Rapporten - Søren Højmark Rasmussen

More documents

Recommendations

Info

Kapitel 4 Opsætning af grundvandsmodellen Tabel 4.1. De hydrauliske ledningsevner, der er bestemt i kalibreringen for de to modeller. 80 Materiale Model 1 Model 2 (m/d) (m/d) Sand 4 4 Ler 0,00432 0,00432 Tørv 3,55 3,55 Gytje og ådals sand 0,0516 0,0516 Kalklag 1 12 20 Kalklag 2 9 20 Kalklag 3 7 30 Kalklag 4 5 0,5 Kalklaget i det nordøstlige hjørne 5 3 Kilder 100 100 Andre hydrauliske parametre Konduktans for dræn 10 10 Figur 4.4. Kalibrering af modellerne. For hvert observationspunkt ses usikkerhedsintervallet på 2 m, størrelsen og farven på søjlen angiver hvor godt det modellerede grundvandsspejl passer med observationen (grønt er inden for sikkerhedsintervallet, rødt er uden for). De to blå farver på gridet angiver den horisontale opdeling af de tre øverste lag kalk.
4.4 Placering af indvindingsboringerne Der foreligger ingen nærmere planer for placering af indvindingsboringerne, blot at Volsted Plantage er udset til dette formål. I dette afsnit vil der ses nærmere på nogle af de hensyn, der skal tages ved placeringen af indvindingsboringerne. Først undersøges kort de juridiske og økonomiske forhold, der har indvirkning på placeringen. Derefter undersøges placeringen i forhold til potentialeforhold. Dette munder ud i en mulig placering af indvindingsboringerne. 4.4.1 Juridiske og økonomiske hensyn Volsted Plantage har ikke været brugt til landbrug mindst de sidste 100 år jf. afsnit 3.1.1 (Kortanalyse) og derfor er der formentlig ikke blevet udledt gylle (nitrat) eller pesticider, med undtagelse af et mindre område i den sydvestlige del af plantagen, hvor der dyrkes juletræer. Ydermere er der kun få huse, der udleder spillevand i nærheden. Plantagen giver således mulighed for en placering væk fra evt. forureningskilder. Miljøbeskyttelsesloven foreskriver, at der kan fastlægges et beskyttelsesområde, kaldet kildepladszone, indenfor hvilken det ikke er tilladt at aflede spildevand eller udføre anden aktivitet, der kan give anledning til at forurene grundvandet. Denne zone er sædvanligvis 300 m (Miljøbeskyttelsesloven, 2006: § 22; Miljøstyrelsen, 2000: 18). Der er ingen direkte forbud mod landbrugsdrift med brug af pesticider eller nitrat inden for kildepladszonen. Indenfor indsatsområder, der omfatter det hydrologiske opland og dermed også kildepladszonen, kan der indføres regulering af pesticider og nitrat. Indsatsområder udpeges, hvor der er behov for at yde en indsats for at sikre den fremtidig drikkevandsforsyning. Der findes ingen metoder til at udpege pesticidfølsomme områder. Nitratfølsomme områder udpeges, hvis f.eks. grundvandsmagasinet består af kalk og der ikke findes noget beskyttende lag (Miljøstyrelsen 2000: s. 13-17). I projektområdet består grundvandsmagasinet af kalk og der er ingen beskyttende lag, da der kun forekommer enkelte lerlinser, jf. kapitel 3.2 (Projektområdets geologi). Derfor vil det hydrologiske opland til indvindingsboringen blive klassificeret som Område med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD), og der skal iværksættes afbødende foranstaltninger til beskyttelse af drikkevandsressourcen. Indenfor projektområdet, er kun husene i Volsted koblet til den kommunale spildevandsopsamling (AK, 2005). Derfor forventes det, at husene nær Voldsted Plantage har egne nedsivningsanlæg. Dette betyder, at indvindingsboringerne minimum skal placeres 300 m væk disse nedsivningsanlæg. Det er muligt at ændre nedsivningsanlæggenes beliggenhed eller koble husstande til spildevandsopsamlingen, hvilket dog vil medføre omkostninger. 81
Page 1:
Vandindvinding i Volsted Plantage -
Page 5:
English summary The municipality of
Page 9:
Indhold Side 1 Indledning 7 1.1 Pro
Page 12 and 13:
Kapitel 1 Indledning lag i undergru
Page 14 and 15:
Kapitel 1 Indledning Figur 1.2. Kor
Page 16 and 17:
Kapitel 1 Indledning der er en till
Page 19 and 20:
2 Grundvand- og overfladevandsinter
Page 21 and 22:
2.2 Ådales geomorfologi I det føl
Page 23 and 24:
med en stejl gradient, der varierer
Page 25 and 26:
hydrologiske enhed. Vandets opholds
Page 27:
har lækagekoefficienten betydning
Page 30 and 31:
Kapitel 3 Konceptuel model af proje
Page 32 and 33:
Kapitel 3 Konceptuel model af proje
Page 34 and 35: Kapitel 3 Konceptuel model af proje
Page 73 and 74: 4 Opsætning af grundvandsmodellen
Page 75 and 76: 4.2 Grundvandsmodellen I denne rapp
Page 77 and 78: cellestørrelse ikke kan gengive st
Page 79 and 80: opdelt i fire lag. Denne inddeling
Page 81 and 82: fundet i GEUS’ Jupiter database.
Page 83: Morænen - Kalibreringen af sandet
Page 87 and 88: grundvandsmagasinet ligeledes af ka
Page 89 and 90: Tabel 4.2. Forskellen mellem den ob
Page 91 and 92: I figur 4.9 er det vist, hvordan po
Page 93 and 94: forskellig og at kalkens hydraulisk
Page 95 and 96: I forhold til vandføringen sker de
Page 97 and 98: forsøg, men det var nødvendigt at
Page 99: Nettonedbøren har en vis betydning
Page 103 and 104: 6 Perspektivering I denne rapport e
Page 105 and 106: Litteraturliste AK, 2005 Indvinding
Page 107 and 108: Jensen et al., 2005 Jensen, J. B.,
Page 109: Youngs, 2000 Youngs, E. G., 2000, H
Page 113 and 114: B1 Vandføringsmålinger Bilag B Va
Page 115: B2 Vandføringsstandsmålinger For
Page 119 and 120: Bilag D Hydraulisk ledningsevne Udf
Page 121 and 122: Bilag E Slugtest En slugtest udfør
Page 123 and 124: Bilag F Åbundens hydrauliske ledni
Page 125 and 126: Bilag G Diffus udstrømning For at
show all

Rapporten - Søren Højmark Rasmussen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?