Rapporten - Søren Højmark Rasmussen

Kapitel 3 Konceptuel model af projektområdet
overliggende lag med højere densitet, bliver plastiske og presses op (Galsgaard, 1998:
32). Tættest på projektområdet ligger en salthorst ved Suldrup, ca. 16 km vest for
Volsted (Rasmussen, 1975: 78-79). Denne salthorst kan have haft betydning for
kalklaget i projektområdet ved, da den kan have medført sprækkedannelse i kalken.
Kvartær og nyere tid
I kvartærperioden ændrede klimaet sig igen, og perioden var præget af hurtigt skiftende
klimaforhold fra kolde perioder, hvor gletschere dækkede hele eller dele af Danmark, til
milde interglaciale perioder, hvor isen smeltede (Rasmussen, 1975: 80). Isen formede
landskabselementer som tunneldale, bakkeøer og moræneaflejringer og satte sit tydelige
præg på landskabet, som det ser ud i dag. På figur 3.6 ses de forskellige aflejringsmiljøer,
der i dag kan genfindes i projektområdet og det omkringliggende område.
Hoveddelen af projektområdet består af yngre moræneaflejringer afsat af gletschere.
Moræne er usorteret materiale med stor spredning i partikelstørrelsen. Langs
projektområdets sydlige og vestlige grænse, langs Lindenborg Å og Skriveren, ses der
tunneldale med aflejringer fra Yoldiahavet og Litorinahavet. Tunneldale dannes af
smeltevand, der strømmer ud under gletscheren. Dette vand kan strømme med stor
hastighed og således have en effektfuld eroderende kraft. Aflejringerne i tunneldale er
sorterede og størrelsen på partiklerne er bestemt af smeltevandsflodens strømningshastighed.
I de interglaciale perioder steg havets niveau grundet den fra isen frigivne
vandmængde, og landområder blev sat under vand. Yoldiahavet bredte sig ind over
Nordjylland for ca. 15.000 år siden (Larsen, 1989: 37). Efter isen havde smeltet fra
Danmark fra sidste gang bredte Litorinahavet, også kaldet Stenalderhavet, sig ind over
Danmark for ca. 7.000 – 4.000 år siden. Aflejringer fra Litorinahavet findes i Lindenborg
Å og Østerå ådale i projektområdet og for øvrigt også nord og øst for
projektområdet. På figur 3.6 ses det, at projektområdet ligger på en ø af moræneaflejringer,
omgivet af aflejringer fra Litorinahavet. Disse to typer af aflejringer er
kendetegnet ved en høj grad af overfladisk afstrømning, jf. kapitel 2 (Grundvand- og
overfladevandinteraktion), hvilket også blev observeret i fokusområdet. Sammenholdes
figur 3.6 med GOI typografien ses det, at Hølbækken dels strømmer gennem et
morænelandskab og på havaflejringer. Disse to aflejringstyper er kendetegnet af en høj
grad af overfladisk og overfladenær afstrømning, hvilket også blev observeret i
området.
32