Rapporten - Søren Højmark Rasmussen

More documents

Recommendations

Info

Kapitel 3 Konceptuel model af projektområdet Ved sammenligning af kortene, kan det ses, at vegetationen i området har ændret sig. I slutningen af 1800-tallet var området vest og nord for Hølbækken dækket af hede, mens der senere er kommet store skovarealer til og 1994 var der kun skov. Derudover er der sket en ændring i placeringen af dræn i Hølbækkens ådal i den periode kortene er fra. Der er derfor mulighed for, at der steder i Hølbækkens ådal findes ældre rørlagte dræn, der muligvis stadig fungerer, hvorfor området nu kan være drænet andre steder, end det er angivet på det nyeste kort. Denne antagelse understøttes af de observationer, der blev gjort under feltturen, hvor der flere steder blev fundet udløb fra drænrør langs vandløbet, der ikke var registreret på kortet. Dette vidner om, at der er en stor afstrømning ad denne vej. Under naturlige forhold ville dette have været overfladisk eller overfladenær afstrømning. Måles bredden af Hølbækken og dens ådal, ses det at ådalen er mere end fire gange så bred som åen. I forhold til GOI termologien vil det sige, at Hølbækken er ubegrænset og den kan dermed både kan være aggraderende og degraderende. I samme forbindelse er hældningen på vandløbet blevet målt til at være 0,0012 og slyngningsgraden er 1,17, og der er derfor mulighed for, at der i ådalen findes en komponent af underflow. 3.1.2 Observationer Området omkring Hølbækken kan opdeles i to overordnede dele, ud fra relieffet i ådalen og i oplandet, figur 3.4. I den øvre del, hvor Hølbækken har sit udspring, løber vandløbet gennem en markeret ådal afgrænset af stejle skrænter. Der findes skov på den vestlige side af ådalen, mens den nordøstlige side består af afgræssede marker. Hølbækken starter som en smal grøft og bliver gradvist større og bredere. Stik øst for dens udspring findes en lille sø, figur 3.4, og der kan ses et rør i Hølbækken lige nedenfor, der sandsynligvis er overløb fra søen. Ved røret går Hølbækken fra at være smalt og nærmest uden vandføring, til at have en synlig vandføring. Vandløbet er her i underkanten af 0,5 m bredt, ca. 15 cm dybt. Ved kilde A på kortet bliver vandføringen markant større og vandløbet går fra at være en halv meter til en hel meter i bredden. Kilde A er en samling af små kildefremspring i åbunden. I kildefremspringene A, B, C, F og G ses lyst sand, der bobler på grund af vandets udstrømning, mens D, E og H er diffuse udstrømninger, der samles til små vandløb. Kilderne blev observeret flere steder i den øvre del, og afmærkningen på kortet dækker kun de største. Der er ikke fundet kilder på den nedre del. Vandet til kilderne stammer sandsynligvis fra det dybe regionale grundvandsmagasin, og er blevet transporteret til Hølbækken via sprækker i kalken, der her ligger tæt på jordoverfladen. 28
Den nedre del af Hølbækkens ådal er også en del af Lindenborg Ås ådal og her flader området ud. I denne del er der, som nævnt i kortanalysen, indlagt en række dræn og markerne er inddraget til landbrugsformål. Den nedre del er præget af dræn, figur 3.4. I den nedre del af området blev der stedvis observeret okkerfarvning på brinkerne og i dræn på Hølbækkens østlige bred. Dette tyder på oxidering af jernmineraler som følge af dræningen. Vegetationen langs åen bestod i dette område af kraftig høj sivbevoksning, der bredte sig ud i åen. Figur 3.4. Hølbækkens ådal opdelt i øvre og nedre del. Opdelingen af Hølbækkens ådal i en øvre og nedre del vil blive brugt i den resterende del af rapporten. Data fra TOP10DK (2000), skræntfod fra (NIRAS, 2005). Langs hele Hølbækken blev der observeret flere våde områder, et særligt stort vådt område er observeret i ådalen, på den øvre del, hvilket er markeret på figur 3.4. Her stod grundvandet så højt, at der mellem tuerne kunne observeres et frit vandspejl i ådalen. Nedstrøms for dette område fortsatte et mere tørt område og hele den nedre del af ådalen var af denne karakter. Hølbækken er, som nævnt i kapitel 1 (Indledning), klassificeret som gyde- og yngelopvækstområde for laksefisk. Flere steder i åen kunne der ses indgreb for at forbedre levevilkårene for fiskene, blandt andet er der på flere strækninger udlagt sten i åen og åløbet er blevet manipuleret med udlægning af halmballer, som fremmer en slyngning. Der blev også observeret stimer af fiskeyngel flere steder. 29
Page 1: Vandindvinding i Volsted Plantage -
Page 5: English summary The municipality of
Page 9: Indhold Side 1 Indledning 7 1.1 Pro
Page 12 and 13: Kapitel 1 Indledning lag i undergru
Page 14 and 15: Kapitel 1 Indledning Figur 1.2. Kor
Page 16 and 17: Kapitel 1 Indledning der er en till
Page 19 and 20: 2 Grundvand- og overfladevandsinter
Page 21 and 22: 2.2 Ådales geomorfologi I det føl
Page 23 and 24: med en stejl gradient, der varierer
Page 25 and 26: hydrologiske enhed. Vandets opholds
Page 27: har lækagekoefficienten betydning
Page 30 and 31: Kapitel 3 Konceptuel model af proje
Page 73 and 74: 4 Opsætning af grundvandsmodellen
Page 75 and 76: 4.2 Grundvandsmodellen I denne rapp
Page 77 and 78: cellestørrelse ikke kan gengive st
Page 79 and 80: opdelt i fire lag. Denne inddeling
Page 81 and 82: fundet i GEUS’ Jupiter database.
Page 83 and 84:
Morænen - Kalibreringen af sandet
Page 85 and 86:
4.4 Placering af indvindingsboringe
Page 87 and 88:
grundvandsmagasinet ligeledes af ka
Page 89 and 90:
Tabel 4.2. Forskellen mellem den ob
Page 91 and 92:
I figur 4.9 er det vist, hvordan po
Page 93 and 94:
forskellig og at kalkens hydraulisk
Page 95 and 96:
I forhold til vandføringen sker de
Page 97 and 98:
forsøg, men det var nødvendigt at
Page 99:
Nettonedbøren har en vis betydning
Page 103 and 104:
6 Perspektivering I denne rapport e
Page 105 and 106:
Litteraturliste AK, 2005 Indvinding
Page 107 and 108:
Jensen et al., 2005 Jensen, J. B.,
Page 109:
Youngs, 2000 Youngs, E. G., 2000, H
Page 113 and 114:
B1 Vandføringsmålinger Bilag B Va
Page 115:
B2 Vandføringsstandsmålinger For
Page 119 and 120:
Bilag D Hydraulisk ledningsevne Udf
Page 121 and 122:
Bilag E Slugtest En slugtest udfør
Page 123 and 124:
Bilag F Åbundens hydrauliske ledni
Page 125 and 126:
Bilag G Diffus udstrømning For at
show all

Rapporten - Søren Højmark Rasmussen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?