Materialeval g - Materialer

More documents

Recommendations

Info

sentanter fra udvikling, marketing, produktion og salg samt ledelsen . Kobling mellem kvalitetdimen- Det væsentlige i denne sammenhæng er, at konstruktøre n sioner og materialevalg må være opmærksom på sammenhængen mellem materiale - valget og produktets kvalitetsfaktorer . Som åbenbare eksempler herpå kan nævnes »Anskaffelsesomkostninger«, hvori råvareprisen f .eks. indgår og »Design / udseende« som f .eks. er bestemt af overfladefinish m .v. Det er derfor yderst vigtigt, at konstruktøren (og virksomheden) investerer tid og ressourcer i materialevalg som mod - sætning til at lade tilfældighederne råde : • Hvilke materialer har vi på lager ? • Hvad plejer vi at vælge ? • Hvilke materialer anvender konkurrenten ? Konstruktørens retningslinier Med en oversigt over produktets basis- og nøglekvalitetsfaktorer får konstruktøren mulighed for at bidrage til produktets succes, idet han skal henholde sig til : • at produktet blot skal opfylde et vist minimumkrav for basis kvalitetsfaktorerne, idet en yderligere forbedring herud - over ikke vil øge produktets attraktivitet for kunderne og derfor oftest blot medfører øgede omkostninger . Eksempel : Cykelstel til børn . Her vil stellets vægt typisk være en basiskvalitetsfaktor. • at den teknologiske udvikling, som har relation til nøgle kvalitetsfaktorer konstant overvåges og nyttiggøres i produktet . Eksempel : Cykelstel til professionelle cykelryttere . Her vil stellets vægt typisk være en nøglekvalitetsfaktor . Reference r 1 . Henning C . Juhl : »Håndbog i Markedsorienteret Teknologiplanlægning«, Dansk Teknologisk Institut, 198 8 14
Systematisk materialevalg - 2 arbejdstrin og hjælpemidle r Flertallet af materialevalg sker pr. tradition efter princippet »støbejern GG25 har altid fungeret godt til lignende komponenter, hvorfor vi hellere må vælge dette materiale« . Denne enkle materialevalgsfilosofi er på ingen måde uberettiget ud fra en teknisk synsvinkel, idet værdifulde erfaringe r nyttiggøres, men fra et helhedssynspunkt er metoden stærk t kritisabel, da denne fremgangsmåde ikke tager hensyn til produktets kvalitetsfaktorer, som beskrevet i kapitel 1 . Mange konstruktører kender dog eksempler på den modsat - te situation, hvor funktionskrav i en avanceret teknologi el - ler omkostningsaspekter ved masseproduktion nødvendig - gør en yderst detaljeret analyse af materialespørgsmålene . Ud fra et helhedssynspunkt er faldgruben her, at konstruktøren ikke er bevidst om kundernes behov eller markedsvilkårene og derfor er tilbøjelig til at forbedre og raffinere u d over det nødvendige . Reference 1 redegør for resultatet af en undersøgelse bland t industrivirksomheder, og sammenfatter følgende typisk e baggrunde for materialevalgsopgaver : • Produktudvikling - d .v.s . udvikling af et nyt produkt . • Produktmodifikation - d .v.s . hvis et af firmaets produkte r skal kunne anvendes under ændrede betingelser . • Produktrevision - når et ændret materialevalg kan give et produkt med en lavere pris . • Nye materialer kan give mulighed for udvikling af nye produkter. • Begrænsede eller strategisk vigtige råstoffer. Uanset baggrunden for en materialevalgsopgave, kan materialevalg som arbejdsproces ikke isoleres fra virksomhedens øvrige tekniske arbejde . 15 5 årsager til materialeval g <strong>Materialeval</strong>g er ikke en isoleret proces
Page 1 and 2: Efteruddannelse i Materialeteknolog
Page 3 and 4: Materialevalg - stål, rustfrit st
Page 5 and 6: 8 Materialevalg - stå l Valg af st
Page 7 and 8: Forord Denne lærebog indgår i et
Page 9: Forord til 56 Denne bog samt en til
Page 12 and 13: • Servicevenlighed. Hvor ofte ska
Page 16 and 17: Mange modeller for Som følge heraf
Page 18 and 19: 2 . 2 Krav- og materialespecifikati
Page 20 and 21: Kravspecifikation Materialespecifik
Page 22 and 23: Forudsætning for konverterin g er
Page 24 and 25: Fig . 2 . 5 Eksempel på materialev
Page 26 and 27: 2.5.1 Disse materialedatabaser vil
Page 28 and 29: Kan udbygges 2 .5 .2 ønsket type i
Page 31 and 32: Livscyklus-vurdering 3 Til et produ
Page 33 and 34: Materialevalg under hensyn til milj
Page 35 and 36: Prisforhold 4 Prisen på stål er m
Page 37 and 38: • Koldtreducerede plader, herunde
Page 39 and 40: Ad 1) Basispris For stangstål find
Page 41 and 42: Rundstål, kvalitet R St . 37- 2 8
Page 43 and 44: Prissammenligninger - rustfrit stå
Page 45: Tillæggene for de forskellige dime
Page 48 and 49: Fig . 5 . 1 Informationens relevans
Page 50 and 51: 5.2 Sliddata Slidegenskaber er ikke
Page 52 and 53: grovsortering af materialer. Andre
Page 54 and 55: Reference r 1. Rolf Sandström og B
Page 56 and 57: Definition • erosion • korrosiv
Page 58 and 59: Definition Abrasion ved lave fladet
Page 60 and 61: Fig . 6 . 1 Nøgle til analyse af a
Page 62 and 63: 6.2 6 .2 .1 Hele overfladen er angr
Page 64 and 65:
6.2.3 Spaltekorrosion Spaltekorrosi
Page 66 and 67:
6.2.6 Der opstår en permanent posi
Page 68 and 69:
F' F max min Kraft (F) Fig . 6 .1 0
Page 70 and 71:
Tabel 6 .2 Retningslinier for det i
Page 72 and 73:
Særlig hensyn til slagsejhed ska l
Page 74 and 75:
Foruden myndighedskrav vil GATT Inf
Page 76 and 77:
sche Lieferbedingungen, hvori der a
Page 78 and 79:
I dette arbejde anbefales det, at k
Page 80 and 81:
7.2 holdsvis, hvor man kan finde in
Page 83 and 84:
Tværgående materialekrav 8 Enhver
Page 85 and 86:
Af andre eksempler kan nævnes : Ko
Page 87 and 88:
Derudover kan der forkomme et efter
Page 89 and 90:
Som det sikkert er opfattet, er det
Page 91 and 92:
ningsstål, som er stål beregnet t
Page 93 and 94:
200 180- ''E 160- E 140 80 Bearbejd
Page 95 and 96:
0,2%-0,6% svovl (S) og 0,8%-1,4% ma
Page 97 and 98:
øget med hensyn til at få stålv
Page 99 and 100:
• Ved »kornforfining«, hvor til
Page 101 and 102:
• God svejsbarhed på grund af la
Page 103 and 104:
S.G . jer n Ved tilsætning af sær
Page 105 and 106:
støbejernets slidstyrke og bearbej
Page 107 and 108:
Fig . 8 . 6 Støbejern og stålstø
Page 109 and 110:
• Geometriske specifikationer ved
Page 111 and 112:
Materialevalg set i relation til :
Page 113 and 114:
der især i produkter, som ikke ska
Page 115 and 116:
Især indenfor flyindustrien har ma
Page 117 and 118:
Generelt har legeringsbestanddelene
Page 119 and 120:
• Tryksvejsning, hvor to material
Page 121 and 122:
e temperatur end en svejsning, hvil
Page 123 and 124:
En helt ny proces, som gør det mul
Page 125 and 126:
persioner - undtagelser er stivelse
Page 127 and 128:
Valg af rustfrit stål 1 0 Generelt
Page 129 and 130:
delse med hærdning og anløbning .
Page 131 and 132:
Elektriske egenskaber 10 .2 . 3 Ved
Page 133 and 134:
Slibning af en bejdset overflade me
Page 135 and 136:
Ved elektropolering kan svejsninger
Page 137 and 138:
hvorefter vandet køles videre ned
Page 139 and 140:
være nødvendigt selv at producere
Page 141 and 142:
en potentialværdi til de præsente
Page 143 and 144:
en vurdering af spændingskorrosion
Page 145 and 146:
Automatkvaliteter med spånbrydende
Page 147:
osionsegenskaberne mærkbart til al
Page 150 and 151:
Varmeledningsevnen er høj Varmeled
Page 152 and 153:
Små komponenter frem - stilles ved
Page 154 and 155:
11 . 2 Leveringsformer, anvendelser
Page 156 and 157:
lxxx ulegeret 2xxx kobber 3xxx mang
Page 158 and 159:
Gode håndbøger om aluminium Der f
Page 160 and 161:
C) Q Fig . 11 . 5 4, F Bøjepåvirk
Page 162 and 163:
De stærkere aluminiumlegeringer an
Page 164 and 165:
Wöhlerkurver (5-N kurver ) Fig . 1
Page 166 and 167:
11 .3.4 Udmattelsesstyrken reducere
Page 168 and 169:
er. Legeringer der indeholder zink
Page 170 and 171:
3) udvikling af nye og forbedre st
Page 172 and 173:
11 .3 . 7 Det er ofte en fordel at
Page 174 and 175:
Fig . 11 .1 3 (a)) Snapsamling som
Page 176 and 177:
Legeringen Al Zn 4,5 Mg 1 ha r nogl
Page 178 and 179:
af blødt materiale til halvhård .
Page 180 and 181:
11 .3 . 9 Bløde aluminiumlegeringe
Page 182 and 183:
14. MNC-handbok nr. 3 : »Gjutleger
Page 184 and 185:
Kompatibilite t (= forenelighed) 1
show all

Materialeval g - Materialer

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?