Rapporten - Søren Højmark Rasmussen

hydrologiske enhed. Vandets opholdstid i ådalen forventes derfor at være fra
timer til dage.
Overfladenær afstrømning: Den overfladenære afstrømning sker ved, at
grundvandet i den tilgrænsende hydrologiske enhed strømmer gennem
ådalsmagasinet og diffust strømmer ud i vandløbet. Er sedimenterne i ådalen
højpermeable, vil grundvandet lettere strømme af som overfladenær
afstrømning. Vandet, der strømmer af overfladenært kan være grundvand, der er
dannet både lokalt og regionalt og vandets opholdstid i ådalsmagasinet er derfor
mellem uger og år.
Overfladisk afstrømning: Den overfladiske afstrømning sker oven på
sedimenterne i ådalen. Dette sker hovedsagelig, når ådalens sedimenter er
lavpermeable og ikke kan transportere så meget vand. Derudover sker det, hvis
der findes kilder i ådalen, der tilfører vand til åen. Denne form for afstrømning
forekommer derfor ofte, hvis der er et tykt dække af organisk materiale eller
andre finkornede sedimenter i ådalen. Det grundvand, der afstrømmer
overfladisk, vil ofte være dannet tæt på ådalen, men hvis det stammer fra kilder,
kan det også være dannet regionalt. Vandets opholdstid i ådalsmagasinet er
mellem timer til dage.
Afstrømning fra dræn: Mange ådale er blevet drænlagte og har fået gravet
grøfter. Vandets opholdstid i ådalen reduceres, når der er nedgravet dræn i
forhold til den naturlige situation og kan forventes at være fra timer til dage
(Nilsson et al., 2005: 52).
Udover dette kan vandet også strømme ud af vandløbsbunden og strømme i ådalen
langs vandløbet. Larkin & Sharp (1992) kalder denne form for strømning for underflow.
I hydrologiske modeller bliver der ofte ikke taget højde for underflow i ådalen, hvilket
kan være årsag til usikkerheder, da der derfor ikke bliver gjort rede for denne del af
afstrømningen (Larkin & Sharp, 1992: 1608). Ifølge Larkin & Sharp er underflow
dominerende, hvis vandløbets slyngningsgrad er under 1,3 og vandløbets hældning
overstiger 0,0008 og ådalens sedimenter er lavpermeable (Larkin & Sharp, 1992: 1619).
Der er en sammenhæng mellem hvilken type landskab et vandløb findes i og hvordan
interaktionen mellem grundvand og overfladevand er. På smeltevandssletten, og i
klitlandskabet, hvor sandede aflejringer dominerer, vil der ofte ske en høj grad af diffus
udstrømning fra det overfladenære og det dybe grundvand. I morænelandskabet, på
havaflejringer og de fladedækkende ferskvandsaflejringer vil der i højere grad ske en
overfladisk afstrømning, hvilket skyldes, at sedimenterne i disse typer af landskaber
21