Rapporten - Søren Højmark Rasmussen

More documents

Recommendations

Info

Kapitel 4 Opsætning af grundvandsmodellen undersøge deres stabilitet og betydningen af de forskellige parametre i modellerne for Hølbækkens vandføring. 4.7.1 Usikkerheder i data Randbetingelser, stationære forhold og diskretisering er begreber, der kun er en del af modellerne og som ikke er en del af situationen i naturen, men er en række forsimplinger, der må foretages, for at få modellen tilpasset virkeligheden (Vahman, 2005: 23). Projektområdet er afgrænset ud fra et potentialekort og et kort over åer og dræn i området. Kortet over åer og dræn har en høj nøjagtighed, da disse ligger på overfladen og er nemme at bestemme. Nøjagtigheden af potentialekortet er mindre sikkert, da dette bygger interpolationer mellem en række punkter. Endvidere varierer potentialet over tid, og da punktmålingerne af potentialet er taget på forskellige årstider og med års mellemrum, øger dette usikkerheden på det anvendte potentialekort. Hølbækken ligger tæt på Lindenborg Å, der fungerer som en trykgrænse, og derfor kan det forventes, at potentialet har en høj nøjagtighed i dette område. Der er imidlertid risiko for at pumpningen af vand i Volsted Plantage kan ændre afgrænsningen af projektområdet, således, at området efter oppumpningen får en anden form. Dette antages imidlertid ikke at have påvirket resultatet væsentligt, fordi oplandene til både Hølbækken og indvindingsboringerne ikke går ud til grænserne af oplandet og derfor sandsynligvis ikke ændrer vandudvekslingen mellem projektområdet og det omgivende areal. Den overordnede geologiske model for området er opstillet ved tolkning af punktdata, dvs. boringer som er foretaget i området. Der er derfor ingen sikkerhed for, at geologien mellem punkterne lineært kan interpoleres, som det er blevet gjort i denne rapport. Interpolationen er imidlertid foretaget under hensyntagen til det kendskab, der er af områdets geologiske historie og er derfor et kvalificeret bud på geologien. Desværre er kendskabet til geologien i plantagen ikke er ret godt, da der kun er få boringer i dette område, hvilket mindsker nøjagtigheden i gengivelsen af dette område. Da der er god overensstemmelse mellem potentialet i de opsatte modeller og det observerede potentiale, tyder dette dog på, at tolkningen af geologien er foretaget med en nøjagtighed, der er tilfredsstillende i forhold til modellens anvendelse. For at simplificere modellen var det nødvendigt at antage, at de forskellige hydrogeologiske forekomster havde en ens hydraulisk ledningsevne i hele projektområdet. Undersøgelserne af lagenes hydrogeologiske egenskaber viste tydeligt, at dette ikke er tilfældet i virkeligheden, da der selv indenfor mindre afstande var forskelle i de hydrauliske ledningsevner. Det fremgik imidlertid også af forsøgene, at der er væsentlig større forskelle mellem den hydrauliske ledningsevne for de forskellige lag end der er indenfor det samme lag. Derfor betragtes denne simplificering ikke som en væsentlig fejlkilde. Værdierne for de hydrauliske ledningsevner blev taget fra egne 92
forsøg, men det var nødvendigt at supplere med tabelværdier, hvilket også medfører en vis usikkerhed. Da det under opstillingen af den geologiske model var nødvendigt at sammenligge flere lag, betyder dette sammen med antagelsen om, at lagene har samme hydrogeologiske egenskaber over hele området, at projektområdets geologi bliver simplificeret i forhold til virkeligheden. Dette var også tydeligt under kalibreringen, hvor de hydrauliske ledningsevner for de forskellige lag blev ændret væsentligt. Dette var en nødvendig simplificering for at kunne opstille modellerne og da de hydrauliske ledningsevner blev kalibreret mod potentialet i området, formodes det, at de væsentligste grundvandsstrømninger i området er repræsenteret. De hydrauliske ledningsevner, der blev fundet optimale i kalibreringen af grundvandsmodellen, ligger også alle inden for det interval, der er angivet for lagene og som er præsenteret i kapitel 3 (Konceptuelle model af projektområdet). Dette antages derfor ikke at have ført til væsentlige fejlkilder. I forhold til de tilgængelige data, var det nødvendigt at opstille en stationær model, da årstidsvariationerne for området ikke er kendt. Dermed fremkommer der en gennemsnitsituation for hele året, men en del af formålet med projektet var at bestemme påvirkninger i forhold til en minimumssituation, og dette kan derfor føre til usikkerheder, da påvirkningen på minimumssituationen ikke er kendt. Den påvirkning, der angives i denne rapport, må derfor forventes at ligge i den lave ende af påvirkningen på medianminimumsvandføringen, da den gennemsnitlige vandføring ved en vandindvinding formodentlig ikke vil påvirkes nær så meget som medianminimumsvandføringen. 4.7.2 Følsomhedssanalyse For at vurdere modellens stabilitet og betydningen af følsomheden på af de forskellige parametre i modellen, er der udført en usikkerhedsanalyse på modellen. Det er gjort ved at udvælge en række af de parametre i modellen, som vurderes til at have den største betydning. Disse parametre er blevet varieret indenfor et interval, som det er antaget svarer til den usikkerhed, der er på deres nøjagtighed. Det er endvidere valgt at måle disse parametre både før og efter en vandindvinding på 1 mio. m 3 /år for at undersøge, hvordan ændringen af dem påvirker vandføringen i Hølbækken, tabel 4.6. De valgte parametre er de hydrauliske ledningsevner på tørv, gytje, sand og de fire kalklag samt nettonedbøren. De hydrauliske ledningsevner blev ændret med en dekade op og ned, mens nedbøren varieredes med 10 %. Den hydrauliske ledningsevne for kalk blev imidlertid sat til maks. 100 m/d i begge modeller, da dette ca. er den øvre grænse ud fra Bach et al. (2001). 93
Page 1:
Vandindvinding i Volsted Plantage -
Page 5:
English summary The municipality of
Page 9:
Indhold Side 1 Indledning 7 1.1 Pro
Page 12 and 13:
Kapitel 1 Indledning lag i undergru
Page 14 and 15:
Kapitel 1 Indledning Figur 1.2. Kor
Page 16 and 17:
Kapitel 1 Indledning der er en till
Page 19 and 20:
2 Grundvand- og overfladevandsinter
Page 21 and 22:
2.2 Ådales geomorfologi I det føl
Page 23 and 24:
med en stejl gradient, der varierer
Page 25 and 26:
hydrologiske enhed. Vandets opholds
Page 27:
har lækagekoefficienten betydning
Page 30 and 31:
Kapitel 3 Konceptuel model af proje
Page 32 and 33:
Page 34 and 35:
Page 36 and 37:
Page 38 and 39:
Page 40 and 41:
Page 42 and 43:
Page 44 and 45:
Page 46 and 47: Kapitel 3 Konceptuel model af proje
Page 73 and 74: 4 Opsætning af grundvandsmodellen
Page 75 and 76: 4.2 Grundvandsmodellen I denne rapp
Page 77 and 78: cellestørrelse ikke kan gengive st
Page 79 and 80: opdelt i fire lag. Denne inddeling
Page 81 and 82: fundet i GEUS’ Jupiter database.
Page 83 and 84: Morænen - Kalibreringen af sandet
Page 85 and 86: 4.4 Placering af indvindingsboringe
Page 87 and 88: grundvandsmagasinet ligeledes af ka
Page 89 and 90: Tabel 4.2. Forskellen mellem den ob
Page 91 and 92: I figur 4.9 er det vist, hvordan po
Page 93 and 94: forskellig og at kalkens hydraulisk
Page 95: I forhold til vandføringen sker de
Page 99: Nettonedbøren har en vis betydning
Page 103 and 104: 6 Perspektivering I denne rapport e
Page 105 and 106: Litteraturliste AK, 2005 Indvinding
Page 107 and 108: Jensen et al., 2005 Jensen, J. B.,
Page 109: Youngs, 2000 Youngs, E. G., 2000, H
Page 113 and 114: B1 Vandføringsmålinger Bilag B Va
Page 115: B2 Vandføringsstandsmålinger For
Page 119 and 120: Bilag D Hydraulisk ledningsevne Udf
Page 121 and 122: Bilag E Slugtest En slugtest udfør
Page 123 and 124: Bilag F Åbundens hydrauliske ledni
Page 125 and 126: Bilag G Diffus udstrømning For at
show all

Rapporten - Søren Højmark Rasmussen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?