Rapporten - Søren Højmark Rasmussen

Kapitel 4 Opsætning af grundvandsmodellen
grundvandsspejlet og flowet gennem cellerne. I en stationær grundvandsmodel vil det
specifikke magasintal derfor ikke være væsentligt.
Horisontal diskretisering
Ved diskretiseringen af et modelområde er det vigtigt at gøre sig overvejelser over,
hvordan projektområdet inddeles, så den opsatte grundvandsmodel bliver præcis og
konvergent. Det er nødvendigt at foretage en forsimpling af det naturlige system, da det
ellers ikke er muligt, at formulere transportproblemet numerisk (Sonnenborg, 2005).
Samtidig skal der indgås et kompromis mellem modellens detaljeringsgrad og
beregningstiden ud fra de tilgængelige data (Spitz & Moreno 1996: 216). Der findes
overordnet to måder projektområdet kan diskretiseres på, enten ved finite differens
metoden, hvor projektområdet inddeles i celler med kvadratisk grundflade og varierende
højde på de enkelte cellers sider eller ved finite element metoden, hvor projektområdet
inddeles i trekantede celler eller polygoner (Brun, 2005). Med finite differens metoden
bliver potentialet beregnet i cellens midtpunkt, mens det med finite element metoden
bliver beregnet i hjørnerne. I områder hvor det er vurderet, at undergrundes geologi er
kompleks, kan finite element metoden have en fordel, men sædvanligvis er der ingen
forskel i det resultat, der beregnes med de to metoder (Brun, 2005). Til denne
grundvandsmodellering er det valgt at anvende finite differens metoden, da der gennem
semestret er opnået erfaring i denne metode.
72
Valg af cellestørrelse - Mængden af vand, der bevæger sig gennem en celle,
afhænger af den størrelse, cellen er sat til. Det betyder, at modellens beregninger
bliver mere upræcise og opløsningen på simuleringerne bliver mere grovkornet,
jo større cellestørrelse, der vælges at arbejde med. I forhold til valg af cellestørrelse
er det vigtigt, at opløsningen er finest i de områder, der har særlig
interesse i modelleringen, såsom områder med vandløb, indvindingsboringer
eller en stor grundvandsgradient (Spitz & Moreno, 1996: 220).
Som tidligere nævnt, består undergrunden i projektområdet af opsprækket kalk,
hvilket giver et specielt problem i forhold til cellestørrelsen. Problemet opstår,
da strømningen i kalk vil foregå hurtigt i sprækkerne og langsomt i matrixet.
Hvis et lille udsnit af kalken betragtes, kan der enten foregå hurtig strømning
eller slet ingen strømning, afhængig af om dette udsnit indeholder en sprække.
Derfor er det nødvendigt i modellen at vælge en cellestørrelse, der er stor nok til,
at sprækkerne er nogenlunde ensartet fordelt mellem cellerne, så strømningen
ikke afgøres af enkelte sprækker. I denne model er det nogle steder valgt, at
kalken skal inddeles i 100 m x 100 m celler, hvorfor sprækkestørrelsen i forhold
til cellestørrelsen ikke antages at have den store indflydelse på den måde,
strømningen gengives på, men teoretisk set er der mulighed for, at denne