Rapporten - Søren Højmark Rasmussen

opdelt i fire lag. Denne inddeling blev gjort, idet der var en forventning om, at kalkens
hydrauliske ledningsevne blev mindre med dybden pga. kompaktion. Resultaterne fra
flowlogundersøgelsen nord for Hølbækken viste, at der er vertikale zoner med forskellig
hydraulisk ledningsevne i kalken, men at ledningsevnen ikke nødvendigvis er
aftagende. Ud fra dette viste det sig fornuftigt at inddele kalken i zoner. Den nedre
grænse af kalklaget er sat til kote -140, hvor TEM målinger over området viste, at der
findes saltvand, og derfor antages det, at vandudvekslingen i denne dybde er ubetydelig.
Dette underbygges af, at der ikke sker en blanding af grundvandet og saltvandet, fordi
saltvand har en højere densitet end ferskvand og da den hydrauliske ledningsevne for
kalklaget er lav i denne dybde.
Tørv
Gytje 1
Gytje 2
Ådal
Sand
Moræne
Figur 4.2. Principskitse af den vertikale diskretisering af projektområdet.
Lerlinse
Sand 1
Sand 2
Sand 3
Sand 4
Kalk 1
Kalk 2
Kalk 3
Kalk 4
Saltvand
De lag der findes over kalken er opdelt i ådal og moræne. I ådalen er der under tørven
indsat to gytjelag med ens højde og forskellig hydraulisk ledningsevne, da gennemstrømningsforsøgene
viste, at gytjen havde en variation i hydraulisk ledningsevne.
Herunder findes sandet. Morænen er opdelt i fire lag med samme hydrauliske
ledningsevne, for at kunne indpasse de lerlinser og siltforekomster, der er fundet i
området. Lerlinserne er placeret i det lag, hvor de passer bedst og tykkelsen på laget er
korrigeret tilsvarende. Inddelingen er valgt for at kunne repræsentere lerlinserne, med
75