Rapporten - Søren Højmark Rasmussen

2.2 Ådales geomorfologi
I det følgende vil der blive set på ådalenes udformning og der vil blive set nærmere på,
hvordan ådale kan inddeles i forskellige typer, afhængig af deres geomorfologi. Der er
stor sammenhæng mellem landskabstypen og interaktionen mellem grundvand og
overfladevand og at det derfor er centralt at analysere det landskab, ådalen findes i, hvis
det er ønsket at sige noget om vandudvekslingen i ådalen (Langhoff et al., 2005: 15).
Der tages udgangspunkt i nogle overordnede inddelinger og der vil efterfølgende blive
gået i dybden med den klassificering, der anvendes til danske forhold i forbindelse med
GOI. Der vil blive lagt vægt på at præsentere en geomorfologisk inddeling, der senere
kan kobles med de hydrologiske processer, der finder sted i ådalene. Grunden til at det
er interessant at kende et områdes geomorfologi er, at der er en stærk sammenhæng
mellem geomorfologien og hydrologien i en ådal og det er ofte lettere at skaffe
geomorfologiske data (Larkin & Sharp, 1992: 1608).
Overordnet set kan vandløbsstrækninger karakteriseres som enten aggraderende, hvor
der sker en sedimentation eller degraderende, hvor der sker en erosion (Dahm et al.,
1998: 430). Om en vandløbsstrækning er aggraderende eller degraderende bestemmes
af, hvor hurtigt vandet strømmer og hvilke typer af sedimenter, der findes i vandet. Det
er derfor en inddeling, der kan ændres over tid, eftersom strømningshastigheden og
mængden af suspenderet materiale varieres over tid.
Vandløbet kan enten være begrænset eller ubegrænset. En begrænset vandløbsstrækning
er kendetegnet ved, at ådalen er mindre end fire gange så bred som åen, mens en
ubegrænset vandløbsstrækning er kendetegnet ved, at ådalen er bredere end fire gange
vandløbets brede (Dahm et al., 1998: 430). En ubegrænset vandløbsstrækning kan både
være aggraderende og degraderende, mens en begrænset vandløbsstrækning
sædvanligvis kun er degraderende. På strækninger, hvor vandløbet er aggraderende, er
interaktionen mellem grundvand og overfladevand særligt høj, hvilket også er tilfældet
på strækninger, hvor begrænsede vandløb åbner op og bliver ubegrænsede. Derimod er
strækninger, hvor vandløbet er degraderende kendetegnet ved, at have en mindre
interaktion mellem grundvandet og overfladevandet.
I Nilsson et al. (2004) opdeles de danske ådale i fem forskellige typer, afhængende af
områdernes geomorfologiske og geologiske historie.
1. Morænelandskab: Et morænelandskab består af både sandede og lerede
aflejringer, og repræsenterer den landskabstype i Danmark, der har det største
relief. Udviklingen af en ådal er ofte ikke så udpræget i denne type landskab og
indholdet af organisk materiale langs åen ikke er så stort. Derfor vil
17