bokselskap.no Ole Edvard Rølvaag: Riket grundlægges

More documents

Recommendations

Info

«Det er ikke noe regnestykke,» sa ho Sofie, «for der sat jo fire igjen!» «Ja hvis de var saa domme kraaker som du og han Ola! – No, du Hans, kor mange sat der att?» «Ingen,» sa han Store-Hans betænkt. «R–r–rigtig ja! Der sat altsaa ingen att. – Men du, Hans, kor du trur det vart av de andre?» «Aa,» drog gutten paa det med sin dype stemme, «de flaug vel?» «Kors de gjorde! – Hvad skulde de vel sitte der etter?» – Tønset'n var i perlehumør. «No ska vi akkurat prøve en gang tel, – hør no godt efter, du Sofie; det heran er for deg: Presten hadde tre døtre, klokkeren hadde ogsaa tre; men naar klokkar-døtran kom sammen med prestdøtran, var der endda ikke mer end tre. Korsen hæng no det ihop?» – – Det var der ingen mening i, lo ho Sofie; naar der var seks saa var der seks! «Bry deg 'kje om han!» sa han Ole; «han jokser bære!» «Jokser!» blaaste Tønset'n; «du er nett som eg sir en joksar! – No, Hans, du lyt paa'n igjen!» Ingen av de voksne hadde hørt denne gaaten før; de lo og syntes det var trøisamt. Ho Kjersti hadde latt bindingen synke i fanget. – Sandelig om ikke han Syvert var slem til at spørre! – «Hans,» sa Tønset'n strengt, «no ska du anstreng tankan dena!» «Der – der var vel bære ein som hadde døtre?» vovet han Store-Hans forsigtig. «Ha du hørt paa maken tel forstand i den gluntongen! Ja for du ser, det hadde sig nemlig slik, at presten var selv klokkar i kjerka si, – der var vel ingen som kunde synge!» Tønset'n kom og klappet han Store-Hans faderlig paa hodet. – «Du har mye godt inde i skolten din; av dig blir det visst prest.» Og saa vendte Tønset'n sig til han Henry og rettet sig op: «Saan ska du spørre, Henry!» – Tønset'n var rød i ansigtet av anstrengelsen converted by Web2PDFConvert.com
og saa morsk ut. IV. Sneføike og kulde .. Gul himmel .. Graaveir .. Blizzards som stod paa i dagevis .. Klarnet det en eftermiddag, gik veirsolen baade foran og efter, – man visste hvad det merket betydde! – Den vinterveden nybyggerne hadde faat hjem, svandt og svandt, minket som sne i sterk vaarsol. – Det var snart slut paa den. Han Hans Olsa hadde fundet op et nyt brændsel, som blev godt at ta til eftersom veden minket. – En dag han tok ut av krybben det grovhøiet som koen vraket, slog det ham at dette maatte kunne brukes. Han Hans Olsa var en forsigtig mand med alt han hadde faat i hus. Dette maatte det gaa an at kveike op med? – For at der ikke skulde bli for meget baask av det inde i gammen, vred han høiet sammen til bændler før han bar det ind. Og det blev bra brændsel. Skrøyvt var det; men det brandt som næver og varmet godt. – Han fortalte naboene om opfindelsen, og de begyndte med høiet de ogsaa. De laut dog spare her òg; de fik passe sig for bunød om vaarknipa skulde bli for lang. – Men det saa de alle, at langhøibændler var bra brændsel. Da det led fram i februar, var det ikke anden raad end at karene fik fare østover til Sioux River i vedskog. Det blev naa meget at gjøre for dem, og liten tid til skolen. Men han Henry maatte bare drive paa med sit. Det gik ikke an at la kvindfolka sitte her alene uten karhjælp, og det var bare bra at han hadde skolen: naa fik han ta sig av altsammen saalænge. Baade Tønset'n og han Hans Olsa mente det var uraad for han Per Hansa at gjøre en slik tur med oksene paa denne aarsens tid; han fik slaa sig i lag med en av dem; saa arbeidet de sammen alle fire, og delte likt det de fik med sig tilbake. Dette var et forstandig raad, og han Per Hansa sa ikke noe til det straks. Men han gik der og spekulerte en dags tid. Slæde, slik den var, hadde han laget før jul. En dag guttene kom hjem fra skolen, fik han dem med sig, tok oksene ut, og begyndte at tæmme dem til grimekjøring; før han hadde brugt bare ord og aak, som og alle andre som drev okser. converted by Web2PDFConvert.com
Page 1 and 2: okselskap.no Ole Edvard Rølvaag: R
Page 3 and 4: graahvitt mjell det ikke gik an at
Page 5 and 6: Hans, glad over at moren naa var va
Page 7 and 8: kunde gjætte hvor den kom fra. -
Page 9 and 10: paa og var glade, - det brandt i ki
Page 11: «No stryker vi østover, gut! - De
Page 15 and 16: oksene. Og den kvelden var han svæ
Page 17 and 18: Det vokste derute, - uhyggelig fort
Page 19 and 20: satte han i med alt det maal han ha
Page 21 and 22: armen. - Han gik der og stampet og
Page 23 and 24: straks! - Det er slet ikke nøie me
Page 25 and 26: Endelig kom man sig tilkøis -: hus
Page 27 and 28: mens de vekslet oplevelser baade fr
Page 29 and 30: igtig, men ingen trodde paa utregni
Page 31 and 32: Peder Holm, nei - Peder Seier Holm?
Page 33 and 34: nok av skind ved disse tider oppe v
Page 35 and 36: tallet, og derefter paa indianeren.
Page 37 and 38: doven glans; der var lys inde i dem
Page 39 and 40: let omkring. - Hveten stod i gule b
Page 41 and 42: - Han Store-Hans hadde sittet her s
Page 43 and 44: Den ene av dem sat paa harven og lo
Page 45 and 46: «E ho kje fin?» spurte gutten lav
Page 47 and 48: enten i arbeide eller penger, men h
Page 49 and 50: han vel med? - «Du trænger kjøri
Page 51 and 52: akken til han Per Hansa. Der var ba
Page 53 and 54: hadde været her? - Han syntes de h
Page 55 and 56: «Hun er ikke værre end vi andre -
Page 57 and 58: deres kan umulig ligge der!» Dette
Page 59 and 60: «Du maa springe bortover til han H
Page 61 and 62: sig for ham òg. - Det var en strid
Page 63 and 64:
Hun sat der, og det vældige omgav
Page 65 and 66:
de glédde sig, det kunde han godt
Page 67 and 68:
Endelig kom han sig saa langt at ha
Page 69 and 70:
IX. Den næste formiddag gjorde de
Page 71 and 72:
«Kom og hjælp mig! Vi maa faa hes
Page 73 and 74:
«Spreng keim ette ho Lang-Maren, d
Page 75 and 76:
Han ravet borttil Storkisten og rev
Page 77 and 78:
Endnu har ikke noe menneske magtet
Page 79 and 80:
Traveren foran passet nøie til kj
Page 81 and 82:
var fuld av prat, men turde ikke sl
Page 83 and 84:
Presten gik borttil vadsækken, tok
Page 85 and 86:
som hadde forordnet det slik, at uk
Page 87 and 88:
og andet, men kom ikke nær presten
Page 89 and 90:
fra ham. «Jeg vilde bare spørre d
Page 91 and 92:
- for at han kunde sveise sammen et
Page 93 and 94:
dem som Herren hadde git et tungt l
Page 95 and 96:
Da salmen efter prækenen var sunge
Page 97 and 98:
stemmen -: «Da var det ikke av vei
Page 99 and 100:
menneske med for lite klær paa sig
Page 101 and 102:
«Han skal ydmyge sig for Herren si
Page 103 and 104:
var sikker paa det var han Gammel-E
Page 105 and 106:
«Sørg naa ikke for den dag imorge
Page 107 and 108:
han mildt, og tok gutten ved haande
Page 109 and 110:
- «Sæt ham tilside,» sa presten,
Page 111 and 112:
Pesten hadde herjet fælt, men naa
Page 113 and 114:
konen sin til presten; for han hadd
Page 115 and 116:
kunde huske han hadde været til no
Page 117 and 118:
inder alle ni barna godt fast i tau
Page 119 and 120:
istedenfor ett. Slikt var svært uk
Page 121 and 122:
til den glunten òg, - stod det om
Page 123 and 124:
og ho Sørrina, og alle de andre la
Page 125 and 126:
sikker paa, endda det vel kan ha se
Page 127 and 128:
og fik ham tilsidst helt. X. Men so
Page 129 and 130:
Det saa ho Beret og blev ræd for a
Page 131 and 132:
og hivet ham op i gammetaket til gu
Page 133 and 134:
at det blev rum for en kar at orme
Page 135 and 136:
at berge kvæget hernord helt til f
Page 137 and 138:
- Han Hans Olsa rykket til ved at n
Page 139 and 140:
hosten lot ham ifred, snakket han r
Page 141 and 142:
det, syntes han han maatte bortover
Page 143 and 144:
V. Ho Beret hadde holdt op at synge
Page 145 and 146:
Hun sang hele salmen tilende før h
Page 147 and 148:
«Hvordan er han ute? - Blir det fa
Page 149 and 150:
kaffekvern i huset, brugte man mort
Page 151 and 152:
Han Per Hansa kjendte det trangt i
Page 153 and 154:
- hun sa glad: «Det han jeg godt f
Page 155 and 156:
nøver, - for det tok sig gjævt ut
Page 157 and 158:
Han Per Hansa lo og reiste sig. «N
Page 159 and 160:
«Ho sa, ho sa - kom straks - sa ho
Page 161:
over at jeg er sær, - da er hun tr
show all

bokselskap.no Ole Edvard Rølvaag: Riket grundlægges

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?