Rapporten - Søren Højmark Rasmussen

Vandindvinding i Volsted Plantage
– Numerisk modellering af vandføringen i Hølbækken
Naturgeografi, 8. semester, Forår 2006

Titel: Vandindvinding i Volsted Plantage
B-studienævnet
Aalborg Universitet
Sohngaardsholmsvej 57
9000 Aalborg
www.bsn.aau.dk
- Numerisk modellering af vandføringen i Hølbækken
Tema: Grundvandet som ressource
Projektperiode: 1/2 - 2/6 2006
Projektgruppe: D019 Synopsis
Deltagere:
Bastian E. Jensen
Marianne Bismo
Martin Thorsøe
Søren H. Rasmussen
Vejledere:
Jacob Birk Jensen
Niels Arne Wahl
Oplagstal: 7
Sideantal: 105
Bilagsantal: 7 og en Cd-rom
Aalborg kommune planlægger at oprette
en vandindvinding i Volsted Plantage,
hvor der skal indvindes ca. 1 mio. m 3 /år.
Formålet med denne rapport er at
undersøge, hvilken indvirkning dette vil
have på vandføringen i det nærliggende
vandløb Hølbækken, der er klassificeret
som B1 (laksefiskevand) og derfor kun
må påvirkes minimalt. Dette er
undersøgt ved at opsætte en konceptuel
model for området omkring Hølbækken,
der så er brugt til opstillingen af en
numerisk grundvandsmodel. Beregninger
udført med grundvandsmodellen
viser, at en indvinding på 1 mio. m 3 /år
giver en reduktion af Hølbækkens gennemsnitsvandføring
på ca. 20 % og at
denne påvirkes 10 %, hvis der i stedet
indvindes 1/2 mio. m 3 /år. Det konkluderes
derfor, at den planlagte indvinding
påvirker Hølbækkens vand-føring med
mere end det tilladte.

English summary
The municipality of Aalborg plans a groundwater extraction from Volsted Plantage. The
purpose is to supply the citizens of the municipality with 1.000.000 m 3 drinking water
pr. yr. The object of this paper is to estimate the influence this extraction will have on
Hølbækken, a nearby brook. Hølbækken is classified as a salmon habitat. This means
that the median of the annual minimum flow in the brook can only be affected
minimally.
The project area was interpreted by making a conceptual model, in which the geology,
hydrology and hydrogeology of the project area was investigated. On the basis of the
conceptual model a numerical groundwater model was developed. The groundwater
model was generated using GMS 5.1. Two different geological interpretations of the
model area and two different placements of the extraction wells in Volsted Plantage
were simulated using the model. The different calculations and placements produced
similar results. The calculations showed a 20 % decline of the water flow in Hølbækken
when 1.000.000 m 3 /yr was extracted. The water flow declined by 10 % when 500.000
m 3 /yr was extracted. This paper concludes that the planned extraction of 1.000.000
m 3 /yr influences the water flow in Hølbækken by more than the accepted according to
the salmon habitat classification.

Forord
Denne rapport er udarbejdet på 8. semester af Cand. Scient. uddannelsen Geografi med
speciale i Naturgeografi. Temaet for dette semester er Grundvandet som ressource. Det
er valgt at arbejdet med dette tema ved at undersøge den mulige påvirkning ved
etableringen af en ny drikkevandsindvinding i Volsted Plantage. Målet med rapporten er
derfor, at lave en ressourcemæssig vurdering af grundvandsressourcen i oplandet til
plantagen på baggrund af en grundvandsmodel. Til opsætningen af grundvandsmodellen
er der blevet indsamlet data på to feltture den 27.02 - 03.03 og 20.04 - 21.04.
Kildehenvisninger er angivet på formen (forfatters efternavn, årstal: sidetal). Tabeller og
figurer er nummereret fortløbende. På den vedlagte Cd-rom findes de beregninger, som
ligger til grund for resultaterne fra de undersøgelser, der præsenteres i rapporten.
Bastian E. Jensen Marianne Bismo
Martin H. Thorsøe Søren H. Rasmussen

Indhold
Side
1 Indledning 7
1.1 Problemformulering 10
2 Grundvand- og overfladevandsinteraktion 15
2.1 Ådalen 16
2.2 Ådales geomorfologi 17
2.3 Vandbalanceligningen 19
2.4 Opsummering 23
3 Konceptuel model af projektområdet 25
3.1 Præsentation af fokusområdet 26
3.2 Projektområdets geologi 30
3.3 Projektområdets hydrologi 46
3.4 Projektområdets hydrogeologi 56
3.5 Opsummering 66
4 Opsætning af grundvandsmodellen 69
4.1 Grundvandsmodellering generelt 69
4.2 Grundvandsmodellen 71
4.3 Kalibrering af grundvandsmodellen 76
4.4 Placering af indvindingsboringerne 81
4.5 Anvendelse af grundvandsmodellen 84
4.6 Effekt af grundvandsindvindingen på vandføringen i Hølbækken 85
4.7 Usikkerheder ved grundvandsmodellering 87
5 Konklusion 97
6 Perspektivering 99
Litteraturliste 101
Bilag
A Flowlog
B Vandføring
C Fasebestemmelse
D Hydraulisk ledningsevne
E Slugtest
F Åbundens hydrauliske ledningsevne
G Diffus udstrømning

1
Indledning
Vand er en ressource, der kan anvendes til en lang række forskellige formål. Industrien
har ofte brug for store mængder vand til køling eller procesvand. Landbruget har brug
for vanding af deres marker. Vi mennesker har brug rent drikkevand. Dette vand kan
hentes fra forskellige kilder afhængig af hvad, der er til rådighed, men i Danmark er den
største kilde grundvandet, hvorfra 99 % af vandet indvindes (Danva, 2006). Til industri
og landbrug anvendes stadigvæk i nogen udstrækning vand fra f.eks. vandløb, men
drikkevand indvindes kun fra grundvandet. Rent drikkevand er en livsnødvendighed,
hvilket betyder, at alene af denne grund, er beskyttelsen af grundvandet og sikring af
adgangen til tilstrækkelige mængder en høj prioritet.
Grundvandet kan forurenes af forskellige kilder og dermed blive uegnet til anvendelse.
Forureningen kan f.eks. komme fra industri eller udslip af kemikalier fra utætte tanke.
En væsentlig kilde til forurening af grundvandet er landbruget, hvis anvendelse af
gødning og pesticider kan lede til påvirkning af store arealer. Landbrugets udnyttelsesgrad
af gødning, som ikke er fuldstændig, betyder, at der sker en nedsivning af nitrat og
pesticider til grundvandet. Samtidig er mange af de pesticidtyper, som anvendes,
langsomt nedbrydelige og derfor kan der ske en ophobning af pesticider i grundvandet,
som kan tage mange år om at nedbrydes. Den politiske målsætning i Danmark er, at
uforurenet grundvand skal være basis for drikkevand og at vandrensning kun
undtagelsesvist og i en begrænset periode kan tillades (Regionplan, 2005: 238).
En række problemer kan opstå i forbindelse med selve indvindingen. Når der pumpes
vand fra en boring, sænkes grundvandspotentialet i det omkring denne. Indvindingen
kan også føre til saltindtrængning i kystnære områder eller tørlægning af okkerholdige

Kapitel 1 Indledning
lag i undergrunden. Begge disse problemer betyder, at vandet fra denne boring ikke
længere kan anvendes til drikkevand. Sænkning af grundvandspotentialet kan også
påvirke nærliggende hydrologiske systemer, såsom vådområder eller åer, hvor det kan
føre til sænkning af vandstanden og ændring af de økologiske forhold. Dette er i strid
med den gældende lovgivning, hvor påvirkningen af lokale økosystemer helst skal
undgås eller minimeres. I praksis er der to EU direktiver som omhandler dette problem:
Vandrammedirektivet og Habitatdirektivet. Begge disse direktiver er implementeret i
dansk lovgivning. Habitatdirektivet omhandler beskyttelse af områder med et truet eller
sjældent dyre- eller planteliv og områder med truede, arealmæssigt begrænsede eller
karakteristiske naturtyper. Vandrammedirektivet er en sammentænkning af det hydrologiske
kredsløb, hvor det gælder om at sikre den bedst mulige kvalitet af både
grundvand og overfladevand. Kvaliteten går både på kemiske parametre og økologiske
parametre. Sidstnævnte indebærer bl.a. en tilbageføring af vandløbene til deres
”naturlige” tilstand, dvs. den menneskelige indflydelse skal fjernes. Begge direktiver
indebærer, at der er opstillet en række målsætninger for samtlige danske vandløb, som
skal overholdes (SNS, 2006).
I Nordjyllands Amt har der gennem de seneste fem år været en stigning i antallet af
lukkede boringer, samtidig med, at der ikke er sket et fald i vandforbruget, figur 1.1.
Derfor er der behov for at nye boringer oprettes for at imødekomme behovet for vand.
Derudover er det nødvendigt for vandværkerne at operere med en vis overkapacitet i
deres system, hvilket vil sige, at de har flere boringer med en større kapacitet end det er
nødvendigt for at opfylde behovet for rent drikkevand. Derved kan de stadigvæk levere
den nødvendige mængde vand, selvom en af deres boringer må lukke. Det betyder også,
at de kan sprede deres vandindvinding ud på flere boringer og mindske påvirkningen på
enkelte lokaliteter.
Rapportens projektområde
For at sikre vandforsyningen har Aalborg Kommune i øjeblikket gang i en undersøgelse
af Volsted Plantage, ca. 20 km syd for Aalborg centrum, med henblik på etablering af
en ny kildeplads, figur 1.2. Der er planer om at indvinde 1 mio. m 3 om året fra denne
kildeplads, hvis det viser sig, at området er egnet og de miljømæssige påvirkninger ikke
er for store. Den potentielle kildeplads er beskyttet af skoven og undersøgelser viser, at
det er muligt at indvinde rent drikkevand fra denne lokalitet. Det er imidlertid ikke klart,
hvilken indvirkning en boring vil have på det omkringliggende område.
8

Antal lukkede boringer
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
2000 2001 2002 2003 2004 2005
År
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Forbrug i mio. m 3
Ikke angivet
Andet
Forurening
Forbrugt
drikkevand
Figur 1.1. Forbrug af vand i Nordjyllands Amt og antallet af lukkede boringer pr. år i perioden år 2000 –
2005, fordelt på årsag. Kategorien ”andet” dækker bl.a. over boringer, der er blevet lukkede af
administrative årsager, fordi de ikke længere anvendes, eller fordi de ikke længere fungerer. Data fra
GEUS 1 (2006) og Statistikbanken (2006).
Udover kommunen er der andre interesser i området, som kunne blive påvirket af
vandindvindingen. Der er således et dambrug, lodsejere og beskyttede naturområder.
Dambruget indvinder grundvand fra kilder, som benyttes til produktionen af
opdrætsfisk. Hvis kommunen også begynder at indvinde vand i området, vil det kunne
påvirke mængden og kvaliteten af det vand, som dambruget kan indvinde. Lodsejerne
har gennem deres ejerskab en interesse i området, placeringen af indvindings boringer i
Volsted Plantage vil lægge restriktioner på arealanvendelsen. Endelig er Lindenborg
Ådal et EU Habitatområde, hvor vandføringen i åen ikke må påvirkes, dette område
omfatter også den nedre del af Hølbækken. Hølbækken er desuden målsat som B1,
yngelopvækstvand for laksefisk (Bennedsen, 2002: 81). B1 målsætningen betyder, at
vandløbets vandføring kun må påvirkes med 5-10 % af medianminimumsvandføringen
(Regionplan, 2005: 237). Medianminimumsvandføringen er median af hvert års min.
vandføring normalt over tyve år (DMU 1, 2006).
9

Kapitel 1 Indledning
Figur 1.2. Kortet viser placeringen af Volsted Plantage syd for Aalborg. Data fra TOP10DK (2000).
Signaturen fra dette kort vil gå igen på flere af rapportens kort.
1.1 Problemformulering
I denne rapport er det valgt at fokusere på grundvandindvindingens påvirkning af
Hølbækken. Da Hølbækken ligger tæt på den potentielle indvindingsplads, er der en stor
mulighed for at vandføringen i bækken kan blive påvirket af indvindingen. Samtidig er
undergrunden ved Hølbækken forholdsvist ukendt, så det er vanskeligt at vurdere
præcist, hvilken effekt vandindvinding i Voldsted Plantage kan få. Derfor kunne det
være interessant at undersøge dette område nærmere, med henblik på at belyse effekten
af vandindvinding i forhold til Hølbækkens B1 målsætning. Dette leder frem til
følgende problemstilling for denne rapport:
10
Hvilken indflydelse vil oprettelsen af indvindingsboringer i
Volsted Plantage få for Hølbækkens vandføring?
Spørgsmålet ønskes undersøgt kvantitativt, idet der således kan undersøges, hvorvidt
grundvandsindvindingens indflydelse er af en sådan grad, at Hølbækken ikke kan leve
op til B1 målsætningen. Der vil blive opsat en numerisk grundvandsmodel for området.
Ifølge Refsgaard (2005), består en grundvandsmodellering af fem faser der skal

gennemarbejdes, figur 1.3. Den videre rapport vil blive bygget op med baggrund i
denne opdeling af modelleringsarbejdet.
Modelstudieplan
Konceptualiseringen og
dataindsamling
Modelopsætning
Kalibrering og validering
Simulering og
evaluering
Figur 1.3. Arbejdsgangen i forbindelse med opsætningen af en grundvandsmodel (Refsgaard, 2005).
Afgrænsning af modelområdet
Første skridt i arbejdet med en grundvandsmodel er at lave en modelstudieplan, der er
en udarbejdelse af formålet med modelleringen, en analyse af opgavens omfang og en
plan for udarbejdelsen af modellen. Formålet med modelleringen er præsenteret i det
foregående. For at danne et overblik over modelleringsopgaven, er modellens afgrænsning
blevet undersøgt og vil i det følgende blive præsenteret.
Ved afgrænsning af oplandet for en grundsvandsmodel er det vigtigt, at der er styr på
vandbalancen i området, da der skal opsættes en numerisk grundvandsmodel over
området. Der er anvendt to metoder til at sikre dette. Den første er nul fluks grænser,
vinkelret på potentialekurverne. Da der dermed er det samme tryk på begge sider af
afgrænsningen, vil der ikke ske nogen vandtransport over denne grænse. Den anden
metode er trykgrænser, hvor potentialet langs grænsen er kendt. Den udstrømning, der
sker fra disse områder er kendt, idet trykniveaut er kendt. Projektområdet er blevet
afgrænset ved brug af et potentialekort, hvor vandløb og dræn er indtegnet, figur 1.4.
Mod syd er projektområdet afgrænset af Lindenborg Å og mod vest af åen Skriveren,
11

Kapitel 1 Indledning
der er en tilløbså til Lindenborg Å. Disse to åer fungerer som trykgrænser. Den øvrige
del af området er afgrænset med nul fluks grænser. Denne modelafgrænsning vil blive
anvendt i resten af rapporten og der vil blive henvist til den som området. Hølbækken
og dens ådal defineres som fokusområde for rapporten, hvilket skyldes, at det er i dette
område påvirkningen ønskes bestemt og der vil derfor blive gået i dybden med
undersøgelser i netop dette område.
Figur 1.4. Projektområdets afgrænsning og fokusområdet. Tema for grundvandspotentiale er interpoleret
ud fra punktobservationer af potentialet fra boringer (NJA, 2005). Boredata er af varierende kvalitet og
alder, hvorfor temaet kun er vejledende. Å-tema fra TOP10DK (2000).
Plan for modelleringen
Den resterende rapport har følgende opbygning:
12
Grundvand- overfladevandsinteraktion – I dette kapitel præsenteres
baggrundsviden, der bliver brugt i rapporten i forbindelse med grundvand-
overfladevandsinteraktion. Der lægges vægt på at fastlægge relevante termer og
principper for de undersøgelser, der skal belyse projektområdet.
Konceptuel model af projektområdet – Her vil konceptualiseringen og
dataindsamlingen til grundvandsmodellen foregå. Dette vil foregå i fire dele,
først gennem en beskrivelse af området med en kortanalyse, samt observationer.

Dernæst gennem opstillingen af en geologisk model for området, der opbygges
på baggrund af geologisk viden om projektområdet, GEUS boringer samt
gruppens undersøgelser af undergrunden i Hølbækkens ådal. Udover dette vil
kapitlet indeholde en gennemgang af de hydrologiske processer, herunder
vandføring, infiltration og de forskellige geologiske lags hydrauliske ledningsevne.
Grundvandsmodel – Valg af rammer for opsætningen af grundvandsmodellen
fremlægges og modelopsætningen beskrives. Derudover vil modellen i kapitlet
blive kalibreret og valideret. Herefter præsenteres og diskuteres modellens
resultater. Kapitlet afsluttes med en diskussion af usikkerheder ved modellen.
13

2
Grundvand- og
overfladevandsinteraktion
I det følgende kapitel vil der blive set på den interaktion, der er mellem grundvand og
overfladevandet i en ådal. Det vil blive gennemgået, hvilken sammenhæng der er
mellem et områdes geomorfologi og den udveksling af vand, der foregår mellem
vandløbet og oplandet. Det er vigtigt at have et kendskab til de faktorer, der påvirker
grundvandets interaktion med overfladevandet, da det er formålet med denne rapport at
klarlægge, hvilken påvirkning en indvinding af grundvand fra Volsted Plantage vil have
på Hølbækken. Med baggrund i den teori som bliver præsenteret i dette kapitel, er det
muligt at bestemme hvilke parametre, der skal undersøges nærmere for at kunne opstille
en grundvandsmodel. Kapitlet skal også give en forståelse af de processer, der foregår i
ådalene, som er nødvendig for at kunne analysere de resultater, der kommer frem i
undersøgelserne.
Grundvands- og overfladevandsinteraktion (GOI) er et komplekst område og forbindes
ofte med en mængde forskellige naturvidenskabelige fagretninger, blandt andet geologi,
biologi, naturgeografi og hydrologi. Grundlaget for gennemgangen er den GOItypologi,
DMU har udviklet (Nilsson et al., 2005). Der vil udelukkende blive lagt vægt
på de elementer, der er relevante for denne.

Kapitel 2 Grundvand- og overfladevandsinteraktion
2.1 Ådalen
I Danmark er ådale udstrømningsområder for grundvand. Der kan både være tale om
overfladenær udstrømning og udstrømning fra dybere lag (Nilsson et al., 2004: 22).
Interaktionen mellem grundvand og overfladevand kan derfor betragtes som den
udveksling, der sker mellem vandløbet, ådalsmagasinet og den tilgrænsende hydrologiske
enhed, figur 2.1 (Nilsson et al., 2003: 19). En ådal dannes, når der sker en
nedskæring af ældre geologiske aflejringer og hermed dannes en dal som delvis fyldes
op af nyere aflejringer. I Danmark er dannelsen ofte forbundet med gletscheres
virksomhed. I ådalen findes der et ådalsmagasin bestående af yngre geologiske
aflejringer, som langs siderne afgrænses af en skræntfod. Det er forskelligt, hvor let det
er at skelne ådalsmagasinet fra den tilgrænsende hydrologiske enhed. I nogle tilfælde
består ådalsmagasinet f.eks. af den samme type aflejringer som den tilgrænsende
hydrologiske enhed, hvilket vanskeliggør en distinktion. Hvordan vandudvekslingen
mellem den tilgrænsende hydrologiske enhed og ådalen er, afgøres af størrelsen,
topografien og formen af oplandet og den tilgrænsende hydrologiske enheds
hydrauliske ledningsevne.
Figur 2.1. Begreber der knytter sig til en ådal (Nilsson et al., 2004: 22).
16
Definitioner
Geologi – Læren om Jordens fysiske struktur og Jordens historie
om forskellige istider, og hvordan de ændrede landskabet.
Hydrologi – Læren om vand og vands bevægelse på jordens
overflade.
Hydrogeologi – Den del af hydrologien, der beskæftiger sig med
vandets strømning i de geologiske lag.
(Wikipedia, 2006)
Opland Ådal Opland
Skrænt
Skræntfod
Vandløb
Ådalsmagasin
Tilgrænsende hydrologisk enhed
Relief
Opfyldning

2.2 Ådales geomorfologi
I det følgende vil der blive set på ådalenes udformning og der vil blive set nærmere på,
hvordan ådale kan inddeles i forskellige typer, afhængig af deres geomorfologi. Der er
stor sammenhæng mellem landskabstypen og interaktionen mellem grundvand og
overfladevand og at det derfor er centralt at analysere det landskab, ådalen findes i, hvis
det er ønsket at sige noget om vandudvekslingen i ådalen (Langhoff et al., 2005: 15).
Der tages udgangspunkt i nogle overordnede inddelinger og der vil efterfølgende blive
gået i dybden med den klassificering, der anvendes til danske forhold i forbindelse med
GOI. Der vil blive lagt vægt på at præsentere en geomorfologisk inddeling, der senere
kan kobles med de hydrologiske processer, der finder sted i ådalene. Grunden til at det
er interessant at kende et områdes geomorfologi er, at der er en stærk sammenhæng
mellem geomorfologien og hydrologien i en ådal og det er ofte lettere at skaffe
geomorfologiske data (Larkin & Sharp, 1992: 1608).
Overordnet set kan vandløbsstrækninger karakteriseres som enten aggraderende, hvor
der sker en sedimentation eller degraderende, hvor der sker en erosion (Dahm et al.,
1998: 430). Om en vandløbsstrækning er aggraderende eller degraderende bestemmes
af, hvor hurtigt vandet strømmer og hvilke typer af sedimenter, der findes i vandet. Det
er derfor en inddeling, der kan ændres over tid, eftersom strømningshastigheden og
mængden af suspenderet materiale varieres over tid.
Vandløbet kan enten være begrænset eller ubegrænset. En begrænset vandløbsstrækning
er kendetegnet ved, at ådalen er mindre end fire gange så bred som åen, mens en
ubegrænset vandløbsstrækning er kendetegnet ved, at ådalen er bredere end fire gange
vandløbets brede (Dahm et al., 1998: 430). En ubegrænset vandløbsstrækning kan både
være aggraderende og degraderende, mens en begrænset vandløbsstrækning
sædvanligvis kun er degraderende. På strækninger, hvor vandløbet er aggraderende, er
interaktionen mellem grundvand og overfladevand særligt høj, hvilket også er tilfældet
på strækninger, hvor begrænsede vandløb åbner op og bliver ubegrænsede. Derimod er
strækninger, hvor vandløbet er degraderende kendetegnet ved, at have en mindre
interaktion mellem grundvandet og overfladevandet.
I Nilsson et al. (2004) opdeles de danske ådale i fem forskellige typer, afhængende af
områdernes geomorfologiske og geologiske historie.
1. Morænelandskab: Et morænelandskab består af både sandede og lerede
aflejringer, og repræsenterer den landskabstype i Danmark, der har det største
relief. Udviklingen af en ådal er ofte ikke så udpræget i denne type landskab og
indholdet af organisk materiale langs åen ikke er så stort. Derfor vil
17

Kapitel 2 Grundvand- og overfladevandsinteraktion
18
tilstrømningen til et vandløb i et morænelandskab ofte være lokal og vil variere
meget gennem året.
2. Smeltevandsslette: En smeltevandsslette består af relativt homogene sandede
aflejringer med en svag hældning. Vandløb på en smeltevandsslette er ofte dybt
nedskårne i det omgivne landskab og vandføringen varierer ofte meget i løbet af
året, særligt på det øvre løb, hvor vandløbet ofte mister kontakten med den
tilgrænsende hydrauliske enhed om sommeren.
3. Havaflejring: Havaflejringerne stammer fra Yoldia- og Litorinahavet og er
derfor ofte fintsandede eller lerede. Disse er særlig afsat i de områder, hvor
gletschere fra tidligere tider har fjernet materiale. Ådalen i disse typer af
aflejringer har ofte et udpræget relief og der findes her et højt indhold af
organisk materiale.
4. Fladedækkede ferskvandsaflejringer: Fladedækkende ferskvandsaflejringer
har en udbredelse, der er over to km bred, består af tørv og kan være afsat oven
på havaflejringer. Ådalen er derfor bred og ådalsmagasinet vil have en dybde af
flere meter. Ådalen er karakteriseret ved at have et meget lavt relief og vil derfor
ofte oversvømmes om vinteren.
5. Klitlandskab: Klitlandskaberne består af fintsandede flyvesandsaflejringer og
findes ofte langs kysten. Derfor er der i denne landskabstype ingen eller kun lille
udvikling af en ådal og vandløb i denne landskabstype er ofte meget små med
stor variation i vandføringen.
En inddeling af et område efter den geologiske og geomorfologiske dannelseshistorie
giver et overordnet billede af, hvordan de hydrologiske forhold er i området og
endvidere et indtryk af, hvor stort et område resultaterne af en undersøgelse er
anvendelige for. I forhold til interaktionen mellem grundvandet og overfladevandet er
relieffet og de materialer, der findes i ådalen, væsentlige. Materialet er med til at afgøre
den hydrauliske ledningsevne, mens relieffet er med til at afgøre potentialegradienten.
Burt et al. (2002) har i et studie af ådale i 8 forskellige europæiske lande vist, at ådalens
form også spiller en stor rolle for vandudvekslingen. De anvendte ådalene i studiet var
lokaliseret på forskellige typer af smeltevandsaflejringer. I studiet kom det frem, at
vandløb i en bred ådal med flade skrænter har en mere jævn vandføring end en smallere
ådal med stejlere skrænter. Årsagen til dette er, at grundvandsspejlets overflade vil følge
konturerne i landskabet og ådale med forskellig relief vil derfor også have forskellige
grundvandsgradienter. En ådal med stejle skrænter har derfor også et grundvandsspejl

med en stejl gradient, der varierer meget gennem året, mens en ådal med fladere
skrænter vil have en fladere grundvandsgradient, der variere mindre
Et andet geomorfologisk karakteristika der kan anvendes til at karakterisere
interaktionen mellem grundvand og overfladevand er åens slyngningsgrad. Slyngninger
betyder, at vandet skal transporteres en længere strækning end hvis åen var lige, hvilket
fører til, at vandløbsgradienten bliver lavere, jo flere slyngninger vandløbet har.
Vandløbets slyngningsgrad bruges derfor som et mål for at karakterisere vandløbets
interaktion med ådalsmagasinet. Slyngningsgraden er defineret som vandløbets længde,
divideret med den kortest mulige afstand mellem to punkter på vandløbet (Langhoff et
al., 2005: 5). Jo højere vandløbets slyngningsgrad er, jo større er interaktionen mellem
grundvand og overfladevand.
Det er endvidere værd at bemærke, at et vandløb ikke kun strømmer igennem en
landskabstype, men at landskabstypen ofte skifter fra vandløbets udspring til udløbet i
havet, og at de fem overordnet landskabstyper, kan underinddeles. Mennesket har også i
stor grad påvirket ådalenes fysiske form, hvilket besværliggør en karakterisering af
vandløbene, da det udseende de har i dag, ofte ikke afspejler deres naturlige form. Det
kan derfor være nødvendigt at anvende historiske data over vandløbene, hvis det er
ønsket sige noget om den naturlige situation i området.
2.3 Vandbalanceligningen
Bevægelsen af vand i undergrunden styres af potentialeforskelle, hvor vandet bevæger
sig fra områder med et højt potentiale til områder med lavt potentiale. Vandtransport i
undergrunden er en del af det hydrologiske kredsløb og for at have styr på vandtransporten,
er det nødvendigt at have overblik over hele kredsløbet. Til dette formål er
vandbalanceligningen anvendelig. Vandbalancen bruges til, at bestemme vandmængden
der kommer ind og ud af et afgrænset område. I ligning 1.1. kan der ses en udgave af
vandbalanceligningen, hvor tilførslen af vand, dvs. nedbøren er lig den mængde, der
fjernes samt en ændring i grundvandreservoirets magasinering.
Et vandbalanceregnskab kan også stilles op over en ådal og kan her anvendes til at
undersøge, hvordan vandet bevæger sig i ådalen, figur 2.2. I forhold til denne rapports
problemstilling er det nødvendigt, at der opstilles et vandbalanceregnskab over
Hølbækkens ådal. Dette skyldes, at oppumpningen af vand i oplandet til vandløbet er et
indgreb i Hølbækkens vandbalance, og formålet med denne rapport er at undersøge,
hvor stor påvirkning denne oppumpning vil få for Hølbækkens vandføring, (Ao og Au).
19

Kapitel 2 Grundvand- og overfladevandsinteraktion
Ligning 1.1. Vandbalanceligningen (Burcharth & Jørgensen, 1976: 5).
Vandudvekslingen mellem grundvandet og overfladevandet, kan i ådalen ske på fire
forskellige måder, som hver især kan betragtes som et led i et vandbalanceregnskab
(Nilsson et al., 2004). Det er værd at være opmærksom på, at en enkelt vandløbsstrækning
ikke kun får tilført vand fra den ene af disse strømningsveje, men at der er et
stærkt sammenspil mellem de forskellige strømningsveje, altså at vandløbet får tilført
vand både via overfladisk, overfladenær, via dræn og dyb grundvandsafstrømning.
Strømningsvejene er illustreret på figur 2.2. og forklares herunder.
Figur 2.2. Vandudvekslingen mellem en ådal og den tilgrænsende hydrauliske enhed (Nilsson et al.,
2003: 23).
20
Lokal
overfladenær
grundvandstilstrømning
Nedbør Fordampning
Overfladenær
grundvandsafstrømning
N = E + Au + Ao + Q + M
Hvor:
N : Nedbør Ao : Overfladisk afstrømning
E : Fordampning Q : Oppumpet vandmængde
Au : Underjordisk afstrømning M : Ændring i jordens magasinering
Overfladisk afstrømning
Dyb grundvands
afstrømning
Dyb regional grundvandstilstrømning
Afstrømning fra dræn
Dyb grundvandsafstrømning: Den dybe grundvandsafstrømning stammer fra
regionalt dannet grundvand, som perkolerer op gennem vandløbsbunden.
Vandet, der afstrømmer denne vej, har derfor kun begrænset kontakt med
ådalsmagasinet. Dette drejer sig særligt om vandløb, hvor den hydrauliske
ledningsevne i bundens sedimenter er høj. Den forekommer også, hvis vandløbet
er blevet kraftigt reguleret, således at der er blevet gravet gennem ådalens
sedimenter og der nu er direkte kontakt mellem vandløbet og den tilgrænsende

hydrologiske enhed. Vandets opholdstid i ådalen forventes derfor at være fra
timer til dage.
Overfladenær afstrømning: Den overfladenære afstrømning sker ved, at
grundvandet i den tilgrænsende hydrologiske enhed strømmer gennem
ådalsmagasinet og diffust strømmer ud i vandløbet. Er sedimenterne i ådalen
højpermeable, vil grundvandet lettere strømme af som overfladenær
afstrømning. Vandet, der strømmer af overfladenært kan være grundvand, der er
dannet både lokalt og regionalt og vandets opholdstid i ådalsmagasinet er derfor
mellem uger og år.
Overfladisk afstrømning: Den overfladiske afstrømning sker oven på
sedimenterne i ådalen. Dette sker hovedsagelig, når ådalens sedimenter er
lavpermeable og ikke kan transportere så meget vand. Derudover sker det, hvis
der findes kilder i ådalen, der tilfører vand til åen. Denne form for afstrømning
forekommer derfor ofte, hvis der er et tykt dække af organisk materiale eller
andre finkornede sedimenter i ådalen. Det grundvand, der afstrømmer
overfladisk, vil ofte være dannet tæt på ådalen, men hvis det stammer fra kilder,
kan det også være dannet regionalt. Vandets opholdstid i ådalsmagasinet er
mellem timer til dage.
Afstrømning fra dræn: Mange ådale er blevet drænlagte og har fået gravet
grøfter. Vandets opholdstid i ådalen reduceres, når der er nedgravet dræn i
forhold til den naturlige situation og kan forventes at være fra timer til dage
(Nilsson et al., 2005: 52).
Udover dette kan vandet også strømme ud af vandløbsbunden og strømme i ådalen
langs vandløbet. Larkin & Sharp (1992) kalder denne form for strømning for underflow.
I hydrologiske modeller bliver der ofte ikke taget højde for underflow i ådalen, hvilket
kan være årsag til usikkerheder, da der derfor ikke bliver gjort rede for denne del af
afstrømningen (Larkin & Sharp, 1992: 1608). Ifølge Larkin & Sharp er underflow
dominerende, hvis vandløbets slyngningsgrad er under 1,3 og vandløbets hældning
overstiger 0,0008 og ådalens sedimenter er lavpermeable (Larkin & Sharp, 1992: 1619).
Der er en sammenhæng mellem hvilken type landskab et vandløb findes i og hvordan
interaktionen mellem grundvand og overfladevand er. På smeltevandssletten, og i
klitlandskabet, hvor sandede aflejringer dominerer, vil der ofte ske en høj grad af diffus
udstrømning fra det overfladenære og det dybe grundvand. I morænelandskabet, på
havaflejringer og de fladedækkende ferskvandsaflejringer vil der i højere grad ske en
overfladisk afstrømning, hvilket skyldes, at sedimenterne i disse typer af landskaber
21

Kapitel 2 Grundvand- og overfladevandsinteraktion
ikke er nær så permeable. I morænelandskabet forstærkes dette yderligere af det
udviklede relief.
Den overfladenære afstrømning var tidligere den mest udbredte strømningsvej fra
ådalen til vandløbet, men på grund af den omfattende dræning og grøftning er det i dag i
højere grad afstrømningen fra dræn og dyb grundvandsafstrømning, der dominerer.
Udover disse fire nævnte strømningsveje, kan grundvandet også forlade ådalen som
fordampning, hvilket både sker i ådalen og fra vandløbet. I nogle ådale kan fordampningen,
især i sommermånederne, være betragtelig, hvilket kommer af, at grundvandsspejlet
står højt i ådalen og at der i ådalen findes et højt indhold af organisk materiale
med en høj kapilaritet, hvor de kapilære kræfter trækker vandet fra den mættede zone og
op til ådalens overflade, hvor det fordamper. Ådale tørrer derfor sjældent ud, da der er et
stort potentiale for transport af vand (Burt et al., 2002: 130). Burt et al. (2002)
karakteriserer således ådale som temporære vådområder, hvilket henviser til, at ådale
ofte er præget af lavpermeable sedimenter og en lav højdegradient. Derfor bliver mange
ådale fuldstændigt vandmættede i perioder, hvor der kommer meget nedbør. I nogle
perioder, især på steder, hvor der ikke er så stor forskel på grundvandsstanden i ådalen
og vandstanden i vandløbet, kan grundvandsspejlet falde så meget, at vand fra åen
trænger ud på de omkringliggende områder (Burt et al., 2002: 130).
I et studie af oplandet til Karup Å, der løber gennem et morænelandskab og en
hedeslette, er det blevet vist, at det våde område i ådalen kan bruges som indikator for,
hvor meget vand der strømmer ud i åen som underjordisk diffus udstrømning (Langhoff
et al., 2005: 1-17). I dette opland blev det fundet, at omkring halvdelen af
udstrømningen sker ved udsivning fra bunden. Hvis det våde område er lille, vil en stor
del af udstrømningen ske via diffus udstrømning fra bunden. Er det våde område bredt,
vil udstrømningen til vandløbet i stedet ske som overfladisk eller overfladenær
afstrømning.
En af de faktorer, der har stor indflydelse på strømningen fra grundvandsmagasinet til
ådalen er, hvor permeabel bunden af vandløbet er. Dette er et produkt af, hvilke typer af
aflejringer, der findes i ådalen og hvordan de er lejrede. Hvor god kontakten mellem
grundvandsmagasinet og vandløbet er, bestemmes af bundens lækagekoefficient, der er
den hydrauliske ledningsevne for bundens lag af sedimenter divideret med tykkelsen af
lagene. Er vandløbet aggregerende, vil nogle af de partikler, der transporteres med
vandløbet, blive afsat på bunden og begrænse (clogge) den hydrauliske ledningsevne for
vandløbsbunden. Vandløbsbundens lækagekoefficient er derfor et mål, der varierer over
selv små afstande. Den varierer med strømningshastigheden og vil dermed variere over
tid, da strømningshastigheden varierer med tiden (Nilsson et al., 2003: 22). Endvidere
22

har lækagekoefficienten betydning for, hvor stor en del af ådalens vand der strømmer
som baseflow og hvor stor en del der strømmer som underflow.
2.4 Opsummering
I det foregående er der blevet set på, hvordan det komplekse sammenspil mellem
grundvand og overfladevand er i en ådal, og nogle af de faktorer, der har indflydelse på
denne interaktion er blevet gennemgået. For at besvare rapportens problemformulering
er det, som vist i dette kapitel nødvendigt at kende områdets geologi og geomorfologi,
idet det giver et overblik over hele oplandet og er baggrunden for den vandudveksling,
der finder sted mellem ådalen og den tilgrænsende hydrologiske enhed. Derudover er
det nødvendigt at have et mere detaljeret kendskab til geologien i selve ådalen, da den er
baggrund for de hydrologiske processer der finder sted.
Derudover er det nødvendigt, at der gennemføres undersøgelser af, hvordan
udstrømningen af vand til vandløbet sker, da dette har en direkte indflydelse på,
hvordan påvirkningen af Hølbækken kommer til at være. Dette skyldes, som tidligere
nævnt, at vandet der strømmer ad de forskellige strømningsveje har forskellige
opholdstid i ådalen og vandets opholdstid er betydende for, hvordan Hølbækken bliver
påvirket i løbet af året. Det er således væsentligt, at den undersøgelse, der gennemføres,
ikke kun fokuserer på hydrologien, som den ser ud på et bestemt tidspunkt, men også
tager højde for, at denne ændres over tid. Dette skyldes, som tidligere nævnt, at ådale er
kendetegnet ved, at der er en stor sæsonvariation i, hvordan vandudvekslingen sker.
23

3
Konceptuel model af
projektområdet
I dette kapitel udarbejdes der en konceptuel model over projektområdet, som skal danne
input til grundvandsmodellen, der opsættes i det næste kapitel. Udarbejdelse af en
konceptuel model indebærer, at der dannes et overblik over de vigtigste geologiske lag i
projektområdet, hvorudfra der laves en geologisk model. Den geologiske model udgør
udgangspunktet for opbygning af grundvandsmodellen i lag og linser. I forhold til den
geologiske model er det nødvendigt at koble værdier for hydraulisk ledningsevne på de
fundne geologiske lag, da strømningerne i projektområdet således bedst muligt kan
gengives. Desuden er det nødvendigt at undersøge hydrologiske parametre for
projektområdet, hvilket i dette kapitel vil gøres med udgangspunkt i vandbalanceligningen,
igennem hvilken der ligeledes kommer input til grundvandsmodellen.
Det er valgt at inddele dette kapitel i fire dele. Indledningsvis vil fokusområdet blive
præsenteret ud fra en kortanalyse og de observationer, der blev gjort under feltturene.
Dette danner grundlag for et kendskab til projektområdet, der både anvendes direkte i
grundvandsmodellen og desuden bruges til at tolke på interaktionen mellem
grundvandet i projektområdet og Hølbækken. Herefter vil projektområdets geologi blive
undersøgt, både ud fra egne håndboringsundersøgelser og GEUS’ database. Dette
munder ud i en geologisk model over området. Efter dette vil fokusområdets hydrologi
undersøges i forhold til vandbalanceligningen, ud fra egne målinger af afstrømning og
NJAs målinger af infiltrationen. Afslutningsvis vil projektområdets hydrogeologi blive
undersøgt. Det drejer sig først og fremmest om værdier for de hydrauliske lednings-

Kapitel 3 Konceptuel model af projektområdet
evner i ådalsmagasinet ved Hølbækken. Undervejs i kapitlet vil de forsøg, gruppen har
udført, blive inddraget. I dette kapitel inddrages udelukkende forsøgenes resultater,
mens metoder og fejlkilder findes som bilag bag i rapporten. Udregningerne der ligger
til grund for resultaterne findes på den vedlagte Cd-rom.
3.1 Præsentation af fokusområdet
Først vil Hølbækkens historiske udvikling analyseres, på baggrund af kort fra tre
forskellige tidsperioder. Dette illustrerer, hvilke menneskelige indgreb området har
været udsat for, og giver noget af forklaringen på områdets nuværende udformning.
Gruppen udførte flere feltture til området ved Hølbækken, for at indsamle data til
grundvandsmodellen. Under disse feltture blev der desuden foretaget observationer af
området, hvoraf de væsentligste i forhold til det videre arbejde med rapporten vil
præsenteres i dette kapitel. Samlet set skal afsnittet sætte læseren bedre ind i rapportens
fokusområde og danne baggrund for at de observationer gruppen gjorde under feltturene
kan inddrages i det videre arbejde med den konceptuelle model.
3.1.1 Kortanalyse
For at få indblik i den menneskelige påvirkning af Hølbækken og Hølbækkens naturlige
ændring over tid, er der foretaget en kortanalyse af området. Der er anvendt kort lavet i
tre perioder, 1878-1887, 1924-1945 og det sidste blev færdiggjort i 1994. Kortene har
samme målestok, centerkoordinat og orientering. Kortene kan ses på figur 3.1, 3.2 og
3.3.
På kortene ses Hølbækken midt i billedet, løbende mod sydøst til Lindenborg Å, der ses
i nederste højre hjørne. Sammenlignes kortene ses det, at bækkens slyngning har ændret
sig. Det midterste stykke af Hølbækken har en række slyngninger på det ældste kort,
figur 3.3. Disse slyngninger er blevet mindre på kortet fra 1924-1945, hvor der også er
oprettet 3 dræn, og i 1994 er slyngningerne helt væk. Dette viser, at bækken gradvist er
blevet rettet ud på dette stykke. På den nedre del af Hølbækken ses det, at der på alle tre
kort er omfattende dræning. Der har således fra senest engang sidst i 1800-tallet, har
været et ønske om at dræne jorden. Dette har sandsynligvis været med henblik på at
anvende arealerne til dyrkning eller afgræsning. Det kan herudfra tolkes, at der er en
god kontakt mellem det overfladenære grundvandsmagasin og Hølbækken. Udløbet til
Lindenborg Å har også gennem tiden ændret sig. På det ældste kort havde Lindenborg
Å to parallelle åløb ved Hølbækkens udmunding. På kortet fra 1924-1945 er det
nordligste af disse parallelle løb nærmest blevet til et dræn, og i 1994 er der kun et åløb.
26

Figur 3.1. Kort over Hølbækken. Data fra DTK, nationalt kortværk færdigtegnet i 1994 (NJA, 2006).
Kortets bredde er 2,2 km. Nord er opad.
Figur 3.2. Historisk kort over Hølbækken, tegnet perioden 1924-1945 (NJA, 2006). Kortets brede er 2,2
km. Nord er opad.
Figur 3.3. Historisk kort over Hølbækken, tegnet perioden 1878-1887 (NJA, 2006). Kortets brede er 2,2
km. Nord er opad.
27

Kapitel 3 Konceptuel model af projektområdet
Ved sammenligning af kortene, kan det ses, at vegetationen i området har ændret sig. I
slutningen af 1800-tallet var området vest og nord for Hølbækken dækket af hede, mens
der senere er kommet store skovarealer til og 1994 var der kun skov. Derudover er der
sket en ændring i placeringen af dræn i Hølbækkens ådal i den periode kortene er fra.
Der er derfor mulighed for, at der steder i Hølbækkens ådal findes ældre rørlagte dræn,
der muligvis stadig fungerer, hvorfor området nu kan være drænet andre steder, end det
er angivet på det nyeste kort. Denne antagelse understøttes af de observationer, der blev
gjort under feltturen, hvor der flere steder blev fundet udløb fra drænrør langs
vandløbet, der ikke var registreret på kortet. Dette vidner om, at der er en stor afstrømning
ad denne vej. Under naturlige forhold ville dette have været overfladisk eller
overfladenær afstrømning.
Måles bredden af Hølbækken og dens ådal, ses det at ådalen er mere end fire gange så
bred som åen. I forhold til GOI termologien vil det sige, at Hølbækken er ubegrænset og
den kan dermed både kan være aggraderende og degraderende. I samme forbindelse er
hældningen på vandløbet blevet målt til at være 0,0012 og slyngningsgraden er 1,17, og
der er derfor mulighed for, at der i ådalen findes en komponent af underflow.
3.1.2 Observationer
Området omkring Hølbækken kan opdeles i to overordnede dele, ud fra relieffet i ådalen
og i oplandet, figur 3.4. I den øvre del, hvor Hølbækken har sit udspring, løber
vandløbet gennem en markeret ådal afgrænset af stejle skrænter. Der findes skov på den
vestlige side af ådalen, mens den nordøstlige side består af afgræssede marker.
Hølbækken starter som en smal grøft og bliver gradvist større og bredere. Stik øst for
dens udspring findes en lille sø, figur 3.4, og der kan ses et rør i Hølbækken lige
nedenfor, der sandsynligvis er overløb fra søen. Ved røret går Hølbækken fra at være
smalt og nærmest uden vandføring, til at have en synlig vandføring. Vandløbet er her i
underkanten af 0,5 m bredt, ca. 15 cm dybt. Ved kilde A på kortet bliver vandføringen
markant større og vandløbet går fra at være en halv meter til en hel meter i bredden.
Kilde A er en samling af små kildefremspring i åbunden. I kildefremspringene A, B, C,
F og G ses lyst sand, der bobler på grund af vandets udstrømning, mens D, E og H er
diffuse udstrømninger, der samles til små vandløb. Kilderne blev observeret flere steder
i den øvre del, og afmærkningen på kortet dækker kun de største. Der er ikke fundet
kilder på den nedre del. Vandet til kilderne stammer sandsynligvis fra det dybe
regionale grundvandsmagasin, og er blevet transporteret til Hølbækken via sprækker i
kalken, der her ligger tæt på jordoverfladen.
28

Den nedre del af Hølbækkens ådal er også en del af Lindenborg Ås ådal og her flader
området ud. I denne del er der, som nævnt i kortanalysen, indlagt en række dræn og
markerne er inddraget til landbrugsformål. Den nedre del er præget af dræn, figur 3.4. I
den nedre del af området blev der stedvis observeret okkerfarvning på brinkerne og i
dræn på Hølbækkens østlige bred. Dette tyder på oxidering af jernmineraler som følge
af dræningen. Vegetationen langs åen bestod i dette område af kraftig høj sivbevoksning,
der bredte sig ud i åen.
Figur 3.4. Hølbækkens ådal opdelt i øvre og nedre del. Opdelingen af Hølbækkens ådal i en øvre og
nedre del vil blive brugt i den resterende del af rapporten. Data fra TOP10DK (2000), skræntfod fra
(NIRAS, 2005).
Langs hele Hølbækken blev der observeret flere våde områder, et særligt stort vådt
område er observeret i ådalen, på den øvre del, hvilket er markeret på figur 3.4. Her
stod grundvandet så højt, at der mellem tuerne kunne observeres et frit vandspejl i
ådalen. Nedstrøms for dette område fortsatte et mere tørt område og hele den nedre del
af ådalen var af denne karakter. Hølbækken er, som nævnt i kapitel 1 (Indledning),
klassificeret som gyde- og yngelopvækstområde for laksefisk. Flere steder i åen kunne
der ses indgreb for at forbedre levevilkårene for fiskene, blandt andet er der på flere
strækninger udlagt sten i åen og åløbet er blevet manipuleret med udlægning af
halmballer, som fremmer en slyngning. Der blev også observeret stimer af fiskeyngel
flere steder.
29

Kapitel 3 Konceptuel model af projektområdet
3.2 Projektområdets geologi
Formålet med denne rapport er at undersøge påvirkningen af en grundvandsindvinding i
Volsted Plantage på Hølbækken. Det er i den forbindelse valgt at sætte op en numerisk
grundvandsmodel for at undersøge indvirkningen. Før selve grundvandsmodellen bliver
opstillet, er det vigtigt at kende den undergrund, modellen laves for. Ud fra en tolkning
af undergrunden laves en geologisk model, der er en forenklet version af undergrundens
opbygning. I dette kapitel bliver undergrunden i projektområdet undersøgt. Projektområdet
bliver beskrevet ud fra aflejrings- og erosionsmiljøer, der har været dominerende
siden øvre kridt og frem til i dag. Områdets geomorfologi vil blive beskrevet, da
denne, som kapitel 2 (Grundvand- og overfladevandsinteraktion) viste, indirekte kan
sige noget om interaktionen mellem grundvandet og overfladevandet. Hølbækkens ådal
bliver beskrevet særskilt ud fra undersøgelser udført af gruppen, da dette område er af
særlig interesse i forhold til problemformuleringen. Herefter vil grundvandsspejlets kote
kortlægges, for at kunne placere grundvandsspejlets beliggenhed i forhold til de
geologiske lag. Grundvandsspejlets beliggenhed er væsentligt i forhold til den
geologiske model, da det sætter fokus på de lag, hvori grundvandsstrømningerne
foregår. Som en opsummering af kapitlet bliver der opstillet en geologisk tolkningsmodel
over projektområdet, der vil være udgangspunkt for det videre arbejde med
grundvandsmodellen.
3.2.1 Geologisk historie
Øvre kridt
Øvre kridt er den geologiske periode fra ca. 97 mio. år siden til ca. 65 mio. år siden.
Dengang var Danmark, med undtagelse af Bornholm og Skagens Odde, gennem
kridttiden dækket af et hav. Klimaet i øvre kridt var tørt og varmt og havet var præget af
stille forhold. Partikelsedimentationen fra landområderne aftog, og aflejringerne fra
denne periode består hovedsageligt af nedfældede kalkskaller fra organismer, der levede
i havet. Eftersom laget af aflejringer blev tykkere, blev det kompakteret som det
fremstår i dag (Rasmussen, 1975: 46-57; Fredericia, 1989: 60-67). Kalkoverfladens kote
(m. o. h.) i projektområdet er afbildet på figur 3.5. Det ses, at kalkoverfladen ligger
mellem 25 og 50 m. o. h. i hoveddelen af projektområdet og at overfladen falder ved
Lindenborg Å i syd og Skriveren i vest. Kalkoverfladens relief blev udformet i de
efterfølgende geologiske perioder både ved tektonisk aktivitet og ved erosion.
Sænkningsfelterne i den prækvartære overflade ligger i de samme områder som under
istiden blev udgravet af smeltevandsfloder, og det er sandsynligvis en sammenhæng
mellem disse to forekomster, som beskrevet af Berthelsen (1987), i forhold til Aalborgs
30

geologi. Den vestlige del af projektområdet domineres af en højtliggende kalkoverflade,
også i forhold til terræn, mens den dykker til mellem 20-60 m under terræn i den østlige
del. En højtliggende kalkoverflade er typisk for denne del af Nordjylland.
Projektområdet ligger i den fennoskandiske randzone, hvor kalklaget generelt er
højtliggende og desuden kommer op i en tykkelse på over 2.000 m (Thomsen, 1995:
39). Der er i 2004 blevet foretaget en mikropalæontologisk undersøgelse af kalken i en
boring midt i projektområdet (Hedeselskabet, 2006). Kalken i boringen stammede i hele
dybden (165 m) fra den øvre del af del af kridttiden og var af typen skrivekridt, hvilket
er den type, der sædvanligvis træffes overfladenært i Nordjylland (NJA, 2004).
Figur 3.5. Den prækvartære overflades kote, denne kan anvendes som udtryk for kalkoverfladens
beliggenhed da de tertiære aflejringer er borteroderet. Den prækvartære overflade er hentet fra GEUS
(1994) og bygger på data fra boringer.
Tertiær
I den efterfølgende periode, tertiær, ca. 65 mio. år siden til ca. 2 mio. år siden, blev
klimaet fugtigere og partikelsedimentation fra landområderne øgede igen. Sand, ler og
mergel blev aflejret i denne periode, men på grund af isens senere erosion af
aflejringerne, er tertiæraflejringerne i projektområdet blevet eroderet væk (Thomsen,
1995: 32-43), og de vil derfor ikke blive beskrevet nærmere her. Under tertiærtiden
opstod der imidlertid en række salthorste, især lokaliseret i et øst-vest gående bånd
gennem Jylland, hvor kalklaget er af betydelig tykkelse. Salthorste opstår når
evaporitlaget fra permtiden (ca. 270 - 230 mio. år siden) kommer under højt tryk fra
31

Kapitel 3 Konceptuel model af projektområdet
overliggende lag med højere densitet, bliver plastiske og presses op (Galsgaard, 1998:
32). Tættest på projektområdet ligger en salthorst ved Suldrup, ca. 16 km vest for
Volsted (Rasmussen, 1975: 78-79). Denne salthorst kan have haft betydning for
kalklaget i projektområdet ved, da den kan have medført sprækkedannelse i kalken.
Kvartær og nyere tid
I kvartærperioden ændrede klimaet sig igen, og perioden var præget af hurtigt skiftende
klimaforhold fra kolde perioder, hvor gletschere dækkede hele eller dele af Danmark, til
milde interglaciale perioder, hvor isen smeltede (Rasmussen, 1975: 80). Isen formede
landskabselementer som tunneldale, bakkeøer og moræneaflejringer og satte sit tydelige
præg på landskabet, som det ser ud i dag. På figur 3.6 ses de forskellige aflejringsmiljøer,
der i dag kan genfindes i projektområdet og det omkringliggende område.
Hoveddelen af projektområdet består af yngre moræneaflejringer afsat af gletschere.
Moræne er usorteret materiale med stor spredning i partikelstørrelsen. Langs
projektområdets sydlige og vestlige grænse, langs Lindenborg Å og Skriveren, ses der
tunneldale med aflejringer fra Yoldiahavet og Litorinahavet. Tunneldale dannes af
smeltevand, der strømmer ud under gletscheren. Dette vand kan strømme med stor
hastighed og således have en effektfuld eroderende kraft. Aflejringerne i tunneldale er
sorterede og størrelsen på partiklerne er bestemt af smeltevandsflodens strømningshastighed.
I de interglaciale perioder steg havets niveau grundet den fra isen frigivne
vandmængde, og landområder blev sat under vand. Yoldiahavet bredte sig ind over
Nordjylland for ca. 15.000 år siden (Larsen, 1989: 37). Efter isen havde smeltet fra
Danmark fra sidste gang bredte Litorinahavet, også kaldet Stenalderhavet, sig ind over
Danmark for ca. 7.000 – 4.000 år siden. Aflejringer fra Litorinahavet findes i Lindenborg
Å og Østerå ådale i projektområdet og for øvrigt også nord og øst for
projektområdet. På figur 3.6 ses det, at projektområdet ligger på en ø af moræneaflejringer,
omgivet af aflejringer fra Litorinahavet. Disse to typer af aflejringer er
kendetegnet ved en høj grad af overfladisk afstrømning, jf. kapitel 2 (Grundvand- og
overfladevandinteraktion), hvilket også blev observeret i fokusområdet. Sammenholdes
figur 3.6 med GOI typografien ses det, at Hølbækken dels strømmer gennem et
morænelandskab og på havaflejringer. Disse to aflejringstyper er kendetegnet af en høj
grad af overfladisk og overfladenær afstrømning, hvilket også blev observeret i
området.
32

Figur 3.6 Landskabselementerne i projektområdet og omegn (DJF-geodata,, 2006).
3.2.2 GEUS boredata
Med baggrund i beskrivelsen af projektområdets geologi er undergrunden blevet
undersøgt ud fra boringer fra GEUS’ Jupiter boredatabase. Tolkningen er gjort ud fra
250 boringer, hvoraf 110 boringer findes inden for projektområdet, figur 3.7. Som
figuren viser, er der en stor samling boringer i den vestlige del af projektområdet, men
desværre fokuserer de mest på kalklaget og de overliggende lag er således dårligt
beskrevet. Der er ligeledes mange boringer i den nordøstlige del af projektområdet, men
disse er for hovedpartens vedkommende ikke særlige dybe, men har til gengæld en
detaljeret beskrivelse af undergrunden. I den midterste del af projektområdet, tæt på
fokusområdet, er der kun enkelte boringer. På trods af dette giver boringerne en god
mulighed for at få indblik i projektområdets undergrund. For at øge overskueligheden af
dataene og lette tolkningen af dem, er projektområdet inddelt i 22 profillinjer med 200
m buffer til hver side. Samme profiler bliver brugt i digitaliseringen af projektområdet i
forbindelse med grundvandsmodellen.
33

Kapitel 3 Konceptuel model af projektområdet
Figur 3.7. Boreprofiler for projektområdet. Det udvalgte profil analyseres herunder. Boringer fra GEUS 2
(2006).
I figur 3.8 er vist det fremhævede profil i figur 3.7. På profilet er terrænoverfladen vist
sammen med den prækvartære overflade. Ved at sammenligne dataene fra de enkelte
boringer med den prækvartære overflade og terrænoverfladen ses visse uoverensstemmelser.
Dette kan til dels skyldes, at den prækvartære overflade er tegnet direkte
efter profillinien, mens borehullerne kan ligge op til 200 m derfra. Terrænoverfladen
kan ligeledes variere. Uoverensstemmelserne kan også skyldes unøjagtigheder i
dataene. Kalken er i nogle boringer registreret som skrivekridt, mens andre blot er
defineret som kalk, men det antages, at al kalken i projektområdet er skrivekridt.
Profilet går fra morænen i det nordøstlige hjørne af projektkområdet mod Lindenborg Å
ådal. Det ses, at profilet hovedsageligt udgøres af boringer med lille dybde, hvilket er et
generelt problem med boredata fra den nordøstlige del af området. Ud fra viden om
dannelsesmiljø og kalkoverfladens kote antages det, at boringerne i morænen giver et
rimeligt billede af de kvartære aflejringer. I morænen findes hovedsagelig sand. Der er
registreret hyppige skift mellem sand og grus med forekomster af glacialt
smeltevandssand. Dette tyder på, at smeltevand har strømmet over projektområdet og
har overlejret noget af morænen med smeltevandssand. Der forekommer ler i den
nordøstlige del af projektområdet. På figur 3.9 ses i hvilke boringer, der er fundet ler.
Lerforekomsterne er koncentreret i det nordøstlige hjørne af projektområdet, hvilket
formentlig er moræneler.
34

Figur 3.8. Boreprofil. Boredata fra GEUS 2 (2006), prækvartær overflade fra GEUS (1994), terrænmodel
fra DDH (1995).
Figur 3.9. Områder hvor det skønnes at der findes lerlinser. Boredata fra GEUS 2 (2006).
35

Kapitel 3 Konceptuel model af projektområdet
På den del af boreprofilet, der viser Lindenborg Ås ådal (ved ca. 4.000 – 6.000 m) ses et
sænkningsfelt i den prækvartære overflade, figur 3.8. Sænkningsfeltet genfindes langs
hele ådalen. I ådalen er der opfyldningen registreret som tørv, mergel og sandforekomster,
men der er få boringer at tolke geologien i ådalen ud fra, hvorfor det er
svært at lave en generel tolkning af ådalen ud fra disse boringer.
Fejlkilder i forbindelse med tolkning af boredata
Boredata er punktdata, og når undergrunden tolkes herudfra er det nødvendigt at være
opmærksom på hvilke generaliseringer, der bliver gjort i den forbindelse. Undergrundens
opbygning kendes kun, hvor boringerne er foretaget. Mellem borepunkterne
bliver der interpoleret. Dette kan i områder med få boringer medføre betragtelige
fejlkilder i tolkningen. Det er derfor nødvendigt at tolke, hvorvidt en forekomst i
en/flere boringer er et sammenhængende lag, der kan interpoleres eller om forekomsten
er en linse, og dermed har begrænset horisontal udbredelse. Ligeledes må resultatet af
interpoleringen overvejes i forhold til det antal boringer, den er lavet ud fra. En måde at
imødekomme disse fejlkilder på er, at benytte geofysiske metoder til at undersøge
området. Især i den nordøstlige del af projektområdet er tolkningen foretaget på
baggrund af få boringer og er af denne grund specielt unøjagtig.
3.2.3 Håndboringer i fokusområdet
Ådalene i projektområdet adskiller sig fra morænen i opbygning ved, at det er en anden
type aflejringer, der udgør opfyldningen end aflejringerne i resten af projektområdet.
Fokusområdet i denne rapport er Hølbækken, hvor der ikke findes GEUS boringer. Det
er væsentligt at undersøge ådalens geologi, og danne input til en mere præcis geologisk
model for dette område, da det er i Hølbækkens ådal, at vandudveksling mellem
grundvandet og overfladevandet sker. Undersøgelsen tager udgangspunkt i boredata
indhentet af NIRAS (Jensen et al., 2005). Efter undersøgelse af disse data har gruppen
udført en række boringer med håndbor, hvor lagdelingen i området og udbredelsen af de
forskellige lag er fundet. NIRAS’ undersøgelse viste, at den nedre del af området er
forholdsvis homogent, hvorfor der er indsamlet få prøver herfra. I den øvre del er
undergrunden mere heterogen, bl.a. er der registreret afslutningen på et gytjelag. Da det
var forventet, at gytjelaget har en lille hydraulisk ledningsevne, og dermed er væsentlig
i forhold til grundvandsstrømningerne i området, blev boringerne koncentreret i denne
del.
Ud fra boringerne er der opstillet fire profiler, tre tværgående og et langsgående. For
overskuelighedens skyld opstilles det langsgående profil først kun for den øvre del af
området, mens den nedre del undersøges særskilt. Placeringen af boringerne og
profillinierne kan ses på figur 3.10.
36

Figur 3.10. Placering af boringerne og profillinierne i projektområdet.
Langsgående profil
På figur 3.11 ses det langsgående profil fra den øvre del. Profilet er standset ved
grænsen mellem den øvre og nedre del af området. Det ses, at kalklaget ligger i højest
kote i den øvre del af Hølbækken og daler nedstrøms. Dette kunne tyde på, at kalklaget
på et tidspunkt er blevet eroderet af smeltevand fra gletscheren, som har dannet en ådal,
hvilket kunne være oprindelsen til den ådal, som findes i dag. Samtidigt er der sandsynligvis
sket en indsynkning af ådalene. I de fleste borehuller findes et sandlag ovenpå
kalken. Sandets kornstørrelsesfordeling varierede, hvilket tyder på forskellige aflejringsmiljøer.
I forhold til de geologiske perioders aflejringsmiljøer, beskrevet ovenfor, er det
sandsynligt, at der både findes smeltevandsaflejringer og aflejringer fra Litorinahavet
blandt sandet fundet i ådalen. Der er ikke i boringerne skelnet mellem disse forskellige
typer sand og fremover vil der blive henvist samlet til disse forekomster som sand.
Sandet har sin største vertikale udbredelse ca. 400 m fra profilets start og stopper
tilsyneladende ca. 150 m fra profilets start. Dette kan skyldes en øvre afgrænsning af
sandets aflejringsmiljø. I 4 af de øvre boringer er der fundet et stenlag, sandsynligvis
afsat af smeltevand med stærkere strømningsforhold under aflejring i forhold til sandet.
Der er ikke fundet kalk i disse 4 boringer, sandsynligvis fordi det har været svært at
bore forbi stenlaget.
37

Kapitel 3 Konceptuel model af projektområdet
Ca. 400 m fra profilets start, starter et gytjelag, i de fleste boringer ovenpå sandet. Gytje
er en marin aflejring, der består af nedbrudt organisk materiale med et højt indhold af
uorganisk materiale (Larsen et al., 1988: 52). Dette viser, at området ved Hølbækken
har været delvis dækket af stillestående vand i en periode, for at det finkornede
materiale har kunnet sedimentere. Gytjelaget bliver gradvist tykkere i den nedre del af
ådalen. I den øvre del er der ikke fundet gytje i alle boringerne, hvilket sandsynligvis
skyldes, at gytjelaget ikke har en lineær afgrænsning og nogle boringer er derfor lavet
lige udenfor gytjelaget. Der er også mulighed for, at der kan være blevet aflejret gytje i
hele ådalen og at laget efter aflejringen er blevet borteroderet. Øverst i boringerne ligger
tørvelaget, hvis overflade hælder svagt nedstrøms mod Hølbækkens udløb mod
Lindenborg Å. Tørv består af dårligt nedbrudt organisk materiale, der er dannet i fugtige
eller sumpede områder, hvor stillestående vand har forhindret ilttilførsel (Fobian, 1984:
60). Fugtige områder blev under feltturen observeret flere steder langs Hølbækken og
det er sandsynligvis i dag den samme type aflejringsmiljø.
I afsnit 3.1.2 (Observationer) blev det beskrevet, at der kun på den øverste del forekom
kilder. Kilderne tyder på, at der findes præfererede strømningsveje i dette område.
Sandsynligvis er der sprækker i kalken, hvor vandet kan strømme. Stenlaget fundet i
den øvre del af profilet kan ligeledes give mulighed for præferentiel strømning. Da der
forekommer kildefremspring i områder, hvor der er registreret gytje, kunne dette tyde
på, at der findes strømningsveje gennem gytjen, eller at vandet i kilderne er overfladenær
diffus udstrømning, der strømmer ovenpå gytjen.
38
Kote (m)
7
6
5
4
3
2
1
0 100 200 300 400 500 600 700
Længde (m)
Muld/tørv
Figur 3.11. Langsgående profil på den øvre del. Den horisontale akse starter øverst i profilet og følger
Hølbækkens strømningsretning. Der er en overhøjde på 100.
Gytje
Sand
Kalk
Sten

Tværprofil 1
Lagopdelingen i borehullerne i profil 1 kan ses i figur 3.12. Kalklaget danner en dal,
hvilket harmonerer med antagelsen om, at kalken under ådalen er sunket ned og at
smeltevand har eroderet bunden og at denne gamle dal, danner basis for den nuværende
ådal. Ovenpå på kalken er der fundet sand i fire af boringerne, men i den ene boring (nr.
4 fra venstre) er det kun fundet et tyndt lag. Dette kunne tyde på, at der har sket en
erosion af sandet her, der har efterladt en fordybning i terrænet. I boring 3 og 4 fra
venstre er der fundet gytje, hvilket viser, at dette område på et tidspunkt har været
dækket af stillestående vand. Gytjelaget i boring 4 er tykkere, mens det i boring 3 er
tyndere og ligger lavere, hvilket kunne tyde på, der er sket en erosion af gytjen efter
aflejringen.
Tværprofil 2
Lagopdelingen i borehullerne i profil 2 kan ses i figur 3.13. To af boringerne i dette
profil blev stoppet før kalklaget blev nået, men resultaterne fra de andre boringer tyder
alligevel på, at kalklaget også her danner en dal, som måske ligger dybere. Det er
vanskeligt at vurdere udbredelsen af sandlaget, da to af boringerne er stoppet netop som
dette lag er nået. Der ses dog en stor forskydning af overfladen på sandlaget, hvilket
muligvis skyldes, at løbende vand har eroderet i midten af ådalen, og skåret ned i
sandlaget. Som ved tværprofil 1 er der ikke fundet sand i boring nr. 4 fra venstre,
sandsynligvis pga. erosion i denne del af tværsnittet.
Tværprofil 3
Lagopdelingen i borehullerne i profil 3 kan ses i figur 3.14. Profil 3 ligger umiddelbart
før overgangen til den nedre del af Hølbækken, figur 3.10. Kalklaget danner en dal,
ligesom i de to beskrevne profiler. Sandlaget har forskellig tykkelse og overfladen af
dette danner en stejl dal. Gytjen er i dette profil væsentlig tykkere end den var i de to
foregående profiler, hvilket tyder på, at gytjelagets tykkelsen øges nedstrøms i ådalen
som forventet.
Nedre del
Figur 3.15 viser de fem boringer udført langs Hølbækken i den nedre del af området.
Boringernes overflade viser, at topografien her flader ud. Den midterste boring er taget
ca. 200 m fra Hølbækken, mens de andre boringer ligger tættere på vandløbet, figur
3.10. Der er kun boret forbi gytjelaget i to af boringerne, mens de sidste tre boringer er
stoppet i gytjelaget. Der er fundet sand under gytjen i begge de to boringer. Det ses, at
gytjelagets tykkelse er tiltaget. Det antages, at disse boringsresultater er repræsentative
for ådalen i denne del af Hølbækken og for Lindenborg Ås ådal, da der i alle boringerne
er fundet ca. 2 m tørv, der overlejrer gytjen og at gytjen i alle boringerne findes som en
væsentlig del af opfyldningen.
39

Kapitel 3 Konceptuel model af projektområdet
40
Kote (m)
7
6
5
4
3
2
1
0
0 20 40 60 80
-1
Længde (m)
Figur 3.12. Tværprofil 1. Profilet ses fra vest til øst. Der er en overhøjde på 10.
Kote (m)
7
6
5
4
3
2
1
0
0 20 40 60 80
-1
Længde (m)
Figur 3.13. Tværprofil 2. Profilet ses fra vest til øst. Der er en overhøjde på 10.
Muld/tørv
Gytje
Sand
Kalk
Hølbækken
Muld/tørv
Gytje
Sand
Kalk
Hølbækken

Kote (m)
7
6
5
4
3
2
1
0
0 20 40 60 80
-1
Længde (m)
Figur 3.14. Tværprofil 3. Profilet ses fra vest til øst. Der er en overhøjde på 10.
Kote (m)
5
4
3
2
1
0
0 10 20 30 40 50 60
-1
-2
-3
-4
-5
Længde (m)
Muld/tørv
Gytje
Sand
Kalk
Hølbækken
Muld/tørv
Figur 3.15. Langsgående profil på den nedre del. Den horisontale akse følger Hølbækkens
strømningsretning. Der er en overhøjde på 7,5.
Gytje
Sand
Kalk
41

Kapitel 3 Konceptuel model af projektområdet
Gytjeafgrænsning
På figur 3.16 er der markeret, hvilke boringer, der indeholdt gytje. Herudfra tolkes det,
at der er en afgrænsning af gytjelaget. Analysen af profilerne har vist, at gytjelaget
bliver tyndere længere oppe i ådalen, og det ses, at det stopper midt i ådalen. Dette
vidner om at udbredelsen af det stillestående vand, hvori gytjen blev aflejret ikke har
gået helt op i den øvre del af ådalen, men hovedsageligt har været lokaliseret på den
nedre del. Gytjelagets udbredelse har betydning for grundvandsstrømningerne i ådalen,
da gytje har en lav hydraulisk ledningsevne og således fungerer som en aquitard. Det
må forventes, at kildefremspringene kan sættes i forbindelse med gytjelaget, idet der er
registrerede kilder i de områder, hvor der er registreret brud på gytjelaget. Det kan
derfor tænkes, at bruddet på gytjelaget muliggør strømning af vand op gennem opfyldningen
i ådalen. Udover de kilder, der kan sættes i forbindelse med brud på gytjelaget,
findes der et par mindre kilder, som muligvis skyldes, at der sker en overfladenær diffus
udstrømning oven på gytjen. Gytjen er derfor i Hølbækkens ådal en vigtig parameter i
forhold til strømningen af vand, idet laget begrænser kontakten mellem vandløbet og det
regionale grundvandsmagasin i de områder, hvor laget findes.
Figur 3.16. Boringer, hvor der er fundet gytje er indtegnet og afgrænsningen af gytjelaget er herudfra
blevet skønnet.
Det kan også tænkes, at gytjelaget ikke er blevet aflejret ens i hele ådalen grundet
kilder, der medfører strømninger i det eller stillestående vand. Dette forudsætter, at de
42

kilder, der findes i Hølbækkens ådal, strømmer gennem lag, der er højpermeable,
eksempelvis sprækker i kalken. Strømningen gennem kilden vil forhindre sedimentationen.
Der er også den mulighed, at noget af opfyldningen i ådal er blevet fjernet
efterfølgende og at dette er en medvirkende årsag til de mange kilder. Dette understøttes
af, at ådalen gennem de seneste hundrede år er blevet drænlagt. Særlig i den øvre del af
ådalen, hvor gytjelagte ligger højt og er tyndt, kan dette have ført til, at der er skabt
strømningsveje gennem gytjelaget.
3.2.4 Grundvandsspejlets beliggenhed
På figur 3.17 er grundvandskoten sammenlignet med den prekvartære overflade. Det
ses, at grundvandsspejlet i størstedelen af projektområdet ligger under kalkoverfladen.
Kalken udgør således en væsentlig del af grundvandsmagasinet i projektområdet. I
ådalene langs Lindenborg Å og Skriveren ligger kalkoverfladen dybere end grundvandsspejlet.
Grundvandsspejlet ligger i den vestlige del af projektområdet, bl.a. i Volsted
Plantage, i kalken. Fokus i grundvandsmodellen er grundvandsmagasinet, hvorfor en
præcis kortlægning af morænen her ikke er af så stor betydning. I den østlige del af
projektområdet ligger grundvandsspejlet i morænen, hvorfor lerlinser her er af større
betydning og tolkningen her er gjort mere omhyggeligt. Kalk er et porøst materiale, der
kan indeholde store mængder vand, men porestørrelsen er lille, hvorfor den hydrauliske
ledningsevne for sammenpakket kalk er lille. Sprækkedannelse i kalken vil derfor have
en kraftig indflydelse på kalkens samlede hydrauliske ledningsevne. Sprækkerne vil
fungere som makroporer og vandet vil kunne transporteres hurtigt gennem disse.
Beliggenheden og udbredelsen af sprækkerne er derfor en væsentlig faktor til at
bestemme, hvordan grundvandet strømmer i kalk og dermed også i projektområdet. I
den boring Hedeselskabet foretog for Nordjyllands Amt i 2004, blev der udført en
flowlog, som er en måling over hvor hurtigt vandet strømmer ud i en boring, hvis der
sker en oppumpning af vand og i hvilke lag, strømningen foregår. I den udførte flowlog
kom det frem, at der er en jævn udstrømning af vand til boringen til en dybde af 80
meter, hvorefter den aftager og bliver ubetydelig, bilag A. Kalken i projektområdet
antages derfor at være opsprækket de øverste ca. 80 meter.
Det er også interessant i forhold til grundvandsmodelleringen at kende den nedre
grænse for grundvandsmagasinet. Den nedre grænse af gytjelaget kan angives ved at
bestemme dybden til det salte grundvand. I 2004 blev der gennemført 23 TEM målinger
i Volsted Plantage (Watertech, 2005), hvor konklusionen var, at det salte grundvandsspejl
befandt sig i en dybde af omkring 140 meter, hvorfor dette kan anvendes som den
nedre afgrænsning af grundvandsmagasinet.
43

Kapitel 3 Konceptuel model af projektområdet
Figur 3.17. Grundvandsspejlets overflade i forhold til den prækvartære overflade. Positive tal angiver, at
grundvandsspejlet ligger over den prækvartære overflade og negative angiver, at grundvandsspejlet ligger
under den prækvartære overflade. Prekvartæroverflade fra GEUS (1994) potentiale kort fra (NJA, 2005).
3.2.5 Geologisk model
Ud fra de foregående afsnit, hvor undergrunden i projektområdet generelt og særskilt i
Hølbækkens ådal er blevet undersøgt, vil den geologiske tolkningsmodel opsættes. Det
er valgt at opdele undergrunden i tre hoveddele: kalklaget, morænen og ådalene, figur
3.18. Opdelingen er begrundet i analysen af undergrunden, hvor det kommer frem, at
der er markant forskellige hydrogeologiske forhold, i de tre dele. Endvidere er datagrundlaget
for de to områdetyper forskelligt, som beskrevet ovenfor, hvorfor det er
hensigtsmæssigt at adskille dem. Ådalen er angivet som det område af modellen, der
ligger langs Lindenborg Å og Hølbækken. Det er blevet afgrænset ved hjælp af
højdekurver og områder med dræn, figur 3.19.
44

Tørv
Gytje
Ådal Moræne
Figur 3.18. Principiel opbygning af undergrunden, anvendt i modelopsætningen.
Figur 3.19. Opdeling af projektområdet i ådal og moræne.
Morænemateriale
Kalk
Kalk (saltvandsgrænse)
45

Kapitel 3 Konceptuel model af projektområdet
46
Kalklaget - Grundet dannelsesmiljøet, bliver kalklaget tolket til at være et
sammenhængende lag. Kalklaget er repræsenteret i hele projektområdet og
udgør desuden grundvandsmagasinets nedre afgrænsning. Kildeforekomsten i
den øvre del af Hølbækkens ådal tyder på, at der her findes præfererede
strømningsveje for grundvandet, muligvis er det her tale om sprækker i kalken.
Kalkens dybde er sat til kote -140, da der her findes salt grundvand og
strømningerne derfor ikke relevante i forhold til denne rapports grundvandsmodel.
Morænen - Ud fra GEUS boringer og de præsenterede kort er det blevet tolket,
at morænen hovedsageligt består af sand, med forekomster af ler, silt og grus,
hvilket er forventeligt, når det er moræne. For at repræsentere denne tolkning er
det valgt at tolke morænen som bestående af et sandlag. Dette skal repræsentere
både sandet og gruset, hvor der ikke er så stor forskel i den hydrauliske
ledningsevne. For at angive forekomster af ler og silt, der har en lavere
hydraulisk ledningsevne end sand, er det valgt at indlægge linser. Da
grundvandsspejlet i hoveddelen af området ligger i kalken, er der lavere krav til
detaljeringsgraden af morænetolkningen.
Ådalen - Der er udført håndboringer i Hølbækkens ådal, hvilket giver et
detaljeret tolkningsgrundlag for dette område. Det er nødvendigt at generalisere
lagfølgen for Lindenborg Ås ådal herudfra, da der kun er et ringe antal boringer i
GEUS’ database i dette område. I fokusområdet blev det fundet, at der ligger
tørv i det øverste 2 meter, hvorunder der er et gytjelag af varierende tykkelse. I
nogle af boringerne blev der fundet marint sand, hvorfor det langs ådalen over
kalken, antages, at der ligger et sandlag.
3.3 Projektområdets hydrologi
Som del af den konceptuelle model er det nødvendigt at finde parameteren der indgår i
vandbalanceligningen for området. Parametrene skal bruges som input til
grundvandsmodellen, der opsættes senere i denne rapport. De parametre, der indgår i
vandbalanceligningen er nedbøren, fordampningen, oppumpning, ændring i magasinering
og den overjordiske og underjordiske afstrømning. Det antages, at der kan ses
bort fra magasineringen i projektområdet når dette betragtes over en årrække, da
magasineringen er minimal i forhold til den resterende vandudveksling. Det er ikke
muligt at måle den underjordiske afstrømning. De opsatte nulflux grænser i den nordlige
del af projektområdet sikrer imidlertid, at vandudveksling ikke sker her og
trykgrænserne i den resterende del sikrer, at vandudvekslingen i dette område kan

eregnes i grundvandsmodellen. Derfor vil nedbør, fordampning, oppumpning og
overfladisk afstrømning i det følgende blive undersøgt for projektområdet. På grund af
den tætte sammenhæng mellem nedbør og fordampning, og problemer med at skaffe
data, vil disse to bliver undersøgt sammen.
3.3.1 Overfladisk afstrømning
Først vil afstrømningen fra Hølbækken blive undersøgt, for at kortlægge interaktionen
mellem grundvandet og overfladevandet i projektområdet og for at give et bud på den
samlede afstrømning fra Hølbækken. Hølbækkens vandføring dækker ikke hele
projektområdet og samtidig er der ikke kontinuerte målinger for et helt år. Derfor
undersøges afstrømningen fra oplandet til Lindenborg Å bagefter, da Hølbækkens
opland er en del af dette opland. Afslutningsvis foretages en sammenligning mellem de
to resultater.
Oplandet til Hølbækken
Vandføringen i Hølbækken udgør kun en del af den samlede vandføring i
projektområdet. For at få et overblik over, hvor stor andel vandføringen i Hølbækken
udgør af den samlede vandføring, er det hydrologiske og det topografiske opland til
Hølbækken blevet afgrænset, figur 3.20.
Figur 3.20. Det topografiske og hydrologiske opland til Hølbækken, optegnet på et kort over
grundvandskoten. Grundvandskoten er interpoleret ud fra data fra GEUS boredata (GEUS 2, 2006) og
koter på åer og dræn. Åer og dræns placering er taget fra TOP10DK (2000), og har fået koter vha. DHH
(1995).
47

Kapitel 3 Konceptuel model af projektområdet
Forskellen mellem det topografiske og det hydrologiske opland kan dels skyldes
usikkerhed i de anvendte data, hvor f.eks. potentialekortet er interpoleret ud fra en
række punkter og derfor muligvis ikke er så præcist. Punkterne potentialekortet er lavet
på baggrund af, er der også usikkerhed omkring, da de har forskellig alder, den ældste
boring er eksempelvis fra 1930. Derudover varierer potentialet ca. 2 m i løbet af året
(Søndergaard, 2003: B4). På trods af disse usikkerheder tyder det på, at der er en forskel
på de to oplande, hvilket må skyldes undergrundens opbygning i området. Eksempelvis
findes der lerlinser i projektområdet, der kan være med til at ændre grundvandsstrømningen,
så den nedbør der falder i det topografiske opland strømmer til
Hølbækken.
Vandføringen i Hølbækken
For at undersøge den samlede vandføring og variationen i vandføringen langs Hølbækken
er vandføringen målt i en række tværsnit langs åen over en periode på to dage.
Placering af vandføringsmålingerne kan ses på figur 3.21. Forud for målingerne var der
opholdsvejr og ca. 0 °C, og derfor kan det antages, at målingerne tilnærmelsesvis beskriver
en baseflowsituation. For at få et indtryk af variationerne i vandføringen, blev
vandstanden også målt over en periode på 52 dage. Dette er ikke nok til at vurdere
vandføringen over et år, men giver alligevel et indblik i variationer i bækkens vandføring.
Udførelsen af vandføringsmålingerne, vejrforhold i tiden op til målingerne samt
fejlkilder forbundet med forsøget kan ses i bilag B. Udregninger findes på den vedlagte
Cd-rom.
Figur 3.21. Vandføringsmålingernes placering i Hølbækken.
48

Der blev foretaget vandføringsmålinger ved 9 punkter i Hølbækken, hvor punkt 6 og 7
blev målt igen efter ca. to måneder. Derudover blev vandføringen målt i kilde E, figur
3.4, mellem måling 4 og 5. Resultaterne for vandføringsmålingerne i de forskellige
punkter kan ses på figur 3.22.
Vandføring (l/s)
70
60
50
40
30
20
10
1
2
3
4
5
Målinger 27.02 og 28.02 Målinger 20.04
0
0 200 400 600 800 1000 1200
Målingernes indbyrdes afstand (m)
Figur 3.22. Vandføring ved målepunkterne i Hølbækken. Usikkerhedsintervallet er sat til 10 %, hvilket er
angivet for at dække over de usikkerheder, der er forbundet med forsøget, bilag B.
Vandføringsmålingerne viser, at Hølbækken bidrager med ca. 60 l/s til Lindenborg Å.
Vandføringen fordobles fra øverste til nederste vandføringsmåling, figur 3.22, dvs. at
næsten halvdelen af vandføringen stammer fra den øverste del af vandløbet. Der blev
registreret flere kilder opstrøms for målepunkt 1, afsnit 3.1.2 (Observationer), der
givetvis står for en del af vandføringen i måling 1.
Analyse af resultaterne
De første to målepunkter (måling 1 og 2) er taget på hver sin side af den største kilde,
for at få et indtryk af afstrømningen fra denne. Forskellen mellem disse to målepunkter
er på ca. 6 l, og da den samlede udstrømning til Lindenborg Å er på ca. 60 l, kommer
tæt på 10 % af Hølbækkens vandføring fra denne kilde. Målepunkt 1 og 2 er ligger
opstrøms gytjelaget. Mellem målepunkt 2 og 3 falder vandføringen med 2,4 l/s. Dette
fald kunne teoretisk skyldes, at grundvandsspejlet ligger under vandspejlet i åen og
vandet således strømmer væk fra åen og ud i den omkringliggende jord. Dette anses dog
ikke for sandsynlig, da grundvandsspejlet i hele området var højtliggende, hvorfor det
derfor ikke synes sandsynligt, at vandet på dette sted kan strømme ud af vandløbet.
Gytjelagets udbredelse stopper mellem måling 2 og 3, hvilket kunne tænkes at have en
indflydelse på nedgangen i vandføring mellem måling 2 og 3, idet gytjen som aquitard
begrænser vandets strømningshastighed ud i Hølbækken. Målingerne i målepunkt 2 og
3 blev taget to forskellige dage, hvilket også kunne være medvirkende til nedgangen i
målt vandføring. Imidlertid indikerer vejrforholdene, bilag B, at vandføringen i givet
6
7
8
9
49

Kapitel 3 Konceptuel model af projektområdet
fald burde være større i målepunkt 3. Vandføringen falder ligeledes mellem målepunkt
8 og 9. Forskellen mellem de to målinger er i begge tilfælde under 5 l/s og har
overlappende usikkerhedsintervaller, hvorfor det antages, at faldet kan tilskrives
måleusikkerhed.
Mellem målepunkt 3 og 4 blev der lavet en vandføringsmåling i kilde E, der strømmede
til Hølbækken umiddelbart opstrøms for målepunkt 4. Vandføringen blev her målt til
1,78 l/s. Kildens vandløb var tilnærmelsesvis kvadratisk, hvorfor det var let at foretage
målingen og udregningen. Imidlertid blev hastigheden kun målt midt i kilden, og da
vandføringen er langsommere langs vandløbets kanter grundet friktion, må det forventes,
at den målte vandføring er et overestimat. Målingen illustrerer, at tilstrømning i
dette område derfor må kunne tilskrives diffus udstrømning, sandsynligvis fra
brinkerne. Mellem målepunkt 4 og 5, som ligger forholdsvis tæt på hinanden, sker der
en forøgelse af vandføringen på ca. 9 l/s. Som nævnt i afsnit 3.1.2 (Observationer) blev
der registreret et sumpet område langs vandløbsbredden mellem disse to målinger, hvor
der var mindst en kilde. Dette kunne tyde på, at der på dette sted er et brud i gytjelaget,
der muliggør opstrømning af vand fra de omkringliggende lag. I afsnit 3.2.3
(Håndboringer i fokusområdet) blev det beskrevet, at der ved dette målepunkt blev
registreret et brud på gytjelaget i undergrunden på Hølbækkens vestlige bred, hvor der i
stedet var et dybere tørvelag. Området var desuden sumpet, hvilket tyder på et
højtliggende grundvandsspejl. I dette våde område blev der observeret kilder på begge
sider af åen. Stigningen i vandføring kan derfor skyldes, at vandet her kan strømme
lettere til bækken, både gennem vådområdet og kilderne i dette område.
Mellem målepunkt 5 og 9 har Hølbækken en jævn stigning i vandføringen, og alle
usikkerhedssintervaller er overlappende. Den jævne vandføring skyldes sandsynligvis,
at det nederste område af ådalen mod Lindenborg Å er forholdsvis fladt, hvor
grundvandsspejlets gradient er lille. Derudover er der heller ikke observeret kilder på
den nederste del, men der findes en del dræn på den nedre del af Hølbækken, som det
må antages ikke bidrager noget særligt til vandføringen i den baseflowsituation, der her
er lavet undersøgelser på.
Samlet set kan det siges, at stort set alt vandet, der strømmer i Hølbækken, stammer fra
den øvre del, idet vandføringsmåling 6 udgør grænsen mellem de to dele. Dette
indikerer igen, at gytjelaget, der er mest udbredt på den nedre del, er begrænsende for
udstrømningen af grundvand til Hølbækken, da omkring halvdelen af udstrømningen fra
ådalen til vandløbet er sket før gytjelaget. Derfor er især kilderne på den øvre del vigtige
i forhold til at bidrage med vand til Hølbækken.
50

Ændringer i Hølbækkens vandføring
For at undersøge ændringerne i Hølbækkens vandføring over tid, blev trykniveauet i
bækken og i atmosfæren målt over en periode på 52 dage mellem den 27.02 og den
20.04. Beskrivelsen af forsøget kan ses i bilag B. Data findes på den vedlagte Cd-rom.
Forskellen mellem de to trykniveauer, hhv. i Hølbækken og atmosfæren, viser relative
ændringer i vandstanden og er vist på figur 3.23. Det ses, at Hølbækkens trykniveau
ligger minimum mellem 5 og 10 cm, og ved nedbørshændelser øges vandføringen
efterfølgende. I den sidste del af perioden viser divermålingerne, at trykniveauet lå 2-3
cm højere end i starten af perioden, hvilket kan tyde på, at der er sket en stigning i
tilstrømningen fra overfladen og fra grundvandet, på grund af nedbøren.
Den 20.04 blev vandføringsmålinger ved målepunkt 6 og 7 gentaget, med henblik på, at
have vandføringsmålinger fra 2 forskellige dage at tolke målingerne af vandstanden ud
fra, figur 3.22. Det ses, at vandføringen ved begge målepunkter tilnærmelsesvis var den
samme, som ved den første måling. Divermålingerne tyder derfor på at Hølbækken er
grundvandsfødt, da der ikke er de store udsving i vandstanden. Den målte vandføring
repræsenterer således baseflowet i Hølbækken for en vintersituation. Baseflow
vandføring for Hølbækken er beregnet til 5.160,5 m 3 /d, hvis det målte baseflow ganges
op. Dette er formodentlig mere end baseflow i sommermånederne, men en
underestimering af den gennemsnitlige årlige vandføring pga. af at nedbørshændelser
ikke er repræsenteret. Resultatet vil i den resterende del af rapporten repræsentere den
gennemsnitlige vandføring, da det ikke har været muligt at finde mere præcise data for
denne. Dette giver en vandføring på ca. 1,89 mio. m 3 /år.
Vandtryk (cm)
25
20
15
10
5
0
28.02 6.03 13.03 19.03 25.03 31.03 7.04 13.04 19.04
Figur 3.23. Relative ændringer i Hølbækkens vandstand fundet ved forskellen mellem atmosfærens tryk
og trykket i åen. Målingerne mellem 6.03 og 19.03 er ikke taget med, da disse målinger betragtes som
fejlmålinger, bilag B.
Dato
51

Kapitel 3 Konceptuel model af projektområdet
Afstrømning fra Lindenborg Å
I forhold til formålet med denne rapport er det væsentlig at finde et estimat for
medianminimumsvandføringen for Hølbækken. Den målte vandføring repræsenterer et
øjebliksbillede af baseflowet i en vintersituation, og det må forventes, at dette er højere
end medianminimumsvandføringen, idet fordampningen er lille om vinteren. Der er
ikke lavet længerevarende tidsserier over vandføringen i Hølbækken, hvorfor det er
nødvendigt at opskalere og undersøge et større område, for derefter at bruge de fundne
værdier til at vurdere størrelsen af medianminimumsvandføringen i Hølbækken. Det er
valgt at bruge vandføringsmålinger fra Lindenborg Å til dette formål, da
projektområdets opland er et delopland til Lindenborg Å. Vandføringen i Lindenborg Å
er målt ved målestationen Lindenborg Bro, der ligger ca. 4 km nedstrøms ad
Lindenborg Å fra Hølbækkens udløb og oplandet hertil er på 218 km 2 (NJA, 2005),
figur 3.24.
Figur 3.24. Hydrologiske opland til vandløbsstationen Lindenborg Bro. Data fra (NJA, 2005) og
TOP10DK (2000).
Undergrunden i oplandet til denne målestation er blevet undersøgt ud fra GEUS
boredata, og herudfra er det fundet, at undergrunden i Lindenborg Bros opland ligner
undergrunden i projektområdet i opbygning. Over kalken ligger morænesand og –ler.
Vandføringen ved Lindenborg bro kan ses på Figur 3.25.
52

Vandføring (m 3 /s)
7
6
5
4
3
2
1
0
j-03
f-03
m-03
a-03
m-03
j-03
j-03
a-03
s-03
o-03
n-03
d-03
j-04
f-04
Måned-år
Figur 3.25. Hydrograf for Lindenborg Å, Lindenborg Bro (DMU 2, 2006).
Lindenborg Å har ved Lindenborg Bro en gennemsnitlig vandføring på 2,5 m 3 /s, et
baseflow på 2 m 3 /s og en medianminimumsvandføring på 1,7 m 3 /s. Dermed udgør
baseflowet 80 % af den samlede vandføring, hvilket betyder at Lindenborg Å kan
klassificeres som grundvandsfødt. Medianminimumsvandføringen udgør ca. 71 % af
gennemsnitsvandføringen. På hydrografen ses, at vandføringen er lidt større om
vinteren end om sommeren, hvilket kan tilskrives større nedbørsmængder i
vinterhalvåret. Der ses også forskellige regnhændelser, hvor de største er i efteråret. Til
tider kan der komme regnhændelser, der tredobler afstrømningsmængden, f.eks. februar
2004. De store udsving viser, at der er god sammenhæng mellem det overfladenære
grundvand og Lindenborg Å.
Afstrømningen fra Hølbækken
Da oplandet til Hølbækken er et delopland til Lindenborg Å og da de begge er
grundvandsfødte med nogenlunde samme type undergrund, er der mulighed for at drage
paralleller mellem dem. Hydrografen for Lindenborg Bro viste, at
medianminimumsvandføringen her var på ca. 71 % af den gennemsnitlige vandføring.
Det kan derfor forventes, at medianminimumsvandføringen for Hølbækken ligger i
nogenlunde samme størrelsesorden. Det kan forventes, at medianminimumsvandføringen
påvirkes mere af grundvandsindvindingen end gennemsnitsvandføringen. Det
skyldes, at indvindingen af grundvand i Volsted Plantage vil ske fra det dybere
grundvand og den dybe grundvandsafstrømning udgør en større andel af medianminimumsvandføringen
end af gennemsnitsvandføringen. Beregningerne i denne
m-04
a-04
m-04
j-04
j-04
a-04
s-04
o-04
n-04
d-04
j-05
53

Kapitel 3 Konceptuel model af projektområdet
rapport vil ske på baggrund af den formodede gennemsnitsvandføring, men det antages,
at påvirkningen af medianminimumsvandføringen vil være højere.
3.3.2 Fordampning og nedbør
Hvor stor grundvandsdannelsen er i et område, afhænger af nedbøren, jordbundstypen,
relieffet og evapotranspiration, der igen afhænger af vegetationen. For at have styr på
grundvandsdannelsen i et område, er det nødvendigt både at kende nedbøren og
fordampningen. Forskellen mellem disse to kaldes for nettonedbøren. Nettonedbøren
kan både infiltrere ned til grundvandet eller løbe af på jordoverfladen. Det er forsøgt at
udregne nettonedbøren ud fra vandløbsstationen Lindenborg Bro, men det er vurderet,
at dette resultat er for upræcist, da der er for store usikkerheder i bestemmelsen af
arealet af oplandet og oppumpningen heri. Da Hølbækken er grundvandsfødt, antages
det, at størstedelen af nettonedbøren infiltrerer ned til grundvandet og at den mængde
der afstrømmer fra Hølbækken repræsenteres af infiltrationen i oplandet. Den
nettonedbør der her angives må derfor være i underkanten af det den i virkeligheden er,
men betragtes som det bedste bud. Fordampningen kan derfor med rimelig nøjagtighed
bestemmes som forskellen mellem nedbør og infiltration.
Den geografiske fordeling af nedbør og infiltrationen i projektområdet ses på figur
3.26. Det ses, at der falder ca. 725 mm/år i projektområdet. Der falder lidt mere i
sydvest og lidt mindre i nordøst. Infiltrationen i projektområdet er et estimat udarbejdet
af NJA (2003), der bygger på typetal for vegetation og jordbund i området. Typetallene
giver et estimat over infiltrationen baseret på standardværdier, og repræsentationen i
kortet er i 500m * 500 m, hvilket giver visse unøjagtigheder i resultatet. I gennemsnit er
infiltrationen i projektområdet på ca. 308 mm/år. Forskellen mellem nedbøren og
infiltrationen er på ca. 400 mm/år, der udgør fordampningen i området.
3.3.3 Oppumpning og afledning
Placering af kildepladser for vandindvinding i eller tæt på projektområdet ses på figur
3.27. Det ses, at inden for projektområdet findes vandindvinding i Volsted og
Essendrup. Udenfor området ligger Oppelstrup og Gunderup, som begge er forbundet
med Essendrup. Da Essendrup er forbundet med indvindinger udenfor området, kan der
både føres vand frem og tilbage mellem de forskellige boringer, hvilket gør det
vanskeligt at holde styr på vandstrømmene.
54

Figur 3.26. Tv. Nedbørens geografiske fordeling. Klimanormal for 1961 til 1990 (DJF-geodata, 2006).
Th. Infiltrationen fordelt over projektområdet (NJA, 2003).
Figur 3.27. Placering af vandindvindinger i og tæt på projektområdet. Data fra TOP10DK (2000) og AK
(2005).
55

Kapitel 3 Konceptuel model af projektområdet
På figur 3.28 ses de indvundne vandmængder for de fire vandværker. Det ses, at
Essendrups indvinding er lille i forhold til de andre vandværker. Samtidig forbruger
Essendrup ca. 2.000 m 3 /år (AK, 2005) og dermed bidrager denne kildeplads ikke
væsentligt til import eller eksport af vand. Volsted indvinder mellem 25.000 og 15.000
m 3 /år, hvor den laveste er fra 2002. Generelt har der været en faldende tendens i
vandforbruget siden midten af 1980’erne. I forhold til Hølbækkens afstrømning på ca.
1,89 mio. m 3 /år, udgør oppumpningen en ganske lille del af den samlede grundvandsdannelse
i projektområdet.
56
Indvinding 1.000 m 3
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
1985 1997 2002
Årstal
Figur 3.28. Vandindvindingen ved projektområdet (AK, 2006).
Essendrup
Gunderup
Oppelstrup
Volsted
Det oppumpede vand vil være af størst betydning for vandbalancen, hvis det
transporteres ud af projektområdet. Bebyggelsen i projektområdet er hovedsageligt
spredte gårde, der formentlig udleder deres vand i nærheden af gården. Volsted er det
eneste område, hvor der samles spildevand til rensning. Rensningen foregår på
Rensningsanlæg Vest i Aalborg (AK, 2006). Spildevandet forlader altså projektområdet.
Derfor antages det, at alt vandet, der oppumpes ved Volsted, forlader projektområdet,
mens den øvrige oppumpning bliver returneret som spildevand. Da nedgangen i
vandforbruget ikke er entydig antages det, at oppumpningen af vand i projektområdet,
svarer til det nyeste tal for oppumpning i Voldsted boringen dvs. ca. 15.000 m 3 /år.
3.4 Projektområdets hydrogeologi
I dette afsnit vil projektområdets hydrogeologi blive undersøgt. Dette gøres for at
bestemme nogle af de faktorer, der har indflydelse på grundvandsstrømningerne i
projektområdet, der skal anvendes til opsætningen af den numeriske grundvandsmodel.

I forbindelse med feltturen blev der gennemført en række undersøgelser i ådalen, figur
3.29. På den første felttur blev der udtaget intaktprøver af de forskellige lag i
Hølbækkens ådal. Disse blev indsamlet for at bestemme lagenes hydrauliske
ledningsevne for de lag, der i den geologiske model blev tolket til at være af indflydelse.
Dette er et væsentligt input til grundvandsmodellen. Efter prøvernes hydrauliske
ledningsevner var bestemt ved gennemstrømningsforsøg, blev der foretaget
fasebestemmelse af prøverne. For at kunne vurdere sammenhængen mellem prøverne
og de hydrauliske ledningsevner, vil resultaterne fra fasebestemmelserne først blive
gennemgået, efterfulgt af resultaterne fra gennemstrømningsforsøget. Herefter vil
resultaterne fra udførte slugtests, som også giver et bud på den hydrauliske
ledningsevne, blive præsenteret. For at bestemme interaktionen mellem vandløbet og
ådalsmagasinet er der lavet et forsøg med måling af åbundens hydrauliske ledningsevne
og et forsøg med at bestemme den diffuse udstrømning gennem åbunden.
Figur 3.29. Lokaliteterne hvor der er udført undersøgelser og udtaget prøver i afsnittene. Åbunden
henviser til de steder, hvor der blev lavet bestemmelse af åbundens hydrauliske ledningsevne.
3.4.1 Fasebestemmelse
Under feltturen blev der udtaget 20 intaktprøver fra de 4 aflejringer, der udgør
opfyldningen i ådalen, fem prøver fra hvert af lagene: tørv, sand samt øverste og
nederste del af gytjelaget, tabel 3.1. Tre prøver fra hvert lag blev analyseret. Prøverne
57

Kapitel 3 Konceptuel model af projektområdet
blev alle udtaget i den øvre del af Hølbækkens ådal, figur 3.29. Der blev udtaget to
prøver fra gytjen, da det i håndboreundersøgelsen var observeret, at der skete en
ændring i gytjelagets sammensætning. Prøverne blev undersøgt for vandindhold,
porøsitet og indhold af organisk materiale. Endvidere er det undersøgt, hvor stor en del
af materialet i aflejringerne, der er under 0,125 mm, dvs. mindre end finsand (Finneren
et al., 1996: 132). Resultaterne kan ses i tabel 3.2. Udførlig beskrivelse af forsøgene
kan ses i bilag C.
58
Tabel 3.1. Aflejringstype og dybde for udtagelse.
Prøve Dybde (cm)
Tørv 75-90
Gytje (øverst) 180-240
Gytje (nederst) 240-280
Sand 60-75
Tabel 3.2. Uddrag af resultaterne fra fasebestemmelsen. Tallene er gennemsnit fra de tre prøver for hver
lokalitet, da afvigelser mellem prøverne var ubetydelige. Det var ikke muligt at finde volumen for hhv.
uorganisk og organisk materiale.
Tørv
Øvre
gytje
Vægtprocent
(gennemsnit)
Vand 90,5 %
Porøsitet
(min. – maks.)
Andel af materiale
< 0,125 mm
Uorganisk materiale 1 %
88,5-90 %
Ingen data
Organisk materiale 8,5 %
Vand 78,3 %
Uorganisk materiale 16,3 % 42,6 %
85-87 %
Organisk materiale 5,3 %
13,6 %
Vand 73 %
Nedre
Uorganisk materiale 22 %
81-86 %
42,6 %
gytje Organisk materiale 5 %
11,2 %
Sand
Vand 29,5 %
Uorganisk materiale 66,5 % 7,4 %
51-53 %
Organisk materiale 4 %
1,1 %
Tabel 3.3 viser tal for porøsitet og effektiv porøsitet, fundet af Nilsson et al. (2003).
Den effektive porøsitet er den del af det totale porevolumen, hvori vandgennemstrømningen
foregår (Nilsson et al., 2003: 63). Tallene anvendes som sammenligningsgrundlag
for resultaterne fra fasebestemmelsen samt til at finde et udtryk for den
effektive porøsitet for sedimentprøverne.

Tabel 3.3. Tabellen viser forskellige værdier for porøsiteten og den hydrauliske ledningsevne (Nilsson et
al., 2003:63).
Materiale Porøsitet % Effektiv porøsitet %
Grovkornet sand 25 – 30 25 – 30
Mellemkornet sand 30 – 40 20 – 25
Finkornet sand 40 – 50 15 – 20
Silt 35 – 50 10 – 15
Ler 40 – 70 5 – 10
Gytje 80 – 90 20 – 30
Svagt humificeret tørv 90 – 98 40 – 90
Moderat humificeret tørv 85 – 90 15 – 40
Stærkt humificeret tørv 60 – 85 10 – 15
Tørv: Tørven havde et højt vandindhold og bestod derudover hovedsagelig af
organisk materiale (over 90 % af den samlede masse). Porøsiteten blev fundet til
at ligge inden for intervallet svagt til moderat humificeret tørv, tabel 3.3. Ud fra
tabellen fremgår det, at strømningen foregår i 15 – 90 % af porerne i tørven.
Tørvprøverne blev ikke sigtet, da det var umuligt at opdele materialet. Tydelige
fibre på flere centimeters længde blev observeret i prøverne. Dette tyder på, at
det organiske materiale er dårligt omsat, hvilket indikerer, at der er tale om svagt
humificeret tørv.
Øvre gytje: Porøsiteten for gytjen lå i det forventede interval i forhold til tabel
3.3. Dette svarer til en effektiv porøsitet på 20 – 30 %, hvilket viser, at
hovedparten af porerne i gytjen er så små, at vandet bliver bundet til partiklerne
og derfor giver en lav samlet hydraulisk ledningsevne. Over 50 % af det
organiske materiale er < 0,125 mm, hvilket bekræfter, at det er et organisk
sediment og giver noget af forklaringen på, hvorfor den effektive porøsitet
formodentlig er kun er 20 – 30 % af den samlede porøsitet. Under forsøget blev
det observeret, at det fandtes større fibre af organiske materiale i den øvre gytje
end i den nedre.
Nedre gytje: Det organiske indhold i den nedre gytje er det samme som i den
øvre gytje, men den nedre gytje har en lavere porøsitet, og forventes derfor at
have en lavere effektiv porøsitet. Grunden til denne forskel er efter al
sandsynlighed, at den nedre gytje er mere kompakteret, hvorfor porerummene er
presset mere sammen. Andelen af organisk materiale < 0,125 mm er desuden en
anelse større for den nedre gytje end for den øvre, hvilket vidner om, at det
organiske materiale er mere omsat i det nedre lag.
59

Kapitel 3 Konceptuel model af projektområdet
60
Sand: Indholdet af organisk materiale er i sandet betragtelig mindre end i gytjen
og tørven, hvilket bekræfter, at jorden i højere grad består af minerogene
sedimenter. Porøsiteten svarer til finkornet sand, hvilket må betyde, at sandets
kornstørrelser findes i den finere ende af intervallet 0,125 – 2 mm.
3.4.2 Hydraulisk ledningsevne
I det følgende vil resultaterne af gennemstrømningsforsøget blive præsenteret og
analyseret. Undersøgelsen blev udført på de samme prøver som der blev lavet
fasebestemmelse på. Resultaterne vil blive sat i relation til fasebestemmelsen af
prøverne. Resultaterne fra gennemstrømningsforsøget kan ses i tabel 3.4. Generelt ses
det, at der ikke er så stor forskel mellem prøver fra samme lag, men at der er ret stor
forskel lagene imellem. Den højeste hydrauliske ledningsevne er fundet i tørven, mens
den laveste er fundet i det nederste gytjelag. I tabel 3.5 ses værdier for hydraulisk
ledningsevne for forskellige sedimenttyper, fundet af Nilsson et al. (2003).
Tabel 3.4. Hydraulisk ledningsevne for de materialer der er blevet lavet forsøg på.
Materiale Forsøg Hydraulisk ledningsevne
(cm/s)
Rør 1 2,62 x 10 -4
Rør 2 4,35 x 10 -4
Tørv
Rør 3 5,35 x 10 -4
Øvre gytje
Nedre
gytje
Sand
Rør 1 5,29 x 10 -6
Rør 2 6,64 x 10 -6
Rør 3 Ingen data
Rør 1 1,42 x 10 -6
Rør 2 1,19 x 10 -6
Rør 3 0,48 x 10 -6
Rør 1 2,36 x 10 -5
Rør 2 1,43 x 10 -5
Rør 3 Ingen data
Gennemsnit
(cm/s)
4,11 x 10 -4
5,97 x 10 -6
1,03 x 10 -6
1,89 x 10 -5
Tørven har en hydraulisk ledningsevne, der svarer til svagt til moderat
humificeret tørv, tabel 3.5, hvilket understøttes af den fundne porøsitet for
tørven, afsnit 3.4.1 (Fasebestemmelse). I dette lag er der derfor god overensstemmelse
mellem tabelværdi og resultat fra gennemstrømningsforsøg.
Gytjen ligger for begge de gennemførte forsøg inden for intervallet af, hvad der
kan forventes for et gytjelag. Intervallet er stort og den hydrauliske ledningsevne
ligger for begge lag i den lave ende af skalaen. I forhold til tørvens hydrauliske

ledningsevne understreger dette, at gytjens begrænsende effekt på
grundvandsstrømningerne i ådalen. Det ses af resultaterne, at den hydrauliske
ledningsevne for det øverste gytjelag var fem gange højere end for det nederste
gytjelag. En forklaring på denne forskel er, at det nederste lag er blevet mere
kompakteret. De to prøver havde forholdsvis ens kornstørrelsesfordeling, men
porøsiteten var lavere i den nedre gytje, afsnit 3.4.1 (Fasebestemmelse). I det
nederste gytjelag er der en faktor tre i forskel mellem prøven med den højeste og
laveste hydrauliske ledningsevne. Det var ikke forventeligt, at der skulle være så
stor forskel mellem disse prøver, da de er indhentet fra samme lokalitet. Det blev
fundet gennem fasebestemmelsen, at denne forskel skyldes forskel i porøsitet,
rør 1 har højere porøsitet end rør 3, lige som rør 3 har et større indhold af små
partikler, der kan begrænse vandets strømning gennem jorden.
Sandet har en lavere hydraulisk ledningsevne end det var forventet for en sandet
prøve. Dette hænger sandsynligvis sammen med det høje indhold af små
partikler, der er blevet observeret under fasebestemmelsen.
Tabel 3.5. Intervaller for hydraulisk ledningsevne i forhold til sedimenttype (Nielsen et al., 2004: 63).
Materiale Hydraulisk
ledningsevne (cm/s)
Grovkornet sand 10 -2 – 10 -1
Mellemkornet sand 10 -3 – 10 -2
Finkornet sand 10 -5 – 10 -3
Silt 10 -8 – 10 -4
Ler 10 -11 – 10 -8
Gytje 10 -8 – 10 -5
Svagt humificeret tørv 10 -4 – 10 -1
Moderat humificeret tørv 10 -6 – 10 -4
Stærkt humificeret tørv 10 -7 – 10 -8
I ovenstående diskussion af resultaterne er det kommet frem, at der for alle de
undersøgte prøver var god overensstemmelse mellem den fundne hydrauliske
ledningsevne i gennemstrømningsforsøget og den standardværdi, der er angivet i
litteraturen. Derudover er det kommet frem, at der var en forskel i den hydrauliske
ledningsevne, der blev bestemt for den øverste og den nederste del af gytjen og at denne
forskel muligvis kan forklares ud fra, at den nederste del af laget er mere kompakteret
end den øverste del.
61

Kapitel 3 Konceptuel model af projektområdet
3.4.3 Slugtest
Målet med at gennemføre slugtesten var at bestemme et direkte udtryk for den samlede
hydrauliske ledningsevne i de lag, der findes i fokusområdet. Dette vil blive
sammenholdt med resultaterne fra undersøgelsen af den hydrauliske ledningsevne i
sidste afsnit. Slugtest udføres ved at hæve eller sænke grundvandsspejlet i et borehul og
måle højden på grundvandsspejlet over tid, indtil det er tilbage i udgangssituationen.
Fremgangsmåde for udførelse af forsøget er beskrevet i bilag E. Placeringen af
borehuller, hvor der er udført slugtests findes på figur 3.29, resultaterne fra de udførte
slugtests kan ses i tabel 3.6.
Tabel 3.6. Resultater fra de udførte slugtests.
62
Konduktivitet ved
nedsænkning af slug (cm/s)
Konduktivitet ved optagning
af slug (cm/s)
Hul 1 Hul 2 Hul 3 Hul 4
2,00 x 10 -3
0,65 x 10 -3
0,71 x 10 -3
0,69 x 10 -3
Materiale Tørv Tørv
1,50 x 10 -3 0,79 x 10 -3
1,20 x 10 -3 0,28 x 10 -3
Tørv og
gytje
Sand
Slughul 1
I dette hul blev der boret gennem tørv i de øverste 160 cm og da hullet til slugtesten er
135 cm dybt, er der hovedsageligt blevet målt hydraulisk ledningsevne på tørv. Den
hydrauliske ledningsevne var ved hævning af grundvandsspejlet (nedsænkning af
sluggen) en faktor 3 større end ved sænkning af grundvandsspejlet (optagning af
sluggen), hhv. 2,00 x 10 -3 cm/s og 0,65 x 10 -3 cm/s, tabel 3.6. Denne forskel er
bemærkelsesværdig, da det var forventet, at de to delforsøg ville give tilnærmet samme
hydrauliske ledningsevne. En mulig begrundelse for denne afvigelse er, at der var
forskel i hullets gennemsnitlige radius over og under vandspejlet. Dette kommer af, at
hullet faldt noget sammen under grundvandsspejlet. Dette resulterede så i, at
højdeforskellen mellem vandspejlet og udgangssituationen var større, når sluggen blev
lagt i hullet end når den blev taget op. Grunden til dette var, at radius i den øverste del
af hullet var mindre end i den nedre del. I princippet burde der ikke være forskel mellem
den hydrauliske ledningsevne der beregnes, da der i beregningen er taget højde for dette
forhold (der regnes ikke på den absolutte stigning og det absolutte fald, men på den tid
det tager for 37 % af vandet, at strømme hhv. ind og ud af hullet). I beregningen bliver
der imidlertid ikke taget forbehold for, at hullets diameter i forsøget varierede. Betragtes
h/h0 – kurven for nedsænkningen af sluggen ses det, at den buer nedad, bilag E. h/h0kurven
angiver forholdet mellem den højde vandet steg eller faldt til og udgangshøjden
over tid. Har hullet den samme radius hele vejen ned gennem vandsøjlen, skal h/h0-

kurven være ret, dette selvfølgelig forudsat, at materialet ikke ændrer karakter ned
gennem hullet. Når h/h0-kurven derfor buer nedad, skyldes det, at hullets radius er
mindre over grundvandsspejlet, idet der ikke var de store ændringer i materialet ned
gennem vandsøjlen. Problemet er imidlertid ikke det samme når sluggen tages op af
hullet, hvilket ses af den tilnærmelsesvis rette h/h0-kurve, bilag E. Resultatet fra
sænkningen af grundvandsspejlet vurderes derfor til at være brugbare. Den hydrauliske
ledningsevne for tørv fundet i gennemstrømningsforsøget var en faktor 10 lavere end
slugtestens resultater. Denne forskel er vigtig at huske på når grundvandsmodellen skal
kalibreres. Forskellen mellem de to resultater kan skyldes, at de måles på forskellige
skalaer (Jensen 2002: 33-34).
Slughul 2
I dette hul blev der udelukkende fundet tørv. Den hydrauliske ledningsevne for dette
slughul kan derfor betragtes som et udtryk for den hydrauliske ledningsevne for tørv.
Resultatet fra slughul 2 viser, modsat slughul 1, at der er god overensstemmelse mellem
værdierne for hævning og sænkning af grundvandsspejlet, hhv. 0,71 x 10 -3 cm/s og 0,69
x 10 -3 cm/s. Derudover er der god overensstemmelse mellem den hydrauliske
ledningsevne for tørven, bestemt i dette forsøg og i gennemstrømningsforsøget, hvor
gennemsnittet er 0,411 x 10 -3 cm/s. h/h0-kurven er rimelig retliniet for både optagningen
og nedsænkningen af sluggen og der er ikke så stor forskel på hullets radius over og
under grundvandsspejlet, hvorfor resultaterne fra denne test er anvendelige.
Slughul 3
Resultatet af den tredje slugtest viser, ligesom slughul 2, små forskelle mellem den
beregnede hydrauliske ledningsevne for nedsænkning og optagning af sluggen, hhv.
1,50 x 10 -3 cm/s og 1,20 x 10 -3 cm/s. De geologiske lag i dette hul består i de øverste
160 cm af tørv, mens det herunder findes gytje. Det er derfor umiddelbart overraskende,
at den hydrauliske ledningsevne, der blev bestemt for dette hul er højere end for slughul
2, da gytje er mindre permeabel end tørv. En af grundene til denne forskel, kan være, at
hullet var boret noget dybere end den dybde diveren sank ned på. Hullet var boret
omkring 2 meter dybere end den dybde, der blev anvendt i beregningerne, og dette kan
forklare noget af forskellen. Det er imidlertid ikke hele forklaringen, idet
genberegninger med andre dybder ikke alene kan forklare disse afvigelser. Det må
derfor konkluderes, at de hydrauliske ledningsevner beregnet i forsøget dækker over
lokale variationer.
Slughul 4
Ligesom i slughul 1 blev der i slughul 4 beregnet forskellig hydraulisk ledningsevne ved
nedsænkning og optagning af sluggen, hhv. 0,79 x 10 -3 cm/s og 0,28 x 10 -3 cm/s. Dette
resultat er omkring 20 gange højere, end den hydrauliske ledningsevne sandlaget blev
63

Kapitel 3 Konceptuel model af projektområdet
bestemt til i gennemstrømningsforsøget. En del af forklaringen på dette kan være, at der
kunne observeres to sandlag i hullet, et mere leret end det andet og at
gennemstrømningsforsøget er blevet udført på det mest lerede lag, mens slugtesten er et
gennemsnit over den hydrauliske ledningsevne for begge lag. Ligesom i slughul 1, var
der også her en forskel i radius af det borede hul over og under vandspejlet, hvilket kan
være årsag til denne forskel. Det blev observeret, at der skete nogle udskridninger af
materialet under boringen af hullet, hvilket kan forklare forskellen.
4.4.4 Bestemmelse af åbundens hydrauliske ledningsevne
I det følgende vil det blive undersøgt, hvordan kontakten mellem vandløbsbunden og
ådalsmagasinet er. Dette er en vigtig faktor at kende i forhold til grundvandsmodelleringen,
da åbundens hydrauliske ledningsevne siger noget om hvor let det er for
vandet at strømme fra ådalsmagasinet og ud i vandløbet eller modsat. Åbundens
hydrauliske ledningsevne blev bestemt ved at presse et ca. 1 m gennemsigtigt plasticrør
ned gennem åbunden, hæve vandspejlet og måle den tid, det tog for det naturlige
vandspejl at indstille sig, bilag F. Grunden til at der laves et særskilt forsøg til at
bestemme åbundens hydrauliske ledningsevne, når den hydrauliske ledningsevne for de
geologiske lag i ådalen allerede er bestemt via slugtesten og gennemstrømningsforsøget
er, at der i åen sker forskellige processer, der kan ændre den hydrauliske ledningsevne
for de geologiske lag. Eksempelvis kan der i bunden af vandløbet sedimenteres små
partikler på strækninger, hvor vandløbet er aggraderende, eller vandløbet kan være
degraderende og have skåret vandløbsbunden ned i en anden type sedimenter, der har en
anden hydraulisk ledningsevne. Resultaterne kan ses i tabel 3.7.
Åbundens hydrauliske ledningsevne blev bestemt to steder i vandløbet, figur 3.29. De
øverste to meter af ådalen består af tørv, hvorfor dette materiale også muligvis også
udgør bunden de steder, hvor undersøgelsen er lavet.
64
Tabel 3.7. Resultater fra bestemmelsen af åbundens hydrauliske ledningsevne.
1. forsøg 2. forsøg
Dybde af åen (cm) 25 35
Rørets dybde i bunden (cm) 17,5 42
Vandspejlets overhøjde ved start (cm) 42 18
Hydraulisk ledningsevne (cm/s) 1,4 x 10 -4
5,8 x 10 -4
Den hydrauliske ledningsevne for åbunden er fire gange mindre i 1. forsøg end i 2.
forsøg, tabel 3.7. En forklaring kan være, at tørvelaget har forskellig hydraulisk
ledningsevne, hvilket også kunne ses af slugtesten. En anden forklaring er, at

vandspejlets overhøjde ved start var større i det første forsøg, hvilket har presset
sedimenterne en smule sammen og dermed gjort den hydrauliske ledningsevne lavere.
3.4.5 Måling af diffus udstrømning fra bunden
Formålet med at måle udstrømningen fra bunden var at undersøge, hvor stor en del af
åens vandføring, der stammer fra den diffuse udstrømning fra bunden og hvor meget der
stammer fra andre strømningsvarianter. Forsøget blev udført ved hjælp af et
seepagemeter. Forsøget blev udført ved at presse seepagemetret ned i åbunden og
opsamle det vand der strømmede ud i en pose påmonteret i den ende røret er lukket,
bilag G.
Målingen blev foretaget mellem vandføringsmåling 5 og 6, hvor det kunne konstateres
en stigning i vandføringen og hvor der kun var en mindre kilde. Stedet blev endvidere
valgt, fordi ådalen her er ret smal og det derfor var forventeligt, at der var en større
grundvandsgradient her, end på de fladere områder. Denne antagelse blev understøttet
af, at der på dette sted i ådalen er et sumpet område, dvs. at grundvandet her står en
anelse højere end i resten af ådalen. Det blev derfor forventet, at den diffuse
udstrømning fra åbunden her ville være højere end den nedre del af vandløbet. Det blev
forventet, at den diffuse udstrømning ville være lille, da den hydrauliske ledningsevne
som tidligere nævnt er lav for opfyldningen i ådalen og da grundvandsgradienten i
ådalen er lav.
For at kunne bestemme den samlede diffuse udstrømning fra bunden af vandløbet til
Hølbækken, blev bundens areal beregnet, arealet blev her beregnet til 2464 m 2, på
baggrund af målinger af åbundens brede og længden af vandløbet, for beregning se
bilag G.
Resultat
Antagelsen om, at den diffuse udstrømning fra vandløbsbunden til vandløbet ville være
ubetydelig, viste sig at holde stik, idet den samlede udstrømning fra hele vandløbsbunden
blev beregnet til 0,026 l/s, tabel 3.8. I forhold til den samlede vandføring i
vandløbet på omkring 60 l/s, er dette meget lavt og må siges at være uden betydning.
Tabel 3.8. Målinger af den diffuse udstrømning.
Areal af cylinderen (cm 2 ) 1193
Strømning (l/s) 1,28 x 10 -6
Diffus udstrømning fra bunden (l/m 2 x s -1 ) 1,07 x 10 -5
Samlet udstrømning fra bunden (l/s) 0,026
65

Kapitel 3 Konceptuel model af projektområdet
Ifølge ådalstypologien vil denne udstrømning stamme fra en kombination af den
overfladenære diffuse udstrømning og den dybe regionale grundvandafstrømning. Af
denne undersøgelse kan det derfor konkluderes, at kontakten mellem det regionale
grundvandsmagasin og vandløbet er dårlig, da udstrømningen ville være højere, hvis
kontakten havde været god. Dette stemmer godt overens med de boreprofiler, der er
lavet i ådalen, som viser, at der i området findes et tykt gytjelag, der har en lav
hydraulisk ledningsevne og begrunder derfor antagelsen om, at gytjelaget fungerer som
aquitard. Det stemmer også godt overens med vandføringsmålingerne, hvor det kommer
frem, at hovedparten af Hølbækkens vandføring kommer fra kilder ovenfor
afgrænsningen af gytjelaget. Den overfladenære diffuse udstrømning strømmer i højere
grad ud gennem brinkerne i siden af vandløbet, jf. kapitel 2 (Grundvand- og
overfladevandsinteraktion). Det er ud fra denne undersøgelse derfor ikke til at
konkludere, hvor stor den samlede diffuse udstrømning til vandløbet er.
Det er tidligere blevet nævnt, at der i Hølbækkens ådal er mulighed for, at der vil være
en komponent af underflow i vandløbet, da slyngningsgraden og vandløbets gradient,
giver mulighed for dette. I dette afsnit er den diffuse udstrømning fra bunden blevet
undersøgt, og det kom her frem, at den samlede udstrømning fra bunden var lav, samt at
den hydrauliske ledningsevne der blev målt for både åbunden og ådalens opfyldning var
lav. Af denne grund skønnes det, at der ikke er en betydelig komponent af underflow i
Hølbækken. Dette understøttes endvidere af, at der i den nedre del af ådalen ligger et
flere meter tykt gytjelag med en lav hydraulisk ledningsevne, der giver meget dårlige
forhold for strømningen af vand i ådalen.
3.5 Opsummering
I dette kapitel er de undersøgelser, der er blevet lavet af projektområdet, blevet
præsenteret og den konceptuelle forståelse af projektområdet, der vil blive arbejdet ud
fra i forbindelse med opsætningen af grundvandsmodellen, er blevet præsenteret.
Der er blevet udarbejdet en geologisk model for projektområdet. Geologien er en vigtig
faktor i forbindelse med at forstå, hvordan grundvandet strømmer i projektområdet. Det
er blevet gennemgået, at der i hele projektområdet findes et kalklag, som er det dybest
liggende lag, hvor grundvandet strømmer. De fleste steder i projektområdet er kalklaget
overlejret af morænesand, med forekomster af lerlinser. Nogle steder er kalklaget
imidlertid sunket sammen eller er blevet borteroderet og der er dannet en ådal, ved
delvis opfyldning af den eksisterende dal. I Hølbækkens og Lindenborgs ådal findes et
lavpermeabelt gytjelag, der er overlejret af et ca. to meter tykt tørvelag. På den øvre del
af Hølbækkens ådal bliver gytjelaget gradvist tyndere, for til sidst at forsvinde. Dette
66

gytjelag har stor indflydelse på vandstrømningerne i ådalen, idet det fungerer som
aquitard og begrænser kontakten mellem det dybe regionale grundvandsmagasin og
Hølbækken. Både placeringen af kilderne og vandføringsmålingerne bekræfter, at
udstrømningen fra grundvandet til Hølbækken hovedsageligt sker udenfor gytjelagets
udbredelse. Imidlertid er der indlagt en række dræn i Hølbækkens ådal, der sikrer en
hurtig afstrømning af vand. Dette betyder, at gytjelagets begrænsning af kontakten
mellem grundvandet og Hølbækken modvirkes, således, at kontakten bliver bedre.
Gennem dette kapitel er der fundet nogle af de parametre, der er input til
grundvandsmodellen, kapitel 5 (Opsætning af grundvandsmodellen). Projektområdets
nettonedbør er fundet ud fra infiltrationsdata. Hølbækkens afstrømning til Lindenborg Å
er endvidere målt over 2 måneder, hvorudfra det er vurderet, at resultatet fra
vandføringsmålingen kan repræsentere en gennemsnitsvandføring og et overestimat af
medianminimumsvandføringen. Endelig er den hydrauliske ledningsevne for lagene i
ådalen fundet. Dette er rapportens fokusområde, og er således grundigt blevet undersøgt
i denne henseende. Parametre for kalken har det ikke været muligt at lave undersøgelser
på, hvorfor det har været nødvendigt, at basere inputparametrene for grundvandsmodellen
på sekundære kilder. Hydraulisk ledningsevne for morænesand og ler er
ligeledes fundet i litteraturen, da det blev vurderet, ud fra rapportens fokus på
Hølbækken og grundvandsspejlets beliggenhed i kalken, at det ikke var nødvendigt med
så nøjagtige data herfra.
Tabel 3.9. Inputparametre til grundvandsmodellen. Maksimum og minimum værdier for tallene kommer
fra Nielsen et al. (2004) og Bach et al. (2001). Startværdier for ler og morænesand er midtpunktet af
intervallet mellem maks. og min., mens startværdien for kalk er anslået og resten af startværdierne er
taget fra afsnit 3.4.2 (Hydraulisk ledningsevne).
Input Fastsat værdi
Nettonedbør (m/dag) 0,00087
Afstrømning (m 3 /dag) 5160
Hydrauliske ledningsevner
(m/dag)
Startværdi Maksimum Minimum
Tørv 0,335 86,4 8,64 * 10 -6
Gytje øverst 5,16 * 10 -3
8,64 * 10 -3
8,64 * 10 -6
Gytje nederst 8,90 * 10 -4
8,64 * 10 -3
8,64 * 10 -6
Sand i ådal 0,0163 8,64 8,64 * 10 -3
Morænesand 4,32 8,64 8,64 * 10 -3
Ler 4,32 * 10 -6
8,64 * 10 -6
8,64 * 10 -9
Kalk 10 86 0,86
67

4
Opsætning af
grundvandsmodellen
Som beskrevet i indledningen er formålet med denne rapport at kvantificere den
påvirkning, der er af Hølbækkens vandføring, hvis der oprettes en grundvandsindvinding
i Volsted Plantage. Dette undersøges ved at opstille en numerisk
grundvandsmodel over projektområdet, der bruges til at simulere indvindingen af
grundvand fra Volsted Plantage. I dette kapitel beskrives først, hvordan
grundvandsmodellen opbygges på baggrund af den opsatte konceptuelle model, kapitel
3 (Konceptuel model af projektområdet). Herefter beskrives kalibreringen af modellen
og de ændringer, det har været nødvendigt at foretage for at tilpasse modellen.
Resultater fra grundvandsmodellen præsenteres og det bliver vurderet, hvilken
indflydelse indvindingen af vand i Volsted Plantage vil have på Hølbækkens vandføring
og opland.
4.1 Grundvandsmodellering generelt
En numerisk grundvandsmodel opsættes ved at inddele det ønskede område i en række
celler og opstille en ligning, der beskriver strømningen mellem cellerne. Ligningen
opstilles ved hjælp af vandbalanceligningen og Darcys lov, ligning 4.1.

Kapitel 4 Opsætning af grundvandsmodellen
Ligning 4.1. Styrende ligning (Jensen, 2005).
h
S s K x
t
2
h
K 2 y
x
2
2
h h
K z Q R
2
2
y
z
Hvor:
Ss : Specifikt magasintal (m -1 )
Kx, Ky og Kz : Hydrauliske ledningsevner for de tre akser, X, Y og Z (m/s)
h : Højden af potentialet
Q : Oppumpning m 3 /s
R : Opfyldning m 3 /s
En af parametrene i den styrende ligning er det specifikke magasintal, der angiver, hvor
meget vand en 1 m 3 celle frigiver, hvis vandspejlet sænkes 1 m. Denne frigivelse af
vand skyldes, at sænkningen af vandspejlet mindsker opdriften af de mineralkorn, der
overlejrer grundvandsmagasinet, hvorved der sker en sammenpresning af porerne, så
magasinet ikke kan indeholde så meget vand. Derudover udvider vandet sig ved et
lavere tryk, men dette er af mindre betydning. Det specifikke magasintal er væsentligt i
en dynamisk model, hvor grundvandsspejlet kan variere, mens det normalt sættes til 0 i
stationære modeller (Jensen, 2005).
Beskrivelsen af strømningen fra en celle til den næste forudsætter, at hver celle tildeles
en hydraulisk ledningsevne og et potentiale. Da der her er tale om en tredimensionel
model vil der til hver celle være 6 tilgrænsende celler, hvorimellem strømningen kan
foregå. Da de tilgrænsende celler ikke nødvendigvis har de samme hydrogeologiske
egenskaber, beregnes en samlet hydraulisk ledningsevne for strømningen mellem to
celler. Den samlede hydrauliske ledningsevne beregnes som et harmonisk gennemsnit
over både den hydrauliske ledningsevne for de to celler og længden fra cellekanten til
cellens midtpunkt, ligning 4.2.
Ligning 4.2. Harmonisk gennemsnit (Spitz & Moreno, 1996: 134).
70
Hvor:
Kz
z1 og z2
K1, og K2
K z
z1
z2
z1
z2
K K
: Gennemsnitlig hydraulisk ledningsevne (m/s)
: Længden mellem cellens beregningspunkt og cellekanten (m)
: Hydrauliske ledningsevner de to celler (m/s)
1
2

4.2 Grundvandsmodellen
I denne rapport vil grundvandsmodelleringen blive foretaget ved hjælp af programmet
GMS 5.1 (Groundwater Modeling System). Ved opsætningen af grundvandsmodellen er
der truffet en række valg i forhold til modeltype, inddeling af projektområdet og
repræsentation af lag og linser i modellen. Disse vil i det følgende fremlægges.
Modeltype
Grundvandsmodellering kan overordnet foretages på 2 måder, enten med en numerisk
model eller en analytisk model. Det er valgt at anvende en numerisk model i denne
rapport, da den giver mulighed for at bestemme detaljerede variationer i undersøgelsesområdet
ved inddeling i mange celler. En numerisk model bliver opstillet på baggrund
af flere parametre end en analytisk model og giver et mere detaljeret resultat. Den
numeriske model kan desuden bedre repræsentere mindre forekomster i undergrunden,
som det skønnes har stor betydning, eksempelvis gytjelaget i denne rapports model.
Tidsperspektiv
Grundvandsmodeller kan være enten dynamiske, hvor tidsafhængige variable kan
inddrages i udregningerne, eksempelvis varierende oppumpning, vandføring og grundvandsdannelse
eller de kan være stationære, hvor udregningerne sker på baggrund af
gennemsnitlige værdier (Refsgaard & Henriksen, 2005). Den stationære grundvandsmodel
giver således en gennemsnitssituation for modelområdet (Brun, 2005). Det er
valgt at opsætte en stationær grundvandsmodel, da formålet med modellen er at vise,
hvordan vandføringen i Hølbækken gennemsnitligt bliver ændret ved en ændring af
oppumpning af vand i Volsted Plantage. Derudover er der ikke er tilstrækkeligt
datamateriale over området til, at der kan opsættes en dynamisk model, eksempelvis
mangler der tidsserier over vandføringen i Hølbækken, grundvandsdannelsen, og
variation af grundvandsspejlets højde over tid.
Antal celler
For at løse den styrende ligning er det nødvendigt, at sætte den op i en matrice og
løsningen kræver derfor, at der er mindst seks celler. For en grundvandsmodel med
eksempelvis 1000 celler bliver det til en matrice med 1000 ligninger, hvor der er 1000
ubekendte (Spitz & Moreno, 1996: 138). I GMS bliver dette matricesystem løst ved
hjælp af en løsningsalgoritme, der beregner en stationær tilstand for matricesystemet.
Beregningen sker iterativt, hvilket vil sige, at beregningerne gentages til der ikke er
større forskel mellem løsningerne end et angivet interval. Løsningen af matricesystemet
er forbundet med en vis fejl, der opstår på baggrund af den måde, algoritmen løser det
opsatte matricesystem på. Den stationære tilstand, der beregnes, angiver koten på
71

Kapitel 4 Opsætning af grundvandsmodellen
grundvandsspejlet og flowet gennem cellerne. I en stationær grundvandsmodel vil det
specifikke magasintal derfor ikke være væsentligt.
Horisontal diskretisering
Ved diskretiseringen af et modelområde er det vigtigt at gøre sig overvejelser over,
hvordan projektområdet inddeles, så den opsatte grundvandsmodel bliver præcis og
konvergent. Det er nødvendigt at foretage en forsimpling af det naturlige system, da det
ellers ikke er muligt, at formulere transportproblemet numerisk (Sonnenborg, 2005).
Samtidig skal der indgås et kompromis mellem modellens detaljeringsgrad og
beregningstiden ud fra de tilgængelige data (Spitz & Moreno 1996: 216). Der findes
overordnet to måder projektområdet kan diskretiseres på, enten ved finite differens
metoden, hvor projektområdet inddeles i celler med kvadratisk grundflade og varierende
højde på de enkelte cellers sider eller ved finite element metoden, hvor projektområdet
inddeles i trekantede celler eller polygoner (Brun, 2005). Med finite differens metoden
bliver potentialet beregnet i cellens midtpunkt, mens det med finite element metoden
bliver beregnet i hjørnerne. I områder hvor det er vurderet, at undergrundes geologi er
kompleks, kan finite element metoden have en fordel, men sædvanligvis er der ingen
forskel i det resultat, der beregnes med de to metoder (Brun, 2005). Til denne
grundvandsmodellering er det valgt at anvende finite differens metoden, da der gennem
semestret er opnået erfaring i denne metode.
72
Valg af cellestørrelse - Mængden af vand, der bevæger sig gennem en celle,
afhænger af den størrelse, cellen er sat til. Det betyder, at modellens beregninger
bliver mere upræcise og opløsningen på simuleringerne bliver mere grovkornet,
jo større cellestørrelse, der vælges at arbejde med. I forhold til valg af cellestørrelse
er det vigtigt, at opløsningen er finest i de områder, der har særlig
interesse i modelleringen, såsom områder med vandløb, indvindingsboringer
eller en stor grundvandsgradient (Spitz & Moreno, 1996: 220).
Som tidligere nævnt, består undergrunden i projektområdet af opsprækket kalk,
hvilket giver et specielt problem i forhold til cellestørrelsen. Problemet opstår,
da strømningen i kalk vil foregå hurtigt i sprækkerne og langsomt i matrixet.
Hvis et lille udsnit af kalken betragtes, kan der enten foregå hurtig strømning
eller slet ingen strømning, afhængig af om dette udsnit indeholder en sprække.
Derfor er det nødvendigt i modellen at vælge en cellestørrelse, der er stor nok til,
at sprækkerne er nogenlunde ensartet fordelt mellem cellerne, så strømningen
ikke afgøres af enkelte sprækker. I denne model er det nogle steder valgt, at
kalken skal inddeles i 100 m x 100 m celler, hvorfor sprækkestørrelsen i forhold
til cellestørrelsen ikke antages at have den store indflydelse på den måde,
strømningen gengives på, men teoretisk set er der mulighed for, at denne

cellestørrelse ikke kan gengive strømningen helt. Denne antagelse underbygges
endvidere af den flowlog, der er blevet optaget i projektområdet og som viser, at
udstrømningen i 80 meter stort set er jævn, bilag A.
Hølbækkens ådal er fokusområdet for denne rapport og da der ud fra egne forsøg
findes detaljerede data herfra, er det besluttet at diskretisere dette område med
en finere cellestørrelse end i den resterende del af projektområdet, figur 4.1.
Den grovere inddeling i resten af området er valgt pga. detaljeringsgraden af de
geologiske data, hvor en finere inddeling ikke ville give et mere nøjagtigt
resultat, men kun resultere i en længere beregningstid. Den overordnede
cellestørrelse i projektområdet er sat til 100 m, mens den i Hølbækkens ådal er
sat til 5 m. Der må ikke være for stor forskel mellem to tilstødende celler, da
beregningen herved bliver upræcis (Spitz & Moreno, 1996: 220). Derfor stiger
cellestørrelsen stiger gradvist med 10 % for hver celle fra Hølbækkens ådal,
indtil de når 100 m, som resten af projektområdet. Der kan opstå problemer med
disse små celler i forhold til sprækker i kalken, men det antages, at placeringen
af de store sprækker i ådalens kalk fremgår af kilderne og derfor er simuleret i
modellen.
Orientering af cellerne - I beregningerne af grundvandsstrømningen er det
væsentligt, hvordan cellerne er orienteret i forhold til den grundvandsstrømning,
de skal simulere. Det skyldes, at den fremherskende strømning splittes op i to
vektorer, hvis ikke cellerne er orienteret parallelt med og vinkelret på den
fremherskende strømningsretning. Denne opsplitning resulterer i numerisk
spredning af grundvandsflowet, hvilket ikke repræsenterer situationen i
virkeligheden. Beregningscellerne er i den opsatte grundvandsmodel blevet
orienteret parallelt med og vinkelret på Lindenborg Å og Hølbækken, figur 4.1.
73

Kapitel 4 Opsætning af grundvandsmodellen
74
Figur 4.1. Diskretiseringen af projektområdet i den finite differens model, der er opsat i
rapporten.
Diskretisering af de geologiske lag
Den vertikale diskretisering kan overordnet foregå på to måder (Henriksen et al., 2001:
26-27):
Vektormetoden – cellerne følger de geologiske lag. Således opdeles cellerne
efter lag med samme eller lignende hydrogeologiske egenskaber. Denne tilgang
kan med fordel bruges på grundvandsmagasiner som er tolket til at have en
forholdsvis enkelt opbygget undergrund.
Pixelmetoden – cellerne er (forholdsvis) rektangulære. Denne metode er bedre
egnet til områder med en kompleks sammensat undergrund. For hver celle
findes det dominerende materiale. Ulempen er, at små lag, der kan være af stor
betydning for grundvandsstrømningen, eksempelvis på grund af lille hydraulisk
ledningsevne, ikke bliver inddraget i modellen.
Den geologiske model af projektområdet viste, at undergrunden er opdelt i to områder:
morænen og ådalen. Begge dele består i høj grad af sammenhængende lag, hvorfor
vektormetoden vil blive anvendt i grundvandsmodelleringen. Den vertikale
diskretisering af projektområdet følger princippet i figur 4.2. Figuren viser at kalken er

opdelt i fire lag. Denne inddeling blev gjort, idet der var en forventning om, at kalkens
hydrauliske ledningsevne blev mindre med dybden pga. kompaktion. Resultaterne fra
flowlogundersøgelsen nord for Hølbækken viste, at der er vertikale zoner med forskellig
hydraulisk ledningsevne i kalken, men at ledningsevnen ikke nødvendigvis er
aftagende. Ud fra dette viste det sig fornuftigt at inddele kalken i zoner. Den nedre
grænse af kalklaget er sat til kote -140, hvor TEM målinger over området viste, at der
findes saltvand, og derfor antages det, at vandudvekslingen i denne dybde er ubetydelig.
Dette underbygges af, at der ikke sker en blanding af grundvandet og saltvandet, fordi
saltvand har en højere densitet end ferskvand og da den hydrauliske ledningsevne for
kalklaget er lav i denne dybde.
Tørv
Gytje 1
Gytje 2
Ådal
Sand
Moræne
Figur 4.2. Principskitse af den vertikale diskretisering af projektområdet.
Lerlinse
Sand 1
Sand 2
Sand 3
Sand 4
Kalk 1
Kalk 2
Kalk 3
Kalk 4
Saltvand
De lag der findes over kalken er opdelt i ådal og moræne. I ådalen er der under tørven
indsat to gytjelag med ens højde og forskellig hydraulisk ledningsevne, da gennemstrømningsforsøgene
viste, at gytjen havde en variation i hydraulisk ledningsevne.
Herunder findes sandet. Morænen er opdelt i fire lag med samme hydrauliske
ledningsevne, for at kunne indpasse de lerlinser og siltforekomster, der er fundet i
området. Lerlinserne er placeret i det lag, hvor de passer bedst og tykkelsen på laget er
korrigeret tilsvarende. Inddelingen er valgt for at kunne repræsentere lerlinserne, med
75

Kapitel 4 Opsætning af grundvandsmodellen
lavere hydraulisk ledningsevne, hvilket kan ændre strømningsvejene. Tykkelsen på
lagene går fra 1 til 10 m, dvs. at ler- og siltforekomster på under ca. 1 m tykkelse ikke er
taget med og ler og silt forekomsterne er slået sammen. Den horisontale udbredelse af
linserne er interpoleret ud fra boringerne og understøttes af tolkningen af terrænet og
dannelsesmiljøet.
Vandløb, dræn og kilder
Både vandløbene og drænene i projektområdet er modelleret ved at anvende
drænfunktionen i GMS, mens vandløbsfunktionen ikke anvendes. Dette skyldes, at
vandløbsfunktionen tillader strømning både ind og ud af vandløbet, mens
drænfunktionen kun fjerner vand, hvilket betyder, at drænfunktionen bedst repræsenterer
situationen i projektområdet. I modellen er vandløbene og drænene blevet
indlagt, så de dækker hele ådalen. Dette er gjort for at afspejle situationen i ådalen, der
gennem en lang årrække er blevet drænet, så der sandsynligvis er god kontakt mellem
de øverste lag i ådalen og vandløbet. De kilder, der er observeret i ådalen, er modelleret
ved at indsætte en søjle af celler med en høj hydraulisk ledningsevne ind i fokusområdet.
Herved fremkommer der en fri strømningsvej mellem det dybe regionale
grundvandsmagasin og ådalen, hvilket sandsynligvis svarer til situationen i virkeligheden,
hvor kilderne formodentlig skyldes sprækker i kalken. De kilder, der er taget
med i modellen, er kilde B, C, D, G og søen, jf. figur 3.4, hvilket er skønnet til at være
de mest betydende.
4.3 Kalibrering af grundvandsmodellen
En vigtig del af det at arbejde med grundvandsmodellering er at tilpasse modellen de
virkelige forhold, hvilket sker gennem en kalibrering af grundvandsmodellens
parametre. Kalibreringen foregår ved, at variere modellens parametre bestemme den
forskel i potentialet, der beregnes i forhold til det observerede. Kalibreringen skal
således komme frem til den kombination af parameterværdier, hvor modellens afvigelse
i forhold til virkeligheden er mindst mulig (Henriksen, 2005). Dette er nødvendigt, da
de parameterværdier, der til at begynde med er indsat, bygger på forsøg med fejlkilder
og på gennemsnitsbetragtninger af området.
De første gennemkørsler af modellen gav store afvigelser mellem observeret og
beregnet potentiale. Dette kan skyldes, at de anvendte data for både hydraulisk
ledningsevne og potentiale, ikke er repræsentative, eller at opsætningen af den
geologiske tolkningsmodel afviger fra virkeligheden. I grundvandsmodellen er
værdierne for hydrauliske ledningsevner for de forskellige lag derfor kalibreret, og det
modellerede grundvandsspejl er sammenlignet med pejlinger af grundvandsspejlet
76

fundet i GEUS’ Jupiter database. For at sikre nøjagtigheden af pejledataen til
kalibreringen er der kun anvendt registreringer fra efter 1980, samt to målinger fra 1972
og 1973, i et område, hvor der ikke fandtes nyere data. Pejlingerne kan variere over 2 m
over et år (Søndergaard, 2003: B4). Derfor er målet med kalibreringen at
grundvandsspejlet skal passe med pejlingerne inden for ca. 2 m. Kalibreringen af
grundvandsmodellen er gjort efter trial-and-error-metoden, hvilket vil sige, at
parameterværdierne for den hydrauliske ledningsevne blev varieret til forskellen mellem
observeret og beregnet potentiale var mindst mulig. Som udgangspunkt blev de værdier,
der er fundet igennem kapitel 3 (Konceptuel model af projektområdet), anvendt. En
opsummering af disse kan ses i tabel 3.9. Samtidig er den geologiske model blevet
holdt tilnærmelsesvis konstant bortset fra, at der er ændret lidt på placeringen af
drænene og indlagt nogle kilder. Potentialedataene er anvendt som punktdata, da der er
for store usikkerheder omkring en interpoleret overflade lavet ud fra punkter
(Henriksen, 2005). Dette skyldes, at der i interpoleringen ikke bliver taget højde for de
geologiske strukturer og de højdeforhold, der findes mellem målingerne af potentialet.
Der er 11 parametre i modellen, der er blevet kalibreret. Parametrene er hydrauliske
ledningsevner for de forskellige aflejringer i projektområdet, konduktansen i drænene
og ledningsevne for sprækker til kilder i Hølbækken. For alle lag er det valgt at den
horisontale og vertikal ledningsevne er ens, dvs. anisostropien i alle retninger er sat til 1.
Det ville have taget meget lang tid, hvis alle parametrene skulle kalibreres samtidig.
Derfor er parametrene blevet kalibreret en eller flere af gangen, mens de øvrige
parametre er blevet fastholdt. Kalklagets hydrauliske ledningsevne var mest usikker og
derfor blev dette kalibreret først, da præcisionen forbedres ved at kalibrere mod de mest
sikre parametre. De andre parametre er blevet kalibreret efterfølgende i en rækkefølge
afhængig af, hvor stor deres usikkerhed er vurderet til at være. I sidste ende var det stort
set udelukkende kalken, der har indflydelse på grundvandsstrømningen i projektområdet,
hvorfor kalibreringen fokuserede mest på at få dette lag kalibreret rigtigt.
Herunder følger en beskrivelse af, hvordan kalibreringen af de forskellige aflejringer er
udført. Resultatet af kalibreringen fremgår af tabel 4.1.
Kalklaget – Kalklaget ligger under grundvandsspejlet i det meste af projektområdet
og derfor er kalklaget det vigtigste lag i forhold til vandtransporten, da
det er i dette lag, den største strømning foregår. Som udgangspunkt, blev det
antaget, at sprækkerne i kalken befandt sig i den øvre del af kalklaget. Derfor
blev kalken øverst opdelt i 3 lag på hver 10 m, mens resten af kalklaget ned til
kote -140 m blev sat til lag fire. Ved nærmere undersøgelse af flowloggen viste
det sig, at der var en høj grundvandstrømning dybere ned i kalken, hvilket
indikerede at sprækkerne strakte sig dybere ned i undergrunden. Derfor blev der
lavet en ny inddeling af kalklagene ud fra flowloggen, hvor det øverste lag blev
77

Kapitel 4 Opsætning af grundvandsmodellen
78
sat til 10 m, det næste 30 m, det tredje 40 m, mens det sidste lag igen blev sat til
kote -140 m og varierer således mellem 0 og 125 m tykkelse. Disse to bud på
kalkens opbygning gav væsentligt forskellige hydrauliske ledningsevner under
kalibreringen, men deres resultat i forhold til Hølbækkens vandføring var
nogenlunde ens. Det er derfor valgt at bibeholde begge opdelinger i det videre
forløb, for kunne komme med forskellige tolkninger af vandindvindingens
påvirkning på Hølbækken. De vil herefter blive refereret til som henholdsvis
model 1, hvor tykkelsen på de tre øverste lag er ens og model 2, hvor tykkelsen
på de øverste lag er afgrænset ud fra flowloggen, figur 4.3.
10 m K1
10 m K2 < K1
10 m K3 < K2
K4 < K3
Kote - 140
10 m K * 1
30 m K * 2 > K * 1
40 m K * 3 > K * 2
Model 1 Model 2
K * 4

Morænen – Kalibreringen af sandet i morænen viste, at denne kun havde
betydning for den midterst østlige del af projektområdet, nordøst for
Hølbækken. Leret udgør kun mindre lokale linser og derfor har den hydrauliske
ledningsevne i leret ikke afgørende betydning for den samlede vandføring, der
beregnes i modellen. Af dette tolkes det, at den hydrauliske ledningsevne for ler
kan variere uden at det har stor betydning for modelresultatet.
Ådalene – De første gennemkørsler af modellen, med de hydrauliske
ledningsevner, der blev fundet i laboratoriet på de intakte prøver, viste, at de
målte værdier var for lave, idet der kom for lidt vand ud til åerne. Ved at
sammenholde de laboratoriebestemte ledningsevner med ledningsevnerne fundet
ved slugtestene, blev det fundet, at der var op til to dekaders forskel.
Ledningsevnen for jordtyperne i ådalen blev derfor sat til ti gange højre end de
laboratoriebestemte. Jensen (2002) skriver, at der kan forekomme fejl mellem
parametre fundet i et område i naturen i forhold til laboratoriebestemte. Fejlen
ligger i, at parametrene er målt på forskellig skala (Jensen 2002: 33-34). Dette
kan forklare disse forskelle. Under kalibreringen blev de to gytjelag, og sandet i
ådalen slået sammen for at simplificere kalibreringen. Ledningsevnen herfor kan
betragtes som den gennemsnitlige ledningsevne for disse tre lag.
Dræn - Konduktansen for drænene i projektområdet kendes ikke nøjagtig. Det
er blevet skønnet, at denne vil være af samme størrelse som tørven, da
bestemmelsen af åbundens hydrauliske ledningsevne viste, at åbunden havde
den samme hydrauliske ledningsevne som tørven. Derfor er der valgt at sætte
drænenes konduktans højt, således at tørven vil være begrænsende for, hvor
meget vand der vil strømme ud i disse.
Kilder - Kilderne skal fungere som strømningsveje for grundvandet i kalken op
til jordoverfladen. Derfor er dennes hydrauliske ledningsevne sat højt, for ikke at
være begrænsende.
I figur 4.4 ses en sammenligning af det observerede og beregnede grundvandsspejl for
begge modeller. Det ses, at der for model 2 er større overensstemmelse med
observationspunkterne, end for model 1. Forskellen mellem de to modeller ligger i den
forskellige tolkning af kalken.
79

Kapitel 4 Opsætning af grundvandsmodellen
Tabel 4.1. De hydrauliske ledningsevner, der er bestemt i kalibreringen for de to modeller.
80
Materiale Model 1 Model 2
(m/d) (m/d)
Sand 4 4
Ler 0,00432 0,00432
Tørv 3,55 3,55
Gytje og ådals sand 0,0516 0,0516
Kalklag 1 12 20
Kalklag 2 9 20
Kalklag 3 7 30
Kalklag 4 5 0,5
Kalklaget i det nordøstlige hjørne 5 3
Kilder 100 100
Andre hydrauliske parametre
Konduktans for dræn 10 10
Figur 4.4. Kalibrering af modellerne. For hvert observationspunkt ses usikkerhedsintervallet på 2 m,
størrelsen og farven på søjlen angiver hvor godt det modellerede grundvandsspejl passer med
observationen (grønt er inden for sikkerhedsintervallet, rødt er uden for). De to blå farver på gridet
angiver den horisontale opdeling af de tre øverste lag kalk.

4.4 Placering af indvindingsboringerne
Der foreligger ingen nærmere planer for placering af indvindingsboringerne, blot at
Volsted Plantage er udset til dette formål. I dette afsnit vil der ses nærmere på nogle af
de hensyn, der skal tages ved placeringen af indvindingsboringerne. Først undersøges
kort de juridiske og økonomiske forhold, der har indvirkning på placeringen. Derefter
undersøges placeringen i forhold til potentialeforhold. Dette munder ud i en mulig
placering af indvindingsboringerne.
4.4.1 Juridiske og økonomiske hensyn
Volsted Plantage har ikke været brugt til landbrug mindst de sidste 100 år jf. afsnit
3.1.1 (Kortanalyse) og derfor er der formentlig ikke blevet udledt gylle (nitrat) eller
pesticider, med undtagelse af et mindre område i den sydvestlige del af plantagen, hvor
der dyrkes juletræer. Ydermere er der kun få huse, der udleder spillevand i nærheden.
Plantagen giver således mulighed for en placering væk fra evt. forureningskilder.
Miljøbeskyttelsesloven foreskriver, at der kan fastlægges et beskyttelsesområde, kaldet
kildepladszone, indenfor hvilken det ikke er tilladt at aflede spildevand eller udføre
anden aktivitet, der kan give anledning til at forurene grundvandet. Denne zone er
sædvanligvis 300 m (Miljøbeskyttelsesloven, 2006: § 22; Miljøstyrelsen, 2000: 18). Der
er ingen direkte forbud mod landbrugsdrift med brug af pesticider eller nitrat inden for
kildepladszonen.
Indenfor indsatsområder, der omfatter det hydrologiske opland og dermed også
kildepladszonen, kan der indføres regulering af pesticider og nitrat. Indsatsområder
udpeges, hvor der er behov for at yde en indsats for at sikre den fremtidig drikkevandsforsyning.
Der findes ingen metoder til at udpege pesticidfølsomme områder. Nitratfølsomme
områder udpeges, hvis f.eks. grundvandsmagasinet består af kalk og der ikke
findes noget beskyttende lag (Miljøstyrelsen 2000: s. 13-17). I projektområdet består
grundvandsmagasinet af kalk og der er ingen beskyttende lag, da der kun forekommer
enkelte lerlinser, jf. kapitel 3.2 (Projektområdets geologi). Derfor vil det hydrologiske
opland til indvindingsboringen blive klassificeret som Område med Særlige Drikkevandsinteresser
(OSD), og der skal iværksættes afbødende foranstaltninger til beskyttelse
af drikkevandsressourcen.
Indenfor projektområdet, er kun husene i Volsted koblet til den kommunale
spildevandsopsamling (AK, 2005). Derfor forventes det, at husene nær Voldsted
Plantage har egne nedsivningsanlæg. Dette betyder, at indvindingsboringerne minimum
skal placeres 300 m væk disse nedsivningsanlæg. Det er muligt at ændre nedsivningsanlæggenes
beliggenhed eller koble husstande til spildevandsopsamlingen, hvilket dog
vil medføre omkostninger.
81

Kapitel 4 Opsætning af grundvandsmodellen
I Volsted Plantage findes der mere end ti gravhøje (NJA, 2006), hvor der er en 100 m
beskyttelseszone omkring, inden for hvilken der ikke må foretages ændringer i
tilstanden (Naturbeskyttelsesloven, 2004: § 18). Der kan søges dispensation fra 100 m
zonen, og det vurderes, at indvindingsboringerne ikke vil skæmme gravhøjene, så længe
de ikke placeres oveni dem. Af denne grund vil der ses væk fra gravhøjene under den
forudsætning, at selve gravhøjene bliver inddraget i detailplanlægningen af placeringen.
Tages økonomien i betragtning vil det være fornuftigt at placere boringerne tæt på en
vej, så det er let at komme til med boremaskiner mv. Det er selvfølgelig muligt at lave
en ny vej, men det vil være billigere at benytte eksisterende veje.
4.4.2 Placering af boringer i forhold til grundvandets strømningsretning
Når der indvindes grundvand, vil der omkring boringen ske en sænkning af
grundvandsspejlet. Placeres flere boringer langs strømningsretningen vil disse forstærke
hinandens sænkning, hvilket ikke er tilfældet, hvis de placeres på tværs af
strømningsretningen, se figur 4.5.
Figur 4.5. Placering af boringer i forholdt til strømningsretningen. Tv. Boringerne er placeret på langs af
strømningsretningen, sænkningen forstærkes omkring den øverste boring. Oplandet til den nederste
boring ligger uden for oplandet til den øverste boring. Th. Boringerne er placeret på tværs af
strømningsretningen, og oplandene ligger parallelle uden at de påvirker hinanden.
Grundvandssænkningen begrænses, når der etableres flere boringer, da sænkningen
herved fordeles over et større område, i stedet for at være koncentreret et sted. I
modellen er det valgt at bruge 5 boringer, der hver skal indvinde maksimalt 200.000
m 3 /år. Dette er gjort efter model fra Aalborg Kommunes nye kildeplads Kongshøj, 10
km nord for Volsted, der tilnærmelsesvis indvinder denne mængde. I Kongshøj består
82
Strømningsretning

grundvandsmagasinet ligeledes af kalk og da det ligger forholdsvis tæt på Volsted,
skønnes det rimeligt, at dette maksimum for pumpekapacitet kan overføres direkte.
4.4.3 Valg af Placering
På baggrund af de beskrevne forbehold er indvindingsboringernes placering bestemt.
Der er taget udgangspunkt i, at der skal være en kildepladszone på 300 m. Derfor skal
der være 300 m til nærmeste ejendom. Det er desuden ønsket, at kildepladszonen skal
ligge indenfor Volsted Plantage, hvilket er bestemt som mere end 300 m fra skovkanten.
Endelig skal boringerne være placeret tæt på en eksisterende vej. På figur 4.6 er der
indtegnet bufferzoner på 300 m fra bebyggelse og 300 m fra skovkanten. De ikke
skraverede områder i plantagen udgør således området, hvor det er muligt, at oprette
indvindingsboringerne. Det er valgt at placere indvindingsboringerne langs den
eksisterende vej med 100 m mellemrum. På figur 4.7 ses indvindingsboringernes
placering i forhold til grundvandspotentialet og dermed strømningsretningen.
Figur 4.6. Drikkevandsboringernes placering ud fra krav om mere end 300 meter til beboelse og
skovkanten, samt tæt på en eksisterende vej. Data fra TOP10DK (2000).
De to potentialekort går på tværs af hinanden i plantagen, men det ses, at de oprettede
boringer står i en vinkel på ca. 45º på potentiale kurverne (NJA) og på
potentialekurverne fra egen interpolering (eget) ser det ud som om denne placering er
beliggende på toppen af et vandskel. I forhold til NJAs potentiale er det svært at sige,
83

Kapitel 4 Opsætning af grundvandsmodellen
om sænkningerne vil forstærke hinanden, mens det ikke ser ud til at være tilfældet ved
vores eget interpolerede potentiale. Vores eget interpolerede potentiale angiver det mere
overfladenære grundvandsspejl, idet der også er anvendt koter fra åer og dræn.
Figur 4.7. Drikkevandsboringernes placering i forhold til grundvandspotentialet. Ækvidistance på 1 m.
NJA potentialet blev præsenteret på figur 1.4, eget potentiale blev præsenteret i figur 3.20.
4.5 Anvendelse af grundvandsmodellen
Da formålet med grundvandsmodellerne er at vurdere påvirkningen på Hølbækkens
vandføring, er det væsentligt at vurdere de modellerede vandføringers resultat i forhold
til den formodede gennemsnitsvandføring. Vandføringsmålingerne i afsnit 3.3.1
(Overfladisk afstrømning) viste, hvordan tilstrømningen af vand til Hølbækken er
fordelt. For at kunne sammenligne dette med de beregnede vandføringer, er Hølbækken
delt op i fire områder. Områderne er Hølbækkens ådal, opstrøms vandføringsmåling 2,
5, 6 og 9, figur 3.21, hvor måling 9 er benyttet som mål for den samlede mængde vand,
Hølbækken afleder. I hvert område findes vandføringsdata målt i projektområdet og
vandføringen er ligeledes modelleret for hvert af områderne. Sammenlagt giver
vandføringen i de fire områder den totale vandføring. I tabel 4.2 ses forskellen mellem
den observerede vandføring og de beregnede vandføringer.
84

Tabel 4.2. Forskellen mellem den observerede vandføring og modellernes vandføring.
Område 1 Område 2 Område 3 Område 4 Total
Observeret (m 3 /d) 2.908 876 1.192 186 5.162
Model 1 (m 3 /d) 784 572 985 1.436 3.777
Forskel (%) -73 -35 -17 672 -27
Model 2 (m 3 /d) 427 430 900 1.289 3.048
Forskel (%) -85 -51 -24 593 -41
Begge modeller underestimerer den totale vandføring i Hølbækken med ca. 1/5 i forhold
til den observerede vandføring, der antages at være den gennemsnitlige vandføring.
Område 1, ligger længst opstrøms og er kraftigt underestimeret. Område 2 og 3 også er
underestimeret, dog i mindre grad, og område 4 er væsentligt overestimeret. I område 1
og 2 var der flere kilder, og vandføringsmålingerne indikerede, at disse stod for en
væsentlig af del af tilstrømningen til Hølbækken. Det er forsøgt at simulere disse kilder
i modellerne, men den store forskel i de observerede og målte resultater tyder på, at de
indlagte kilder ikke bidrager med tilstrækkelig vand i modellerne. Modellerne har den
største tilstrømning til Hølbækken i område 3 og 4, hvilket tyder på, at kontakten
mellem grundvandet og Hølbækken er modelleret til at være bedre end den er i
virkeligheden. Da områderne i modellerne viser en anden fordeling end den målte, vil
der herefter kun ses på ændringerne i samlet vandføring, og der vil ikke blive set på en
absolut nedgang i vandføringen, men kun en forholdsmæssig.
4.6 Effekt af grundvandsindvindingen på vandføringen i
Hølbækken
Ud fra de to grundvandsmodeller og med udgangspunkt i den placering af indvindingsboringerne,
der blev præsenteret i foregående afsnit, vil det i dette afsnit blive
undersøgt, hvilken indvirkning grundvandsindvindingen har på Hølbækkens vandføring.
Der bliver taget udgangspunkt i en indvinding på 1.000.000 m 3 /år og herefter ændres
størrelsen på indvindingen i et forsøg på at bestemme, hvor stor indvindingen kan være,
for maksimalt at påvirke Hølbækken med 10 %. Indvindinger på under 500.000 m 3 /år
bliver ikke undersøgt, da det vurderes, at det ikke vil være rentabelt at indvinde
mængder under dette. Efterfølgende bliver der set på, hvordan indvindingen af
grundvand påvirker potentialet i oplandet til Hølbækken.
4.6.1 Ændring i vandføring
I tabel 4.3 ses de modellerede påvirkninger af Hølbækkens vandføring i de to modeller
ved forskellige indvindingsmængder. Hølbækken har i model 1 som udgangspunkt en
vandføring, der er ca. 19 % højere end i model 2. Bortset fra denne forskel mellem
85

Kapitel 4 Opsætning af grundvandsmodellen
modellerne, reagerer de meget ens på de forskellige vandindvindinger. Den geologiske
tolkning spiller altså ikke den store rolle i forhold til den procentvise ændring af
vandføringen i de to modeller.
Tabel 4.3. Vandindvindingens reduktion af Hølbækkens vandføring.
86
Indvundet (m 3 /år)
Vandføring
(m 3 /døgn)
Model 1 Model 2
Reduktion af
vandføring
(%)
Vandføring
(m 3 /døgn)
Reduktion af
vandføring
(%)
1.000.000 3.034,0 19,7 2.470,8 18,9
800.000 3.180,1 15,8 2.583,2 15,3
700.000 3.254,4 13,8 2.639,7 13,4
650.000 3.290,6 12,9 2.667,8 12,5
600.000 3.321,8 12,0 2.693,2 11,7
550.000 3.364,8 10,9 2.727,6 10,5
500.000 3.375,3 10,6 2.757,8 9,5
0 3.776,7 0,0 3.048,4 0,0
Den modellerede procentvise reduktion af Hølbækkens vandføring er illustreret i figur
4.8. Her ses det, at begge modeller reagerer lineært på øget indvinding. Indvirkningen
på vandføringen i model 1 ligger ca. 0,5 procentpoint over model 2. I begge modeller
kan der ikke indvindes mere end ca. 500.000 m 3 /år, hvis den gennemsnitlige vandføring
ikke skal overskride 10 %.
Reduktion (%)
20
15
10
5
0
0 200 400 600 800 1.000
Indvundet (1.000 m 3 /år)
Figur 4.8. Reduktionen af Hølbækkens vandføring i forhold til den indvundne vandmængde.
4.6.2 Hølbækkens opland
Model 1
Model 2

I figur 4.9 er det vist, hvordan potentialet og oplandet ser ud før og efter indvinding af
1.000.000 m 3 /år grundvand fra Volsted Plantage. Det ses, at der er en forskel mellem de
to modellers udregnede udgangspotentiale, hvilket betyder, at de to geologiske
tolkninger har haft en betydning i forhold til udregningen af potentialet. I model 1 ligger
potentialet generelt højere i den nordlige del af projektområdet i forhold til model 2,
mens model 2 i dette område har en større gradient. Denne forskel skyldes, at kalklaget
har forskellige hydrauliske ledningsevner og tykkelser i de to modeller. I model 1 har de
tre øverste kalklag hydrauliske ledningsevner mellem 7-12 m/d og området i det
nordøstlige hjørne ligger på 5 m/d. I model 2 er den hydrauliske ledningsevne for de tre
øverste kalklag sat til mellem 20-30 m/d mens kalklaget i det nordøstlige hjørne er 0,5
m/d. De øverste kalklag i denne model er desuden tykkere. I model 2 er der således
større forskel i den hydrauliske ledningsevne mellem kalklagene, hvilket er en af
forklaringerne på, at der ses denne større gradient på potentialet.
Hølbækkens hydrologiske opland er tidligere defineret, jf. figur 3.20, og dette skiller
sig væsentligt fra oplandene fundet i figur 4.9. Grunden til denne forskel er muligvis, at
der er forskelle i den hydrauliske ledningsevne for kalken, der ikke bliver gjort rede for i
modellen. Det kan også skyldes, at der findes fejl i potentialekortet for det tidligere
definerede hydrologiske opland. Potentialekortet er eksempelvis blevet interpoleret,
hvilket giver usikkerheder, idet der blot udregnes et gennemsnitligt potentiale mellem
en række punkter. Yderligere kan grundvandsspejlet variere ca. 2 m over et år, hvorfor
der kan være en variation i pejlingerne. I grundvandsmodellen bliver potentialet regnet
ud på baggrund af antagelser om, hvordan grundvandet i projektområdet strømmer,
hvilket må være mere præcist, idet der bliver taget højde for områdets skiftende geologi.
Der er også en uoverensstemmelse mellem det hydrologiske opland, der beregnes for
modellen og det topografiske opland, der tidligere er præsenteret, jf. figur 3.20. Da der i
det topografiske opland findes ler i undergrunden, er der mulighed for, at der sker en
overfladenær tilstrømning af vand til Hølbækken, som der ikke bliver gjort rede for i
den opsatte grundvandsmodel. Dette anses imidlertid ikke som et problem, idet de
indvindingsboringer, der skal etableres, indvinder det dybe grundvand.
87

Kapitel 4 Opsætning af grundvandsmodellen
Figur 4.9. Projektområdet med de beregnede potentialer, oplandene til Hølbækken og
indvindingsboringerne, indvindingen er sat til 1.000.000 m 3 /år.
4.6.3 Ændringen af Hølbækkens opland
Størrelsen og formen på indvindingsboringernes opland er blevet beregnet ved hjælp af
partikelbaner i de to modeller. Det ses i figur 4.9, at oplandet til indvindingsboringerne
for begge modeller er langstrakte og smalle, men at oplandet, der udregnes for model 2
er smallere og kortere end for model 1. Grunden til den forskellige størrelse på indvindingsoplandene
er sandsynligvis, at koten på indvindingsboringerne i de to modeller er
88

forskellig og at kalkens hydrauliske ledningsevne er forskellig. I begge modeller er
indvindingen lagt ind i det tredje kalklag, men dette lag starter 30 m ned i kalken i
model 1, mens det i model 2 starter 70 m nede i kalken. Det indvundne vand i model 1
er derfor i høj grad det overfladenære grundvand, mens det i model 2 både er det
overfladenære og det dybe. Af denne grund vil en større del af grundvandet i model 1
kunne strømme under boringerne. Potentialeforholdene ændrer sig kun fra boringens
dybde og op, hvorfor oplandet til boringen i model 1 er større end oplandet i model 2,
ved samme mængde indvundet vand. I begge modeller går oplandet til
indvindingsboringerne nord om Hølbækken, hvilket formodentlig skyldes, at der i
modellen er indlagt en række lavpermeable lag i ådalen, som presser oplandet i denne
retning.
Oplandet til Hølbækken er optegnet på baggrund af de modellerede potentialekort og
det beregnede areal ses i tabel 4.4. Det ses, at Hølbækkens opland er større i model 1
end i model 2, hvilket var forventet, da beregningen af Hølbækkens vandføring i model
1 var større end i model 2. Der er imidlertid ikke stor forskel i den procentvise reduktion
af oplandet til Hølbækken før og efter indvindingen, hvilket stemmer godt overens med,
at der ikke er stor procentvis forskel på udregningerne af indvindingens påvirkning af
vandføringen.
Tabel 4.4. Ændring af arealet af Hølbækkens opland.
Model 1 5,32 km 2
Model 2 4,74 km 2
Før Efter Forskel
4,31 km 2
3,94 km 2
18,8 %
16,8 %
Det er interessant at bemærke, at der er en forskel i responstid inden for de to
indvindingsopland fra de to modeller, udregnet ved hjælp af en partikelbanemodel. I
model 1 tager det over 150 år før vandpartiklerne længst væk når indvindingsboringerne,
mens det for model 2 tager under 10 år. Grunden til denne relativt store
forskel i responstid er sandsynligvis, som nævnt tidligere, at de øverste kalklag i model
2 er tolket til at være tykkere og til at have en lavere hydraulisk ledningsevne end
samme lag i model 1. Det er formodentlig i disse kalklag hoveddelen af strømningen
foregår og jo lavere den hydrauliske ledningsevne er for disse lag, jo længere er
responstiden.
4.6.4 Anden placering af indvindingsboringerne
Indvindingsboringerne blev placeret efter potentialekortet, langs med potentialelinjerne,
i henhold til afsnit 4.4 (Placering af indvindingsboringerne). Efter der blev indlagt
partikelbaner i modellerne er det imidlertid blevet klart, at placeringen virker mod
89

Kapitel 4 Opsætning af grundvandsmodellen
hensigten, idet boringsplaceringen ligger vinkelret på potentialekurverne og således
forstærker sænkningen ved hver boring. Dette er årsag til den smalle oplandsform. I det
følgende vil placeringen af boringerne derfor blive ændret.
Figur 4.10 vises, hvordan boringerne kan placeres, således, at de står langs med
potentiale kurverne og det ses, at oplandet for begge modeller er blevet bredere med den
nye boringsplacering og at sænkningen ikke længere forstærkes. Den nye placering af
boringerne ligger inden for 300 m fra plantagens kant, men stadig mere end 300 m fra
bebyggelsen. Det må i forhold til denne nye placering af boringer forventes, at
sænkningstragten som boringerne skaber ikke bliver så dyb. Forskellen i bredden af
oplandet mellem de to modeller er mindre med denne placering af indvindingsboringerne.
I forhold til oplandet for de to grundvandsmodeller er det interessant, at begge modeller
med begge placeringer af indvindingsboringer beregner et opland, der hovedsageligt
ligger uden for Volsted Plantage. Af denne grund kan det være nødvendigt, at der
iværksættes en beskyttelse af dette område mod nedsivning af pesticider og nitrat, da
arealanvendelsen her er landbrug, der anvender disse stoffer.
Figur 4.10. Projektområdet med de beregnede potentialer, oplandene til Hølbækken og
indvindingsboringerne for den nye placering af boringerne. Indvindingen er sat til 1.000.000 m 3 /år.
90

I forhold til vandføringen sker der ikke så store ændringer, hvis boringernes placering
ændres. Reduktionen af vandføringen bliver 2 procentpoint lavere i model 1, mens den
for model 2 er 0,3 procentpoint lavere, ved en oppumpning på 1.000.000 m 3 /år, tabel
4.5. Grunden til, at der ikke er større forskel i de beregnede vandføringer er
sandsynligvis, at boringernes oplande stadig begrænser Hølbækkens opland med det
samme areal, da det er den samme vandmængde indvindingerne fjerner fra dette opland.
Det vurderes imidlertid, at den nye placering af indvindingsboringerne vil være bedre,
da sænkningstragten formodentlig ikke bliver så dyb. Resultaterne for reduktionen af
vandføringen ved forskellige pumpningsrater, der tidligere er blevet præsenteret, vil
imidlertid stadig blive anvendt, idet afvigelsen i vandføringen efter ændringen af
placeringen af boringerne er minimal.
Tabel 4.5. Vandføring beregnet ved de to placeringer af indvindingsboringerne ved indvinding på
1.000.000 m 3 /år.
Vandføring
(m 3 /døgn)
Model 1 Model 2
Reduktion af
vandføring (%)
Vandføring
(m 3 /døgn)
Reduktion af
vandføring (%)
Ny placering 3.105,0 17,7 2.462,8 19,2
Tidligere placering 3.034,0 19,7 2.470,8 18,9
4.6.5 Opsummering
Det er kommet frem i dette afsnit, at en vandindvinding på 1.000.000 m 3 /år påvirker
Hølbækken for kraftigt i forhold til dens B1 målsætning. Ved en halvering af
indvindingen til ca. 500.000 m 3 /år ligger påvirkningen tættere på det acceptable niveau.
Ved undersøgelse af to forskellige placeringer af indvindingsboringerne i Volsted
Plantage, har det vist sig, at placeringen ikke har den store indflydelse på Hølbækkens
vandføring.
4.7 Usikkerheder ved grundvandsmodellering
I det følgende vil de usikkerheder, der har været i forbindelse med modellering af
grundvandsstrømningerne, blive gennemgået. Først beskrives de generelle usikkerheder,
der er opstået som følge af nødvendige simplificeringer og detaljeringsgraden af de
tilgængelige data og det vil i den forbindelse blive gennemgået, hvad der er gjort for at
sikre, at de nævnte usikkerheder ikke i så høj grad er kommet til at påvirke de opsatte
modeller. Derefter præsenteres en følsomhedsanalyse på de to modeller, for at
91

Kapitel 4 Opsætning af grundvandsmodellen
undersøge deres stabilitet og betydningen af de forskellige parametre i modellerne for
Hølbækkens vandføring.
4.7.1 Usikkerheder i data
Randbetingelser, stationære forhold og diskretisering er begreber, der kun er en del af
modellerne og som ikke er en del af situationen i naturen, men er en række forsimplinger,
der må foretages, for at få modellen tilpasset virkeligheden (Vahman, 2005: 23).
Projektområdet er afgrænset ud fra et potentialekort og et kort over åer og dræn i
området. Kortet over åer og dræn har en høj nøjagtighed, da disse ligger på overfladen
og er nemme at bestemme. Nøjagtigheden af potentialekortet er mindre sikkert, da dette
bygger interpolationer mellem en række punkter. Endvidere varierer potentialet over tid,
og da punktmålingerne af potentialet er taget på forskellige årstider og med års
mellemrum, øger dette usikkerheden på det anvendte potentialekort. Hølbækken ligger
tæt på Lindenborg Å, der fungerer som en trykgrænse, og derfor kan det forventes, at
potentialet har en høj nøjagtighed i dette område. Der er imidlertid risiko for at
pumpningen af vand i Volsted Plantage kan ændre afgrænsningen af projektområdet,
således, at området efter oppumpningen får en anden form. Dette antages imidlertid ikke
at have påvirket resultatet væsentligt, fordi oplandene til både Hølbækken og
indvindingsboringerne ikke går ud til grænserne af oplandet og derfor sandsynligvis
ikke ændrer vandudvekslingen mellem projektområdet og det omgivende areal.
Den overordnede geologiske model for området er opstillet ved tolkning af punktdata,
dvs. boringer som er foretaget i området. Der er derfor ingen sikkerhed for, at geologien
mellem punkterne lineært kan interpoleres, som det er blevet gjort i denne rapport.
Interpolationen er imidlertid foretaget under hensyntagen til det kendskab, der er af
områdets geologiske historie og er derfor et kvalificeret bud på geologien. Desværre er
kendskabet til geologien i plantagen ikke er ret godt, da der kun er få boringer i dette
område, hvilket mindsker nøjagtigheden i gengivelsen af dette område. Da der er god
overensstemmelse mellem potentialet i de opsatte modeller og det observerede
potentiale, tyder dette dog på, at tolkningen af geologien er foretaget med en
nøjagtighed, der er tilfredsstillende i forhold til modellens anvendelse.
For at simplificere modellen var det nødvendigt at antage, at de forskellige
hydrogeologiske forekomster havde en ens hydraulisk ledningsevne i hele
projektområdet. Undersøgelserne af lagenes hydrogeologiske egenskaber viste tydeligt,
at dette ikke er tilfældet i virkeligheden, da der selv indenfor mindre afstande var
forskelle i de hydrauliske ledningsevner. Det fremgik imidlertid også af forsøgene, at
der er væsentlig større forskelle mellem den hydrauliske ledningsevne for de forskellige
lag end der er indenfor det samme lag. Derfor betragtes denne simplificering ikke som
en væsentlig fejlkilde. Værdierne for de hydrauliske ledningsevner blev taget fra egne
92

forsøg, men det var nødvendigt at supplere med tabelværdier, hvilket også medfører en
vis usikkerhed.
Da det under opstillingen af den geologiske model var nødvendigt at sammenligge flere
lag, betyder dette sammen med antagelsen om, at lagene har samme hydrogeologiske
egenskaber over hele området, at projektområdets geologi bliver simplificeret i forhold
til virkeligheden. Dette var også tydeligt under kalibreringen, hvor de hydrauliske
ledningsevner for de forskellige lag blev ændret væsentligt. Dette var en nødvendig
simplificering for at kunne opstille modellerne og da de hydrauliske ledningsevner blev
kalibreret mod potentialet i området, formodes det, at de væsentligste
grundvandsstrømninger i området er repræsenteret. De hydrauliske ledningsevner, der
blev fundet optimale i kalibreringen af grundvandsmodellen, ligger også alle inden for
det interval, der er angivet for lagene og som er præsenteret i kapitel 3 (Konceptuelle
model af projektområdet). Dette antages derfor ikke at have ført til væsentlige fejlkilder.
I forhold til de tilgængelige data, var det nødvendigt at opstille en stationær model, da
årstidsvariationerne for området ikke er kendt. Dermed fremkommer der en
gennemsnitsituation for hele året, men en del af formålet med projektet var at bestemme
påvirkninger i forhold til en minimumssituation, og dette kan derfor føre til
usikkerheder, da påvirkningen på minimumssituationen ikke er kendt. Den påvirkning,
der angives i denne rapport, må derfor forventes at ligge i den lave ende af påvirkningen
på medianminimumsvandføringen, da den gennemsnitlige vandføring ved en
vandindvinding formodentlig ikke vil påvirkes nær så meget som medianminimumsvandføringen.
4.7.2 Følsomhedssanalyse
For at vurdere modellens stabilitet og betydningen af følsomheden på af de forskellige
parametre i modellen, er der udført en usikkerhedsanalyse på modellen. Det er gjort ved
at udvælge en række af de parametre i modellen, som vurderes til at have den største
betydning. Disse parametre er blevet varieret indenfor et interval, som det er antaget
svarer til den usikkerhed, der er på deres nøjagtighed. Det er endvidere valgt at måle
disse parametre både før og efter en vandindvinding på 1 mio. m 3 /år for at undersøge,
hvordan ændringen af dem påvirker vandføringen i Hølbækken, tabel 4.6. De valgte
parametre er de hydrauliske ledningsevner på tørv, gytje, sand og de fire kalklag samt
nettonedbøren. De hydrauliske ledningsevner blev ændret med en dekade op og ned,
mens nedbøren varieredes med 10 %. Den hydrauliske ledningsevne for kalk blev
imidlertid sat til maks. 100 m/d i begge modeller, da dette ca. er den øvre grænse ud fra
Bach et al. (2001).
93

Kapitel 4 Opsætning af grundvandsmodellen
Tabel 4.6. Den procentvise ændring af vandføringen i Hølbækken før og efter indvinding ved ændring af
de vigtigste parametre i modellen. Forskellen angiver stigning eller fald i ændring af vandføringen.
94
Model 1 Model 2
Ændring Før (%) Efter (%) Ændring Før (%) Efter (%)
Tørv + 1 dekade 11 12 + 1 dekade 29 -1
- 1 dekade -18 -19 - 1 dekade -35 -27
Gytje + 1 dekade 4 5 + 1 dekade 5 43
- 1 dekade 38 40 - 1 dekade 68 72
Sand + 1 dekade 29 46 + 1 dekade 52 78
- 1 dekade 66 60 - 1 dekade -44 -19
Kalk 1 100 m/d 25 -2 100 m/d -6 3
- 1 dekade 0 1 - 1 dekade 6 6
Kalk 2 + 1 dekade -5 -7 100 m/d -15 -14
- 1 dekade 2 3 - 1 dekade 3 10
Kalk 3 + 1 dekade 12 -23 100 m/d -24 -20
- 1 dekade 6 7 - 1 dekade 49 43
Kalk 4 + 1 dekade -26 -19 + 1 dekade 67 -6
- 1 dekade 34 31 - 1 dekade 32 2
Nedbør + 10 % 18 15 + 10 % 16 22
-10 % -12 -13 -10 % 6 10
Ud fra tabel 4.6 er det muligt at tolke følsomheden på de enkelte parametre. En stor
afvigelse betyder, at parameteren er vigtig i forhold til simuleringen af vandføringen i
Hølbækken. Det skal tages i betragtning af, at nogle lag afhænger af hinanden, så når de
bliver kalibreret sammen, passer de fint i modellen, men hvis kun et af dem ændres, så
kommer der en stor usikkerhed. Dette kommer af, at de andre parametre i modellen ikke
er blevet genkalibreret i forhold til ændringen af parametrene. Det beregnede potentiale
afviger derfor i modellerne mere i forhold til det observerede, når de nævnte parametre
ændres.
Det ses i tabel 4.6, at der er en stor forskel på parametrenes usikkerhed i de to modeller.
Afvigelserne i model 2 er større end i model 1. Model 1 er derfor mere stabil i forhold
ændringen i vandføringen, ved ændring af de forskellige lags hydrauliske ledningsevner.
Den største usikkerhed forekommer ved det nederste kalklag, hvor en hævning af
den hydrauliske ledningsevne giver relativt store afvigelse i model 2 og lidt mindre i
model 1. Den store vandføringsændring opstår sandsynligvis, fordi laget er meget tykt
og i udgangspunktet er sat til en lav hydraulisk ledningsevne. At dette lag i
virkeligheden skulle kunne være en dekade større, virker derfor urimeligt, hvilket også
understøttes af den flowlog, der er optaget for området. Hvis den hydrauliske
ledningsevne bliver sænket i dette lag, har det til gengæld kun lille betydning, hvilket
formodentlig kommer af, at den hydrauliske ledningsevne i forvejen er lav i dette lag.

Nettonedbøren har en vis betydning for usikkerheden i model 2, men mindre betydning
i model 1. Følsomheden på nettonedbøren giver ikke nær så stor afvigelse som de andre
parametre, hvorfor usikkerheden ved data for nettonedbør ikke anses som et problem.
Sandet giver den største usikkerhed, og dette kan ikke umiddelbart forklares. Det skal
imidlertid nævnes, at når den hydrauliske ledningsevne for sandet ændres, stemmer det
observerede potentiale dårligt overens med det beregnede. Dette kan skyldes, at
grundvandsspejlet i området omkring Hølbækken ligger i sandet. Det var her
kalkoverfladen dykkede ned. Dermed har sandet en stor betydning for, hvor meget vand
der når ud i Hølbækken og strømningsforholdene gennem sandet kan dermed påvirke
resten af projektområdet.
4.7.3 Opsummering
I dette afsnit er de usikkerheder, modellen er behæftet med, blevet gennemgået. Der er
blevet argumenteret for, at de generelle fejlkilder er minimeret ved at gennemføre en
grundig kalibrering af de to grundvandsmodeller. Herved er det sikret, at det beregnede
potentiale stemmer godt overens med det observerede. Følsomhedsanalysen viser, at
model 1 er den mest stabile i forhold til ændringerne i de enkelte lags hydrauliske
ledningsevner. Følsomhedsanalysen viser samtidig, at der ikke er store usikkerheder i
modellen, idet de usikkerheder, der i følsomhedsanalysen bliver beregnet til at være
store, alle kan forklares. Grundvandsmodellen anses derfor som repræsentativ for
grundvandsforholdene i projektområdet.
95

5
Konklusion
Rapportens problemformulering var: Hvilken indflydelse vil oprettelsen af
indvindingsboringer i Volsted Plantage få for Hølbækkens vandføring? Dette er blevet
undersøgt ved hjælp af en numerisk grundvandsmodel opstillet for projektområdet. For
at opstille grundvandsmodellen blev projektområdets geologi, hydrologi og
hydrogeologi undersøgt, både ved hjælp af egne undersøgelser og eksisterende data. Det
kom frem, at hoveddelen af grundvandsmagasinet i projektområdet ligger i et kalklag,
der overlejres af en moræne. Hølbækken og Lindenborg Å løber gennem ådale, dannet
ved indsynkning og erosion af kalken, opfyldningen i ådalene udgøres af et gytjelag
med en lav hydrauliske ledningsevne overlejret af et tørvelag, med en højere hydraulisk
ledningsevne. Undersøgelser af Hølbækken viser, at denne i høj grad er grundvandsfødt
og formodentlig har en gennemsnitlig vandføring på ca. 5.100 m 3 /d.
Grundvandsmodellen blev opstillet på baggrund af dette og kalibreret mod pejlinger af
grundvandsspejlet. Der blev opstillet to grundvandsmodeller med forskellige tolkninger
af kalken. Begge modeller viser, at Hølbækkens vandføring gennemsnitligt påvirkes
med ca. 20 %, hvis der indvindes 1.000.000 m 3 /år, som planlagt. Ved ændring af
indvindingsboringernes placering er påvirkningen tilnærmelsesvis den samme. Det vil
ikke være muligt at gennemføre grundvandsindvindingen i Volsted Plantage uden at
påvirke Hølbækkens medianminimumsvandføring med over 10 %. Indvindes der i
stedet 500.000 m 3 /år, påvirkes gennemsnitsvandføringen kun med 10 %.

6
Perspektivering
I denne rapport er der udarbejdet en numerisk grundvandsmodel over Hølbækken, der er
anvendt til at vurdere, hvilken indvirkning en vandindvinding i Volsted Plantage vil
have på Hølbækken. Der har været begrænset tid og ressourcer til rådighed til
udarbejdelsen af denne rapport og derfor er der en række ting, det kunne være
interessant at undersøges yderligere, hvis der var mere tid og flere ressourcer.
Nøjagtigheden af grundvandsmodellen kunne sandsynligvis forbedres, hvis dens
datagrundlag blev udbygget. En af de store usikkerheder i opstillingen af
grundvandsmodellen har været afgrænsningen af kalklaget i området og bestemmelse af
dennes hydrauliske ledningsevne, hvilket i høj grad skyldes manglende kendskab til
kalkens sprækkedannelse. Ved at udføre f.eks. en række flowlog forsøg fordelt over
projektområdet, ville der fremkomme et bedre bud på den vertikale inddeling af kalken,
som muligvis kunne interpoleres til resten af området.. En anden stor usikkerhed i
dataene er variationen i Hølbækkens vandføring. For at bestemme medianminimumsvandføringen
er det nødvendigt at kende variationen over flere år, men det var ikke
mulig at skaffe disse data. I stedet blev der anvendt data fra Lindenborg Å, som
projektområdet er en del af. Et mere nøjagtigt resultat ville fås, ved at måle
vandføringen i selve Hølbækken. Udover disse to store usikkerheder, er der mulighed
for at forbedre nøjagtigheden af de fleste af de anvendte data.
Det kunne også være interessant at arbejde videre med resultatet af grundvandsmodellen
og vurdere, hvad konsekvenserne heraf bliver. Modellen viste, at en vandindvinding på
1.000.000 m 3 /år påvirker Hølbækken for kraftigt i forhold til dens B1 målsætning. En
halvering af vandindvindingen ville give en påvirkning, der er tættere på et acceptabelt

Kapitel 6 Perspektivering
niveau, men det er ikke sikkert, at det er økonomisk rentabelt at lave en vandindvinding
i denne størrelse. Der er mulighed for at anvende afbødende foranstaltninger, som f.eks.
pumpning af vand direkte til Hølbækken, og det kunne også være en mulighed at
placere indvindingsboringerne anderledes for at mindske påvirkningen. En sidste udvej
kunne være at slække på målsætningen for Hølbækken, da drikkevandsindvinding har
højere prioritet end miljøtilstanden, men dette kan kun lade sig gøre, hvis der ikke er
andre muligheder for at opfylde drikkevandsbehovet (Regionplan, 2005: 236).
Udover påvirkningen af vandføringen i Hølbækken, kan vandindvinding i Volsted
Plantage, som nævnt i indledningen, også påvirke områder af økologisk interesse, da
dele af Hølbækkens ådal og Lindenborg Ås ådal er habitatområder i EUs
Habitatdirektiv. En sænkning af grundvandsspejlet kan medføre ændringer af naturen,
eksempelvis frigivelse af okker og ændrede vilkår for vegetationen i området. Der er
desuden en række økonomiske konsekvenser ved en grundvandsindvinding i Volsted
Plantage, idet både det nærliggende dambrug og lodsejerne i området kan blive påvirket
økonomisk. Dambruget ved en påvirkning af vandkvaliteten til deres fisk og lodsejerne
ved en sætning af deres jorde, hvilket kan vanskeliggøre driften. For at vurdere
omkostningerne ved vandindvinding i Volsted Plantage kunne det derfor være
fordelagtigt at undersøge disse.
100

Litteraturliste
AK, 2005
Indvindingsdata, 2006, http://www.aalborg.dk/NR/rdonlyres/62409785-5FAA-4ABC-BA20-
EB0FC9B2E302/4939/Bilag2bskema.pdf, Aalborg Kommune
AK, 2006
Indvindingsdata, 2006, http://www.aalborg.dk/borgerportal/applikationer/kloakspildevand/spildevandsplan/AKoversigtskort.pdf,
Aalborg kommune
Bach et al., 2001
Bach, J; Rikskov, U., Gravesen, P., 2001, Udvidet geologi og Grundvand, Miljøstyrelsen
Bennedsen, 2002
Bennedsen, R., 2002, Kvalitetsplan for vandløb og søer, Nordjyllands Amt, Teknik og miljø
Berthelsen, 1987
Berthelsen, O., 1987, Geologi i Aalborgområdet, råstoffer – fundering – vandindvinding,
Danmarks Geologiske Undersøgelse (DGU)
Brun, 2005
Brun, A., 2005, Diskretisering af modelområdet i til og sted, i: Sonnenborg, T., Henriksen, H. J.,
2005, Håndbog i grundvandsmodellering, GEUS
Burcharth & Jørgensen, 1976
Burcharth, H. F. & Jørgensen, T. W., 1976, Hydrologi, Laboratoriet for hydraulic og
havnebygning Aalborg Universitetscenter
Burt et al., 2002
Burt, T.P., Butturini, A., Clement, J.C., Danielescu, S., Dowrick, D.J., Haycock, N.E., Hefting,
M.M., Hillbricht-Ilkowska, A., Maitre, V., Matheson, F.E., Pinay, G., 2002, Water table
fluctuations in the riparian zone: comparative from a pan-European experiment Journal of
Hydrology 265 129–148, ELSEVIER
Dahm et al., 1998
Dahm, C., Grimm, N., Marmonier, P., Valett, H., Vervier, P., Nutrient dynamics at the interface
between surface waters and groundwaters, Freshwater Biology 1998 nr. 4 : 427-451, Blackwell
Science Ltd.
Danva, 2006
Dansk vand- og spildevandsforening, 2006, http://www.danva.dk/sw160.asp
DDH, 1995
Danmarks Digitale Højdemodel, 1995, metadata på http://www.geodata-info.dk/ds.asp?-
DS=341, KMS
DJF-geodata, 2006
Jordbundskort, Metadata på www.djf-geodata.dk, DJF
DMI 1, 2006
Vejrobservationer, 2006, http://www.dmi.dk/dmi/vejrarkiv?region=1&year=2006&month=3,
Danmarks Meteorologiske Institut
DMI 2, 2006
Vejrobservationer, 2006, http://www.dmi.dk/dmi/vejrarkiv?region=1&year=2006&month=4,
Danmarks Meteorologiske Institut

Litteraturliste
DMU 1, 2006
Ordbog, www.dmu.dk, Danmarks Miljø Undersøgelser, 2006
DMU 2, 2006
Vandføringsdata, http://www2.dmu.dk/1_Om_DMU/2_tvaer-funk/3_fdc_hyd/hyd_db/nordq.asp,
Danmarks Miljø Undersøgelser, 2006
Fetter, 2001
Fetter, C. W., 2001, Applied Hydrogeology, fourth edition, Prentice-Hall, 2001
Finnern et al., 1996
Finnern, H., Grottenthaler, W., Kühn, D., Pälchen, W., Schraps, W. G., Sponagel, H., 1996,
Bodenkundliche Kartieranleitung, Bundesanstalt für Geowissenschaften und Rohstoffe und den
Geologischen Landesämtern in der Bundesrepublik Deutschland
Fobian, 1984
Fobian, A., 1984, Jordbundskortlægning og arealklassificering, Instituttet for teknisk geologi,
Danmarks Tekniske Højskole
Fredericia, 1989
Fredericia, J., 1989, Den hydrogeologiske kortlægning af Nordjyllands Amt, Danmarks
Geologiske Undersøgelse (DGU)
Galsgaard, 1998
Galsgaard, J., 1998, Indføring i sedimentologi, Dansk geoteknisk forening
GEUS 1, 2006
Data tilsendt af, Kelstrup, N., GEUS, 18.05.2006
GEUS 2, 2006
Boringer fra GEUS’s Jupiter database
GEUS, 1994
Prækvartæroverfladens højdeforhold, 1994, metadata på http://www.geodata-info.dk/ds.asp?-
DS=46, GEUS
Hedeselskabet, 2006
Borerapport fra Volsted Plantage, 2004, Borehulslogging og prøvebeskrivelse ved Volsted, nr.
34.2698, NJA
Henriksen et al., 2001
Henriksen, H. J., Sonnenborg, T., Christiansen, H. B., Refsgaard, J. C., Harrar, B., Rasmussen,
P., Brun, A., 2001, Retningslinier for opstilling af grundvandsmodel, GEUS og DHI
Henriksen, 2005
Henriksen, H. J., 2005, Dynamisk model, i: Sonnenborg, T., Henriksen, H. J., 2005, Håndbog i
grundvandsmodellering, GEUS
Jensen, 2002
Jensen, J. B., 2002, Parameter and Uncertainty Estimation in Groundwater Modelling,
Hydraulics & Costal Engineering Laboratory, Aalborg University
Jensen, 2005
Jensen, K. H., Matematisk og numerisk grundlag for grundvandsmodellering, i: Sonnenborg, T.,
Henriksen, H. J., 2005, Håndbog i grundvandsmodellering, GEUS
102

Jensen et al., 2005
Jensen, J. B., Langhoff, J. H., Grønvald, P., Mortensen, M., Bliksted, T., Improving model
results on a river valley scale using GSI techniques, NIRAS, Aalborg Utility Company
Langhoff et al., 2005
Langhoff, J. H., Christensen, S., Rasmussen, K. R., 2005, Quantification and regionalization of
groundwater–surface water interaction along an alluvial stream Journal of Hydrology xx (2005)
1–17, ELSEVIER
Larkin & Sharp, 1992
Larkin, R. & Sharp, J., 1992, On the relationship between river-basin geomorfology aquifer
hydraulics and ground-water flow direction in alluvial aquifers, Geological Society of America
Bulletin, vol. 104, Side 1608-1620, Geological Society of America
Larsen et al., 1988
Larsen, G., Frederiksen, J., Villumsen, A., Fredericia, J., Gravesen, P., Foged, N., Knudsen, B.,
Bauman, J., 1988, vejledning i Ingeniørgeologisk prøvebeskrivelse, DGF bulletin nr. 1, Dansk
Geoteknisk forening
Larsen, 1989
Larsen, G., 1989, Træk af Danmarks geologi, Dansk geoteknisk forening
Miljøbeskyttelsesloven, 2006
Miljøbeskyttelsesloven, 2006, http://www.retsinfo.dk/_GETDOC_/ACCN/A20010075329-regl,
Miljøministeriet
Miljøstyrelsen, 2000
Forfatter, 2000, Zonering, Detailkortlægning af arealer til beskyttelse af Grundvandsressourcen
Vejledning fra miljøstyrelsen Nr. 3, Miljøstyrelsen
Naturbeskyttelsesloven, 2004
Naturbeskyttelsesloven, 2004, http://www.retsinfo.dk/_GETDOCM_/ACCN/A20040088429-
REGL, Skov og Naturstyrelsen
Nilsson et al., 2003
Nilsson, B., Andersen, H. E., Christensen, S., Dahl, M., Hofmann, C. C., Kronvang, B.,
Langhoff, J. H., Møller, I., I. Rasmussen, I., Refsgaard, J. C., 2003, HYdrokemisk interaktion
mellem GRundvand og Overfladevand (HYGRO), Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 10,
Miljøstyrelsen
Nilsson et al., 2004
Nilsson, B., Andersen, H. E., Christensen, S., Dahl, M., Hofmann, C. C., Kronvang, B.,
Langhoff, J. H., Møller, I., Rasmussen, K. R., Refsgaard, J. C., 2004, Videreudvikling af
ådalstypolog - Grundvand- Overfladevand Interaktion (GOI), Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen
Nr. 16, Miljøstyrelsen
Nilsson et al., 2005
Nilsson, B., Banke, M., Christensen, S., Dahl, M., Engesgaard, P., Fuglsang, A., Kronvang, B.,
Ovesen, N. B., Platen-Hallermund, F. V., Sonnenborg, T., Tornbjerg, H., Wohlfeil-Müller, D.,
2005, Afslutning af ådalstypologi – (Grundvand-Overfladevand Interaktion), Arbejdsrapport fra
Miljøstyrelsen Nr. 17, Miljøstyrelsen
NIRAS, 2005
Skræntfod, 2005, NIRAS
NJA, 2005
Potentiale data, 2005, Nordjyllands Amt
103

Litteraturliste
NJA, 2006
Historiske kort, 2006, http://arealinfo.nja.dk, Nordjyllands Amt
NJA, 2003
Infiltrationskort, 2003, Regional kortlægning af infiltration og sårbarhed på grundlag af
vandbalance for den umættede zone, Nordjyllands Amt
Rasmussen, 1975
Rasmussen, H. W., 1975, Danmarks Geologi, Gjellerups liniebøger
Refsgaard & Henriksen, 2005
Refsgaard, J. C. & Henriksen, H. J., 2005, Opstilling af hydrogeologisk tolkningsmodel, i:
Sonnenborg, T., Henriksen, H. J., 2005, Håndbog i grundvandsmodellering, GEUS
Refsgaard, 2005
Refsgaard, J. C., 2005, Indledning, i: Sonnenborg, T., Henriksen, H. J., 2005, Håndbog i
grundvandsmodellering, GEUS
Regionplan, 2005
Nordjyllands amtsråd, 2005, Regionplan 2005, Nordjyllands amt – Teknik- og Miljørådet
SNS, 2006
Skov og Naturstyrelsen, 2006,
http://www.skovognatur.dk/Emne/Natura2000/Habitat/Habitatdirektivet/ og
http://www.skovognatur.dk/Emne/Naturbeskyttelse/International/Vandrammedirektiv/
Sonderegger & Weight, 2000
Sonderegger, J. L. & Weight, W. D., 2000, Manual of applied field hydrogeology, McGraw-Hill
Spitz & Moreno, 1996
Spitz, K & Moreno, J., 1996, A Practical Guide to Groundwater and Solute Transport Modeling,
Wiley & Sons
Statistikbanken, 2006
Statistiske data, 2006, www.dst.dk, Danmarks Statistik
Søndergaard, 2003
Søndergaard, K., 2003, Bestemmelse af indvindingsopland til Kongshøj Kildeplads, Aalborg
Universitet
Thomsen, E., 1995
Thomsen, E., 1995, Kalk og kridt i den danske undergrund, i: Nielsen, O. B., 1995, Danmarks
geologi fra Kridt til i dag, Geologisk institut, Århus Universitet
TOP10DK, 2000
Data fra TOP10DK, 2000, Metadata på http://www.geodata-info.dk/ds.asp?DS=103, KMS
Vahman, 2005
Vahman, M., 2005, Modelusikkerhed eller kejserens nye klæder, Vand & Jord, vol 12, 2005.
Wikipedia, 2006
Online leksikon, 2006, www.wikepedia.com
Watertech, 2005
Notat vedrørende TEM-måling i Volsted Plantage, 2005, Watertech
104

Youngs, 2000
Youngs, E. G., 2000, Hydraulic Conductivity of Saturated Soils, I, Smith, Keith A., Soil and
Environmental Analysis: Physical Methods, Marcel Dekker Incorporated
105

Bilag A
Flowlog
Figuren viser den flowlog, der blev lavet den 10.11.04, af Hedeselskaber for
Nordjyllands Amt. Flowloggen blev lavet 1 km nordvest for Hølbækkens udspring. Det
ses af flowloggen, at vandudstrømningen fra lagene stiger langsomt fra grundvandsspejlet,
10 m. u. t. til 30 m. u. t., fra 30-80 m er udstrømningen omtrent den samme, på
nær et lille udsving ved 50 m. I en dybde på 80-90 m svinger udstrømningen meget og
bliver helt ubetydelig under 90 m (Hedeselskabet, 2006).
Bilag A

B1 Vandføringsmålinger
Bilag B
Vandføring
For at bestemme, hvilke områder af Hølbækken, der bidrager til vandføringen og for at
finde den samlede vandføring, er der udført vandføringsmålinger en række steder langs
Hølbækken. Det er vigtigt, at målingerne udføres kort tid efter hinanden, helst samme
dag, da vandføringen varierer over tid, og dette kan forstyrre sammenligningen af de
forskellige målepunkter. Vandføringsmålingerne i Hølbækken blev udført den 27.02 og
den 28.02, mens to af målepunkterne blev målt igen den 20.04 til sammenligning.
Vejret op til målingerne kan ses i tabel B1 og i figur B1.
Vandføringen et bestemt sted i et vandløb kan bestemmes ved at multiplicere arealet af
vandløbets tværsnit med vandets gennemsnitshastighed. Vandets gennemsnitshastighed
findes ved at opdele tværsnittet i et kvadratnet og måle vandhastigheden i hvert af
nettets kvadrater. Vandføringen (Q) bestemmes af ligning 1:
Ligning 1
Hvor:
Q = Vandføring (cm 3 )
Ai = Delareal i (cm 2 )
Vi = Delarealets middelhastighed (cm/s)
Q
n
i1
Herved fremkommer et hastighedsprofil, der viser, hvor hurtigt vandet strømmer i de
forskellige kvadrater i tværsnittet. Ved at beregne vandføringen i alle nettets kvadrater
og summere resultaterne, findes den samlede vandføring for tværsnittet. Nøjagtigheden
af målingen afhænger af det antal kvadrater, som tværsnittet opdeles i. Et større antal
kvadrater giver en højere nøjagtighed.
For at forbedre nøjagtigheden af måleresultatet, og simplificere beregningerne, kan det
være en fordel at afgrænse vandløbet i siderne med plader, således at der opnås et
tværsnit, der er tilnærmet rektangulært. Endvidere er der en række forhold, der skal
tages i betragtning, når der vælges et målested. Det bør være en retlinet strækning med
en jævn vandstrømning og en jævn bund uden store sten, der kan forårsage turbulens.
Der bør heller ikke være grøde tilstede, som kan påvirke vandføringen. For at mindske
påvirkningen af vandstrømningen under prøvetagningen, måles vandhastigheden ved
brug af en lille propel, der sænkes ned i bækken for enden af en tynd stang.
AiVi
Bilag B

Fejlkilder
Der indføres en vis usikkerhed ved at antage, at hastigheden er ens i hele det anvendte
kvadrat. Vandløbets udformning giver også anledning til usikkerheder, da det ikke er
muligt at bestemme arealet af kvadraterne præcist.
Vurdering
Det er vurderet, at vandføringsmålingerne giver et fornuftigt billede på den reelle
vandføring i Hølbækken, når det beregnede konfidensinterval tages i betragtning.
Tabel B1. Oversigt over det registrerede vejr op til vandføringsmålingerne (Nordjyske, april, 2006; DMI
1, 2006).
Dato Antal vandføringsmålinger
udført
Vejr op til måling (ca. en uge)
27.02 6 (nr. 1, 2, 6, 7, 8, 9) Dagtemperaturer 0,5 – 4 °C, nattefrost.
Noget nedbør i form af sne, ophold på undersøgelsesdagen.
28.02 3 (nr. 3, 4, 5) Noget sne på undersøgelsesdagen, dog 2 timers ophold op til
måling.
20.04 2 (nr. 6, 7) Dagtemperaturer på 8 – 12 °C, ingen nattefrost.
Ingen nedbør på undersøgelsesdagen, nogen nedbør i
dagene op til felttur, med maksimum den 19.04 med 11 mm.
Figur B1. Øverst tv. Nedbør marts 2006. Øverst th. Tryk marts 2006. Nederst tv. Nedbør april 2006.
Nederst april 2006. Alle gælder for Nordjylland (DMI 2, 2006).

B2 Vandføringsstandsmålinger
For at undersøge fluktuationer i vandføringen i Hølbækken, blev der anvendt to divere.
Disse blev sat til at registrere trykniveauet engang i timen over en periode på 52 dage
mellem den 27.02 og den 20.04. Den ene blev lagt under vandoverfladen i Hølbækken
og registrerede trykniveauet her, mens den anden blev lagt på bredden ved atmosfærisk
tryk. Ved at sammenholde disse to målinger findes de forskelle i vandets trykniveau,
som ikke skyldes atmosfæren og dermed er et udtryk for fluktuationer i vandføringen.
Fejlkilder
Mellem den 5.03 til 18.03 er der registreret højere tryk i atmosfæren end i vandløbet.
Ud fra dataene kan det se ud til, at kombinationen af højt tryk og ingen nedbør har
medført et fald i vandføringen i en sådan grad, at diveren er kommet over vandspejlet.
Den 14.03 er der 5 timers periode, hvor trykniveauet i vandløbet er målt til op til 160
cm (ca. 60 cm over atmosfærisk tryk). Udsvinget tilskrives målefejl, da diveren havde
registreret et fald i vandets temperatur til – 8 °C på samme tidsinterval, samtidigt med at
temperaturen målt i luften var ca. -1 °C og der var ikke registreret nogen nedbør. Det
målte trykniveau følger trykmålinger for Nordjylland, taget ved Aalborg Lufthavn,
figur B1.
Vurdering
Resultaterne fra divermålingerne af vandføringen indikerer, at måleudstyret har
foretaget enkelte fejlmålinger, men da disse skiller sig kraftigt fra de øvrige målinger og
resultaterne fra den anden diver, er det nemt at udskille disse. Derfor er trykniveauet i
Hølbækken målt med en høj nøjagtighed, men desværre var det kun muligt at måle over
en kort periode.
Bilag B

Bilag C
Fasebestemmelse
Alle intaktprøverne blev udtaget under grundvandsspejlet. Formålet med forsøget var at
bestemme indholdet af vand, partikler og organisk materiale i intaktprøver fra
feltområdet, både for at finde interne forskelle mellem prøver fra samme lokalitet og for
at finde forskelle mellem de forskellige lag. Endvidere var ønsket at finde fraktionen af
partikler mindre end 0,125 mm, især organiske materiale under denne størrelse, da det
var forventet, at dette ville sige noget om de interne forskelle mellem den hydrauliske
ledningsevne fundet ved samme lokalitet i tillæg til, at denne inddeling ville sige hvor
omsat det organiske materiale var.
Udførelse
Først blev volumen og startvægten af prøverne bestemt, hvorefter de blev spredt ud på
en bakke og lagt til lufttørring i 3 døgn og til sidst vejet igen. Herefter blev der udført
sigteanalyse på prøverne. Tørven kunne ikke sigtes, da den hovedsageligt bestod af
fibre. Gytje- og sandprøverne blev mortet og sigtet, med sigter i størrelser: 8 mm, 2 mm
og 0,125 mm. 8 mm sigten blev sat som grænsen for grus, mens materialer under 2 mm
klassificeres som sand og grus og materiale under 0,125 mm klassificeres som silt og
ler. Efter sigtningen blev prøverne ovntørret, for at bestemme indholdet af det
resterende vand. Til sidst blev prøverne glødet for at bestemme indholdet af organiske
materiale, hvor fraktionerne fra sigtningen blev holdt adskilt.
Fejlkilder
Ved tørring af prøverne kan de mindste korn i silt- og lerfraktionerne klumpe sammen
og danne større partikler, hvilket giver en forkert kornstørrelsesfordelingen ved
sigteanalysen. Dette blev forsøgt undgået ved kun at lufttørre prøverne inden sigtningen,
så der stadig var vand tilstede til at forhindre sammenklumpning. Da der alligevel
forekom sammenklumpning blev prøverne mortet, i et forsøg på at nedbryde de store
klumper til deres naturlige størrelse. På trods af mortningen blev det erfaret, at der
stadig var en sammenklumpning af de små partikler, hvilket har betydet, at fraktionen af
materiale mindre end 0,125 mm i prøverne er blevet undervurderet. Mortningen har
desuden ført til, at noget af det organiske materiale blev knust til mindre dele, hvilket
besværliggør klassificeringen i forhold til hvor nedbrudt det organiske materiale var.
Vurdering
Resultaterne er behæftet med en vis usikkerhed, hvor fraktionen af små partikler er
undervurderet i alle prøverne. Resultaterne anvendes imidlertid ikke direkte, men som
forholdsvise fraktioner mellem forskellige jordtyper. Ved tolkningen af resultaterne
bliver fejlkilderne således undgået.
Bilag C

Bilag D
Hydraulisk ledningsevne
Udførelse
For at bestemme den hydrauliske ledningsevne i de forskellige lag, der er repræsenteret
i Hølbækkens opland, blev der udført gennemstrømningsforsøg på intaktprøver udtaget
fra 4 forskellige lag. Prøverne blev tætnet med filtre, som vandet kunne trænge
igennem, men som stoppede partiklerne. Herefter blev der tilsat vand med et konstant
trykniveau i toppen af prøven og det blev målt, hvor meget der løb igennem pr. tid. Ved
hjælp af Darcys lov, ligning D1, er det muligt at beregne den hydrauliske ledningsevne
i prøven.
Ligning D1. Darcy’s lov til beregning af den hydrauliske ledningsevne (Youngs, 2000).
Hvor:
K : Den hydrauliske ledningsevne (cm/s)
Q : Flowet (ml/s)
L : Prøvens længde (cm)
A : Prøvens tværsnitsareal (cm 2 )
h : Vandsøjlens højde over prøven (cm)
Q L
K
A
h
Luftbobler og lignende uregelmæssigheder kan forstyrre vandstrømmen og skabe
fluktuationer. For at undgå denne fejlkilde, blev der først foretaget målinger efter at en
vandmængde svarende til porevolumen var strømmet igennem. Det gennemstrømmede
vand blev opfanget i en bakke, hvoraf en del fordampede. For at tage højde for denne
fordampning, blev fordampningen fra en fyldt bakke uden vandtilførsel målt. I det
sidste forsøg blev denne fremgangsmåde ændret, hvor udstrømning i stedet blev sat lig
indstrømningen, da det antages, at gennemstrømningen på dette tidspunkt var stabilt.
Forsøgsopstillingen kan ses på figur D1.
Fejlkilder
Ved udtagelse af intaktprøver er det næsten umuligt ikke at påvirke prøverne, især langs
cylinderens rand. Derfor kan prøverne ikke betragtes om værende fuldstændigt intakte,
og der kan forekomme afvigelse i prøvernes egenskaber i forhold til den naturlige
tilstand. Intaktprøver er dog stadig bedre end lejrede prøver, hvor løs jord udtaget i
området, forsøges pakket, så de svarer til de oprindelige forhold. Lokale variationer i
lagene kan også påvirke resultaterne, hvilket er forsøgt mindsket ved at udtage tre
prøver fra hvert lag.
Langs randen af de cylindre, der er anvendt til forsøget, vil strømningsforholdene være
anderledes end i resten af prøven. De kan således fungerer som makroporer, der lader
vandet strømme hurtigere igennem end resten af prøven. For at mindske denne
Bilag D

usikkerhed, er det nødvendigt at anvende større cylindre end der har været til rådighed
til dette forsøg.
Vurdering
Dette forsøg har nogle store fejlkilder. Dog er der højst en faktor 3 mellem resultaterne
fra samme lag, så selvom forsøget ikke kan bruges til at bestemme en nøjagtig værdi for
lagenes hydrauliske ledningsevne, så giver de en indikation af hvilken størrelsesorden,
den befinder sig i.
Figur D1. Billedet viser den opstilling der er blevet anvendt til udførelsen af gennemstrømningsforsøget.

Bilag E
Slugtest
En slugtest udføres ved, at der først bores et hul i jorden, med en bund der ligger under
grundvandsspejlet. Grundvandsspejlet hæves eller sænkes, hvorefter tiden der går, til
grundvandsspejlet indstilles til den naturlige højde, måles.
Der findes flere metoder til udførelse af slugtests, afhængig af om grundvandsmagasinet
er frit eller spændt og alt efter hvilken type boring der skal måles på (Fetter, 2001: 193).
I undersøgelsesområdet er der et frit grundvandsmagasin og uforede håndboringer blev
brugt til udførelse af slugtesten. Derfor blev det valgt at anvende Hvorslev slug-test
metoden som beskrevet i Fetter (2001), som metodisk grundlag for testen. At uforede
håndboringer blev anvendt til undersøgelsen havde udelukkende den effekt, at den
hydrauliske ledningsevne blev bestemt for hele lagfølgen og ikke kun et enkelt lag, som
det kunne være, hvis boringen havde været foret. I det følgende vil fremgangsmåden for
udførelsen af undersøgelsen blive gennemgået.
Hullene til slugtesten blev boret første dag på feltturen og selve slugtesten blev udført
anden dag, for at være sikker på, at grundvandsspejlet havde indstillet sig i det naturlige
niveau. Der var en frygt for, at grundvandet ikke ville indstille sig med det samme, da
materialet blev antaget at være lavpermeabelt. I det borede hul blev slugtesten udført
ved, at der i hullet blev nedsænket en vandfyldt 1,5 l flaske (en slug) under
grundvandsspejlet. Dette førte til, at grundvandsspejlet i borehullet steg med den
mængde vand, der blev fortrængt af den nedsænkede flaske. I løbet af de næste omkring
to timer blev vandstanden målt hvert sekund ved hjælp af en diver, en trykmåler, der
blev placeret i bunden af det borede hul. Efter to timer havde grundvandsstanden
indstillet sig til startniveauet igen og flasken blev taget op af borehullet. Dette førte til,
at vandstanden i hullet faldt med omtrent samme højde som den tidligere var steget,
højden på vandspejlet blev logget i løbet af den tid det tog for vandspejlet af indstille
sig, herefter blev vandstanden i borehullet igen målt i to timer. Der blev derfor i alt målt
to tidsserier over grundvandsspejlets tilbagevenden til naturligt leje. På baggrund af
disse kurver og ligning E1 kan den hydrauliske ledningsevne beregnes.
Ligning E1. Formel til beregning af hydraulisk ledningsevne (Fetter, 2001: 194).
Hvor:
2 L
r ln
r
K
2 Le
t
K : Den hydrauliske ledningsevne (cm/s)
r : Radius af det borede hul (cm)
Le : Dybden af det borede hul (cm)
t37: Den tid det tager for vandet at falde til 37 % af det oprindelige niveau i hullet (s)
e
37
Bilag E

For at visualisere resultaterne blev forholdet mellem den højde vandet steg til (h) og
udgangshøjden (h0) som en funktion af tiden optegnet, figurerne findes på den vedlagte
Cd-rom. Dette er en eksponentiel funktion og kurven blev derfor optegnet på en
semilogaritmisk skala. I forbindelse med beregningen af den hydrauliske ledningsevne
var de nødvendige parametre i forvejen ikke kendte. Radius af det borede hul var
eksempelvis umulig at måle, den var antageligt den samme ned gennem hele hullet,
fordi dette nogle steder var sunket sammen på grund af materialets løse konsistens.
Radius blev derfor beregnet, hvilket var muligt, da det var kendt hvilken volumen, der
var blevet sænket ned i hullet. Radius over og under vandspejlet varierede i nogle
tilfælde meget, da det blev observeret, at hullet lettere faldt sammen under
grundvandsspejlet. Hullets dybde var heller ikke helt den samme da slugtesten blev
udført som da hullet blev gravet, også fordi hullet var faldet lidt sammen. Som et udtryk
for hullets dybde anvendtes derfor den dybde diveren kom ned på. Tiden der gik til
vandet var faldet til 37 % af det oprindelige niveau blev beregnet på baggrund af den
graf over h/h0-kurven, der blev tegnet op i den logaritmiske skala. Fordelen ved at
bestemme den hydrauliske ledningsevne to gange for hvert hul er, at der derved laves en
kontrol af resultatet.
Fejlkilder
Som nævnt i gennemgangen af resultaterne var der visse problemer i forbindelse med
udførelsen af forsøgene. I dette afsnit vil usikkerheder i denne forbindelse blive
gennemgået. Det var besværligt at få boret huller til slugtesten, der ikke faldt sammen.
Problemet var, at gytje- og tørvlagene nærmest er ”flydende” når de er vandmættede.
Når der så bliver boret, vil de naturligt falde sammen. De borede huller blev derfor ikke
fyldt af vand med det samme, hvilket havde den konsekvens, at der i bunden af hullet
var en trykforskel, der ikke blev udlignet, hvorfor tørven og gytjen strømmede ud i
borehullet og fyldte dette op. At hullet faldt sammen skabte også problemer i
forbindelse med beregningerne, da det ikke var muligt, at anvende den radius og den
dybde der var boret ned til, i beregningerne. Det blev derfor, som tidligere nævnt, valgt
at udregne disse parametre i stedet, hvilket må være behæftet med en hvis usikkerhed.
Det tyder ikke på, at der er usikkerheder på beregningen af radius, idet det gennem
faldet i vandstanden er muligt, ret præcist, at udregne radius. Der er imidlertid mulighed
for, at hullet har været dybere end den dybde, diveren sank ned til og at boringen af
hullet har skabt nogle kanaler, som vandet kunne strømme igennem. Den beregnede
hydrauliske ledningsevne kan derfor være lavere end beregnet i dette forsøg. For at
forhindre, at borehuller falder sammen inden en slugtest udføres, kan hullerne fores med
et rør og rundt omkring røret kan der fyldes op med grus. Hvis det er ønsket kun at
bestemme den hydrauliske ledningsevne for et enkelt lag, kan der fyldes grus langs røret
i den dybde dette lag ligger og et lag af impermeabelt materiale, fx bentonit, langs røret
over og under dette lag for at stoppe vandtilførslen fra disse lag (Sonderegger &
Weight, 2000: 339). Det har der imidlertid ikke været mulighed for at gøre i denne
undersøgelse.
De overstående problemer er blevet forsøgt imødekommet ved, at udføre to slugtests for
hvert af de borede huller. Dette har givet en nyttig baggrund for vurdere, hvorvidt de
udførte slugtests er brugbare i forhold til at sige noget om den hydrauliske ledningsevne
for de borede huller. Det har dermed også givet mulighed for, at de mest troværdige
målinger troværdige kunne udvælges til den videre undersøgelse.

Bilag F
Åbundens hydrauliske ledningsevne
Metode
For at bestemme åbundens hydrauliske ledningsevne blev der anvendt to gennemsigtige
plastikrør, der blev placeret i vandløbsbunden. Det ene rør blev fyldt delvis op med
vand, mens det andet blev ikke fyldt og repræsenterede således koten på vandspejlet i
ådalen på dette sted, figur F1. I løbet af dagen blev det noteret, hvor meget vandspejlet
faldt og derudfra blev der opsat en tidsserie over flowet af vand ud af søjlen gennem
åunden. Dette blev anvendt til at bestemme den hydrauliske ledningsevne, på samme
måde som i gennemstrømningsforsøget. Det andet rør blev anvendt til at måle koten på
vandspejlet, således, at dette kunne anvendes til beregning af åbundens hydrauliske
ledningsevne. Udregningen af åbundens hydrauliske ledningsevne blev foretaget ved, at
anvende Darcys formel, under antagelse af, at den dybde røret var presset ned i
åbunden, var prøvens længde, og overhøjden på vandspejlet var det overtryk, der var på
prøvens overside. Gradienten over prøven blev derfor fundet ved at dividere overhøjden
på vandspejlet med prøvens længde, se ligning F1, der er en omskrivning af Darcys
formel.
Figur F1. Billedet viser den opstilling der blev anvendt til bestemmelse af åbundens hydrauliske
ledningsevne. Røret til venstre er vandfyldt, mens det højre rør måler potentialet.
Bilag F

Fejlkilder
Forsøgene er blevet udført en anelse forskelligt, idet pleksiglasrøret i det første forsøg
ikke blev presset nær så langt ned i åbunden som i det andet forsøg og at vandspejlets
overhøjde var større i det første forsøg end i det andet. Begge disse forhold har været
medvirkende til, at trykfaldet over prøven har været større i det første forsøg, end i det
andet, hvilket kan have været medvirkende til, at denne prøve er blevet en smule
kompakteret og derfor ikke har haft den hydrauliske ledningsevne den naturligt vil have.
Udover dette blev de to forsøg lavet på forskellige dage, hvorfor det er muligt, at
undersøgelsen ikke er lavet under helt de samme forhold.
Udover disse forskelle mellem de to forsøg er der nogle mere generelle fejlkilder i
forbindelse med denne type forsøg, det er værd at diskutere. For det første er der
mulighed for, at installationen af røret kan have skabt nogle randbetingelser, der er
forskellig fra resten af søjlen, fordi der let skabes strømningsveje langs kanten.
Derudover er der mulighed for, at sedimenterne i røret kan være blevet kompakteret en
anelse i forbindelse med, at røret er blevet presset ned. Begge disse problemer blev
forsøgt undgået ved at slibe røret, således, at det havde en skarp æg og derfor let gled
gennem sedimenterne. Det var imidlertid umuligt helt at undgå, at de ovennævnte
fejlkilder i nogen grad påvirkede forsøget, da sedimenterne var meget løse og det derfor
var svært, rent praktisk, at installere rørene uden at forstyrre sedimentet. Ingen af de
nævnte fejlkilder skønnes imidlertid at have påvirket forsøget så meget, at resultaterne
ikke kan anvendes, da resultaterne fra denne undersøgelse stemmer godt overens med
resultaterne fra slugtesten og gennemstrømnings-forsøget.
Ligning F1.
Q
K
h
A
l
Hvor:
K: Åbundens hydrauliske ledningsevne (cm/s)
Q: Flowet ud af røret (cm 3 /s)
h: Overhøjden af vandspejlet (cm 2 )
l: Den dybde røret var presset ned i åbunden (cm)
A: Tværsnitsarealet af plastic røret (cm 2 )

Bilag G
Diffus udstrømning
For at måle udstrømningen af vand fra bunden blev der anvendt et seepagemeter, et 1 m
langt og 40 cm bredt pleksiglasrør, der var lukket i den ene ende. I den lukkede ende var
der monteret en fitting med en ventil, hvor der blev fastsat en pose til opsamling af
vand. Hele anordningen var vandtæt for at sikre, at kun den diffuse udstrømning blev
målt. Selve undersøgelsen blev udført ved, at pleksiglasrøret forsigtigt blev presset ned i
åbunden og vandfyldt. Herefter blev en pose til opsamling af vand monteret, og
opstillingen blev efterladt i ca. 7 timer. Derefter blev den mængde vand, der var blevet
opsamlet i posen, målt. Under hele forsøget lå posen dækket af vand, således at trykket i
posen var det samme som i vandløbet, og der derfor ikke ville være en trykforskel
indenfor og udenfor seepagemetret. Den vandmængde, der blev opsamlet i posen, svarer
derfor til den vandmængde, der ville strømme ud i vandløbet ved samme tryk.
Opstillingen kan ses på figur G1 . Selve udregningen af udstrømningen foregik ved, at
den opsamlede vandmængde blev målt og ud fra arealet af seepagemetret blev den
specifikke udstrømning udregnet, se ligning G1 . Den samlede udstrømning fra hele
åbunden i vandløbet er derefter estimeret ved, at gange det samlede areal af åbunden (se
under) med den specifikke udstrømning.
Ventil Fitting
Figur G1. Principskitse af seepagemetret.
Pose til
opsamling
af vand
Beregning af åbundens areal
Beregningen blev gjort ud fra målinger af bredde og dybde tre steder langs bækken. Det
samlede bundareal er beregnet til 2.464 m 2 , tabel G1 . Bundarealet er beregnet ved at
udregne bundens bredde i de tre tværsnit. Bundbredden mellem punkterne er
interpoleret og længden er ganget med bredden. Det er antaget, at bundbredden ved
vandløbets udspring er 0.
Bilag G

Ligning G1.
Q
A
S
t
Hvor:
S: Specifik udstrømning (ml/m 2 * s -1 )
Qud: Udsrømningen målt forsøget (ml)
Asep: Arealet af seepagemetret (m 2 )
t: Den tid forsøget varede (s)
Tabel G1. Input til beregning af åbundens areal.
Lok 1 Lok 2 Lok 3
Bredde (m) 2 2 2,1
Dybde (m) 0,25 0,45 0,20
Længde af tværsnittet (m) 2,06 2,19 2,13
Længde af å før punktet (m) 405 104 124
Længde af å efter punktet (m) 104 124 498
Areal i alt (m 2 ) 2.464
Fejlkilder diffus udstrømning
I forbindelse med installationen er de samme fejlkilder behæftet med dette forsøg som
med installeringen af pleksiglasrørerne til målingen af åbundens hydrauliske ledningsevne.
Forsøgets største fejlkilde må imidlertid siges at være, at der kun er udført en
måling af den diffuse udstrømning og at det ikke er sikkert, at resultatet er repræsentativt
for hele vandløbet. Eksempelvis kunne det tænkes, at resultatet ikke er repræsentativt
for det område, der ligger opstrøms for gytjelaget. Det er muligt, at denne øvre del
af vandløbet har en større diffus udstrømning, da der her ikke er et gytjelag til at
begrænse vandets bevægelse. Dette understøttes også af, at der opstrøms for gytjelaget
er en stor tilvækst i vandføringen i forbindelse med forekomsten af flere kilder.
Samtidig kan det siges, at geologien er så homogen i den nedre del af ådalen, hvor
gytjelaget findes, at resultatet sandsynligvis er gældende for denne del af ådalen.
Målingen anses derfor at give en maksimumsudstrømning fra åbunden i det område af
ådalen, hvor gytjelaget findes.
ud
sep