PDF : 0.,9 Mb - School of Pharmaceutical Sciences - Københavns ...

på forhånd, at emnerne for opgaverne både udgør det centrale i
kurset og det efterfølgende eksamensstof. Det er en måde at gennemtvinge
et vist omfang af kursusaktivitet som øger forståelsen.
- Noget andet er, at mange gerne ser, at man lægger mere vægt
på kommunikation og formidling – at man eksempelvis skal
kunne skrive ordentlige rapporter, og også kunne redegøre for
resultater på andre måder, end i form af de ret stereotype rapporter
man i de fleste tilfælde afleverer på universiteterne. Aftagerne
råber på den type af kompetence.
Universitet eller skole?
- I mange af de eksempler I fremhæver i bogen indgår en
vurdering af det arbejde den studerende har præsteret i kursusforløbet,
således at dette arbejde får indflydelse på
bedømmelsen. Det kan jo minde lidt om folkeskolens og
gymnasiets måde at udregne gennemsnit af års- og eksamenskarakterer.
Det kræver vel en tæt kontakt mellem
undervisere og studerende – noget som ellers ikke har været
kendetegnende ved universitetsstudier. Det sker samtidig
med at det helt store mantra i folkeskolen i de senere år har
været ”ansvar for egen læring”. Er vi ved at vende op og ned
på det hele?
- At inddrage de studerendes arbejder i bedømmelsen er i et eller
andet omfang et udtryk for mistillid til at man i tilstrækkelig grad
er i stand til at måle det væsentlige ved en eksamen.
At måle på opgavebesvarelser og rapporter, er ikke i sig selv i
modstrid med at tage ansvar for egen læring. Men når man
benytter eksamensformer, hvor de studerende får udleveret - eller
kan medtage - materiale de selv har udarbejdet i løbet af året, kan
det betyde, at man smugler mødepligt ind ad bagdøren, og at det
bliver ”skoleagtigt”. Og det er da rigtigt, at vi så i betænkelig grad
er inde at røre ved det fri universitetsstudium. Det kan jeg egentlig
ikke lide. Men det synes at give nogle væsentlig bedre resultater.
De studerendes forståelse bliver simpelthen bedre.
De lave gærders politik
- Ligger der et eller andet sted i det hele, at de studerende vil
springe over hvor gærdet er lavest?
- Det lyder odiøst, når du siger det på den måde, men ja, det vil
de da. De ved hvad der tæller i en eksamenssituation, og de optimerer
deres indsats i forhold til det. Alt andet vil være irrationelt.
I flere af de eksempler vi har med i bogen, indgår da også på
undervisernes foranledning kontrolforanstaltninger, som skal
sikre, at eksempelvis afskrift umuliggøres.
- Eksemplerne i bogen er hentet fra den virkelige verden…
- På nær et enkelt. Men de beskrevne eksamensformer er stadig
i deres vorden. Blandt andet derfor afholder vi på Danmarks Farmaceutiske
Højskole den 29. oktober et møde (se opslag side 9,
Arne Jakobsen: Måden man afholder eksamen på i dag spænder
ben for en bedre forståelse af stoffet.
red.) for at få flere lærere med til at afprøve ideerne.
- Er der også midler til evt. at få foretaget føromtalte forståelsestest,
så man efterfølgende kan være sikre på, at de
ændrede eksamensformer rent faktisk også har øget de studerendes
forståelse og studieadfærd, som jo skulle være hele
ideen?
- Det skulle der være midler til, og et sådant arbejde vil vi gerne
indgå i. Men først og fremmest vil vi gerne have lærere med til at
udvikle og afprøve forskellige eksamensformer. Og der er midler til
både konsulentbistand og andre udgifter i den forbindelse.
plexus 5 oktober 2001
7