bokselskap.no Ole Edvard Rølvaag: Riket grundlægges

More documents

Recommendations

Info

I. VIII IX X HERRENS HERLIGHET I II III IV V VI VII VIII IX X STORVIDDA FAAR KRISTENMANDSBLOD OG ROER SIG I II III IV V VI VII VIII VED GRÆNSEN AV DET YTTERSTE MØRKE – – – En uendelig vidde. Fra Kansas-Illinois til langt nord i Kanada, og Gud vet hvor langt –. Fra Minneapolis vest til Rocky Mountains, ja hvor langt var det naa det? – – Ikke ende, ikke begyndelse paa noen lei. – – – Graat øde.. En øde taushet.. Kold uendelighet.. Sne flaug. Sne fauk; og aldrig var det andet. – Nordveststormen raste med fæle sop og rørte ihop et converted by Web2PDFConvert.com
graahvitt mjell det ikke gik an at se igjennem. Straks vestanveiret blev træt, tok nordavindsroket til. – «Det er rigtig fælt, dette her,» sa menneskene, «det er baade sandt og visst!» – – – Storvidda laa der, trak pusten den ene uken og slap den den næste… Nei ellers tak, menneskekryp skulde ho ikke ha noe av! – Ho skulde sagtens vite at hytte sig, og beholde sit for sig sjøl! Og hadde det ikke været for den nykommeren som paa saa uendelige stier fandt veien til settlementet juledagsmorgen, hadde det nok gaat som Storvidda vilde den gangen; men den samme nykommeren gjorde en strek i regningen, – en styg strek! Stormerkelig var naa det her ogsaa. Spøkelig. For noe saa elendig veikt og krypsylagtig! – Han var ingenting forresten. Ingenting. Bare et lite stykke mørbanket kjøt indtullet i blekrød silke… Men der var liv i hver tæge. Aaneida, slet ikke liv! Bare krympninger og trækninger, noe som strakte sig ut og krøllet sig sammen, men saa delikat fint at det ikke gik an at røre ved det. Der laa naa ho Beret i sengen med nykommeren ved siden. Hun skulde været kold og stiv naa, hun, for længe siden, og ligget paa et andet sted, – paa et andet sted, hvor de karene som ulte om natten, kunde hat ferske knoker at slikke paa. – Men hun laa fremdeles i sengen. Den nubbete, røde næsetippen grov sig ind i brystet paa hende, stanget sig ind til han fik godt tak, blev saa liggende rolig med smaa godglade grynt. Det gjorde vondt, men saa godt ogsaa at hun ikke for al den del vilde ha hat det anderledes. Istedenfor at bli kold og stiv, blev ho Beret bare varmere og mer ledug for hver dag som gik. Og gryntene ved hendes side mer paastaaelig. – Naa, saa fik hun kanske lange ham over paa den andre siden, – saa blev der da fred litegrand! – – «Gudskelov at du har mat nok til ham!» sa han Per Hansa. – «Jeg har aldrig set saan onge til at æte!» – Da ho Beret endelig vaaknet juledag, gik det med hende akkurat som med kjærringen i eventyret: hun blev liggende og kikke paa omgivelsene, og maatte spørre sig selv: «Er jeg her endda?» – Hun kunde ikke tro det, vilde ikke tro det heller, – hun var jo færdig her? Men saa var det her likevel. Dagen laa bred indigjennem vinduet og Iyste paa væggen; det spraket i ovnen; væggene han Per Hansa hadde smurt hvitt paa, de converted by Web2PDFConvert.com
Page 1: okselskap.no Ole Edvard Rølvaag: R
Page 5 and 6: Hans, glad over at moren naa var va
Page 7 and 8: kunde gjætte hvor den kom fra. -
Page 9 and 10: paa og var glade, - det brandt i ki
Page 11 and 12: «No stryker vi østover, gut! - De
Page 13 and 14: og saa morsk ut. IV. Sneføike og k
Page 15 and 16: oksene. Og den kvelden var han svæ
Page 17 and 18: Det vokste derute, - uhyggelig fort
Page 19 and 20: satte han i med alt det maal han ha
Page 21 and 22: armen. - Han gik der og stampet og
Page 23 and 24: straks! - Det er slet ikke nøie me
Page 25 and 26: Endelig kom man sig tilkøis -: hus
Page 27 and 28: mens de vekslet oplevelser baade fr
Page 29 and 30: igtig, men ingen trodde paa utregni
Page 31 and 32: Peder Holm, nei - Peder Seier Holm?
Page 33 and 34: nok av skind ved disse tider oppe v
Page 35 and 36: tallet, og derefter paa indianeren.
Page 37 and 38: doven glans; der var lys inde i dem
Page 39 and 40: let omkring. - Hveten stod i gule b
Page 41 and 42: - Han Store-Hans hadde sittet her s
Page 43 and 44: Den ene av dem sat paa harven og lo
Page 45 and 46: «E ho kje fin?» spurte gutten lav
Page 47 and 48: enten i arbeide eller penger, men h
Page 49 and 50: han vel med? - «Du trænger kjøri
Page 51 and 52: akken til han Per Hansa. Der var ba
Page 53 and 54:
hadde været her? - Han syntes de h
Page 55 and 56:
«Hun er ikke værre end vi andre -
Page 57 and 58:
deres kan umulig ligge der!» Dette
Page 59 and 60:
«Du maa springe bortover til han H
Page 61 and 62:
sig for ham òg. - Det var en strid
Page 63 and 64:
Hun sat der, og det vældige omgav
Page 65 and 66:
de glédde sig, det kunde han godt
Page 67 and 68:
Endelig kom han sig saa langt at ha
Page 69 and 70:
IX. Den næste formiddag gjorde de
Page 71 and 72:
«Kom og hjælp mig! Vi maa faa hes
Page 73 and 74:
«Spreng keim ette ho Lang-Maren, d
Page 75 and 76:
Han ravet borttil Storkisten og rev
Page 77 and 78:
Endnu har ikke noe menneske magtet
Page 79 and 80:
Traveren foran passet nøie til kj
Page 81 and 82:
var fuld av prat, men turde ikke sl
Page 83 and 84:
Presten gik borttil vadsækken, tok
Page 85 and 86:
som hadde forordnet det slik, at uk
Page 87 and 88:
og andet, men kom ikke nær presten
Page 89 and 90:
fra ham. «Jeg vilde bare spørre d
Page 91 and 92:
- for at han kunde sveise sammen et
Page 93 and 94:
dem som Herren hadde git et tungt l
Page 95 and 96:
Da salmen efter prækenen var sunge
Page 97 and 98:
stemmen -: «Da var det ikke av vei
Page 99 and 100:
menneske med for lite klær paa sig
Page 101 and 102:
«Han skal ydmyge sig for Herren si
Page 103 and 104:
var sikker paa det var han Gammel-E
Page 105 and 106:
«Sørg naa ikke for den dag imorge
Page 107 and 108:
han mildt, og tok gutten ved haande
Page 109 and 110:
- «Sæt ham tilside,» sa presten,
Page 111 and 112:
Pesten hadde herjet fælt, men naa
Page 113 and 114:
konen sin til presten; for han hadd
Page 115 and 116:
kunde huske han hadde været til no
Page 117 and 118:
inder alle ni barna godt fast i tau
Page 119 and 120:
istedenfor ett. Slikt var svært uk
Page 121 and 122:
til den glunten òg, - stod det om
Page 123 and 124:
og ho Sørrina, og alle de andre la
Page 125 and 126:
sikker paa, endda det vel kan ha se
Page 127 and 128:
og fik ham tilsidst helt. X. Men so
Page 129 and 130:
Det saa ho Beret og blev ræd for a
Page 131 and 132:
og hivet ham op i gammetaket til gu
Page 133 and 134:
at det blev rum for en kar at orme
Page 135 and 136:
at berge kvæget hernord helt til f
Page 137 and 138:
- Han Hans Olsa rykket til ved at n
Page 139 and 140:
hosten lot ham ifred, snakket han r
Page 141 and 142:
det, syntes han han maatte bortover
Page 143 and 144:
V. Ho Beret hadde holdt op at synge
Page 145 and 146:
Hun sang hele salmen tilende før h
Page 147 and 148:
«Hvordan er han ute? - Blir det fa
Page 149 and 150:
kaffekvern i huset, brugte man mort
Page 151 and 152:
Han Per Hansa kjendte det trangt i
Page 153 and 154:
- hun sa glad: «Det han jeg godt f
Page 155 and 156:
nøver, - for det tok sig gjævt ut
Page 157 and 158:
Han Per Hansa lo og reiste sig. «N
Page 159 and 160:
«Ho sa, ho sa - kom straks - sa ho
Page 161:
over at jeg er sær, - da er hun tr
show all

bokselskap.no Ole Edvard Rølvaag: Riket grundlægges

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?