Samfundet omkring os 5 - stor udgave - DaMat
Samfundet omkring os 5 - stor udgave - DaMat
Samfundet omkring os 5 - stor udgave - DaMat
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Forholdsvalg og enkeltmandskredse<br />
I Danmark er det sådan, at vi har forholdsvalg. Kun få stemmer<br />
spildes på den måde. Man får altså det antal pladser som<br />
ens procentvis stemmeantal berettiger til. Det betyder også<br />
at Folketinget vil have mange forholdsvis små partier.<br />
I nogle andre lande, fx England og USA, har man<br />
enkeltmandskredse, dvs. at landet er inddelt i kredse, den<br />
person, der får flest stemmer får mandatet. Det betyder at<br />
lande som England og USA har meget få partier og at der er<br />
meget <strong>stor</strong>e politiske spændinger internt i partierne. Der opstår<br />
derfor næsten partier internt i partierne.<br />
Ved enkeltmandskredse kan et lille parti risikere at få fx 20%<br />
af stemmerne uden at blive repræsenteret, og det kan man<br />
synes er et demokratisk problem.<br />
Spærregrænse<br />
I Danmark er spærregrænsen 2 %, dvs. får man under 2 %<br />
af de afgivne stemmer bliver man ikke repræsenteret og<br />
stemmerne er spildte. I Tyskland er spærregrænsen 5% og i<br />
Sverige 6%. Tidligere var spærregrænsen minimum 60.000<br />
stemmer, hvilket i nogle valg (pga. valgdeltagelsen) kunne<br />
være mere end 3% af stemmerne.<br />
Forskellige former for demokrati ideologier<br />
Disse former for demokrati eksisterer oftest i de fleste lande,<br />
men det er vidt forskelligt i hvilket omfang.<br />
Industrielt demokrati<br />
Lønmodtagerne kan gennem samarbejdsudvalg påvirke ledelsen<br />
i firmaet. Det kaldes industrielt demokrati, og det<br />
benytter langt de fleste virksomheder i et eller andet omfang.<br />
Medarbejderens stemme bliver hørt, men medarbejderne har<br />
kun sjældent stemmeret og hvis de har, er det kun i begrænset<br />
omfang.<br />
Hvis lønmodtageren får andel i overskuddet, der eksempelvis<br />
placeres i nogle fonde, der igen giver ejerandel af virksomheden,<br />
kan lønmodtageren påvirke bestyrelse og på den<br />
måde påvirke virksomheden kurs.<br />
Økonomisk demokrati<br />
I 1950 - 1970’erne arbejdede man aktivt på at indføre økonomisk<br />
demokrati, hvilket betyder at medarbejderen havde<br />
del i ejendomsretten til produktionen. Planerne blev aldrig<br />
gennemført til fulde, da både venstre og højrefløjen var<br />
imod forslaget. Venstrefløjen mente, at det ville skabe en<br />
mærkværdig blanding af arbejder og kapitalismen. Hvis arbejderen<br />
var en del af virksomheden ville lønmodtageren<br />
23
Change language