Rapporten - Søren Højmark Rasmussen

More documents

Recommendations

Info

Kapitel 3 Konceptuel model af projektområdet Figur 3.7. Boreprofiler for projektområdet. Det udvalgte profil analyseres herunder. Boringer fra GEUS 2 (2006). I figur 3.8 er vist det fremhævede profil i figur 3.7. På profilet er terrænoverfladen vist sammen med den prækvartære overflade. Ved at sammenligne dataene fra de enkelte boringer med den prækvartære overflade og terrænoverfladen ses visse uoverensstemmelser. Dette kan til dels skyldes, at den prækvartære overflade er tegnet direkte efter profillinien, mens borehullerne kan ligge op til 200 m derfra. Terrænoverfladen kan ligeledes variere. Uoverensstemmelserne kan også skyldes unøjagtigheder i dataene. Kalken er i nogle boringer registreret som skrivekridt, mens andre blot er defineret som kalk, men det antages, at al kalken i projektområdet er skrivekridt. Profilet går fra morænen i det nordøstlige hjørne af projektkområdet mod Lindenborg Å ådal. Det ses, at profilet hovedsageligt udgøres af boringer med lille dybde, hvilket er et generelt problem med boredata fra den nordøstlige del af området. Ud fra viden om dannelsesmiljø og kalkoverfladens kote antages det, at boringerne i morænen giver et rimeligt billede af de kvartære aflejringer. I morænen findes hovedsagelig sand. Der er registreret hyppige skift mellem sand og grus med forekomster af glacialt smeltevandssand. Dette tyder på, at smeltevand har strømmet over projektområdet og har overlejret noget af morænen med smeltevandssand. Der forekommer ler i den nordøstlige del af projektområdet. På figur 3.9 ses i hvilke boringer, der er fundet ler. Lerforekomsterne er koncentreret i det nordøstlige hjørne af projektområdet, hvilket formentlig er moræneler. 34
Figur 3.8. Boreprofil. Boredata fra GEUS 2 (2006), prækvartær overflade fra GEUS (1994), terrænmodel fra DDH (1995). Figur 3.9. Områder hvor det skønnes at der findes lerlinser. Boredata fra GEUS 2 (2006). 35
Page 1: Vandindvinding i Volsted Plantage -
Page 5: English summary The municipality of
Page 9: Indhold Side 1 Indledning 7 1.1 Pro
Page 12 and 13: Kapitel 1 Indledning lag i undergru
Page 14 and 15: Kapitel 1 Indledning Figur 1.2. Kor
Page 16 and 17: Kapitel 1 Indledning der er en till
Page 19 and 20: 2 Grundvand- og overfladevandsinter
Page 21 and 22: 2.2 Ådales geomorfologi I det føl
Page 23 and 24: med en stejl gradient, der varierer
Page 25 and 26: hydrologiske enhed. Vandets opholds
Page 27: har lækagekoefficienten betydning
Page 30 and 31: Kapitel 3 Konceptuel model af proje
Page 73 and 74: 4 Opsætning af grundvandsmodellen
Page 75 and 76: 4.2 Grundvandsmodellen I denne rapp
Page 77 and 78: cellestørrelse ikke kan gengive st
Page 79 and 80: opdelt i fire lag. Denne inddeling
Page 81 and 82: fundet i GEUS’ Jupiter database.
Page 83 and 84: Morænen - Kalibreringen af sandet
Page 85 and 86: 4.4 Placering af indvindingsboringe
Page 87 and 88: grundvandsmagasinet ligeledes af ka
Page 89 and 90:
Tabel 4.2. Forskellen mellem den ob
Page 91 and 92:
I figur 4.9 er det vist, hvordan po
Page 93 and 94:
forskellig og at kalkens hydraulisk
Page 95 and 96:
I forhold til vandføringen sker de
Page 97 and 98:
forsøg, men det var nødvendigt at
Page 99:
Nettonedbøren har en vis betydning
Page 103 and 104:
6 Perspektivering I denne rapport e
Page 105 and 106:
Litteraturliste AK, 2005 Indvinding
Page 107 and 108:
Jensen et al., 2005 Jensen, J. B.,
Page 109:
Youngs, 2000 Youngs, E. G., 2000, H
Page 113 and 114:
B1 Vandføringsmålinger Bilag B Va
Page 115:
B2 Vandføringsstandsmålinger For
Page 119 and 120:
Bilag D Hydraulisk ledningsevne Udf
Page 121 and 122:
Bilag E Slugtest En slugtest udfør
Page 123 and 124:
Bilag F Åbundens hydrauliske ledni
Page 125 and 126:
Bilag G Diffus udstrømning For at
show all

Rapporten - Søren Højmark Rasmussen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?