PDF : 0.,9 Mb - School of Pharmaceutical Sciences - Københavns ...

6
Hvad er der galt
med eksamenssystemet? 1
Tekst og foto: Jesper Munck
Arne Jakobsen, lektor på Center for
Didaktik og Metodeudvikling, DTU og
Per Lauvås, professor på Pedagogisk
Forskningsinstitution, Universitetet i
Oslo har netop udsendt bogen Eksamen
– eller hvad? Det er forfatternes
opfattelse, at der er meget tungtvejende
grunde til at ændre på eksamensinstitutionen,
som vi kender den
i dag. I bogen argumenteres for
ændringer og en mængde eksempler
demonstrerer mulighederne (se
anmeldelse af bogen side 8).
Plexus har sat Arne Jakobsen i stævne
for at høre, hvad det egentlig er,
der er galt.
Summativ og formativ evaluering
Bogens undertitel er Former for summativ evaluering i professionsuddannelser,
og med summativ evaluering forstås en
evaluering, der har konsekvenser udadtil i forhold til systemet.
En typisk summativ evaluering er eksamen. Karakterer
opnået ved eksamen kan betyde, at man ikke rykker op i
næste klasse, og på samme måde har en studerendes eksamenskarakterer
betydning for, om han/hun kan fortsætte
som ph.d.-studerende.
En formativ evaluering er derimod en form for feed-back
inde i systemet. Det kan komme til udtryk som et vink til en
studerende om at tage sig sammen på baggrund af en prøve
med dårligt resultat – eller være et tegn til læreren om at
lægge yderligere vægt på bestemte områder i gennemgangen
af et stof. Den formative evaluering giver mulighed for at
korrigere.
Eksamen – eller hvad? fokuserer udelukkende på den summative
evaluering – og udelukkende på evaluering af studerende.
Bestå uden at forstå
Der er i dag tendenser - nationale og internationale - gående
i retning af at ændre på de gammelkendte eksamensformer.
Man ønsker en bedre måde at evaluere summativt på, og her
plexus 5 oktober 2001
kommer bogen med anvisninger på ændrede og forbedrede
eksamensformer.
- Hvad er der galt med den traditionelle eksamensform
siden I vil have den ændret?
- Som studerende forventer man en bestemt type opgaver i en
eksamenssituation – og det får man også! Det er vanskeligt at
udforme opgaver - især firetimers skriftlige opgaver – der måler
forståelsen hos de studerende. Der bliver oftest tale om stereotype
opgaver, som de studerende lærer sig pr. efterligning uden nødvendigvis
at forstå stoffet. Man lærer sig typen af opgaver, som
ikke er det samme som forståelsen af stoffet.
- Hvordan kan I egentlig vide, at de studerende ikke forstår
stoffet i tilstrækkeligt omfang?
- Vi har udført forståelsestests som klart viste problemets
omfang. I forbindelse med efterhånden mange kurser på flere
universiteter, har vi testet studerendes forståelse af det væsentlige
i et stofområde – det, som lærerne havde udpeget som det absolut
væsentlige i undervisningen. Sammenhængen med de karakterer
de studerende opnåede til eksamen var meget svag. Halvdelen af
de studerende havde en væsentlig ringere forståelse af stoffet end
eksamenskaraktererne ellers tydede på.
- Når man læser eksamensorienteret går det ud over udbyttet?
- Ja, der fokuseres på noget forkert. Og det forkerte består i, at
man ikke opnår forståelse af stoffet – men ikke nødvendigvis at
man beskæftiger sig med forkerte dele af stoffet.
- Man kan altså bestå eksamen uden at forstå stoffet?
- Ja. Vi udførte efterfølgende interviewundersøgelser af de studerende,
som bekræftede, at man som studerende meget stærkt
fokuserer på at aflure systemet bag eksamensspørgsmålene.
Større forståelse og mere vægt
på kommunikation
- Det er dette forhold, der gør, at I med bogen opfordrer til at
inddrage emner som kommunikation, samarbejdsevne og
evne til at kunne arbejde individuelt i den summative evaluering?
- Vi har to formål med bogen. Lad os tage det forståelsesmæssige
først. Ja, vi vil gerne have eksamensformer, der i højere grad er
valide. Som i højere grad måler det væsentlige i forståelsen af stoffet.
Det kan man faktisk også godt gøre i løbet af en skriftlig prøve
på fire timer. Vi har i bogen bl.a. et eksempel fra Danmarks Farmaceutiske
Højskole, der viser det. Man kan også i højere grad
inddrage de studerendes arbejder. Studerende kan i et kursusforløb
løse et vist antal opgaver, der er centrale for stoffet. Opgaverne
afleveres og rettes på almindelig vis, hvorefter opgaver og løsninger
udleveres til de studerende til eksamen. De studerende ved