Samfundet omkring os 5 - stor udgave - DaMat

Kapitel 4
Demokratiets historie
Demokratiet opstod formentlig i Athen
i det antikke Grækenland. I bystaten
blev væsentlige beslutninger truffet af
en forsamling på op mod 5000 mænd.
Kvinder, fremmede statsborgere og slaver
havde dog ikke hverken tale eller
stemmeret. Når en borger i Athen havde
aftjent sin værnepligt på 2 år kunne
han deltage i forsamlingen, og når han
var fyldt 30 år kunne han vælges som
embedsmand.
Demokrati betyder, at folket skal bestemme. Det har i
praksis dog vist sig at være svært for store forsamlinger at
blive enige.
Romerriget havde et senat, hvor borgere fra hele riget i Rom
skulle træffe beslutninger på vegne af andre personer og i sin
grundform er det den form for demokrati, vi har i dag. Det
kaldes repræsentativt demokrati, fordi de folkevalgte repræsenterer
andre borgere.
Men med Romerrigets omdannelse til diktatur, og senere
kollaps i år 476, forsvandt demokratiet som styreform i Europa.
Det islandske Alting blev oprettet så tidligt som i 930. Altinget
vedtog bl.a. at kristendommen skulle være landets religion.
Også i Danmark var der gennem store dele af middelalderen
en form for demokrati, hvor kongen var ”den største
høvding blandt høvdinge”.
Det er imidlertid vigtigt at huske på, at den form for demokrati,
der eksisterende i middelalderen ikke havde meget med
demokrati at gøre set nutidens øjne.
Det var kun eliten, der havde ret til at tale og stemme, og
frie valg eksisterede slet. Så det er kun ved at strække demokratibegrebet
til det yderste, at man overhovedet kan tale om
demokrati, før vi kommer til slutningen af 1700 tallet. Men
frem til enevældens indførelse havde adelen dog en vis indflydelse
på samfundet, ligesom at bønderne havde en smule
indflydelse på deres egen skæbne.
Enevælden
I 1660 blev enevældet indført i Danmark efter et ydmygen-
26