Rapporten - Søren Højmark Rasmussen

Kapitel 3 Konceptuel model af projektområdet
På den del af boreprofilet, der viser Lindenborg Ås ådal (ved ca. 4.000 – 6.000 m) ses et
sænkningsfelt i den prækvartære overflade, figur 3.8. Sænkningsfeltet genfindes langs
hele ådalen. I ådalen er der opfyldningen registreret som tørv, mergel og sandforekomster,
men der er få boringer at tolke geologien i ådalen ud fra, hvorfor det er
svært at lave en generel tolkning af ådalen ud fra disse boringer.
Fejlkilder i forbindelse med tolkning af boredata
Boredata er punktdata, og når undergrunden tolkes herudfra er det nødvendigt at være
opmærksom på hvilke generaliseringer, der bliver gjort i den forbindelse. Undergrundens
opbygning kendes kun, hvor boringerne er foretaget. Mellem borepunkterne
bliver der interpoleret. Dette kan i områder med få boringer medføre betragtelige
fejlkilder i tolkningen. Det er derfor nødvendigt at tolke, hvorvidt en forekomst i
en/flere boringer er et sammenhængende lag, der kan interpoleres eller om forekomsten
er en linse, og dermed har begrænset horisontal udbredelse. Ligeledes må resultatet af
interpoleringen overvejes i forhold til det antal boringer, den er lavet ud fra. En måde at
imødekomme disse fejlkilder på er, at benytte geofysiske metoder til at undersøge
området. Især i den nordøstlige del af projektområdet er tolkningen foretaget på
baggrund af få boringer og er af denne grund specielt unøjagtig.
3.2.3 Håndboringer i fokusområdet
Ådalene i projektområdet adskiller sig fra morænen i opbygning ved, at det er en anden
type aflejringer, der udgør opfyldningen end aflejringerne i resten af projektområdet.
Fokusområdet i denne rapport er Hølbækken, hvor der ikke findes GEUS boringer. Det
er væsentligt at undersøge ådalens geologi, og danne input til en mere præcis geologisk
model for dette område, da det er i Hølbækkens ådal, at vandudveksling mellem
grundvandet og overfladevandet sker. Undersøgelsen tager udgangspunkt i boredata
indhentet af NIRAS (Jensen et al., 2005). Efter undersøgelse af disse data har gruppen
udført en række boringer med håndbor, hvor lagdelingen i området og udbredelsen af de
forskellige lag er fundet. NIRAS’ undersøgelse viste, at den nedre del af området er
forholdsvis homogent, hvorfor der er indsamlet få prøver herfra. I den øvre del er
undergrunden mere heterogen, bl.a. er der registreret afslutningen på et gytjelag. Da det
var forventet, at gytjelaget har en lille hydraulisk ledningsevne, og dermed er væsentlig
i forhold til grundvandsstrømningerne i området, blev boringerne koncentreret i denne
del.
Ud fra boringerne er der opstillet fire profiler, tre tværgående og et langsgående. For
overskuelighedens skyld opstilles det langsgående profil først kun for den øvre del af
området, mens den nedre del undersøges særskilt. Placeringen af boringerne og
profillinierne kan ses på figur 3.10.
36