Anholt Havmøllepark - Energinet.dk

(2007-2008). Nedgangen i antallet af fartøjer har været gældende for alle 3 fiskeriformer.
Trawlere har igennem hele perioden udgjort mere end 75 % af det samlede
antal fartøjer. Endelig skal det bemærkes, at der i det pågældende ICES-rektangel i
2008 kun er registreret 2 snurrevodsfartøjer.
Antallet af fangstrejser (dvs. fra fartøjet forlader havn til det returnerer til havn),
hvor der er registreret fangster fra ICES-rektangel 42G1, er ligeledes halveret igennem
de sidste 10 år. Nedgangen gælder for alle typer fiskeri. De fleste fangstrejser
er gennemført af trawlerne, svarende til 70-80 % af det samlede antal fangstrejser.
Indsatsen med snurrevod med et væsentligt lavere antal fartøjer har haft en indsats
(fangstrejser) på niveau med garnfiskeriet.
Trawlfiskeriets dominerende betydning afspejles endnu tydeligere i fangsterne end i
antallet af fangstrejser. Fangsterne fra perioden 1999-2008 fra ICES-rektangel 42G1
gjort af trawlere udgør således godt 90 % af de samlede fangster fra alle andre typer
fiskeri.
Det skal bemærkes, at det kun er 16-33 % af de samlede fangster, som er fanget af
fartøjer hjemmehørende i en af de 3 lokale havne: Grenaa, Bønnerup og Anholt.
Fartøjer fra havnene på den jyske vestkyst og på Skagerrakkysten står for den største
andel af de samlede fangster svarende til 23-57 % heraf.
5.17.3 Fiskeri langs kabeltracéet
På baggrund af VMS-data (2005-2008) og elektronisk kortlægning er de kommercielle
fiskeriaktiviteter i området omkring ilandføringsprojektet beskrevet i det følgende.
De generelle fiskerimønstre og fiskeripladser over de sidste ca. 10 år er skitseret på
Figur 5-33. Det fremgår, at trawlfiskeriet vest for Anholt er begrænset til helt bestemte
”spor” (angivet med turkis streg) hovedsageligt afgrænset af sten, som det
ikke er muligt at fiske hen over med bundslæbende redskaber. Trawlfiskeriet foregår
både i nærheden af transformerplatformen og langs ilandføringskablet. I nærheden
af transformerplatformen foregår trawlfiskeriet i nord-sydgående retning umiddelbart
øst for den planlagte placering. Den nordøstlige del af ilandføringskablet er placeret
umiddelbart langs og oven på ruter for trawlfiskeri, mens den sydvestlige del af
ilandføringskablet skærer igennem et område, hvor der forekommer udbredt trawlfiskeri.
For mange år siden blev der fisket torsk med særlige bobbins-trawl i stenfelterne
uden for trawlruterne. Dette fiskeri praktiseres ikke længere pga. få
torsk/reducerede kvoter.
Nordvest for transformerplatformen er der periodisk (september til oktober) en del
garnfiskeri efter tunge. Dette fiskeri foretages af større, udefra kommende garnfartøjer
bl.a. fra Hvide Sande. Der foregår kun et meget begrænset fiskeri med større
snurrevodsfartøjer inde i området.
Fiskeriet med trawl, garn og snurrevod er målrettet mod fangst af fladfisk, herunder
primært tunge og rødspætte med skrubbe og ising som væsentlig bifangst.
Ref. 977201/0550_09_0_001_035 86/154