Rapporten - Søren Højmark Rasmussen

More documents

Recommendations

Info

Kapitel 3 Konceptuel model af projektområdet blev alle udtaget i den øvre del af Hølbækkens ådal, figur 3.29. Der blev udtaget to prøver fra gytjen, da det i håndboreundersøgelsen var observeret, at der skete en ændring i gytjelagets sammensætning. Prøverne blev undersøgt for vandindhold, porøsitet og indhold af organisk materiale. Endvidere er det undersøgt, hvor stor en del af materialet i aflejringerne, der er under 0,125 mm, dvs. mindre end finsand (Finneren et al., 1996: 132). Resultaterne kan ses i tabel 3.2. Udførlig beskrivelse af forsøgene kan ses i bilag C. 58 Tabel 3.1. Aflejringstype og dybde for udtagelse. Prøve Dybde (cm) Tørv 75-90 Gytje (øverst) 180-240 Gytje (nederst) 240-280 Sand 60-75 Tabel 3.2. Uddrag af resultaterne fra fasebestemmelsen. Tallene er gennemsnit fra de tre prøver for hver lokalitet, da afvigelser mellem prøverne var ubetydelige. Det var ikke muligt at finde volumen for hhv. uorganisk og organisk materiale. Tørv Øvre gytje Vægtprocent (gennemsnit) Vand 90,5 % Porøsitet (min. – maks.) Andel af materiale < 0,125 mm Uorganisk materiale 1 % 88,5-90 % Ingen data Organisk materiale 8,5 % Vand 78,3 % Uorganisk materiale 16,3 % 42,6 % 85-87 % Organisk materiale 5,3 % 13,6 % Vand 73 % Nedre Uorganisk materiale 22 % 81-86 % 42,6 % gytje Organisk materiale 5 % 11,2 % Sand Vand 29,5 % Uorganisk materiale 66,5 % 7,4 % 51-53 % Organisk materiale 4 % 1,1 % Tabel 3.3 viser tal for porøsitet og effektiv porøsitet, fundet af Nilsson et al. (2003). Den effektive porøsitet er den del af det totale porevolumen, hvori vandgennemstrømningen foregår (Nilsson et al., 2003: 63). Tallene anvendes som sammenligningsgrundlag for resultaterne fra fasebestemmelsen samt til at finde et udtryk for den effektive porøsitet for sedimentprøverne.
Tabel 3.3. Tabellen viser forskellige værdier for porøsiteten og den hydrauliske ledningsevne (Nilsson et al., 2003:63). Materiale Porøsitet % Effektiv porøsitet % Grovkornet sand 25 – 30 25 – 30 Mellemkornet sand 30 – 40 20 – 25 Finkornet sand 40 – 50 15 – 20 Silt 35 – 50 10 – 15 Ler 40 – 70 5 – 10 Gytje 80 – 90 20 – 30 Svagt humificeret tørv 90 – 98 40 – 90 Moderat humificeret tørv 85 – 90 15 – 40 Stærkt humificeret tørv 60 – 85 10 – 15 Tørv: Tørven havde et højt vandindhold og bestod derudover hovedsagelig af organisk materiale (over 90 % af den samlede masse). Porøsiteten blev fundet til at ligge inden for intervallet svagt til moderat humificeret tørv, tabel 3.3. Ud fra tabellen fremgår det, at strømningen foregår i 15 – 90 % af porerne i tørven. Tørvprøverne blev ikke sigtet, da det var umuligt at opdele materialet. Tydelige fibre på flere centimeters længde blev observeret i prøverne. Dette tyder på, at det organiske materiale er dårligt omsat, hvilket indikerer, at der er tale om svagt humificeret tørv. Øvre gytje: Porøsiteten for gytjen lå i det forventede interval i forhold til tabel 3.3. Dette svarer til en effektiv porøsitet på 20 – 30 %, hvilket viser, at hovedparten af porerne i gytjen er så små, at vandet bliver bundet til partiklerne og derfor giver en lav samlet hydraulisk ledningsevne. Over 50 % af det organiske materiale er < 0,125 mm, hvilket bekræfter, at det er et organisk sediment og giver noget af forklaringen på, hvorfor den effektive porøsitet formodentlig er kun er 20 – 30 % af den samlede porøsitet. Under forsøget blev det observeret, at det fandtes større fibre af organiske materiale i den øvre gytje end i den nedre. Nedre gytje: Det organiske indhold i den nedre gytje er det samme som i den øvre gytje, men den nedre gytje har en lavere porøsitet, og forventes derfor at have en lavere effektiv porøsitet. Grunden til denne forskel er efter al sandsynlighed, at den nedre gytje er mere kompakteret, hvorfor porerummene er presset mere sammen. Andelen af organisk materiale < 0,125 mm er desuden en anelse større for den nedre gytje end for den øvre, hvilket vidner om, at det organiske materiale er mere omsat i det nedre lag. 59
Page 1:
Vandindvinding i Volsted Plantage -
Page 5:
English summary The municipality of
Page 9:
Indhold Side 1 Indledning 7 1.1 Pro
Page 12 and 13: Kapitel 1 Indledning lag i undergru
Page 14 and 15: Kapitel 1 Indledning Figur 1.2. Kor
Page 16 and 17: Kapitel 1 Indledning der er en till
Page 19 and 20: 2 Grundvand- og overfladevandsinter
Page 21 and 22: 2.2 Ådales geomorfologi I det føl
Page 23 and 24: med en stejl gradient, der varierer
Page 25 and 26: hydrologiske enhed. Vandets opholds
Page 27: har lækagekoefficienten betydning
Page 30 and 31: Kapitel 3 Konceptuel model af proje
Page 73 and 74: 4 Opsætning af grundvandsmodellen
Page 75 and 76: 4.2 Grundvandsmodellen I denne rapp
Page 77 and 78: cellestørrelse ikke kan gengive st
Page 79 and 80: opdelt i fire lag. Denne inddeling
Page 81 and 82: fundet i GEUS’ Jupiter database.
Page 83 and 84: Morænen - Kalibreringen af sandet
Page 85 and 86: 4.4 Placering af indvindingsboringe
Page 87 and 88: grundvandsmagasinet ligeledes af ka
Page 89 and 90: Tabel 4.2. Forskellen mellem den ob
Page 91 and 92: I figur 4.9 er det vist, hvordan po
Page 93 and 94: forskellig og at kalkens hydraulisk
Page 95 and 96: I forhold til vandføringen sker de
Page 97 and 98: forsøg, men det var nødvendigt at
Page 99: Nettonedbøren har en vis betydning
Page 103 and 104: 6 Perspektivering I denne rapport e
Page 105 and 106: Litteraturliste AK, 2005 Indvinding
Page 107 and 108: Jensen et al., 2005 Jensen, J. B.,
Page 109: Youngs, 2000 Youngs, E. G., 2000, H
Page 113 and 114:
B1 Vandføringsmålinger Bilag B Va
Page 115:
B2 Vandføringsstandsmålinger For
Page 119 and 120:
Bilag D Hydraulisk ledningsevne Udf
Page 121 and 122:
Bilag E Slugtest En slugtest udfør
Page 123 and 124:
Bilag F Åbundens hydrauliske ledni
Page 125 and 126:
Bilag G Diffus udstrømning For at
show all

Rapporten - Søren Højmark Rasmussen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?