Rapporten - Søren Højmark Rasmussen

More documents

Recommendations

Info

Kapitel 4 Opsætning af grundvandsmodellen 74 Figur 4.1. Diskretiseringen af projektområdet i den finite differens model, der er opsat i rapporten. Diskretisering af de geologiske lag Den vertikale diskretisering kan overordnet foregå på to måder (Henriksen et al., 2001: 26-27): Vektormetoden – cellerne følger de geologiske lag. Således opdeles cellerne efter lag med samme eller lignende hydrogeologiske egenskaber. Denne tilgang kan med fordel bruges på grundvandsmagasiner som er tolket til at have en forholdsvis enkelt opbygget undergrund. Pixelmetoden – cellerne er (forholdsvis) rektangulære. Denne metode er bedre egnet til områder med en kompleks sammensat undergrund. For hver celle findes det dominerende materiale. Ulempen er, at små lag, der kan være af stor betydning for grundvandsstrømningen, eksempelvis på grund af lille hydraulisk ledningsevne, ikke bliver inddraget i modellen. Den geologiske model af projektområdet viste, at undergrunden er opdelt i to områder: morænen og ådalen. Begge dele består i høj grad af sammenhængende lag, hvorfor vektormetoden vil blive anvendt i grundvandsmodelleringen. Den vertikale diskretisering af projektområdet følger princippet i figur 4.2. Figuren viser at kalken er
opdelt i fire lag. Denne inddeling blev gjort, idet der var en forventning om, at kalkens hydrauliske ledningsevne blev mindre med dybden pga. kompaktion. Resultaterne fra flowlogundersøgelsen nord for Hølbækken viste, at der er vertikale zoner med forskellig hydraulisk ledningsevne i kalken, men at ledningsevnen ikke nødvendigvis er aftagende. Ud fra dette viste det sig fornuftigt at inddele kalken i zoner. Den nedre grænse af kalklaget er sat til kote -140, hvor TEM målinger over området viste, at der findes saltvand, og derfor antages det, at vandudvekslingen i denne dybde er ubetydelig. Dette underbygges af, at der ikke sker en blanding af grundvandet og saltvandet, fordi saltvand har en højere densitet end ferskvand og da den hydrauliske ledningsevne for kalklaget er lav i denne dybde. Tørv Gytje 1 Gytje 2 Ådal Sand Moræne Figur 4.2. Principskitse af den vertikale diskretisering af projektområdet. Lerlinse Sand 1 Sand 2 Sand 3 Sand 4 Kalk 1 Kalk 2 Kalk 3 Kalk 4 Saltvand De lag der findes over kalken er opdelt i ådal og moræne. I ådalen er der under tørven indsat to gytjelag med ens højde og forskellig hydraulisk ledningsevne, da gennemstrømningsforsøgene viste, at gytjen havde en variation i hydraulisk ledningsevne. Herunder findes sandet. Morænen er opdelt i fire lag med samme hydrauliske ledningsevne, for at kunne indpasse de lerlinser og siltforekomster, der er fundet i området. Lerlinserne er placeret i det lag, hvor de passer bedst og tykkelsen på laget er korrigeret tilsvarende. Inddelingen er valgt for at kunne repræsentere lerlinserne, med 75
Page 1:
Vandindvinding i Volsted Plantage -
Page 5:
English summary The municipality of
Page 9:
Indhold Side 1 Indledning 7 1.1 Pro
Page 12 and 13:
Kapitel 1 Indledning lag i undergru
Page 14 and 15:
Kapitel 1 Indledning Figur 1.2. Kor
Page 16 and 17:
Kapitel 1 Indledning der er en till
Page 19 and 20:
2 Grundvand- og overfladevandsinter
Page 21 and 22:
2.2 Ådales geomorfologi I det føl
Page 23 and 24:
med en stejl gradient, der varierer
Page 25 and 26:
hydrologiske enhed. Vandets opholds
Page 27: har lækagekoefficienten betydning
Page 30 and 31: Kapitel 3 Konceptuel model af proje
Page 73 and 74: 4 Opsætning af grundvandsmodellen
Page 75 and 76: 4.2 Grundvandsmodellen I denne rapp
Page 77: cellestørrelse ikke kan gengive st
Page 81 and 82: fundet i GEUS’ Jupiter database.
Page 83 and 84: Morænen - Kalibreringen af sandet
Page 85 and 86: 4.4 Placering af indvindingsboringe
Page 87 and 88: grundvandsmagasinet ligeledes af ka
Page 89 and 90: Tabel 4.2. Forskellen mellem den ob
Page 91 and 92: I figur 4.9 er det vist, hvordan po
Page 93 and 94: forskellig og at kalkens hydraulisk
Page 95 and 96: I forhold til vandføringen sker de
Page 97 and 98: forsøg, men det var nødvendigt at
Page 99: Nettonedbøren har en vis betydning
Page 103 and 104: 6 Perspektivering I denne rapport e
Page 105 and 106: Litteraturliste AK, 2005 Indvinding
Page 107 and 108: Jensen et al., 2005 Jensen, J. B.,
Page 109: Youngs, 2000 Youngs, E. G., 2000, H
Page 113 and 114: B1 Vandføringsmålinger Bilag B Va
Page 115: B2 Vandføringsstandsmålinger For
Page 119 and 120: Bilag D Hydraulisk ledningsevne Udf
Page 121 and 122: Bilag E Slugtest En slugtest udfør
Page 123 and 124: Bilag F Åbundens hydrauliske ledni
Page 125 and 126: Bilag G Diffus udstrømning For at
show all

Rapporten - Søren Højmark Rasmussen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?