full press documentation here. - Klang Copenhagen Avantgarde ...

performance af sopranen Raphaël Kennedy, som hakkede ordene Five Meetings i stykker på grænsen mellem sang, tale
og lyde. Aftenens tredje værk var så et helt nyskrevet værk af Rosing Schow. Et meget mere skarpt, fragmentarisk og
hårdt værk, men stadig med fokus på det klanglige, men denne gang med mere rå klange og hårdere gestikker og
formmæssige opbrud.
Hvad fransk musik anno 2010 også er, oplevede jeg i aftenens sidste værk. Dirigenten Laurent Cuniots tørre, muligvis
professionelle og kompositionstekniske flotte øvelse, men for mig alt, alt for lange transformation af lyd også i typisk
fransk stil. Hele koncerten var i forvejen for lang. Der var varmt i salen, og min største bekymring gik på om en af
musikerne ville kollapse. De svedte godt.
Og så har jeg ikke fået nævnt den franske joker George Aperghis, som havde skrevet de to bedste værker, jeg hørte ved
festivalen. For mig er Aperghis til tider i stand til at ramme plet med sit særegne lydunivers og så er han sit håndværk.
Aperghis er oprindeligt græker, men har boet i Frankrig siden han var 18. Ikke ulig en anden græsk født franskmand:
Iannis Xenakis, som Aperghis i øvrigt også har studeret hos. I mine ører kan Xenakis og Aperghis lidt af det samme: De
har noget fransk, men alligevel har deres musik noget væsentligt mere legende og centraleuropamodernistisk over sig.
Mandagens værk hed La nuit en tête – en pragtfuld, aktiv komposition, der moser derudaf på forkant med lytteren.
Lyrisk, let, staccato og humørfyldt uden at være forceret. Hør den og nyd den fx her:
http://www.youtube.com/watch?v=aK1zrIZN-uQ .
Jeg hører flere franske træk i den: Det er ikke, hvad jeg vil kalde, en decideret negativ, materialekritisk æstetik;
instrumenterne spiller nogenlunde normalt. Formelementerne glider rundt mellem hinanden i forskellige tilstande. Men
den typiske franske stil er mindre humoristisk, mindre skarp, mere legato og mere fokuseret på den rene klang.
Donatienne Michel-Dansac, foto: Alexander Banck-Petersen
Sange på et ukendt sprog – Donatienne Michel-Dansacs virtuose vokal
Det var min yndlingskoncert ved festivalen. Endnu en fransk sopran, Donatienne Michel-Dansac sang og reciterede
Récitations – også et Aperghis-værk. Og her skal lyde en cadeau til programsætterne: Koncerten var sat til sen søndag