Forvaltningsret: Opgaver · Hjemmel - RASMUSSEN / Data

Civil Proces
I - De grundlæggende principper................. 3
1. Inledning ....................................................................................3
2. Domstole, lovgivningsmagt, forvaltning ....................................3
3. Processuelle grundprincipper .....................................................3
4. Civilprocessuelle grundprincipper..............................................3
II - Domstolene............................................... 4
1. Domstolenes organisation...........................................................4
2. De almindelige domstoles saglige kompetence.............................4
3. De almindelige domstoles stedlige kompetence (værneting)........4
III - Sagsanlæg ............................................... 6
1. Sagsforberedelse i 1. instans........................................................6
2. Udeblivelse..................................................................................6
IV - Sagsbehandlingens form ....................... 7
1. Mundtlighed...............................................................................7
2. Offentlighed................................................................................7
V - Parterne og proceskravet ....................... 7
1. Partshabilitet ..............................................................................7
2. Proceshabilitet.............................................................................7
3. Procesfuldmagt ...........................................................................7
4. Sammenlægning og opdeling af krav ..........................................7
VI - Parternes rådighed over processen ..... 8
1. Forhandlingsprincippet...............................................................8
2. Dispositionsfrihed.......................................................................8
3. Kontradiktion..............................................................................8
4. Påstande......................................................................................8
5. Anbringender..............................................................................8
6. Rettens rolle................................................................................8
7. Parternes aftale om procesforøelse og saggenstanden..................8
VII - Beviser .................................................. 10
1. Indledning ................................................................................10
2. Fremlæggelse af beviser.............................................................10
3. Vidneforklaring.........................................................................10
4. Partsforklaring og formløs udsørgen af parterne.......................11
5. Sagkyndige erklæringer ............................................................11
6. Dokumentbevis .........................................................................11
7. Isoleret bevisoptagelse. Retsplejelovens § 343 ...........................12
VIII - Sagens gang i første instans............. 13
2. Præklusion................................................................................13
3. Domsforhandlingen ................................................................. 13
4. Rettens rolle............................................................................. 13
5. Sagens reassumption................................................................ 13
6. Udeblivelse............................................................................... 13
IX - Retsafgørelser ....................................... 15
1. Formalitet og realitet................................................................ 15
2. Fuldbyrdelsessøgsmål og anerkendelsessøgsmål....................... 15
3. Retsagørelsens form ................................................................. 15
4. Sagsomkostninger.................................................................... 16
5. Fri proces ................................................................................. 16
6. Retshjælp til ubemidlede m.v. .................................................. 16
7. Processtraffe............................................................................. 16
X - Appel af retsafgørelser.......................... 17
1. Ankemulighederne ................................................................... 17
2. Sagsbehandling i ankeinstansen............................................... 17
3. Ankefrist .................................................................................. 17
4. Ueblivelse fra ankesagen .......................................................... 17
5. Kære......................................................................................... 17
6. Sager, der er afgjort ved udeblivelsesdom................................. 17
7. Ankeafkald ............................................................................... 17
8. Eksigibilitet.............................................................................. 17
9. Genoptagele (uden for RPL§ 367)........................................... 17
XI - Retskraft................................................. 19
1. Definition................................................................................. 19
2. Materiel retskraft ..................................................................... 19
3. Formel retskraft........................................................................ 19
4. Retsforlig ................................................................................. 19
5. Kendelser og beslutninger........................................................ 19
XII - Fuldbyrdelse af retsafgørelser ........... 20
1. Indledning................................................................................ 20
2. Tvangsfuldbyrdelse af krav på penge (udlæg).......................... 20
3. Krav på andet end penge.......................................................... 20
4. Gennemførelse af fogedforretninger ......................................... 20
5. Genstanden for udlæget ........................................................... 20
6. Udlæggets retsvirkninger ........................................................ 20
7. Appel af fogedsager .................................................................. 20
8. Arrest....................................................................................... 21
9. Anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske retsafgørelser .... 21

I - De grundlæggende principper
1. INLEDNING
2. DOMSTOLE, LOVGIVNINGSMAGT, FORVALTNING
2.1 Forholdet mellem danske domstole og lovgivningsmagten
▪ I Danmark er domstolene selvstændige og uafhængige. Men domstolene forbeholder sig ret til at erklære en lov
for grundlovsstridig.
2.2 Domstolenes forhold til forvaltningsmyndighederne
▪ De er adskilte.
2.3 Domstolenes og forvaltningens kompetenceområde
▪ Domstolenes og forvaltningens opgaver kan ikke siges at være klart adskilte. De afgør begge tvister mellem
borgerne.
2.4 Domstolskontrol med forvaltningen
▪ Domstolene er efter GRL§ 63s1 berettiget til at påkende ethvert spørgsmål om øvrigmyndighedens grænser.
▪ Men domstolene er dyre og besværlige, så det er oftest nemmere også at benytte forvaltningen til afgørelser.
2.5 Offentlige og private klagenævn
▪ Ankenævnenes sagsbehandling er oftest skriftlig, omkostningsfri, og afgørelsen foreligger hurtigt.
2.6 Den europæiske menneskerettighedskonvention (EMRK)
2.6.1. Systemet
▪ Danmark har underskrevet og individuelle borgere kan søge direkte til menneskerettighedsdomstolen, hvis
mulighederne her i landet er udtømte.
2.6.2. Forholdet mellem Menneskerettighedsdomstolen (EMD) og det danske folketing
▪ EMD dømmer dynamisk og de ændrer forståelsen af menneskerettighederne efterhånden som vi bliver
»moderniseret«.
2.6.3. Danske domstolenes uafhængighed i lyset af EMRK
▪ Der har været nogle sager hvor man er gået imod konstituerede dommere.
2.6.4. Retten til at få sit krav prøvet ved en uafhængig domstol
▪ I lyset af EMRK er det næsten umuligt at afskære domstolsbehandling.
3. PROCESSUELLE GRUNDPRINCIPPER
3.1 Offentlighed og mundtlighed
▪ GRL§ 65s1 foreskriver offentlighed og mundtlighed i retsplejen, hvilket er gjort med RPL§ 29 og 148.
3.2 Umiddelbarhedsprincippet
▪ Umiddelbarhed betyder at beviserne fremføres direkte for den dømmende ret, således at retten selv kan danne
sig et skøn over deres bæredygtighed.
3.3 Bevisbedømmelsens frihed
▪ Der findes ingen generel regel for hvornår noget kan anses for at være bevist. Det påhviler rettens skøn om noget
er tilstrækkeligt bevist.
4. CIVILPROCESSUELLE GRUNDPRINCIPPER
4.1 Forhandlingsprincippet m.v.
▪ I Danmark hviler de processuelle regler ikke på undersøgelses-/inkvisitoriske princip, men derimod på
forhandlingsprincippet.
▪ Dommeren har dog mulighed for at føre materiel procesledelse, for at sikre en svagere part i en retssag.
▪ Men udgangspunktet er dog stadig forhandlingsprincippet, så dommeren kan kun foreslå ting, men det er parterne
selv der træffer afgørelse om arten og omfanget af processtoffet.
▪ Dispositionsmaksimen betyder at parten i vidt omfang kan disponere over sagens genstand.
▪ Parterne kan endvidere selv ved aftale disponere noget over de processuelle regler, fx værneting.
▪ Kontradiktionsmaksimen: Alt materiale, der fremlægges for retten, skal også tilsendes modparten, og at der gives
ham lejlighed til overfor retten at ytre sig herom.
▪ Dommeren kan afskære en parts bevismateriale hvis det er meget omfangsrigt. Det sker dog sjældent, og der vil
ofte være en henstilling først.
4.2 Præklusion
▪ På et tidspunkt afskærer man for mere processtof, og dette er for at hindre at sagerne bliver unødigt lange.
4.3 Processtof
▪ Påstanden er det resultat parten ønsker at opnå ved retten.
▪ Anbringender, der de konkrete, faktiske omstændigheder der støtter hans påstand.
▪ Beviser er de dokumenter, vidneforklaringer m.v. der skal støtte en parts anbringender.
I - De grundlæggende principper 3 / 21 Sagsbehandling

II - Domstolene
1. DOMSTOLENES ORGANISATION
1.1 Indledning
▪ De almindelige domstole er byretterne, landsretterne og højesteret. Endvidere Sø- og Handelsretten.
▪ Der findes mange særlige domstole, fx boligretten, men de vil også til en vis grad bygge på retsplejeloven.
▪ Danmark har et to instans system, hvor man kan appellere en gang.
1.2 Almindelige domstole
1.2.1. Byretterne
▪ Der findes 82 retskredse i Danmark, nogle har mere end en dommer. København har 41 dommere
1.2.2. Landsretterne
▪ Østrelandsret påtager alle opgaver undtaget Jylland. Det er kollegiale dommere, mindste 3.
1.2.3. Højesteret
▪ Mindst 5 dommere deltager i en sag. Der er 17 dommere i alt
1.3 Særlige domstole
▪ Her deltager oftest sagkyndige dommere, til fx boligretten og arbejdsretten.
1.4 Ekstraordinære domstole
▪ Disse kan ikke dømme, men de følger ellers retsplejeloven hvad angår vidneforhør.
1.4.1. Kommissionsdomstole, RPL§ 21
▪ Ingen kan beskikkes som ikke opfylder kravet til at være dommer. Fx brugt til undersøgelse af RF.2 forlis.
1.4.2. Undersøgelsesretter, RPL§ 21a
▪ Forskellen til kommissionsdomstolen er at den kan virke bag lukkede døre. Denne er vedtaget efter Tamilsagen.
1.5 Voldgift
▪ En tredjemand afgøre sagen for folk. Afgørelser kan tvangsfuldbyrdes. Voldgift forudsætter at ham har rådighed
over sagsgenstanden.
2. DE ALMINDELIGE DOMSTOLES SAGLIGE KOMPETENCE
2.1 Systemet
▪ Normalt er byretterne første instans, i særlige tilfælde er landsretterne første instans.
2.2 Byrettens kompetence
▪ Det er nemt med byretten som første instans hvor man kun ønsker en dommer, fx i faderskabssager.
2.3 Landsretten som 1. instans
▪ Sager som bliver forlagt landsretten som 1. instans har karakter af ankesager fra en administrativ afgørelse, RPL§
225s1.
2.4 Henvisning fra byret til landsret eller Sø- og Handelsret
▪ En meget principiel sag kan henvises til en ret som har Højesteret som appelinstans.
▪ Det er på begæring af en part i sagen at den bliver henvist, RPL§ 226s1.
1. Sager, der er principiel karakter Fx en bestemt fortolkning
2. Sager hvis udfald kan få væsentlig betydning for andre end parterne
Fx hvis en part risikere at miste sin adgang til udøvelse af sit erhverv
4. Sager, der rejses af eller imod en offentlig myndighed eller institution Dette er også en form for appel instans
5. Sager, hvor der rejses spørgsmål om anvendelse af fællesmarkedsret eller fremmed ret Dette fordi det er
særlig komplicerede juridisk karakter
6. Sager, der efter indhentet udtalelse fra landsretten, findes mest hensigtsmæssigt at kunne behandles i
Henvisning kan ikke ske medmindre mindst en af parterne ønsker det.
▪ Spørgsmålet om henvisning sker ved kendelse, og såfremt der skal henvises, kan det ikke kæres.
2.5 500.000 kr.'s reglen
▪ Hvis sagen angår mindst 500.000 kr. skal sagen henvises til landsretten såfremt en af parterne anmoder derom,
dermed kan der anlægges sag direkte der.
2.6 Henvisning fra Sø- og Handelsret til byret
▪ Så man undgår appelmuligheden til højesteret for mindre sager.
2.7 Beregning af sagsgenstandens værdi
▪ Genstanden kan ansættes ved skøn.
2.8 Vedtagelse af byretsbehandling
▪ Der kan i enkelte sager aftales byretsbehandling i stedet for landsretsbehandling. (for at få en hurtigere
sagsbehandling).
2.9 Henvisning til rette domstol
▪ Retten påser selv, om sagen hører under dens saglige kompetence.
2.10 Højesterets kompetence
▪ Er faldet lidt med de nye regler om højere krav til at få landsretten som 1. instans, men det er ikke problematisk.
3. DE ALMINDELIGE DOMSTOLES STEDLIGE KOMPETENCE (VÆRNETING)
3.1 Begrebet værneting
▪ Der hvor en sag kan anlægges.
3.2 Hjemting (nationale værneting)
3.2.1. Fysiske personer (bopæl)
▪ HR at retssager anlægges ved sagsøgtes hjemting, dvs. hvor sagsøgte har bopæl, jf RPL§ 235s1+2. Dermed er kan
folk der bor udenfor Danmark kun i ganske særlige tilfælde sagsøges ved dansk domstol.
3.2.2. Juridiske personer
▪ Kommuner, selskaber og foreninger har hjemting i den retskreds hvor hovedkontoret ligger.
▪ Ved ekspropriation anlægges sagen hvor ejendommen er beliggende.
II - Domstolene 4 / 21 Sagsbehandling

3.3 Supplerende værneting (nationale værnetingsregler og internationale værnetingsregler udenfor EF-
LUG's område)
3.3.1. Anvendelsesområde
▪ Visse sager anlægges på andet sted an sagsøgtes hjemsted, grundet et andet tilknytningsmoment. Fx på en fast
ejendoms beliggenhed, en aftales opfyldelsessted eller det sted, hvor en skadegørende handling har fundet sted.
3.3.2. Sager om fast ejendom
▪ RPL§ 241 om ejendommens beliggenhed, eller EF-LUG art. 16.
3.3.3. Opfyldelsesværneting
▪ Ved kontraktforhold, hvor kontrakten skal opfyldes, RPL§ 242s1, EF-LUG art. 5n1. Dog ikke for pengekrav.
3.3.4. Deliktsværneting (fornærmelsesværneting)
▪ RPL§ 243 og EF-LUG art 5n3+4.
3.4 Forbrugerværneting (national værnetingsregel)
▪ RPL§ 244 ved forbrugerens bopæl ved dørsalg.
3.5 Værneting for udlændinge, der ikke er omfattet af EF-LUG
▪ Gælder for processuelle udlændinge.
3.5.1. Opholdsværneting
▪ Hvis udlænding ved stævning opholder sig i Danmark, RPL§ 246s2. Den danske domstol er kompetent, hvis
forkyndelsen gennemføres i overensstemmelse med retsplejelovens kapitel 17.
3.5.2. Godsværneting
▪ Hvor udlænding har gods eller hvor det gods, kravet angår, befinder sig i Danmark, RPL§ 246s3.
3.5.3. Forbrugerværneting
▪ Forbrugere kan anlægge sag i Danmark hvis udlænding har reklameret i Danmark.
3.6 Værneting for udlændinge, der har bopæl indenfor EF-LUG's anvendelsesområde
▪ Man anvender EU domskonventionen hvis begge er bosiddende i EU, er blot en part bosiddende i EFTA
anvendes Lugano.
3.6.1. Fortolkning af EU-domskonventionen
▪ EU-domstolen har ene kompetence til at fortolke EU-domskonventionen
3.6.2. EU-domskonventionen anvendelsesområde
▪ Borgerlige sager hvor, straffesager, familieretlige sager og offentligretlige sager er udelukket.
▪ Art. 16 giver sager om fast ejendom enekompetence til domstolen hvor ejendommen forefindes.
3.6.3. Bopæl
▪ Udgangspunktet er sagsøgtes bopæl. Der er mulighed for en vis forum shopping såfremt den nationale jura
definere bopæl forskelligt. Man skal bruge national ret til at vurdere om bopæl kriteriet er opfyldt.
3.6.4. Juridiske personer
▪ Selskabet hjemsted er afgørende.
3.6.5. Supplerende værneting
3.6.5.1 Kontraktsværneting
▪ Der hvor forpligtigelsen skal opfyldes. Gælder også pengekrav
3.6.5.2 Arbejdskontrakter
▪ Der hvor arbejdstageren sædvanligvis udfører sit arbejde.
3.6.5.3 Filialværneting
▪ Der hvor filialen er beliggende.
3.6.5.4 Subjektiv kumulation
▪ Hvis 2 sager er indbyrdes sammenhængende kan to personer sagsøges under samme sag.
3.6.5.5 Modkrav
▪ Ved modkrav kan der rejses sag hvor den konnekse hovedfordring behandles.
3.6.6. Forbrugerkontrakter
▪ Efter art. 14 har forbrugeren valgfrihed for at rejse sag for domstolene ved sælgerens bopæl eller sin egen.
Sælgeren kan kun rejse sag ved domstolen for forbrugerens bopæl. Gælder også ved forsikringer.
3.6.7. Fast ejendom
▪ Anlægges hvor den faste ejendom befinder sig. Mulighed for undtagelse, hvis det er en lejebolig under 6
måneders leje, og både udlejer og lejer bor i samme land.
3.7 Værnetingsaftaler
3.7.1. Almindelige regler for værnetingsaftaler
▪ Det er muligt at aftale værneting, RPL§ 245.
3.7.2. Internationale værneting
▪ Det er også muligt at beslutte et internationalt værneting, men dette vil være så meget mere indgribende for en
part, at der vil være højere krav til at anse den som værende besluttet.
▪ Hvis sagen overhovedet ingen tilknytning har til udlandet, er en aftale om udenlandsk værneting næppe gyldig.
▪ Hvis den pågældende domstol ikke er saglig kompetent nytter det ikke noget at aftale værneting der.
3.7.3. Værnetingsaftaler i forbrugersager
▪ Ved forbrugersager kan der ikke forudgående aftales værneting, RPL§ 245s2. Efter EF-LUG skal ikke alene art 15,
men også formkravene i art. 17 være opfyldt, for at forbrugeren er bundet af aftalen.
3.7.4. Værnetingsaftaler indenfor EF-LUG's område
▪ EF-LUG art. 17 skal aftaler være indgået skriftligt, eller skriftligt bekræftet. En af parterne skal bo i et
konventionsland, og domstolen ved et konventionsland skal være gjort til værneting.
▪ I sager om individuelle arbejdskontrakter er en værnetingsaftale ligesom ved forbrugerkontrakter som
hovedregel kun gyldig, hvis den er indgået efter, at tvisten er opstået.
▪ Bestemmelserne i art. 16 om enekompetence kan ikke bryder af en værnetingsaftale, jf art. 17 tredjesidste afsnit.
II - Domstolene 5 / 21 Sagsbehandling

III - Sagsanlæg
1. SAGSFORBEREDELSE I 1. INSTANS
1.1 Sagens anlæg
▪ RPL§ 348 sag anlægges ved indlevering af stævning til retten. Bagefter skal den forkyndes til sagsøgte.
1.2 Stævningens indhold
1.2.1. De formelle betingelser
▪ Efter RPL§ 348s2 skal den indeholde: parternes navne og adresser; rettens navn; sagsøgerens påstand;
sagsøgerens korte sagsfremstilling; sagsøgerens bevisangivelse.
1.2.2. Påstanden
▪ Påstandene er hvad en part ønsker at opnå. Påstandene kan være kumulative eller alternative. De alternative kan
være prioriteret i en rangorden som principal påstand og subsidiære påstande.
1.2.3. Anbringender
▪ Også kaldet søgsmålsgrunde, og dette er begrundelsen til at sagen bliver rejst.
1.3 Rettens ekspedition
▪ Når stævningen er modtaget kontrolleres den for de formelle betingelser, og bliver så påført en
berammelsespåtegning for det første retsmøde.
1.4 Forkyndelse
1.4.1. Forkyndelsesmåden, RPL§ 155
▪ Der findes tre måder at forkynde: Brevforkyndelse (hvor man skal svare ved genpart af brev),
Postforkyndelse hvor der følger en afleveringsattest med, Stævningsmandsforkyndelse.
1.4.2. Personlig forkyndelse
▪ Det skal normalt forkyndes ved en persons bopæl, men så lang tid den er personlig så er det OK.
1.4.3. Forkyndelse for andre
▪ Forkyndelse for andre kan også ske hvis sagsøgte blot prøver at gemme sig.
1.5 Sagsøgtes svar
1.5.1. Indholdet
▪ Normalt 2 ugers frist til svarskrift fra forkyndelsen. Den skal indeholde meget som i stævnelsen. Sagsøgtes
anbringender kaldes også indsigelser.
1.5.2. Formen
▪ Sagsøgtes svar kan være på tre måder: mundtligt svar, skriftligt svar ( med mundtlig behandling),
udelukkende skriftlig behandling.
▪ Der kan være rent skriftlig behandling i de indledende faser. De dokumenter man påberåber sig skal medtages til
retsmøder og her skal der også senest gives genpart til opponenten. Mangel af genpart behandles som en
udeblivelse.
2. UDEBLIVELSE
2.1 Indledning
▪ Udeblivelsesdom kan kun afsiges, når stævningen opfylder lovens krav og er korrekt forkyndt for sagsøgte.
2.2 Sagsøgerens udeblivelse
▪ Hvis sagsøgeren ikke møder op afviser retten sagen, og sagsomkostningerne skal betales af sagsøgte.
2.3 Sagsøgtes udeblivelse
2.3.1. Virkningen af sagsøgtes udeblivelse
▪ HR dømt på udeblivelsesdom. Hvis der i sagsøgtes svarskrift findes beviser for at sagsøgerens påstande ikke er
helt korrekte kan der ske en frifindelse eller afvisning af sagen. Der kan også være en udsættelse hvis der bringes
ny påstande op.
2.3.2. Årsager til sagsøgtes udeblivelse
▪ Der kan være mange grunde til udeblivelse.
2.3.3. Vejledning om genoptagelsesadgang
▪ Der burde være en vejledning om genoptagelse.
2.4 Udeblivelsesvirkning
▪ Der vil være udeblivelsesvirkning hvis parten ikke deltager aktivt i retsmødet, fx ved ikke at give genparter af
sagens dokumenter.
2.5 Udsættelse efter RPL§ 354s7
▪ Hvis det er muligt at sagsøgte har lyst til at fremsætte sig mening, men blot ikke har mulighed for det nu, er der i
stedet mulighed for at udsætte sagen.
III - Sagsanlæg 6 / 21 Sagsbehandling

IV - Sagsbehandlingens form
1. MUNDTLIGHED
▪ Alt skal være mundtligt, hvis et anbringende ikke har været nævnt mundtligt, kan der ikke tages hensyn til det.
▪ Mundtlighed betyder endvidere at attester og andre skriftlige beviser skal læses op i retten.
2. OFFENTLIGHED
▪ Der er et princip om offentlighed, men det betyder ikke at man altid kan få et referat af dombogen.
▪ I straffesager kan der være referatforbud når personen er under 18 år. Og ellers kan der være navneforbud.
▪ Der kan ikke ske referat når domsforhandlingerne foregår bag lukkede døre.
V - Parterne og proceskravet
1. PARTSHABILITET
▪ Enhver fysisk person er partshabil, der stilles ingen betingelse til at kunne handle fornuftsmæssigt. Juridiske
personer der kan være indehavere af rettigheder og pligter er partshabile.
2. PROCESHABILITET
▪ Kun myndige person som er i stand til at handle fornuftsmæssigt er proceshabile.
▪ Retsforlig som er indgået med en værge, er kun gyldigt hvis retten finder det i overensstemmelse med den
umyndiges tarv.
3. PROCESFULDMAGT
3.1 Begrebet
▪ Procesfuldmagt er til advokater. Man kan oftest agere på egne vegne. Procesfuldmagt kan også gives til ægtefælle
eller samlever, visse beslægtede og besvogrede, husstandsmedlemmer samt personale ansat for mindst en måned.
Det almindelige er dog en advokat.
3.2 Indholdet
▪ Fuldmægtig kan tage skridt der foretages under selve processen. Derimod kan han ikke anke sagen til højere ret,
give afkald på anke, indgå forlig – disse skridt kræver partens medvirken.
3.3 Retsvirkningen af procesfuldmægtigens handlinger
▪ Mandanten kan dog altid vedrørende faktum ytre sig selvstændigt gennem tilbagekaldelse og korrektion eller
supplerende bemærkninger.
3.4 Beviset for procesfuldmagten
▪ Retten påser ex officio, at den, der møder som procesfuldmægtig for en part, virkelig har procesfuldmagt.
4. SAMMENLÆGNING OG OPDELING AF KRAV
4.1 Et eller flere krav?
4.1.1. Problemstilling
▪ Man kan ikke udstykke et problem så modparten risikerer at møde i retten flere gange for den samme sag.
▪ Når to sager er stiftede ved to forskellige retsstiftende kendsgerninger, kan de ikke slås sammen på noget
tidspunkt.
▪ Hvis flere poster udspringer af samme kendsgerning så skal det behandles som en sag.
4.2 Adgang til udstykning
▪ Der kan være adgang til udstykning hvis man ikke har mulighed for at gøre det samlede tab op straks men først
efter en årrække, og man har brug for nogle af pengene nu.
4.3 Kumulation
4.3.1. Indledning
▪ Man kan kumulere flere forskellige krav, der måske hviler på forskellige retsgrundlag.
4.3.2. Objektiv kumulation
▪ Hertil stilles kun krav om at retten efter de almindelige regler skal være sagligt og stedligt kompetent til at
behandle mindst et af kravene, samt at alle kravene skal kunne behandles efter de samme processuelle regler.
▪ Efterfølgende kan kumulation ske under sagens forberedelse, eller kan det kun ske hvis det er tilladt at inddrage
nova.
4.3.3. Subjektiv kumulation
▪ En eller flere personer retter flere krav mod en eller flere sagsøgte. Der er strengere krav her.
▪ Subjektiv kumulation bør kun ske, hvis der virkelig er sammenhæng mellem kravene, eller det af andre grunde er
praktisk.
▪ Adcitation. Sagsøgeren kan under visse betingelser inddrage en tredjemand i sagen ved efterfølgende at
medindstævne (adcitere) ham, RPL§ 250s2.
▪ Hovedintervention. Tredjemandsindtræden i sagn ved siden af de oprindelige parter kaldes intervention.
▪ Biintervention. Hvis en tredjemand har en retlig interesse i udfaldet af sagen, kan han indtræde til støtte for en af
parterne.
IV - Sagsbehandlingens form 7 / 21 Sagsbehandling

VI - Parternes rådighed over processen
1. FORHANDLINGSPRINCIPPET
1.1 Idegrundlaget
▪ Processtoffet frembringes af parterne, og at retten træffer sin afgørelse på grundlag af det af parterne fremførte,
RPL§ 338.
1.2 Processtoffet
▪ Parterne inddrager processtoffet dommeren inddrager juraen. Det er dog ikke altid så firkantet.
1.3 Proceshandling eller materiel disposition?
▪ Hvis en part giver kun søger om en del af pengene, er det så en proceshandling, eller en materiel disposition, et
løfte om ikke at ville gøre krav på restbeløbet? Dette er en fortolkningssag.
2. DISPOSITIONSFRIHED
▪ Ulovlige aftaler kan ikke indbringes for retten. Retten har en vis mulighed for at sikre sig at ting løber rigtigt af
sted.
3. KONTRADIKTION
▪ Man skal have mulighed for at modsige alt som kommer frem i retssalen. Dette gælder også dommerens
udtalelser og skønsmænd.
4. PÅSTANDE
▪ RPL§ 338: Retten kan ikke tilkende en part mere, end han har påstået.
▪ Det er muligt for retten at tilkende mindre en påstået, trods der ikke er nogle subsidiære påstande. Eller retten
kan bede parterne om at fremsætte nye påstande, med den forudsætning at retten stadig skal virke upartisk.
▪ Påstande, der tjener til at gennemføre en lovforbudt aftale eller tilvejebringelse af et lovstridigt resultat, kan aldrig
være bindende for retten.
5. ANBRINGENDER
▪ RPL§ 338: retten kan kun tage hensyn til anbringender, som parten har gjort gældende, eller som ikke kan
frafaldes.
▪ Retten kan fx ikke tilkende en køber forholdsmæssigt afslag når han kun har søgt om erstatning.
6. RETTENS ROLLE
6.1 Procesledelse
6.1.1. Rettens formelle ledelse af forhandlingerne (passiv procesledelse)
▪ Efter RPL§ 150 leder rettens formand forhandlingerne i retten.
6.1.2. Materiel (aktiv) procesledelse
▪ RPL§ 339 indeholder en generel mulighed for at dommeren kan fravige forhandlingsprincippet.
6.1.2.1 Rettens klargørende virksomhed
▪ Hvis der er uklarhed i en parts udtalelser, kan retten ved spørgsmål til parten sørge for at klargøre udtalelserne –
dog kun for allerede fremsætte påstande.
6.1.2.2 Supplerende procesmateriale
▪ Hvis der er indkaldt et vidne eller skønsmænd, har retten altid mulighed for at stille supplerende spørgsmål.
6.1.2.3 Inddragelse af nyt processtof
▪ Retten kan overtage vidneafhøringen og afhøringen af syns og skønsmænd. Endvidere kan retten opfordre en
part til at tilvejebringe fornødent bevis, hvis der ikke er tilstrækkeligt bevis for en påstand.
▪ I indispositive sager drager retten selv omsorg for sagens oplysning.
▪ Endeligt kan domstolen bestemme at sagen, efter den er optaget il dom, skal genoptages med derpå følgende
opfordring til supplering af bevismateriale, RPL§ 339 jf RPL§ 346.
6.1.3. Konklusion
▪ Retsplejeloven giver rig mulighed for at dommeren styrer en del af processen. Der må dog aldrig blive tvivl om
dommerens upartiskhed.
6.1.4. Rettens rolle i lyset af EMRK
▪ Efter EMRK art. 6 har enhver krav på en afgørelse ved en uafhængig og upartisk domstol »within a reasonable
time«.
▪ Efter blødersagen vil rutinemæssige begæringer om udsættelse formentlig få en mere kritisk behandling.
7. PARTERNES AFTALE OM PROCESFORØELSE OG SAGGENSTANDEN
7.1 Dispositionsmaksimen
7.1.1. Definition
▪ Parterne bevarer deres dispositionsret over sagens genstand under sagens gang.
7.1.2. Parternes fælles aftaler vedrørende procesførelsen
▪ Fx kan parterne træffe aftale om betaling af sagens omkostninger, eller at fx at der ikke må føres vidner. Dog skal
retten påse at det ikke begunstiger en part mere end den anden.
7.1.3. Ensidige dispositioner
▪ En part kan ensidigt give afkald på fx ægtefællebidrag.
7.1.4. Aftaler om bevis
▪ Dette har ikke altid vægt, da der er mulighed for at modbevise.
7.1.5. Retsforlig
7.1.5.1 Indledning
▪ Der er ofte interesse for forlig, da det medføre mindre interessemodsætninger end afgørelse ved dom. Det er god
advokatskik først at forsøge mægling inden sagen tages til doms.
7.1.5.2 Forligsmægling
▪ RPL§ 268s2 forligsmægling kan kun undlades hvis mægling vil synes forgæves.
VI - Parternes rådighed over processen 8 / 21 Sagsbehandling

▪ Efter RPL§ 269 kan dørene lukkes under mægling såfremt dette må antages at fremme muligheden for forlig.
▪ Landsretten har ofte mæglet forlig, højesteret gør det kun sjældent.
7.1.5.3 Rettens prøvelse
▪ Retten kan kun prøve hvis forliget ikke er noget som kunne hidføres ved aftale.
7.1.5.4 Retsforlig eller udenretligt forlig?
▪ Efter RPL§ 270 skal et retsforlig indføres i retsbogen. Hvis det er udenretligt er det ikke nødvendigt.
7.1.5.5 Anfægtelse af forliget
▪ Et forlig kan være ugyldigt efter de almindelige aftaleretlige love. Fx hvis procesfuldmagten ikke var givet eller
der er sket en fejlskrivelse, som den ene part godt var klar over.
VI - Parternes rådighed over processen 9 / 21 Sagsbehandling

VII - Beviser
1. INDLEDNING
▪ Det følger af forhandlingsprincippet, at parterne selv må fremskaffe de beviser, parterne anser for nødvendige til
afgørelse af sagen. Som nævnt kan retten afskære bevisførelse, som er overflødig. Efter RPL§ 339s3, har retten
endvidere mulighed for at opfordre en part til at føre bevis.
2. FREMLÆGGELSE AF BEVISER
2.1 Principperne om fri bevisbedømmelse og bevisførelse
2.1.1. Problemstillingen
▪ Hvis man er uenig om hvad der er faktum, skal der føres bevis for faktum.
2.1.2. Bevisbedømmelse
▪ Bevisbedømmelsen er fri, hvilket betyder at dommeren selv finder ud af hvornår et bevis er ført. Dommeren må
dog ikke lægge en subjektiv overbevisning til grund.
2.1.3. Bevisførelse
▪ Parterne bestemmer selv hvor mange vidner de vil føre, og næsten alt kan føres som vidne. Retten vurderer selv
hvor stor vægt de vil tillægge vidnerne dog, RPL§ 344s1.
▪ Retten har mulighed for at afskære en bevisførelse, hvis den er »uden betydning for sagen«, RPL§ 341. Dog skal
der vises stor forsigtighed i brugen af denne regel, hvilket der også bliver gjort i praksis.
▪ Kan ske hvis det er et meget omfattende bevis, og det kun vedrører sagen perifert. Eller hvis kendsgerningen ikke
bestrides.
2.2 Bevisbyrden
2.2.1. Definition
▪ Med bevisbyrden menes at man lægger den anden parts påstand til grund, hvis det ikke modbevises.
2.2.2. Kravet til bevisbyrden
▪ Hvis den anden part har forringet muligheden for bevis, kan det medføre at kravene til beviset sænkes.
2.2.3. Hvilken part har bevisbyrden
2.2.3.1 Almindelige synspunkter
▪ Normalt skal den som påstår noget usædvanligt føre beviset derfor.
2.2.3.2 Retsplejelovens regler
▪ Hovedbestemmelsen udtrykker på hvem bevisbyrden ligger, den næste bestemmelse udtrykker undtagelserne.
2.2.3.3 De materielle regler
▪ Bevisbyrden for egen skyld hos skadelidte påhviler i almindelighed skadevolderen, mens skadelidte i
almindelighed har bevisbyrden for størrelsen af sit krav.
2.2.4. Konklusion
▪ Langt de fleste lovregler tager ikke stilling til beviskravet, og det tilkommer derfor retspraksis.
3. VIDNEFORKLARING
3.1 Begrebet vidne
▪ Et vidneudsagn er et udsagn, der afgives af en tredjemand under en andens sag om ham personligt bekendte
forhold.
▪ En biintervenient, sagsøgerens advokat eller anden procesfuldmægtig er ikke part, og kan normalt afhøres som
vidner.
3.2 Vidnepligt
▪ RPL§ 168 har enhver pligt til at vidne. Børn under 15 år kan også vidne under de fleste omstændigheder RPL§
183s3.
▪ Inden afhøring indskærper dommeren vidnerne deres sandhedspligt, RPL§ 181.
▪ Spørgsmålet om hvorvidt vidneudsagnet er nødvendigt afgøres af retten, og vidnet har pligt til at møde op, hvis
det indkaldes, jf RPL§ 179.
3.3 Vidneudelukkelse
3.3.1. Begrebet
▪ Tavshedspligt er reguleret i RPL§ 169+170. Hvis man ikke er nævnt i disse paragraffer kan man ikke påberåbe sig
tavshedspligt.
3.3.2. Tjenestemænd og andre i offentlig tjeneste, RPL§ 169
▪ Hvor det er den offentliges interesse at der er tavshedspligt, dog kan chefen dispensere og give mulighed for
vidneforklaring.
3.3.3. Præster, læger, advokater m.v. RPL§ 170
▪ Vidneforklaring kan ikke kræves af ovenstående for ting som er kommet til deres kundskab ved udøvelsen af
deres virksomhed. Dette er begrundet i tillidsforhold.
▪ Præster og forsvarere i straffesager kan således ikke tilpligtes at afgive vidneforklaring, uanset forklaringens
afgørende betydning for sagens udfald.
▪ Det gælder også for medhjælpere, RPL§ 170s4.
▪ Der findes tavshedspligt som nævnt i RPL§ 170s3 mange steder i særlovgivningen. Således for sygeplejersker,
jordemødre, ansatte i pengeinstitutter, revisorer m.fl.
3.3.4. Journalister m.v. RPL§ 172
▪ Journalister har ikke pligt til at udlevere deres kilder, medmindre det drejer sig om en forbrydelse der kan give 4
års fængsel, eller hvis en offentlig ansat har brudt sin tavshedspligt.
3.3.5. Oplysningspligt
▪ Der er oplysningspligt hvis man ligger inde med viden om at en tiltalt person er straffri.
3.4 Vidnefritagelse
3.4.1. Begrebet
▪ Den personlige samvittighedskonflikt det vil medføre at skulle vidne mod sine nærmeste.
VII - Beviser 10 / 21 Sagsbehandling

▪ Det er vidnet selv der bestemmer om han vil vidne, han har ret, men ikke pligt til at vidne mod sine nærmeste.
3.4.2. Retsplejeloven § 171 stk. 1
▪ Det er lidt et definitions spørgsmål hvem som er de nærmeste, det kommer lidt an på hvilket forhold man har.
Generelt dog ægtefælle, forældre, børn.
3.4.3. Retsplejeloven § 171 stk. 2
▪ Fritagelse hvis man risikere at påføre sig selv eller hans nærmeste væsentlig skade.
3.4.4. Retsplejeloven § 171 stk. 3
▪ Der kan dispenseres fra RPL§ 171s2 hvis det synes af afgørende betydning for sagen opklaring.
3.4.5. Praksis efter RPL§ 171
▪ Bliver oftest brugt i straffesager. Børn bør normalt ikke vidne medmindre de har lyst.
3.5 Fremgangsmåden ved vidneførsel
3.5.1. Iagttagelse af reglerne om vidneudelukkelse og vidnefritagelse
▪ Man har altid pligt til at møde op i retten, men dommeren skal vejlede om fritagelsesgrunde. Hvis man alligevel
vidner kan det ikke slettes fra retsbogen. Hvis man vidner falsk, kan man straffes.
3.5.2. Vidnetvang
▪ Et vidne kan tvinges ved bøder eller løbende tvangsbøder, afhente af politiet, eller gemmes i forvaring. Normalt
kan der dog ikke udøves tvang mod børn.
3.5.3. Tilsigelse og afhøring af vidner
▪ Normalt tilsiges vidnet uformelt, men det kan også ske efter reglerne i RPL§ 175 hvilket også vil give mulighed
for at bruge tvang. Vidnet og modparten har brug for en uges varsel. Vidnet har pligt til at opfriske sin
hukommelse inden mødet i retten. Vidnet skal afhøres for sig, uden at høre andre vidner.
4. PARTSFORKLARING OG FORMLØS UDSØRGEN AF PARTERNE
4.1 Partsforklaring
▪ Den part, der således afgiver forklaring, er pligtig til at besvare de yderligere spørgsmål, som modparten eller
retten måtte stille ham, RPL§ 303. Efter RPL§ 302 kan retten efter modpartens påstand indkalde en part til
personligt møde for at besvare spørgsmål sigtende til sagens oplysning. Undladelse medfører processuel
skadesvirkning
▪ Retten kan hvis den finder det nødvendigt, helt overtage afhøringen, jf RPL§ 305 og 183.
4.2 Formløs udspørgen af parten
▪ Partsforklaring afgives under strafansvar jf strfl§158, men der kan også udspørges formløst hvor man blot ønsker
partens påstand på det rene.
▪ Formløs udspørgen kan også ske til den procesansvarlige, mens partsafhøring skal være personligt.
5. SAGKYNDIGE ERKLÆRINGER
5.1 Indledning
5.1.1. Sagkyndige dommere eller sagkyndige erklæringer
▪ Sagkyndige domstole er nemmere ved små sager hvor der indgår et sagkyndigt element. Men ellers er det bedst
med sagkyndige erklæringer, da det bedre stemmer overens med kontradiktionsprincippet hvor man har
mulighed at diskuter den sagkyndige erklæring med en uvildig dommer i stedet for at dommeren kommer med
sagkundskaben ned over hovedet på parterne.
5.1.2. Forskellige former for sagkyndige erklæringer
▪ Vidneforklaring ligger hovedvægten på konstatering af konkrete, faktiske forhold, mens syn og skøn kræver
særlig sagkundskab og erfaring baseret på mere indgående undersøgelse og bedømmelse.
▪ Boligretten kan besigtige det lejede, og besigtigelse antages også at kunne anvendes af de andre retter.
5.2 Syn og skøn efter retsplejelovens regler
▪ Syn og skøn kan kun afholdes efter begæring af parterne. Dog kan retten opfordre. !!Emnerapport!! Dette er
interessant da domstolene selv indkalder til syn og skøn i patentsagen.
▪ Enhver af parterne kan efter RPL§ 200 bede om bestemte skønsmænd, men retten er ikke bundet heraf.
▪ RPL§ 197-199 indeholder en række personlige betingelser, som skønsmænd skal opfylde. Det er habilitetsregler
som minder om dommerens habilitets regler.
▪ Spørgsmålene til skønsmændene skal være klare og konkrete. Efter besigtigelsen afgiver skønsmændene
forklaring som gives til retten og til parterne.
▪ Syn og skøn, der er en blanding af bevis og sagkyndig bistand for retten, er ikke bindende, men kun vejledende
for retten.
5.3 Ensidigt indhentede erklæringer
▪ Erklæring som er indhentet ensidigt kan normalt ikke fremlægges og har generelt kun begrænset værdi.
▪ Juridiske erklæringer, responsum, må normalt godt fremlægges især hvis de har generel karakter.
5.4 Nyt syn og skøn
▪ Nyt syn og skøn kan indkaldes hvis der er behov for en anden slags sagkundskab end den tidligere indhentede.
6. DOKUMENTBEVIS
6.1 Partens egen editionspligt
▪ Dokumenter som sagsøger ønsker at påberåbe sig, skal medlægges stævning eller senest ved første retsmøde.
Dette kaldes editionspligt.
▪ Dog kan der påberåbes nye dokumenter, RPL§ 355s3.
▪ Retten kan ex officio opfordre en part til at fremlægge edition, jf RPL§ 339s3. Efterkommer parten ikke rettens
opfordring, kan retten ved bevisbedømmelsen tillægge dette virkning til fordel for modparten.
6.2 Modpartens editionspligt
▪ Såfremt modparten er rådig over dokumentet, kan parten anmode retten om at pålægge modparten at fremlægge
det, RPL§ 298s1.
▪ Der kan også kun fremlægges en del af dokumentet.
▪ Parten må oplyse, hvilke bestemte kendsgerninger han vil godtgøre ved hjælp af de dokumenter, han kræver
fremlagt, og må yderlige antageliggøre, at dokumenterne kan have betydning som bevis for disse
omstændigheder. Det hænder at domstolene nægter at give editionspålæg hvis bevis kan skaffes på anden måde.
VII - Beviser 11 / 21 Sagsbehandling

▪ Virkningen af, at en part undlader at fremlægge dokumenter, er den samme, som hvis han undlader at afgive
partsforklaring. Den processuelle skadevirkning indtræder, således at retten ved bevisbedømmelsen kan tillægge
undladelsen virkning til fordel for modparten, RPL§ 298s2. Derimod kan retten ikke tvinge modparten til at
udlevere dokumentet, medmindre parten har materiel ret til at besidde det.
6.3 Tredjemands editionspligt
▪ Der kan anvendes de samme tvangsmidler mod tredjemands editionspligt som ved vidneforklaring.
6.4 Fremgangsmåden ved editionspålæg
▪ Pga. kontradiktions skal modparten have mulighed for at komme med indsigelser til begrundelsen for
editionspålægget inden det fremsættes.
7. ISOLERET BEVISOPTAGELSE. RETSPLEJELOVENS § 343
▪ At der optages bevis, selv om dette ikke sker til brug for en verserende sag. Dermed kan retten tillade
bevisoptagelsen, uanset at modparten protestere.
▪ Også begæring om afholdelse af syn og skøn, der kan tjene til vejledning om, hvorvidt der er grundlag for et
sagsanlæg, kan imødekommes. En sådan bevisoptagelse kan også vise, om der er mulighed for forlig mellem
parterne.
VII - Beviser 12 / 21 Sagsbehandling

VIII - Sagens gang i første instans
1.1 Det forberedende møde
▪ Ved det forberedende møde skal der indsendes sagsøgtes skriftlige svar, eller hvis det er mundtligt, skal han
forberede sig. De dokumenter som sagsøgte ønsker at påberåbe sig, skal medsendes, eller medtages til retsmødet.
▪ Ved det forberedende retsmøde ønsker retten at få påstandene på det rene og gøre det klart hvilke beviser
parterne er i besiddelse af.
▪ Ved mere komplicerede sager er det sædvanligt at der udveksles adskillige processkrifter og holdes flere
forberedende møder før sagen kommer til domsforhandling.
▪ Efter RPL§ 356s1 bestemmer retten hvornår sagen er tilstrækkeligt belyst til at forberedelsen kan sluttes. Dette vil
navnlig være når omfanget af bevisførelsen er belyst.
2. PRÆKLUSION
2.1 Inden domsforhandling
▪ Så lang tid sagen er under forberedelse, så er der fri adgang til at komme med nye påstande, anbringender,
beviser. Når sagen overgår til domsforhandling indtræder præklusion, og det er ikke længere muligt helt frit at
komme med nyt processtof.
▪ Herefter er det muligt at inddrage nyt stof hvis parterne er enige. Hvis parterne ikke er enige beslutter domstolen
om det valgte processtof må inkluderes. Modparten har altså mulighed for at protestere.
▪ Formelle indsigelser, som at man er skiftet bopæl, skal indgives ved det skriftlige svarskrift.
2.2 Tidsrummet mellem forberedelsens afslutning og domsforhandlingens afslutning. Modparten
modsætter sig udvidelse
2.2.1. Reglerne vedrørende påstande og anbringender
▪ Der kan trods protest fremføres nye påstande og anbringender under visse betingelser.
2.2.2. Betingelse nr. 1. »Undskyldeligt«
▪ Hvis fx der er skiftet advokat kan det være undskyldeligt at der ikke har været brugt en bestemt påstand før.
2.2.3. Betingelse nr. 2 »Modpartens interesse«
▪ Hvis det ikke stiller modparten ringere ved domsforhandlingen ved at han stadig har tid til at finde modbeviser
til påstanden, kan en påstand godt accepteres.
2.2.4. Betingelse nr. 3 »Uforholdsmæssigt tab«
▪ En konkret vurdering om det vil give et uforholdsmæssigt tab hvis processtoffet ikke kunne inkluderes.
2.2.5. Konklusion
▪ Ofte vil det være en samlet vurdering hvor man tager alle tre betingelser ind i billedet med større eller mindre
vægt.
2.2.6. Nye beviser
▪ Afskæring af nye beviser kan kun ske efter protest fra modparten. Retten afgør det efter en konkret vurdering,
vigtigt er om der skal laves om på berammelsen af sagen.
2.3 Under domsforhandling
2.3.1. Modparten modsætter sig udvidelse
▪ Under domsforhandlingen gælder de samme regler.
2.3.2. Modparten modsætter sig ikke udvidelsen
▪ Her kan retten modsætte sig udvidelsen selvom der ikke er protest.
2.4 Konklusion
▪ Det er måske til tider uheldigt for retfærdighed, men nødvendigt med præklusion.
3. DOMSFORHANDLINGEN
3.1 Indledning
▪ Påstande og anbringender skal gentages under domsforhandlingen. Ved domsforhandlingen skal syns- og
skønsforretninger være overstået, vidner være indkaldt, og processtoffet i det hele taget gjort klar til
præsentation.
3.2 Forelæggelsen
▪ Først foreligger sagsøgeren i kronologisk rækkefølge hændelsesforløbet og beviserne i grove træk uden at gå i
detaljer. Herefter har sagsøgte mulighed for at komme med enkelte bemærkninger.
3.3 Bevisførelsen
▪ Parterne afgiver deres forklaring og modafhøres. Vidner føres og afhøres og modafhøres. Skønsmænd afhjemles
og stilles til rådighed for spørgsmål.
3.4 Proceduren
▪ Sagsøgeren og sagsøgte giver herefter et frit foredrag om deres syn og fortolkning, måske fremdrager lignende
sager. Der er lejlighed til replik fra sagsøgeren og duplik fra sagsøgte. Herefter optages sagen til dom.
4. RETTENS ROLLE
▪ Retten leder, kan beslutte an enkelte af sagens spørgsmål forhandles og afgøres særskilt, og at forberedelsen skal
genoptages især hvis der kommer nye påstande.
5. SAGENS REASSUMPTION
▪ Vil sige genoptagelse af domsforhandlingen efter sagens optagelse til dom. Dette kan ske efter begæring fra en af
parterne eller ex officio, men det er domstolen alene der afgør om genoptagelse.
6. UDEBLIVELSE
6.1 Under forberedelse efter at påstande er nedlagt
6.1.1. Hovedregel
▪ Hvis sagsøgeren udebliver tilkendes sagsøgte omkostningerne og sagen afvises.
▪ Udebliver begge parter hæver retten sagen.
▪ Udebliver sagsøgte er der mulighed for udeblivelsesdom.
VIII - Sagens gang i første instans 13 / 21 Sagsbehandling

6.1.2. Undtagelser
▪ Det kan dog være at sagen er tilstrækkeligt belyst til at den kan fremmes.
6.2 Udeblivelse fra domsforhandling
▪ Udebliver en part inden han har nedlagt sin påstand, er det det samme som udeblivelse. Hvis det er efter hans
påstand er nedlagt så mister han muligheden for at fremføre yderligere i sagen.
VIII - Sagens gang i første instans 14 / 21 Sagsbehandling

IX - Retsafgørelser
1. FORMALITET OG REALITET
1.1 Definition
▪ Formalitet er overholdelse af de processuelle regler. Sagens realitet er formuleret ved de proceskrav parterne har
fremsat.
1.2 Retsvirkning af afvisning
▪ Hvis en sag afvises kan den anlægges igen, modsat en frifindelse.
1.3 Rettens ansvar for formaliteten
▪ Retten er pligtig til at tilsikre at formaliteterne er overholdt, men det kræver at retten bliver gjort opmærksom på
manglen.
1.4 Dommerens habilitet
1.4.1. Fortolkning
▪ EMD’s praksis viser at dommen ikke alene skal være habil, men også fremstå som habil.
1.4.2. Inhabilitet er rettens afgørelse
▪ Det er retten selv som afgøre, men oftest spørger den parterne om de har noget at kommentere.
1.4.3. Kollegiale domstole
▪ Det er stærkt omdiskuteret om alle burde vige når en kollega har været involveret i en sag.
1.4.4. Tidligere beskæftigelse med sagen
▪ RPL§ 60s2 om inhabilitet ved tidligere beskæftigelse med sagen gælder kun for straffesager, men efter
indflydelse fra EMD gælder det også til en vis grad for civile sager, og på sin vis voldgiftssager.
1.5 Konklusion
▪ Med undtagelse af habilitetsreglerne skal alle formelle spørgsmål kun tages op hvis der er konkret anledning
hertil.
2. FULDBYRDELSESSØGSMÅL OG ANERKENDELSESSØGSMÅL
2.1 Indledning
▪ Fuldbyrdelses søgsmål kan fuldbyrdes.
2.2 Domsformulering
▪ Der skal formuleres hvad som kan tvangsfuldbyrdes eller hvad som skal anerkendes. Og sagens omkostninger
skal klarlægges.
2.3 Konstaterende og konstitutive domme
▪ Konstaterende domme bekræfter den gældende orden i retsstillingen. Konstitutive domme skaber en anderledes
retsstilling end den eksisterende mellem parterne.
2.4 Retlig interesse
▪ For at få en anerkendelsesdom er betingelsen at man skal have en retlig interesse i at få afsagt dom.
2.4.1. Konkret retstvist
▪ Der skal være en retlig uenighed, men den skal være konkret, domstolen begiver sig ikke af med responsa om
retstilstanden.
2.4.2. Aktuel retstvist
▪ Det skal være noget aktuelt som skal afgøres, ikke fx i tilfælde af kommunen beslutter dette.
2.4.3. Sikring af effektiv kontrol med offentlig myndighed
▪ I prøvelsessager har domstolene ikke strenge krav til sagens aktualitet.
▪ Det er måske en betingelse at cirkulæret ikke er ophævet i mellemtiden, hvis man alligevel ikke kan få ændret sin
afgørelse, men blot ønsker at prøve forvaltningen. Der må stadig sandsynliggøres en vis aktualitet. Der skal være
en vis konkretisering af hvad der skal prøves.
3. RETSAGØRELSENS FORM
3.1 Domme, kendelser, beslutninger
▪ Afgørelser som afslutter er domme, andet er kendelser eller beslutninger. Hvis sagen afvises pga. formalitet sker
det ved kendelse
3.2 Delafgørelse
▪ Nogle gange er det praktisk med en opdeling.
3.3 Dommens begrundelse
▪ Domme og kendelser skal være ledsaget af grunde.
▪ Efter 220s2 skal der altid i en ankedom anføres, ved hvilken ret den indankede dom er afsagt.
▪ I højesteretsdomme og borgerlige landsretssager skal dommen eller kendelsen indeholde oplysninger om de
forskellige meninger under dommernes afstemning. Hvor der medvirker sagkyndige dommere er det ikke
nødvendigt.
▪ Der skal være fyldigere præmisser hvis det står til folketinget og EMD. Det er nemlig særligt vigtigt for at en dom
kan få præjudikatværdi.
▪ Dog er langt de fleste dom udtryk for et konkret skøn hvor de enkelte omstændigheder bliver af stor betydning.
Dette skal tages i betragtning, når man skal vurdere præjudikatværdien af en dom.
3.4 Dommens konklusion
▪ Konklusion skal være klar. Frister for fuldbyrdelse skal være inkluderet.
▪ Nogle gange skriver dommerne: sådan som sagen er forelagt retten … På denne måde antyder retten, at hvis
sagen havde været forelagt på en anden måde, kunne resultat være blevet anderledes. Formuleringen viser
således skismaet mellem parternes rådighed over processtoffet og rettens ønske om at nå et materielt rigtigt
resultat.
3.5 Dommens afsigelse
▪ Dette sker i et retsmøde som skal være offentligt altid. Undtaget er udeblivelsesdom ved skriftlig forberedelse.
IX - Retsafgørelser 15 / 21 Sagsbehandling

▪ Tidspunkter for appel og fuldbyrdelse løber fra tidspunktet af afsigelsen.
4. SAGSOMKOSTNINGER
▪ Retsafgiften ved sagens anlæg er 500kr for sager under 6.000, og 1% af sagsgenstanden, hvis det er derover.
Advokatbistand og syn og skøn betales af parterne selv.
▪ Udgangspunktet er at den tabende part er pligtigt til at erstatte modparten de ham ved retssagen påførte udgifter.
▪ Såfremt en sag afvises, betragtes den som tabt af sagsøgeren. Det samme gælder hvis sagsøgeren hæver sagen.
▪ Sagsomkostningerne kan også appelleres, som regel kun hvis de er under 10.000.kr.
5. FRI PROCES
RPL§ 330s1 Der kan efter ansøgning meddeles en person fri proces, såfremt
1) han skønnes at have rimelig grund til at føre proces, og
2) han ikke uden at lide væsentlige afsavn kan betale de omkostninger, der er forbundet med
sagen.
▪ Hvis forbrugerklagenævnet siger god for sagen så opfylder det n1 i bestemmelsen.
▪ Bevillingen omfatter også betaling af sagsomkostninger til modparten i tilfælde af at sagen tabes.
6. RETSHJÆLP TIL UBEMIDLEDE M.V.
6.1 Retshjælp for ubemidlede
▪ Ja, det kan lade sig gøre. For 800kr
6.2 Førstegangskonsultation
▪ Der findes også gratis retshjælpskontorer.
6.3 Retshjælpsforsikring
▪ Inkluderet i mange familieforsikringer.
7. PROCESSTRAFFE
▪ Hvis man trætter retten kan man idømmes en bøde fx 2.000 kr.
IX - Retsafgørelser 16 / 21 Sagsbehandling

X - Appel af retsafgørelser
1. ANKEMULIGHEDERNE
1.1 Indledning
▪ Appelmuligheden indebærer kontrol og ensretning af førsteinstansens afgørelser.
1.2 Ankebegrænsninger
▪ Økonomiske sager under 10.000kr kan ikke ankes uden Procesbevillingsnævnets tilladelse.
1.3 Tredjeinstansbevilling
▪ Kan gives hvis sagen er af principiel karakter, eller hvis andre grunde taler herfor, fx at det er sandsynligt at der
vil ske en ændring af afgørelsen.
1.4 Yderligere regler for admittering af ankesager
▪ Domme kan ankes, kendelser og beslutninger kan kæres. En dom kan kun ankes af parterne
2. SAGSBEHANDLING I ANKEINSTANSEN
2.1 Nova i ankesagen
2.1.1. Begrebet
▪ Nyt stof som ikke har været behandlet i førsteinstansen.
2.1.2. Processtof, der ikke har foreligget for førsteinstansen
▪ Det er muligt at komme med nye påstande og anbringender der vedrører det samme krav, men som regel er det
ikke muligt at komme med nye krav. For så vil appelinstansen førstebehandle disse nye krav, og det er ikke
meningen, man er derfor i stedet henvist til at foretage nyt søgsmål for de nye krav.
▪ Parterne kan frit føre nye beviser under anken. Der kan nok ikke ske adcitation.
2.1.3. Præklusion i ankeinstansen
▪ Påstande og anbringender der ikke har været fremsatte i første instansen skal fremsættes tidligst muligt, helst
under forberedelsen.
2.2 Sagens gang i ankeinstansen
2.2.1. Sagsbehandling ved landsret
2.2.1.1 Forberedelsen
▪ Appellanten indstævner indstævnte.
2.2.1.2 Domsforhandling
▪ Meget det samme som under første instansen, blot læses den ankede dom op.
2.2.2. Sagsbehandlingen ved Højesteret
▪ Der er ingen bevisumiddelbarhed for højesteret. Højesteret træffer selv i hver enkelt sag bestemmelse om, hvor og
hvornår bevisførelse skal ske, jf RPL§ 340s3. I praksis sker der sjældent afhøring af parter og vidner under
domsforhandling for Højesteret.
3. ANKEFRIST
3.1 Ankefrist til landsret
▪ Ankefristen er normalt dagen ud plus fire uger fra dommens afsigelse. Højesteret kan i ganske særlige tilfælde
dispensere fra reglen af ankefrist.
3.2 Ankefrist til Højesteret
▪ Fristen er 8 uger for sager der har kørt i landsretten som førsteinstans. Ellers skal der tilladelse fra
Procesbevillingsnævnet.
4. UEBLIVELSE FRA ANKESAGEN
▪ Udebliver appellanten afvises anken. Hvis indstævnte udebliver kan retten træffe afgørelse på det forelagte
materiale. Der kan kun tages hensyn til materiale der har været forelagt den udeblevne.
5. KÆRE
▪ Selvstændig appel af kendelser og beslutninger sker ved kære, RPL kap. 37.
▪ Kærebehandlinger er også underlagt 10.000 kr. reglen. De er normalt skriftlige og påkæret kendelse kan
fuldbyrdes straks, medmindre andet er bestemt i kendelsen, RPL§ 481.
6. SAGER, DER ER AFGJORT VED UDEBLIVELSESDOM
6.1 Genoptagelse (efter RPL§ 367)
▪ Der kan ske genoptagelse 4 uger efter en udeblivelsesdom. Dette kan udvides op til et år hvis retten synes det
undtagelsesvis det er påkrævet.
6.2 Appel
▪ Hvis der er begået en fejl ved udeblivelsesdommen, så der ikke burde være afsagt en dom, så kan dommen
appelleres efter RPL§ 369s4. En sådan sag drejer sig imidlertid udelukkende om sagsbehandling og ikke om
sagens realiter.
7. ANKEAFKALD
▪ Det fremgår indirekte af RPL§ 370 at der kan gives afkald på anke efter at der er faldet dom (ikke før). Det kan
dermed også ske stiltiende.
8. EKSIGIBILITET
▪ Domme kan som regel fuldbyrdes 14 dage efter dommens afsigelse eller forkyndelse, RPL§ 480s1 og 219s3. Men
hvis der ankes inden, så suspendere det normalt eksigibiliteten. Hvis der er tale om en udeblivelsesdom, har det
på samme måde opsættende virkning.
9. GENOPTAGELE (UDEN FOR RPL§ 367)
▪ Der kan ske en genoptagelse af en højesteretsdom fordi denne ikke kan appelleres. Men der er meget strenge krav
hertil i RPL§ 399.
X - Appel af retsafgørelser 17 / 21 Sagsbehandling

▪ Man kan vende tilbage til tidligere stadier i sagen ved at vende tilbage til forberedelsesfasen, eller
domsforhandling.
X - Appel af retsafgørelser 18 / 21 Sagsbehandling

XI - Retskraft
1. DEFINITION
▪ En dom er endelig og bindende for parterne, RPL§ 223
2. MATERIEL RETSKRAFT
2.1 Negativ retskraft
2.1.1. Retskraft inter partes
▪ At en dom har materiel retskraft vil sige, at nye søgsmål om den sag, dommen har afgjort, skal afvises. Denne
afvisningsvirkning af dommen kaldes også negativ retskraft eller litispendensvirkning.
▪ Den eneste undtagelse er de strenge regler om genoptagelse i RPL§ 399.
2.1.2. Retskraft for tredjemand
▪ I dispositive sager har civile sager i almindelighed kun retskraft for parterne. Men hvor der fremkommer en ny
retsstilling, som fx familieretlige statusdomme, der vil det have indflydelse på tredjemand.
2.2 Præjudikatsvirkning (den positive retskraft)
▪ Især Højesteretsdomme har præjudikatvirkning, men ellers har alle domme.
2.3 Anerkendelsesdomme
▪ Der kan ikke anlægges nye sager, og de har præjudikatvirkning.
2.4 Afvisningsdomme
▪ Hvis de formelle regler følges, kan der anlægges ny sag, da sagens realitet ikke er prøvet.
3. FORMEL RETSKRAFT
▪ Når ankefristen er udløbet.
4. RETSFORLIG
▪ Retsforlig er aftaler, og dømmes derfor ikke efter de processuelle regler, men efter de materielle regler om aftaler.
5. KENDELSER OG BESLUTNINGER
5.1 Kendelser
▪ Kendelser, som afsiges under behandling af civile sager, er bindende, for så vidt som retten ikke af egen drit eller
efter påstand kan tage spørgsmålet op på ny. Imidlertid kan kendelsen efter de sædvanlige regler kæres af en
parterne til højere ret.
▪ Derimod antages kendelser ikke at have positiv retskraft, forstået på den måde at en kendelse, der er afsagt under
en sag har bindende virkning i forhold til en ny sag.
5.2 Beslutninger
▪ Efter RPL§ 222 kan beslutninger omgøres ex officio af retten.
XI - Retskraft 19 / 21 Sagsbehandling

XII - Fuldbyrdelse af retsafgørelser
1. INDLEDNING
▪ Rekvirenten er den part, som indgiver begæring til fogedretten om fogedforretning. Rekvisitus er den, mod hvem
fogedforretningen ønskes foretaget.
2. TVANGSFULDBYRDELSE AF KRAV PÅ PENGE (UDLÆG)
2.1 Grundlaget
▪ RPL§ 478 på domme og kendelser, og andre private dokumenter og nogle offentlige krav. Reglerne i RPL§ 478 er
udtømmende, og har man ikke et krav svarende til dem i 478, skal man altså først opnå en eksigibel dom.
2.2 Begrebet udlæg
▪ Formålet er at realisere et aktiv af rekvisitus til måske auktionæring for at for dækning for sit krav.
3. KRAV PÅ ANDET END PENGE
▪ Disse er reguleret i RPL§ 528-32.
4. GENNEMFØRELSE AF FOGEDFORRETNINGER
4.1 Fogedretten er en domstol
▪ Den er en domstol, men er ofte beklædt af kontorpersonale. Men man skal alligevel kære til højere domstol for at
ændre en afgørelse (kendelse) fra fogeddomstolen.
4.2 Eksigible retsafgørelser
▪ Fristen for fuldbyrdelse er forskellig mellem domme og frister.
▪ Retten kan bestemme, at tvangsfuldbyrdelse kun kan ske mod sikkerhedsstillelse eller kun for en del af
afgørelsen, jf RPL§ 253s3.
▪ RPL§ 478 omfatter ikke kun eksigible domme af almindelige domstole, men også for særlige domstole eller
administrative organer, hvis afgørelser ved lovgivning kan tvangsfuldbyrdes.
▪ Beslutninger om sagsomkostninger er desuden eksigible.
4.3 Prøvelse af eksigible afgørelser
4.3.1. Domstolsafgørelser
▪ Fogedretten kan kun påse at dommen kan fuldbyrdes. Den er afskåret fra at tage stilling til indsigelser, der kunne
og burde være fremsat ved rettens behandling.
▪ Omstændigheder, der er indtruffet efter, at retten har afsagt sin dom er fogedretten naturligvis ikke afskåret fra at
tage stilling til.
4.3.2. Andre eksigible afgørelser
▪ Fogedretten kan foretage en prøvelse af alle indsigelser, som rekvisitus fremsættes mod et forlig, et gældsbrev, et
pantebrev, en veksel eller check, herunder om der er begrundet tvivl om skyldforholdets beståen. Hvis
bevisførelsen er meget omfattende kan det ikke ske ved fogedretten, RPL§ 501s4.
4.4 Fuldbyrdelsesfristen
▪ Når fristen er udløbet og dommen ikke er indanket, kan den fuldbyrdes. Efter fristen vil det dog kunne
fuldbyrdes også, medmindre appelretten eller fogedretten beslutter anderledes.
4.5 Forlig
▪ Retsforlig skal efter deres indhold være eksigible, for at de kan tvangsfuldbyrdes.
5. GENSTANDEN FOR UDLÆGET
5.1 Indledning
▪ Der kan ikke gøres indlæg i hele kreditors formue.
5.2 Tredjemandsret
▪ Der kan kun gøres udlæg i ting som tilhører skyldner. Der kan godt gøres udlæg i ting som tilhører skyldner,
men hvorover tredjemand har en ret, fx panteret.
5.3 Aktiver, der er beskyttet mod udlæg
5.3.1. Trangsbeneficiet.
▪ RPL§ 509, et beskedent hjem og en beskeden levefod for skyldnerens husstand.
5.3.2. Aktiver til erhverv og uddannelse.
▪ Fx lærebøger eller redskaber.
5.3.3. Løn m.v.
▪ RPL§ 511 i løn som ikke er mere end 7 dage gammel.
▪ RPL§ 512 ikke i pension eller fx underholdsbidrag som tilkommer personen personligt.
▪ RPL§ 515 ikke i genstande af særlig personlig betydning, fx familieportrætter.
5.3.4. Gensidigt bebyrdende kontrakter
▪ RPL§ 511s3 en beskyttelse af medkontrahenten ved at der ikke kan gøres udlæg i rekvisitus’s begunstigelse i en
gensidigt bebyrdende kontrakt.
6. UDLÆGGETS RETSVIRKNINGER
6.1 Sikringsakten
▪ Udlæg er en panteret, kaldet retspant. Den kræver som sikringsakt: rådighedsberøvelse, denuntiation,
tinglysning eller registrering.
6.2 Forholdet mellem rekvirenten og rekvisitus
▪ Der kan normalt ikke kræves at genstanden tages i forvaring, men rekvisitus er nød til at tage sig af
udlægsgenstanden så den ikke taber i værdi.
7. APPEL AF FOGEDSAGER
▪ Afgørelser af fogedretten anfægtes ved kære, som er skriftlige ved appelretten.
XII - Fuldbyrdelse af retsafgørelser 20 / 21 Sagsbehandling

8. ARREST
▪ Der kan kræves arrets i en genstand for at forhindre debitor i at skille sig af med formuegenstanden. Arrest kan
afværges ved sikkerhedsstillelse.
9. ANERKENDELSE OG FULDBYRDELSE AF UDENLANDSKE RETSAFGØRELSER
▪ HR ingen bindende virkning, og kan ikke tvangsfuldbyrdes her i landet.
▪ U med Lugano-konventionen, EU land og de nordiske lande.
XII - Fuldbyrdelse af retsafgørelser 21 / 21 Sagsbehandling