Rapporten - Søren Højmark Rasmussen

More documents

Recommendations

Info

Kapitel 3 Konceptuel model af projektområdet 3.4.3 Slugtest Målet med at gennemføre slugtesten var at bestemme et direkte udtryk for den samlede hydrauliske ledningsevne i de lag, der findes i fokusområdet. Dette vil blive sammenholdt med resultaterne fra undersøgelsen af den hydrauliske ledningsevne i sidste afsnit. Slugtest udføres ved at hæve eller sænke grundvandsspejlet i et borehul og måle højden på grundvandsspejlet over tid, indtil det er tilbage i udgangssituationen. Fremgangsmåde for udførelse af forsøget er beskrevet i bilag E. Placeringen af borehuller, hvor der er udført slugtests findes på figur 3.29, resultaterne fra de udførte slugtests kan ses i tabel 3.6. Tabel 3.6. Resultater fra de udførte slugtests. 62 Konduktivitet ved nedsænkning af slug (cm/s) Konduktivitet ved optagning af slug (cm/s) Hul 1 Hul 2 Hul 3 Hul 4 2,00 x 10 -3 0,65 x 10 -3 0,71 x 10 -3 0,69 x 10 -3 Materiale Tørv Tørv 1,50 x 10 -3 0,79 x 10 -3 1,20 x 10 -3 0,28 x 10 -3 Tørv og gytje Sand Slughul 1 I dette hul blev der boret gennem tørv i de øverste 160 cm og da hullet til slugtesten er 135 cm dybt, er der hovedsageligt blevet målt hydraulisk ledningsevne på tørv. Den hydrauliske ledningsevne var ved hævning af grundvandsspejlet (nedsænkning af sluggen) en faktor 3 større end ved sænkning af grundvandsspejlet (optagning af sluggen), hhv. 2,00 x 10 -3 cm/s og 0,65 x 10 -3 cm/s, tabel 3.6. Denne forskel er bemærkelsesværdig, da det var forventet, at de to delforsøg ville give tilnærmet samme hydrauliske ledningsevne. En mulig begrundelse for denne afvigelse er, at der var forskel i hullets gennemsnitlige radius over og under vandspejlet. Dette kommer af, at hullet faldt noget sammen under grundvandsspejlet. Dette resulterede så i, at højdeforskellen mellem vandspejlet og udgangssituationen var større, når sluggen blev lagt i hullet end når den blev taget op. Grunden til dette var, at radius i den øverste del af hullet var mindre end i den nedre del. I princippet burde der ikke være forskel mellem den hydrauliske ledningsevne der beregnes, da der i beregningen er taget højde for dette forhold (der regnes ikke på den absolutte stigning og det absolutte fald, men på den tid det tager for 37 % af vandet, at strømme hhv. ind og ud af hullet). I beregningen bliver der imidlertid ikke taget forbehold for, at hullets diameter i forsøget varierede. Betragtes h/h0 – kurven for nedsænkningen af sluggen ses det, at den buer nedad, bilag E. h/h0kurven angiver forholdet mellem den højde vandet steg eller faldt til og udgangshøjden over tid. Har hullet den samme radius hele vejen ned gennem vandsøjlen, skal h/h0-
kurven være ret, dette selvfølgelig forudsat, at materialet ikke ændrer karakter ned gennem hullet. Når h/h0-kurven derfor buer nedad, skyldes det, at hullets radius er mindre over grundvandsspejlet, idet der ikke var de store ændringer i materialet ned gennem vandsøjlen. Problemet er imidlertid ikke det samme når sluggen tages op af hullet, hvilket ses af den tilnærmelsesvis rette h/h0-kurve, bilag E. Resultatet fra sænkningen af grundvandsspejlet vurderes derfor til at være brugbare. Den hydrauliske ledningsevne for tørv fundet i gennemstrømningsforsøget var en faktor 10 lavere end slugtestens resultater. Denne forskel er vigtig at huske på når grundvandsmodellen skal kalibreres. Forskellen mellem de to resultater kan skyldes, at de måles på forskellige skalaer (Jensen 2002: 33-34). Slughul 2 I dette hul blev der udelukkende fundet tørv. Den hydrauliske ledningsevne for dette slughul kan derfor betragtes som et udtryk for den hydrauliske ledningsevne for tørv. Resultatet fra slughul 2 viser, modsat slughul 1, at der er god overensstemmelse mellem værdierne for hævning og sænkning af grundvandsspejlet, hhv. 0,71 x 10 -3 cm/s og 0,69 x 10 -3 cm/s. Derudover er der god overensstemmelse mellem den hydrauliske ledningsevne for tørven, bestemt i dette forsøg og i gennemstrømningsforsøget, hvor gennemsnittet er 0,411 x 10 -3 cm/s. h/h0-kurven er rimelig retliniet for både optagningen og nedsænkningen af sluggen og der er ikke så stor forskel på hullets radius over og under grundvandsspejlet, hvorfor resultaterne fra denne test er anvendelige. Slughul 3 Resultatet af den tredje slugtest viser, ligesom slughul 2, små forskelle mellem den beregnede hydrauliske ledningsevne for nedsænkning og optagning af sluggen, hhv. 1,50 x 10 -3 cm/s og 1,20 x 10 -3 cm/s. De geologiske lag i dette hul består i de øverste 160 cm af tørv, mens det herunder findes gytje. Det er derfor umiddelbart overraskende, at den hydrauliske ledningsevne, der blev bestemt for dette hul er højere end for slughul 2, da gytje er mindre permeabel end tørv. En af grundene til denne forskel, kan være, at hullet var boret noget dybere end den dybde diveren sank ned på. Hullet var boret omkring 2 meter dybere end den dybde, der blev anvendt i beregningerne, og dette kan forklare noget af forskellen. Det er imidlertid ikke hele forklaringen, idet genberegninger med andre dybder ikke alene kan forklare disse afvigelser. Det må derfor konkluderes, at de hydrauliske ledningsevner beregnet i forsøget dækker over lokale variationer. Slughul 4 Ligesom i slughul 1 blev der i slughul 4 beregnet forskellig hydraulisk ledningsevne ved nedsænkning og optagning af sluggen, hhv. 0,79 x 10 -3 cm/s og 0,28 x 10 -3 cm/s. Dette resultat er omkring 20 gange højere, end den hydrauliske ledningsevne sandlaget blev 63
Page 1:
Vandindvinding i Volsted Plantage -
Page 5:
English summary The municipality of
Page 9:
Indhold Side 1 Indledning 7 1.1 Pro
Page 12 and 13:
Kapitel 1 Indledning lag i undergru
Page 14 and 15:
Kapitel 1 Indledning Figur 1.2. Kor
Page 16 and 17: Kapitel 1 Indledning der er en till
Page 19 and 20: 2 Grundvand- og overfladevandsinter
Page 21 and 22: 2.2 Ådales geomorfologi I det føl
Page 23 and 24: med en stejl gradient, der varierer
Page 25 and 26: hydrologiske enhed. Vandets opholds
Page 27: har lækagekoefficienten betydning
Page 30 and 31: Kapitel 3 Konceptuel model af proje
Page 73 and 74: 4 Opsætning af grundvandsmodellen
Page 75 and 76: 4.2 Grundvandsmodellen I denne rapp
Page 77 and 78: cellestørrelse ikke kan gengive st
Page 79 and 80: opdelt i fire lag. Denne inddeling
Page 81 and 82: fundet i GEUS’ Jupiter database.
Page 83 and 84: Morænen - Kalibreringen af sandet
Page 85 and 86: 4.4 Placering af indvindingsboringe
Page 87 and 88: grundvandsmagasinet ligeledes af ka
Page 89 and 90: Tabel 4.2. Forskellen mellem den ob
Page 91 and 92: I figur 4.9 er det vist, hvordan po
Page 93 and 94: forskellig og at kalkens hydraulisk
Page 95 and 96: I forhold til vandføringen sker de
Page 97 and 98: forsøg, men det var nødvendigt at
Page 99: Nettonedbøren har en vis betydning
Page 103 and 104: 6 Perspektivering I denne rapport e
Page 105 and 106: Litteraturliste AK, 2005 Indvinding
Page 107 and 108: Jensen et al., 2005 Jensen, J. B.,
Page 109: Youngs, 2000 Youngs, E. G., 2000, H
Page 113 and 114: B1 Vandføringsmålinger Bilag B Va
Page 115: B2 Vandføringsstandsmålinger For
Page 119 and 120:
Bilag D Hydraulisk ledningsevne Udf
Page 121 and 122:
Bilag E Slugtest En slugtest udfør
Page 123 and 124:
Bilag F Åbundens hydrauliske ledni
Page 125 and 126:
Bilag G Diffus udstrømning For at
show all

Rapporten - Søren Højmark Rasmussen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?