Materialeval g - Materialer

More documents

Recommendations

Info

Forudsætning for konverterin g er en omhyggeligt beskrevet kravspecifikatio n 2 .4 M .F. Ashby Metoden er perspektivri g Fig . 2 .4 Ashby's simplificerede model for konstruktion som viser samspil - let mellem fagområderne i konstruktion og materialetekni k samt behovet for materialedatas nøjagtighed på de tilhørend e trin . Ingeniør fag Stati k Spændingsanalyse Fluidmekani k Varme - transmissio n Compute r teknik Konstruktionsmetoder Overslagsberegnin g (gennemførlighed) Modellering (funktion) Optimering (ydelse) Detaljeret analyse Incl . finite element etc . (Sikkerhed) I sådanne tilfælde er det vigtigt at kravspecifikationen er omhyggeligt beskrevet, således at det senere er muligt at kontrollere om kravet er overholdt . Jo flere kravspecifikationer der er omsat til standardisered e materialedata, desto lettere bliver det at udføre det første trin i materialevalget »grovsortering af materialer« . Grovsortering af materialer - »tvabrfagligt materialevalg « M.F. Ashby har udviklet en materialevalgsmetode for konstruktionsprocessens indledende trin jvf . fig. 2 .4. Når denne metode gøres til genstand for nærmere præsentation, er det fordi, metoden er perspektivrig, og fordi den foreløbig er den eneste metode, der anviser en praktisk fremgangsmåde for »tværfagligt« materialevalg. D .v.s. et ma - terialevalg, hvor alle materialer uanset type (plast, metaller, keramer, kompositter) bliver vurderet i relation til en given materialevalgsopgave . I henhold til flowdiagrammet fig . 2.1 kan metoden anvende s på trin 6 »Grovsortering af materialer« . 22 Markedsbehov Koncept Mode l Prototyp e Produkt Material e valg Al le materialer (I i I le nøjagtig hed) Materiale tekni k Material e undergruppe r (større nøjagtighed) Et material e (størst mu lige nøjagtighed) Struktu r Egenskabe r Processer Sammenføjnin g Overflader økonomi
Id~ 2 .4. 1 Ashby's filosofi er, at alle konstruktionsmaterialer skal vur- Ashby's filosof i deres i konstruktionens indledende fase, da der ellers vil være risiko for, at muligheder for fornyelse eller forbedring overses . Dette ser han i lyset af, at antallet af tilgængelige konstruktionsmaterialer er meget stort . I litteraturen estimeres såle - des et antal på ca . 50.000-80.000 forskellige . For en specifik 50 .000-80.000 forskellig e opgave vil det potentielle antal konstruktionsmaterialer dog konstruktionsmateriale r være mindre, idet enhver konstruktion vil være begrænset af et eller flere primære krav til visse materialeegenskabe r f.eks. stivheden, flydespændingen eller kombinationer a f materialeegenskaber. Ved at følge en foreskreven fremgangsmåde, som uddybe s nedenfor er det muligt at isolere et antal materialer, som op - fylder de primære materialespecifikationer. De sekundære egenskabskrav kan herefter inddrages i den efterfølgend e materialevalgsproces . Introduktion til materialevalgskort 2.4 .2 Alle konstruktionsmaterialers egenskaber har begrænsede, karakteristiske værdier. Variationsbredden er dog meget stor. F.eks er spredningen på elasticitetsmodulet, brudsejhede n og den termiske ledningsevne ca. 100.000, hvilket afspejle r forskellene i de atomare mekanismer, som bestemmer egen - skabsværdierne . Inden for hver af hovedgrupperne : metaller, polymere, elastomere, keramer, glas og kompositter er variationsbredde n på materialeegenskaberne snævrere . For at få et overblik over denne fordeling arbejder Ashby med nogle materiale- <strong>Materialeval</strong>gkor t valgskort, som er en grafisk metode til præsentation af mate- Metode til præsentatio n rialedata på en overskuelig måde . af materialedata Ideen er illustreret i fig . 2.5. En egenskab (her stivheden = E-modulet) plottes mod en anden egenskab (her densitete n = massefylden) på logaritmiske skalaer. Akserne er afpasset således, at alle materialer - fra de letteste skum til de stivest e og tungeste materialer - kan indtegnes . Det ses, at data fo r de enkelte materialegrupper (f.eks polymere) samler sig i klynger, der omfatter alle materialer i gruppen . 23 Muligt at isolere et begrænset antal materiale r
Page 1 and 2: Efteruddannelse i Materialeteknolog
Page 3 and 4: Materialevalg - stål, rustfrit st
Page 5 and 6: 8 Materialevalg - stå l Valg af st
Page 7 and 8: Forord Denne lærebog indgår i et
Page 9: Forord til 56 Denne bog samt en til
Page 12 and 13: • Servicevenlighed. Hvor ofte ska
Page 14 and 15: sentanter fra udvikling, marketing,
Page 16 and 17: Mange modeller for Som følge heraf
Page 18 and 19: 2 . 2 Krav- og materialespecifikati
Page 20 and 21: Kravspecifikation Materialespecifik
Page 24 and 25: Fig . 2 . 5 Eksempel på materialev
Page 26 and 27: 2.5.1 Disse materialedatabaser vil
Page 28 and 29: Kan udbygges 2 .5 .2 ønsket type i
Page 31 and 32: Livscyklus-vurdering 3 Til et produ
Page 33 and 34: Materialevalg under hensyn til milj
Page 35 and 36: Prisforhold 4 Prisen på stål er m
Page 37 and 38: • Koldtreducerede plader, herunde
Page 39 and 40: Ad 1) Basispris For stangstål find
Page 41 and 42: Rundstål, kvalitet R St . 37- 2 8
Page 43 and 44: Prissammenligninger - rustfrit stå
Page 45: Tillæggene for de forskellige dime
Page 48 and 49: Fig . 5 . 1 Informationens relevans
Page 50 and 51: 5.2 Sliddata Slidegenskaber er ikke
Page 52 and 53: grovsortering af materialer. Andre
Page 54 and 55: Reference r 1. Rolf Sandström og B
Page 56 and 57: Definition • erosion • korrosiv
Page 58 and 59: Definition Abrasion ved lave fladet
Page 60 and 61: Fig . 6 . 1 Nøgle til analyse af a
Page 62 and 63: 6.2 6 .2 .1 Hele overfladen er angr
Page 64 and 65: 6.2.3 Spaltekorrosion Spaltekorrosi
Page 66 and 67: 6.2.6 Der opstår en permanent posi
Page 68 and 69: F' F max min Kraft (F) Fig . 6 .1 0
Page 70 and 71: Tabel 6 .2 Retningslinier for det i
Page 72 and 73:
Særlig hensyn til slagsejhed ska l
Page 74 and 75:
Foruden myndighedskrav vil GATT Inf
Page 76 and 77:
sche Lieferbedingungen, hvori der a
Page 78 and 79:
I dette arbejde anbefales det, at k
Page 80 and 81:
7.2 holdsvis, hvor man kan finde in
Page 83 and 84:
Tværgående materialekrav 8 Enhver
Page 85 and 86:
Af andre eksempler kan nævnes : Ko
Page 87 and 88:
Derudover kan der forkomme et efter
Page 89 and 90:
Som det sikkert er opfattet, er det
Page 91 and 92:
ningsstål, som er stål beregnet t
Page 93 and 94:
200 180- ''E 160- E 140 80 Bearbejd
Page 95 and 96:
0,2%-0,6% svovl (S) og 0,8%-1,4% ma
Page 97 and 98:
øget med hensyn til at få stålv
Page 99 and 100:
• Ved »kornforfining«, hvor til
Page 101 and 102:
• God svejsbarhed på grund af la
Page 103 and 104:
S.G . jer n Ved tilsætning af sær
Page 105 and 106:
støbejernets slidstyrke og bearbej
Page 107 and 108:
Fig . 8 . 6 Støbejern og stålstø
Page 109 and 110:
• Geometriske specifikationer ved
Page 111 and 112:
Materialevalg set i relation til :
Page 113 and 114:
der især i produkter, som ikke ska
Page 115 and 116:
Især indenfor flyindustrien har ma
Page 117 and 118:
Generelt har legeringsbestanddelene
Page 119 and 120:
• Tryksvejsning, hvor to material
Page 121 and 122:
e temperatur end en svejsning, hvil
Page 123 and 124:
En helt ny proces, som gør det mul
Page 125 and 126:
persioner - undtagelser er stivelse
Page 127 and 128:
Valg af rustfrit stål 1 0 Generelt
Page 129 and 130:
delse med hærdning og anløbning .
Page 131 and 132:
Elektriske egenskaber 10 .2 . 3 Ved
Page 133 and 134:
Slibning af en bejdset overflade me
Page 135 and 136:
Ved elektropolering kan svejsninger
Page 137 and 138:
hvorefter vandet køles videre ned
Page 139 and 140:
være nødvendigt selv at producere
Page 141 and 142:
en potentialværdi til de præsente
Page 143 and 144:
en vurdering af spændingskorrosion
Page 145 and 146:
Automatkvaliteter med spånbrydende
Page 147:
osionsegenskaberne mærkbart til al
Page 150 and 151:
Varmeledningsevnen er høj Varmeled
Page 152 and 153:
Små komponenter frem - stilles ved
Page 154 and 155:
11 . 2 Leveringsformer, anvendelser
Page 156 and 157:
lxxx ulegeret 2xxx kobber 3xxx mang
Page 158 and 159:
Gode håndbøger om aluminium Der f
Page 160 and 161:
C) Q Fig . 11 . 5 4, F Bøjepåvirk
Page 162 and 163:
De stærkere aluminiumlegeringer an
Page 164 and 165:
Wöhlerkurver (5-N kurver ) Fig . 1
Page 166 and 167:
11 .3.4 Udmattelsesstyrken reducere
Page 168 and 169:
er. Legeringer der indeholder zink
Page 170 and 171:
3) udvikling af nye og forbedre st
Page 172 and 173:
11 .3 . 7 Det er ofte en fordel at
Page 174 and 175:
Fig . 11 .1 3 (a)) Snapsamling som
Page 176 and 177:
Legeringen Al Zn 4,5 Mg 1 ha r nogl
Page 178 and 179:
af blødt materiale til halvhård .
Page 180 and 181:
11 .3 . 9 Bløde aluminiumlegeringe
Page 182 and 183:
14. MNC-handbok nr. 3 : »Gjutleger
Page 184 and 185:
Kompatibilite t (= forenelighed) 1
show all

Materialeval g - Materialer

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?