Lov og ret i middelalderen Lov og ret i middelalderen

More documents

Recommendations

Info

Dansk Retshistorie Naturret og oplysning Ægteskab og skilsmisse: Ægteskabet er en kontrakt, men som Pufendorf og Wolff mener Holberg at det er naturretligt kun for at opdrage børn. Ægteskabet skal derfor bestå mens der er børn, men bagefter er der mulighed for skilsmisse. Kvinders umyndighed: Kvinder burde ikke være umyndige da de kan lede et land, derfor vel også indgå almindelige aftaler. Døtres og sønners arv: Holberg mener stadig at drenge skal arve dobbelt så meget som døtre, da døtre kun bruger det som medgift mens drenge bruger det på uddannelse til arbejde for ”republikken”. 56: Naturret og bidragspligt Henrik Stampes Erklæringer af 1763 om at forældre har en naturretlig bidragspligt til at forsørge børn, ja selv uægte til de er selvstændige, omkring 10 år. Forældres underholdningspligt var uregulæret i dansk ret, men stampe mener at den burde optages. Henrik Stampe og magt adskillelseslæren Naturretten gav også et nyt syn på kongen, stat og regering. Henrik Stampe 1713-1789 var tilknyttet kancelliet som generalprokurør udarbejde love og rådgav i besværlige juridiske problemer. Lidt ligesom justitsministeriets lovafdeling. Stampe var meget inspireret af Montesquieu. Magtadskillelsen og så videre. Montesquieu opererede med tre regeringsformer: den republikanske, den monarkiske og den despotiske. Karakteristisk for monarkiet i forhold til despotiet var, at der i despotiet manglede faste love, således at alt regeredes efter en enkelt persons luner. Hver af disse regeringsformer hvilede på et psykologisk princip. Mens dyden var republikkens princip, var æren monarkiets, og despotiets bærende princip var frygten. Hovedelementerne i Montesquieu’s opfattelse af den dømmende magt kan fremhæves: a) at den dømmende magt bude være politisk neutral b) at dommerne burde være lægmænd og ikke professionelle c) at ikke-professionelle dommere stiller et krav om klarhed i lovformuleringen d) at doktrinen om magtfordeling præsenteres som en politisk doktrin eller ideologi, forstået som individets psykologiske sikkerhed, og den realiseres ved retssikkerhed, som er til stede, når lovene sjældent forandres, er klart formuleret, og er givet for og ikke af dommere. Forskellen mellem den despotiske og den monarkiske statsform var at i monarkiet var domstolene uafhængige. Stampe gjorde meget ud af at fortælle embedsmænd at de ikke kunne blande sig i domstolenes afgørelser og kongen kunne kun formilde en dom afsagt af en domstol. 57: Af Montesquieu: om lovenes ånd (1748) L’esprit de le loir. Tre forskellige regeringsformer, republik, monarki, despoti. Staten formål: kan være krig, udvidelse, eller bedre politisk frihed. Englands forfatning: Adskillelsen af den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt. Mod en ny kriminalpolitik Naturretslæren betød at straf ikke længere var en udsoning af skyld og hævn, men blev i stedet noget der skulle være til det fælles bedste og være til nytte. Der skulle ligeledes være forbindelse mellem forbrydelse og straf. En revision af straffelovgivningen skete over hele Europa. I Tyskland var Thomasius foregangsmand, i Frankrig Montesquieu og Voltaire, i Italien Beccarias, i Danmark Stampe og Christian Colbjørnsen. Det kan diskuteres, om det nye strafferetssystem, som satte igennem i det 18. Århundrede, i særlig grad var båret af en trang til at gøre strafferetten mere human ved at mildne hårde straffe, eller om de nye strømninger skal ses som et udtryk for en mere rationel opfattelse af, hvad straffens formål var, og hvordan målet kunne nås. Der var noget af begge dele. Man var særligt imod tortur. Beccarias bog er særlig blevet kendt, fordi vi der finder et første forsøg på et rationelt opgør med dødsstraffen. Han mente ikke at det som del af samfundspagten var at opgive retten til sit eget liv, og desuden selvom dødsstraf kunne have en generalpræventiv virkning, så var livsvarigt fængsel bedre end det teater en dødsstraf var. Immanuel Kan var liberalismens filosof. Efter Kants opfattelse er statslig tvang over for den enkelte borger kun berettiget, når denne foretager handlinger, der er uforenelige med andres frihed. Kant tog også afstand fra generalpræventionen, idet han hævdede, at mennesket aldrig må tjene alene som middel til virkeliggørelse af andres formål, men skulle altid behandles som et mål i sig selv. Det kategoriske imperativ. Han tog også afstand fra specialprævention. Error! Unknown switch argument., , kl Error! Unknown switch argument. 14 14
Dansk Retshistorie Naturret og oplysning Kants sondring mellem ret og moral og hans betoning af respekten for det enkelte menneskes værdi blev det grundlag, hvorpå Anselm von Feuerbach byggede sin epokegørende strafferetslære. Feuerbach teori er også blevet kaldt teori om den psykologisk tvang. At straffeloven har en psykologisk afskrækkende effekt. Han sagde endvidere: Ingen forbrydelse uden lov, ingen straf uden lov, ingen forbrydelse uden lovens straf. I Danmark var DL i forvejen temmelig mild i forhold til andre straffelove i Europa, at det ikke blev til nogen reformation i løbet af det 18. Århundrede. En englænder kritiserer fængsler også i Danmark og der laves et forbedringshus, som var mere i stil med Beccarias om at straf skal være til gavn. Lovgrundlaget for dansk strafferet var, indtil strafferetten blev kodificeret i den nye straffelovbog fra 1866, stadig DL 6.bog om misgerninger. I året 1800 blev der nedsat en kriminallovskommission der skulle tilvejebringe en ny straffelov. Moltke og Colbjørnsen var de ledende kræfter, men det var et ufuldendt arbejde, der blot kom til at stå som et monument over oplysningstidens bestræbelser på en reform af straffelovgivningen. 58: Strafskærpelse eller strafnedsættelse? Henrik Stampe. Erklæring af 11.7.1760 Stampe mener at en strafskærpelse sjældent hæmmer kriminaliteten, da det som Montesquieu siger kun vil føre til at der ikke bliver dømt så ofte, og dermed er straffen ikke så reel en trussel, som en mild straf der ofte bliver eksekveret. Der skal derfor være proportionalitet mellem straffene. Stampe angiver centrale strafferetlige principper: a) ingen straf uden dom, b) mulighed for appel c) strafskærpelse ved gentagelse. En liderlig kvinde i Korsør Henrik Stampe. Erklæring af 25.7.1760 60: Melankolske mordere Melankolske mordere ønskede at blive henrettet fordi de ville begå selvmord, men ikke kunne pga. mosaisk ret. Før blev de idømt skærpet dødsstraf, men det blev ændret til skærpet livsvarigt fængsel, nu hvor Danmark var fri af mosaisk ret (da den kun gjaldt jøder). Beccaria har haft stor betydning også da han var imod dødsstraf, han mente ikke opgivelsen af sit eget liv hørte med til samfundspagten. Nye love om tyveri 1771 Struensee fik endelig afskaffet dødsstraf for tyveri. Struensee fik også afskaffet tortur i 1771. Straffen for et førstegangs tyveri blev nedsat, og dommerne fik en strafferamme de skulle holde sig indenfor ved strafudmålingen, og dermed var der også proportionalitet mellem forbrydelse og straf. 62: Forbrydelse og straf Af Beccaria: Om forbrydelse og straf 1764 Kap 1, der eksistere en samfundspagt. Kap 2, der skal være proportionalitet i straffen, den skal have et nødvendigt omfang, jf Montesquieu. Kap 3, Proportionalitet, dommerne må ikke udsige strengere straffe, dog godt mildere. Kap 28, dødsstraf, er en krig mod den enkelte borger derfor forbudt. Kan dog tillades i visse tilfælde hvis det er for statens sikkerhed, eller hvis det er det eneste som kan afholde andre fra at begå samme forbrydelse. Stærkt inspireret af Montesquieu. Error! Unknown switch argument., , kl Error! Unknown switch argument. 15 15
Page 1 and 2: Dansk Retshistorie Lov og ret i mid
Page 7 and 8: Dansk Retshistorie Monarchia mixta.
Page 9 and 10: Dansk Retshistorie Monarchia mixta.
Page 11 and 12: Dansk Retshistorie Træk af enevæl
Page 13: Dansk Retshistorie Naturret og oply
Page 17 and 18: Dansk Retshistorie Det 19. Og 20.
Page 19 and 20: Dansk Retshistorie Det 19. Og 20.
Page 21: Dansk Retshistorie Det 19. Og 20.

Lov og ret i middelalderen Lov og ret i middelalderen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?