Rapporten - Søren Højmark Rasmussen

Kapitel 3 Konceptuel model af projektområdet
fald burde være større i målepunkt 3. Vandføringen falder ligeledes mellem målepunkt
8 og 9. Forskellen mellem de to målinger er i begge tilfælde under 5 l/s og har
overlappende usikkerhedsintervaller, hvorfor det antages, at faldet kan tilskrives
måleusikkerhed.
Mellem målepunkt 3 og 4 blev der lavet en vandføringsmåling i kilde E, der strømmede
til Hølbækken umiddelbart opstrøms for målepunkt 4. Vandføringen blev her målt til
1,78 l/s. Kildens vandløb var tilnærmelsesvis kvadratisk, hvorfor det var let at foretage
målingen og udregningen. Imidlertid blev hastigheden kun målt midt i kilden, og da
vandføringen er langsommere langs vandløbets kanter grundet friktion, må det forventes,
at den målte vandføring er et overestimat. Målingen illustrerer, at tilstrømning i
dette område derfor må kunne tilskrives diffus udstrømning, sandsynligvis fra
brinkerne. Mellem målepunkt 4 og 5, som ligger forholdsvis tæt på hinanden, sker der
en forøgelse af vandføringen på ca. 9 l/s. Som nævnt i afsnit 3.1.2 (Observationer) blev
der registreret et sumpet område langs vandløbsbredden mellem disse to målinger, hvor
der var mindst en kilde. Dette kunne tyde på, at der på dette sted er et brud i gytjelaget,
der muliggør opstrømning af vand fra de omkringliggende lag. I afsnit 3.2.3
(Håndboringer i fokusområdet) blev det beskrevet, at der ved dette målepunkt blev
registreret et brud på gytjelaget i undergrunden på Hølbækkens vestlige bred, hvor der i
stedet var et dybere tørvelag. Området var desuden sumpet, hvilket tyder på et
højtliggende grundvandsspejl. I dette våde område blev der observeret kilder på begge
sider af åen. Stigningen i vandføring kan derfor skyldes, at vandet her kan strømme
lettere til bækken, både gennem vådområdet og kilderne i dette område.
Mellem målepunkt 5 og 9 har Hølbækken en jævn stigning i vandføringen, og alle
usikkerhedssintervaller er overlappende. Den jævne vandføring skyldes sandsynligvis,
at det nederste område af ådalen mod Lindenborg Å er forholdsvis fladt, hvor
grundvandsspejlets gradient er lille. Derudover er der heller ikke observeret kilder på
den nederste del, men der findes en del dræn på den nedre del af Hølbækken, som det
må antages ikke bidrager noget særligt til vandføringen i den baseflowsituation, der her
er lavet undersøgelser på.
Samlet set kan det siges, at stort set alt vandet, der strømmer i Hølbækken, stammer fra
den øvre del, idet vandføringsmåling 6 udgør grænsen mellem de to dele. Dette
indikerer igen, at gytjelaget, der er mest udbredt på den nedre del, er begrænsende for
udstrømningen af grundvand til Hølbækken, da omkring halvdelen af udstrømningen fra
ådalen til vandløbet er sket før gytjelaget. Derfor er især kilderne på den øvre del vigtige
i forhold til at bidrage med vand til Hølbækken.
50