Rapporten - Søren Højmark Rasmussen

More documents

Recommendations

Info

Kapitel 3 Konceptuel model af projektområdet På den del af boreprofilet, der viser Lindenborg Ås ådal (ved ca. 4.000 – 6.000 m) ses et sænkningsfelt i den prækvartære overflade, figur 3.8. Sænkningsfeltet genfindes langs hele ådalen. I ådalen er der opfyldningen registreret som tørv, mergel og sandforekomster, men der er få boringer at tolke geologien i ådalen ud fra, hvorfor det er svært at lave en generel tolkning af ådalen ud fra disse boringer. Fejlkilder i forbindelse med tolkning af boredata Boredata er punktdata, og når undergrunden tolkes herudfra er det nødvendigt at være opmærksom på hvilke generaliseringer, der bliver gjort i den forbindelse. Undergrundens opbygning kendes kun, hvor boringerne er foretaget. Mellem borepunkterne bliver der interpoleret. Dette kan i områder med få boringer medføre betragtelige fejlkilder i tolkningen. Det er derfor nødvendigt at tolke, hvorvidt en forekomst i en/flere boringer er et sammenhængende lag, der kan interpoleres eller om forekomsten er en linse, og dermed har begrænset horisontal udbredelse. Ligeledes må resultatet af interpoleringen overvejes i forhold til det antal boringer, den er lavet ud fra. En måde at imødekomme disse fejlkilder på er, at benytte geofysiske metoder til at undersøge området. Især i den nordøstlige del af projektområdet er tolkningen foretaget på baggrund af få boringer og er af denne grund specielt unøjagtig. 3.2.3 Håndboringer i fokusområdet Ådalene i projektområdet adskiller sig fra morænen i opbygning ved, at det er en anden type aflejringer, der udgør opfyldningen end aflejringerne i resten af projektområdet. Fokusområdet i denne rapport er Hølbækken, hvor der ikke findes GEUS boringer. Det er væsentligt at undersøge ådalens geologi, og danne input til en mere præcis geologisk model for dette område, da det er i Hølbækkens ådal, at vandudveksling mellem grundvandet og overfladevandet sker. Undersøgelsen tager udgangspunkt i boredata indhentet af NIRAS (Jensen et al., 2005). Efter undersøgelse af disse data har gruppen udført en række boringer med håndbor, hvor lagdelingen i området og udbredelsen af de forskellige lag er fundet. NIRAS’ undersøgelse viste, at den nedre del af området er forholdsvis homogent, hvorfor der er indsamlet få prøver herfra. I den øvre del er undergrunden mere heterogen, bl.a. er der registreret afslutningen på et gytjelag. Da det var forventet, at gytjelaget har en lille hydraulisk ledningsevne, og dermed er væsentlig i forhold til grundvandsstrømningerne i området, blev boringerne koncentreret i denne del. Ud fra boringerne er der opstillet fire profiler, tre tværgående og et langsgående. For overskuelighedens skyld opstilles det langsgående profil først kun for den øvre del af området, mens den nedre del undersøges særskilt. Placeringen af boringerne og profillinierne kan ses på figur 3.10. 36
Figur 3.10. Placering af boringerne og profillinierne i projektområdet. Langsgående profil På figur 3.11 ses det langsgående profil fra den øvre del. Profilet er standset ved grænsen mellem den øvre og nedre del af området. Det ses, at kalklaget ligger i højest kote i den øvre del af Hølbækken og daler nedstrøms. Dette kunne tyde på, at kalklaget på et tidspunkt er blevet eroderet af smeltevand fra gletscheren, som har dannet en ådal, hvilket kunne være oprindelsen til den ådal, som findes i dag. Samtidigt er der sandsynligvis sket en indsynkning af ådalene. I de fleste borehuller findes et sandlag ovenpå kalken. Sandets kornstørrelsesfordeling varierede, hvilket tyder på forskellige aflejringsmiljøer. I forhold til de geologiske perioders aflejringsmiljøer, beskrevet ovenfor, er det sandsynligt, at der både findes smeltevandsaflejringer og aflejringer fra Litorinahavet blandt sandet fundet i ådalen. Der er ikke i boringerne skelnet mellem disse forskellige typer sand og fremover vil der blive henvist samlet til disse forekomster som sand. Sandet har sin største vertikale udbredelse ca. 400 m fra profilets start og stopper tilsyneladende ca. 150 m fra profilets start. Dette kan skyldes en øvre afgrænsning af sandets aflejringsmiljø. I 4 af de øvre boringer er der fundet et stenlag, sandsynligvis afsat af smeltevand med stærkere strømningsforhold under aflejring i forhold til sandet. Der er ikke fundet kalk i disse 4 boringer, sandsynligvis fordi det har været svært at bore forbi stenlaget. 37
Page 1: Vandindvinding i Volsted Plantage -
Page 5: English summary The municipality of
Page 9: Indhold Side 1 Indledning 7 1.1 Pro
Page 12 and 13: Kapitel 1 Indledning lag i undergru
Page 14 and 15: Kapitel 1 Indledning Figur 1.2. Kor
Page 16 and 17: Kapitel 1 Indledning der er en till
Page 19 and 20: 2 Grundvand- og overfladevandsinter
Page 21 and 22: 2.2 Ådales geomorfologi I det føl
Page 23 and 24: med en stejl gradient, der varierer
Page 25 and 26: hydrologiske enhed. Vandets opholds
Page 27: har lækagekoefficienten betydning
Page 30 and 31: Kapitel 3 Konceptuel model af proje
Page 73 and 74: 4 Opsætning af grundvandsmodellen
Page 75 and 76: 4.2 Grundvandsmodellen I denne rapp
Page 77 and 78: cellestørrelse ikke kan gengive st
Page 79 and 80: opdelt i fire lag. Denne inddeling
Page 81 and 82: fundet i GEUS’ Jupiter database.
Page 83 and 84: Morænen - Kalibreringen af sandet
Page 85 and 86: 4.4 Placering af indvindingsboringe
Page 87 and 88: grundvandsmagasinet ligeledes af ka
Page 89 and 90: Tabel 4.2. Forskellen mellem den ob
Page 91 and 92:
I figur 4.9 er det vist, hvordan po
Page 93 and 94:
forskellig og at kalkens hydraulisk
Page 95 and 96:
I forhold til vandføringen sker de
Page 97 and 98:
forsøg, men det var nødvendigt at
Page 99:
Nettonedbøren har en vis betydning
Page 103 and 104:
6 Perspektivering I denne rapport e
Page 105 and 106:
Litteraturliste AK, 2005 Indvinding
Page 107 and 108:
Jensen et al., 2005 Jensen, J. B.,
Page 109:
Youngs, 2000 Youngs, E. G., 2000, H
Page 113 and 114:
B1 Vandføringsmålinger Bilag B Va
Page 115:
B2 Vandføringsstandsmålinger For
Page 119 and 120:
Bilag D Hydraulisk ledningsevne Udf
Page 121 and 122:
Bilag E Slugtest En slugtest udfør
Page 123 and 124:
Bilag F Åbundens hydrauliske ledni
Page 125 and 126:
Bilag G Diffus udstrømning For at
show all

Rapporten - Søren Højmark Rasmussen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?