Anholt Havmøllepark - Energinet.dk

Den samlede fangst har varieret betydeligt, men har udvist en klart nedadgående
tendens de seneste 10 år, og fangsten i 2008 fra ICES-rektangel 42G1 (1.603 tons)
udgør således kun omkring 50 % af niveauet omkring årtusindeskiftet, se Tabel 5-5.
Fangsterne af de fleste arter har ligeledes udvist store variationer. Udviklingstendenserne
for de vigtigste arter kan dog sammenfattes på følgende vis:
• Fangst af arter der er gået markant tilbage: Torskefangsterne udgør nu kun ca.
10 % af niveauet for 10 år siden. Fangsterne af sild (Clupea harengus) har siden
2003 ligget på et relativt lavt niveau. Fangst af kulso (hun af stenbider (Cyclopterus
lumpus)) har i visse år haft væsentlig betydning for garnfiskeriet, men
fangsterne heraf har siden 2002 været meget beskedne.
• Fangst af arter der har ligget på et relativt konstant niveau: Jomfruhummer har
igennem hele perioden været den vigtigste art for fiskeriet, og fangsterne har
igennem hele perioden ligget på et relativt konstant, højt niveau. Det samme
gælder for den næstvigtigste art tungen (Solea solea) og for den ligeledes vigtige
art rødspætten (Pleuronectes platessa). Det skal bemærkes, at jomfruhummer
ikke indgår i fangsterne fra projektområdet for Anholt Havmøllepark.
• Fangst af arter der har vist en stigende tendens: Fangsterne af de 2 fladfiskearter
pighvarre og slethvarre (Scophthalmus rhombus) er målt i meget beskedne
mængder, men er på grund af deres høje kilopris ikke uvæsentlige. Fangsterne
af disse er i de seneste år steget markant.
• Fangst af arter der optræder med store variationer: Fangsterne af de primære
industrifiskearter brisling (Sprattus sprattus) og tobis har varieret meget mellem
de enkelte år, og nogen tendens kan ikke spores. Der er i 2006 registreret en
ekstraordinær stor fangst af fjæsing (Trachinus draco), hvilket har sammenhæng
ikke alene med en stor fiskeriindsats det pågældende år, men også med en mangelfuld
registrering af fangsterne i tidligere år og med indførslen af nye fangstrestriktioner.
Den store forekomst af hestemakrel i 2003-2004, i øvrigt sammen
med en stor forekomst af ansjos, skyldes indvandring fra Nordsøen, hvor bestandene
i disse år var ekstraordinært store og usædvanligt nordligt forekommende.
Fiskeriet fra Kattegat kan opdeles i fiskeri med trawl, garn og snurrevod. Langt hovedparten
af fangsterne i Kattegat gøres af de større fartøjer (> 10 m). Dette gælder
især for fiskeriet efter jomfruhummer og industrifisk, hvor de mindre fartøjer kun
står for omkring en halv procent af de samlede landinger af disse arter.
De mængdemæssigt set vigtigste arter for trawlfiskeriet er følgende: brisling, tobis,
sild, jomfruhummer, torsk og rødspætte. Fangsten af tunge er målt i mængde ikke
så stor, men målt i værdi er tungen af stor betydning også for trawlfiskeriet. De vigtigste
arter for garnfiskeriet er tunge, rødspætte, torsk og kulso/stenbider. Rødspætte,
torsk, skrubbe og ising udgør de vigtigste arter for vodfiskeriet.
I perioden 1999-2008 er antallet af større fartøjer med fangster fra ICES–rektangel
42G1 halveret fra omkring 180 fartøjer (1999-2002) til omkring 90 i de senere år
Ref. 977201/0550_09_0_001_035 85/154