Rapporten - Søren Højmark Rasmussen

Kapitel 3 Konceptuel model af projektområdet
Ved sammenligning af kortene, kan det ses, at vegetationen i området har ændret sig. I
slutningen af 1800-tallet var området vest og nord for Hølbækken dækket af hede, mens
der senere er kommet store skovarealer til og 1994 var der kun skov. Derudover er der
sket en ændring i placeringen af dræn i Hølbækkens ådal i den periode kortene er fra.
Der er derfor mulighed for, at der steder i Hølbækkens ådal findes ældre rørlagte dræn,
der muligvis stadig fungerer, hvorfor området nu kan være drænet andre steder, end det
er angivet på det nyeste kort. Denne antagelse understøttes af de observationer, der blev
gjort under feltturen, hvor der flere steder blev fundet udløb fra drænrør langs
vandløbet, der ikke var registreret på kortet. Dette vidner om, at der er en stor afstrømning
ad denne vej. Under naturlige forhold ville dette have været overfladisk eller
overfladenær afstrømning.
Måles bredden af Hølbækken og dens ådal, ses det at ådalen er mere end fire gange så
bred som åen. I forhold til GOI termologien vil det sige, at Hølbækken er ubegrænset og
den kan dermed både kan være aggraderende og degraderende. I samme forbindelse er
hældningen på vandløbet blevet målt til at være 0,0012 og slyngningsgraden er 1,17, og
der er derfor mulighed for, at der i ådalen findes en komponent af underflow.
3.1.2 Observationer
Området omkring Hølbækken kan opdeles i to overordnede dele, ud fra relieffet i ådalen
og i oplandet, figur 3.4. I den øvre del, hvor Hølbækken har sit udspring, løber
vandløbet gennem en markeret ådal afgrænset af stejle skrænter. Der findes skov på den
vestlige side af ådalen, mens den nordøstlige side består af afgræssede marker.
Hølbækken starter som en smal grøft og bliver gradvist større og bredere. Stik øst for
dens udspring findes en lille sø, figur 3.4, og der kan ses et rør i Hølbækken lige
nedenfor, der sandsynligvis er overløb fra søen. Ved røret går Hølbækken fra at være
smalt og nærmest uden vandføring, til at have en synlig vandføring. Vandløbet er her i
underkanten af 0,5 m bredt, ca. 15 cm dybt. Ved kilde A på kortet bliver vandføringen
markant større og vandløbet går fra at være en halv meter til en hel meter i bredden.
Kilde A er en samling af små kildefremspring i åbunden. I kildefremspringene A, B, C,
F og G ses lyst sand, der bobler på grund af vandets udstrømning, mens D, E og H er
diffuse udstrømninger, der samles til små vandløb. Kilderne blev observeret flere steder
i den øvre del, og afmærkningen på kortet dækker kun de største. Der er ikke fundet
kilder på den nedre del. Vandet til kilderne stammer sandsynligvis fra det dybe
regionale grundvandsmagasin, og er blevet transporteret til Hølbækken via sprækker i
kalken, der her ligger tæt på jordoverfladen.
28