Rapporten - Søren Højmark Rasmussen

Kapitel 3 Konceptuel model af projektområdet
Figur 3.7. Boreprofiler for projektområdet. Det udvalgte profil analyseres herunder. Boringer fra GEUS 2
(2006).
I figur 3.8 er vist det fremhævede profil i figur 3.7. På profilet er terrænoverfladen vist
sammen med den prækvartære overflade. Ved at sammenligne dataene fra de enkelte
boringer med den prækvartære overflade og terrænoverfladen ses visse uoverensstemmelser.
Dette kan til dels skyldes, at den prækvartære overflade er tegnet direkte
efter profillinien, mens borehullerne kan ligge op til 200 m derfra. Terrænoverfladen
kan ligeledes variere. Uoverensstemmelserne kan også skyldes unøjagtigheder i
dataene. Kalken er i nogle boringer registreret som skrivekridt, mens andre blot er
defineret som kalk, men det antages, at al kalken i projektområdet er skrivekridt.
Profilet går fra morænen i det nordøstlige hjørne af projektkområdet mod Lindenborg Å
ådal. Det ses, at profilet hovedsageligt udgøres af boringer med lille dybde, hvilket er et
generelt problem med boredata fra den nordøstlige del af området. Ud fra viden om
dannelsesmiljø og kalkoverfladens kote antages det, at boringerne i morænen giver et
rimeligt billede af de kvartære aflejringer. I morænen findes hovedsagelig sand. Der er
registreret hyppige skift mellem sand og grus med forekomster af glacialt
smeltevandssand. Dette tyder på, at smeltevand har strømmet over projektområdet og
har overlejret noget af morænen med smeltevandssand. Der forekommer ler i den
nordøstlige del af projektområdet. På figur 3.9 ses i hvilke boringer, der er fundet ler.
Lerforekomsterne er koncentreret i det nordøstlige hjørne af projektområdet, hvilket
formentlig er moræneler.
34