Rapporten - Søren Højmark Rasmussen

More documents

Recommendations

Info

Kapitel 3 Konceptuel model af projektområdet Ifølge ådalstypologien vil denne udstrømning stamme fra en kombination af den overfladenære diffuse udstrømning og den dybe regionale grundvandafstrømning. Af denne undersøgelse kan det derfor konkluderes, at kontakten mellem det regionale grundvandsmagasin og vandløbet er dårlig, da udstrømningen ville være højere, hvis kontakten havde været god. Dette stemmer godt overens med de boreprofiler, der er lavet i ådalen, som viser, at der i området findes et tykt gytjelag, der har en lav hydraulisk ledningsevne og begrunder derfor antagelsen om, at gytjelaget fungerer som aquitard. Det stemmer også godt overens med vandføringsmålingerne, hvor det kommer frem, at hovedparten af Hølbækkens vandføring kommer fra kilder ovenfor afgrænsningen af gytjelaget. Den overfladenære diffuse udstrømning strømmer i højere grad ud gennem brinkerne i siden af vandløbet, jf. kapitel 2 (Grundvand- og overfladevandsinteraktion). Det er ud fra denne undersøgelse derfor ikke til at konkludere, hvor stor den samlede diffuse udstrømning til vandløbet er. Det er tidligere blevet nævnt, at der i Hølbækkens ådal er mulighed for, at der vil være en komponent af underflow i vandløbet, da slyngningsgraden og vandløbets gradient, giver mulighed for dette. I dette afsnit er den diffuse udstrømning fra bunden blevet undersøgt, og det kom her frem, at den samlede udstrømning fra bunden var lav, samt at den hydrauliske ledningsevne der blev målt for både åbunden og ådalens opfyldning var lav. Af denne grund skønnes det, at der ikke er en betydelig komponent af underflow i Hølbækken. Dette understøttes endvidere af, at der i den nedre del af ådalen ligger et flere meter tykt gytjelag med en lav hydraulisk ledningsevne, der giver meget dårlige forhold for strømningen af vand i ådalen. 3.5 Opsummering I dette kapitel er de undersøgelser, der er blevet lavet af projektområdet, blevet præsenteret og den konceptuelle forståelse af projektområdet, der vil blive arbejdet ud fra i forbindelse med opsætningen af grundvandsmodellen, er blevet præsenteret. Der er blevet udarbejdet en geologisk model for projektområdet. Geologien er en vigtig faktor i forbindelse med at forstå, hvordan grundvandet strømmer i projektområdet. Det er blevet gennemgået, at der i hele projektområdet findes et kalklag, som er det dybest liggende lag, hvor grundvandet strømmer. De fleste steder i projektområdet er kalklaget overlejret af morænesand, med forekomster af lerlinser. Nogle steder er kalklaget imidlertid sunket sammen eller er blevet borteroderet og der er dannet en ådal, ved delvis opfyldning af den eksisterende dal. I Hølbækkens og Lindenborgs ådal findes et lavpermeabelt gytjelag, der er overlejret af et ca. to meter tykt tørvelag. På den øvre del af Hølbækkens ådal bliver gytjelaget gradvist tyndere, for til sidst at forsvinde. Dette 66
gytjelag har stor indflydelse på vandstrømningerne i ådalen, idet det fungerer som aquitard og begrænser kontakten mellem det dybe regionale grundvandsmagasin og Hølbækken. Både placeringen af kilderne og vandføringsmålingerne bekræfter, at udstrømningen fra grundvandet til Hølbækken hovedsageligt sker udenfor gytjelagets udbredelse. Imidlertid er der indlagt en række dræn i Hølbækkens ådal, der sikrer en hurtig afstrømning af vand. Dette betyder, at gytjelagets begrænsning af kontakten mellem grundvandet og Hølbækken modvirkes, således, at kontakten bliver bedre. Gennem dette kapitel er der fundet nogle af de parametre, der er input til grundvandsmodellen, kapitel 5 (Opsætning af grundvandsmodellen). Projektområdets nettonedbør er fundet ud fra infiltrationsdata. Hølbækkens afstrømning til Lindenborg Å er endvidere målt over 2 måneder, hvorudfra det er vurderet, at resultatet fra vandføringsmålingen kan repræsentere en gennemsnitsvandføring og et overestimat af medianminimumsvandføringen. Endelig er den hydrauliske ledningsevne for lagene i ådalen fundet. Dette er rapportens fokusområde, og er således grundigt blevet undersøgt i denne henseende. Parametre for kalken har det ikke været muligt at lave undersøgelser på, hvorfor det har været nødvendigt, at basere inputparametrene for grundvandsmodellen på sekundære kilder. Hydraulisk ledningsevne for morænesand og ler er ligeledes fundet i litteraturen, da det blev vurderet, ud fra rapportens fokus på Hølbækken og grundvandsspejlets beliggenhed i kalken, at det ikke var nødvendigt med så nøjagtige data herfra. Tabel 3.9. Inputparametre til grundvandsmodellen. Maksimum og minimum værdier for tallene kommer fra Nielsen et al. (2004) og Bach et al. (2001). Startværdier for ler og morænesand er midtpunktet af intervallet mellem maks. og min., mens startværdien for kalk er anslået og resten af startværdierne er taget fra afsnit 3.4.2 (Hydraulisk ledningsevne). Input Fastsat værdi Nettonedbør (m/dag) 0,00087 Afstrømning (m 3 /dag) 5160 Hydrauliske ledningsevner (m/dag) Startværdi Maksimum Minimum Tørv 0,335 86,4 8,64 * 10 -6 Gytje øverst 5,16 * 10 -3 8,64 * 10 -3 8,64 * 10 -6 Gytje nederst 8,90 * 10 -4 8,64 * 10 -3 8,64 * 10 -6 Sand i ådal 0,0163 8,64 8,64 * 10 -3 Morænesand 4,32 8,64 8,64 * 10 -3 Ler 4,32 * 10 -6 8,64 * 10 -6 8,64 * 10 -9 Kalk 10 86 0,86 67
Page 1:
Vandindvinding i Volsted Plantage -
Page 5:
English summary The municipality of
Page 9:
Indhold Side 1 Indledning 7 1.1 Pro
Page 12 and 13:
Kapitel 1 Indledning lag i undergru
Page 14 and 15:
Kapitel 1 Indledning Figur 1.2. Kor
Page 16 and 17:
Kapitel 1 Indledning der er en till
Page 19 and 20: 2 Grundvand- og overfladevandsinter
Page 21 and 22: 2.2 Ådales geomorfologi I det føl
Page 23 and 24: med en stejl gradient, der varierer
Page 25 and 26: hydrologiske enhed. Vandets opholds
Page 27: har lækagekoefficienten betydning
Page 30 and 31: Kapitel 3 Konceptuel model af proje
Page 73 and 74: 4 Opsætning af grundvandsmodellen
Page 75 and 76: 4.2 Grundvandsmodellen I denne rapp
Page 77 and 78: cellestørrelse ikke kan gengive st
Page 79 and 80: opdelt i fire lag. Denne inddeling
Page 81 and 82: fundet i GEUS’ Jupiter database.
Page 83 and 84: Morænen - Kalibreringen af sandet
Page 85 and 86: 4.4 Placering af indvindingsboringe
Page 87 and 88: grundvandsmagasinet ligeledes af ka
Page 89 and 90: Tabel 4.2. Forskellen mellem den ob
Page 91 and 92: I figur 4.9 er det vist, hvordan po
Page 93 and 94: forskellig og at kalkens hydraulisk
Page 95 and 96: I forhold til vandføringen sker de
Page 97 and 98: forsøg, men det var nødvendigt at
Page 99: Nettonedbøren har en vis betydning
Page 103 and 104: 6 Perspektivering I denne rapport e
Page 105 and 106: Litteraturliste AK, 2005 Indvinding
Page 107 and 108: Jensen et al., 2005 Jensen, J. B.,
Page 109: Youngs, 2000 Youngs, E. G., 2000, H
Page 113 and 114: B1 Vandføringsmålinger Bilag B Va
Page 115: B2 Vandføringsstandsmålinger For
Page 119 and 120: Bilag D Hydraulisk ledningsevne Udf
Page 121 and 122:
Bilag E Slugtest En slugtest udfør
Page 123 and 124:
Bilag F Åbundens hydrauliske ledni
Page 125 and 126:
Bilag G Diffus udstrømning For at
show all

Rapporten - Søren Højmark Rasmussen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?