Samfundet omkring os 5 - stor udgave - DaMat

imod et præstestyre, så er man ikke rettroende, med denne
logik i hånden er præstestyret reelt sikret magten.
I sådanne lande er pressen underlagt en streng censur, dvs.
at pressens tekster bliver læst igennem, inden de bliver offentliggjort.
Dermed er der tale om et meget begrænset demokrati,
hvor folkets stemme i bedste fald har meget begrænset
indflydelse eller slet ingen i praksis.
Det meste af Mellemøsten og Afrika er i dag lande med enten
diktatur eller et tvivlsomt demokrati.
Det kommunistiske demokrati
Kommunisme anses, af kommunisterne, som demokratisk,
fordi det står enhver arbejder frit for at melde sig ind i partiet
og gennem den vej at få indflydelse.
Hvorvidt det kan kaldes demokratisk, er man dog nødt til at
stille sig spørgende overfor. Først og fremmest er det kun
arbejderen, der må melde sig ind. Dermed vil man altså fra
starten have udelukket alle, der ønsker et helt nyt styresystem.
Dermed opfyldes der ikke det krav, man kan stille omkring
demokratiet at alle voksne personer kan stemme, der er ligeledes
heller ikke konkurrerende partier og endelig er der ikke
valg. Ud fra at man kan melde sig ind i partiet hævder kommunister,
at der alligevel er tale om demokrati, fordi man
kan stille forslag gennem partiet. Ligeledes er det den kommunistiske
tankegang, at partiet altid vil gøre det, som er i
almenvellets interesse og derfor er der ikke brug for mere
end et parti.
Når man ser på den måde som kommunismen er blevet og
bliver praktiseret på, vil man blive nødt til at konkludere at
kommunismen ikke er demokrati, men en diktaturform. Det
er dog vigtigt at forholde sig til, at den måde kommunisme
er praktiseret på ikke hænger sammen med den oprindelige
teori.
I teorien skulle enhver borger i et kommunistisk land være
berettiget til den samme løn, samme bolig og samme luksus,
uanset deres evner.
Ifølge Karl Marx er dette, fordi lægen ikke er mere værdifuld
end rengøringskonen, der rengør operationsstuen. Hvis
kommunisme skulle fungere i virkeligheden ville det kræve,
at alle acceptere dette og at alle ydede deres bedste uden et
økonomisk intimcement. Dette har i praksis vist sig ikke at
være muligt.
15