Rapporten - Søren Højmark Rasmussen

Kapitel 3 Konceptuel model af projektområdet
46
Kalklaget - Grundet dannelsesmiljøet, bliver kalklaget tolket til at være et
sammenhængende lag. Kalklaget er repræsenteret i hele projektområdet og
udgør desuden grundvandsmagasinets nedre afgrænsning. Kildeforekomsten i
den øvre del af Hølbækkens ådal tyder på, at der her findes præfererede
strømningsveje for grundvandet, muligvis er det her tale om sprækker i kalken.
Kalkens dybde er sat til kote -140, da der her findes salt grundvand og
strømningerne derfor ikke relevante i forhold til denne rapports grundvandsmodel.
Morænen - Ud fra GEUS boringer og de præsenterede kort er det blevet tolket,
at morænen hovedsageligt består af sand, med forekomster af ler, silt og grus,
hvilket er forventeligt, når det er moræne. For at repræsentere denne tolkning er
det valgt at tolke morænen som bestående af et sandlag. Dette skal repræsentere
både sandet og gruset, hvor der ikke er så stor forskel i den hydrauliske
ledningsevne. For at angive forekomster af ler og silt, der har en lavere
hydraulisk ledningsevne end sand, er det valgt at indlægge linser. Da
grundvandsspejlet i hoveddelen af området ligger i kalken, er der lavere krav til
detaljeringsgraden af morænetolkningen.
Ådalen - Der er udført håndboringer i Hølbækkens ådal, hvilket giver et
detaljeret tolkningsgrundlag for dette område. Det er nødvendigt at generalisere
lagfølgen for Lindenborg Ås ådal herudfra, da der kun er et ringe antal boringer i
GEUS’ database i dette område. I fokusområdet blev det fundet, at der ligger
tørv i det øverste 2 meter, hvorunder der er et gytjelag af varierende tykkelse. I
nogle af boringerne blev der fundet marint sand, hvorfor det langs ådalen over
kalken, antages, at der ligger et sandlag.
3.3 Projektområdets hydrologi
Som del af den konceptuelle model er det nødvendigt at finde parameteren der indgår i
vandbalanceligningen for området. Parametrene skal bruges som input til
grundvandsmodellen, der opsættes senere i denne rapport. De parametre, der indgår i
vandbalanceligningen er nedbøren, fordampningen, oppumpning, ændring i magasinering
og den overjordiske og underjordiske afstrømning. Det antages, at der kan ses
bort fra magasineringen i projektområdet når dette betragtes over en årrække, da
magasineringen er minimal i forhold til den resterende vandudveksling. Det er ikke
muligt at måle den underjordiske afstrømning. De opsatte nulflux grænser i den nordlige
del af projektområdet sikrer imidlertid, at vandudveksling ikke sker her og
trykgrænserne i den resterende del sikrer, at vandudvekslingen i dette område kan