full press documentation here. - Klang Copenhagen Avantgarde ...

hans tidlige brug af overtonerækker. Og den anden store hovedfigur i nyere fransk musik Gerard Grisey har også
erklæret sin gæld til danskeren.
Men så kan vi også tage klaphatten af for denne gang. For selv om det er svært det med at identificere påvirkninger, og
pilene i managementsprog altid går begge veje, er det mit klare indtryk, at inspirationen typisk går den modsatte vej.
Her må vi nok påtage os lillebrorrollen. At eksempelvis Niels Rosing Schow er frankofil er vist ingen hemmelighed.
NB! Forbehold
Det er med lige dele alvor og glimt i øjet, at jeg nedenfor bruger betegnelserne fransk stil og fransk musik. Det er
umådelig svært at tale om nationale karakteristika i disse globaliserede tider. Og forbeholdene, inden jeg begynder at
bruge sådanne betegnelser, bør være talrige. Alligevel vil jeg vove pelsen og tale om fransk musik. Fordi jeg mener, at
en stor del af nyere fransk musik har haft en bestemt tone.
Det er blevet sagt, at fællesnævneren for fransk musik er klang. Historien er ultrakort fortalt: Rameau som komponist
og harmonisk teoretiker, hvor harmonier var vigtigere end melodier. Debussys harmoniske opfindelser og en bevægelse
væk fra funktionsharmonikken hen imod klangen som kvalitet og enhed i sig selv. Og spektralkomponisterne – bl.a.
førnævnte Grisey og Murails klanganalyser og kompositioner med resultaterne. Af fransk musik, som ikke er i fransk
stil, kan fx nævnes Mark André, som kan karakteriseres som værende mere tysk i tonen.
Raphaël Kennedy med Ensemble TM+ i Five Meetings, foto: Alexander Banck-Petersen
Byens Hemmelige Haver – blå toner fra TM+
Lad mig vende tilbage til Niels Rosing-Schow, som var to gange på programmet ved koncerten mandag. Det var det
franske Ensemble TM+, der var på scenen. Niels Rosing Schows værker kan bruges som en eksemplificering af, hvad
den franske stil er, og hvordan den måske har udviklet sig. ’Vocabulary’ fra 1997 indledte koncerten. Vi fik
indledningsvis at vide, at det handlede om dekonstruktion og noget selvrefererende, men at værket samtidig antog en
kritisk distance til disse trends, som prægede kunsten på det tidspunkt. Min musikalske oplevelse var som den typisk er
med fransk ny musik: En vuggende, parfumeret, blød, organisk oplevelse med lækre, brede klange. Og en fin