Rapporten - Søren Højmark Rasmussen

I figur 4.9 er det vist, hvordan potentialet og oplandet ser ud før og efter indvinding af
1.000.000 m 3 /år grundvand fra Volsted Plantage. Det ses, at der er en forskel mellem de
to modellers udregnede udgangspotentiale, hvilket betyder, at de to geologiske
tolkninger har haft en betydning i forhold til udregningen af potentialet. I model 1 ligger
potentialet generelt højere i den nordlige del af projektområdet i forhold til model 2,
mens model 2 i dette område har en større gradient. Denne forskel skyldes, at kalklaget
har forskellige hydrauliske ledningsevner og tykkelser i de to modeller. I model 1 har de
tre øverste kalklag hydrauliske ledningsevner mellem 7-12 m/d og området i det
nordøstlige hjørne ligger på 5 m/d. I model 2 er den hydrauliske ledningsevne for de tre
øverste kalklag sat til mellem 20-30 m/d mens kalklaget i det nordøstlige hjørne er 0,5
m/d. De øverste kalklag i denne model er desuden tykkere. I model 2 er der således
større forskel i den hydrauliske ledningsevne mellem kalklagene, hvilket er en af
forklaringerne på, at der ses denne større gradient på potentialet.
Hølbækkens hydrologiske opland er tidligere defineret, jf. figur 3.20, og dette skiller
sig væsentligt fra oplandene fundet i figur 4.9. Grunden til denne forskel er muligvis, at
der er forskelle i den hydrauliske ledningsevne for kalken, der ikke bliver gjort rede for i
modellen. Det kan også skyldes, at der findes fejl i potentialekortet for det tidligere
definerede hydrologiske opland. Potentialekortet er eksempelvis blevet interpoleret,
hvilket giver usikkerheder, idet der blot udregnes et gennemsnitligt potentiale mellem
en række punkter. Yderligere kan grundvandsspejlet variere ca. 2 m over et år, hvorfor
der kan være en variation i pejlingerne. I grundvandsmodellen bliver potentialet regnet
ud på baggrund af antagelser om, hvordan grundvandet i projektområdet strømmer,
hvilket må være mere præcist, idet der bliver taget højde for områdets skiftende geologi.
Der er også en uoverensstemmelse mellem det hydrologiske opland, der beregnes for
modellen og det topografiske opland, der tidligere er præsenteret, jf. figur 3.20. Da der i
det topografiske opland findes ler i undergrunden, er der mulighed for, at der sker en
overfladenær tilstrømning af vand til Hølbækken, som der ikke bliver gjort rede for i
den opsatte grundvandsmodel. Dette anses imidlertid ikke som et problem, idet de
indvindingsboringer, der skal etableres, indvinder det dybe grundvand.
87