Materialeval g - Materialer

More documents

Recommendations

Info

3 . 1 • genanvendelse • kompostering • forbrænding • deponering I de fleste tilfælde vil det være relevant yderligere at underopdele disse aktiviteter. Hvorfor bekymre sig om et produkt s miljøbelastning Reduktion af et produkts miljøbelastning i forhold til andre Hensyn til miljøet er et ligeværdige produkter er et særpræg, som kan motivere for - særpræg ved produktet brugeren til at vælge produktet, selvom det ikke nødvendig - vis giver nogen fordel m .h.t. brugsegenskaberne og i viss e tilfælde også, selvom prisen er højere . Markedet for biler med katalysatorer, vaskemaskiner med reduceret vandforbrug, maling uden organiske opløsnings - midler, levnedsmidler i ubleget papiremballage m .v. eksiste- Interessen for globale miljø- rer således i kraft af en udbredt interesse for globale miljø - og ressourceproblemer og ressourceproblemer. En interesse der i øvrigt vurderes at være stigende . 3.2 Det anbefales derfor, at vurdere betydningen af et produkts miljøvenlighed i lighed med vurdering af et produkts øvrige kvalitetsfaktorer (se kap. 1) . Miljøbelastning og materialeval g Alle materialer der indgår i et produkt bidrager til produktets miljøbelastning gennem bidrag fra materialernes egn e livsforløb. F.eks. gennem: • den energi der medgår til fremstilling af materialern e • forbruget af råstoffe r • gener i forbindelse med håndtering af materialerne f .eks . røgudvikling ved svejsning, slibestøv m .v. <strong>Materialer</strong>ne bidrager også til miljøbelastningen via anvendelsen i produktet . Som eksempler herpå kan nævnes : • materialernes vægt som »koster« i forbindelse med transport • antallet af anvendte materialer, som er betydende for affaldsbehandlingen 32
<strong>Materialeval</strong>g under hensyn til miljøbelastning 3.3 - et eksempe l Især bilindustrien har været i søgelyset, når det gælder miljøet . I lighed med en række andre bilproducenter har Volvo taget fat om problemet og udviklet en metode til beregning af et produkts miljøbelastning pr. kg . Som udtryk for den totale miljøpåvirkning benytter man et miljø-index . Man har udarbejdet miljø-index tabeller for e n række forskellige konstruktionsmatrialer, som konstruktørerne kan benytte ved tegnebordet for at få et overblik over konsekvenserne af forskellige løsningsforslag . Det er rimeligt at udtrykke en enkelt type miljøeffekt i et tal . F.eks. den energi der medgår til fremstillingen af et materiale . Men det er åbentlyst problematisk at lægge to forskellige miljøeffekter sammen til et tal, hvorfor metoden da også e r blevet kritiseret . Sammenfatning 3 .4 Udvikling af standardiserde metoder for bestemmelse af et produkts miljøbelastning er genstand for stor national og in- Stor national og interternational aktivitet . national forståelse En beregningsmetode er imidlertid ganske kompliceret at Livscyklus-vurdering udvikle p.g.a. de mange indbyrdes afhængige og uafhængige faktorer. er kompliceret I første omgang søger man derfor at udvikle en simplificeret metode, som kan benyttes uden specialviden om miljø/ressourcer/sundhed, og som vil give konstruktøren mulighed for : • Overblik over miljø-effekter fra »vugge til grav« • Mulighed for tidligt fravalg af stoffer og processe r • Mulighed for prioritering af yderligere undersøgelser af miljø- og sundhedseffekter. • Mulighed for hurtig inddragelse af eksperter, hvor de t skønnes nødvendigt 33 Udvikling af en simplificeret metod e
Page 1 and 2: Efteruddannelse i Materialeteknolog
Page 3 and 4: Materialevalg - stål, rustfrit st
Page 5 and 6: 8 Materialevalg - stå l Valg af st
Page 7 and 8: Forord Denne lærebog indgår i et
Page 9: Forord til 56 Denne bog samt en til
Page 12 and 13: • Servicevenlighed. Hvor ofte ska
Page 14 and 15: sentanter fra udvikling, marketing,
Page 16 and 17: Mange modeller for Som følge heraf
Page 18 and 19: 2 . 2 Krav- og materialespecifikati
Page 20 and 21: Kravspecifikation Materialespecifik
Page 22 and 23: Forudsætning for konverterin g er
Page 24 and 25: Fig . 2 . 5 Eksempel på materialev
Page 26 and 27: 2.5.1 Disse materialedatabaser vil
Page 28 and 29: Kan udbygges 2 .5 .2 ønsket type i
Page 31: Livscyklus-vurdering 3 Til et produ
Page 35 and 36: Prisforhold 4 Prisen på stål er m
Page 37 and 38: • Koldtreducerede plader, herunde
Page 39 and 40: Ad 1) Basispris For stangstål find
Page 41 and 42: Rundstål, kvalitet R St . 37- 2 8
Page 43 and 44: Prissammenligninger - rustfrit stå
Page 45: Tillæggene for de forskellige dime
Page 48 and 49: Fig . 5 . 1 Informationens relevans
Page 50 and 51: 5.2 Sliddata Slidegenskaber er ikke
Page 52 and 53: grovsortering af materialer. Andre
Page 54 and 55: Reference r 1. Rolf Sandström og B
Page 56 and 57: Definition • erosion • korrosiv
Page 58 and 59: Definition Abrasion ved lave fladet
Page 60 and 61: Fig . 6 . 1 Nøgle til analyse af a
Page 62 and 63: 6.2 6 .2 .1 Hele overfladen er angr
Page 64 and 65: 6.2.3 Spaltekorrosion Spaltekorrosi
Page 66 and 67: 6.2.6 Der opstår en permanent posi
Page 68 and 69: F' F max min Kraft (F) Fig . 6 .1 0
Page 70 and 71: Tabel 6 .2 Retningslinier for det i
Page 72 and 73: Særlig hensyn til slagsejhed ska l
Page 74 and 75: Foruden myndighedskrav vil GATT Inf
Page 76 and 77: sche Lieferbedingungen, hvori der a
Page 78 and 79: I dette arbejde anbefales det, at k
Page 80 and 81: 7.2 holdsvis, hvor man kan finde in
Page 83 and 84:
Tværgående materialekrav 8 Enhver
Page 85 and 86:
Af andre eksempler kan nævnes : Ko
Page 87 and 88:
Derudover kan der forkomme et efter
Page 89 and 90:
Som det sikkert er opfattet, er det
Page 91 and 92:
ningsstål, som er stål beregnet t
Page 93 and 94:
200 180- ''E 160- E 140 80 Bearbejd
Page 95 and 96:
0,2%-0,6% svovl (S) og 0,8%-1,4% ma
Page 97 and 98:
øget med hensyn til at få stålv
Page 99 and 100:
• Ved »kornforfining«, hvor til
Page 101 and 102:
• God svejsbarhed på grund af la
Page 103 and 104:
S.G . jer n Ved tilsætning af sær
Page 105 and 106:
støbejernets slidstyrke og bearbej
Page 107 and 108:
Fig . 8 . 6 Støbejern og stålstø
Page 109 and 110:
• Geometriske specifikationer ved
Page 111 and 112:
Materialevalg set i relation til :
Page 113 and 114:
der især i produkter, som ikke ska
Page 115 and 116:
Især indenfor flyindustrien har ma
Page 117 and 118:
Generelt har legeringsbestanddelene
Page 119 and 120:
• Tryksvejsning, hvor to material
Page 121 and 122:
e temperatur end en svejsning, hvil
Page 123 and 124:
En helt ny proces, som gør det mul
Page 125 and 126:
persioner - undtagelser er stivelse
Page 127 and 128:
Valg af rustfrit stål 1 0 Generelt
Page 129 and 130:
delse med hærdning og anløbning .
Page 131 and 132:
Elektriske egenskaber 10 .2 . 3 Ved
Page 133 and 134:
Slibning af en bejdset overflade me
Page 135 and 136:
Ved elektropolering kan svejsninger
Page 137 and 138:
hvorefter vandet køles videre ned
Page 139 and 140:
være nødvendigt selv at producere
Page 141 and 142:
en potentialværdi til de præsente
Page 143 and 144:
en vurdering af spændingskorrosion
Page 145 and 146:
Automatkvaliteter med spånbrydende
Page 147:
osionsegenskaberne mærkbart til al
Page 150 and 151:
Varmeledningsevnen er høj Varmeled
Page 152 and 153:
Små komponenter frem - stilles ved
Page 154 and 155:
11 . 2 Leveringsformer, anvendelser
Page 156 and 157:
lxxx ulegeret 2xxx kobber 3xxx mang
Page 158 and 159:
Gode håndbøger om aluminium Der f
Page 160 and 161:
C) Q Fig . 11 . 5 4, F Bøjepåvirk
Page 162 and 163:
De stærkere aluminiumlegeringer an
Page 164 and 165:
Wöhlerkurver (5-N kurver ) Fig . 1
Page 166 and 167:
11 .3.4 Udmattelsesstyrken reducere
Page 168 and 169:
er. Legeringer der indeholder zink
Page 170 and 171:
3) udvikling af nye og forbedre st
Page 172 and 173:
11 .3 . 7 Det er ofte en fordel at
Page 174 and 175:
Fig . 11 .1 3 (a)) Snapsamling som
Page 176 and 177:
Legeringen Al Zn 4,5 Mg 1 ha r nogl
Page 178 and 179:
af blødt materiale til halvhård .
Page 180 and 181:
11 .3 . 9 Bløde aluminiumlegeringe
Page 182 and 183:
14. MNC-handbok nr. 3 : »Gjutleger
Page 184 and 185:
Kompatibilite t (= forenelighed) 1
show all

Materialeval g - Materialer

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?