15.07.2013 Views

Dagligliv i Indien - Oplysningscenter om den 3. verden

Dagligliv i Indien - Oplysningscenter om den 3. verden

Dagligliv i Indien - Oplysningscenter om den 3. verden

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

<strong>Dagligliv</strong> i <strong>Indien</strong><br />

Emnekuffert<br />

Lærervejledning, bilag og genstandsliste


Emnekufferten – <strong>Dagligliv</strong> i <strong>Indien</strong>.<br />

Tilrettelagt af Sonja Salminen, Laila Storm,<br />

<strong>Oplysningscenter</strong> <strong>om</strong> <strong>den</strong> <strong>3.</strong>ver<strong>den</strong>. Fotos: Sonja<br />

Salminen, Laila Storm, Jakob Lock Søgaard m.fl.<br />

Genstande indsamlet i <strong>Indien</strong> 2006 af Sonja Salminen,<br />

Jakob Lock Søgaard og Søren Salminen.<br />

Distribution:<br />

<strong>Oplysningscenter</strong> <strong>om</strong> <strong>den</strong> <strong>3.</strong>ver<strong>den</strong><br />

Klosterport 4C, 4<br />

8000 Århus C - www.o3v.dk.


Indholdsfortegnelse<br />

Lærervejledning ................................................................................................................................................. 4<br />

Introduktion .................................................................................................................................................... 5<br />

Temaer ............................................................................................................................................................... 6<br />

1. Familieliv .................................................................................................................................................... 6<br />

2. Tøj .............................................................................................................................................................. 7<br />

<strong>3.</strong> Skolen ........................................................................................................................................................ 8<br />

4. Fritid ..........................................................................................................................................................10<br />

5. Mad ...........................................................................................................................................................11<br />

Bilag ..................................................................................................................................................................13<br />

Introduktion: fakta <strong>om</strong> <strong>Indien</strong> .........................................................................................................................13<br />

Tekst til fotos af Kushis hverdag ...................................................................................................................14<br />

Sådan tager du en sari på .............................................................................................................................16<br />

Skoleuniformer ..............................................................................................................................................18<br />

Detaljer <strong>om</strong> Kushis skole ..............................................................................................................................19<br />

Tekst til fotos af sportsdag i Kushis skole .....................................................................................................23<br />

Lær at tælle til 9 på hindi ...............................................................................................................................26<br />

Indiske lege ...................................................................................................................................................27<br />

Indisk musik ..................................................................................................................................................31<br />

Madopskrifter ................................................................................................................................................32<br />

Klippeark .......................................................................................................................................................34<br />

Referencer ....................................................................................................................................................44<br />

Historien <strong>om</strong> Ganesh’s meget, meget mærkelige hoved ..............................................................................45<br />

Tematiske kort ...................................................................................................................................................46<br />

Politisk kort over <strong>Indien</strong> .................................................................................................................................46<br />

Kort over stater i <strong>Indien</strong> .................................................................................................................................47<br />

Konturkort over <strong>Indien</strong> ...................................................................................................................................48<br />

Kort over sprog i <strong>Indien</strong> .................................................................................................................................49<br />

Kort over religioner i <strong>Indien</strong> ...........................................................................................................................50<br />

Kort over klimazoner i <strong>Indien</strong> ........................................................................................................................51<br />

Kort over årlig temperatur i <strong>Indien</strong> .................................................................................................................52<br />

Genstandsliste ..................................................................................................................................................53<br />

Støttet af Danidas Oplysningsbevilling.


Lærervejledning<br />

Velk<strong>om</strong>men til <strong>Indien</strong>skufferten: <strong>Dagligliv</strong> i <strong>Indien</strong>.<br />

Flere hundrede millioner indere lever i dag et liv, s<strong>om</strong> på mange måder ligner livet i Nordeuropa. Denne kuffert<br />

skal ses s<strong>om</strong> en modvægt til det billede af <strong>Indien</strong>, s<strong>om</strong> er det fremherskende. Ofte fremstilles <strong>Indien</strong> s<strong>om</strong> et<br />

udviklingsland med massiv fattigd<strong>om</strong>, religiøse særheder i et lidt latterligt skær. Vi afviser ikke, at <strong>Indien</strong> har<br />

mange fattige, eller at religion spiller en væsentlig rolle. Denne kuffert viser et tidssvarende billede af livet for<br />

et barn i det moderne, økon<strong>om</strong>isk fremadstormende og velhavende <strong>Indien</strong>. To af vore andre kufferter -<br />

kastesystemet, religion - fokuserer på det traditionelle samfund, ulighed og fattigd<strong>om</strong>.<br />

Formålet med <strong>den</strong>ne kuffert er at skabe i<strong>den</strong>tifikation og give elever i indskolingen en større forståelse af livet<br />

og hverdagen for et middelklassebarn i det moderne <strong>Indien</strong>.<br />

Kufferten egner sig til brug for såvel tværfaglig undervisning s<strong>om</strong> i et enkelt fag. Målgruppen har været tænkt<br />

s<strong>om</strong> indskolingen; men det kan også anvendes til <strong>3.</strong> og 4.klasser.<br />

Genstan<strong>den</strong>e er blevet indsamlet på en rejse til New Delhi, Jaipur og Lucknow i november og december 2006.<br />

Kufferten er blevet suppleret med andre genstande, bøger og materialer fra andre rejser til <strong>Indien</strong>. Desu<strong>den</strong><br />

har Raj Bhushan fra dalitorganisationen The National Campaign on Dalit Human Rights (NCDHR) og Babu Lal<br />

Sharma fra Gandhi Peace Foundation været så venlige at bringe genstande med til Danmark i 2007.<br />

Pædagogiske mål<br />

Målgruppe<br />

Målgruppen er elever fra indskolingen i folkeskolen (0.-2.klasse).<br />

Mål<br />

Eleverne<br />

∼ Får en vi<strong>den</strong> <strong>om</strong> og forståelse af et fremmedartet land med en an<strong>den</strong> kultur.<br />

∼ Lærer at sammenligne med egne forhold.<br />

∼ Får vækket deres interesse for ver<strong>den</strong> u<strong>den</strong>for Danmark.<br />

Pædagogiske principper<br />

Eleverne skal:<br />

∼ Konfronteres med oplevelser, der kan skabe undren<br />

∼ Have pirret deres nysgerrighed<br />

∼ Bruge alle sanser og flere intelligensformer<br />

Side 4 af 65


Introduktion<br />

Start temaet med at spørge eleverne <strong>om</strong>, hvad de ved <strong>om</strong> <strong>Indien</strong>. Skriv op på tavlen – eller tegn –<br />

efterhån<strong>den</strong>, s<strong>om</strong> der k<strong>om</strong>mer flere svar (se fakta <strong>om</strong> <strong>Indien</strong> i bilag).<br />

Mindmap: skriv <strong>Indien</strong> i en cirkel midt på tavlen. Sæt streger og skriv elevernes associationer ned<br />

efterhån<strong>den</strong>, s<strong>om</strong> de k<strong>om</strong>mer frem. Skriv også videre ud fra de første associationer.<br />

Brug eventuelt nogle af de temakort, s<strong>om</strong> er vedlagt (s<strong>om</strong> print og s<strong>om</strong> pdf). Her finder du følgende kort:<br />

1. Et geografisk kort med stater, byer, veje, grænser, floder og placering i<br />

Sydasien.<br />

2. Stater i <strong>Indien</strong>.<br />

<strong>3.</strong> De store byer.<br />

4. Et konturkort. Lige til at printe ud til hver elev.<br />

5. Religioner i <strong>Indien</strong>.<br />

6. Sprog i <strong>Indien</strong>.<br />

7. Kønsraten (forskelle mellem antal kvinder og mænd).<br />

Giv et konturkort til hver elev og alt efter hvilket niveau de er på, kan de så:<br />

• Tegne <strong>Indien</strong> sådan s<strong>om</strong> de forestiller sig det er.<br />

• Indsætte byer i nærhe<strong>den</strong>.<br />

• Finde de største floder og tegne dem ind.<br />

• Tegne bjerge og ørkener ind.<br />

• Tegne klimazoner ind.<br />

• Indsætte lande i nærhe<strong>den</strong>.<br />

Til sidst kan eleverne finde <strong>Indien</strong> på det gratis program Google Earth (download findes på:<br />

http://earth.google.c<strong>om</strong>/). Google Earth giver dig mulighed for at flyve til et hvilket s<strong>om</strong> helst sted på jor<strong>den</strong> og<br />

se satellitbilleder, kort, terræn og 3D-bygninger. Det er en enestående måde, at skabe interesse for ver<strong>den</strong> og<br />

globale forhold på hos eleverne.<br />

Tag kufferten frem i klassen og fortæl eleverne, at genstan<strong>den</strong>e er blevet hentet til Danmark fra <strong>Indien</strong>, og at I<br />

nu skal undersøge dem nærmere. Gå på opdagelse i kufferten sammen med eleverne. De kan for eksempel<br />

tage en genstand ud af kufferten på skift. Så kan klassen se på genstan<strong>den</strong> sammen, og alle eleverne kan<br />

give et bud på, hvad det er, og hvad det bruges til. Læreren kan dernæst supplere eller korrigere ud fra<br />

genstandslisten.<br />

Lav en udstilling i klasseværelset med genstan<strong>den</strong>e, mens I har emne <strong>om</strong> <strong>Indien</strong>.<br />

Side 5 af 65


Temaer<br />

Hvis læreren vælger at tematisere yderligere, så findes her fem temaer med lidt baggrundsinformation, samt<br />

forslag til aktiviteter.<br />

Der er mange mulige temaer, når man arbejder med <strong>Indien</strong>. Kufferten er dog især tænkt s<strong>om</strong> en indgang til en<br />

almindelig nordindisk piges dagligliv. Pigen Kushi er hverken fattig eller rig. Hun tilhører <strong>den</strong> gruppe, s<strong>om</strong> man<br />

kan kalde <strong>den</strong> laveste del af middelklassen. Familien er veluddannet og tilhører <strong>den</strong> øverste kaste:<br />

brahminerne.<br />

1. Familieliv<br />

2. Tøj<br />

<strong>3.</strong> Skolen<br />

4. Fritid<br />

5. Mad<br />

1. Familieliv<br />

Det bliver mere og mere almindeligt i <strong>Indien</strong> at bo i en kernefamilie med far, mor og børn. Det gamle indiske<br />

ideal <strong>om</strong>, at sønnerne bliver boende sammen med sine forældre også efter giftermål, eksisterer dog stadigt.<br />

S<strong>om</strong> regel er der stort sammenhold i <strong>den</strong> udvidede familie, og hvis man ikke bor sammen, så besøger man så<br />

ofte s<strong>om</strong> muligt hinan<strong>den</strong>.<br />

Kushi, lillesøster Raji og far og mor bor i en lejlighed i en moderne by en times kørsel fra hovedsta<strong>den</strong> New<br />

Delhi. I <strong>den</strong>ne by er der fyldt med moderne skoler, højhuse, butikscentre og masser af andre butikker. Kushis<br />

mor er husmor og Kushis far arbejder i en organisation, s<strong>om</strong> hjælper fattige mennesker. Derhjemme taler<br />

familien hindi; men de bruger også mange engelske ord. Og Kushis far snakker tit kun engelsk til dem.<br />

Kushis bedsteforældre bor inde i New Delhi. De besøger dem næsten hver søndag. Der er fotos af begge<br />

bedsteforældre i mappen.<br />

Kushi og familien er hinduer. I lejlighe<strong>den</strong> har de indrettet et lille<br />

tempel, hvor de kan synge og bede til guderne. Her er der fotos og<br />

statuetter af nogle af deres guder. Der er også forskellige religiøse<br />

symboler og genstande til at anvende, når familien beder. For<br />

eksempel har de en klokke, s<strong>om</strong> de kan ringe med, når de begynder at<br />

bede. Så vækker de gudernes opmærks<strong>om</strong>hed. De har også<br />

bønnebøger og en hindukalender, så de kan se hvilke bønner og<br />

sange, der passer til hvilke hellige dage.<br />

I forbindelse med bønner tænder hinduer røgelsespinde, s<strong>om</strong> bruges til at give god duft til guderne. I kufferten<br />

finder du en pakke røgelse. Hvis du er mere interesseret i religion og ritual i <strong>Indien</strong>, så har O3V en<br />

genstandskuffert <strong>om</strong> det også.<br />

Side 6 af 65


Forslag til undervisningen:<br />

1. Se på fotos i mappen og brug dem til at fortælle historier ud fra. Hver elev kan vælge et foto og lave<br />

en historie og fortælle <strong>den</strong> til resten af klassen.<br />

2. Se power point præsentationen <strong>om</strong> Kushis dagligdag (se tekst til præsentationen i bilagene).<br />

<strong>3.</strong> Snak <strong>om</strong> de forskellige religioner i <strong>Indien</strong> (især hinduisme, islam og kristend<strong>om</strong>).<br />

4. Få besøg af en gæstelærer fra <strong>Indien</strong> i klassen.<br />

5. Tænd en røgelsespind i klassen (vær forsigtig: nogen får hovedpine af røgen og duften).<br />

6. Snak <strong>om</strong> sprog i klassen. Taler I flere sprog derhjemme? Hvor mange sprog kan I tale i klassen?<br />

2. Tøj<br />

Hver morgen skal Kushi have sin skoleuniform på, før hun går i skole. Når hun så k<strong>om</strong>mer hjem fra skole<br />

skifter hun med det samme til sit almindelige tøj. Det er s<strong>om</strong> regel et par cowboybukser og en t-shirt eller en<br />

pæn bluse.<br />

I kufferten er der en sari, s<strong>om</strong> er <strong>den</strong> klædedragt, s<strong>om</strong> de fleste kvinder går med hver dag (se bilag: hvordan<br />

tager du en sari på). Sarien er et stykke langt stof, s<strong>om</strong> vikles kunstfærdigt <strong>om</strong> kroppen. Der hører en kort<br />

bluse og et skørt til. Der er mange forskellige slags sarier. Man kan få dem i silke, b<strong>om</strong>uld, akryl, med eller<br />

u<strong>den</strong> guldkant rundt <strong>om</strong> stoffet. Hvis der er en guldkant på, er det en fin sari, s<strong>om</strong> man kun har på, når man<br />

skal til fest. Mange fæstner sariens folder under navlen med en sikkerhedsnål, og det samme med <strong>den</strong> lange<br />

løse sariende, s<strong>om</strong> skal hænge over skulderen.<br />

Der er også en lungi i kufferten. Det er et stykke stof, s<strong>om</strong> mænd anvender. Det er fastgjort i taljen, og det<br />

hænger ned til anklerne, s<strong>om</strong> en sarong. Hvis det bliver for varmt, folder man <strong>den</strong> nederste kant op og sætter<br />

<strong>den</strong> fast i linningen, så lungien kun går til knæene. Mange bruger det <strong>om</strong> morgenen for at tildække sig in<strong>den</strong><br />

badet, og in<strong>den</strong> de tager tøj på. I Nordindien er det s<strong>om</strong> regel kun meget fattige arbejdsmænd, der bruger det<br />

til daglig påklædning u<strong>den</strong>for huset. Men i Sydindien går nogle mænd altid i lungi, mens andre mest bruger<br />

<strong>den</strong> derhjemme, når de holder fri.<br />

I kufferten er der en strikhue i traditionel indisk design. Den type hue bruges af alle: piger og drenge, ung og<br />

gammel når det er koldt<br />

I <strong>den</strong> vedlagte power point præsentation er der flere billeder af Kushi og hendes<br />

skolekammerater i skoleuniform. I mappen med fotos er der et billede af Kushi i dagligdags tøj.<br />

Der er forskel på, hvad piger og drenge skal have på, og der er forskel på, hvad de skal have<br />

på s<strong>om</strong>mer og vinter. De mindste elevers uniform er lidt forskellig fra <strong>den</strong> de ældste elever<br />

bærer. Drengene skal først gå med lange bukser fra 6.klasse. Ellers går de i shorts.<br />

I bilaget kan du se, hvordan uniformen skal se ud s<strong>om</strong>mer og vinter for eleverne på skolen.<br />

Side 7 af 65


Forslag til undervisningen:<br />

1. Udvælg en elev, s<strong>om</strong> skal prøve at have skoleuniformen på. Det kan være en pige eller en dreng, da<br />

der er både bukser og nederdel til uniformen.<br />

2. Udvælg en elev, der skal prøve at have sarien på. Det er en god hjælp med en rem eller en tyk snor<br />

<strong>om</strong> livet til at sætte sariens folder fast i. Husk eventuelt også et par sikkerhedsnåle.<br />

<strong>3.</strong> Udvælg en elev, s<strong>om</strong> skal prøve at have lungien på.<br />

4. Snak <strong>om</strong> tøjet: Hvordan mon det er, når alle elever har ens uniform på? Har danske børn også ens tøj<br />

på? Hvordan bevæger man sig, når man har sari på?<br />

5. Se på billederne af tøjet (trykte fotos og power point præsentationen). Hvilke forskelle er der på vort<br />

tøj og på det tøj, s<strong>om</strong> man går i i <strong>Indien</strong>?<br />

6. Meget b<strong>om</strong>uldstøj bliver produceret i <strong>Indien</strong>. Undersøg mærkerne i jeres tøj: har I tøj på (eller<br />

derhjemme i skabet), s<strong>om</strong> er produceret i <strong>Indien</strong>? Kender I andre varer, s<strong>om</strong> bliver produceret i<br />

<strong>Indien</strong>?<br />

<strong>3.</strong> Skolen<br />

Både Kushi og hendes lillesøster Raji går i en god privatskole med 1000 elever. Familien betaler 1800 rupees<br />

<strong>om</strong> måne<strong>den</strong> (200 kr.) for at Kushi og Raji kan gå der. Kushis far tjener 30.000 rupees <strong>om</strong> måne<strong>den</strong>, så det er<br />

mange penge, der skal til.<br />

Der findes også skoler, hvor det er gratis at gå. De er s<strong>om</strong> regel ikke lige så gode. En an<strong>den</strong> ting er, at Kushis<br />

far og mor helst vil have, at Raji og Kushi lærer engelsk, og i deres skole lærer de meget engelsk. Efter<br />

5.klasse taler lærerne kun engelsk til eleverne.<br />

Skolen er delt op i 4 ”huse” på samme måde s<strong>om</strong> Harry Potters Hogwarts er. På Kushis skole hedder husene<br />

Ganga (brun), Narmada (blå), Godavari (gul) og Krishna (grøn). Man har <strong>den</strong> opdeling for at sørge for god<br />

holdånd og en sund konkurrence. Der er konkurrencer og aktiviteter imellem og på tværs af husene.<br />

Konkurrencerne kan være kalligrafi, maling, teater, sange, stavning, power point præsentationer osv.<br />

Side 8 af 65


Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag<br />

Engelsk Matematik Engelsk Matematik Engelsk<br />

Orientering Natur og teknik Værdilære Musik Idræt<br />

Hindi Kreativ skrivning Hindi Engelsk Natur og teknik<br />

Matematik Kreativ skrivning Hindi Orientering Bibliotek<br />

Pause<br />

Natur og teknik Hindi Natur og teknik Ugentlig prøve Engelsk<br />

Natur og teknik Matematik Matematik Ugentlig prøve Hindi<br />

Konkurrence Kunst Matematik Hindi Matematik<br />

Konkurrence Kunst Idræt Dans Natur og teknik<br />

Her er Kushis skema. Hun går i 2.klasse. Det betyder, at hun har gået i skole i 4 år. Hun startede i nursery og<br />

derefter i prep, s<strong>om</strong> er de to børnehaveklasser. Kushi har en lang dag i skolen, og der er mange fag. De har<br />

ofte prøver og tests. I kufferten er der syllabus for både 2. og 9.klasse og progres reports for små og store<br />

klasser, hvori der står, hvad eleverne skal lære, og hvordan de bliver bedømt (se også i bilaget <strong>om</strong> skolen).<br />

Mange af fagene ligner dem, vi har i danske skoler. Når Kushi har natur og teknik (miljøstudier), så handler<br />

undervisningen mest <strong>om</strong> natur, miljø og forurening. Faget værdilære (value education/moral studies) kender vi<br />

ikke i Danmark. I værdilære undervises der i universelle og sekulære (ikke-religiøse) værdier. Det nærmeste vi<br />

k<strong>om</strong>mer faget værdilære, er faget kristend<strong>om</strong>skundskab, hvor vi studerer moral, etik og tro. Faget værdilære<br />

skal ses i relation til, at <strong>Indien</strong> er et multikulturelt land med mange religioner, hvor religion og tro spiller en stor<br />

rolle i hverdagen.<br />

Forslag til undervisningen:<br />

1. Se power point præsentationen <strong>om</strong> sportsdag i Kushis skole (se billedtekster i bilagene).<br />

2. Fortæl <strong>om</strong> yoga og lav enkelte øvelser med eleverne.<br />

<strong>3.</strong> Find Kushis skolebøger frem. Lad eventuelt børnene prøve en eller flere af opgaverne.<br />

4. Leg indisk skole. Det betyder: stærkere disciplin; og at elever kun taler, når læreren giver lov, elever<br />

rejser sig op, når de taler, u<strong>den</strong>adslære, lær at tælle til 9 på hindi. Del klassen op i 3-4 huse og lad<br />

dem konkurrere mod hinan<strong>den</strong> (se forslag i bilag <strong>om</strong> skolen). Du kan finde forskellige<br />

undervisningsplakater i kufferten.<br />

5. Tag en diskussion i klassen <strong>om</strong>, forskelle og ligheder mellem Kushis skole og jeres egen skole (antal<br />

elever, fag, sprog, konkurrence imellem skolens ”huse”).<br />

Side 9 af 65


4. Fritid<br />

Et par gange <strong>om</strong> ugen går Kushi og hendes lillesøster til<br />

musikundervisning i nærhe<strong>den</strong> af deres hjem. Den indiske musik<br />

benytter sig af et andet tegnsystem end de noder, s<strong>om</strong> vi er vant til.<br />

I power point præsentationen kan I se billeder fra<br />

musikundervisningen. Her ved si<strong>den</strong> af er der et billede af lærerens<br />

bog med sangene i. Re ga ma pa na sha sa re, står der.<br />

Du kan lytte til øvelser i indisk sang på youtube.c<strong>om</strong>. Her er <strong>den</strong><br />

sang, s<strong>om</strong> Kushi og Raji øver sig på:<br />

http://www.youtube.c<strong>om</strong>/watch?v=YTh2hI6TXR8&feature=related.<br />

Børnene lærer også de indiske rytmer. Se et eksempel på dem her:<br />

http://www.youtube.c<strong>om</strong>/watch?v=TXS6UByE_y8.<br />

Både Kushi og lillesøster Raji elsker at se tv. De har satellit-tv, så de kan vælge mellem mange programmer.<br />

Raji kan bedst lide at se tegnefilm og Disneyprogrammer. Kushi elsker at se film med sang og dans. Hun ser<br />

også mange musikprogrammer med de allernyeste musikvideoer på MTV. Deres mor synes ikke <strong>om</strong>, at de ser<br />

for meget tv. Hun synes, at der bliver for meget larm. Så sender hun dem ned i går<strong>den</strong> at lege. Nede i går<strong>den</strong><br />

er der en græsplæne med et par bænke og et gyngestativ. Alle børnene samles i går<strong>den</strong> hver eftermiddag.<br />

S<strong>om</strong> regel leger de lege, hvor alle kan være med så s<strong>om</strong> fangelege eller kapperdi (se bilag med indiske lege).<br />

De fleste drenge elsker at spille cricket, så det spiller alle børnene også tit. I <strong>Indien</strong> er cricket lige så populært,<br />

s<strong>om</strong> fodbold er i Damark.<br />

Kushi og Raji har en masse legetøj på deres værelse. De har både dukker, dukkehus og masser af farver. De<br />

har også nogle spil, s<strong>om</strong> de engang imellem spiller. I kufferten er der en æske med ludo, slange og stiger,<br />

matador. Især slange og stiger er populært at spille s<strong>om</strong> brætspil i <strong>Indien</strong>.<br />

I bilaget finder du forslag til forskellige lege, s<strong>om</strong> du og klassen kan lege.<br />

Forslag til undervisningen:<br />

1. Leg en indisk leg i eller u<strong>den</strong>for klassen (se bilaget).<br />

2. Spil matador på engelsk. Hvad er forskellene fra <strong>den</strong> danske version?<br />

<strong>3.</strong> Lyt til klassisk indisk musik. Snak <strong>om</strong>, hvordan det lyder, og <strong>om</strong> forskelle og ligheder på vestlig og<br />

indisk musik.<br />

Side 10 af 65


5. Mad<br />

I kufferten finder I et lille miniaturekøkken, s<strong>om</strong> er en kopi af<br />

de almindelige skåle, gryder og redskaber, s<strong>om</strong> anvendes i de<br />

fleste hjem til at lave mad med. Det kan anvendes til at snakke<br />

<strong>om</strong> indisk mad og kogekunst. Køkkenredskaber er ofte lavet af<br />

stål og af træ. K<strong>om</strong>furet er s<strong>om</strong> regel en gasdrevet primus<br />

med to blus. Miniaturekøkkenet indeholder tillige et par<br />

krydderibokse, beholdere, vandkrukke, kasserolle og<br />

røreredskaber. De indiske køkkener er s<strong>om</strong> regel temmelig<br />

små og har to gasblus i stedet for et k<strong>om</strong>fur. Der er sjæl<strong>den</strong>t<br />

en ovn, fordi brødet bliver stegt på en pande (tawa) i stedet.<br />

Kufferten indeholder også krydderier, s<strong>om</strong> er uundværlige i et<br />

indisk køkken. Kanelbark, små og store kardem<strong>om</strong>mekapsler,<br />

bukkehornsfrø, k<strong>om</strong>men og tørret chili. <strong>Indien</strong> har altid været<br />

meget kendt for alle sine dejlige krydderier. Der er også en<br />

pakke med pan i kufferten. Det er betelnød til at spise efter<br />

måltidet. I pakkerne her er betelnød<strong>den</strong> krydret med andre<br />

smagsstoffer. Det er en gammel tradition, at spise betelnød.<br />

Det farver læber og tænder røde, og det virker fordøjende. På<br />

hvert gadehjørne rundt <strong>om</strong>kring i <strong>Indien</strong> sælges små pakker<br />

med frisk betelnød i betelblade tilsat søde smage. Mange<br />

laver det også derhjemme eller byder det til fester.<br />

Der er også en plakat med vore frugter (hamare phal). Det er<br />

en undervisningsplakat med billeder af de mest almindelige<br />

frugter i <strong>Indien</strong>. Der er flere, s<strong>om</strong> er ukendte for de fleste<br />

herhjemme.<br />

Brug plakaten til en snak med eleverne <strong>om</strong> forskelle i<br />

madkultur og råvarer. Hvilke slags frugt kender eleverne?<br />

Side 11 af 65


Forslag til undervisningen:<br />

1. Det er selvfølgelig oplagt at gå i skolekøkkenet og lave indisk mad, når klassen arbejder med <strong>Indien</strong><br />

s<strong>om</strong> tema. I kan lave en krydderkage eller bage chapattier, s<strong>om</strong> er et almindeligt dagligt brød i <strong>Indien</strong><br />

(se opskrifter i bilag under mad).<br />

2. Duft til mange forskellige krydderier og lær dem at kende. Tegn billeder af krydderierne og planterne.<br />

Læs mere <strong>om</strong> krydderierne. Find ud af, hvor krydderierne k<strong>om</strong>mer fra. Hvordan bruger vi de<br />

forskellige krydderier?<br />

<strong>3.</strong> Lav chai sammen med eleverne og drik <strong>den</strong>, mens I hører en indisk historie (se bilag).<br />

Side 12 af 65


Bilag<br />

Introduktion: fakta <strong>om</strong> <strong>Indien</strong><br />

<strong>Indien</strong>s størrelse er <strong>3.</strong>287.263 kvadratkil<strong>om</strong>eter.<br />

Det er cirka 75 gange større end Danmark.<br />

Der bor over 1 milliard mennesker i <strong>Indien</strong>.<br />

I Danmark bor der kun 5,3 millioner.<br />

Hovedsta<strong>den</strong> hedder New Delhi.<br />

Her bor der officielt over 5,7 millioner mennesker og uofficelle tal peger på 11 millioner.<br />

Det er mere, end der bor i Danmark.<br />

<strong>Indien</strong> hedder Bharat på de fleste indiske sprog.<br />

Der tales over 100 forskellige sprog i <strong>Indien</strong>.<br />

25 % af befolkningen i <strong>Indien</strong> lever under fattigd<strong>om</strong>sgrænsen.<br />

33 % har adgang til toiletter.<br />

61 % kan læse og skrive.<br />

65 % bor i landsbyer u<strong>den</strong>for storbyerne.<br />

20 % har en livsstil s<strong>om</strong> i Europa med biler, tv, mobiltelefoner, forbrug (det moderne liv).<br />

Møntenhe<strong>den</strong> i <strong>Indien</strong> kaldes rupee.<br />

For 1 dansk krone kan man få 8,50 rupees.<br />

Det indiske flag har tre striber i farverne: safran, hvid og grøn. Det<br />

blå hjul i midten af flaget kaldes Ashoks dharma chakra (hjul). Det<br />

har 24 eger, s<strong>om</strong> hver symboliserer en time i døgnet og retfærdighed<br />

alle 24 timer.<br />

Side 13 af 65


Tekst til fotos af Kushis hverdag<br />

1. Forside<br />

2. Her ser du Kushi.<br />

<strong>3.</strong> Og her er Kushis lillesøster Raji. Hun står på altanen, og du kan tydeligt se, at de bor på 4.sal i en høj moderne<br />

boligblok.<br />

4. Kushis værelse, s<strong>om</strong> hun deler med lillesøster Raji. Raji går i børnehaveklasse og Kushi går i 2.klasse. De står<br />

op kl.7 hver morgen. Meget modstræbende og meget søvnige. Kushis yndlingslegetøj er det nye dukkehus,<br />

s<strong>om</strong> hun fik i gave, da hun fyldte 8 år.<br />

5. I køkkenet er mor i gang med at lave morgenmad og madpakker til dem. Far hjælper dem med at blive vasket<br />

og få tøj på.<br />

6. Mor bruger en masse forskellige krydderier i ma<strong>den</strong>. Det orange er gurkemeje og det røde er chili. Hun bruger<br />

også kardem<strong>om</strong>me, koriander, salt og k<strong>om</strong>mensfrø.<br />

7. Raji og Kushi får både brød og grøntsager med i madpakken, så mor skal lave meget mad.<br />

8. Her sidder far på sengen i soveværelset. Han er klar til at tage på arbejde.<br />

9. Det er et meget lille køkken, så derfor står deres køleskab i stuen.<br />

10. Nogle gange når det er koldt, får de Horlicks eller Bourn Vita i varm mælk <strong>om</strong> morgenen. Det er sødt og dejligt<br />

varmt.<br />

11. In<strong>den</strong> de skal i skole beder de i en bøn og synger en lille sang. Kushi kan godt lide at synge, og hun kan godt<br />

lide deres lille tempel i reolen. Der er fyldt med billeder og flotte figurer. De har en klokke, de kan ringe med, når<br />

de skal påkalde gudernes opmærksh<strong>om</strong>hed. De har også farvet pulver til at putte på deres billeder og statuer.<br />

12. De kører til skole med en cykelrickshaw, s<strong>om</strong> k<strong>om</strong>mer til deres hus hver morgen.<br />

1<strong>3.</strong> Hov! En mor k<strong>om</strong>mer løbende og råber, at hendes søn k<strong>om</strong>mer lige <strong>om</strong> lidt. Skoletaskerne bliver hængt<br />

u<strong>den</strong>på rickshawen. Der er ikke plads inde i vognen. Du kan se, at Kushi er ved at kravle ind.<br />

14. Børn s<strong>om</strong> bor længere væk kører til skole i skolens egen bus. Her kan du se hovedindgangen til skolen<br />

15. Der står tit nogle drenge u<strong>den</strong>for indgangen og venter på deres kammerater.<br />

16. Her er skolens kantine. Der kan de købe chips og mangojuice og mad. Kushis mor siger, at de skal spise deres<br />

madpakker i stedet for at købe noget.<br />

17. Her sidder Kushi i sin klasse. Hun sidder ved si<strong>den</strong> af Mina, s<strong>om</strong> er hendes bedste veninde.<br />

18. Mina og Kushi sidder på allerførste række.<br />

19. Læreren hedder fru Sharma og er lidt skrap,<br />

20. så Kushi snakker aldrig i hendes timer.<br />

21. Fru Sharma spørger Mina <strong>om</strong> hun har lavet sine lektier. Ja, siger Mina. Hun har altid husket at få lavet alle sine<br />

lektier.<br />

22. Mina er næsten altid <strong>den</strong>, s<strong>om</strong> først rækker sin hånd op, når læreren spørger <strong>om</strong> noget.<br />

2<strong>3.</strong> I dag snakker de <strong>om</strong> årstider. De har lært at årstiderne hedder forår, regnsæsonen, vinter og s<strong>om</strong>mer.<br />

24. Når læreren spørger <strong>om</strong> noget, skal man rejse sig op, hvis man skal svare. Man skal også rejse sig op, når<br />

læreren k<strong>om</strong>mer ind i klassen.<br />

25. Kushi synes, at det altid er spæn<strong>den</strong>de at høre Fru Sharma fortælle; men i dag kan hun næsten ikke<br />

koncentrere sig. Hun skal nemlig lave noget sjovt efter skole.<br />

26. Mina kan heller ikke koncentrere sig. Hun k<strong>om</strong> for sent i seng i går og er lidt træt. Hun var til bryllupsfest<br />

sammen med sin far og mor og søskende indtil sent i aftes.<br />

27. Pludselig vågner både Mina og Kushi op. Fru Sharma minder dem <strong>om</strong>, at det er på lørdag, at hele skolen<br />

holder sportsfest.<br />

28. Hun spørger klassen <strong>om</strong> de alle er parate til at optræde til sportsfesten.<br />

29. Kushi bliver lidt bekymret, fordi hun ikke er sikker på, at hendes kostume kan nå at blive helt færdigt.<br />

30. Flere af de andre børn tænker også, at de skal skynde sig for at få alt færdigt til på lørdag.<br />

Side 14 af 65


31. De uartige drenge s<strong>om</strong> sidder ovre ved vinduet (tættes på læreren), siger, at de slet ikke k<strong>om</strong>mer på lørdag.<br />

32. Her er fru Vinod. Hun er viceskoleinspektør og hun er rigtig sød.<br />

3<strong>3.</strong> Nogle elever fra Rajis klasse er k<strong>om</strong>met ind med et par karameller til hende. En pige har fødselsdag, så hun<br />

har fået lov at dele slik ud.<br />

34. På opslagstavlen bag fru Vinod er der fyldt med flotte tegninger og papirklip, s<strong>om</strong> eleverne har lavet til hende.<br />

35. Jeg har lige forstørret nogle af de flotte ting, s<strong>om</strong> eleverne har lavet.<br />

36. Her er skoleinspektøren. Han har et stort flot kontor. Kushi er lidt bange for ham. På hans opslagstavle er der et<br />

skilt, hvor der står: uddannelse er evnen til at lytte til næsten alting u<strong>den</strong> at tabe tålmodighe<strong>den</strong> eller troen på<br />

dig selv.<br />

37. Der er også et andet skilt, hvor der står: Pas på dine tanker, for de bliver til ord. Pas på dine ord, for de bliver til<br />

handlinger. Pas på dine handlinger, for de bliver til vaner. Pas på dine vaner, for de bliver til din karakter. Pas<br />

på din karakter, for det bliver til din skæbne/dit liv.<br />

38. Endelig fik Kushis klasse fri, og de løber ned af trappen. Ne<strong>den</strong>for trappen står en duks fra 7.klasse. Han siger,<br />

at de skal gå stille ned af trappen.<br />

39. Pedellen er allerede gået i gang med at gøre gangen ren.<br />

40. Kushi ser efter sin mor, men hun er ikke k<strong>om</strong>met endnu.<br />

41. Heller ikke der!<br />

42. Bøh! Siger Arjun fra hendes klasse. Hvad venter du på?<br />

4<strong>3.</strong> Kushi svarer ikke; men går i stedet ind imellem søjlerne i aulaen.<br />

44. Her står en an<strong>den</strong> duks og passer på, at alle elever går stille og roligt ned af trappen.<br />

45. En af hans kammerater k<strong>om</strong>mer løbende; men det sladrer han ikke <strong>om</strong>.<br />

46. Ude i forhallen sidder der et par mødre og venter på deres børn. De sidder foran billedet og statuen med<br />

elefantgu<strong>den</strong> Ganesh.<br />

47. Kushi går u<strong>den</strong>for og venter. På sportspladsen har de store klasser idræt.<br />

48. Pigerne og drengene spiller fodbold mod hinan<strong>den</strong>.<br />

49. En af pigerne har fået et spark over sin ankel. Idrætslæreren mener, at det ikke er særlig alvorligt.<br />

50. Så pigen spiller bare videre u<strong>den</strong> sko.<br />

51. En an<strong>den</strong> pige får fat på bol<strong>den</strong> og skyder <strong>den</strong> kraftigt hen mod Kushi.<br />

52. Så k<strong>om</strong>mer et par drenge løbende og får fat på bol<strong>den</strong>, før <strong>den</strong> når hen til Kushi. Hun hører sin mor råbe.<br />

5<strong>3.</strong> Og endelig k<strong>om</strong> mor og henter hende. De skal lige hjem og skifte tøj. Raji og Kushi må ikke lege i<br />

skoleuniformen. Den må kun bruges, til at gå i skole med.<br />

54. De skal jo hen til musiklæreren. Hver onsdag eftermiddag går Raji og Kushi til sang hos fru Methi. Hun bor i en<br />

kæmpestor lejlighed meget tæt på, hvor Raji og Kushi bor.<br />

55. Raji elsker at synge.<br />

56. Fru Methi spiller på et lille bordorgel (harmonium). Det har en blæsebælg, s<strong>om</strong> hun betjener med <strong>den</strong> ene hånd,<br />

mens hun spiller melodien med <strong>den</strong> an<strong>den</strong> hånd.<br />

57. Nu er de andre piger også k<strong>om</strong>met, og Kushi og de andre synger højt efter fru Methis anvisninger.<br />

58. Efter musiktimen går Kushi og Raji tit ned i går<strong>den</strong> og leger med de andre børn.<br />

59. En gang <strong>om</strong> ugen besøger de Kushis bedsteforældre. Her er bedstefar.<br />

60. Og her er bedstemor. Hun er ved at lappe fars jeans. Bedstemor er nemlig meget dygtig til at sy.<br />

61. Ude i bedstemors køkken er tjenestepigen lige blevet færdig med at vaske op. Bedstemor får hjælp af hende en<br />

time hver dag.<br />

62. Tjenestepigen hedder Sita og har også nogle døtre, s<strong>om</strong> Kushi og Raji nogle gange leger med.<br />

6<strong>3.</strong> Afslutningstekst.<br />

Side 15 af 65


Sådan tager du en sari på<br />

Den almindelige måde:<br />

Der er flere måder, man kan sætte en sari på. Her er to af de mest almindelige former. Sarien<strong>den</strong> kan hænge<br />

ned bag <strong>den</strong> ene skulder – eller hænge foran.<br />

Side 16 af 65


Med sarien<strong>den</strong> foran<br />

Illustration: Lotte Myrthue<br />

Side 17 af 65


Skoleuniformer<br />

Her står der hvordan man skal gå klædt i Kushis skole.<br />

S<strong>om</strong>mer:<br />

Børnehaveklasser:<br />

Hvid skjorte med korte ærmer<br />

Rødternede shorts/spencer<br />

Sorte sko (pigers med spænde, drenges med snører)<br />

Røde strømper<br />

1.-9.klasse:<br />

Hvid skjorte med korte ærmer<br />

Grå lægget nederdel/shorts (1.-5.klasse) og bukser (fra 6.klasse og opad)<br />

Sorte sko (pigers med spænde, drenges med snører)<br />

Grå strømper<br />

Bælte med skolens monogram<br />

Vinter:<br />

Børnehaveklasser:<br />

Hvid skjorte med lange ærmer<br />

Rødternede bukser<br />

Rødbrune pullovere u<strong>den</strong> ærmer<br />

Rødbrune jakker<br />

Røde uldne sokker<br />

1.-9.klasse:<br />

Hvid skjorte med lange ærmer<br />

Grå uldnederdel/uldbukser (piger må bestemme <strong>om</strong> de vil have nederdel eller bukser på)<br />

Grå lange uldstrømper for piger<br />

Skoleslips<br />

Rødbrune blazere med skolens monogram<br />

Rødbrune pullovere u<strong>den</strong> ærmer<br />

Side 18 af 65


Detaljer <strong>om</strong> Kushis skole<br />

Klubber<br />

Klubber på skolen – s<strong>om</strong> man kan deltage i efter skoletid.<br />

1. og 2. klasse: <strong>3.</strong> – 5. klasse:<br />

Håndarbejde<br />

Kreativ kunst<br />

Origami<br />

Ler<br />

C<strong>om</strong>puter<br />

Musik<br />

Skating<br />

Taekwondo<br />

Quiz<br />

Læse<br />

Digtoplæsning<br />

Økologi<br />

Aerobics<br />

Gymnastik<br />

Taler<br />

C<strong>om</strong>puter<br />

Gymnastik<br />

Aerobics/yoga<br />

Hindi drama<br />

Økologi<br />

Taler (engelsk)<br />

Dans<br />

Taekwondo<br />

Læse<br />

Quiz<br />

Origami<br />

Ler<br />

Konkurrencer<br />

Konkurrencer for børnehaveklasserne: Konkurrencer for 1.-5.klasserne:<br />

Hindi grupperecitation<br />

Husmøder<br />

Farvelægning<br />

Håndskrift<br />

Fingermaling<br />

Bogmærkeproduktion<br />

Udklædning<br />

Vis og fortæl<br />

Dans<br />

Stavekonkurrence<br />

Bedsteforældredag<br />

Tegnefilmsproduktion<br />

Papirrivning<br />

Engelsk recitation<br />

Frihåndstegning<br />

C<strong>om</strong>puterkonkurrence<br />

Engelsk grupperecitation<br />

Origami<br />

Sportsdag<br />

Vi<strong>den</strong>skabsquiz<br />

Historiefortælling<br />

Sportsdag<br />

Dækkeservietproduktion<br />

Kortproduktion<br />

Gruppedans<br />

Maskeproduktion<br />

Musik<br />

Patriotiske sange<br />

Affald<br />

Side 19 af 65


Tegning<br />

Ferieplan for Seth Anandram Jaipuria School 2006-2007<br />

Første skoledag <strong>3.</strong>juli<br />

Rakhsa bandhan - rakhi: søster binder en tråd til bror, s<strong>om</strong> giver hende en gave,<br />

der s<strong>om</strong> regel er penge, og lover at beskytte hende<br />

9.august<br />

Uafhængighedsdag 15.august<br />

Janamasthami - Krishnas fødselsdag 16.august<br />

Lærernes dag 5.september<br />

Hindi diwas - sproget hindi fejres <strong>den</strong>ne dag 14.september<br />

Dussehra/gaya jayanti - Rams sejr over Ravan fejres i 10 dage 2.oktober<br />

Diwali ferie - Lysets fest, en slags hinduistisk nytår 21. – 24.oktober<br />

Id-ul-fitr - slutningen på ramadanen 25.oktober<br />

Guru Nanaks fødselsdag 5.november<br />

Jul 25.december<br />

Vinterferie 28.december –<br />

7.januar<br />

Republikkens dag 26.januar<br />

Moharram 30.januar<br />

Maha Shiv Ratri -Shivas nat, Shivas og Pavitris bryllupsdag 16.februar<br />

Udstilling 17.februar<br />

Holi - bål og man kaster med farvet vand <strong>3.</strong>-4.marts<br />

Karakterer<br />

Mellemgruppen og de ældste får karakterer, sådan s<strong>om</strong> disse:<br />

Danske karakterer Karakterer i <strong>Indien</strong> Procent Betydning<br />

12 A+ 90-100 Fremragende<br />

10 A 80-89 Fortrinligt<br />

7 B+ 70-79 Godt<br />

4 B 60-69 Jævnt<br />

2 C 45-59 Tilstrækkeligt<br />

0 D 40-44 Behøver opmuntring<br />

-3 E Under 40 Utilfredsstillende<br />

(se progres reports for små og store klasser i kufferten).<br />

Her kan du se hvilke fag eleverne har:<br />

Boglige fag:<br />

Engelsk<br />

Hindi<br />

Sanskrit/Fransk<br />

Side 20 af 65


Matematik<br />

Naturvi<strong>den</strong>skab<br />

Sociale studier<br />

C<strong>om</strong>puter<br />

Miljøstudier<br />

Generel vi<strong>den</strong><br />

Aktiviteter:<br />

Arbejdserfaring<br />

Kunst og håndværk<br />

Musik og dans<br />

Fysisk træning<br />

Derudover bliver eleverne også vurderet på personlige og sociale kvaliteter:<br />

Fremmøde<br />

Punktlighed<br />

Disciplin<br />

Ansvar<br />

Initiativ<br />

Etikette<br />

Deltagelse i klassen<br />

Renlighed<br />

Og på deres holdninger og værdier:<br />

Til lærere<br />

Til klassekammerater<br />

Til skolens program<br />

Til studierne<br />

De mindste bliver vurderet på en lidt an<strong>den</strong> måde:<br />

Elsk mig s<strong>om</strong> jeg er<br />

Min personlighed<br />

Ren og or<strong>den</strong>tlig<br />

Adlyder<br />

Koncentrationsevne<br />

Selvtillid<br />

Min socio-emotionelle udvikling:<br />

Deltagelse i u<strong>den</strong>dørsaktiviteter<br />

Deltagelse i klasseaktiviteter<br />

Interaktion med lærere<br />

Interaktion med kammerater<br />

Side 21 af 65


Opførsel<br />

Grovmotorik<br />

Gang<br />

Hop<br />

Aerobics<br />

Finmotorik<br />

Klippe og rive papir<br />

Evne til at bruge farver og blyant<br />

Ler og modellervoks<br />

Frihåndstegning<br />

Min sjove tid<br />

Kunst og håndværk<br />

Musik og dans<br />

C<strong>om</strong>putere<br />

Leg<br />

Kreativitet<br />

Kognitiv og sproglig udvikling<br />

Engelsk (læsning, samtale, rim, transkribering, genkendelse, fonetik)<br />

Tal (tælle, genkendelse af tal, genkendelse af figurer)<br />

Hindi (læse, rim, samtale, transskribtion, genkendelse)<br />

E.V.S. (Environmental Values and Science)<br />

Miljøbevidsthed<br />

Aktivitet<br />

Personlighedstræk<br />

Passer på sine ting<br />

Personlig renlighed<br />

Toiletvaner<br />

Or<strong>den</strong><br />

Bærer sko og binder snørebånd<br />

Side 22 af 65


Tekst til fotos af sportsdag i Kushis skole<br />

Her er teksten til fotos af sportsdagen i power point præsentationen:<br />

1. Forside<br />

2. I VIP <strong>om</strong>rådet (Very Important Person) står der en række tutorer parat til at hjælpe gæsterne på plads i de flotte<br />

hvide sofaer. Aller bagest har et par bl<strong>om</strong>sterpiger gemt sig. De skal uddele bl<strong>om</strong>ster til de vigtigste gæster, når<br />

de ank<strong>om</strong>mer.<br />

<strong>3.</strong> Her kan man se skolens hovedindgang under det blå halvtag. Tutorerne er de ældste elever, s<strong>om</strong> skal hjælpe<br />

de fine gæster.<br />

4. Ude i det ene hjørne står en række elever med skolens flotte faner. En lille dreng har stillet sig hen til dem. Han<br />

skal vist tisse.<br />

5. Fotografen Jakob gik op på skolens øverste etage for at tage et foto af sportspladsen, s<strong>om</strong> <strong>den</strong> ser ud<br />

deroppefra. Nu er der k<strong>om</strong>met mange forældre for at se på deres børn.<br />

6. I midten af sportspladsen står talerstolen. Den skal bruges, når sportsdagen skal begynde rigtigt.<br />

7. Alle venter på gæsterne. Nogle af eleverne har svært ved at sidde stille så længe. En af de ældste elever<br />

skælder lidt ud.<br />

8. Her står skoledirektøren og venter på æresgæsten.<br />

9. Æresgæsten skal sidde i <strong>den</strong> forreste sofa. Lige ud for skolens hovedindgang. Her kan han se det hele rigtig<br />

godt.<br />

10. Og så k<strong>om</strong> han endelig. Det er en minister, s<strong>om</strong> hedder hr. Chandra. Både skoleinspektøren og<br />

viceinspektøren følger ham over på plads i sofaen.<br />

11. Hr. Chandra har sin egen bodyguard med. Han har et våben med, og han ser stærk ud.<br />

12. En lille pige k<strong>om</strong>mer hen til hr. Chandra med bl<strong>om</strong>ster. Hun er vist lidt genert over det.<br />

1<strong>3.</strong> Så holder skoleinspektøren en velk<strong>om</strong>sttale til alle gæsterne.<br />

14. Fordi hr. Chandra er æresgæst, får han lov til at tænde ild i faklen. Det er lidt liges<strong>om</strong> de olympiske lege, hvor<br />

man også tænder ild i en fakkel, mens man dyrker sport.<br />

15. Skolens kor synger en velk<strong>om</strong>stsang. Den hedder ”Swagatam”. Det betyder velk<strong>om</strong>men på hindi.<br />

16. Alle elever på skolen skal bære uniform hver dag. Er de ikke fine?<br />

17. Nogle drenge spiller musikken til velk<strong>om</strong>stsangen. Den ene dreng spiller på et harmonium, s<strong>om</strong> er et slags<br />

orgel, der spilles med <strong>den</strong> ene hånd. Den an<strong>den</strong> vipper med bagsi<strong>den</strong> for at få luft til tangenterne. Der er en<br />

dreng, s<strong>om</strong> har en slags tophue på hovedet. Han tilhører <strong>den</strong> religion, s<strong>om</strong> hedder sikhisme. Han klipper ikke<br />

sit hår. I starten når det ikke er så langt, har han en lille turban på. Senere får han en rigtig turban.<br />

18. Så er det børnehaveklassens tur allerførst. De viser et danseshow, s<strong>om</strong> hedder: ”Vær i form”. Det er en slags<br />

gymnastik, og masser af hop. De har det sjovt.<br />

19. I <strong>Indien</strong> starter man i børnehaveklasse, når man er 4 år. I <strong>den</strong>ne skole lærer de rim og remser u<strong>den</strong>ad. De<br />

farver og maler lige s<strong>om</strong> i danske skoler. Og så har de konkurrencer i dans og i udklædning.<br />

20. Drengene er klædt ud s<strong>om</strong> stærke mænd – og har håndvægte med ud på pladsen.<br />

21. Der bliver vist mange forskellige ting på sportsdagen. Heldigvis er der en dame, s<strong>om</strong> fortæller, hvad vi skal se.<br />

22. Nu k<strong>om</strong>mer de næstmindste elever ind på pladsen. De er klædt s<strong>om</strong> de folk, der bor i staten Rajasthan. Mange<br />

stærke farver, sølv og turbaner. Drengene har smykker på og tambouriner i hænderne. Pigerne har slør og<br />

bærer en lille krukke med vand på hovedet.<br />

2<strong>3.</strong> Børnene synes det er sjovt, at være klædt ud. De danser rundt på pladsen. De har trænet i mange dage, for det<br />

var en lidt svær dans.<br />

24. En gruppe drenge k<strong>om</strong>mer ind. De skal forestille at være okser, s<strong>om</strong> er spændt for en vogn. Bag dem er der en<br />

dreng, s<strong>om</strong> skal forestille at være <strong>den</strong> mand, s<strong>om</strong> driver oksekærren.<br />

25. Nogle af drengene er lige ved at tabe deres flotte horn.<br />

Side 23 af 65


26. ”Farverigt marked” hedder <strong>den</strong>ne gruppe elevers dans. De efterligner en stat i <strong>Indien</strong>, hvor folk godt kan lide at<br />

klæde sig i mange farver.<br />

27. Nogle drenge er klædt ud s<strong>om</strong> slangetæmmere. De har malet flotte sorte skæg, og de har nogle sjove fløjter<br />

med til at trutte i.<br />

28. (ingen tekst)<br />

29. Heldigvis havde de ingen ægte slanger med sig!<br />

30. Pigerne har flotte dragter på, s<strong>om</strong> er lavet af rigtigt gammeldags trykt stof. Guldkanterne er nok ikke ægte guld.<br />

31. En af de indiske stater er en ørkenstat, her bar mæn<strong>den</strong>e store overskæg og tunge ørenringe. Denne dreng<br />

forestiller en mand fra ørkenstaten.<br />

32. I de gamle indiske historier er der fyldt med krige, soldater og store slag. Så derfor kæmper drengene med<br />

sværd og skjold.<br />

3<strong>3.</strong> Så er der racerløb mellem børnehaveklasserne. De har klædt sig ud s<strong>om</strong> Spiderman.<br />

34. De skal skynde sig at stikke hul i en ballon formet s<strong>om</strong> et rødt hjerte.<br />

35. Den næste konkurrence handler <strong>om</strong> at få en bordtennisbold op af en skål med vand – med mun<strong>den</strong>!<br />

36. Det er svært – især når man er klædt ud s<strong>om</strong> en sort fugl.<br />

37. Så er det tid for yoga-klassen at vise, hvad de kan.<br />

38. FORYNGELSE kalder de deres show.<br />

39. Drengen har samlet sine hænder for at ære solen.<br />

40. Der er en stor dygtig pige, s<strong>om</strong> leder holdet.<br />

41. Kan du sidde i <strong>den</strong>ne stilling?<br />

42. Den store pige står i <strong>den</strong> klassiske yogastilling, s<strong>om</strong> hedder træstillingen.<br />

4<strong>3.</strong> Lotusstillingen kræver meget smidighed.<br />

44. Hilsen til solen.<br />

45. Første klasse k<strong>om</strong>mer ind på arenaen for at vise deres show <strong>om</strong> flo<strong>den</strong> Ulhas.<br />

46. Videofotografen filmer forestillingen.<br />

47. En an<strong>den</strong> af børnehaveklasserne k<strong>om</strong>mer ind for at vise dans.<br />

48. Flot i hvidt tøj med farvestrålende parasol.<br />

49. (ingen tekst)<br />

50. Mon ikke det hvide tøj bliver farvet af græsset?<br />

51. Jo, de hvide strømper bliver plettet af farvekridtet på græsset.<br />

52. (ingen tekst)<br />

5<strong>3.</strong> En ældre elev hjælper de små.<br />

54. Så k<strong>om</strong>mer en børnehaveklasse ind klædt s<strong>om</strong> kaniner.<br />

55. I <strong>den</strong> an<strong>den</strong> ende af arenaen er der et sækkeløb i gang.<br />

56. I flyvende stil.<br />

57. Han gik i stå.<br />

58. Pigen er klædt s<strong>om</strong> en s<strong>om</strong>merfugl.<br />

59. 4. og 5.klassen konkurrerer sammen.<br />

60. De er inspireret af karate og kon fu.<br />

61. Og ind k<strong>om</strong>mer en kinesisk drage.<br />

62. En pige klædt s<strong>om</strong> bl<strong>om</strong>st.<br />

6<strong>3.</strong> Og en til.<br />

64. Hele ti<strong>den</strong> fortæller læreren over højttaleren, hvad der sker i arenaen – og hvem der vinder.<br />

65. Store drenge står parat til at hjælpe de mindre.<br />

66. Nu begynder fremstillingen af <strong>Indien</strong>s historie. Her ses ”moder <strong>Indien</strong>” i lænker <strong>om</strong>givet af britiske soldater.<br />

67. På hver side af ”moder <strong>Indien</strong>” er der elever s<strong>om</strong> forestiller demonstranter med plakater, hvor der står ”<strong>Indien</strong><br />

leve”. Det valgsprog, s<strong>om</strong> Gandhi bl.a. anvendte.<br />

68. Her ses ”moder <strong>Indien</strong>” i lænker <strong>om</strong>givet af britiske soldater.<br />

69. (ingen tekst)<br />

Side 24 af 65


70. ”Moder <strong>Indien</strong>” bøjer sig for overmagten.<br />

71. En britisk soldat pisker demonstranter, s<strong>om</strong> kræver deres land tilbage.<br />

72. (ingen tekst)<br />

7<strong>3.</strong> Gudin<strong>den</strong> Durga k<strong>om</strong>mer løbende for at hjælpe.<br />

74. De britiske soldater har taget en bonde til fange.<br />

75. Det indiske nationale parti hånd i hånd med soldaterne.<br />

76. Et par ekstremister i baggrun<strong>den</strong>.<br />

77. Gandhi k<strong>om</strong>mer ind. S<strong>om</strong> altid med en stok i hån<strong>den</strong>.<br />

78. Her er både moderate og ekstremister.<br />

79. Kampen for selvstændighed.<br />

80. Drengen forestiller lederen af <strong>Indien</strong>s selvstændige hær Bose.<br />

81. Døde demonstranter fjernes.<br />

82. Drengen er iført en dhoti, s<strong>om</strong> er en traditionel klædedragt. Et langt stykke stof, s<strong>om</strong> formes s<strong>om</strong> et par meget<br />

vide bukser.<br />

8<strong>3.</strong> Gandhi og Nehru.<br />

84. Moder <strong>Indien</strong> ser glad ud efter selvstændighe<strong>den</strong>.<br />

85. Hun bærer flotte spejlbroderier <strong>om</strong>kring livet.<br />

86. Og hun har en flot perlekrans <strong>om</strong> halsen.<br />

87. En række piger danser klædt i flagets farver.<br />

88. Det glade optog fejrer selvstændighe<strong>den</strong>.<br />

89. Her ses hjulet fra det indiske flag.<br />

90. (ingen tekst)<br />

91. (ingen tekst)<br />

92. Hænderne er samlet i <strong>den</strong> traditionelle hilsen (Namaste=goddag).<br />

9<strong>3.</strong> En klassisk dansepositur i <strong>Indien</strong>.<br />

94. Drengene er klædt i mørkeblåt.<br />

95. (ingen tekst)<br />

96. (ingen tekst)<br />

97. (ingen tekst)<br />

98. (ingen tekst)<br />

99. Pigerne har en plet i pan<strong>den</strong> til pynt. Den kaldes bindi.<br />

100. (ingen tekst)<br />

101. (ingen tekst)<br />

102. Drengene blev fyldt med græs fra plænen.<br />

10<strong>3.</strong> (ingen tekst)<br />

104. Her ses det indiske flag tydeligt.<br />

105. (ingen tekst)<br />

106. (ingen tekst)<br />

107. (ingen tekst)<br />

108. Så bliver der uddelt præmier til vinderne og fotograferne flokkes <strong>om</strong>kring sejrsskammelen.<br />

109. (ingen tekst)<br />

110. De mest fornemme af gæsterne fik en buket bl<strong>om</strong>ster og et flot indpakket program.<br />

111. Her ses nogle af de mange gæster.<br />

112. Det kan være svært at videofilme, når der er mange mennesker.<br />

11<strong>3.</strong> De små søskende fra publikum leger på podiet.<br />

114. Afslutningstekst.<br />

Side 25 af 65


Lær at tælle til 9 på hindi<br />

Side 26 af 65


Indiske lege<br />

Elefantvelsignelse<br />

Antal deltagere: 6 til 30<br />

Varighed: 10 - 30 min.<br />

Materialer: En mønt<br />

I skal være mindst 6 børn. I skal bruge en mønt, eller noget der forestiller en mønt. 1 barn bliver valgt til at<br />

være elefant. Han laver en snabel med sine arme. Et andet barn bliver valgt til "dyrepasser". Hans opgave er<br />

at sige STOP. Dyrepasseren står i rundkredsen med de andre.<br />

Alle undtagen elefanten stiller sig skulder ved skulder i en rundkreds <strong>om</strong>kring elefanten. Det er vigtigt at<br />

rundkredsen er HELT tæt. Alle i rundkredsen har armene <strong>om</strong>me på ryggen. Når alle er klar begynder legen.<br />

Nu går det ud på at sende mønten rundt i kredsen, bag <strong>om</strong> ryggen, u<strong>den</strong> at elefanten kan se <strong>den</strong>.<br />

Når der bliver sagt STOP af dyrepasseren skal mønten stoppe, og <strong>den</strong> der har <strong>den</strong>, gemmer <strong>den</strong> i sin hånd.<br />

Alle knytter hænderne og holder dem på ryggen, så man ikke kan se forskel.<br />

Elefanten skal nu velsigne <strong>den</strong>, s<strong>om</strong> <strong>den</strong> tror, har mønten i sin hånd. Hvis <strong>den</strong> velsigner <strong>den</strong> rigtige, bytter de<br />

plads. Hvis ikke det var rigtigt, bytter dyrepasseren og elefanten rolle.<br />

Nu fortsætter legen, mønten sendes videre af <strong>den</strong> s<strong>om</strong> havde <strong>den</strong>.<br />

NB: Legen kan gøres sværere, ved at nogle i cirklen lader s<strong>om</strong> <strong>om</strong>, de sender en mønt videre.<br />

Haleleg<br />

Antal deltagere: 5 til 30<br />

Varighed: 30 min.<br />

Materialer: Snor/garn til haler, saks<br />

Alle skal have en hale, man kan bruge et stykke snor eller et stykke stof. Det skal være ca. 50 cm lang.<br />

Alle putter <strong>den</strong> ene ende af snoren eller stoffet ned i bukserne, så det ligner en hale.<br />

Haleleg er en fangeleg, Det gælder <strong>om</strong> at snuppe så mange haler fra de andre s<strong>om</strong> muligt. Alle kan snuppe<br />

haler. Når man har taget en hale skal <strong>den</strong> også puttes ned i bukserne, mens man gør dette har man helle. Når<br />

ens (sidste) hale er blevet taget går man ud af legen. Legen ender når der er én der har alle halerne, eller når<br />

der er to børn tilbage – <strong>den</strong> der har flest haler har vundet.<br />

Side 27 af 65


Kapperdi<br />

Antal deltagere: Minimum 6<br />

Varighed: 30 min.<br />

Banen ligner en beachvolleybane, med to banehalvdele og u<strong>den</strong> net.<br />

De to hold er ved start placeret bag hver sin baglinje.<br />

En deltager (fanger) fra det ene hold går frem til midterlinjen - trækker vejret dybt og begiver sig over på<br />

modstanderens banehalvdel, mens der siges "kapperdi" hele ti<strong>den</strong>. Fangeren skal prøve at røre en af<br />

modstanderne fra det andet hold.<br />

Succes hvis:<br />

• Rører en modstander og når tilbage til midterlinjen<br />

Fiasko hvis:<br />

• Personen k<strong>om</strong>mer til at trække vejret<br />

• Personen bliver slæbt bag modstanderens baglinje.<br />

Modstanderholdet må gerne bevæge sig foran baglinjen og prøve at fange fangeren der siger Koperdi.og<br />

slæbe ham over baglinjen eller ved at få ham til at trække vejret.<br />

Den person der dør, går ud af legen midlertidig, indtil holdet har fremskaffet en "frier". En "Frier" fås ved, at<br />

holdet vinder en "runde".<br />

Fangeren kan rede sig selv ved at røre modstanderens baglinje og gå tilbage over midterlinjen, og tilbage til sit<br />

eget hold.<br />

Derefter er det en fra modstanderens hold der skal forsøge det samme s<strong>om</strong> før.<br />

Legens vinder - Det hold der først for udryddet det andet hold.<br />

Hvem er <strong>den</strong>?<br />

Antal deltagere: Minimum 10<br />

Varighed: 15 min.<br />

Beskrivelse<br />

Sid i en rundkreds.<br />

En person går u<strong>den</strong>for synsvidde og en person i kredsen peges ud til at være <strong>den</strong>.<br />

Personen, der gik ud kaldes ind og stiller sig inde i midten. I mellemti<strong>den</strong> er <strong>den</strong> der er <strong>den</strong> startet på en<br />

bevægelse, for eksempel slå på lår og alle slår nu på deres lår, indtil <strong>den</strong> der er <strong>den</strong> skifter til ny fagter, dog<br />

u<strong>den</strong> at gætteren ser det, midterpersonen har nu tre forsøg til at gætte hvem der er <strong>den</strong>; altså hvem der står<br />

for at skifte kredsens fagter.<br />

Side 28 af 65


Gættes <strong>den</strong> der er <strong>den</strong>, går hun/han ud og må være <strong>den</strong> nye gætter.<br />

Nundi<br />

Antal deltagere: 6 til 30<br />

Varighed: 10-30 min.<br />

Forberedelse<br />

Deltagerne deles op i to hold. Ved hjælp af plat eller krone (spyt eller sten) vælges hvilket hold, der først skal<br />

være hinkere.<br />

Hviskende bliver hinkererne hver tildelt et frugtnavn. Det andet hold får nu at vide hvilke frugter, de kan vælge<br />

mellem. De vælger så et frugtnavn, og <strong>den</strong> af hinkererne, der har dette navn, starter med at være fanger.<br />

Selve legen<br />

Midt på banen er der et punkt, der er helle. Startende ved hellen skal fangeren nu hinkende fange deltagerne<br />

på det andet hold. Den/de, der fanges, udgår af legen. Når fangeren trænger til pause, eller hvis hun k<strong>om</strong>mer<br />

til at sætte det andet ben til jor<strong>den</strong>, går eller hopper hun hen til hellen og starter forfra. Fangeren må starte fra<br />

hellen i alt tre gange.<br />

Efter de tre forsøg går fangeren tilbage til de øvrige hinkere, der står på sidelinien og ser på. Det andet hold<br />

vælger nu en ny frugt, og en ny er fanger.<br />

Således fortsætter legen, indtil alle hinkerne har prøvet at fange. Bagefter er det det andet hold, der skal være<br />

hinkere.<br />

Det hold, der fanger flest, har vundet.<br />

Rat and rabbit<br />

Antal deltagere: 6 til 30<br />

Varighed: 10-30 min.<br />

Forberedelse<br />

Deltagerne deles i to hold, og desu<strong>den</strong> vælges der en opråber. De to hold placeres på to rækker med front<br />

mod hinan<strong>den</strong>. Det ene hold er rats, og det andet hold er rabbits.<br />

Hol<strong>den</strong>e deles ved at deltagerne går sammen to og to og vælger indbyrdes, hvad de gerne hver især vil være.<br />

Det kan f.eks. være banan og kokosnød eller rød og blå. Parvis går de så hen til holdopdeleren og fortæller, at<br />

de er f.eks. banan og kokosnød. Holdopdeleren bestemmer så, hvilken side henholdsvis bananen og<br />

kokosnød<strong>den</strong> skal gå til. På <strong>den</strong> måde bliver deltagerne delt op i to hold - et på holdopdelerens højre side og<br />

et på hans venstre side.<br />

Selve legen<br />

Opråberen råber "rat" eller "rabbit". Når der råbes "rat", skal rabbits fange rats, og når der råbes "rabbit", skal<br />

rats fange rabbit. Opråberen skifter hele ti<strong>den</strong> mellem at råbe "rat" og "rabbit", så løberetningen skifter undervejs<br />

i legen, og hol<strong>den</strong>e skiftes til at være fangere. S<strong>om</strong> en finte kan opråberen råbe det samme to gange i<br />

Side 29 af 65


træk, men så skal løberetningen selvfølgelig ikke skifte.<br />

Når man fanges, udgår man af legen, og de andre starter forfra midt på banen.<br />

Legen fortsætter til det ene hold er udgået.<br />

Seven-up<br />

Antal deltagere: 6 til 30<br />

Varighed: 10-30 min.<br />

Deltagerne sidder i rundkreds og tæller 1, 2, 3, 4…<br />

Tælle-retningen starter i urets retning. Første person siger 1 og viser med en hånd foran brystet, at turen nu<br />

går til personen til venstre. An<strong>den</strong> person siger 2 og viser ligeledes tælleretningen med en hånd foran brystet.<br />

Legen fortsætter således, men ved tallene 5, 10, 15, 20… siges i stedet "Seven-up", og tælleretningen vises<br />

med en hånd over hovedet. "Seven-up"erne har mulighed for at ændre tælleretningen ved at pege <strong>den</strong> an<strong>den</strong><br />

vej med hån<strong>den</strong> over hovedet.<br />

Når nogen fejler, startes forfra med at tælle fra 1.<br />

Legen kan udvides ved, at de, der begår fejl, udgår af legen.<br />

Legen fortsætter, så længe man har lyst, eller til der kun er en person tilbage.<br />

Leg kaste-tagfat<br />

Legen indledes forin<strong>den</strong> med en kort snak <strong>om</strong> kastesystemet i <strong>Indien</strong>. Eleverne inddeles i 4 kaster.<br />

Der vælges en kasteløs, s<strong>om</strong> skal fange de andre. Han skal nu fange de andre, fra alle kasterne. Han fanger<br />

ved at berøre en an<strong>den</strong> person med en del af sin krop. Når han fanger én, skal de holde i hån<strong>den</strong> og forsøge<br />

at fange nogle flere. Hver gang de fanger én skal de holde hinan<strong>den</strong> i hån<strong>den</strong> s<strong>om</strong> i en kæde. Når der er 4<br />

personer i kæ<strong>den</strong> deles <strong>den</strong> op i 2 kæder á 2 personer.<br />

Kasterne har dog forskellige vilkår: Højkaste må løbe frit <strong>om</strong>kring. Mellemkaste skal have <strong>den</strong> ene arm/hånd<br />

på ryggen. Lavkaste skal have begge hænder/arme på ryggen. Kasteløse skal have begge arme/hænder på<br />

ryggen og skal hinke.<br />

Når I har leget lidt, så skift rundt på kasterne, så alle børnene får prøvet lidt af hvert.<br />

Fundet på FDFs legedatabase<br />

http://fdf.dk/Kerneudvalg.nsf/webvislege?readform&afsnit=Indiske!-lege<br />

Side 30 af 65


Indisk musik<br />

Klassisk indisk musik er udviklet igennem mange tusinde år. Det er tæt forbundet med gammel lærd<strong>om</strong> <strong>om</strong><br />

kroppen, ån<strong>den</strong> og kontakten til guderne. Systemet er overor<strong>den</strong>tligt k<strong>om</strong>plekst og struktureret.<br />

Det indiske musiksystem er baseret på to søjler: rag og tal. Rag er melodien og tal er rytmen.<br />

Rag er næsten det samme s<strong>om</strong> skala i vestlig musik. Der er et system med 7 toner, s<strong>om</strong> arrangeres næsten<br />

s<strong>om</strong> i skalaer. Alligevel er en rag meget forskellig fra vestlig musik.<br />

Den rytmiske form (tal) er meget k<strong>om</strong>pleks. Der findes mange almindelige rytmiske mønstre. De fremstår s<strong>om</strong><br />

gentagne slagmønstre.<br />

Rag og tal bliver fortolket forskelligt i <strong>Indien</strong>. Der er to store traditioner i indisk klassisk musik. Den nordindiske<br />

og <strong>den</strong> sydindiske tradition. De to systemer er grundlæggende ens men forskellige i udførelsen og i<br />

terminologien.<br />

Rag (melodien) bliver spillet af en lang række særlige indiske instrumenter: sitar, harmonium, vina, sarangi,<br />

violin og flere andre.<br />

Tal (rytmen) bliver dannet af f.eks. hænder der klapper i forskellige mønstre, tr<strong>om</strong>mer, tabla og flere andre.<br />

Side 31 af 65


Madopskrifter<br />

Chai – indisk te<br />

6 dl mælk<br />

Lidt vand<br />

2-4 åbnede kardem<strong>om</strong>mebælge og/eller ingefær<br />

2-4 spsk. te<br />

6 tsk. sukker<br />

Mælk, vand, kardem<strong>om</strong>me og teblade koges sammen i 3-4 minutter, indtil væsken har fået en fin lysebrun<br />

farve. Herefter tilsættes sukker. Til sidst koges teen op 1-2 gange og hældes på kopper og serveres.<br />

Chapattier<br />

Chapattier kan godt genopvarmes; men de smager aller bedst, når de er helt nylavede. I <strong>Indien</strong> serveres de<br />

varme sammen med forskellige sammenkogte retter.<br />

Ingredienser<br />

450 g grahamsmel eller chapattimel (en slags sigtemel)<br />

2, 5 dl koldt vand<br />

smør (valgfrit)<br />

Fremgangsmåde<br />

1. Sæt 200 g mel til side. Det skal bruges, når man former chapattierne.<br />

Side 32 af 65


2. Resten af melet hældes i en skål. Hæld vandet i en an<strong>den</strong> skål.<br />

<strong>3.</strong> Tilsæt en smule af vandet til melet imens du ælter. Dejen skal være blød og elastisk. Jo længere<br />

dejen æltes, jo blødere og bedre bliver chapattierne.<br />

4. Drys en smule mel på bordet.<br />

5. Del dejen i 8 og form hver af delene til kugler.<br />

6. Gør kuglen lidt flad og sæt <strong>den</strong> på det melede bord.<br />

7. Rul <strong>den</strong> ud med kagerulle, så det bliver til en rund pandekage cirka 15 cm i diameter. Drys ekstra mel,<br />

når det er nødvendigt.<br />

8. Tænd for en pande. Læg chapattien på pan<strong>den</strong> og bag <strong>den</strong> i cirka 20-30 sekunder – eller indtil<br />

overfla<strong>den</strong> bobler lidt.<br />

9. Vend <strong>den</strong> og bag <strong>den</strong> an<strong>den</strong> side i 10-15 sekunder. Så snart der k<strong>om</strong>mer brune pletter på undersi<strong>den</strong>,<br />

er chapattien færdig. Vend dem ikke for mange gange, så bliver chapattien for tør og sej.<br />

10. Bag de øvre 7 chapattier på samme vis. Læg dem oven på hinan<strong>den</strong>, når de er bagt. Dæk med<br />

viskestykke, s<strong>om</strong> foldes imellem hver af dem, for at suge fugten ud.<br />

11. Du kan eventuelt smøre smør på <strong>den</strong> ene side, in<strong>den</strong> de serveres.<br />

Krydderkage<br />

Fremgangsmåde:<br />

1. Pisk smør og sukker til det er hvidt og luftigt.<br />

Rør æggene i et ad gangen.<br />

2. Bland mel, bagepulver, kanel, ingefær,<br />

kardem<strong>om</strong>me og nelliker.<br />

<strong>3.</strong> Sigt melblandingen. Bland rosinerne i.<br />

4. Vend melblandingen i dejen skiftevis med<br />

mælken.<br />

5. Hæld dejen i en smurt og melet randform.<br />

Bagetid: Ca. 45-50 min. midt i en 180º forvarmet ovn<br />

(varmluft 160º og evt. lidt mindre bagetid).<br />

5. Afkøl kagen og pynt <strong>den</strong> med sigtet flormelis.<br />

Tip! Kan fryses og pyntes lige før servering.<br />

Dej:<br />

160 g blødt smør eller margarine<br />

160 g sukker<br />

3 æg<br />

230 g hvedemel<br />

1½ tsk. bagepulver<br />

3 tsk. kanel<br />

1 tsk. ingefær<br />

1 tsk. kardem<strong>om</strong>me<br />

1 tsk. nelliker, stødt<br />

½ dl mælk<br />

100 g rosiner<br />

Pynt:<br />

Sigtet flormelis<br />

Opskrift fra www.amo.dk<br />

Side 33 af 65


Klippeark<br />

Brug de følgende ark til at printe ud og fotokopiere. Dine elever kan bruge dem til at farvelægge.<br />

Side 34 af 65


Side 35 af 65


Side 36 af 65


Side 37 af 65


Side 38 af 65


Side 39 af 65


Side 40 af 65


Side 41 af 65


Side 42 af 65


Side 43 af 65


Referencer<br />

Litteratur<br />

Kærlighed til ver<strong>den</strong>s børn<br />

Camilla Blachmann; Charlotte Thon<br />

Kaare Øster<br />

<strong>Indien</strong> - et land i Sydasien, Geografforlaget 2006.<br />

Sara Mathai Stinus<br />

Den snu skrædder - og andre historier <strong>om</strong> Birbal og Akbar, Hjulet 2005.<br />

Den hovmodige elefant - og andre historier fra <strong>Indien</strong>, Hjulet 2003<br />

Ingvor Goyeryd<br />

Pyret, Abrakadabra 2005.<br />

Jan Thornhill<br />

Himlen falder ned! : et indisk Jataka-eventyr, NBC 2005.<br />

Links<br />

<strong>Indien</strong>sportalen på EMU: http://indiensportalen.emu.dk/<br />

Flere kort over <strong>Indien</strong>: http://www.mapsofindia.c<strong>om</strong>/<br />

Introduktion til hindi (engelsksproget): http://www.anu.edu.au/asianstudies/hindi/swah1002/resources.html<br />

Kushis skole: http://www.schooljaipuria.c<strong>om</strong>/<br />

Yogaøvelser: http://www.a2zyoga.c<strong>om</strong>/<br />

Film<br />

På eventyr i <strong>Indien</strong>: http://www.emu.dk/gsk/3ver<strong>den</strong>/projekter/eventyrindien1.html<br />

Side 44 af 65


Historien <strong>om</strong> Ganesh’s meget, meget mærkelige hoved<br />

En af de indiske guder hedder Ganesh, han er elefantgu<strong>den</strong>. I kan se at han har en menneskekrop, men et<br />

ele-<br />

fanthoved. Nu skal I høre historien <strong>om</strong> elefantgu<strong>den</strong> Ganesh. Men først skal I høre lidt <strong>om</strong> hans far og mor.<br />

Hans far, Shiva er også gud.<br />

Ganesh er nemlig ikke <strong>den</strong> eneste Gud i <strong>Indien</strong>. Der er mange guder. En af de største er Shiva. Han tilbedes<br />

især af indere s<strong>om</strong> skal i krig. Han har en smuk kone, s<strong>om</strong> hedder Parvati.<br />

En dag drager Shiva af sted på jagt, han tager afsked med Parvati og lover at k<strong>om</strong>me hurtig tilbage. Samtidigt<br />

siger han til Parvati, at hun skal passe på, at der ikke k<strong>om</strong>mer fremmede mænd i deres hjem.<br />

Mens Shiva er på jagt sker der det, at Parvati føder en søn. Hun kalder sønnen Ganesh. Ganesh vokser sig<br />

stor og stærk og hans mor, Parvati, bestemmer sig for at han skal vogte døren, så han kan beskytte hende<br />

mod fremmede mænd.<br />

Endelig k<strong>om</strong>mer <strong>den</strong> dag, hvor Ganeshs far, Shiva, vender tilbage fra jagtmarkerne, glad k<strong>om</strong>mer han hen<br />

mod huset, han glæder sig til at se sin kone efter at have været væk fra hende i lang tid. Men pludselig ser<br />

han Ganesh stå foran døren. ”Luk mig ind til Parvati” siger Shiva, men Ganesh vil ikke lukke Shiva ind, han<br />

kan jo ikke kende sin egen far, for han har aldrig set ham. Shiva bliver nu så gal, at han trækker sin sabel og<br />

med et hug hugger han hovedet af Ganesh. Han ved jo heller ikke, at Ganesh faktisk er hans søn.<br />

Stolt løber han ind til Parvati og fortæller <strong>om</strong> hvordan han har hugget hoved af dørvogteren. ”Hvad har du?”<br />

råber Parvati, ”Er du klar over, at det er din søn du lige har hugget hovedet af?”<br />

Shiva bliver helt ude af <strong>den</strong> og gode råd er dyre. Han lover Parvati, der er dybt ulykkelig, at han vil gå ud og<br />

<strong>den</strong> første han møder vil han hugge hovedet af og sætte på Ganesh i stedet. Da Shiva k<strong>om</strong>mer u<strong>den</strong>for er <strong>den</strong><br />

første han møder en elefant. Og efters<strong>om</strong> han jo har lovet, at hugge hovedet af <strong>den</strong> første han møder, hugger<br />

han med et snuptag hovedet af elefanten og sætter det på Ganesh.<br />

Sådan gik det altså til at Ganesh fik sit elefanthoved.<br />

Side 45 af 65


Tematiske kort<br />

Politisk kort over <strong>Indien</strong><br />

Side 46 af 65


Kort over stater i <strong>Indien</strong><br />

Side 47 af 65


Konturkort over <strong>Indien</strong><br />

Side 48 af 65


Kort over sprog i <strong>Indien</strong><br />

Side 49 af 65


Kort over religioner i <strong>Indien</strong><br />

Side 50 af 65


Kort over klimazoner i <strong>Indien</strong><br />

Side 51 af 65


Kort over årlig temperatur i <strong>Indien</strong><br />

Side 52 af 65


Genstandsliste<br />

To par sko. Det ene par er gammeldags broderede lædersko, og de andre er traditionelle lædersandaler.<br />

Vandflaske liges<strong>om</strong> <strong>den</strong> s<strong>om</strong> Kushi har med i skole<br />

Alle piger går med armbånd og ørenringe.<br />

Find smykkerne i etuiet af stof.<br />

Etui af stof til smykker og andre småting<br />

Side 53 af 65


Farveblyanter, s<strong>om</strong> Kushi fik udleveret da hun begyndte i skolen<br />

Kopi af traditionelt køkkenudstyr af stål<br />

Det indiske flag<br />

Madkasse med bestik og indsats til mad, s<strong>om</strong> <strong>den</strong> Kushi har<br />

med i skole<br />

Lungi er et stykke stof, s<strong>om</strong> mænd har <strong>om</strong> livet.<br />

Røgelse, s<strong>om</strong> bruges til at give god duft til guderne<br />

Side 54 af 65


Krydderier s<strong>om</strong> dufter herligt<br />

Plakater til at lære efter<br />

Kushis skoleuniform – bæltet<br />

Betelnød til at spise efter måltidet<br />

Ludo, slange og stiger, matador<br />

Emblemet skal sidde på jakkens revers<br />

Side 55 af 65


Kushis skoleuniform – jakken og slipset<br />

Kushis skoleuniform – nederdel og bukser<br />

Side 56 af 65


Små billeder til at klippe og klistre med i skolen<br />

Viskelæder, blyantstpidser, blyant, lineal og limstift s<strong>om</strong> Kushi<br />

fik udleveret ved skolestart.<br />

Et penalhus til matematik<br />

Lyserød sari.<br />

Side 57 af 65


Skoleuniformens skjorte<br />

En øvebog i hindi og engelsk til 4 årige<br />

Strømper s<strong>om</strong> passer til uniformen<br />

En lærebog til 4-årige<br />

Side 58 af 65


En bog med klippe- og klistreting<br />

Magic Pot<br />

Et opgaveblad for de helt små. Aktiviteter og opgaver, forskelle<br />

og ligheder, prik-til-prik, malebog, moralske historier, episke<br />

fortællinger.<br />

En bog til at lære alfabetet for de alleryngste<br />

Rim og remser for de små<br />

Side 59 af 65


En lærebog for børnehavebørn<br />

Kushis lærebøger til engelsk<br />

Kushis lærebog til billedkunst<br />

Side 60 af 65


Kushis lærebøger i matematik<br />

Kushis lærebog til naturvi<strong>den</strong>skab (natur/teknik)<br />

Side 61 af 65


Kushis lærebog i moralsk undervisning.<br />

Skolekalender for hhv. store og små elever. Her er skolesangen, or<strong>den</strong>sregler, skema, højtider og meget andet, s<strong>om</strong> man har brug<br />

for at vide, når man går i Seth Anandram Jaipuria School.<br />

Side 62 af 65


Karakterbøger for hhv. store, mellem og små elever. Man får karakterer for rigtig mange ting.<br />

HUSK FOTO AF <strong>3.</strong>progress report!!<br />

Skolepensum for 2.kl. og 9 klasse. Her står der nøjagtigt, hvad Kushi skal lære.<br />

Side 63 af 65


Brochurer (prospekter) for Kushis skole og for Cambridge school.<br />

Side 64 af 65


Mappe med vejledning til lærere, genstandsliste og cd-r<strong>om</strong> med<br />

power point præsentationer af Kushis liv<br />

Side 65 af 65

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!