprodukterne. Ved planlagte formidlinger<br />
er der mødepligt.<br />
Følgende krav skal dækkes gennem studieprodukterne, set som helhed:<br />
En individuel skriftlig opgave på 8–<strong>12</strong> normalsider<br />
Minimum to produkter skal inddrage praktisk-musiske arbejdsformer<br />
Minimum et produkt skal inddrage pædagogisk-didaktiske overvejelser<br />
Mindst et skal være IT-baseret<br />
En analyse af et eller flere billedmedier<br />
Udover de seks studieprodukter skal den studerende<br />
i forbindelse med linjefagspraktikken udarbejde en opgave på 5–8 sider, der indeholder fagdidaktiske<br />
overvejelser over tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af undervisningen af historie i<br />
skolen.<br />
Udarbejde to fremstillingsanalyser af historiske værker.<br />
5. Eksamen<br />
Eksamen er en mundtlig prøve, der tager udgangspunkt i fagets CKF og et af de fire korte skriftlige oplæg (3-<br />
5 sider). De korte skriftlige oplæg tager afsæt i studieprodukterne og afleveres på en af institutionens fastsat<br />
dato. Der foretages en lodtrækningen mellem de fire korte skriftlig oplæg, lodtrækningen meddeles den<br />
studerende 45 min. før eksamen.<br />
Varighed: 45 minutter. Bedømmelse: Karakter efter 7- skalaen.<br />
47
HISTORIE, 36 ECTS/0,6 ÅRSVÆRK<br />
1. Bekendtgørelsen<br />
Fagets identitet<br />
Undervisningen skal sikre, at de studerende erhverver sig viden om og forståelse af, hvordan mennesket<br />
gennem tiderne har sikret sin eksistens, påvirket fordelingen af goder, deltaget i dannelsen af fællesskaber<br />
og samfund samt opfattet og søgt at påvirke tilværelsens styrende kræfter.<br />
Den studerende skal derfor på baggrund af historisk viden og indsigt erhverve sig kronologisk forståelse for i<br />
en undervisning at kunne beskrive og forklare historiske sammenhænge, der sigter mod at øve eleverne i at<br />
bruge historisk viden og forståelse i deres hverdags- og samfundsliv.<br />
Det forudsætter, at den studerende kan reflektere over fagets identitet og mål med henblik på at planlægge,<br />
gennemføre og evaluere en væsentlig, vedkommende og perspektiverende undervisning, der passer til elevernes<br />
forudsætninger.<br />
Link til mål og CKF i bekendtgørelsen:<br />
http://blaagaard-kdas.ucc.dk/ordinaerlaerer/fagogindhold/maal_ckf.html#id3706957<br />
<strong>Blaagaard</strong>/<strong>KDAS</strong> har valgt at tilrettelægge faget ud fra bekendtgørelsens bestemmelser som følger:<br />
2. Fagets profil<br />
Eleverne har historie fra 3. til 9. klasse i skolen, og historie er dermed et af folkeskolens mellemstore fag. Vi<br />
lægger vægt på, at de studerende arbejder med at planlægge, gennemføre, analysere og evaluere historieundervisning<br />
for alle de nævnte klassetrin. Vi arbejder med historiefaget så de studerende udvikler deres<br />
egen faglige og fagdidaktiske viden ved at eksperimentere med formidlings- og undervisningsformer; og<br />
samtidig reflekterer over teoretiske og dannelsesmæssige perspektiver i historie som undervisningsfag. Undervisningen<br />
i historie er organiseret i emner og temaer, der tager udgangspunkt i fagets centrale kundskabs-<br />
og færdighedsområder, og er tilrettelagt så de studerende selvstændigt og i samarbejde med andre<br />
kan udvikle deres egen historiske bevidsthed i et professionsorienteret perspektiv.<br />
3. Fagets indhold og tilrettelæggelse<br />
Undervisningen er struktureret i minimum fire forløb, der planlægges i samarbejde mellem holdets lærere og<br />
de studerende. Der anvendes forskellige undervisnings- og arbejdsformer, som afspejler variationen i fagets<br />
tilrettelæggelse og gennemførelse i folkeskolen. I mindst et forløb lægges vægt på æstetiske læreprocesser<br />
og praktisk musiske udtryksformer.<br />
I løbet af linjefagsforløbet skal de studerende arbejde fagligt og målrettet med:<br />
A) Historiske perioder, emner og temaer<br />
Vi arbejder med både dansk og ikke-dansk historie, med ældre og nyere historie.<br />
B) Historiedidaktik og historieformidling<br />
48
Historieformidlingen både indenfor og udenfor skolen. Vi inddrager fagdidaktiske teorier og modeller<br />
samt de studerendes egne praksiserfaringer med fokus på<br />
Dannelsen og udviklingen af børns historiske bevidsthed<br />
Analyse af undervisningsmaterialer<br />
Historisk formidling fx i massemedier og bøger<br />
Historiebrug<br />
Vi arbejder endvidere med teoretiske indfaldsvinkler til undersøgelser af undervisningen i faget historie<br />
ved hjælp af observation, analyse og vurdering af egen og andres praksis.<br />
C) Historieforskningens teori og metode<br />
Vi integrerer historieforskningens teori og metode i undervisningen eller afholder kortere kursusforløb<br />
eller forelæsningsrækker. Heri indgår forskellige forklaringstyper på den historiske udvikling, kildeanalyse<br />
og udviklingen af et undersøgelsesdesign for indsamling af empiri og analyse af historieundervisning.<br />
D) Evaluering<br />
Vi arbejder med såvel teoretiske som praktiske studier af evalueringsværktøjer i historieundervisningen.<br />
4. Deltagelseskrav<br />
Følgende deltagelseskrav skal være opfyldt for at den studerende kan indstilles til afsluttende eksamen:<br />
Godkendt minimum 4 obligatoriske studieprodukter.<br />
Deltaget i fremlæggelser/formidling, mindst 2 af de fælles forløb afsluttes med en fælles formidling<br />
af studieprodukterne. Ved planlagte formidlinger er der mødepligt.<br />
I forbindelse med linjefagspraktikken at have udarbejdet en opgave på 5–8 sider, der indeholder<br />
fagdidaktiske overvejelser over tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af undervisningen af<br />
historie i skolen<br />
Have skrevet en fremstillingsanalyse<br />
Have deltaget i obligatorisk(e) ekskursion(er)<br />
Følgende krav skal samlet dækkes gennem studieprodukterne:<br />
En individuel skriftlig opgave på 8–<strong>12</strong> normalsider<br />
De øvrige produkter er på 3-5 sider og skal<br />
a. inddrage praktisk-musiske arbejdsformer<br />
b. inddrage pædagogisk-didaktiske overvejelser<br />
c. indeholde en analyse af et eller flere billedmedier<br />
5. Eksamen<br />
Eksamen er en mundtlig prøve, der tager udgangspunkt i fagets CKF og et af de fire korte skriftlige oplæg (3-<br />
5 sider). De korte skriftlige oplæg tager afsæt i studieprodukterne og afleveres på en af institutionens fastsat<br />
dato. Der foretages en lodtrækningen mellem de fire korte skriftlig oplæg, lodtrækningen meddeles den<br />
studerende 45 min. før eksamen.<br />
Varighed: 45 minutter. Bedømmelse: Karakter efter 7- skalaen.<br />
49
IDRÆT, 72 ECTS/1,2 ÅRSVÆRK<br />
1. Bekendtgørelsen<br />
Fagets identitet<br />
Idrætsfagets kerne er undervisning i, om og gennem bevægelse i en tæt kobling mellem praksis og teori.<br />
Centralt i idrætsfaget er samspillet mellem den kropslige, den kulturelle og den didaktiske dimension belyst<br />
ud fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de humanistiske og samfundsvidenskabelige områder.<br />
Faget bidrager til at fremme den almene sundhed.<br />
Link til mål og CKF i bekendtgørelsen:<br />
http://blaagaard-kdas.ucc.dk/ordinaerlaerer/fagogindhold/maal_ckf.html#id3693220<br />
<strong>Blaagaard</strong>/<strong>KDAS</strong> har valgt at tilrettelægge faget ud fra bekendtgørelsens bestemmelser som følger:<br />
2. Fagets profil<br />
Med udgangspunkt i praksis- og/eller teoriområder organiseres studieforløb med henblik på udvikling af<br />
kropslig, idrætslig og didaktisk handlekompetence.<br />
Samspillet mellem praksis og teori er centralt, og der lægges i studiet vægt på både grundlæggende kropslige<br />
færdigheder, viden om humanfysiologisk og humanistisk idrætsteori samt pædagogisk og didaktisk kompetence<br />
inden for et bredt idrætsfelt. Studiet tilrettelægges med henblik på, at den studerende kan udvikle<br />
forudsætninger for at planlægge, gennemføre og evaluere idrætsundervisning i folkeskolen. I den sammenhæng<br />
arbejdes der med skoletilknytning under forskellige former.<br />
Undervisningen organiseres i praktisk-teoretiske moduler med udgangspunkt i alsidige idrætsdiscipliner og -<br />
aktiviteter inden for såvel klassiske som nye idrætter, herunder boldspil, redskabsgymnastik og dans og udtryk.<br />
3. Fagets indhold og tilrettelæggelse<br />
Faget er organiseret i praktisk-teoretiske moduler, som fx:<br />
Basisfag og didaktik<br />
Sundhed og træning<br />
Motorik, leg , udvikling og læring<br />
Natur- og udeliv<br />
Specialisering<br />
Krop i bevægelse, herunder redskabsgymnastik og atletik<br />
Boldspil, kommunikation og team<br />
Æstetisk idrætspraksis; herunder dans og udtryk og redskabsgymnastik<br />
Obligatoriske kurser i det to-årige linjefagsforløb:<br />
I løbet af det to-årige linjefagsforløb er der 7-10 ekskursionsdage indeholdende:<br />
Natur-og udelivstur med minimum 2 overnatninger<br />
50
Orienteringsidræt og friluftsaktiviteter<br />
Valgfrit tema<br />
Her ud over kan dele af studiet tilrettelægges med mødepligt<br />
Afløsningsområde(r):<br />
Atletik er et afløsningsområde, hvor den studerende bedømmes bestået/ikke bestået ud fra et kort<br />
skriftligt oplæg, praktiske færdigheder samt en mundtlig fremstilling.<br />
4. Deltagelseskrav<br />
For at kunne indstilles til den interne prøve efter første år skal den studerende have afleveret og fået godkendt<br />
studieprodukter, som knytter sig til første år på linjefaget idræt.<br />
Følgende deltagelseskrav skal være opfyldt for at den studerende kan indstilles til afsluttende eksamen:<br />
Studieprodukter<br />
I tilknytning til undervisningen skal der afleveres og godkendes 3 obligatoriske studieprodukter på det første<br />
år og 2 på det andet år af faget.<br />
Følgende krav skal dækkes gennem studieprodukterne, set som helhed:<br />
Et studieprodukt skal være en skriftlig, individuel opgave<br />
Et studieprodukt skal tage udgangspunkt i pædagogiske og didaktiske overvejelser<br />
Et studieprodukt skal tage udgangspunkt i humanfysiologisk idrætsteori og sundhed<br />
Kurser<br />
Gennemført kursus i natur- og udeliv<br />
Gennemført kursus i orienteringsidræt<br />
5. Eksamen<br />
Intern prøve efter første år af linjefaget<br />
Individuel ugeopgave (5 dage) bestående af en skriftlig opgave samt en videooptagelse.<br />
Den skriftlige del af opgavebesvarelsen må max. svare til fem normalsider af 2600 anslag. Den studerendes<br />
skriftlige sprogfærdighed indgår i bedømmelsen.<br />
Videooptagelsen skal dokumentere den studerendes alsidige kropslige og idrætsfaglige færdigheder, og må<br />
maksimalt udgøre 10 min.<br />
Prøven tager udgangspunkt i bekendtgørelsens mål for den interne prøve.<br />
Bedømmelse: Bestået/ikke bestået.<br />
Afsluttende eksamen<br />
Eksamen tager udgangspunkt i en lodtrækning mellem fire eksamensemner udarbejdet af fagets lærere.<br />
Emnerne er udarbejdet på baggrund af fagets studieprodukter.<br />
Lodtrækningselementet danner udgangspunkt for den mundtlige eksamen, og den studerende meddeles<br />
lodtrækningsresultatet 24 timer inden eksamen.<br />
51
Desuden forberedes et alsidigt program af praktiske idrætsfærdigheder.<br />
Praktisk og mundtlig prøve<br />
Praktisk del. Den studerende viser det forberedte program individuelt eller i grupper.<br />
Mundtlig del. Den mundtlige del af eksaminationen tager udgangspunkt i såvel den viste idrætspraksis som i<br />
det lodtrukne eksamensemne.<br />
Samlet eksaminationstid: 50 min pr. studerende.<br />
Bedømmelse: Samlet vurdering af den viste praksis og den mundtlige præstation med bedømmelse efter 7skalaen.<br />
Det skriftlige oplæg indgår ikke i bedømmelsen.<br />
52
IDRÆT, 36 ECTS/0,6 ÅRSVÆRK<br />
1. Bekendtgørelsen<br />
Fagets identitet<br />
Idrætsfagets kerne er undervisning i, om og gennem bevægelse i en tæt kobling mellem praksis og teori.<br />
Centralt i idrætsfaget er samspillet mellem den kropslige, den kulturelle og den didaktiske dimension belyst<br />
ud fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de humanistiske og samfundsvidenskabelige områder.<br />
Faget bidrager til at fremme den almene sundhed.<br />
Link til mål og CKF i bekendtgørelsen:<br />
http://www.uvm.dk/~/media/Files/Udd/Videre/PDF10/100319_Idraet.ashx<br />
<strong>Blaagaard</strong>/<strong>KDAS</strong> har valgt at tilrettelægge faget ud fra bekendtgørelsens bestemmelser som følger:<br />
2. Fagets profil<br />
Med udgangspunkt i praksis- og/eller teoriområder organiseres studieforløb med henblik på udvikling af<br />
kropslig, idrætslig og didaktisk handlekompetence.<br />
Samspillet mellem praksis og teori er centralt, og der lægges i studiet vægt på både grundlæggende kropslige<br />
færdigheder, viden om humanfysiologisk og humanistisk idrætsteori samt pædagogisk og didaktisk kompetence<br />
inden for et bredt idrætsfelt. Studiet tilrettelægges med henblik på, at den studerende kan udvikle<br />
forudsætninger for at planlægge, gennemføre og evaluere idrætsundervisning i folkeskolen.<br />
Undervisningen organiseres i praktisk-teoretiske moduler med udgangspunkt i alsidige idrætsdiscipliner og -<br />
aktiviteter inden for såvel klassiske som nye idrætter, herunder boldspil, redskabsgymnastik og dans og udtryk.<br />
3. Fagets indhold og tilrettelæggelse<br />
Faget er organiseret i praktisk-teoretiske moduler, som fx:<br />
Basisfag og didaktik<br />
Sundhed og træning<br />
Motorik, leg , udvikling og læring<br />
Natur- og udeliv<br />
Krop i bevægelse, herunder redskabsgymnastik og atletik<br />
Boldspil, kommunikation og team<br />
Æstetisk idrætspraksis; herunder dans og udtryk og redskabsgymnastik<br />
Obligatoriske kurser i det to-årige linjefagsforløb:<br />
I løbet af det to-årige linjefagsforløb er der på dagstudiet 5-7 ekskursionsdage med minimum 2 overnatninger.<br />
På det et-årige linjefagsforløb er der 3-5 ekskursionsdage med minimum 1 overnatning.<br />
53
Her ud over kan dele af studiet tilrettelægges med mødepligt.<br />
Afløsningsområde(r):<br />
Atletik er et afløsningsområde, hvor den studerende bedømmes bestået/ikke bestået ud fra et kort<br />
skriftligt oplæg, praktiske færdigheder samt en mundtlig fremstilling.<br />
4. Deltagelseskrav<br />
Følgende deltagelseskrav skal være opfyldt for at den studerende kan indstilles til afsluttende eksamen:<br />
Studieprodukter<br />
I tilknytning til undervisningen skal der afleveres og godkendes 4 obligatoriske studieprodukter.<br />
Følgende krav skal dækkes gennem studieprodukterne, set som helhed:<br />
Et studieprodukt skal være en skriftlig, individuel opgave<br />
Et studieprodukt skal tage udgangspunkt i pædagogiske og didaktiske overvejelser<br />
Et studieprodukt skal tage udgangspunkt i humanfysiologisk idrætsteori og sundhed<br />
Kurser<br />
Gennemført kursus i natur- og udeliv<br />
5. Eksamen<br />
Eksamen tager udgangspunkt i en lodtrækning mellem fire eksamensemner udarbejdet af fagets lærere.<br />
Emnerne er udarbejdet på baggrund af fagets studieprodukter.<br />
Lodtrækningselementet danner udgangspunkt for den mundtlige eksamen, og den studerende meddeles<br />
lodtrækningsresultatet 24 timer inden eksamen.<br />
Desuden forberedes et alsidigt program af praktiske idrætsfærdigheder.<br />
Praktisk og mundtlig prøve<br />
Praktisk del. Den studerende viser det forberedte program individuelt eller i grupper.<br />
Mundtlig del. Den mundtlige del af eksaminationen tager udgangspunkt i såvel den viste idrætspraksis som i<br />
det lodtrukne eksamensemne.<br />
Samlet eksaminationstid: 50 min pr. studerende.<br />
Bedømmelse: Samlet vurdering af den viste praksis og den mundtlige præstation med bedømmelse efter 7skalaen.<br />
Det skriftlige oplæg indgår ikke i bedømmelsen.<br />
54
BILLEDKUNST<br />
1. Bekendtgørelsen<br />
Fagets identitet<br />
I billedkunst defineres billeder bredt som visuelle kommunikative udtryk, og faget integrerer således arbejdet<br />
med nutidige og forskellige historisk og kulturelt forankrede billedgenrer og -medier. Billedmæssige kvalifikationer<br />
og kompetencer udvikles på baggrund af billedmæssig viden, forståelse og udtryksfærdighed og<br />
sættes i billedkunstfaget i et samspil med fagdidaktiske kundskaber og færdigheder, så der herigennem dannes<br />
grundlag for udvikling af såvel faglige som tværfaglige undervisningskompetencer. Undervisning i faget<br />
sigter desuden mod udvikling af specifikke kompetencer i at anvende billedmæssige fremstillingsformer og<br />
forskellige, herunder elektroniske, billedmedier som redskab for kommunikation, formidling og undervisning<br />
i skolen generelt.<br />
Link til mål og CKF i bekendtgørelsen:<br />
http://blaagaard-kdas.ucc.dk/ordinaerlaerer/fagogindhold/maal_ckf.html#id3587978<br />
<strong>Blaagaard</strong>/<strong>KDAS</strong> har valgt at tilrettelægge faget ud fra bekendtgørelsens bestemmelser som følger:<br />
2. Fagets profil<br />
Billedkunstfaget har fokus på at uddanne billedkunstlærere med brede visuelle kompetencer, dvs.:<br />
kendskab til væsentlige områder af den visuelle verden, dvs. billeder og visuelle fænomener indenfor<br />
børns- og unges visuelle kultur, medier, arkitektur, kunst og dagligdagens visuelle kultur.<br />
evnen til at kunne se, bruge og reflektere over det man ser og anvende forskellige blik<br />
evnen til at omsætte og integrere de faglige visuelle kompetencer til en undervisningsmæssig praksis<br />
Disse kompetencer udvikles gennem:<br />
Undersøgelser af den visuelle kultur<br />
Praktisk billedarbejde<br />
Faglige studier og drøftelser<br />
Fagdidaktiske og billedpædagogiske studier og drøftelser<br />
Et varieret udbud af arbejds- og studieformer<br />
3. Fagets indhold og tilrettelæggelse<br />
Studiet indeholder:<br />
1. en række tematiske forløb, som er udvalgt med henblik på at arbejde med et eksemplarisk udvalg af<br />
kulturens billeder og visuelle fænomener. Temaerne bearbejdes gennem:<br />
a) indsamling og undersøgelser af billeder og visuelle fænomener<br />
b) praktisk billedarbejde<br />
c) faglige studier og drøftelser af relevant visuelt materiale: kultur, kontekst, billedkategorier, genrer,<br />
stil, æstetik, modaliteter mm<br />
d) brug af relevante metoder, arbejds- og studieformer knyttet til indsamling, undersøgelse, produktion<br />
og reception af visuelt materiale i relation til temaet<br />
e) fagdidaktiske og billedpædagogiske studier og drøftelser<br />
55
2. Et studieprodukt i form af en fordybelsesopgave, som den studerende udarbejder selvstændigt. Fordybelsesopgaven<br />
består af en praktisk produktiv og teoretisk undersøgelse af et visuelt fænomen. Der kan<br />
enten være tale om en billedmæssig kategori/genre eller en billedmæssig/visuel problemstilling. Den<br />
praktisk produktive del af undersøgelsen udmøntes i en dækkende billedfremstilling og den teoretiske<br />
del i form af en skriftlig opgave på 5-10 normalsider. Den teoretiske og den praktisk produktive del skal<br />
gensidigt belyse hinanden.<br />
3. En studietur á 4-5 dages varighed. Studieturen skal indeholde såvel praktisk produktiv som teoretisk og<br />
receptiv virksomhed<br />
4. Deltagelseskrav<br />
Fordybelsesopgaven og deltagelse i studieturen er obligatoriske elementer.<br />
Er den studerende forhindret i at deltage i studieturen, gennemfører den studerende et forløb, der i omfang<br />
og indhold svarer til studieturens. Forløbet aftales med og godkendes af læreren.<br />
5. Eksamen<br />
Eksamen består af to dele:<br />
1. A. En udstilling af de arbejder, der er produceret i studietiden, herunder arbejder i relation til den valgte<br />
fordybelse. Udstillingen dokumenterer bredden i samt omfanget og kvaliteten af den studerendes arbejde,<br />
jf. kravene i CKF.<br />
B. I forbindelse med udstillingen gennemgår den studerende et udvalg af sine arbejdermed henblik på at<br />
demonstrere billedkundskab og visuel kompetence, dvs. de tematiske, kulturelle, billedmæssige/ visuelle<br />
problemstillinger, der knytter sig til arbejderne.<br />
2. En samtale ud fra det lodtrukne spørgsmål. De lodtrukne spørgsmål tager afsæt i undervisningens forløb<br />
og temaer. I de lodtrukne spørgsmål indgår faglige og fagdidaktiske problemstillinger.<br />
Spørgsmålene udarbejdes af fagets lærere.<br />
Lodtrækningen foretages 24 timer inden eksamen<br />
Der gives én eksamenskarakter, der bygger på en samlet vurdering.<br />
Samlet eksaminationstid: 45 min. inkl. votering<br />
Bedømmelse: Karakter efter 7-skalaen.<br />
56
BIOLOGI<br />
1. Bekendtgørelsen<br />
Fagets identitet<br />
Biologi i læreruddannelsen handler om, hvordan den studerende kan bruge viden om levende organismer og<br />
deres omgivende miljø til at varetage og videreudvikle en varieret og fagligt udbytterig biologiundervisning i<br />
skolen med fokus på at udvikle elevernes naturfaglige kompetencer. Centralt for linjefaget er forhold om<br />
miljø, evolution, sundhed og praktisk anvendelse af biologi, der danner baggrund for stillingtagen i forhold<br />
omhandlende menneskets samspil med naturen og den samfundsmæssige udnyttelse og anvendelse af biologi.<br />
Endvidere er koblingen mellem modeller, teorier og praktisk-eksperimentelt arbejde væsentlige elementer i<br />
faget.<br />
Link til mål og CKF i bekendtgørelsen:<br />
http://blaagaard-kdas.ucc.dk/ordinaerlaerer/fagogindhold/maal_ckf.html#id3556068<br />
<strong>Blaagaard</strong>/<strong>KDAS</strong> har valgt at tilrettelægge faget ud fra bekendtgørelsens bestemmelser som følger:<br />
2. Fagets profil<br />
Udgangspunktet for biologiundervisningen i folkeskolen er i høj grad elevernes egne oplevelser, undersøgelser<br />
og eksperimenter. Dette afspejles i linjefagsundervisningen. Her stiller vi spørgsmål og undersøger vores<br />
omverden gennem praktikske undersøgelser i naturen og i laboratoriet i vekselvirkning med teori. Vi tager på<br />
ekskursioner til naturområder, naturskoler, museer, oplevelsescentre mv. Derudover bruger vi vore egne,<br />
varierede grønne områder til løbende undersøgelser.<br />
I linjefagsundervisningen er det centralt at koble teori til de personlige undervisningserfaringer. Dette sker<br />
bl.a. gennem undervisningsforløb med børn som ”vi låner” gennem biologiafdelingens netværk med udvalgte<br />
skoler og andre undervisningsmiljøer.<br />
3. Fagets indhold og tilrettelæggelse<br />
Undervisningens faglige indhold er tilrettelagt i fire hovedområder. Inden for alle områderne arbejder vi med<br />
problemstillinger i tilknytning til faget i skolen herunder planlægning, gennemførelse og evaluering af eksemplariske<br />
undervisningsforløb. Hovedområderne er:<br />
Sundhed og fysiologi i et biologisk perspektiv. Der inddrages sundhedsmæssige problemstillinger i<br />
forbindelse med livsstil, levevilkår og livskvalitet.<br />
Genetik, evolutions- og adfærdsbiologi, herunder indsigt i naturvidenskabelige teorier.<br />
Biologiens anvendelse, f. eks. i fødevareproduktion og bioteknologi.<br />
Arbejde med naturlokaliteter, og i tilknytning hertil eksempler på miljøproblemer, naturforvaltning<br />
og bæredygtig udvikling<br />
Indenfor disse 4 hovedområder vælges en række temaer, som bearbejdes med henblik på inddragelse af<br />
centrale biologiske fagbegreber og fagdidaktiske overvejelser.<br />
57
4. Deltagelseskrav<br />
Den studerende udarbejder 4 obligatoriske studieprodukter, hvoraf 1 udarbejdes på baggrund af den studerendes<br />
selvstændige undersøgelser af naturlokaliteter. Arbejdet med naturlokaliteterne skal belyse dyre- og<br />
plantelivet i forhold til de naturgivne og menneskeskabte påvirkninger, og det skal inddrage et udviklingsperspektiv.<br />
Derudover udarbejdes 2 mindre arbejdsprodukter. De øvrige studieprodukter skal sammen med<br />
arbejdsprodukterne dække de 3 andre hovedområder.<br />
To skriftlige studieprodukter skal udarbejdes individuelt.<br />
Godkendelse af studieprodukterne er betinget af, om den studerende har overholdt krav om afleveringstidspunkt,<br />
udformning, fagligt niveau og indholdsmæssig relevans. Som udgangspunkt gives der ikke respons på<br />
studieprodukter, som ikke afleveres rettidigt.<br />
5. Eksamensbestemmelser<br />
Den studerende skal, for at kunne indstille sig til eksamen, aflevere 2 korte skriftlige oplæg som bygger på<br />
studieprodukterne. Et oplæg skal omhandle en undersøgelse af en naturlokalitet. Valget skal begrundes, og<br />
emne og disposition for eksamensoplæggene skal godkendes af lærerne. I hvert oplæg skal indgå faglige og<br />
fagdidaktiske overvejelser og mindst 2 praktiske aktiviteter.<br />
Mundtlig og praktisk prøve<br />
Eksamen består af to delprøver.<br />
1. Der foretages lodtrækning mellem de to korte skriftlige eksamensoplæg. Den studerende får oplyst<br />
resultatet af lodtrækningen 3 dage før eksaminationen. Det korte skriftlige eksamensoplæg danner<br />
udgangspunkt for den mundtlige og praktiske prøve, men indgår ikke i bedømmelsen. Den studerende<br />
skal i forbindelse med prøven gøre rede for og demonstrere praktisk arbejde i faget, f.eks. eksperimenter,<br />
undersøgelser og fremlæggelse af primærmateriale.<br />
2. Der foretages lodtrækning mellem mindst 10 på forhånd kendte spørgsmål. Denne lodtrækning sker<br />
under eksaminationen. Spørgsmålene er udarbejdet i løbet af studieåret i samarbejde med de studerende.<br />
Til sammen med de to korte skriftlige oplæg dækker spørgsmålene fagets CKF.<br />
Ved prøven vurderes den studerendes faglige, fagdidaktiske og praktiske viden og færdigheder.<br />
Eksaminationstid: 45 min.<br />
Bedømmelse: karakter efter 7-skalaen.<br />
58
DANSK SOM ANDETSPROG<br />
1. Bekendtgørelsen<br />
Fagets identitet<br />
Linjefaget dansk som andetsprog tager udgangspunkt i, at en stor del af eleverne i folkeskolen er tosprogede<br />
og har dansk som deres andetsprog. Faget sigter mod at sætte den studerende i stand til at begrunde, planlægge,<br />
gennemføre og evaluere undervisning i dansk som andetsprog. Faget kvalificerer dels til varetagelse<br />
af særligt tilrettelagt undervisning i dansk som andetsprog og dels til undervisning i og samarbejde omkring<br />
andre fag med henblik på at inddrage et andetsprogsperspektiv i fagene.<br />
Link til mål og CKF i bekendtgørelsen:<br />
http://blaagaard-kdas.ucc.dk/ordinaerlaerer/fagogindhold/maal_ckf.html#id3554797<br />
<strong>Blaagaard</strong>/<strong>KDAS</strong> har valgt at tilrettelægge faget ud fra bekendtgørelsens bestemmelser som følger:<br />
2. Fagets profil<br />
Faget dansk som andetsprog tager udgangspunkt i den sproglige og kulturelle mangfoldighed som findes i<br />
skole og samfund. I faget vægtes samspillet mellem teori og praksis i forbindelse med de centrale faglige<br />
områder andetsprogstilegnelse, andetsprogspædagogik og den flerkulturelle skole. Arbejdsformerne skifter<br />
mellem oplæg fra undervisere og studerende, målrettet gruppearbejde og fælles diskussioner og har som<br />
mål at stimulere høj grad af studenteraktivitet. I faget arbejdes med bevidstgørelse om betydningen af<br />
sprog, sprogvalg og kultur, og dette ses som en forudsætning for varetagelse af praksis i folkeskolen.<br />
3. Fagets indhold og tilrettelæggelse<br />
Undervisningen bygges op om følgende indholdsområder:<br />
Sprog og sprogbrug<br />
Andetsprogstilegnelse og tosprogethed<br />
Andetsprogspædagogik, kultur og identitet<br />
I faget arbejdes der løbende med inddragelse af skolepraksis, herunder fagets muligheder for at bidrage til<br />
udviklingen af elevernes mundtlige og skriftlige kompetencer.<br />
4. Deltagelseskrav<br />
Følgende krav skal dækkes gennem studieprodukterne, set som helhed:<br />
Et studieprodukt skal være en skriftlig, individuel opgave (8-10 sider)<br />
Et studieprodukt skal tage udgangspunkt i pædagogiske og didaktiske overvejelser<br />
Et studieprodukt skal tage udgangspunkt i analyse af sprog<br />
23. august 20<strong>12</strong><br />
59
5. Eksamen<br />
Eksamen består af en skriftlig og en mundtlig del.<br />
Skriftlig prøve:<br />
Opgaverne til prøven stilles af Undervisningsministeriet, som fastsætter tidspunktet for prøven.<br />
Mundtlig prøve:<br />
Den studerende udarbejder et kort skriftligt oplæg (3-5 normalsider) omhandlende et selvvalgt emne inden<br />
for fagets CKF’ere. Oplæggets emne godkendes af fagets undervisere og afleveres på en fastsat dato.<br />
Den mundtlige prøve har to dele, én del som tager udgangspunkt i det korte skriftlige oplæg og én del der<br />
tager udgangspunkt i et lodtrukket spørgsmål som den studerende trækker 24 timer inden eksamen.<br />
Spørgsmålene formuleres af holdets undervisere og offentliggøres ved eksamensperiodens start.<br />
Bedømmelse: karakter efter 7-skalaen. Det korte skriftlige oplæg indgår ikke i bedømmelsen.<br />
Eksaminationstid: 45 min. inkl. votering.<br />
23. august 20<strong>12</strong><br />
60
FYSIK/KEMI<br />
1. Bekendtgørelsen<br />
Fagets identitet<br />
Linjefaget fysik/kemi fokuserer på at uddanne fysik/kemilærere til at varetage undervisning i grundskolen.<br />
Kernen i linjefaget er de didaktiske forhold vedrørende undervisning i fysik/kemi i grundskolen og arbejdet<br />
med fysiske, kemiske og teknologiske begrebsområder og problemstillinger. De studerende forberedes på<br />
selv at videreudvikle skolefaget i overensstemmelse med samfundets udvikling og deraf følgende krav til<br />
undervisningen. Centralt i faget er naturfaglige arbejdsmåder og tankegange til forståelsen og beskrivelsen<br />
af verden og samspillet mellem naturvidenskabelig modelbygning og eksperimentelt funderet naturbeskrivelse<br />
fra det mikroskopiske niveau til det kosmologiske.<br />
Link til mål og CKF i bekendtgørelsen:<br />
http://blaagaard-kdas.ucc.dk/ordinaerlaerer/fagogindhold/maal_ckf.html#id3484029<br />
<strong>Blaagaard</strong>/<strong>KDAS</strong> har valgt at tilrettelægge faget ud fra bekendtgørelsens bestemmelser som følger:<br />
2. Fagets profil<br />
To naturvidenskabelige fag mødes og danner på <strong>Blaagaard</strong>/<strong>KDAS</strong> ét fag: undervisningsfaget fysik/kemi.<br />
Fysik/kemi er et teoretisk og praktisk/eksperimentelt fag, som, i nær tilknytning til studiet af fagdidaktik,<br />
knyttes til faget fysik/kemi i folkeskolen.<br />
Gennem studiet arbejdes med forskellige arbejdsformer med henblik på at udvikle:<br />
et solidt fagligt fundament<br />
forudsætninger for at kunne planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i faget i folkeskolen.<br />
et praktisk laboratoriemæssig håndelag og viden om sikkerhedsmæssige forhold.<br />
3. Fagets indhold og tilrettelæggelse<br />
Indhold:<br />
I faget arbejdes med følgende indholdsområder:<br />
fysik og kemi i hverdagen<br />
forskning, teknologi og samfund<br />
fysiske og kemiske begrebsområder<br />
aktuelle problemstillinger i fysik/kemiundervisningen<br />
træk af videnskabsfagenes historie samt træk af de videnskabsteoretiske hovedretninger<br />
læringsteorier og metoder<br />
planlægning, tilrettelæggelse og evaluering af undervisning i fysik/kemi-<br />
23. august 20<strong>12</strong><br />
61
Tilrettelæggelse:<br />
Der arbejdes med forskellige undervisnings- og arbejdsformer, herunder:<br />
• arbejde med IT-genrer i faget<br />
• eksperimentelt arbejde<br />
• projektarbejde<br />
• forskellige former for praksistilknytning<br />
Obligatoriske kurser<br />
Tidligt i forløbet afholdes et laboratoriekursus med hovedsigte på laboratoriesikkerhed og lovkrav. Kursets<br />
omfang er ca. 10 lektioner.<br />
Kurset afsluttes med en intern vurdering: bestået/ikke bestået.<br />
Et bestået kursus er en forudsætning for den studerendes selvstændige laboratoriearbejde.<br />
4. Deltagelseskrav<br />
Studieprodukter:<br />
For at kunne indstilles til eksamen, skal den studerende som minimum have afleveret og fået godkendt:<br />
• journal fra laboratoriekursus.<br />
• to skriftlige opgaver - memoranda - af et omfang på 10 - 15 normalsider, hvoraf mindst ét skal være<br />
individuelt udarbejdet.<br />
• et mindre studieprodukt (3 - 5 normalsider).<br />
5. Eksamen<br />
Den studerende skal, for at kunne indstille sig til eksamen, aflevere fire korte skriftlige eksamensoplæg (3-5<br />
normalsider). Emnerne for oplæggene skal udvælges bredt blandt fagets ckf’er, og skal godkendes af fagets<br />
lærere.<br />
Hvert eksamensoplæg skal indeholde en skitse til et undervisningsforløb i fysik/kemi i folkeskolen, og indeholde<br />
skitser til praktisk/eksperimentelt arbejde samt fagdidaktiske overvejelser.<br />
Der foretages lodtrækning mellem de fire korte eksamensoplæg, og resultatet af denne lodtrækning oplyses<br />
den studerende ét døgn inden prøven.<br />
Prøven består af en samtale med udgangspunkt i det lodtrukne oplæg, og i forbindelse med eksaminationen<br />
skal der demonstreres praktisk/eksperimentelt arbejde.<br />
Bedømmelsen foretages alene på baggrund af den mundtlige prøve, hvor den studerendes faglige, fagdidaktiske<br />
og praktiske viden og færdigheder vurderes.<br />
Samlet eksaminationstid incl. vurdering er 45 minutter.<br />
Bedømmelse efter 7-skalaen.<br />
23. august 20<strong>12</strong><br />
62
GEOGRAFI<br />
1. Bekendtgørelsen<br />
Fagets identitet<br />
Linjefaget geografi handler om, hvordan den studerende kan bruge viden om natur- og kulturgeografiske<br />
processer og mønstre til at varetage og videreudvikle en varieret og fagligt udbytterig geografiundervisning i<br />
folkeskolen.<br />
Centralt i linjefaget står samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som det kommer<br />
til udtryk gennem naturgrundlagets udnyttelse, påvirkning af miljøet og menneskers levevilkår i forskellige<br />
regioner samt relationer mellem verdens regioner, stater og mennesker samt globaliseringens indflydelse.<br />
Endvidere er skolefagets begrundelse og fagets indhold og rolle i grundskolen et væsentligt element i linjefaget.<br />
Link til mål og CKF i bekendtgørelsen:<br />
http://blaagaard-kdas.ucc.dk/ordinaerlaerer/fagogindhold/maal_ckf.html#id3308797<br />
<strong>Blaagaard</strong>/<strong>KDAS</strong> har valgt at tilrettelægge faget ud fra bekendtgørelsens bestemmelser som følger:<br />
2. Fagets profil<br />
Geografi er et syntesefag, der omhandler naturgrundlaget, kulturgrundlaget og samspillet mellem menneske<br />
og natur. Disse områder behandles både ud fra en regional, systematisk og problemorienteret tilgang. Målet<br />
vil være at se fagets forskellige kundskabs- og færdighedsområder og deres indbyrdes relationer som dele af<br />
en fælles helhed. Der arbejdes med teorier og modeller, der kan trække perspektiver fra det lokale til det<br />
globale niveau. Tilsvarende arbejder vi i alle forløb med fagets didaktik med fokus på formidling af geografi i<br />
skolen, samt teori om geografididaktik. Omverdensforståelse og handlekompetence er centrale faglige og<br />
fagdidaktiske begreber i geografi. Vi har løbende fokus på, at de studerende øver sig i et formidle geografi og<br />
reflekterer over faget både fagligt og fagdidaktisk.<br />
Fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundlaget for undervisningen, der tilrettelægges således,<br />
at de studerende selvstændigt og i samarbejde med andre kan udvikle deres geografifaglige kompetencer<br />
i et professionsorienteret perspektiv.<br />
3. Fagets indhold og tilrettelæggelse<br />
Arbejdet med faget organiseres i tre hovedområder:<br />
A: Naturgrundlaget, der omfatter naturgeografiske vidensområder, teorier og problemstillinger, samt processer<br />
og udbredelsesområder som resultat af stof- og energistrømme i naturen. Centralt er ikke alene disciplinernes<br />
vidensindhold, men også disses samspil lokalt, regionalt og globalt. En erkendelse, der er den væsentligste<br />
forudsætning for arbejdet med:<br />
B: Kulturgrundlaget, der omfatter kulturgeografiske vidensområder, teorier og problemstillinger, deres processer<br />
og udbredelsesmønstre som resultat af demografiske, produktionsmæssige, økonomiske og politiske<br />
forhold.<br />
23. august 20<strong>12</strong><br />
63
C: Samspillet mellem menneske og natur, der omfatter analyse af udvalgte repræsentative regioner og problemstillinger,<br />
hvor forståelsen af samvirket mellem menneskets brug af naturgrundlaget og kulturgrundlagets<br />
udvikling, giver mulighed for erkendelse af levevilkår, miljø og udviklingsproblemer, som de fremstår i<br />
forskellige regioner.<br />
Indenfor hovedområderne vælges, i samarbejde med de studerende, en række temaer, emner og problemstillinger,<br />
som bearbejdes med henblik på inddragelse af centrale fagbegreber og fagdidaktiske overvejelser.<br />
Ligesom der i faget arbejdes med forskellige undervisnings- og arbejdsformer, som er relevante for geografi i<br />
skolen. I denne forbindelse tilstræbes det, at der i mindst et forløb arbejdes med relevant skole- og praksistilknytning.<br />
De studerende udarbejder studieprodukter indenfor de tre hovedområder og deltager i tre ekskursioner af<br />
relevans for faget.<br />
De studerende får, individuelt eller i grupper, respons på alle obligatoriske studieprodukter.<br />
4. Deltagelseskrav<br />
De studerende afleverer minimum tre studieprodukter, der tilsammen indeholder:<br />
Et kort skriftligt oplæg på 3-5 normalsider, der knytter sig til et af undervisningens temaer og indeholder:<br />
En faglig præsentation af det valgte tema<br />
Fagdidaktiske overvejelser med udgangspunkt i det valgte tema.<br />
Et kort skriftligt oplæg på 3-5 normalsider, der knytter sig til praktikken og indeholder:<br />
Overvejelser med udgangspunkt i praktikkens 7 hovedområder<br />
Undersøgelse af praksis<br />
Evaluerings- og dokumentationsformer<br />
1 ekskursionsrapport på 3-5 normalsider<br />
Mindst et af studieprodukterne skal være udarbejdet individuelt, mindst et af studieprodukterne skal bygge<br />
på en undersøgelse af praksis. Mindst et af studieprodukterne skal inddrage teori om geografifaglig didaktik.<br />
3 ekskursioner. Deltager den studerende ikke de af lærerne udmeldte ekskursioner, skal den studerende selv<br />
tilrettelægge, gennemføre og dokumentere tilsvarende ekskursioner eller udarbejde og få godkendt tilsvarende<br />
reparationsopgaver. Aftales konkret med holdets lærer/lærere.<br />
Deltagerpligten er opfyldt, når holdets lærere har godkendt studieprodukter og ekskursionsdeltagelse.<br />
5. Eksamen<br />
Eksamen er en mundtlig prøve i lodtrukne spørgsmål. Spørgsmålene formuleres med udgangspunkt i de<br />
behandlede temaer, den læste litteratur og fagets CKF’ere. Lodtrækningen meddeles den studerende 24<br />
timer før eksamen.<br />
Varighed: 45 minutter.<br />
Bedømmelse: Karakter efter 7 – skalaen<br />
23. august 20<strong>12</strong><br />
64
HJEMKUNDSKAB<br />
1. Bekendtgørelsen<br />
Fagets identitet<br />
Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger knyttet til<br />
mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation til natur, kultur og samfund med henblik på sundhed og<br />
livskvalitet for den enkelte og for andre.<br />
Hjemkundskab i læreruddannelsen sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre,<br />
evaluere og udvikle en varieret og udbytterig undervisning i faget og i tværgående emner og problemstillinger,<br />
hvor fagets elementer indgår.<br />
Link til mål og CKF i bekendtgørelsen:<br />
http://blaagaard-kdas.ucc.dk/ordinaerlaerer/fagogindhold/maal_ckf.html#id3327376<br />
<strong>Blaagaard</strong>/<strong>KDAS</strong> har valgt at tilrettelægge faget ud fra bekendtgørelsens bestemmelser som følger:<br />
2. Fagets profil<br />
Hjemkundskab er et fagområde, som udgør en central del af vores kultur. Det har en fremtrædende plads i<br />
både medier og menneskers hverdagsliv. Menneskers forbrugsvalg og husholdningsarbejde i relation til<br />
natur, kultur og samfund har indflydelse på deres sundhed og livskvalitet og øver indflydelse på andre dele af<br />
vores samfund, herunder på miljøforhold. Men hjemkundskab er også et fagområde, som mange mennesker<br />
har som arbejdsmæssigt område. I dag spises og tilberedes mad mange andre steder end i hjemmet. Fødevarekonsumption<br />
har stor betydning for samfundsøkonomien<br />
Fagets rolle og brug er både knyttet til det private liv og til adskillige fagprofessioner samt til samfundsliv.<br />
Linjefaget hjemkundskab har et både almendannende og uddannende sigte. Dette tilgodeses ved at betragte<br />
sundhed og livskvalitet samt handlemuligheder i skole, hverdagsliv og samfund som overordnede synsvinkler<br />
på problemstillinger knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug. Således vægtes det positive og brede<br />
sundhedsbegreb, æstetiske læreprocesser, praktisk og eksperimentelt arbejde og didaktiske refleksioner<br />
som grundlag for professionskompetencen i hjemkundskab. Integrationen mellem teori og praksis står centralt.<br />
3. Fagets indhold og tilrettelæggelse<br />
Der arbejdes indenfor de centrale kundskabs- og færdighedsområder, idet der indgår lokale, nationale og<br />
globale synsvinkler, og idet der indenfor det enkelte tema arbejdes således, at teori og metode, aktuel empiri<br />
samt didaktik og formidling indgår.<br />
Der arbejdes bl.a. indenfor følgende temaer:<br />
Mad, måltider, forbrug og identitet<br />
Samspil imellem mikrobiologi, hygiejne og fødevarer<br />
Historiske og kulturelle aspekter vedrørende mad, måltider, husholdning og forbrug<br />
Eksperimenter med fødevarer og madlavning<br />
23. august 20<strong>12</strong><br />
65
Madlavningens grundmetoder og fødevarers fysisk-kemiske egenskaber<br />
Æstetiske aspekter vedrørende mad, måltider og husholdning<br />
Miljøspørgsmål i forhold til husholdning og forbrug<br />
Problemstillinger knyttet til fødevareproduktion og -kvalitet<br />
Kost, ernæring og sundhed<br />
Samspil mellem sundhed, forbrug, hverdagsliv og samfund<br />
Hjemkundskab i skole og samfund før, nu og i fremtiden<br />
Undervisningen organiseres i temaer i et samspil imellem teoretisk, praktisk og eksperimenterende arbejde.<br />
Der arbejdes målrettet med fagets virksomhedsformer (arbejds- og erkendeformer). Valg af virksomhedsformer<br />
begrundes i forhold til undervisningens mål og indhold og har til hensigt at udvikle de studerendes<br />
professionskompetence, herunder kreativ kompetence.<br />
I forbindelse med mindst et af indholdsområderne arbejdes der med, hvordan linjefaget hjemkundskab kan<br />
bidrage til udviklingen af børns mundtlige og skriftlige udtryksfærdighed.<br />
De enkelte studieforløb veksler imellem kursusprægede forløb, studieforløb med vejledning, ekskursioner,<br />
forelæsninger/oplæg fra såvel lærere som studerende, projektforløb, praktisk arbejde, laboratorieeksperimenter<br />
og samarbejde om praktikforløb.<br />
Gennem undervisningen skal udviklingen af såvel den faglige og didaktiske, som den personlige kompetence<br />
tilgodeses med henblik på, at den studerende skal kunne planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning<br />
i folkeskolen.<br />
I forbindelse med praktikken arbejdes der med undervisningsplanlægning, undervisnings-materialer og refleksion<br />
over praktikerfaringer.<br />
IT indgår i studiet eksempelvis gennem arbejdet med kostberegningsprogrammer, informationssøgning, undervisningsmaterialer<br />
m.v. Se i øvrigt studieordningens fællesafsnit.<br />
Internationale emner inddrages hvor det er relevant i forbindelse med fagets CKF og i forbindelse med studenterudveksling.<br />
De særlige forhold, der gør sig gældende vedr. tosprogede, tages op i relation til didaktiske<br />
overvejelser.<br />
4. Deltagelseskrav<br />
Der udarbejdes i alt i linjefaget 4 studieprodukter:<br />
1 skriftlig opgave 3-5 normalsider<br />
1 skriftlig opgave à 10-15 normalsider<br />
1 praktikopgave på 5-10 normalsider<br />
1 fagligt projekt 5-10 normalsider afsluttet som en undervisning for holdet<br />
Der gennemføres 2 kurser med mødepligt i praktiske elementer i linjefaget. Inden udgangen af det første<br />
semester skal den studerende, i tilknytning til kurserne, aflevere de 2 skriftlige opgaver (á henholdsvis 3-5 og<br />
10-15 sider), hvori den studerende redegør for og reflekterer over kursernes faglige og fagdidaktiske indhold.<br />
Derudover skal den studerende gennemføre ét fagligt projekt, og i tilknytning til den studerendes praktik i<br />
hjemkundskab udarbejde én opgave. Projekt og praktikopgave skal begrunde, analysere, vurdere og dokumentere<br />
forskellige didaktiske og faglige problemstillinger.<br />
23. august 20<strong>12</strong><br />
66
Den studerende fordyber sig i arbejdet med projektet og udarbejder på baggrund heraf en elektronisk præsentation,<br />
som fremlægges på holdet. Det faglige projekts emne og udtryksformer vælges af den studerende<br />
og godkendes af læreren. Projektet kan inddrage et eller flere andre linjefag.<br />
I enten projekt eller praktikopgave skal studieproduktet omfatte resultaterne af en konkret undersøgelse af<br />
praksis.<br />
Mindst et af studieprodukterne skal udarbejdes individuelt.<br />
5. Eksamen<br />
Den studerende skal for at kunne indstille sig til prøven individuelt eller i gruppe have udarbejdet 4 studieprodukter,<br />
der tilsammen dækker fagets mål og 18 CKF’er. Studieprodukterne skal være godkendt af læreren<br />
i faget.<br />
Læreren udarbejder en række spørgsmål som grundlag for lodtrækning til den mundtlige prøve. Disse<br />
spørgsmål offentliggøres ved eksamensperiodens start (se studieordningens fællesdel).<br />
Det skriftlige oplæg:<br />
Den studerende udarbejder et kort skriftlig oplæg på 3-5 normalsider i et selvvalgt emne inden for fagets<br />
CKF’er. I det korte skriftlige oplæg skal der indgå en overordnet analyse af problemstillingen. Oplægget danner<br />
udgangspunkt for såvel den praktiske som den mundtlige prøve, der begge udføres individuelt. Det<br />
skriftlige oplæg indgår ikke i bedømmelsen.<br />
Den praktiske prøve:<br />
I bedømmelsen lægges der vægt på, at den studerende viser:<br />
Håndværksmæssige færdigheder<br />
Organisering og planlægning af en arbejdsproces indenfor en fastsat tidsramme<br />
Faglig og didaktisk formidling og dialog sammen med det praktiske arbejde<br />
Faglige begrundelser for de trufne valg<br />
Den mundtlige prøve:<br />
Den mundtlige prøve er delt i to, én del som tager udgangspunkt i det korte skriftlige oplæg – og én del, der<br />
tager udgangspunkt i et lodtrukket spørgsmål, som den studerende bliver bekendt med i umiddelbar forbindelse<br />
med eksamen.<br />
Eksamen former sig som en samtale, der kan inddrage alle fagets CKF’er.<br />
Samlet eksaminationstid incl. votering: 45 minutter pr. studerende.<br />
Bedømmelse: Karakter efter 7-skalaen.<br />
Der gives én karakter, som bygger på en helhedsvurdering af den praktiske og den mundtlige prøve.<br />
23. august 20<strong>12</strong><br />
67
KRISTENDOMSKUNDSKAB/RELIGION<br />
1. Bekendtgørelsen<br />
Fagets identitet<br />
Kristendomskundskab/religion handler om menneskets kollektive og individuelle fortolkninger i forhold til<br />
det basale og det yderste, herunder de kristne grundfortællinger.<br />
Centralt i faget står studiet af religionsdidaktik og forskellig brug af religion, filosofi og etik, historisk og aktuelt,<br />
anskuet i dansk, europæisk og internationalt perspektiv.<br />
Link til mål og CKF i bekendtgørelsen:<br />
http://blaagaard-kdas.ucc.dk/ordinaerlaerer/fagogindhold/maal_ckf.html#id3573745<br />
<strong>Blaagaard</strong>/<strong>KDAS</strong> har valgt at tilrettelægge faget ud fra bekendtgørelsens bestemmelser som følger:<br />
2. Fagets profil<br />
Faget arbejder med religion og filosofi i et religionsdidaktisk perspektiv. Faget skal kvalificere de studerende<br />
til at arbejde med folkeskolefagets indholdsområder gennem inddragelse af forskning inden for teologi, religionsvidenskab,<br />
filosofi og religionspædagogik. Forskellige religionsfaglige og religionspædagogiske metoder<br />
indgår i behandlingen af det faglige stof.<br />
3. Fagets indhold og tilrettelæggelse<br />
Faget tilrettelægges som 4-6 tematiske forløb som udfoldelse af fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder.<br />
I undervisningen veksles der mellem læreroplæg, gruppearbejde, studenterfremlæggelser, feltarbejde,<br />
selvstændige studier og opgaveskrivning. Ekskursioner og studieture indgår i det faglige arbejde.<br />
4. Deltagelseskrav<br />
Forudsætningen for at kunne indstille sig til eksamen er, at den studerende har afleveret et individuelt studieprodukt<br />
på 5-10 sider og desuden har varetaget mindst en lektions holdundervisning. Kravene til studieprodukter<br />
fremgår af holdets studieplan.<br />
5. Eksamen<br />
Eksamen består af to dele, én del som tager udgangspunkt i et kort skriftligt oplæg (3-5 sider à 2600 anslag) i<br />
et af den studerende selvvalgt emne inden for fagets CKF’er, og én del som tager udgangspunkt i et lodtrukket<br />
spørgsmål, som den studerende trækker 24 timer inden eksamen.<br />
Spørgsmålene, der indgår i lodtrækningen, offentliggøres ved eksamensperiodens start. De to dele af eksamen<br />
vægtes tidsmæssigt ligeligt, og der gives én karakter som samlet vurdering.<br />
Eksaminationstiden er 45 min. inklusiv vortering. Bedømmelsen sker efter 7-skalaen. Det korte skriftlige oplæg<br />
indgår i bedømmelsen.<br />
23. august 20<strong>12</strong><br />
68
MATERIEL DESIGN<br />
1. Bekendtgørelsen<br />
Fagets identitet<br />
Materiel design sætter den studerende i stand til at arbejde praktisk med designprocesser og håndværksmæssig<br />
virksomhed med henblik at forstå, skabe og udvikle materiel kultur.<br />
Undervisningen skal sikre, at de studerende bliver i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere<br />
en varieret og innovativ undervisning i sløjd, håndarbejde og i materiel design som evt. valgfag.<br />
Link til mål og CKF i bekendtgørelsen:<br />
http://blaagaard-kdas.ucc.dk/ordinaerlaerer/fagogindhold/maal_ckf.html#id3576671<br />
<strong>Blaagaard</strong>/<strong>KDAS</strong> har valgt at tilrettelægge faget ud fra bekendtgørelsens bestemmelser som følger:<br />
2. Fagets profil<br />
Fagets indholdsområder, beskrevet i de centrale kundskabs og færdighedsområder, ses i en tæt indbyrdes<br />
sammenhæng og integreres i et helhedssyn på formsprog og materiel kultur, tilegnelse og formidling.<br />
Design og designprocesser, håndværksmæssig virksomhed og fagets samfundsmæssige og kulturelle indhold<br />
er bærende i alle forløb. Værkstedsaktiviteter indenfor faglige områder i sløjd og håndarbejde tænkes i en<br />
tæt sammenhæng, men kan vægtes forskelligt af den enkelte studerende.<br />
Samspillet mellem praksis og teori er centralt, og det tilstræbes at der i studieforløbet indgår skoletilknytning<br />
på forskellige måder, hvor det er muligt. Den studerende motiveres til innovativ og kreativ tænkning og<br />
handling, der kan omsættes til udvikling af undervisning i håndarbejde/ sløjd.<br />
3. Fagets indhold og tilrettelæggelse<br />
Undervisningen tilrettelægges i temaer i samarbejde med de studerende, og veksler mellem kursusprægede<br />
og projektorienterede forløb. Oplæg, forestået af lærere eller studerende, gruppeopgaver og individuelt<br />
studiearbejde indgår i studiet, ligesom ekskursioner, museumsbesøg eller værkstedsbesøg, hvor det er aktuelt<br />
og muligt.<br />
IT inddrages løbende i den studerendes designproces, som redskab og dokumentation, som kommunikationsmiddel<br />
og ved fremlæggelse og præsentation af studieprodukter og fremstilling af undervisningsmateriale.<br />
4. Deltagelseskrav<br />
Linjefaget materiel design omfatter tre deltagelsespligtige studieopgaver, der udarbejdes og afleveres i det<br />
semester, hvor de er stillet.<br />
Den studerende dokumenterer sit arbejde gennem studieforløbet på en digital portfolio, fx i form af en blog.<br />
Alle studieopgaver fremlægges på holdet.<br />
Der indgår forskellige præsentationsformer i studieopgaverne, såsom skriftlig dokumentation, digitale præsentationer,<br />
video og udstillinger.<br />
23. august 20<strong>12</strong><br />
69
A. Håndværk og design<br />
Introduktionsforløb til fagets værksteder, herunder information om materialer og redskaber, samt obligatorisk<br />
kursus i maskinsikkerhed. Den studerende skal arbejde med og dokumentere en designproces.<br />
1. studieopgave tager udgangspunkt i en fælles opgaveformulering, og der arbejdes med grundlæggende<br />
håndværksmæssige områder indenfor fagets rammer. Der skal inddrages teori om formsprog og æstetiske<br />
virkemidler.<br />
I opgaven skal den studerende desuden udarbejde et undervisningsforløb hvor egne erfaringer fra designprocessen<br />
inddrages. Undervisningsforløbet skal tage udgangspunkt i en godkendt problemstilling, og skal<br />
indeholde fagdidaktiske og metodiske overvejelser.<br />
B. Designprocesser<br />
Med udgangspunkt i en fælles opgaveformulering skal de studerende i grupper arbejde med planlægning,<br />
udførelse og dokumentation af forskellige designprocesser, herunder idéudvikling og innovation. I forløbet<br />
og opgaven er der fokus på betydningen af arbejde med designprocesser og skabende håndværksmæssig<br />
fremstilling.<br />
I 2. studieopgave skal den studerende arbejde med en designproces, hvor der skal tages udgangspunkt i relevante<br />
håndværksmæssige områder indenfor fagets rammer, inddrages teori om kreativitet, innovation,<br />
identitet mv.<br />
I tilknytning til praktikken skal den studerende planlægge, gennemføre og evaluere et undervisningsforløb<br />
med fokus på skabende processer. Undervisningsforløbet skal indeholde undervisningsmateriale, fagdidaktiske<br />
og metodiske overvejelser.<br />
C. Design og kultur<br />
Den studerende skal i en designproces arbejde med en godkendt problemstilling og et godkendt håndværksmæssigt<br />
område inden for fagets rammer. I en analyse skal den studerende inddrage teori om formsprog<br />
og æstetiske virkemidler. Viden om forbrug og bæredygtighed i forhold til materialer og arbejdsprocesser<br />
tilegnes og inddrages i forløbet.<br />
3. studieopgave skal inddrage refleksioner vedrørende betydningen af design og håndværk i et samfundsmæssigt<br />
perspektiv, og vedrørende den materielle kultur som fysisk, æstetisk og værdimæssig ramme for<br />
menneskers liv. Genstandsfeltet er design fra hverdagsliv til kunst.<br />
Studieopgaven skal løses individuelt og består af en praktisk del og et skriftligt produkt.<br />
5. Eksamen<br />
Prøven i materiel design består af en mundtlig eksamen med udgangspunkt i en udstilling og det korte skriftlige<br />
oplæg samt et lodtrukkent prøvespørgsmål.<br />
Udstillingen tager udgangspunkt i et af læreren godkendt tema eller problemstilling og skal dokumentere<br />
en gennemarbejdet designproces. Den studerende afleverer et kort skriftligt oplæg, der relaterer<br />
sig til det individuelle designprojekt og -proces.<br />
Det lodtrukne prøvespørgsmål tager udgangspunkt i fagets ckf’ere og bliver offentliggjort for de studerende<br />
1 uge inden første eksamensdag for holdet.<br />
Samlet eksaminationstid: 45 min. Bedømmelse: Efter 7-skalaen. Der gives én karakter som en samlet bedømmelse<br />
af udstillingen, det korte skriftlige oplæg og præstationen ved den mundtlige prøve.<br />
23. august 20<strong>12</strong><br />
70
MUSIK<br />
1. Bekendtgørelsen<br />
Fagets identitet<br />
Musikfaget i læreruddannelsen sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og<br />
evaluere en alsidig og bredt funderet undervisning i musik. Faget bidrager med særlige erkendelses- og udtryksmuligheder<br />
med betydning for sansemæssig, motorisk, følelsesmæssig, æstetisk og intellektuel udvikling<br />
og tager udgangspunkt i musik som et væsentligt kulturelt og identitetsskabende fænomen.<br />
Link til mål og CKF i bekendtgørelsen:<br />
http://blaagaard-kdas.ucc.dk/ordinaerlaerer/fagogindhold/maal_ckf.html#id3576203<br />
<strong>Blaagaard</strong>/<strong>KDAS</strong> har valgt at tilrettelægge faget ud fra bekendtgørelsens bestemmelser som følger:<br />
2. Fagets profil<br />
Musikafdelingen er placeret i en fløj for sig med 2 veldisponerede holdlokaler samt et antal mindre lokaler<br />
beregnet til individuel undervisning og gruppeundervisning. Alle lokaler er forsynet med flygler.<br />
De store holdlokaler rummer derudover alt det instrumentarium, der kræves af en professionel musikuddannelse<br />
til folkeskolen, og i tilknytning til musikfløjen findes et større sammenspilslokale med tilknyttet<br />
lydstudie og IT-faciliteter.<br />
Der er derfor optimale muligheder for, at man som studerende kan beskæftige sig aktivt med musik og øve<br />
sig individuelt, i grupper samt på holdbasis.<br />
Musik er et udadvendt fag, som spiller en vigtig rolle i læreruddannelsens studiesociale liv i forbindelse med<br />
koncerter, fællesarrangementer og festlige lejligheder.<br />
Som en særlig aktivitet etableres der hvert år et kor for alle interesserede.<br />
3. Fagets indhold og tilrettelæggelse<br />
Undervisningen i linjefaget består af holdundervisning, undervisning i mindre grupper og af individuel undervisning.<br />
Undervisningens indhold er baseret på en vekselvirkning mellem teori, praktisk musikalske aktiviteter<br />
og musikpædagogisk refleksion.<br />
I holdundervisningen arbejdes der indenfor følgende områder:<br />
Fagdidaktik med fokusering på tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af musikundervisning i<br />
folkeskolen.<br />
Musikforståelse, herunder hørelære og elementær teori, musiklytning, musikalsk analyse og musikhistorie.<br />
Musikudøvelse, herunder musik og bevægelse, sammenspil, musikledelse og korsang.<br />
Musikalsk skaben, herunder satsarbejde, arrangement og enkel komposition.<br />
Musik og IT, herunder kendskab til programmer inden for hørelære, notation og lydbehandling.<br />
Korsang, herunder kendskab til stemmeopvarmningsteknik, indstuderingsteknik og direktion. Gennemføres<br />
med mødepligt over 2 semestre.<br />
23. august 20<strong>12</strong><br />
71
I den individuelle arbejdes der indenfor følgende områder:<br />
Personlige musikalske færdigheder i sang, brugsklaver og klaver som hovedinstrument.<br />
4. Deltagelseskrav<br />
Indstilling til eksamen forudsætter, at følgende deltagelsespligtige krav er opfyldt, at de foreligger som godkendte<br />
studieprodukter:<br />
Fagdidaktik:<br />
På baggrund af en godkendt problemformulering udarbejder den studerende individuelt et kort<br />
skriftligt oplæg (3- 5 normalsider), der danner udgangspunkt for den mundtlige prøve ved eksamen.<br />
Hørelære og elementær musikteori:<br />
Godkendt besvarelse af hørelæreopgave (musikalsk forløb med notation af melodi, bas og becifring).<br />
Opgaven udarbejdes ved intern afløsning i fagets eksamenssemester, og der gives 2 timer med instrument<br />
til rådighed.<br />
Satsarbejde og arrangement:<br />
Godkendt besvarelse af 3 forskelligartede satser.<br />
Musiklytning, musikalsk analyse og musikhistorie:<br />
En skriftlig faglig-pædagogisk opgave på baggrund af et godkendt emne. Opgaven løses som gruppearbejde<br />
med 2-4 personer i gruppen og fremlægges for holdet med anvendelse af digitalt præsentationsmedie.<br />
Der er mødepligt ved fremlæggelserne.<br />
Sammenspil og musikledelse:<br />
Musikholdet vælger i fællesskab et repertoire på 10 musikledelsessatser.<br />
Sang:<br />
Et alsidigt skolesangsrepertoire på 50 sange.<br />
Brugsklaver:<br />
Et stilistisk alsidigt repertoire på 15 sange.<br />
Korsang:<br />
Gennemføres med mødepligt.<br />
Aftenstuderende kan evt. opnå dispensation herfor.<br />
5. Eksamen<br />
Praktisk musikalsk prøve<br />
Den ved lodtrækning udtrukne sats meddeles den studerende 24 timer før eksamen. Musikledelse (15 minutters<br />
eksamination):<br />
Præsentation af den valgte sats med sang og klaverledsagelse.<br />
Indstudering af sats med holdet.<br />
Musikledelse<br />
Den studerende skal i løbet af holdets musikledelseseksamen demonstrere egne færdigheder inden for et<br />
skolerelevant sammenspilsinstrumentarium.<br />
Personlige musikalske færdigheder (15 minutters eksamination):<br />
Sang, med fremførelse af én af de 50 sange (udtrukket ved lodtrækning).<br />
23. august 20<strong>12</strong><br />
72
Brugsklaver, med fremførelse af én af de 15 sange (udtrukket ved lodtrækning).<br />
Opgaven løses på 2 måder: Som akkompagnementsklaver og som klaversats.<br />
Selvvalgt vokalkomposition<br />
Selvvalgt instrumentalkomposition.<br />
Mundtlig prøve (20 minutters eksamination):<br />
Den studerende udarbejder et kortere skriftligt oplæg (3-5 normalsider) i et selvvalgt emne indenfor<br />
fagets CKF’er, der afleveres på en af institutionen fastsat dato. Den studerende redegør for oplægget<br />
og dokumenterer gennem demonstration, diskussion og perspektivering sine metodiske kundskaber<br />
og færdigheder samt fagdidaktisk refleksion. Oplægget indgår i bedømmelsen.<br />
Der gives én karakter som en samlet bedømmelse af præstationen ved den praktiske og mundtlige del og det<br />
korte skriftlige oplæg.<br />
Bedømmelse: Karakter efter 7-skalaen.<br />
23. august 20<strong>12</strong><br />
73
NATUR/TEKNIK<br />
1. Bekendtgørelsen<br />
Fagets identitet<br />
Linjefaget natur/teknik integrerer fagdidaktik, læringsteori og undervisningsmetoder som en forudsætning<br />
for en kreativ og engagerende undervisning i naturfaglige temaer for elever på skolens yngste og mellemste<br />
klassetrin. Den faglige sammenhæng i linjefaget natur/teknik kommer til udtryk gennem en eksemplarisk og<br />
tematisk undervisning. Faget omhandler natur, teknik, livsbetingelser, levevilkår samt menneskets samspil<br />
med naturen i den nære og den fjerne omverden. Centralt i faget står det praktisk/eksperimenterende og<br />
undersøgende arbejde.<br />
Skolefaget natur/teknik er en bred naturfaglig indgang til naturfaglige arbejdsmåder og viden om natur, teknik,<br />
livsbetingelser og levevilkår. Faget danner basis for elevernes videre arbejde med skolefagene biologi,<br />
fysik/kemi og geografi i skolens ældste klasser.<br />
Link til mål og CKF i bekendtgørelsen:<br />
http://blaagaard-kdas.ucc.dk/ordinaerlaerer/fagogindhold/maal_ckf.html#id3656434<br />
<strong>Blaagaard</strong>/<strong>KDAS</strong> har valgt at tilrettelægge faget ud fra bekendtgørelsens bestemmelser som følger:<br />
2. Fagets profil<br />
Eleverne har natur/teknik fra 1-6. klasse, og faget er dermed skolens største naturfag. Udgangspunktet for<br />
Natur/teknik undervisningen er i høj grad elevernes egne oplevelser, undersøgelser og eksperimenter. Dette<br />
afspejles i læreruddannelsens undervisning. Her stiller vi spørgsmål og undersøger vores omverden gennem<br />
teoretiske og praktiske undersøgelser i naturen og i laboratoriet. Vi tager på ekskursioner f.eks. til naturområder,<br />
museer, oplevelsescentre, virksomheder og landbrug. Vi arbejder med at koble teorien til dine personlige<br />
undervisningserfaringer. Dette sker bl.a. gennem løbende undervisningsforløb med børn via naturfagsafdelingens<br />
samarbejdsrelationer til udvalgte folkeskoler og andre undervisningsmiljøer.<br />
3. Fagets indhold og tilrettelæggelse<br />
Natur/teknik kan læses som et 0,6 fag uden naturfagligt grundforløb.<br />
I undervisningen arbejdes der med fagets CKFer.<br />
Der arbejdes bl.a. med følgende naturfaglige hovedområder:<br />
a) Sundhed, livsstil og levevilkår.<br />
b) Energi og miljø - teknologi i produktion og hverdag.<br />
c) Jorden og Livets udvikling – fra stjernestøv til biologisk mangfoldighed.<br />
d) Naturundersøgelser.<br />
Inden for alle hovedområder arbejdes der bl.a. med inddragelse af de studerendes praktikerfaringer og med<br />
fagdidaktiske problemstillinger i tilknytning til skolefaget, herunder planlægning, gennemførelse og evalue-<br />
23. august 20<strong>12</strong><br />
74
ing af eksemplariske undervisningsforløb. I undervisningen inddrages brug af fagtekster, børns begrebsudvikling<br />
og læreprocesser samt forskellen mellem hverdags- og fagsprog i skolefaget.<br />
I relation til hovedområderne arbejdes der mere udførligt med et antal undervisningsmæssige områder,<br />
f.eks. naturfag og børn med særlige behov, naturen som læringsrum, praktisk og undersøgende arbejde og<br />
naturfagssamarbejde omkring indskoling og overgang til de naturvidenskabelige fag i udskolingen.<br />
Inden for hovedområderne vælges i samarbejde med de studerende en række temaer, som bearbejdes med<br />
henblik på inddragelse af centrale fagbegreber og fagdidaktiske overvejelser.<br />
Foruden arbejdet med hovedområderne gennemføres et obligatorisk sikkerheds- og laboratoriekursus.<br />
4. Deltagelseskrav<br />
Deltagelsespligten er opfyldt, når den studerende har afleveret og fået godkendt 4 studieprodukter som<br />
tilsammen dækker fagets CKF. Produkterne udarbejdes i løbet af Natur/teknik-forløbet. Et af produkterne er<br />
et individuelt skriftligt produkt.<br />
Et obligatorisk godkendt sikkerheds- og laboratoriekursus med mødepligt på 10 lektioner.<br />
5. Den mundtlig og praktisk eksamen<br />
Betingelse for indstilling til eksamen er 4 godkendte studieprodukter udarbejdet i løbet af Natur/teknikforløbet<br />
og godkendt sikkerheds- og laboratoriekursus.<br />
Den studerende skal, for at kunne indstille sig til eksamen, aflevere 4 begrundede problemstillinger med<br />
udgangspunkt i deres studieprodukter (½-1 normalside) som samlet dækker fagets CKF. Valget skal begrundes,<br />
og emne, problemformulering samt disposition for eksamensoplæggene skal godkendes af lærerne på<br />
en af institutionens nærmere fastsat dato. I hver problemstilling skal indgå faglige og fagdidaktiske overvejelser<br />
og praktiske aktiviteter.<br />
Mundtlig og praktisk eksamen<br />
Der foretages lodtrækning mellem de fire begrundede problemstillinger. Den studerende får oplyst resultatet<br />
af lodtrækningen 3 døgn før eksaminationen. Den begrundede problemstilling danner udgangspunkt for<br />
den mundtlige og praktiske eksamen, men indgår ikke i bedømmelsen.<br />
Den studerende skal i forbindelse med eksamen gøre rede for og demonstrere praktisk arbejde i faget.<br />
Ved eksamen vurderes den studerendes faglige, fagdidaktiske og praktiske viden og færdigheder.<br />
Eksaminationstid: 45 min. inkl. votering<br />
Bedømmelse: Karakter efter 7-skalaen.<br />
23. august 20<strong>12</strong><br />
75
SAMFUNDSFAG<br />
1. Bekendtgørelsen<br />
Fagets identitet<br />
Samfundsfag arbejder med at beskrive, analysere, vurdere og handlingsperspektivere konkrete nutidige samfundsproblemstillinger<br />
under inddragelse af begreber, teorier og metoder fra de samfundsfaglige discipliner<br />
politologi, økonomi, sociologi, international politik og videnskabsteori.<br />
De studerende udvikler undervisningskompetencer i samfundsfag i folkeskolen og i andre skoleformer, så de<br />
i deres karriereforløb som lærere på et samfundsfagligt og fagdidaktisk grundlag er i stand til at begrunde,<br />
planlægge, gennemføre og evaluere en varieret og udbytterig undervisning.<br />
Link til mål og CKF i bekendtgørelsen:<br />
http://blaagaard-kdas.ucc.dk/ordinaerlaerer/fagogindhold/maal_ckf.html#id3318493<br />
<strong>Blaagaard</strong>/<strong>KDAS</strong> har valgt at tilrettelægge faget ud fra bekendtgørelsens bestemmelser som følger:<br />
2. Fagets profil<br />
Samfundsfag har fire discipliner: sociologi, økonomi, politologi og international politik. I samfundsfag på<br />
<strong>Blaagaard</strong>/<strong>KDAS</strong> arbejder vi på tværs af disciplinerne, således at et tema/emne inddrager elementer fra<br />
mindst to af fagets discipliner. Tilsvarende arbejder vi i alle forløb med fagets didaktik med fokus på formidling<br />
af samfundsfag i skolen samt teori om samfundsfagsdidaktik. Demokratisk dannelse og sociologisk fantasi<br />
er centrale faglige og fagdidaktiske begreber i samfundsfag. Vi har løbende fokus på at studerende øver sig<br />
i at formidle samfundsfag og reflekterer over faget både fagligt og fagdidaktisk.<br />
Fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundlaget for undervisningen, der tilrettelægges således,<br />
at de studerende selvstændigt og i samarbejde med andre kan udvikle deres samfundsfaglige bevidsthed<br />
i et professionsorienteret perspektiv.<br />
3. Fagets indhold og tilrettelæggelse<br />
I samfundsfag skal den studerende finde og anvende metoder og samarbejdsformer, der kan udvikle skoleelevers<br />
innovative kompetencer – fx at tænke kreativt, give indsigt i det samfund, de er en del af, og understøtte<br />
at skoleelever får lyst til at deltage aktivt i samfundet.<br />
I faget arbejder vi løbende med at inddrage skolepraksis.<br />
Arbejdet med hvert fagligt område afsluttes med en evaluering af såvel den studerendes udbytte og proces<br />
som af selve undervisningsforløbets indhold, struktur og gennemførsel.<br />
Den studerende får, individuelt eller i gruppe, respons på alle obligatoriske, og rettidig afleverede, studieprodukter.<br />
4. Deltagelseskrav<br />
Den studerende afleverer minimum fire studieprodukter, der omfatter:<br />
23. august 20<strong>12</strong><br />
76
Et kort skriftligt oplæg (3-5 sider), der knytter sig til undervisningen i ét af semestrene, oplægget indeholder<br />
o En faglig præsentation af den valgte del af semestrets tema/temaer<br />
o Fagdidaktiske overvejelser med udgangspunkt i af semestrets tema/temaer<br />
Et kort skriftligt oplæg (3-5 sider), der knytter sig til praktikken og indeholder:<br />
o Overvejelser med udgangspunk i praktikkens 7 hovedområder<br />
o Undersøgelse af praksis<br />
o Evaluerings- og dokumentationsformer<br />
En anmeldelse af et aktuelt samfundsfagligt værk i form af et kort skriftligt oplæg (3-5 sider), hvor<br />
titlen på det samfundsfaglige værk skal være godkendt af holdets lærere. Værkets emne skal have<br />
relevans for samfundsfag i folkeskolen.<br />
Et kort skriftligt oplæg (3-5 sider) om mindst to lærebogsmaterialer, hvor fokus er godkendt af holdets<br />
lærere, oplægget indeholder:<br />
o En analyse og sammenligning af lærebogsmaterialerne<br />
o Et prøveoplæg med prøvespørgsmål og prøvemateriale<br />
Mindst et af studieprodukterne skal være udarbejdet individuelt, mindst et af studieprodukterne skal bygge<br />
på en undersøgelse af praksis. Mindst et af studieprodukterne skal inddrage teori om samfundsfaglig didaktik.<br />
Deltagelsespligten er opfyldt, når holdets lærere har godkendt studieprodukterne.<br />
5. Eksamen<br />
Eksamen er en mundtlig prøve med udgangspunkt i lodtrukne spørgsmål. Spørgsmålene formuleres med<br />
udgangspunkt i de behandlede temaer, den læste litteratur og fagets CKFere, lodtrækningen meddeles den<br />
studerende 24 timer før eksamen.<br />
Varighed: 45 minutter.<br />
Bedømmelse: Karakter efter 7- skalaen.<br />
23. august 20<strong>12</strong><br />
77
SPECIALPÆDAGOGIK<br />
1. Bekendtgørelsen<br />
Fagets identitet<br />
Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere<br />
undervisning af børn, unge og voksne med særlige behov under hensyntagen til den enkeltes forudsætninger<br />
Link til mål og CKF i bekendtgørelsen:<br />
http://blaagaard-kdas.ucc.dk/ordinaerlaerer/fagogindhold/maal_ckf.html#id3323913<br />
<strong>Blaagaard</strong>/<strong>KDAS</strong> har valgt at tilrettelægge faget ud fra bekendtgørelsens bestemmelser som følger:<br />
2. Fagets Profil<br />
Faget specialpædagogik giver mulighed for at tilegne sig viden og kundskaber om børn, unge og voksne med<br />
særlige behov i et individuelt såvel som i et socialt og samfundsmæssigt perspektiv.<br />
Faget anlægger som udgangspunkt et relations- og udviklingsperspektiv i forståelse af barnet, dets tilhørsforhold<br />
og adfærd og forstår det enkelte barns vanskeligheder i den kontekst, disse opstår i.<br />
Faget sigter på udvikling af en reflekteret praksis og med det dobbelte sigte at gøre det muligt både at tilegne<br />
sig indsigt i specialpædagogiske teoridannelser som grundlag for forståelsen af mennesker med særlige<br />
behov og udvikle begrundede handlemuligheder i forhold hertil.<br />
Specialpædagogisk virksomhed tager udgangspunkt i en anerkendelse af den mangfoldighed, der kendetegner<br />
eleverne i et klasserum, og understreger skolens forpligtelse til at skabe et inkluderende undervisnings-<br />
og læringsmiljø samt fællesskab, som gør det muligt for den enkelte elev til at udvikle sig både fagligt og<br />
socialt i samspil med andre elever.<br />
3. Fagets indhold og tilrettelæggelse<br />
I et samarbejde mellem studerende og undervisere udmøntes fagets profil, mål og CKF i holdets studieplan.<br />
Der arbejdes med 3 overordnede indholdsområder.<br />
De tre indholdsområder er:<br />
A. Et samfunds- og skoleperspektiv<br />
Samfundsmæssige og kulturelle udviklingstendensers betydning for specialpædagogik:<br />
Specialundervisningens lovgrundlag og organisering<br />
Specialundervisningen som en del af skolens opgaveløsning og af skolens kultur<br />
Specialpædagogikkens historie og idegrundlag – herunder forholdet mellem almen- og specialundervisning<br />
Specialpædagogisk forskning og udvikling – herunder etik og videnskabsteori<br />
23. august 20<strong>12</strong><br />
78
B. Et didaktisk perspektiv<br />
Didaktiske teorier, begreber og problemstillinger af betydning for udvikling af specialpædagogik:<br />
Forskellige typer af indlæringsvanskeligheder og funktionshæmninger, som baggrund for forskellige<br />
forudsætninger for læring. Særligt læse-, skrive- og matematikvanskeligheder.<br />
Iagttagelse og analyse af elevens forudsætninger og potentialer for læring.<br />
Undervisningsdifferentiering, elevplaner og metoder til løbende evaluering af elevens udvikling.<br />
Hjælpemidler i specialundervisningen – herunder IT og andre særligt tilrettelagte undervisningsmidler<br />
og materialer.<br />
Børns og unges udviklingsmuligheder.<br />
Kortlægning af elevens alsidige forudsætninger til brug for løbende evaluering samt dokumentation<br />
af elevens faglige, personlige og sociale udviklingsforudsætninger.<br />
C. Et interventions- og samarbejdsperspektiv<br />
Proces- og relations kompetence af betydning for specialpædagogik:<br />
Forskellige former for og forståelse af problemadfærd. Kortlægning af og indsats i forhold til problemadfærd<br />
– herunder konflikthåndtering og mobning.<br />
Klassemiljø, samspil og trivsel – herunder det specialpædagogiske opmærksomhedsfelt i et inkluderende<br />
perspektiv.<br />
Klasseledelse i form af rammesætning (didaktisk ledelse), procesledelse (relations ledelse) og gensidighed<br />
(etisk ledelse) – herunder iagttagelse og fortolkning af klassens aktører.<br />
Pædagogiske vejledningsformer i forhold til elever, lærere, pædagoger og forældre.<br />
Samarbejde, forebyggelse og netværksarbejde – herunder Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og videns<br />
centre.<br />
Forebyggende, foregribende og indgribende foranstaltninger.<br />
4. Deltagelseskrav<br />
Den studerende skal aflevere fire studieprodukter, der tilsammen dækker fagets mål og CKF. Studieprodukterne,<br />
der er individuelle og skriftlige, godkendes af fagets lærer(-e) og den studerende udarbejder ved afslutningen<br />
af hvert forløb en problemstilling i tilknytning til studieproduktet (omfang: 3-5 sider). De fire studieprodukter<br />
udarbejdes inden for områderne A., B. og C. Mindst ét af de fire studieprodukter, omhandler<br />
elever med særlige behov inden for skolefagene dansk eller matematik. Studieprodukterne danner udgangspunkt<br />
for lodtrækningen i faget.<br />
5. Eksamen<br />
Mundtlig prøve med ekstern censur.<br />
Der trækkes lod mellem de fire studieprodukters godkendte problemstillinger. Den udtrukne problemstilling<br />
sendes til censor. Resultatet af lodtrækningen meddeles den studerende 3 dage inden eksamen.<br />
Eksaminationstid: 45 minutter inkl. Votering.<br />
Bedømmelse: Karakter efter 7-trinsskala.<br />
23. august 20<strong>12</strong><br />
79
TYSK<br />
1. Bekendtgørelsen<br />
Fagets identitet<br />
Kernen i faget tysk som fremmedsprog er sprog og kultur med fokus på tilegnelses- og formidlingsprocesser<br />
inden for begge områder. I et flersproget perspektiv bidrager tyskfaget til udvikling af kommende læreres<br />
sproglige og kulturelle bevidsthed, dannelse og identitet. Beskæftigelsen med faget skærper den studerendes<br />
sproglige opmærksomhed, udvikler kommunikationsevnen og interkulturel forståelse og er med til at<br />
sikre en sproglig mangfoldighed i Danmark.<br />
Link til mål og CKF i bekendtgørelsen:<br />
http://blaagaard-kdas.ucc.dk/ordinaerlaerer/fagogindhold/maal_ckf.html#id3591436<br />
<strong>Blaagaard</strong>/<strong>KDAS</strong> har valgt at tilrettelægge faget ud fra bekendtgørelsens bestemmelser som følger:<br />
2. Fagets profil<br />
Tyskfaget arbejder med fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF) ud fra et helhedssyn på<br />
sprog, kultur, sprogtilegnelse og formidling. Linjefagsuddannelsen tilrettelægges ud fra et kommunikativt<br />
sprogsyn, funktionelt tilegnelsessyn og et dynamisk kultursyn. Der skabes ramme for et samspil mellem udvikling<br />
af den studeredes egen kommunikative kompetence, kulturelle kompetence og fagdidaktiske bevidsthed<br />
med henblik på undervisning i tysk som fremmedsprog i folkeskolen.<br />
I linjefagsforløbet arbejdes med en varieret vifte af eksemplariske undervisnings- og arbejdsformer som har<br />
relevans for undervisningen i folkeskolen.<br />
It indgår som præsentations-, formidlings-, lærings- samt kommunikationsværktøj, så de studerende både<br />
får kendskab til relevante it-værktøjer og inddrages i fagdidaktiske overvejelser omkring anvendelse heraf.<br />
3. Fagets indhold og tilrettelæggelse<br />
I samarbejde mellem undervisere og studerende organiseres studiet i form af tematiske forløb som er<br />
forankrede i fagets CKFer.<br />
De tematiske forløb tilrettelægges inden for følgende rammer:<br />
Sprog, sprogtilegnelse og kommunikativ kompetence (fx introduktion til sprogtilegnelse, intersprog,<br />
tilegnelse af ordforråd, receptive og produktive færdigheder, kommunikationsstrategier, grammatik,<br />
sproglig vejledning)<br />
Fremmedsprogsundervisning (fx Fælles Mål, metoder i fremmedsprogsundervisningen, læringsstrategier,<br />
æstetiske læreprocesser, integration af medier i tyskundervisningen, planlægning af undervisning,<br />
læremidler, forberedelse og evaluering af praktik)<br />
Kommunikation og Kultur (fx film, musik, litteratur, Landeskunde, interkulturel kompetence, internationale<br />
projekter, tilrettelæggelse og gennemførelse af en studietur til et tysksproget land)<br />
23. august 20<strong>12</strong><br />
80
Temaer samt arbejds- og undervisningsformer udvælges under hensyn til centrale fagdidaktiske perspektiver<br />
og problemstillinger i folkeskolens tyskundervisning.<br />
I studieforløbet indgår planlægning og gennemførelse af en studierejse til et af de tysksprogede lande.<br />
Den studerendes frivillige studieophold og/eller udlandspraktik i forbindelse med linjefagsforløbet planlægges<br />
i samarbejde med underviserne, partnerinstitutionen og den studerende.<br />
4. Deltagelseskrav<br />
Linjefaget omfatter fire obligatoriske studieprodukter.<br />
Et studieprodukt kan bestå af flere elementer og skal dokumentere den studerendes egen sproglige og<br />
DaF-faglige udvikling samt refleksion over undervisningens temaer.<br />
Studieprodukter i linjefaget tysk udarbejdes i et fagdidaktisk perspektiv og inden for flg. områder:<br />
Sprog, sprogtilegnelse og kommunikativ kompetence<br />
Fremmedsprogsundervisning<br />
Kommunikation og Kultur<br />
Mindst ét studieprodukt skal være udarbejdet individuelt.<br />
Afleveringsfrister vil fremgå af semesterplanen og skal overholdes for godkendelse til eksamen.<br />
I studieforløbet indgår planlægning og gennemførelse af en studierejse til et af de tysksprogede lande.<br />
Ved studieophold i udlandet aftales merit for studieprodukter inden afrejsen.<br />
Ud over studieprodukter skal den studerende producere et kort skriftligt oplæg til mundtlig eksamen. Krav til<br />
eksamensoplægget beskrives under eksamensbestemmelserne.<br />
Parallelforløb<br />
Studerende kan aflægge dele af deres studier i Tysk og Praktik på Pädagogische Hochschule Freiburg eller<br />
Universität Postdam / Department Lehrerbildung i Tyskland. Opholdet vil være af 4 måneders varighed fra<br />
oktober-januar.<br />
Studieprodukter fra studie- og praktikopholdet i Freiburg eller Potsdam indgår i eksamensgrundlaget i faget<br />
og erstatter nedenstående obligatoriske studieprodukter:<br />
1. Hele studieproduktet tilknyttet fagområdet: Sprogtilegnelse, sprog og kommunikativ kompetence<br />
2. Praktikportfolio<br />
Derudover erstattes en del af studieprodukt tilknyttet fagområdet: Kultur og Kommunikation med en tysksproget<br />
blog, som de studerende forpligter sig at skrive i løbet af studieopholdet. Krav til bloggen og kriterier<br />
for godkendelsen beskrives af linjefagslæreren på samme betingelser som fagets øvrige studieprodukter.<br />
23. august 20<strong>12</strong><br />
81
5. Eksamen<br />
Eksamen består af en skriftlig og en mundtlig del.<br />
Skriftlig prøve:<br />
Prøven stilles af Undervisningsministeriet.<br />
Mundtlig prøve:<br />
1. Mundtlig prøve med baggrund i elevproduceret tekst.<br />
Umiddelbart før eksamen trækkes lod om en elevtekst. Den studerende kommenterer hele elevteksten<br />
som sproglig vejleder - samt korrigerer en mindre del. Denne del af prøven foregår på dansk.<br />
2. Samtale med udgangspunkt i kort skriftligt oplæg udarbejdet på baggrund af den lodtrukne problemformulering.<br />
Den studerende udarbejder et kort skriftligt oplæg på 3-5 normalsider på baggrund af lodtrækning<br />
mellem fire selvstændigt udarbejdede, godkendte problemformuleringer, der dækker fagets CKFere.<br />
Lodtrækning foretages 4 uger før aflevering af det korte skriftlige oplæg.<br />
Det korte skriftlige oplæg indgår ikke i bedømmelsesgrundlaget.<br />
Denne del af prøven foregår på tysk.<br />
Ved vurderingen lægges der vægt på at den studerende demonstrerer indsigt i sprog, sprogtilegnelse og<br />
fagdidaktik. Endvidere vægtes den studerendes kommunikative kompetence.<br />
Bedømmelse: Karakter efter 7-skalaen. Der gives én karakter som en samlet bedømmelse af præstationen.<br />
23. august 20<strong>12</strong><br />
82
UCCS FÆLLES TVÆRPROFFESSIONELLE ELEMENT<br />
UCC udbyder et tværgående uddannelseselement under betegnelsen UCCs fælles tværprofessionelle element.<br />
Elementet er obligatorisk i alle professionsuddannelser i UCC og udløser 4,5 ECTS-point.<br />
UCCs fælles tværprofessionelle element er beskrevet i et særligt katalog, der omtaler en række væsentlige<br />
professionsudfordringer. Inden for hver professionsudfordring udbydes forskellige uddannelsesmoduler, der<br />
omhandler et tema med en eller flere tværprofessionelle problemstillinger. Disse moduler kaldes tværmoduler.<br />
Hvert tværmodul udbydes i samarbejde mellem flere undervisere oftest fra forskellige uddannelser.<br />
Den studerende skal vælge et tværmodul mellem alle de tværmoduler, der udbydes af UCC. Inden for det<br />
enkelte tværmodul hold sammensættes de studerende så vidt muligt i grupper på tværs af uddannelserne.<br />
Formål<br />
Formålet med UCCs fælles tværprofessionelle element er at kvalificere den studerendes forudsætninger for<br />
samarbejde mellem professionerne. Den studerende deltager med udgangspunkt i egen grunduddannelsesidentitet<br />
og indgår i tværgående samarbejde med henblik på at kunne kvalificere innovative tiltag i den<br />
tværprofessionelle indsats.<br />
Læringsmål<br />
Ved deltagelse i UCCs fælles tværprofessionelle element har den studerende i forhold til det tværprofessionelle<br />
tema lært at:<br />
23. august 20<strong>12</strong><br />
identificere tværprofessionelle problemstillinger inden for det valgte tema<br />
beskrive berøringsflader og grænser mellem egen og andre professioner<br />
reflektere over egen professions indsats i det tværprofessionelle samarbejde<br />
Tilrettelæggelsen af de enkelte tværmoduler, skal sikre at den studerende får mulighed for at nå læringsmålene.<br />
Dette skal fremgå af undervisningsplanerne for modulerne.<br />
Placering i uddannelsesforløbet<br />
UCCs fælles tværprofessionelle element er placeret på forskellige semestre i de forskellige uddannelsers<br />
samlede forløb:<br />
Uddannelse<br />
Fysioterapeut 5. modul<br />
Lærer 3. eller 4. semester<br />
Psykomotorisk terapt. 5. modul<br />
Pædagog 4. semester<br />
Sygeplejerske 5. modul<br />
Tekstilformidler 4. semester<br />
Tegnsprogstolke Afventer<br />
Placering i samlet uddannelsesforløb henholdsvis forårs semester og efterårs<br />
semester<br />
83
Sammenhæng mellem UCCs fælles tværprofessionelle element og uddannelsernes tværprofessionelle<br />
elementer/moduler<br />
I de professionsuddannelser, hvor uddannelsesbekendtgørelsen indeholder bestemmelser om et tværprofessionelt<br />
element eller modul, udgør UCCs fælles tværprofessionelle element en del af dette. Det gælder<br />
uddannelserne til fysioterapeut, lærer, pædagog, sygeplejerske og tekstilformidler.<br />
Det fremgår i øvrigt af studieplanen/studieordningen for det enkelte uddannelsessted, hvordan UCCs fælles<br />
tværprofessionelle element kombineres med øvrige obligatoriske studieaktiviteter inden for det tværprofessionelle<br />
element/modul.<br />
Varighed, prøveform og deltagelse<br />
UCCs fælles tværprofessionelle element er af 3 ugers varighed (fuldtidsstudium).<br />
I de tre uger indgår den studerendes arbejde med en afsluttende prøverapport.<br />
Den studerendes gennemførelse af et af UCCs tværmoduler kan enten indgå i sammenhæng med prøven i<br />
uddannelsens tværprofessionelle element/modul eller gøre det ud for hele prøven. Dette fremgår af bestemmelserne<br />
i uddannelsesstedets studieplan/studieordning.<br />
Den studerendes deltagelse i UCCs fælles tværprofessionelle modul godkendes ved prøven. Det sker ved at<br />
prøven bedømmes Bestået.<br />
Rapporten<br />
Den studerende skal aflevere en rapport, der dokumenterer den studerendes faglige udbytte af tværmodulet.<br />
Emnet eller problemstillingen skal være tværprofessionel. Emnet for rapporten vælges af den studerende,<br />
godkendes af tværmodulets undervisere og skal fremgå af rapporten.<br />
Rapporten kan skrives alene eller i gruppe. I grupperapporterne skal det af indholdsfortegnelse fremgå, hvilke<br />
dele den enkelte studerende er ansvarlig for. Antal anslag opgøres inklusiv mellemrum og eksklusiv forside,<br />
indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag:<br />
23. august 20<strong>12</strong><br />
1 studerende, min. <strong>12</strong>.000 og max. 19.200 anslag<br />
2 studerende, min. 19.200 og max. 21.600 anslag<br />
3 studerende, min. 21.600 og max. 24.000 anslag<br />
4 studerende, min. 24.000 og max. 26.400 anslag og så fremdeles med 2400 anslag mere pr. ekstra studerende<br />
Hvis afslutningen af modulet omfatter aflevering af andre produkter end en skriftlig rapport, kan modulets<br />
lærere fastsætte et lavere sidetal for rapporten. Dette skal aftales skriftligt senest i forbindelse med godkendelse<br />
af emnet/problemstillingen.<br />
Aflevering af rapporten<br />
Afleveringen foregår digitalt efter nærmere retningslinjer i håndbogen.<br />
Bedømmelse<br />
Ved bedømmelsen af den skriftlige rapport lægges der vægt på, at den studerende gennem arbejdet med et<br />
afgrænset og godkendt emne eller en afgrænset og godkendt problemstilling kan dokumentere at have nået<br />
de anførte læringsmål, for UCCs fælles tværprofessionelle element.<br />
84
LÆRERUDDANNELSENS PROFESSIONSBACHELORPROJEKT<br />
1. Bekendtgørelsen<br />
Link til Bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, bek. nr . 408 af<br />
<strong>11</strong>/05/2009, Bilag 6: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=<strong>12</strong>4492#B6<br />
Professionsbachelorprojektet er en større skriftlig opgave, der indeholder en fagligt funderet undersøgelse<br />
med analyse og vurdering af en lærerfaglig problemstilling af betydning for professionens udøvelse. Den<br />
lærerfaglige problemstilling skal inddrage praksis og skal belyses med anvendelse af den faglige indsigt, som<br />
den studerende har erhvervet sig i praktikken og i læreruddannelsens pædagogiske fag og linjefag. Lærerbachelorprojektet<br />
skal kvalificere den studerende til at udøve lærerfaglige funktioner og fungere selvstændigt<br />
inden for lærerprofessionen og kvalificere til videreuddannelse på et relevant master- eller kandidatstudium.<br />
1. Gennem lærerbachelorprojektet demonstrerer den studerende, at følgende kompetencer er opnået:<br />
1.1. Lærerfaglig undersøgelseskompetence til<br />
a) at undersøge, afgrænse, beskrive, analysere, reflektere over og vurdere problemstillinger og udviklingsmuligheder,<br />
der vedrører lærerens opgaver og skolens virksomhed med anvendelse af relevant<br />
teoretisk og praktisk indsigt,<br />
b) at inddrage forskellige positioner, (f.eks. elever, forældre, ledelse) og anlægge relevante perspektivi i<br />
analysen af lærerfaglige temaer og problemstillinger,<br />
c) at fastholde og beskrive dilemmaer, modsætningsforhold, konfliktuerende mål og undertrykkende<br />
aspekter i relationer og strukturer og den adfærd og de handlinger det afstedkommer,<br />
d) at indsamle, behandle og anvende relevant empiri fra skolevirkeligheden i form af oplevelser, erfaringer<br />
og viden fra praktikken og anden praksis,<br />
e) at sammentænke og anvende faglige og pædagogiske teorier, begreber og metoder og<br />
f) at begrunde og argumentere for lærerfaglige handlinger med professionel indsigt og kritisk distance i<br />
et udviklingsperspektiv.<br />
1.2. Lærerfaglig formidlingskompetence til<br />
a) at formidle lærerarbejdets relationelle, kommunikative, paradoksale og mangesidige karakter<br />
mundtligt og skriftligt og<br />
b) at redegøre for resultater af analyser gennem systematisk argumentation som tegn på anvendelse<br />
af grundlæggende akademiske arbejdsmetoder, der er forudsætning for adgang til kompetencegivende<br />
videreuddannelse på master- og kandidatniveau.<br />
2. Gennem studiet arbejder den studerende med<br />
a) forskellige positioner (elever, forældre, lærere, ledelse m.fl.) og med at anlægge relevante perspektiver<br />
i analysen af lærerfaglige temaer og problemstillinger samt identificere mulige dilemmaer og<br />
modsætningsforhold i professionsudøvelsen eller i rammerne herfor,<br />
b) at opsøge, afgrænse, tilegne sig og vurdere viden med relevans for lærerarbejdet, herunder opsøge<br />
og reflektere over ny viden, såvel forsknings- som udviklings- og erfaringsbaseret,<br />
c) at beskrive, planlægge, gennemføre og evaluere undersøgelser i og af lærer- og skolepraksis,<br />
d) beherskelse af forskellige tilgange til at beskrive, analysere og vurdere undervisnings- og anden praksis<br />
i skolen,<br />
23. august 20<strong>12</strong><br />
85
e) demonstration af evne til at sammentænke og anvende faglig og pædagogisk viden under brug af systematisk<br />
argumentation og videnskabelig metode,<br />
f) det videnskabeligt undersøgende sprog, det klare, modtagerrettede sprog og det korrekte sprog og<br />
g) mundtlig formidling, det vil sige evnen til at etablere en fokuseret dialog om bacheloropgavens problemstilling.<br />
2. Indholdsbestemmelser og deltagelseskrav<br />
Profil og indhold<br />
Professionsbachelorprojektet retter sig mod lærerprofessionen og fokuserer på lærerfaglighed i samspillet<br />
mellem det valgte linjefag og de pædagogiske fag.<br />
Den studerende forberedes igennem uddannelsesforløbet på professionsbachelorprojektet:<br />
i særlige undersøgelseskompetenceforløb, som er placeret både på 1., 2. og 3. årgang<br />
i løsning af opgaver, som knytter sig til de enkelte fag<br />
via tilbud i skrivecenteret , som understøtter de studerendes skriveproces og giver dem redskaber<br />
til at skrive BA-projektopgaven.<br />
Deltagelseskrav<br />
I 7. semester vælger den studerende det linjefag, som projektet knyttes til, og anmoder om to vejledere.<br />
Vejlederne skal repræsentere den pædagogiske faggruppe og det valgte linjefags faggruppe.<br />
Godkendelse af emne og problemformulering<br />
Projektets emne samt problemformulering skal godkendes af begge vejledere på en dato fastsat af studielederen.<br />
Godkendelse af en foreløbig problemformulering er en forudsætning for at gå til eksamen.<br />
Krav til opgaven<br />
Den studerende arbejder under brug af videnskabelig metode, og gennem opgaven demonstrerer den studerende<br />
færdighed i at indsamle, udvælge, analysere, systematisere, og formidle viden samt færdighed i at<br />
drage konklusioner.<br />
Bacheloropgaven har et omfang på mindst 25 og højst 35 normalsider. En normalside defineres ved 2600<br />
anslag. Forside, indholdsfortegnelse og litteraturliste medregnes ikke i sideantal. Eventuelle bilag herudover<br />
må højst udgøre 10 normalsider.<br />
En opgave, der går ud over de anførte normalsidetal kan afvises - jævnfør uddannelsesbekendtgørelsens §<br />
10, stk. 4.<br />
3. Eksamen<br />
Eksamen er underlagt eksamensbekendtgørelsen.<br />
Bacheloropgaven bedømmes ved en individuel mundtlig prøve af en ministerielt beskikket censor og to eksaminatorer,<br />
vejlederen fra linjefaget og vejlederen fra de pædagogiske fag.<br />
Ved bedømmelsen af opgaven lægges der ud over det faglige indhold vægt på eksaminandens formuleringsog<br />
staveevne, jævnfør eksamensbekendtgørelsen § 37 stk. 2<br />
Der gives en samlet karakter for opgaven på baggrund af det faglige indhold, den skriftlige fremstilling og<br />
den mundtlige præstation.<br />
Eksaminationstid: 45 min. inkl. votering.<br />
23. august 20<strong>12</strong><br />
86
KURSUS I FÆRDSELSLÆRE, INKLUSIVE FØRSTEHJÆLP<br />
A. Kursets identitet<br />
Færdselslære er undervisning om samspillet mellem den enkelte og trafikken i en samfundsmæssig betydning<br />
set i forhold til ansvar, medansvar, forpligtelser og sikkerhed. Førstehjælp handler om standsning af<br />
ulykker, livreddende førstehjælp og håndtering af mindre skader og uheld, herunder hjælp og omsorg.<br />
Link til bekendtgørelsen: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=<strong>12</strong>4492#B7<br />
B. Mål<br />
Den studerende skal opnå kompetence i at tilrettelægge, gennemføre og evaluere en undervisning,<br />
a) der kan give sikkerhed i at færdes i trafikken uden risiko for sig selv og andre,<br />
b) der kan give viden om de faremomenter og muligheder, man kan stilles over for i trafikken, og<br />
c) som omfatter standsning af ulykker, livreddende førstehjælp, håndtering af mindre skader og uheld<br />
samt hjælp og omsorg.<br />
C. Centrale kundskabs- og færdighedsområder<br />
Indholdet er:<br />
a) Organisering af undervisning med henblik på, at eleverne kan færdes sikkert og ansvarligt i trafikken.<br />
b) Inddragelse af aspekter om adfærd, holdninger og ansvar i trafikken.<br />
c) Inddragelse af færdselslære i tværgående emner og problemstillinger i skolens fag.<br />
d) Sikker trafikal adfærd.<br />
e) Samspil, regler og risici.<br />
f) Ansvarlighed i trafikken.<br />
g) Førstehjælp i forhold til tilskadekomst og ulykker i trafikken tilrettelagt progressivt i forhold til, hvad<br />
eleverne kan overskue og magte.<br />
h) Livreddende førstehjælp, herunder alarmering, kunstigt åndedræt og hjertemassage.<br />
i) Håndtering af mindre uheld som f.eks. sår og standsning af blødning samt muskel- og ledskader m.v.<br />
j) Sikkerhed i at anvende aflåst sideleje.<br />
23. august 20<strong>12</strong><br />
87
KURSUS I SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB<br />
A. Kursets identitet<br />
Kurset sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab har et almendannende sigte vedrørende undervisning<br />
i livsstil, levevilkår, identitet, eksistentielle spørgsmål og værdier i grundskolens undervisning<br />
Link til bekendtgørelsen: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=<strong>12</strong>4492#B7<br />
B. Mål<br />
Målet er, at den studerende tilegner sig kundskaber og færdigheder på de fagdidaktiske og fagmetodiske<br />
områder, som det timeløse fag omfatter, samt kompetence til at<br />
a) tilrettelægge undervisning og diskussioner vedr. sundhed og seksualitet med respekt for elevernes<br />
forforståelse, mangfoldighed og forskellige værdier,<br />
b) arbejde med fagets emner og problemstillinger i tværfaglige sammenhænge,<br />
c) tilrettelægge læringsforløb for elever med forskellige forudsætninger og i forskellige faglige sammenhænge<br />
og<br />
d) være i dialog med elever og forældre omkring mål for undervisningen i sundhed, seksualitet og familiekundskab.<br />
C. Centrale kundskabs- og færdighedsområder<br />
Indholdet er:<br />
a) Sundhedspædagogik, tværfaglige, projekt- og problemorienterede arbejdsgange.<br />
b) Undervisning med hensyntagen til en konkret målgruppes forudsætninger, behov og alder.<br />
c) Undervisning med udgangspunkt i seksualundervisningens særlige faglighed og udfordringer.<br />
d) Sundhedsfremmende undervisning baseret på et positivt, bredt og åbent sundhedsbegreb med inddragelse<br />
af elevmedbestemmelse og handlekompetence.<br />
e) Samarbejde internt i skolen samt inddragelse af parter uden for skolen.<br />
f) Årsager og betydning i forhold til livsstilens og levevilkårenes sammenhæng med sundhed, seksualitet<br />
og familieliv.<br />
g) Sundhedsmæssige forhold på individniveau, herunder krop, kost, motion, rygning, alkohol og stoffer,<br />
samspillet mellem sundhed og miljø og livsstils- og miljørelaterede sygdomme.<br />
h) Værdier og levevilkår i Danmark set i lyset af historiske, flerkulturelle og internationale perspektiver.<br />
i) Familiekundskab, herunder samlivsformer.<br />
23. august 20<strong>12</strong><br />
88
j) Identitetsdannelse, herunder udvikling fra barn til voksen, drenge-/pigeroller, fysiske/psykiske forandringer<br />
i pubertet, seksualitet set i forhold til følelser, værdier og kønsroller.<br />
k) Seksualitet, grænser, seksuelt relaterede sygdomme, familieplanlægning og prævention.<br />
l) Det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, dets betydning for menneskets sundhed, også med udgangspunkt<br />
i skolen som arbejdsplads.<br />
m) Børns og unges rettigheder i familien, skolen og samfundet, herunder det virtuelle rum.<br />
KURSUS I UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG ARBEJDSMARKEDSORIENTERING<br />
A. Mål<br />
Den studerende udvikler kompetence til:<br />
a) At give kvalificeret undervisning fra 1. til 9. klasse i det obligatoriske emne: Uddannelses-, erhvervs-<br />
og arbejdsmarkedsorientering, som skal medvirke til at danne basis for den enkelte elevs uddannelsesplanlægning.<br />
b) At medvirke til, at den enkelte elev modtager en helhedsorienteret uddannelses- og erhvervsvejledning<br />
i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning. Vejledningen danner grundlag for<br />
udarbejdelse af den personlige uddannelsesplan fra 8. klasse.<br />
Link til bekendtgørelsen: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=<strong>12</strong>4492#B7<br />
B. Centrale kundskaber og færdigheder<br />
Indholdet er:<br />
a) Kundskaber og færdigheder angående den enkelte elevs selvkendskabsproces og refleksion.<br />
b) Kundskaber og færdigheder angående uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsforhold.<br />
c) Arbejdsbegrebet, herunder selvstændige erhvervsdrivende, entreprenørskab, innovation, lønmodtagere<br />
og ulønnet arbejde.<br />
d) Forskellige typer jobfunktioner og ansættelsesformer på offentlige og private arbejdspladser både lokalt,<br />
nationalt og globalt.<br />
e) Forskellige uddannelsesmuligheder efter folkeskolen og betydningen af uddannelse i den globaliserede<br />
verden.<br />
f) Muligheder for studieophold og uddannelser i udlandet.<br />
g) Sammenhænge mellem uddannelsesveje og erhvervsmuligheder.<br />
h) Kundskaber og færdigheder i at organisere projektarbejdsforløb med forskellige jobfunktioner, hvor<br />
eleverne producerer et produkt og efterfølgende foretager evaluering.<br />
23. august 20<strong>12</strong><br />
89
i) Kundskaber og færdigheder i regelsæt om undervisningsmiljø og børn og unges arbejdsvilkår.<br />
j) Lighed og ulighed på arbejdsmarkedet i forhold til uddannelse, køn og kulturforskelle.<br />
k) Forskellige teknikker i uddannelses- og jobsøgning, herunder brug af Internettet.<br />
l) Kundskaber om levevilkår og livsformer.<br />
DET PRAKTISK-MUSISKE KURSUS<br />
A. Kursets identitet<br />
De praktisk-musiske fag har det fællestræk, at de som noget centralt beskæftiger sig med en kropslig/sansemæssig<br />
tilgang til læring og erkendelse og arbejder med nonverbale fremstillingsformer.<br />
Kurset sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere faglige og tværfaglige<br />
læreprocesser, der inddrager en kropslig/sansemæssig tilgang til læring og erkendelse og integrerer arbejdet<br />
med fremstillingsformer, som anvendes indenfor det praktisk-musiske fagområde.<br />
Link til bekendtgørelsen: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=<strong>12</strong>4492#B8<br />
B. Mål<br />
Den studerende skal tilegne sig kundskaber om og gøre erfaringer med, hvordan viden, forståelse og færdigheder<br />
kan udvikles på baggrund af undervisnings- og formidlingsmetoder, der benytter en kropslig/sansemæssig<br />
tilgang til læring og integrerer arbejdet med nonverbale fremstillingsformer. Den studerende<br />
skal opnå kompetence i at begrunde og anvende sådanne metoder i faglige og tværfaglige undervisningssammenhænge<br />
med henblik på at fremme læreprocesser i skolens fag.<br />
C. Centrale kundskaber og færdighedsområder<br />
Indholdet er:<br />
a) Kropslige/sansemæssige erfaringer som grundlag for læring og erkendelse.<br />
b) Forskellige former for arbejde med nonverbal fremstilling integreret i undervisning som middel til læring<br />
og erkendelse.<br />
c) Forskelle mellem sproglige og nonverbale refleksioners bidrag til læring.<br />
Kursets tilrettelæggelse<br />
Kurset tilrettelægges som en del af den almindelige linjefagsundervisning på 1. årgang i <strong>12</strong> lektioner. Alle<br />
undervisningsgange indgår som en del af den almindelige linjefagsundervisning med mødepligt.<br />
Kurset er bestået, hvis den studerende er fremmødt i minimum 80 % af ovennævnte lektioner.<br />
23. august 20<strong>12</strong><br />
90
KURSUS I SKRIVNING OG RETORIK FOR STUDERENDE, DER IKKE HAR VALGT LINJEFAG I DANSK<br />
A. Kursets identitet<br />
Kurset i skrivning og retorik har et dobbelt sigte:<br />
a) Det skal styrke den studerendes forudsætninger for at kunne inddrage udviklingen af børns skrift og<br />
talesprog i undervisningen i alle fag og på alle klassetrin.<br />
b) Det skal styrke den studerendes personlige færdighed i brug af skrift og talesprog i forhold til almen<br />
lærervirksomhed.<br />
Link til bekendtgørelsen: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=<strong>12</strong>4492#B9<br />
Skrivning<br />
B. Mål<br />
Målet er, at den studerende styrker sin kompetence inden for skrivning med henblik på egen skrivefærdighed<br />
og med henblik på vejledning i skrivning på alle klassetrin.<br />
C. Centrale kundskabs- og færdighedsområder<br />
Indholdet er:<br />
a) Håndskrivning, håndskrivningsprocessen, herunder skrivevanskeligheder.<br />
b) Kundskab om barnets motoriske udvikling samt ergonomi ved håndskrivning og computerskrivning.<br />
c) Kundskab om skriftens kulturhistorie.<br />
d) Kundskab om planlægning, gennemførelse og evaluering af de forløb, hvor skrivning indgår i skolen.<br />
e) Færdighed i at analysere og vurdere børneskrift med henblik på at vejlede i håndskrivning, herunder<br />
børn med forskellige læringsforudsætninger.<br />
f) Færdighed i at skrive de basale håndskriftformer samt tal og tegn på tavle og papir.<br />
g) Færdighed i at udarbejde hensigtsmæssig layout i håndskrevne og computerskrevne tekster i forhold<br />
til forskellige genrer.<br />
Retorik<br />
B. Mål<br />
Målet er, at den studerende styrker sin kompetence inden for retorik med henblik på egen mundtlighed og<br />
på vurdering og udvikling af børns talesprog.<br />
C. Centrale kundskabs- og færdighedsområder<br />
Indholdet er:<br />
a) Stemmen, dens funktion i fremførelsen og stemmevanskeligheder.<br />
b) Samspillet mellem tale og kropssprog.<br />
c) Retorikkens mundtlige genrer.<br />
d) Børns talesproglige udvikling, herunder betydningen for læseudviklingen.<br />
e) Børns talesproglige dysfunktioner.<br />
f) Færdighed i hensigtsmæssig, velartikuleret sprogbrug.<br />
g) Færdighed i oplæsning og fortælling i en tolkende og stilrigtig fremførelse med henblik på at fange og<br />
fastholde elevernes opmærksomhed.<br />
h) Færdighed i observation af børns sprog og tale med henblik på at identificere specifikke behov.<br />
23. august 20<strong>12</strong><br />
91
4. EKSAMEN<br />
4.1 EKSAMEN<br />
Link til eksamensbekendtgørelsen: https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=24786<br />
Indledning<br />
For at sikre ensartethed og retssikkerhed ved afholdelse af lærereksamen følges nedenstående fælles retningslinjer.<br />
Regelgrundlag:<br />
Lærereksamen afholdes i overensstemmelse med beskrivelsen i “ Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor<br />
som lærer i folkeskolen” af <strong>11</strong>.5 2009 (‘uddannelsesbekendtgørelsen’, se<br />
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=25<strong>11</strong>3). Eksamen og prøver er beskrevet i kap. 6, §<br />
44-51.<br />
<strong>Læreruddannelsen</strong> er desuden omfattet af ”Bekendtgørelse nr. 782 om prøver og eksamen i erhvervsrettede<br />
uddannelser” af 19. august 2009 (‘eksamensbekendtgørelsen’, se<br />
https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=24786).<br />
Endvidere gælder “ Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse” af 20. marts 2007 (‘karakterbekendtgørelsen’,<br />
se https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=25308).<br />
Regler vedrørende censorernes virksomhed er fastsat i ‘eksamensbekendtgørelsen’ kap. 6.<br />
Interne prøver<br />
4.1.1 I henhold til uddannelsesbekendtgørelsens § 45 afholdes der interne prøver<br />
23. august 20<strong>12</strong><br />
1. Ved afslutning af et fællesforløb i linjefagene dansk, matematik, naturfag fællesforløb og<br />
2. Ved afslutning af førstedelen af 1,2 linjefagene engelsk, historie og idræt.<br />
4.1.2 Ved intern prøve jf. 4.1.1. medvirker kun fagets undervisere.<br />
4.1.3 Ved intern prøve efter 4.1.1 gives bedømmelsen bestået eller ikke bestået.<br />
4.1.4 De pædagogiske fag i form af almen didaktik, psykologi og pædagogik afsluttes efter Undervisningsministeriets<br />
bestemmelse med en intern eller ekstern prøve. Professionshøjskolen UCCs ledelse bestemmer,<br />
hvilke(t) pædagogisk(e) fag der udtrækkes til ekstern prøve og hvilke(t) der udtrækkes til intern prøve.<br />
Af de interne prøver efter 4.1.4 gives karakter efter 7-trinsskalaen, jævnfør karakterbekendtgørelsen.<br />
Eksamensterminer<br />
4.1.5 Skriftlige prøver afholdes i maj og juni. Tidspunkterne fastsættes af Undervisningsministeriet.<br />
4.1.6 De mundtlige prøver med ekstern censur afholdes i perioden 1. maj til 30. juni og i januar måned (kun<br />
Bacheloropgaven). Prøver for enkelte studerende kan afholdes udenfor den normale eksamenstermin.<br />
4.1.7 Syge- og reeksamen (omprøver) kan afholdes i august, jf. pkt. 4.1.15<br />
92
Indstilling og framelding til prøver<br />
4.1.8 En studerendes tilmelding til et semester er ensbetydende med indstilling til eksamen i de fag, hvori<br />
der i henhold til studieordningen afholdes prøve ved semesterets slutning (Eks.bek. §5 stk. 1).<br />
4.1.9 Med mindre andet er fastsat i studieordningen er fristen for framelding fra eksamen det samme tidspunkt<br />
som fristen for tilmelding til eksamen. Hvis framelding ikke sker rettidigt tæller det som ét ud af de tre<br />
mulige prøveforsøg. Institutionen kan dog dispensere herfra, når der foreligger usædvanlige forhold<br />
(Eks.bek. § 5 stk. 3).<br />
4.1.10 Inden udgangen af 2. semester efter studiestart skal den studerende, for at gå videre i studiet, deltage<br />
i de prøver, som i henhold til studieordningen er placeret ved afslutningen af 2. semester.<br />
Genindstilling til prøver<br />
4.1.<strong>11</strong> Hvis en studerende efter indstilling ikke har gennemført prøven i et fag, skal den studerende genindstille<br />
sig til prøve i faget.<br />
4.1.<strong>12</strong> Hvis en studerende ved en prøve (intern og ekstern) i et fag ikke har opnået mindst karakteren 02 eller<br />
bedømmelsen bestået skal den studerende genindstille sig til prøve i faget.<br />
4.1.13 Den studerende kan højst indstille sig tre gange til en prøve. Dispensation til yderligere indstillinger<br />
kan kun gives, hvis institutionens leder finder det begrundet i usædvanlige forhold (Eks.bek. § 6 stk. 4).<br />
Manglende studieegnethed er ikke usædvanlige forhold.<br />
4.1.14 Genindstilling skal normalt ske i den næste eksamenstermin. Genindstillere går til eksamen på grundlag<br />
af samme studieordning og redegørelse for eksamensgrundlaget som ved første indstilling. Den studerende<br />
skal aflevere redegørelse fra første indstilling sammen med sin genindstilling.<br />
4.1.15 Den studerende har ret til at genindstille sig til en omprøve (syge- og reeksamen) i august måned i<br />
følgende tilfælde:<br />
1. Hvis den studerende efter 1. studieår ikke har opnået mindst karakteren 02 eller bedømmelsen<br />
bestået i en eller flere af de prøver, hvori undervisningen afsluttes inden udgangen af 2. semester.<br />
2. Hvis den studerende kun mangler at bestå en enkelt prøve for at afslutte uddannelsen.<br />
4.1.16 Prøverne i henhold til pkt. 4.1.10 skal være bestået inden udgangen af 4. semester efter studiestart,<br />
for at den studerende kan fortsætte uddannelsen.<br />
Sygeeksamen<br />
4.1.17 For en studerende, der ikke har været i stand til at deltage i en planlagt prøve på grund af sygdom eller<br />
graviditet, afholdes der sygeeksamen.<br />
4.1.18 Sygdom/graviditet skal dokumenteres ved lægeattest, som skal være afleveret på studiekontoret inden<br />
prøvens påbegyndelse eller umiddelbart derefter. I så fald annulleres den pågældende eksamensindstilling.<br />
Udgifterne til lægeattest afholdes af den studerende.<br />
23. august 20<strong>12</strong><br />
93
4.1.19 Sygeeksamen afholdes normalt i august, men kan afholdes i samme eksamenstermin, hvis det er praktisk<br />
muligt, jf. eksamensbekendtgørelsen § 7 stk. 1.<br />
Deltagelse i prøver<br />
4.1.20 I fag, hvor det af studieordningen fremgår, at den mundtlige prøve eller dele deraf tager udgangspunkt<br />
i skriftlige opgaver, skriftlige oplæg eller lignende, er deltagelse i prøven betinget af, at den studerende<br />
har afleveret sådanne på det af institutionen udmeldte tidspunkt.<br />
4.1.21 Ved aflevering af skriftlige opgaver, oplæg eller lignende, skal eksaminanden forsyne materialet med<br />
en forside med følgende oplysninger: fag, opgavetitel, den studerendes navn, studienr., antal anslag i opgaven.<br />
Desuden skal den studerende med sin underskrift bekræfte, at materialet er udfærdiget uden uretmæssig<br />
hjælp.<br />
4.1.22 Den studerende skal medbringe gyldigt identifikationskort til alle prøver (Ek.bek. §4).<br />
Prøveformer<br />
4.1.23 Centralt stillede skriftlige prøver følger bestemmelser og procedurer angivet af Undervisningsministeriet.<br />
4.1.24 Mundtlig prøve med udgangspunkt i lodtrukne spørgsmål. Spørgsmål fordeles til eksaminanderne på<br />
baggrund af lodtrækning. Hver eksaminand skal trække lod mellem mindst 4 muligheder.<br />
4.1.25 Mundtlig prøve med baggrund i materiale - kaldet opgaver - følger bestemmelser fastlagt i institutionens<br />
studieordning inden for følgende rammer:<br />
Formalia for skriftlige opgaver<br />
Opgaver, der danner baggrund for eksamen, må højst have et omfang på 5 sider á 2600 anslag.<br />
Sideangivelser omfatter normalsider af 2600 typeenheder inkl. tegn, mellemrum, illustrationer, tabeller mm.<br />
Illustrationer i form af billeder og modeller fylder anslagsmæssigt det antal anslag, som normal tekst ville<br />
udgøre på samme areal, som illustrationen fylder.<br />
Forside, indholdsfortegnelse og litteraturliste medregnes ikke i sideantal. Eventuelle bilag kan ikke forventes<br />
læst af eksaminator og censor.<br />
Opgaverne kan være produceret ved afslutningen af undervisningen med sigte på eksamen eller i løbet af<br />
undervisningen i faget.<br />
Der skal i henhold til bestemmelserne i eksamensbekendtgørelsen indgå lodtrækning, hvor den enkelte studerende<br />
skal trække lod mellem mindst 4 opgaver.<br />
Lodtrækningsspørgsmålene offentliggøres 15. april (sommereksamen) og 15. juni (syge- og reeksamen).<br />
Tilsammen skal spørgsmålene dække det enkelte fags CKF.<br />
23. august 20<strong>12</strong><br />
94
4.1.26 Kombinationsprøve med såvel praktisk som mundtlig del med én samlet bedømmelse i fagene idræt,<br />
hjemkundskab og musik følger bestemmelser fastlagt i institutionens studieordning inden for følgende rammer:<br />
Der skal i henhold til bestemmelserne eksamensbekendtgørelsen indgå lodtrækning i den mundtlige eksamen,<br />
hvor den enkelte studerende skal trække lod mellem mindst 4 opgaver. Såfremt den praktiske del af<br />
prøven udgør mere end halvdelen af bedømmelsesgrundlaget, er der ikke krav om lodtrækning.<br />
Institutionen fastlægger administrativt, hvorledes den praktiske del af prøven tilrettelægges.<br />
Se i øvrigt eksaminationstider under 4.1.54<br />
4.1.27 Institutionen tilbyder særlige prøvevilkår til eksaminander med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse,<br />
til eksaminander med tilsvarende vanskeligheder samt til eksaminander med andet modersmål end<br />
dansk, når institutionen vurderer, at dette er nødvendigt for at ligestille eksaminander med andre i prøvesituationen.<br />
Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en ændring af prøvens niveau (Ek.bek.<br />
§18).<br />
Ansøgning om særlige prøvevilkår skal ske skriftligt til institutionens leder senest fire uger før prøvens afholdelse.<br />
4.1.28 Det skal fremgå af studieordningens prøvebestemmelser i det enkelte fag, hvordan de temaer, der<br />
danner baggrund for prøven, og den studerendes behandling af dem, kan danne udgangspunkt for en prøve,<br />
hvor eksaminator og censor kan inddrage alle det pågældende fags kompetencemål og centrale kundskabs-<br />
og færdighedsområder.<br />
4.1.29 Efter institutionens nærmere bestemmelser udarbejder det enkelte fags underviser(e) ved afslutningen<br />
af undervisningen en oversigt over anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale. Oversigten er<br />
dels en dokumentation i forhold til institutionens kvalitetssikring af uddannelsen, dels en nyttig information<br />
til censor om det materiale, som har været inddraget i behandlingen af fagets CKF-bestemmelser.<br />
4.1.30 Prøverne aflægges på dansk. Hvis undervisningen i et fag har været meddelt på et fremmedsprog,<br />
aflægges prøven på dette sprog. Såfremt prøvens formål er at dokumentere færdigheder i dansk kan prøven<br />
ikke aflægges på et fremmedsprog (Ek.bek. §17).<br />
Prøver på grundlag af et gruppeprodukt<br />
4.1.31 I henhold til eksamensbekendtgørelsens § 10 stk. 2 tilrettelægges prøverne som individuelle prøver,<br />
medmindre der foreligger en speciel tilladelse fra Undervisningsministeriet.<br />
4.1.32 Med henvisning til eksamensbekendtgørelsens § 13 kan den studerende ved en individuel prøve eksamineres<br />
på grundlag af et gruppefremstillet produkt. De øvrige medlemmer af gruppen må ikke være til<br />
stede i eksamenslokalet, før de selv er blevet eksamineret. Såfremt det gruppefremstillede produkt indgår i<br />
bedømmelsesgrundlaget, skal det fremgå, hvem der har udarbejdet hvilke dele af produktet.<br />
4.1.33 Gruppeprodukter kan udarbejdes i grupper på max. 4 studerende, med mindre andet er anført i fagets<br />
studieordning.<br />
23. august 20<strong>12</strong><br />
95
Sameksamen<br />
4.1.34 I henhold til uddannelsesbekendtgørelsens § 49, stk. 4 kan sameksamen mellem to fag afholdes på<br />
grundlag af et integreret studieforløb, idet bedømmelsen foretages for hvert fag for sig, medmindre der er<br />
givet ministeriel dispensation til andet.<br />
Eksaminationstiden ved sameksamen er summen af eksaminationstiden for de involverede fag.<br />
4.1.35 Betingelser og frister for godkendelse af emner og aflevering af arbejdsresultat fremgår af studieordningen.<br />
4.1.36 Ansøgning om sameksamen skal, med indstilling fra de involverede undervisere, foreligge til godkendelse<br />
hos institutionens leder senest samtidig med den studerendes tilmelding til eksamen.<br />
4.1.37 Ved en sameksamen mellem to fag skal prøven gennemføres på en sådan måde, at der kan ske en<br />
bedømmelse af den studerende i begge fag.<br />
Bacheloropgaven.<br />
4.1.38 Bacheloropgaven bedømmes ved en individuel mundtlig prøve af en ministerielt beskikket censor og<br />
to eksaminatorer, vejlederen fra linjefaget og vejlederen fra de pædagogiske fag.<br />
Ved bedømmelsen af opgaven lægges der ud over det faglige indhold vægt på eksaminandens formuleringsog<br />
staveevne, jævnfør eksamensbekendtgørelsen § 37 stk. 2<br />
Der gives en samlet karakter for opgaven på baggrund af det faglige indhold, den skriftlige fremstilling og<br />
den mundtlige præstation.<br />
4.1.39 Bacheloropgaven har et omfang på mindst 25 og højst 35 normalsider.<br />
En normalside defineres ved 2600 anslag. Forside, indholdsfortegnelse og litteraturliste medregnes ikke i<br />
sideantal. Eventuelle bilag herudover må højst udgøre 10 normalsider.<br />
En opgave, der går ud over de anførte sidetal kan afvises - jævnfør uddannelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 4.<br />
Bedømmelse<br />
4.1.40 Der foretages ved alle prøver en individuel bedømmelse af eksaminandens præstation. Ved karaktergivning<br />
anvendes 7-skalaen jf. karakterbekendtgørelsen.<br />
4.1.41 Censor og eksaminator udfylder ved eksamens afslutning en karakterliste. Hvis et prøveforløb ikke er<br />
gennemført skrives ”eksamen afbrudt” ud for eksaminandens navn. Hvis eksaminanden udebliver fra prøven<br />
skrives ”ej mødt”. Ved sygdom skrives ”syg”.<br />
Eksamenslisten dateres og underskrives af såvel censor som eksaminator og afleveres til institutionens administration<br />
ved prøvens afslutning. Den originale eksamensliste må ikke forlade institutionen.<br />
4.1.42 Censor og eksaminator skal gøre notater om præstationen og karakterfastsættelsen og opbevare disse<br />
notater i mindst 1 år (Ek.bek. §25). Notaterne anvendes ved udtalelse i evt. klagesager.<br />
23. august 20<strong>12</strong><br />
96
4.1.43 Den enkelte studerende bedømmes i faget praktik (bestået/ikke-bestået) efter hvert studieår. Institutionens<br />
leder foretager bedømmelsen efter indstilling fra praktikskole og fra en eller flere af uddannelsesinstitutionens<br />
undervisere.<br />
Uddannelsesinstitutionen fastlægger i studieordningen nærmere regler om bedømmelse af praktikken, herunder<br />
om indhold af og procedure i forbindelse med indstillinger fra praktikstederne og uddannelsens egne undervisere.<br />
Det er en forudsætning for indstilling til bedømmelse, at den studerende har opfyldt praktikfagets deltagelseskrav.<br />
4.1.44 Den studerende skal senest inden udgangen af 4. semester have opnået bedømmelsen godkendt for<br />
praktikken på første studieår.<br />
4.1.45 Manglende godkendelse af en praktik medfører, at den studerende skal gå praktikken om på samme<br />
eller, hvis den studerende ønsker det, på en anden praktikskole. Bedømmes en praktikperiode, som den<br />
studerende har gået om, fortsat ikke-bestået, kan den studerende ikke fortsætte på uddannelsen, medmindre<br />
ganske særlige grunde gør sig gældende.<br />
4.1.46 Ved alle skriftlige eksamensprodukter indgår den skriftlige udtryksfærdighed som en del af bedømmelsesgrundlaget,<br />
idet mangelfuld stave-, grammatik- og formuleringsevne kan medføre en ringere bedømmelse<br />
svarende til ét trin på karakterskalaen.<br />
Censorer<br />
4.1.47 Censorformandskabet fordeler efter samråd med institutionerne opgaverne til censur blandt censorerne<br />
i censorkorpset.<br />
4.1.48 Institutionen sender det materiale, som er valgt ved lodtrækning, eller som der skal trækkes lod imellem,<br />
til censor.<br />
4.1.49 Eventuelle forhandlinger om materiale, der skal trækkes lod imellem, foregår direkte mellem censor<br />
og eksaminator.<br />
4.1.50 Aftale om tidspunktet for første eksamination træffes mellem censor og institutionen.<br />
4.1.51 For censors medvirken ved prøverne gælder bestemmelserne i censorbekendtgørelsen og eksamensbekendtgørelsen.<br />
4.1.52 For beskikkede censorer, som aflønnes efter censorcirkulæret, opgøres antallet af censortimer efter<br />
nedenstående oversigter (pkt. 4.1.54).<br />
4.1.53 For beskikkede censorer, for hvem censur indgår i deres arbejdstidsopgørelse på hjeminstitutionen,<br />
indregnes censur således, at arbejdstiden ved eksamensbordet ved mundtlig eksamen opgøres som antallet<br />
af censortimer efter nedenstående bestemmelser (pkt. 4.1.54) multipliceret med omregningsfaktor 2,15.<br />
Læsning af korte skriftlige oplæg til eksamen er en del af forberedelse til eksamen jævnfør omregningsfaktoren.<br />
Øvrige censortimer og rejsetid indgår i arbejdstiden i forholdet 1 = 1.<br />
23. august 20<strong>12</strong><br />
97
Eksaminations- og bedømmelsestider<br />
4.1.54 Skriftlige prøver:<br />
Centralt stillede eksterne prøver: Varigheden fastsættes af Undervisningsministeriet, jf. uddannelsesbekendtgørelsens<br />
§ 15, stk. 2.<br />
Interne prøver: Varighed fastsættes lokalt og fremgår af studieordningen.<br />
4.1.55 Mundtlige og praktiske prøver:<br />
Obl. linjefag fællesforløb: En intern mundtlig prøve varer 30 minutter.<br />
Linjefag 1,2 årsværk, 1. del.: En intern mundtlig prøve varer 30 minutter.<br />
Linjefag – eksterne prøver: Prøven varer 45 minutter.<br />
Bacheloropgaven: Prøven varer 45 minutter.<br />
Fællesfag: Prøven varer 30 minutter.<br />
Den angivne tid er pr. eksaminand og omfatter også tid til votering.<br />
I enkelte linjefag kan der indgå en praktisk prøve, der kræver en speciel organisering efter godkendelse af<br />
Institutionens leder.<br />
4.1.56 Til bedømmelse af besvarelserne i de skriftlige prøver ved den afsluttende prøve i dansk, matematik,<br />
dansk som andetsprog, engelsk, tysk og fransk gives der 60 min.<br />
4.1.57 Bacheloreksamen honoreres efter lokal aftale<br />
4.1.58 I fagene musik og idræt hvor der er mulighed for gruppeeksamen i den praktiske del af eksaminationen<br />
er eksaminationstiden som følger:<br />
23. august 20<strong>12</strong><br />
1 studerende 2 studerende 3 studerende 4 studerende<br />
Praksisdel 15 min. 30 min. 45 min. 60 min.<br />
Teoridel/individuel<br />
del<br />
Afholdelse af eksamen<br />
35 min. 35 min. pr. studerende<br />
98<br />
35 min. pr. studerende<br />
35. min. pr. studerende<br />
4.1.59 Institutionens leder forestår prøvernes afholdelse i overensstemmelse med reglerne i de relevante<br />
bekendtgørelser og tilsvarende overordnede bestemmelser.<br />
4.1.60 Institutionens leder sørger for, at de studerende forud for hver eksamenstermin får mulighed for at<br />
gøre sig bekendt med institutionens bestemmelser for prøvernes afholdelse. De skal som minimum være<br />
tilgængelige på institutionens hjemmeside. Det er de studerendes eget ansvar at gøre sig bekendt med disse<br />
bestemmelser.
4.2 AFLØSNING<br />
4.2.1 I henhold til fagbeskrivelserne i studieordningen kan der i de enkelte fag udarbejdes afløsningsopgaver<br />
(skriftlige eller praktiske) for dele af fagets indhold. Endvidere kan dele af et fag afløses ved obligatorisk deltagelse<br />
i bestemte laboratorieøvelser o. lign. Afløsning kræver faglærerens godkendelse, og kriterierne herfor<br />
skal fremgå af fagets studieordningstekst.<br />
4.2.2 Hvis indhold og arbejdsformer i øvrigt begrunder det, kan elementer/emner i fagene afløses ved deltagelse<br />
i undervisningen. Ansøgning herom stiles i hvert enkelt tilfælde til Institutionens leder.<br />
4.2.3 Afløsning kan højst omfatte 15 % af et fag.<br />
4.3 KLAGER<br />
4.3.1 Klagerreglerne vedr. eksterne prøver er beskrevet i eksamensbekendtgørelsen kap. 10 og <strong>11</strong>, § 44 –<br />
55. (indføj også §69 om klage over praktikbedømmelse)<br />
4.3.2 Klagereglerne vedrørende praktikbedømmelse er beskrevet i bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor<br />
som lærer i § 64, stk. 2.<br />
4.3.3 Alle klager skal indgives skriftligt til institutionen og indeholde en begrundelse for klagen. Klagen skal<br />
indgives senest 2 uger efter, at bedømmelsen af prøven er bekendtgjort på sædvanlig måde. Institutionen<br />
kan dispensere fra fristen, hvor usædvanlige forhold begrunder det.<br />
Til brug for klagesagen skal eksaminanden have udleveret en kopi af den stillede opgave og ved prøver med<br />
skriftlig besvarelse tillige kopi af egen opgavebesvarelse.<br />
4.3.4 Klagen kan vedrøre:<br />
Eksaminationsgrundlaget, herunder spørgsmål, opgaver og lignende samt deres forhold til uddannelsens<br />
mål og krav.<br />
Prøveforløbet<br />
Bedømmelsen.<br />
4.3.5 Institutionen forelægger straks klagen for de oprindelige bedømmere (eksaminator og censor) og beder<br />
om en skriftlig udtalelse, som normalt skal foreligge inden 2 uger. Udtalelsen fra bedømmerne skal danne<br />
grundlag for institutionens afgørelse vedrørende faglige spørgsmål. Klageren skal herefter have lejlighed<br />
til at kommentere udtalelserne inden for en frist af normalt 1 uge.<br />
23. august 20<strong>12</strong><br />
99
Når opgaverne er stillet af Undervisningsministeriet videresender institutionen straks klager, der drejer sig<br />
om prøvegrundlaget, til ministeriet, ledsaget af institutionens udtalelse.<br />
4.3.5 Afgørelse af klager træffes af institutionen. Afgørelsen træffes på grundlag af bedømmernes faglige<br />
udtalelse og klagerens kommentarer til udtalelsen.<br />
Er opgaverne ved prøven stillet af Undervisningsministeriet, træffer ministeriet afgørelse vedrørende klager<br />
over prøvegrundlaget og i øvrigt om, i hvilket omfang, der skal gives tilbud om omprøve.<br />
4.3.6 Afgørelsen, der skal være skriftlig og begrundet, kan gå ud på<br />
en ny bedømmelse (ombedømmelse)<br />
tilbud om ny prøve (omprøve) eller<br />
at klageren ikke får medhold i klagen<br />
Kun når bedømmerne er enige om det, kan institutionens afgørelse gå ud på, at klageren ikke får medhold.<br />
Institutionen skal straks give klageren og bedømmerne meddelelse om afgørelsen.<br />
4.3.7 Omprøve eller ombedømmelse skal finde sted snarest muligt. Omprøve kan resultere i en lavere karakter,<br />
mens ombedømmelse ikke kan resultere i en lavere karakter. Accepteres tilbud om omprøve som resultat<br />
af klagen, og bevis er udstedt, skal institutionen inddrage beviset, indtil prøven er gennemført, og evt.<br />
udstede et nyt.<br />
4.3.8 Afgørelsen af klagen kan af klageren indbringes for et ankenævn, jf. eksamensbekendtgørelsens § 49‐<br />
54. Klageren indgiver anken til institutionen. Anken skal være skriftlig og begrundet. Anken skal indgives<br />
senest 2 uger efter, at klageren er gjort bekendt med institutionens afgørelse. Institutionen kan dispensere<br />
fra fristen, hvor usædvanlige forhold begrunder det.<br />
4.3.9 Klager over faget praktik følger samme regler for øvrige prøver, dog kan klage vedr. retlige spørgsmål<br />
indbringes for ministeriet.<br />
4.4 LYDOPTAGELSER AF EGEN MUNDTLIG PRØVE<br />
4.4.1 Af bekendtgørelse nr. 356 af 19/05/2005 § 13, stk. 5 fremgår det, at den studerende har ret til at ”foretage<br />
lydoptagelse af sin egen mundtlige prøve”.<br />
4.4.2 Denne lydoptagelse er til privat brug og må af hensyn til de øvrige deltagere i eksaminationen ikke<br />
offentliggøres. Den studerende foretager lydoptagelsen på eget udstyr og er selv ansvarlig for, at udstyret<br />
fungerer, og at optagelsen kan foregå på en måde, så den ikke virker forstyrrende på eksamensforløbet, og<br />
ikke forhindrer, at prøven kan starte rettidigt.<br />
4.4.3 Lydoptagelse skal meddeles institutionen jf. tidsfrist udarbejdet af institutionen og fastsat i studieordning,<br />
således at institutionen har mulighed for at lave egen optagelse.<br />
23. august 20<strong>12</strong><br />
100
4.4.4 Når der foretages lydoptagelse, skal eksaminator ved starten af prøven nævne, hvilken prøve der er<br />
tale om og datoen for optagelsen.<br />
4.4.5 Hvis lydoptagelsen anvendes i forbindelse med en klage, vil institutionen normalt inddrage institutionens<br />
lydoptagelse. En lydoptagelse, der ikke er kendt af studieadministrationen i henhold til 4.4.3, er ugyldig<br />
og kan derfor ikke anvendes i en klagesag.<br />
4.5 ANVENDELSE AF IT VED SKRIFTLIGE PRØVER.<br />
4.5.1 Anvendelse af it ved skriftlige prøver er tilladt. En eventuel restriktion i forhold hertil vil blive meddelt<br />
ved opslag fra institutionen med et varsel inden den skriftlige prøve på mindst én uge.<br />
4.5.2 Alle programmer, opslagsværker, data mv. er tilladte på maskinerne medmindre eventuelle restriktioner<br />
er meddelt ved opslag fra institutionen med et varsel inden den skriftlige prøve på mindst én uge.<br />
4.5.3. Det er under prøvens afvikling ikke tilladt at kommunikere elektronisk i og uden for eksamenslokalet.<br />
Overtrædelser heraf behandles efter bestemmelserne i henhold til § 19 i Bek. nr. 782 af 19. august 2009 om<br />
prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser.<br />
4.5.4 Den studerendes navn, studienummer, fag og institutionens navn skal påføres hvert ark i den skriftlige<br />
besvarelse, der i øvrigt skal være forsynet med sidenummer.<br />
4.5.5 Institutionen påtager sig intet ansvar for tekniske fejl, strømsvigt o.l. I tilfælde af afbrud i den skriftlige<br />
prøve som følge heraf kan der ikke ske forlængelse af prøvetiden, og den studerende må være indstillet på<br />
at fortsætte besvarelsen ved at skrive i hånden.<br />
4.5.6 Det er den studerendes eget ansvar under afviklingen af prøven at foretage de nødvendige sikkerhedsmæssige<br />
lagringer af tekst, data mv.<br />
4.5.7 Ved brug af it ved skriftlige prøver skal den studerende påregne selv at stille computer, printer, skærm<br />
og tastatur til rådighed. Udstyret opstilles inden prøvens afholdelse efter nærmere forskrifter angivet i den<br />
enkelte institutions eksamensbestemmelser.<br />
4.5.8 Institutionen udarbejder nærmere forskrifter for regelsæt og praktiske fremgangsmåder, herunder<br />
udarbejdelse af et aftalepapir og en eventuel ansøgningsprocedure, forsikringsspørgsmål angående tyveri og<br />
anden skade på udstyr, opstillingstidspunkt, udskrivningsmuligheder og -procedurer, teknisk eller it-kyndig<br />
assistance ved opstilling og under prøvens afvikling.<br />
4.5.9 Til bedømmelse ved den skriftlige prøve må den studerende til bedømmelse udelukkende aflevere<br />
resultater, der er produceret under prøven. Tekster mv. produceret under forberedelsestiden eller i løbet af<br />
uddannelsen af den studerende selv eller i samarbejde med andre skal angives som kildemateriale.<br />
23. august 20<strong>12</strong><br />
101
4.6 UREGELMÆSSIGHEDER UNDER PRØVER<br />
4.6.1 En eksaminand der under en prøve skaffer sig eller giver en anden eksaminand uretmæssig hjælp til<br />
besvarelse af en opgave eller benytter ikke-tilladte hjælpemidler, bortvises fra prøven jf. eks.bek. §19.<br />
4.6.2. Hvis en formodning, om at en studerende har skaffet sig eller ydet hjælp, har udgivet en andens arbejde<br />
for sit eget eller anvendt eget tidligere bedømt arbejde uden henvisning, bliver bekræftet, og handlingen<br />
har fået eller ville kunne få betydning for bedømmelsen, bortvises eksaminanden fra prøven.<br />
4.6.3. Under skærpede omstændigheder kan institutionen bortvise den studerende i en kortere eller længere<br />
periode. Dette følges af en skriftlig advarsel om, at en gentagelse kan medføre varig bortvisning.<br />
4.6.4. Ved aflevering af skriftlig besvarelse skal eksaminanden med sin underskrift bekræfte, at opgaven er<br />
udfærdiget uden uretmæssig hjælp.<br />
23. august 20<strong>12</strong><br />
102
5. REGLER<br />
5.1 RAMMER OG VILKÅR FOR ORGANISERING AF UNDERVISNING M.M.<br />
Rammer for og information om studieaktiviteterne er organiseret jf. nedenstående:<br />
Årsplanen<br />
Årsplanen er en overordnet oversigt over uddannelsesaktiviteterne på uddannelsen som helhed for et helt studieår:<br />
august til juli. Planen er inddelt i uger for hver årgang og angiver hvornår der er undervisning, praktik, særlige<br />
uddannelsesaktiviteter, ferie, eksamen m.m.<br />
Placering af praktikperioder og skemapositioner fastsættes for et studieår ad gangen.<br />
Årsplanen offentliggøres på intranettet omkring 1. maj forud for et kommende studieår, dog med forbehold for ret<br />
til ændringer.<br />
Studieplaner<br />
Studieplanerne er en udmøntning af studieordningens bestemmelser. Studieplaner er de konkrete oversigter over<br />
undervisningen i det enkelte fag på det enkelte hold. Hver plan består af en målbeskrivelse for det konkrete forløb,<br />
tidspunkt for undervisningen, samt litteraturangivelse og andre relevante oplysninger. Såfremt der er knyttet studieordningsfastsatte<br />
obligatoriske studieprodukter til undervisningen skal dette fremgå af planen jf. kap 2, afsnittet<br />
generelle bestemmelser for alle fag<br />
Ved semestrets start fremlægger underviseren en studieplan som skal drøftes med de studerende i en fortløbende<br />
dialog. Som følge af denne aftale er den studerende selv ansvarlig for at studere de områder af fagets centrale<br />
kundskabs- og færdighedsområder, som ikke dækkes af undervisningen.<br />
De endelige, samlede og aftalte studieplaner kan udgøre eksamensredegørelsen eller danne grundlag herfor.<br />
Kommunikation mellem studerende og undervisere/administration<br />
Kommunikationen mellem studerende og undervisere/administration sker på flere måder men er koncentreret om<br />
intranettet.<br />
Det påhviler den studerende at overholdende gældende regler om ophavsret samt persondataloven i sin brug af<br />
digitale medier og elektronisk kommunikation.<br />
Anvendelse af intranettet er en integreret del af studiet, og den studerende forventes løbende at<br />
holde sig informeret heri.<br />
Afsendelse, læsning og besvarelse af e-mail er en del af undervisningen på <strong>Blaagaard</strong>/<strong>KDAS</strong>, hvorfor<br />
den enkelte studerende er forpligtet på sin mail alle hverdage. Officielle meddelelser fra undervisere<br />
og administration til enkeltstuderende sendes til den personlige studiefaglige mailadresse.<br />
23. august 20<strong>12</strong><br />
103
Bemærk at mail sendt til modtageren efter kl. 15:00 regnes som modtaget den efterfølgende dag.<br />
Som hovedregel forventes alle medarbejdere at reagere på e-mail i løbet af 2 arbejdsdage. Reaktion<br />
kan være besked om, at mail er modtaget, og at besvarelse følger på nærmere angivet tidspunkt, eller<br />
det kan være egentligt svar på henvendelsen.<br />
Den enkelte underviser og det enkelte hold aftaler i omfanget af kommunikation via e-mail. Laves<br />
der ikke nogen aftaler, er udgangspunktet, at skriftlige oplæg til vejledning af maksimalt én normalsides<br />
længde kan vedhæftes e-mail og forventes læst af underviser, såfremt dette oplæg er fremsendt<br />
senest 2 arbejdsdage før vejledningen.<br />
Flytning, omlægning eller aflysning af undervisningsaktiviteter<br />
Annoncering af flytning, aflysning eller omlægning skal under normale omstændigheder ske med mindst fire<br />
ugers varsel og som hovedregel efter drøftelse mellem de involverede undervisere og studerende. I særlige<br />
tilfælde kan det ske med kortere varsel.<br />
Aflysning grundet sygdom annonceres på Portalen. Aflysning grundet sygdom udløser ikke erstatningstimer,<br />
medmindre aflysningen er af større omfang, og det er aftalt med ledelsen.<br />
Studiegrupper<br />
Underviserne inddeler, i dialog med de studerende, ved starten af hvert studieår de studerende i studiegrupper.<br />
Der afprøves forskellige gruppekonstellationer før mere stabile grupper dannes. Studiegruppernes<br />
sammensætning kan løbende justeres.<br />
Underviserne organiserer i første semester indholdet i studiegruppearbejdet og tilgodeser herunder, at der<br />
arbejdes med praktikken, studieprodukter og studiefagligheden generelt. Det tilstræbes, at studiegrupperne<br />
er et omdrejningspunkt for arbejdet i fagene samt den løbende refleksion over studiet samt egne og andres<br />
læreprocesser.<br />
Praktikgrupper<br />
De studerende inddeles ved studiestart i praktikgrupper, som benyttes til praktikken på første og andet år af<br />
studiet. Praktikgrupperne kan være identiske med studiegrupperne.<br />
23. august 20<strong>12</strong><br />
104
5.2 ADGANGSKRAV TIL LINJEFAGENE<br />
Link til bekendtgørelsen: https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=<strong>12</strong>4492#B5<br />
For at få adgang til et linjefag skal den studerende have bestået faget på adgangsgivende B-niveau med<br />
mindst én karakter på 7 (7-trinsskalaen), eller på adgangsgivende A-niveau med mindst én karakter på 2<br />
(7-trinsskalaen).<br />
For at få adgang til linjefaget dansk skal den studerende have bestået faget dansk på adgangsgivende Aniveau<br />
med mindst én karakter på 7 (7-trinsskalaen).<br />
Særligt for dansk som andet sprog og specialpædagogik gælder følgende adgangskrav:<br />
A-niveau med mindst én karakter på 02 i dansk<br />
B-niveau med mindst én karakter på 7 i dansk<br />
Særligt for billedkunst, hjemkundskab og materiel design i udvalgte adgangsgivende fag:<br />
B-niveau med mindst én karakter på 02<br />
C-niveau med mindst én karakter på 7<br />
Til linjefaget kristendomskundskab/religion gives adgang, hvis faget KLM er bestået på læreruddannelsen<br />
med minimum karakteren 7<br />
Til linjefaget musik kræves endvidere dokumentation for erfaring med musikudøvelse.<br />
Hvis den studerende ikke opfylder ovenstående krav, kan en individuel kompetencevurdering (IKV) medføre<br />
at institutionen skønner, at den studerende har de nødvendige faglige kvalifikationer til at følge niveauet i<br />
undervisningen.<br />
En oversigt over de adgangsgivende fag fremgår af hjemmesiden for <strong>Blaagaard</strong>/<strong>KDAS</strong> samt af bekendtgørelsen<br />
om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen (nr. 408 af <strong>11</strong>.5.09, bilag 5)<br />
IKV er en vurdering af, om en studerende på trods af manglende opfyldelse af karakter- og/eller niveaukrav<br />
besidder de nødvendige kompetencer til at kunne optages på og gennemføre et linjefagsforløb.<br />
Studerende, der ikke opfylder de formelle adgangskrav til et linjefag, kan af professionshøjskolen gives adgang<br />
til det pågældende linjefag, hvis institutionen efter en IKV skønner, at den studerende har de nødvendige<br />
faglige kvalifikationer for at følge niveauet i undervisningen. Studerende, der ønsker en IKV, skal ansøge<br />
professionshøjskolen herom. Ansøgningen skal indeholde:<br />
en begrundet redegørelse for at ansøge om IKV<br />
en argumentation for, at egne kompetencer modsvarer de formelle kompetencekrav<br />
en redegørelse for, hvorledes egne kompetencer er opnået<br />
dokumentation for egne kompetencer<br />
Ansøgere kan indkaldes til en samtale i forbindelse med IKV. Ansøgning om IKV for optagelse på 1. linjefag<br />
(obligatoriske linjefag) med tilknyttet specialiseringsdel skal sendes til studiekontoret umiddelbart efter optagelse,<br />
jf. den frist, som annonceres på uddannelsesinstitutionens hjemmeside. Frist for ansøgning til øvrige<br />
23. august 20<strong>12</strong><br />
105
linjefag er efteråret på 2. studieår, nærmere tidsfrist annonceres via Portalen. Professionshøjskolen meddeler<br />
den studerende resultatet af IKV skriftligt.<br />
I henhold til LBK nr. 1051 af 29.08.07 § 30 a. kan afgørelser om anerkendelse af kompetence i forbindelse<br />
med IKV efter § 7, stk. 2, og § 15 a, stk. 1, for så vidt angår den faglige vurdering, indbringes for Kvalifikationsnævnet,<br />
der er nedsat i henhold til lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., jf.<br />
dog § 7, stk. 4. Klagen kan indbringes af den, afgørelsen vedrører, inden 4 uger efter, at denne har fået meddelelse<br />
om afgørelsen. Klagen skal være skriftlig og begrundet.<br />
Stk. 2. Klagen stiles til Kvalifikationsnævnet og sendes til den uddannelsesinstitution, der har truffet afgørelsen.<br />
Hvis institutionen fastholder afgørelsen, sender institutionen klagen til Kvalifikationsnævnet med en<br />
udtalelse og sagens akter.<br />
Stk. 3. Kvalifikationsnævnet træffer den endelige administrative afgørelse.<br />
Stk. 4. Kvalifikationsnævnet kan i særlige tilfælde se bort fra overskridelse af fristen i stk. 1.<br />
Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om uddannelsesinstitutionernes behandling af klager.<br />
Studerende, der ikke opfylder de generelle adgangskrav til et eller flere ønskede linjefag, har mulighed for at<br />
erhverve sig tilstrækkelige forudsætninger til at kunne optages på og gennemføre det eller de ønskede linjefag<br />
gennem gymnasial supplering. Forudsætningen er, at den studerende opfylder betingelserne i bekendtgørelse<br />
om gymnasial supplering (GS-bekendtgørelsen): Bekendtgørelse om gymnasial supplering (GSbekendtgørelsen)<br />
BEK nr. 459 af 10/06/2005.<br />
I ganske særlige tilfælde, og efter en konkret og individuel vurdering, kan institutionen give en studerende<br />
adgang til et eller flere linjefag uanset ovenstående bestemmelser.<br />
23. august 20<strong>12</strong><br />
106
5.3 STUDIETID OG DELTAGELSESKRAV<br />
Normeret studietid<br />
Studiet er normeret til 4 års fuldtidsstudium. Dette svarer til 4 hele studenterårsværk og 240 ECTS-point.<br />
Hertil kommer 8 ECTS for det tværprofessionelle forløb.<br />
Maksimal studietid<br />
Studiet skal være afsluttet senest seks år efter studiestart.<br />
Dog medregnes forsinkelser i studiet pga. fravær i forbindelse med graviditet, fødsel og adoption ikke.<br />
Efter seks års studium henvises den studerende til at færdiggøre sin uddannelse som studerende under åben<br />
uddannelse.<br />
I særlige tilfælde kan ledelsen dog give forlænget studietid ud over de 6 år som følge af militærtjeneste, sygeorlov<br />
eller særlige forhold. Dette sker kun efter skriftlig ansøgning modtaget senest den 15.3 før gældende<br />
studieår, som der søges dispensation om.<br />
Krav om tidspunkt for færdiggørelse af fagene KLM og almen didaktik<br />
Fagene KLM og almen didaktik skal være afsluttet ved udgangen af 4. semester for at kunne fortsætte på<br />
uddannelsen, jf. Eksamensbekendtgørelse §9.<br />
Krav om tidspunkt for færdiggørelse af interne prøver i linjefag på 1,2 årsværk, gældende for alle årgange<br />
Den interne prøve skal være gennemført for at kunne fortsætte på 2. del af linjefaget. Der vil være tilbud om<br />
tre prøver, se procedure i kapitel 6.2, retningslinjer.<br />
Deltagelsespligt<br />
Deltagelsespligten omfatter dels den studerendes forpligtelser i forhold til de specifikke deltagelseskrav i de<br />
enkelte fag og forløb, og dels den studerendes generelle aktive deltagelse i studiet.<br />
Den studerende skal deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af de enkelte undervisningsforløb,<br />
påtage sig opgaver i forbindelse med undervisningen.<br />
Mødepligt på 1. årgang<br />
Mødepligt indebærer, at den studerende skal være til stede ved undervisningen. Samlet set må der ved studieårets<br />
slutning højst være et fravær på 20 % pr. fag, og det omfatter alle former for fravær – også sygdom.<br />
Der er grænser for, hvor høj fraværsprocenten pr. fag kan være gennem studieåret. Hvis mødepligten i et fag<br />
ikke er opfyldt, kan den studerende ikke indstilles til eksamen i det fag.<br />
Fravær registreres løbende, og i løbet af året beregnes fraværsprocenterne pr. fag i forhold til det afholdte<br />
antal lektioner for faget. Ledelsen kan løbende beslutte at framelde en studerende fra holdet, hvis den studerende<br />
over en længere periode har mere end 50 % fravær i et fag.<br />
Midt i oktober beregnes fraværsprocenter pr. fag for alle studerende på 1. årgang i forhold til det afholdte<br />
antal lektioner. De studerende, der i et eller flere fag har et fravær på mere end 20 % af de<br />
afholdte lektioner, modtager en besked med orientering om reglerne for fravær. Studerende med så<br />
højt fravær, at de af ledelsen anses for studieinaktive i et fag, frameldes holdet.<br />
23. august 20<strong>12</strong><br />
107
Sidst i december eller først i januar beregnes fraværsprocenter pr. fag for alle studerende på 1. årgang<br />
i forhold til det afholdte antal lektioner. Studerende med mere end 20 % fravær af de afholdte<br />
lektioner i et eller flere fag får en advarsel. Hvis der er studerende, der har mere end 50 % fravær i et<br />
fag, beslutter ledelsen om disse studerende skal frameldes deres hold.<br />
Sidst i marts gøres fraværet op for hele studieåret. Studerende med mere end 20 % fravær i et eller<br />
flere fag modtager en mail med orientering om hvilke fag de ikke kan indstilles til eksamen i, dog kan<br />
studerende med et fravær på 20 % - 30 % ved denne endelige opgørelse for et fag søge om dispensation<br />
for mødepligtskravet, og dermed tilladelse til at udarbejde en reparationsopgave for det manglende<br />
fremmøde i faget. Når en sådan opgave bliver godkendt, bliver den studerende indstillet til eksamen<br />
i faget.<br />
Mødepligt på øvrige årgange<br />
På de øvrige årgange kan der være mødepligt jf. bestemmelserne herom under det enkelte fag og forløb. I så<br />
tilfælde må fraværet ikke overstige 20 %. I praktikfaget er der altid 100 % mødepligt.<br />
Sanktioner i forhold til manglende opfyldelse af deltagelsespligt<br />
Studerende, der undlader at opfylde deltagelsespligten inden for det enkelte semester, skal indhente det<br />
forsømte. Nedenstående bestemmelser omfatter både den generelle deltagelsespligt, se herover, og de specifikke<br />
deltagelseskrav i det enkelte fag og forløb.<br />
Bestemmelserne for mødepligt på 1. årgang skal være opfyldt (se ovenfor)<br />
Afleveringsfrister for studieprodukter fremgår af fagets studieplan. Det er en forudsætning for at få<br />
respons fra underviseren på ens studieprodukt, at det er afleveret til tiden.<br />
Hvis et obligatorisk studieprodukt ikke afleveres indenfor den på holdet aftalte afleveringsfrist, kan<br />
underviseren forlænge fristen med højst 14 dage. Er studieproduktet stadig ikke afleveret, gives der<br />
besked videre til ledelsen. Ledelsen fastsætter en ny frist for aflevering og rykker dernæst den studerende.<br />
Afleverer den studerende ikke til denne frist, bliver han/hun frameldt holdet og mister dermed<br />
muligheden for at blive indstillet til eksamen.<br />
Alle deltagelseskrav skal være opfyldt senest 22.4. for at den studerende er prøveberettiget. Seneste<br />
aflevering af studieprodukter er derfor 17.4. Hvis deltagelseskravene ikke er opfyldt ved et studieårs<br />
afslutning, kan den studerende ikke fortsætte på studiet, før disse er opfyldt.<br />
Hvis praktikken for det enkelte studieår ikke bedømmes som bestået, skal den studerende gå praktikken<br />
om på samme eller, hvis den studerende ønsker det, på en anden praktikskole. Bedømmes en<br />
praktikperiode, som den studerende har gået om, fortsat ikke-bestået, kan den studerende ikke fortsætte<br />
på uddannelsen, medmindre der er ganske særlige grunde hertil.<br />
Hvis mødepligtskrav på 2., 3. og 4. år af uddannelsen ikke er opfyldt, skal den studerende udarbejde<br />
en individuel reparationsopgave. Omfang og type af reparationsopgave afgøres af det enkelte holds<br />
undervisere.<br />
Sikkerhedskursus i de naturvidenskabelige fag kan dog ikke erstattes af en reparationsopgave.<br />
Studerende, der gentagne gange eller gennem længere tid har undladt at leve op til deltagelsespligten, enten<br />
gennem manglende deltagelse i studiet eller manglende opfyldelse af et deltagelseskrav, kan af uddannelseschefen<br />
– efter skriftligt varsel – pålægges at gå dele af uddannelsen om eller bortvises.<br />
23. august 20<strong>12</strong><br />
108
Bortvisning fra studiet<br />
Ledelsen kan i særlige tilfælde bortvise en studerende i en periode og i gentagelsestilfælde eller meget grove<br />
tilfælde bortvise vedkommende helt. Det kan ske, hvis den studerende trods skriftlig advarsel har:<br />
Groft tilsidesat almindelige regler for samvær med andre studerende, medarbejdere og samarbejdspartnere<br />
Udgjort en sådan risiko for andres helbred eller sikkerhed pga. vedvarende sygdom, medicin- eller<br />
alkoholforbrug eller lignende, at den studerende ikke bør sendes i praktik<br />
Gjort sig skyldig i forhold, der er åbenbart uforenelige med, at den studerende fortsætter uddannelsen.<br />
Hertil kommer bortvisning begrundet i, at den studerende, efter skriftligt varsel, gentagne gange eller gennem<br />
længere tid har undladt at opfylde deltagelseskrav i uddannelsen.<br />
23. august 20<strong>12</strong><br />
109
Dispensations- og klagebestemmelser<br />
Uddannelseslederen kan fritage en studerende for en del af uddannelsen, når det dokumenteres, at den<br />
studerende gennem uddannelse eller på anden måde – fx via studieophold i udlandet – har opnået tilsvarende<br />
kvalifikationer.<br />
Uddannelseschefen kan endvidere tilrettelægge særlige studieforløb eller fritage en studerende for en del af<br />
uddannelsen, når det ved lægeerklæring dokumenteres, at den studerende af helbredsmæssige grunde ikke<br />
fuldt ud kan opfylde deltagelseskravene. Uddannelseschefen kan i enkelte tilfælde dispensere for regler i<br />
denne studieordning, som alene er fastsat af institutionen selv. Dispensation kan kun ske efter skriftlig ansøgning<br />
til uddannelseschefen, og der vil i alle tilfælde blive anlagt en helhedsvurdering. Ansøgning skal tilgå<br />
institutionen senest den 15.4 før det studieår, hvortil der søges om dispensation.<br />
Klage over institutionens afgørelser indgives til Uddannelseschefen. Uddannelseschefens afgørelse kan, når<br />
klagen vedrører retslige spørgsmål, indbringes for Undervisningsministeriet. Fristen for indgivelse af klage er<br />
to uger fra den dag, en afgørelse er meddelt den pågældende. Eksamensklager behandles i henhold til særlige<br />
bestemmelser jf. Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser.<br />
5.4 ORLOV<br />
Den studerende kan søge orlov i op til 2 år i alt. Tidligste orlovsmulighed er efter at have afsluttet første studieår<br />
inkl. alle eksamener samt bestået praktik. En orlovsperiode udløber altid med udgangen af et studieår.<br />
Studerende der genoptager studiet efter endt orlovsperiode følger den studieordning, der hører til den årgang,<br />
studiet genoptages på. Institutionen kan ikke garantere, at studerende kan optages på de samme linjefag,<br />
som fulgtes før orlovsperioden (inkl. barselsperiode). Studerende, der vender tilbage fra orlov (inkl. barselsperiode),<br />
kan ikke påregne vejledningstid eller anden støtte i andet omfang end læreruddannelsens øvrige<br />
studerende, når de starter på et givet hold.<br />
Den studerende kan kun én gang bevilges lov til at gå et studieår om.<br />
5.5 UDLANDSOPHOLD, MERITREGLER SAMT OVERFØRSEL FRA ANDRE UDDANNELSESINSTITU-<br />
TIONER<br />
Udlandsophold<br />
Det er muligt at læse dele af lærerstudiet i udlandet. Dels via praktik i udlandet (den selvvalgte praktik), dels<br />
via egentlige studieophold. Studieophold i udlandet kan tidligst ske efter gennemførelse af første år af studiet.<br />
23. august 20<strong>12</strong><br />
<strong>11</strong>0
Meritering af udlandsophold sker på baggrund af konkrete uddannelsesaftaler/learning agreements, og varer<br />
typisk 1-4 måneder.<br />
Udgangspunktet er, at godkendte studieophold giver fuld merit i forhold til kravene i læreruddannelsen, og<br />
at studieophold ikke må medføre en forlængelse af den samlede studietid.<br />
Det kan undtagelsesvis være muligt at få merit for eksamen i fag i læreruddannelsen på baggrund af eksamen<br />
i udlandet. Det kræver altid en konkret ansøgning.<br />
Merit<br />
En studerende kan af uddannelseslederen blive fritaget for dele af læreruddannelsen med baggrund i anden<br />
uddannelse, eller når det dokumenteres, at den studerende på anden måde har opnået tilsvarende kvalifikationer.<br />
Det sker på baggrund af ansøgning herom fra den studerende. Der kan kun gives merit for hele fag,<br />
for dansk og matematik dog kun for fagenes fællesdel. I praktikfaget kan der kun gives merit for den del af<br />
faget, som afvikles på en praktikskole.<br />
Klagemulighed til Kvalifikationsnævnet over afvisning af merit for fag og fagelementer<br />
Der er mulighed for at klage til Kvalifikationsnævnet over en afgørelse om merit for fag eller fagelementer. En klage<br />
skal stiles til Kvalifikationsnævnet, men afsendes til den uddannelsesinstitution, som har truffet meritafgørelsen<br />
eller afgørelsen vedrørende anerkendelse af realkompetence, og den skal være fremme senest 4 uger efter, at<br />
have modtaget afgørelsen.<br />
Se også http://www.iu.dk/anerkendelse/kvalifikationsnaevnet<br />
Overflytning<br />
Det er muligt at søge overflytning mellem landets læreruddannelsesinstitutioner/professionshøjskoler. Overflytning<br />
kan tidligst finde sted, når første studieår er afsluttet og bestået, inkl. praktik.<br />
Overflyttere indtræder i studiet på lige vilkår med de øvrige studerende. Godkendte studieprodukter og opfyldte<br />
deltagelseskrav fra oprindelige studiested godskrives i forhold til deltagelseskrav i læreruddannelsen<br />
<strong>Blaagaard</strong>/<strong>KDAS</strong>.<br />
5.6 STUDIEPRODUKTER<br />
Fagene har mulighed for arbejde med både obligatoriske og frivillige studieprodukter.<br />
Et studieprodukt defineres som et produkt udarbejdet af en eller flere studerende i et fag eller et forløb. Et<br />
produkt er obligatorisk, såfremt det fremgår af studieordningsteksten og godkendelse af studieproduktet er<br />
en forudsætning for at kunne indstille sig til eksamen.<br />
23. august 20<strong>12</strong><br />
<strong>11</strong>1
Godkendelse af studieprodukter forudsætter, at den studerende har overholdt krav om:<br />
a. afleveringstidspunkt<br />
b. formkrav<br />
c. relevant indhold og kvalitet<br />
Som grundlag for udarbejdelse af studieprodukter skal der foreligge en beskrivelse. Den skal omfatte indholdsbeskrivelse,<br />
omfang og eventuelle bedømmelseskriterier. Underviseren/underviserne skal skriftligt<br />
beskrive kravene til omfang og indhold samt angive godkendelseskriterier udover de i studieordningen fastsatte<br />
generelle krav. Beskrivelserne gøres elektronisk tilgængelige for de studerende.<br />
Studieprodukter kan være skriftlige tekster, videooptagelser, IT-produkter, plancher, mindmaps m.m.<br />
I forbindelse med omfangsangivelse er en normalside 2600 anslag.<br />
Alle studieprodukter evalueres af de relevante undervisere, skriftligt og/eller mundtligt.<br />
For obligatoriske skriftlige produkter i studiet, der alene skal godkendes, kan mangelfuld stave-, grammatik-<br />
og formuleringsevne medføre, at en opgave ikke godkendes.<br />
Alle fag er forpligtigede på ét individuelt skriftligt studieprodukt.<br />
Sideangivelser omfatter normalsider af 2600 typeenheder inkl. tegn, mellemrum, illustrationer, tabeller mm.<br />
Illustrationer i form af billeder og modeller fylder anslagsmæssigt det antal anslag, som normal tekst ville<br />
udgøre på samme areal, som illustrationen fylder.<br />
Forside, indholdsfortegnelse og litteraturliste medregnes ikke i sideantal, men alt andet, også bilag der forventes<br />
at indgå i bedømmelsen, medregnes. Hvis bilag medfører overskridelse af det foreskrevne sidetal kan<br />
disse ikke forventes inddraget i bedømmelsen.<br />
23. august 20<strong>12</strong><br />
<strong>11</strong>2
6. BILAG<br />
6.1 LOVGRUNDLAG<br />
<strong>Læreruddannelsen</strong> på <strong>Blaagaard</strong>/<strong>KDAS</strong> er tilrettelagt på grundlag af følgende love og bekendtgørelser:<br />
Lov nr. 579 af 9/6/2006: Lov om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen<br />
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=137397<br />
Lov nr. 562 af 06/06/2007 om professionshøjskoler for videregående uddannelser<br />
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=25353<br />
Lov nr. 140 af 09/02/2010 Lov om ændring af forskellige love på Undervisningsministeriets område<br />
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=130255<br />
BEK nr. 408 af <strong>11</strong>/05/2009: Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen<br />
(Læreruddannelsesbekendtgørelsen)<br />
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=<strong>12</strong>4492<br />
Bekendtgørelse om uddannelse som meritlærer:<br />
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=<strong>12</strong>0550<br />
Eksamensbekendtgørelsen:<br />
https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=24786<br />
BEK nr. 262 af 20/03/2007: Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse<br />
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=25308<br />
BEK nr. <strong>12</strong>36 af 18/<strong>12</strong>/2000: Bekendtgørelse om studerendes råd ved seminarier, der uddanner lærere<br />
til folkeskolen, pædagoger, ernærings- og husholdningsøkonomer og håndarbejdslærere<br />
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=23586<br />
BEK nr. 718 af 21/07/2000: Bekendtgørelse om uddannelse af svømmelærere (Svømmelærerprøven)<br />
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=23492<br />
Øvrige links<br />
Bekendtgørelse af lov om folkeskolen:<br />
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=133039<br />
Bekendtgørelse om formål, trin- og slutmål for folkeskolens fag og emner (Fælles Mål):<br />
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=<strong>12</strong>5973<br />
Faghæfter til folkeskolens fag:<br />
http://www.uvm.dk/Uddannelse/Folkeskolen/Fag%20proever%20og%20evaluering/Faelles%20Maal<br />
%202009/Alfabetisk.aspx<br />
Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og<br />
anden specialpædagogisk bistand:<br />
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=25013<br />
Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v.:<br />
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=<strong>12</strong>1033<br />
23. august 20<strong>12</strong><br />
<strong>11</strong>3
6.2 RETNINGSLINJER<br />
Mødepligt på 1. årgang<br />
Mødepligt indebærer, at den studerende er til stede. Ved mere end 20 % fravær i et enkelt fag kan man ikke<br />
indstilles til eksamen. De studerendes fravær registreres løbende:<br />
midt i oktober gøres fraværet op, og studerende med mere end 20 % fravær i et eller flere fag modtager<br />
brev med en orientering om reglerne for fravær (jf. studieordning), en status for deres personlige<br />
fravær, samt tilbud om en samtale i studievejledningen.<br />
midt i december gøres fraværet for efteråret op. Studerende med mere end 20 % fravær i et eller<br />
flere fag får en skriftlig advarsel. Studerende med mere end 30 % fravær indkaldes til samtale hos<br />
studievejledning.<br />
i slutningen af marts gøres fravær for 1. år op. Studerende med mere end 20 % fravær i et eller flere<br />
fag modtager et brev med orientering om, at de ikke kan fortsætte på uddannelsen og må gå de forsømte<br />
fag om, dog således at<br />
o Der kan søges dispensation til at læse KLM og almen didaktik læse sideløbende med øvrig undervisning<br />
på 2. årgang.<br />
o Studerende med 20 % - 30 % fravær i et fag ved den endelige opgørelse kan søge om dispensation<br />
mødepligtskravet, og dermed tilladelse til at udforme en reparationsopgave for det manglende<br />
fremmøde.<br />
Deltagelsespligt (se også kapitel 5, regler)<br />
Deltagelsespligten omfatter dels den studerendes forpligtelser i forhold til de specifikke deltagelseskrav i de<br />
enkelte fag og forløb, og dels den studerendes generelle aktive deltagelse i studiet.<br />
Studerende, der gentagne gange eller gennem længere tid har undladt at leve op til deltagelsespligten, enten<br />
gennem manglende deltagelse i studiet eller manglende opfyldelse af deltagelseskrav, kan af uddannelseschefen<br />
– efter skriftligt varsel – pålægges at gå dele af uddannelsen om eller bortvises.<br />
Procedure ved manglende opfyldelse af deltagelsespligt i forhold til interne prøver<br />
Manglende aflevering af deltagelsespligtige studieprodukter d. 8. april:<br />
Den studerende skal aflevere til de manglende studieprodukter eller eventuelle reparationsopgaver<br />
senest d. 22. april til årgangens studieleder<br />
Hvis den studerende ikke afleverer d. 22. april, kan den studerende ikke indstilles til den interne prøve<br />
Den studerende kan gå til en intern prøve til august<br />
De manglende studieprodukter skal afleveres d. 1. august<br />
Hvis studieprodukterne ikke bliver afleveret d. 1. august, skal den studerende gå året om eller vælge<br />
et andet linjefag<br />
23. august 20<strong>12</strong><br />
<strong>11</strong>4
Procedure ved manglende beståelse af den interne prøve i linjefag på 1,2 årsværk, gældende for alle årgange.<br />
Hvis den studerende ikke består den interne prøve i juni, skal den studerende gå til en ny intern prøve<br />
i august<br />
Hvis den studerende ikke består den interne prøve i august, skal den studerende gå til en ny prøve i<br />
september<br />
Den interne prøve skal være bestået senest 30. september<br />
Hvis det ikke er tilfældet, skal den studerende gå året om eller vælge et andet linjefag<br />
23. august 20<strong>12</strong><br />
<strong>11</strong>5