Rapporten - Søren Højmark Rasmussen

More documents

Recommendations

Info

Kapitel 3 Konceptuel model af projektområdet rapport vil ske på baggrund af den formodede gennemsnitsvandføring, men det antages, at påvirkningen af medianminimumsvandføringen vil være højere. 3.3.2 Fordampning og nedbør Hvor stor grundvandsdannelsen er i et område, afhænger af nedbøren, jordbundstypen, relieffet og evapotranspiration, der igen afhænger af vegetationen. For at have styr på grundvandsdannelsen i et område, er det nødvendigt både at kende nedbøren og fordampningen. Forskellen mellem disse to kaldes for nettonedbøren. Nettonedbøren kan både infiltrere ned til grundvandet eller løbe af på jordoverfladen. Det er forsøgt at udregne nettonedbøren ud fra vandløbsstationen Lindenborg Bro, men det er vurderet, at dette resultat er for upræcist, da der er for store usikkerheder i bestemmelsen af arealet af oplandet og oppumpningen heri. Da Hølbækken er grundvandsfødt, antages det, at størstedelen af nettonedbøren infiltrerer ned til grundvandet og at den mængde der afstrømmer fra Hølbækken repræsenteres af infiltrationen i oplandet. Den nettonedbør der her angives må derfor være i underkanten af det den i virkeligheden er, men betragtes som det bedste bud. Fordampningen kan derfor med rimelig nøjagtighed bestemmes som forskellen mellem nedbør og infiltration. Den geografiske fordeling af nedbør og infiltrationen i projektområdet ses på figur 3.26. Det ses, at der falder ca. 725 mm/år i projektområdet. Der falder lidt mere i sydvest og lidt mindre i nordøst. Infiltrationen i projektområdet er et estimat udarbejdet af NJA (2003), der bygger på typetal for vegetation og jordbund i området. Typetallene giver et estimat over infiltrationen baseret på standardværdier, og repræsentationen i kortet er i 500m * 500 m, hvilket giver visse unøjagtigheder i resultatet. I gennemsnit er infiltrationen i projektområdet på ca. 308 mm/år. Forskellen mellem nedbøren og infiltrationen er på ca. 400 mm/år, der udgør fordampningen i området. 3.3.3 Oppumpning og afledning Placering af kildepladser for vandindvinding i eller tæt på projektområdet ses på figur 3.27. Det ses, at inden for projektområdet findes vandindvinding i Volsted og Essendrup. Udenfor området ligger Oppelstrup og Gunderup, som begge er forbundet med Essendrup. Da Essendrup er forbundet med indvindinger udenfor området, kan der både føres vand frem og tilbage mellem de forskellige boringer, hvilket gør det vanskeligt at holde styr på vandstrømmene. 54
Figur 3.26. Tv. Nedbørens geografiske fordeling. Klimanormal for 1961 til 1990 (DJF-geodata, 2006). Th. Infiltrationen fordelt over projektområdet (NJA, 2003). Figur 3.27. Placering af vandindvindinger i og tæt på projektområdet. Data fra TOP10DK (2000) og AK (2005). 55
Page 1:
Vandindvinding i Volsted Plantage -
Page 5:
English summary The municipality of
Page 9: Indhold Side 1 Indledning 7 1.1 Pro
Page 12 and 13: Kapitel 1 Indledning lag i undergru
Page 14 and 15: Kapitel 1 Indledning Figur 1.2. Kor
Page 16 and 17: Kapitel 1 Indledning der er en till
Page 19 and 20: 2 Grundvand- og overfladevandsinter
Page 21 and 22: 2.2 Ådales geomorfologi I det føl
Page 23 and 24: med en stejl gradient, der varierer
Page 25 and 26: hydrologiske enhed. Vandets opholds
Page 27: har lækagekoefficienten betydning
Page 30 and 31: Kapitel 3 Konceptuel model af proje
Page 73 and 74: 4 Opsætning af grundvandsmodellen
Page 75 and 76: 4.2 Grundvandsmodellen I denne rapp
Page 77 and 78: cellestørrelse ikke kan gengive st
Page 79 and 80: opdelt i fire lag. Denne inddeling
Page 81 and 82: fundet i GEUS’ Jupiter database.
Page 83 and 84: Morænen - Kalibreringen af sandet
Page 85 and 86: 4.4 Placering af indvindingsboringe
Page 87 and 88: grundvandsmagasinet ligeledes af ka
Page 89 and 90: Tabel 4.2. Forskellen mellem den ob
Page 91 and 92: I figur 4.9 er det vist, hvordan po
Page 93 and 94: forskellig og at kalkens hydraulisk
Page 95 and 96: I forhold til vandføringen sker de
Page 97 and 98: forsøg, men det var nødvendigt at
Page 99: Nettonedbøren har en vis betydning
Page 103 and 104: 6 Perspektivering I denne rapport e
Page 105 and 106: Litteraturliste AK, 2005 Indvinding
Page 107 and 108: Jensen et al., 2005 Jensen, J. B.,
Page 109:
Youngs, 2000 Youngs, E. G., 2000, H
Page 113 and 114:
B1 Vandføringsmålinger Bilag B Va
Page 115:
B2 Vandføringsstandsmålinger For
Page 119 and 120:
Bilag D Hydraulisk ledningsevne Udf
Page 121 and 122:
Bilag E Slugtest En slugtest udfør
Page 123 and 124:
Bilag F Åbundens hydrauliske ledni
Page 125 and 126:
Bilag G Diffus udstrømning For at
show all

Rapporten - Søren Højmark Rasmussen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?