Rapporten - Søren Højmark Rasmussen

fundet i GEUS’ Jupiter database. For at sikre nøjagtigheden af pejledataen til
kalibreringen er der kun anvendt registreringer fra efter 1980, samt to målinger fra 1972
og 1973, i et område, hvor der ikke fandtes nyere data. Pejlingerne kan variere over 2 m
over et år (Søndergaard, 2003: B4). Derfor er målet med kalibreringen at
grundvandsspejlet skal passe med pejlingerne inden for ca. 2 m. Kalibreringen af
grundvandsmodellen er gjort efter trial-and-error-metoden, hvilket vil sige, at
parameterværdierne for den hydrauliske ledningsevne blev varieret til forskellen mellem
observeret og beregnet potentiale var mindst mulig. Som udgangspunkt blev de værdier,
der er fundet igennem kapitel 3 (Konceptuel model af projektområdet), anvendt. En
opsummering af disse kan ses i tabel 3.9. Samtidig er den geologiske model blevet
holdt tilnærmelsesvis konstant bortset fra, at der er ændret lidt på placeringen af
drænene og indlagt nogle kilder. Potentialedataene er anvendt som punktdata, da der er
for store usikkerheder omkring en interpoleret overflade lavet ud fra punkter
(Henriksen, 2005). Dette skyldes, at der i interpoleringen ikke bliver taget højde for de
geologiske strukturer og de højdeforhold, der findes mellem målingerne af potentialet.
Der er 11 parametre i modellen, der er blevet kalibreret. Parametrene er hydrauliske
ledningsevner for de forskellige aflejringer i projektområdet, konduktansen i drænene
og ledningsevne for sprækker til kilder i Hølbækken. For alle lag er det valgt at den
horisontale og vertikal ledningsevne er ens, dvs. anisostropien i alle retninger er sat til 1.
Det ville have taget meget lang tid, hvis alle parametrene skulle kalibreres samtidig.
Derfor er parametrene blevet kalibreret en eller flere af gangen, mens de øvrige
parametre er blevet fastholdt. Kalklagets hydrauliske ledningsevne var mest usikker og
derfor blev dette kalibreret først, da præcisionen forbedres ved at kalibrere mod de mest
sikre parametre. De andre parametre er blevet kalibreret efterfølgende i en rækkefølge
afhængig af, hvor stor deres usikkerhed er vurderet til at være. I sidste ende var det stort
set udelukkende kalken, der har indflydelse på grundvandsstrømningen i projektområdet,
hvorfor kalibreringen fokuserede mest på at få dette lag kalibreret rigtigt.
Herunder følger en beskrivelse af, hvordan kalibreringen af de forskellige aflejringer er
udført. Resultatet af kalibreringen fremgår af tabel 4.1.
Kalklaget – Kalklaget ligger under grundvandsspejlet i det meste af projektområdet
og derfor er kalklaget det vigtigste lag i forhold til vandtransporten, da
det er i dette lag, den største strømning foregår. Som udgangspunkt, blev det
antaget, at sprækkerne i kalken befandt sig i den øvre del af kalklaget. Derfor
blev kalken øverst opdelt i 3 lag på hver 10 m, mens resten af kalklaget ned til
kote -140 m blev sat til lag fire. Ved nærmere undersøgelse af flowloggen viste
det sig, at der var en høj grundvandstrømning dybere ned i kalken, hvilket
indikerede at sprækkerne strakte sig dybere ned i undergrunden. Derfor blev der
lavet en ny inddeling af kalklagene ud fra flowloggen, hvor det øverste lag blev
77