Rapporten - Søren Højmark Rasmussen

Bilag E
Slugtest
En slugtest udføres ved, at der først bores et hul i jorden, med en bund der ligger under
grundvandsspejlet. Grundvandsspejlet hæves eller sænkes, hvorefter tiden der går, til
grundvandsspejlet indstilles til den naturlige højde, måles.
Der findes flere metoder til udførelse af slugtests, afhængig af om grundvandsmagasinet
er frit eller spændt og alt efter hvilken type boring der skal måles på (Fetter, 2001: 193).
I undersøgelsesområdet er der et frit grundvandsmagasin og uforede håndboringer blev
brugt til udførelse af slugtesten. Derfor blev det valgt at anvende Hvorslev slug-test
metoden som beskrevet i Fetter (2001), som metodisk grundlag for testen. At uforede
håndboringer blev anvendt til undersøgelsen havde udelukkende den effekt, at den
hydrauliske ledningsevne blev bestemt for hele lagfølgen og ikke kun et enkelt lag, som
det kunne være, hvis boringen havde været foret. I det følgende vil fremgangsmåden for
udførelsen af undersøgelsen blive gennemgået.
Hullene til slugtesten blev boret første dag på feltturen og selve slugtesten blev udført
anden dag, for at være sikker på, at grundvandsspejlet havde indstillet sig i det naturlige
niveau. Der var en frygt for, at grundvandet ikke ville indstille sig med det samme, da
materialet blev antaget at være lavpermeabelt. I det borede hul blev slugtesten udført
ved, at der i hullet blev nedsænket en vandfyldt 1,5 l flaske (en slug) under
grundvandsspejlet. Dette førte til, at grundvandsspejlet i borehullet steg med den
mængde vand, der blev fortrængt af den nedsænkede flaske. I løbet af de næste omkring
to timer blev vandstanden målt hvert sekund ved hjælp af en diver, en trykmåler, der
blev placeret i bunden af det borede hul. Efter to timer havde grundvandsstanden
indstillet sig til startniveauet igen og flasken blev taget op af borehullet. Dette førte til,
at vandstanden i hullet faldt med omtrent samme højde som den tidligere var steget,
højden på vandspejlet blev logget i løbet af den tid det tog for vandspejlet af indstille
sig, herefter blev vandstanden i borehullet igen målt i to timer. Der blev derfor i alt målt
to tidsserier over grundvandsspejlets tilbagevenden til naturligt leje. På baggrund af
disse kurver og ligning E1 kan den hydrauliske ledningsevne beregnes.
Ligning E1. Formel til beregning af hydraulisk ledningsevne (Fetter, 2001: 194).
Hvor:
2 L
r ln
r
K
2 Le
t
K : Den hydrauliske ledningsevne (cm/s)
r : Radius af det borede hul (cm)
Le : Dybden af det borede hul (cm)
t37: Den tid det tager for vandet at falde til 37 % af det oprindelige niveau i hullet (s)
e
37
Bilag E