Miljøvurdering - Del 2 - Vejdirektoratet

NY FJORDFORBINDELSE 

VED FREDERIKSSUND 

VVM-redegørelse >>> Miljøvurdering - Del 2 

R APPORT 353 - 2010

NY FJORDFORBINDELSE VED FREDERIKSSUND 

VVM-redegørelse >>> Miljøvurdering - Del 2 

Rapport 353 - 2010 

UNDERSØGELSEN ER LØBENDE BLEVET DRØFTET OG KOORDINERET I ET TEKNIKERUDVALG 

MED FØLGENDE MEDLEMMER: 

Planlægningschef Ole Kirk, Vejdirektoratet 

Projektleder Niels Korsgaard, Vejdirektoratet 

Afdelingsleder Jarl Ahlers Mortensen, Vejdirektoratet 

Civilingeniør Jakob Fryd, Vejdirektoratet 

Myndighedschef Winnie Vestergård, Kystdirektoratet 

Geolog Line Henriette Broen, Kystdirektoratet 

Teknisk direktør Ejvind Mortensen, Frederikssund Kommune 

Civilingeniør Hans Riis Laursen, Frederikssund Kommune 

Civilingeniør Sigurbjörn Hallsson, Region Hovedstaden 

Direktør Jacob Madsen, Egedal Kommune, Bycirklen i Frederikssundfingeren 

Arkitekt Søren Rasmussen fra By- og Landskabsstyrelsen 

har deltaget som observatør i teknikerudvalget. 

FØLGENDE KONSULENTFIRMAER HAR DELTAGET I UNDERSØGELSEN: 

COWI, Rambøll, Claus Bjarrum Arkitekter, DHI og Hansen & Henneberg 

REDAKTION: Marianne Lund Ujvári og Niels Korsgaard, Vejdirektoratet 

LAYOUT: Rambøll 

FOTOS: Barker & Barker, Claus Bjarrum Arkitekter, Rambøll, COWI og Vejdirektoratet 

GRUNDKORT: © Copyright Kort- og Matrikelstyrelsen 

OPLAG: 100 

TRYK: Lassen Offset 

ISBN: 978-87-7060-212-9 

ISBNnet: 978-87-7060-213-6 

COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2010

NY FJORDFORBINDELSE VED FREDERIKSSUND 

VVM-REDEGØRELSE >>> MILJØVURDERING – DEL 2 

RAPPORT 353 

INDHOLDSFORTEGNELSE 

DEL 1 

1. Indledning 1 

2. Sammenfatning 3 

3. Forslag 45 

4. Metode 53 

5. Lovgrundlag og planforhold 61 

6. Fredninger og reservater 85 

7. Landskab og jordbund 103 

8. Arkæologi og kulturarv 131 

9. Friluftsliv 161 

10. Støj 171 

DEL 2 

11. Luft og klima 223 

12. Lys 247 

13. Forurenet jord 259 

14. Grundvand 273 

15. Overfladevand 325 

16. Råstoffer og affald 351 

17. Plante- og dyreliv uden for Natura 2000-området 363 

DEL 3 

18. Fjorden 407 

19. Plante- og dyreliv i Natura 2000-området 473 

20. Befolkning, erhverv og socioøkonomi 599 

21. Mangler 607 

Appendix 1: Vurdering af forslag S2c 611 

Kort- og bilagsoversigt (i del 4) 625 

DEL 4 

Kortbilag

Kapitel 11 - Luft og klima 

Indholdsfortegnelse 

11. Luft og klima 224 

11.1 Metode og afgrænsning 224 

11.1.1 Anlæg 227 

11.1.2 Drift 229 

11.2 De nordlige forslag 230 

11.2.1 Basis 2018 230 

11.2.2 Konsekvenser af N1 forslagene 231 


11.3 De sydlige forslag 234 

11.3.1 Basis 2018 234 

11.3.2 Konsekvenser af S1 forslaget 235 

11.3.3 Konsekvenser af S2 forslagene 237 


11.4 Konsekvenser af S6 forslaget 240 

11.5 Sammenligning af forslagene 242 

11.5.1 Grundlag for vurdering 243 

11.6 Afværgeforanstaltninger 243 

11.6.1 Anlæg 243 

11.6.2 Drift 244 

11.6.3 Forslag til reduktion af energiforbrug og CO 2 emissioner i 

anlægsfasen 245 

11.7 Referencer 246 

RAPPORT 353 – KAPITEL 11 – LUFT OG KLIMA 

223


224 

11. LUFT OG KLIMA 

11.1 Metode og afgrænsning 

Der er foretaget en beregning af udledningen (emissionen) af en række luftarter og partikler i 

forbindelse med byggeriet af Fjordforbindelsen og fra vejtrafikken efter åbningen af Fjordforbindelsen 

samt en vurdering af mulige gener forbundet hermed. 

Der redegøres for de væsentligste kilder til luftforurening samt deres emissioner af NO X (kvælstofilter), 

CO (kulmonooxid), CO 2 (kuldioxid), SO 2 (svovldioxid), VOC (flygtige organiske forbindelser 

- Volatile Organic Compounds) og partikler. 

NO X og partikler har den største indflydelse på den lokale luftforurening. Erfaringsmæssigt vil de 

andre emissioner være af underordnet betydning i relation til lokal påvirkning. CO vurderes ikke 

at have direkte effekt på miljøet, men indgår dog som komponent i fotokemiske reaktioner i luften, 

hvor der dannes andre luftforurenende stoffer herunder drivhusgassen CO 2. 

Den regionale forurening med NO X skyldes især vejtrafik og andre mobile kilder samt strømproduktion 

i kraftværker, der i Danmark primært producerer strøm på basis af kul. Elforbruget i forbindelse 

med anlægsarbejderne giver således en indirekte emission, idet en stor del af forbruget 

dækkes af strøm fra kraftværker. Hertil kommer en regional forurening med SO 2, hvor kraftværker 

også yder et væsentligt bidrag. Vejtrafikken bidrager direkte til den regionale forurening gennem 

forbruget af brændstof. Det samme gør anlægsarbejderne med forskellige entreprenørmaskiner 

samt til søtransport og transport i lastbiler af materialer, opgravet jord m.m. i forbindelse 

med byggeriet. 

NO X medfører forsuring, overgødskning og dannelse af ozon. NO 2 omdannes i lungerne til nitrat, 

nitrit, salpetersyrling og salpetersyre, som er luftvejsirriterende. 

Der sker i atmosfæren en kemisk omdannelse af NO x, hvorved der hurtigt dannes NO 2. NO 2 har 

en typisk levetid i atmosfæren på ca. et døgn, hvilket svarer til en typisk transport på ca. 400 

km. Danske udslip af NO x bidrager kun meget lidt til afsætningen af kvælstof til dansk natur. NO 2 

kan tørafsættes på beplantningen, hvilket dog sker relativt langsomt og derfor kun har ringe betydning 

for belastningen af naturen. NO 2 omdannes langsomt i atmosfæren til salpetersyre, som 

hurtigt tørafsættes, men da omdannelsen sker langsomt transporteres hovedparten ud af landet, 

inden de afsættes på overfladen//11-14/. 

Når SO 2 kommer i kontakt med fugten i luften omdannes det gradvist til svovlsyre og svovlsyrling, 

der begge er slimhindeirriterende med gener for øjne, næse og luftveje. Svovldioxid kan 

desuden virke forsurende på søer og jorde med lav kalkindhold. Koncentrationen i danske byer er 

normalt så lave, at svovldioxid er uden sundhedsmæssig betydning. 

VOC er en samlebetegnelse for en række flygtige organiske forbindelser som fx Benzen, C6H6 og 

er sammen med partikler kræftfremkaldende. Herudover medvirker VOC til dannelsen 

af ozon, der virker luftvejsirriterende og reducerer lungefunktionen hos børn og astmatikere. 

Partikelforurening medfører gener i øjne, næse og hals, udvikling eller forværring af hjerte- karsygdomme, 

allergi, astma og bronkitistilfælde samt kræft. Partiklernes størrelse har stor betydning. 

Selv om de store partikler umiddelbart er dem, der forekommer mest generende, er de 

mindste partikler de farligste, fordi de trænger længere ned i lungernes alveoler og bronkier. Partiklernes 

størrelse opgøres normalt som PM 10, dvs. partikler mindre end 10 µm.


Koncentrationen af skadelige stoffer tæt ved Fjordforbindelsen er afhængig af emissionerne fra 

anlægsarbejder og trafik, baggrundsforureningen, meteorologiske og topografiske forhold, vegetation 

og bygninger, der eventuelt forhindrer spredning og fortynding af luftforureningsstofferne. 

EU´s grænseværdi for sundhedsbeskyttelse overfor NO 2 er på 40 μg/m 3 som årligt gennemsnitsniveau 

med en timeværdi på 200 μg/m 3 (som dog må overskrides op til 18 gange/år), 

mens årsgrænseværdien for beskyttelse af plantevækst er på 30 μg/m 3 . For Danmark er disse 

værdier gældende fra 2010 //11-1/. 

Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) måler luftkvalitet på repræsentativt udvalgte steder i større 

byer og i landområder/ /11-2/. Målestationerne opdeles i "typer" efter hvor de er opstillet: 

Gade - på stærkt trafikerede gader 

Bybaggrund - på tage eller i gårde i byområder 

Land - i åbne områder langt fra større forureningskilder. 

Landstationerne registrerer den generelle forurening over Danmark. Den er i mange tilfælde domineret 

af den forurening som udsendes i områder uden for landets grænser. 

På bybaggrundsstationerne registreres desuden den forurening, som udsendes i byområdet. Her 

bidrager kilder som trafik og boligomvarmning samt eventuelle bidrag fra industrier. Resultaterne 

er repræsentative for forureningen i områder (fx boligkvarterer), som ikke ligger direkte op til 

stærkt trafikerede gader. 

På gadestationerne er trafikken umiddelbart forbi stationen den væsentligste kilde for stoffer som 

kvælstofoxider, kulmonooxid og til dels PM 10. Gadestationerne er i alle tilfælde placeret på fortovet 

umiddelbart op til kørebanerne på en tæt trafikeret gade i bymidten. 

I Tabel 11-1 er gengivet resultaterne af målte NO 2 koncentrationer på en række målestationer. 

Det fremgår, at årsgennemsnittet på 40 µg/m³ blev overskredet på de gadestationerne i København 

og Århus i 2007 og 2008. I bybaggrunden, som er målt på hustage i de 4 største byer eller 

inde i parker, er grænseværdien ikke overskredet. Modelberegninger viser, at grænseværdien på 

40 µg/m³ også overskrides på mange andre trafikerede gader i København og på Frederiksberg. 

Der har ikke været problemer med at overholde timemiddelværdien på 200 µg/m³ //11-3/. I mere 

åbne gaderum og uden for byerne vil forureningsniveauerne ved trafikerede veje være forholdsvis 

lave, fordi der typisk er gode spredningsforhold. Modelberegninger for 16 udvalgte gader 

i Frederiksborg Amt i år 2000 viste koncentrationer under 40 µg/m³ ved trafikmængder op til 

knap 20.000 biler//11-4/. 

Tabel 11-1 Målte NO2 koncentrationer (µg/m³) i Danmark 2007 / 2008 

Station Type Årsmiddelværdi 19. højeste enkelttime 

København/1103* Gade 52 / 55 158 / 169 

København/1257** 

Gade 41 / 45 139 / 149 

Århus/6153 Gade 40 / 41 140 / 120 

Odense/9155 Gade 32 / 29 133 / 136 

Aalborg/8151 Gade 34 / 40 128 / 138 

København/1259*** Bybaggrund 19 / 20 74 / 79 

Århus/6159 Bybaggrund 19 / 19 74 / 81 

Odense/9159 Bybaggrund 17 / 16 74 / 73 

225


226 

Station Type Årsmiddelværdi 19. højeste enkelttime 

Aalborg/8159 Bybaggrund 16 / 17 78 / 94 

Lille Valby/2090 Regional 9 / 11 53 / 50 

Keldsnor/9055 Regional 9 / 9 55 / 51 

Grænseværdi 40 200 

* Gadestation H.C. Andersens Boulevard, nr. 1103, ca. 70.000 køretøjer pr. dag 

** Gadestation, Jagtvej, nr. 1257, ca. 20.000 køretøjer pr. dag 

***Tagstation H.C. Ørsteds Instituttet, nr. 1259 

Det fremgår direkte af Tabel 11-1, at en grænseværdi for vegetation på 30 µg/m³ ikke er noget 

problem i Danmark, da niveauet i åbne landområder er under 20 µg/m³. I Lille Valby syd for Frederikssund 

lå forureningen således på 1/3 af grænseværdien. 

Der er to grænseværdier for partikler, som tager udgangspunkt dels i et årsgennemsnit, og dels i 

en døgnmiddelværdi. For PM 10 skal årsgennemsnittet overholde en grænse på 40 µg/m 3 . En 

døgnmiddelværdi på 50 µg/m 3 må højst overskrides 35 gange om året. 

Tabel 11-2 viser målte partikel koncentrationer for PM 10 på de samme målestationer som ovenfor. 

Det fremgår, at grænseværdien for årsmiddelværdien ikke var overskredet ved målestationerne. 

Derimod har der været overskridelser af døgnværdien på 50 µg/m³ både i 2007 og i 2008. 

Også her vil mere åbne byrum medføre lavere forureningsniveauer. Langs Holbækmotorvejen i 

Fløng med en årsdøgntrafik på ca. 58.000 biler blev der i 2008 målt et niveau for PM 10, der lå 

væsentligt under grænseværdien. 

Tabel 11-2 Målte partikel koncentrationer (µg/m³) PM10 i Danmark 2007 / 2008 

Station Type Årsmiddelværdi 36. højeste døgnmiddelværdi 

København/1103* Gade 38 / 39 60 / 59 

København/1257** Gade 30 / 30 47 / 47 

Århus/6153 Gade 27 / 27 39 / 40 

Odense/9155 Gade 35 / 31 57 / 46 

Aalborg/8151 Gade 33 / - 44 / - 

København/1259*** Bybaggrund 24 / 21 39 / 30 

Århus/6159 Bybaggrund 25 / - 36 / - 

Aalborg/8159 Bybaggrund 27 / - 40 / - 

Lille Valby/2090 Regional 24 / 18 37 / 27 

Keldsnor/9055 Regional 24 / 19 39 / 31 

Grænseværdi 40 50 



***Tagstation H.C. Ørsteds Instituttet, nr. 1259 

I takt med indførelsen af katalysatorer på biler er der sket et fald i emissionen af kulilte fra trafikken. 

CO-niveauerne forventes at være faldet med en faktor 4 fra 1995 til 2010 pga. forbedring 

af bilparken og brændstof //11-5/. 

Der er fastsat en grænseværdi på 10.000 µg/m 3 målt som den største 8-timers glidende middelværdi 

over et år.


Tabel 11-3 viser målte koncentrationer for CO på de samme målestationer. Det fremgår, at den 

gældende grænseværdi ikke er overskredet ved målestationerne. 

Tabel 11-3 Målte CO koncentrationer (µg/m³) i Danmark 2007 

Station Type Årsmiddelværdi 8 timers maks. værdi (glidende 

middelværdi) 

København/1103* Gade 530 / 489 1.874 / 1.424 

København/1257** Gade 556 / 547 2.460 / 2.531 

Århus/6153 Gade 372 / 363 1.463 / 1.288 

Odense/9155 Gade 463 / 457 3.661 / 2.980 

Aalborg/8151 Gade 540 / 503 2.062 / 1.618 

København/1259*** Bybaggrund 287 / 250 1.020 / 693 

Lille Valby/2090 Regional 251 / 228 1.040 / 2.392 

Grænseværdi 10.000 



*** Tagstation H.C. Ørsteds Instituttet, nr. 1259 

Flygtige organiske stoffer (VOC) udgøres af en lang række stoffer, herunder bl.a. benzen. Målinger 

på Jagtvej i København viste i 2007 en årsmiddelkoncentration på 2,0 μg benzen/m 3 i luften, 

samt at niveauet er mere end halveret over en 10 års periode. Grænseværdien er 5,0 μg benzen/m 

3 . 

Det samlede udslip af SO 2 fra vejtrafikken er efter indførelsen af svovlfattig benzin/diesel i 1999 

lavt. Således udgør udslippet af SO 2 fra vejtrafikken kun omkring 2 % af det samlede SO 2 udslip i 

Danmark. 

I supplement hertil er der for alle kilder opgjort energiforbrug og CO 2 bidrag, som vil have indflydelse 

på det globale klima. Der er ikke regnet på andre drivhusgasser, da deres bidrag i denne 

sammenhæng ikke forventes at betyde noget. 

Der er ikke foretaget en beregning af luftkvaliteten langs vejene efter etablering af Fjordforbindelsen, 

men alene foretaget vurderinger ud fra foreliggende viden, herunder ovennævnte luftkvalitetsmålinger 

samt fra andre beregninger foretaget i forbindelse med miljøundersøgelser//11-6//11-7/. 

Der angives forslag til afværgeforanstaltninger til formindskelse af luftforureningen samt anbefalinger 

til overvågning. 

11.1.1 Anlæg 

I anlægsfasen vil forureningen fra landbaseret udstyr primært komme fra følgende kilder: 

Transport med lastbil af materialer til byggepladserne 

Transport med lastbil af jord fra gravearbejder 

Brug af gravemaskiner og andet entreprenørmateriel 

Tomgangsemission på byggepladsen 

Diffus emission af støv ved arbejde og kørsel på byggepladsen 

Indirekte emission som følge af energiforbrug 

Indirekte emission som følge af materialeforbrug. 

227


228 

Forureningen fra marint baseret udstyr vil primært komme fra følgende kilder: 

Transport af bløde aflejringer på pram med motor eller pram med slæbebåde fra udgravning 

til deponeringssted i Kattegat. Her er kalkuleret med slæbebåde. 

Transport på pram af beton til fundamenter og piller i N1, N2 og S1 forslagene 

Pram med gravemaskiner til afgravning / oprensning af bløde aflejringer fra pram 

Pram med rammemaskine til ramning af pæle på vand til fundamenter og skibsstødsikring i 

N1, N2 og S1 forslagene samt spuns i S2 og S3 forslagene 

Pram med maskine med grab / skovl til placering af del af materiale til ny dæmning og fjernelse 

af eksisterende dæmning i N1 og N2 forslagene 

Pram med maskine til trækning af spuns i S2 og S3 forslagene 

Pram med pumpe til indbygning af sand under tunnel og tilbagefyld ved tunnel i S2a og S3 

Flydende Rig til placering af tunnelelementer i S2a og S3a 

Arbejdsbåde / hjælpebåde til lokal transport og bugsering. 

Forslag S6 indebærer ingen marin transport eller arbejde udført fra pramme, idet det antages, at 

udboret materiale ikke sejles væk, men deponeres på land. Der er medtaget emissioner fra dieseldrevet 

entreprenørmateriel og transport samt den indirekte CO2 emission fra materialeforbrug 

(fremstilling og transport af materialer). 

I anlægsarbejdet indgår en række entreprenørmaskiner og fartøjer, som skønnes anvendt på basis 

af tidligere erfaringer med lignende anlægsarbejder. Da de præcise maskintyper ikke er fastlagt 

endnu, er der defineret en række standard entreprenørmaskiner og fartøjer med en given 

motorstørrelse. 

Der er ikke regnet på emissionerne fra tomgangskørsel i forbindelse med læsning og lastning. I 

kraft af den megen transport af både jord og materialer vil lastbilerne have en emission meget 

lokalt på pladserne. 

Emissioner fra anvendelse af entreprenørmateriel og både er beregnet på basis af EU-krav til 

emissionsfaktorer og et skøn over deres samlede driftstid /11-9/. 

Emissioner fra transport af jord internt og eksternt samt materialer er beregnet på basis af antallet 

af transportkilometre /11-10/. Tilsvarende er der regnet for transport på pramme til søs. 

Udledning af CO 2 kommer dels fra forbrænding af fossile brændstoffer (benzin og diesel) i entreprenørmaskiner, 

både og lastbiler samt indirekte via et forbrug af materialer. 

Herudover vil der være et energiforbrug forbundet med brug af eldrevet udstyr i forbindelse med 

konstruktionsarbejdet f.eks. pumper, kraner, kompressorer og mindre el-drevet værktøj samt i 

løsning S6 en tunnelboremaskine. 

Udledning af CO 2 fra fremstilling af stål, beton og asfalt er baseret på nøgletal, tal fra betonproducenter 

samt LCA studier /11-8/. 

Bygge- anlægsarbejder er en kilde til støvemission, der kan have stor midlertidig indflydelse på 

den lokale luftkvalitet. Graden af støvemission vil variere fra dag til dag og være afhængig af aktivitetsniveauet, 

de specifikke aktiviteter, jordtypen samt de meteorologiske forhold. En stor del 

skyldes håndtering af løs jord, midlertidige oplag samt trafik af tunge køretøjer på ikke befæstede 

veje. Den diffuse støvemission kan ved hjælp af de rette afhjælpende foranstaltninger reduceres 

betydeligt.


Da der er relativ stor usikkerhed forbundet til opgørelsen er opsummeringen af de samlede emissioner 

for det enkelte forslag afrundet. 

11.1.1.1 Emission fra transport på land 

For transport medtages transport af jord fra vej og bro-/tunnelarbejde. Transporten er beregnet 

ud fra estimerede jordmængder, antallet af lastbiler samt transportlængde og fordelingen mellem 

land- og bykørsel//11-9/. 

Ved transport af materialer medregnes: 

Beton 

Stål og armering 

Spuns. 

Herudover vil der være et energiforbrug forbundet med brug af eldrevet udstyr i forbindelse med 

konstruktionsarbejdet fx pumper, kraner, kompressorer og mindre el-drevet værktøj samt i løsning 

S6 en tunnelboremaskine. Erfaringen viser, at både brug af pumper til grundvandssænkning 

og boremaskiner giver et ikke ubetydeligt bidrag til den samlede CO 2 emission. 

11.1.1.2 Emission fra transport til søs 

Ved transport af bløde aflejringer forudsættes i beregningerne anvendt pramme, der trækkes af 

slæbebåde fra udgravningsområdet til en deponering i Kattegat. Det samme materiel forudsættes 

anvendt til transport af beton til fundamenter og piller //11-10/. 

En del af entreprenørarbejdet foregår med entreprenørmateriel placeret på pramme. Der er i beregningerne 

ikke medregnet transport til arbejdsstedet af de enkelte entreprenørmaskiner, selv 

om transporten forbundet hermed godt kan implicere betydelige transportafstande, fx hvis materiellet 

skal hentes fra et fremmed land. 

Herudover anvendes mindre arbejds-/hjælpebåde til transport af mandskab og lokal bugsering af 

pramme med entreprenørmaskiner. 

11.1.2 Drift 

Emissionerne fra vejtrafikken efter åbningen af Fjordforbindelsen er afhængige af trafikmængde, 

hastighed og sammensætning af køretøjer på de enkelte strækninger. Vurderingerne er foretaget 

på baggrund af trafikmodelberegningerne samt tilhørende beregninger af emissioner for et basisscenario 

2018 (0-alternativ) //11-11///11-12/. 

Luftforureningsberegningerne er baseret på resultaterne fra trafikmodelberegningerne, samt på 

emissionsfaktorer for de forskellige køretøjstyper. Beregningerne er gennemført for trafik udlagt 

på det samlede beregningsvejnet i Hovedstadsområdet inkl. zoneophæng, men ekskl. zoneintern 

trafik. 

Luftforureningen fra vejtrafikken er for hvert forslag beregnet som de samlede emissioner af de 

betragtede luftforureningskomponenter i ton pr. år på modelvejnettet. På baggrund af trafikberegningerne 

for person-, vare- og lastbiltrafik i de enkelte forslag samt den danske bilparks 

sammensætning og alder beregnes de samlede emissioner for hvert forslag. Nogle forslag er dog 

ikke selvstændigt beregnet, da de minder om hinanden. 

Der er ikke foretaget spredningsberegninger af luftkvaliteten. Som tidligere nævnt vil forureningsniveauerne 

ved trafikerede veje i mere åbne gaderum og uden for byerne være forholdsvis 

lave, fordi der typisk er gode spredningsforhold. Luftkvaliteten er vurderet ud fra de omtalte må- 

229


230 

linger og beregninger foretaget af Danmarks Miljøundersøgelser på andre lokaliteter og sammenholdt 

med situationen i de forskellige vejforslag. 

11.2 De nordlige forslag 

11.2.1 Basis 2018 

11.2.1.1 Trafik 

Til brug for de trafikale vurderinger er der etableret en basis 2018 prognose, hvor Frederikssundsmotorvejen 

forudsættes ført helt til Frederikssund. Prognosen for de overordnede veje i 

Frederikssund fremgår af den følgende Figur 11-1. 

Figur 11-1 Referenceprognose 2018 for Frederikssund by, hverdagsdøgntrafik 

Som det ses har Kronprins Frederiks Bro den største trafikbelastning, idet der her forventes en 

trafik på godt 25.000 biler på en hverdag i 2018 uden etablering af en fjordforbindelse. Trafikken 

på J. F. Willumsens Vej er noget mindre, idet der kører ca. 20.000 biler på strækningen mellem 

Færgevej og Frederiksværkvej. 

11.2.1.2 Luftforurening 

Luftkvalitetsgrænserne vurderes ikke overskredet langs J. F. Willumsens Vej hverken i dag eller i 

2018. Dette er begrundet i følgende: 

Modelberegninger af koncentrationer for NO 2 langs Nordstensvej/Hostrupsvej i Hillerød i 2000 

viste ingen overskridelser af grænseværdierne. Trafikintensiteten og hastigheden på 

Nordstensvej/Hostrupsvej er lidt lavere end på J.F. Willumsens Vej. Til gengæld har J. F. Wil-


lumsens Vej et væsentligt bredere gadeprofil og lavere bygninger langs siderne, hvilket medfører 

bedre spredningsforhold //11-4/. 

I forhold til 2000 vil NO 2-koncentrationerne alt andet lige være lavere på grund af skærpede 

krav til køretøjernes emissioner. 

PM 10-grænseværdierne overskrides ikke på Jagtvej i København, hvor trafikniveauet er af 

samme størrelsesorden som på J. F. Willumsens Vej i 2018. 

Partikelemissionen fra bilernes udstødning falder fremover som følge af skærpede krav til nye 

biler //11-13/. 

11.2.2 Konsekvenser af N1 forslagene 

11.2.2.1 Anlæg 

I Tabel 11-4 vises emissionerne under anlæg i N1 forslagene. 

Tabel 11-4 Samlet emission under anlæg af N1 forslagene 

Emissioner 

NOX 

(ton) 

PM 

(kg) 

NMVOC 

(kg) 

CO 

(kg) 

SO2 

(kg) 

CO2 

(ton) 

N1a 24 1.100 2.650 16.000 220 31.000 

N1b 20 960 2.350 14.000 210 19.000 

N1c 24 1.100 2.650 16.000 220 31.000 

NO X og partikler er de væsentligste kilder til påvirkning af den lokale luftkvalitet i forbindelse med 

vej- og brobyggeriet. Der vil kunne forekomme situationer, hvor grænseværdier overskrides ved 

de nærmest liggende boliger, hvis der ikke foretages afhjælpende foranstaltninger. Påvirkningen 

er mindre i forslag N1b og moderat i forslag N1a og N1c i forbindelse med arbejdet med etablering 

af niveauskilte kryds på J. F. Willumsens Vej ved Odinsvej/Kocksvej og Frederiksværksvej, 

hvor der ligger enkelte boliger nær krydsene. Det samlede CO 2-udslip svarer til, hvad ca. 2000 

(N1b) - 3.000 (N1a og N1c) danskere udleder på et år. 

Tabel 11-5 Sammenfatning af virkninger på luftforurening af N1a, N1b og N1c i anlægsfasen. 

Virkning Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning 

NOX Lille Lokal/regional Mellem 

PM10 Lille Lokal 

N1a og N1c: Moderat 

N1b: Mindre 

Mellem N1a og N1c: moderat 

N1b: Mindre 

NMVOC Lille Lokal Mellem Mindre 

CO Lille Regional/global Mellem Mindre 

SO2 Lille Regional Mellem Mindre 

CO2 Lille Global Mellem Mindre 

231


232 

11.2.2.2 Drift 

I Tabel 11-6 vises ændringerne i trafikarbejde og emissioner i forhold til Basis 2018. 

Tabel 11-6 Ændringer i årligt trafikarbejde, energiforbrug, samt emissioner for N1 forslagene i forhold til 

Basis 2018 

Trafikarbejde 

(Mio. km pr. år) 

Energiforbrug 

(GJ pr. år) 

Emissioner 

Basis 2018 

Ændringer i forhold til Basis 2018 

N1a og N1c N1b 

13.977 22 0,16 % 19 0,13 % 

31.715.411 29.515 0,09 % 25.413 0,08 % 

CO (Ton pr. år) 7.517 1,14 0,02 % 1,54 0,02 % 

NOX (Ton pr. år) 2.568 1,47 0,06 % 1,36 0,05 % 

PM10 (Ton pr. år) 96 0,06 0,06 % 0,06 0,06 % 

VOC (Ton pr. år) 266 0,06 0,02 % 0,06 0,02 % 

SO2 (Ton pr. år) 75 0,07 0,09 % 0,06 0,08 % 

CO2 

(Ton pr. år) 

2.309.564 2.142 0,09 % 1.845 0,08 % 

Der er beregnet en stigning i både energiforbrug og CO 2-udslip i forhold til Basis 2018. CO 2udslippet 

øges med omkring 2.000 ton pr. år i forslag N1 svarende til 200 danskeres forbrug. 

Samlet set er der tale om små stigninger i emissionerne for de beregnede forureningskomponenter, 

og i forhold til de regionale emissioner fra trafikken er tilvæksten ubetydelig. Trafikken på J. 

F. Willumsens Vej stiger vest for Odinsvej-Kocksvej fra ca. 20.000 biler på et hverdagsdøgn til 

ca. 24.000 biler. Emissionerne øges tilsvarende, men dette vurderes ikke at påvirke luftkvaliteten 

langs J. F. Willumsens Vej så meget, at grænseværdierne overskrides. 

Tabel 11-7 Sammenfatning af virkninger på luftforurening af N1a, N1b og N1c i driftsfasen. 


NOX Lille Lokal/regional Lang Mindre 

PM10 Lille Lokal Lang Mindre 

NMVOC Lille Lokal Lang Mindre 

CO Lille Regional/global Lang Mindre 

SO2 Lille Regional Lang Mindre 

CO2 Lille Global Lang Mindre


11.2.3.1 Anlæg 

I de følgende tabel vises emissionerne ved anlæg i N2 forslagene. 

Tabel 11-8 Samlet emission under anlæg af N2a 

Emissioner 

NOx 

(ton) 

PM 

(kg) 

NMVOC 

(kg) 


CO 

(kg) 

SO2 

(kg) 

CO2 

(ton) 

N2a 24 1.020 2.450 15.000 210 23.000 

N2b 18 870 2.150 13.000 200 14.000 


vej- og brobyggeriet. Der vil kunne forekomme situationer, hvor grænseværdier overskrides for 

de nærmest liggende boliger, hvis der ikke foretages afhjælpende foranstaltninger. Påvirkningen 

er mindre i forslag N2b og moderat i forslag N2a i forbindelse med arbejdet med etablering af niveauskilte 

kryds på J. F. Willumsens Vej ved Odinsvej-Kocksvej og Frederiksværksvej, hvor der 

ligger enkelte boliger nær krydsene. Det samlede CO 2-udslip svarer til hvad ca. 1.500 (N2b) - 

2.500 (N2a) danskere udleder på et år. 

Tabel 11-9 Sammenfatning af virkninger på luftforurening af N2a og N2b i anlægsfasen. 


NOX Lille Lokal/regional Mellem N2a: Moderat 

N2b: Mindre 

PM10 Lille Lokal Mellem N2a: Moderat 

N2b: Mindre 





11.2.3.2 Drift 

I den følgende tabel vises ændringerne i trafikarbejde og emissioner i forhold til Basis 2018. 


øges med omkring 2.000 ton pr. år i forslag N2 svarende til ca. 200 danskeres forbrug. 


og i forhold til de regionale emissioner er tilvæksten ubetydelig. Trafikken på J. F. Willumsens 

Vej stiger vest for Odinsvej-Kocksvej fra ca. 20.000 biler på et hverdagsdøgn til ca. 24.000 

biler. Emissionerne øges tilsvarende, men dette vurderes ikke at påvirke luftkvaliteten langs J. F. 

Willumsens Vej i en grad, at grænseværdierne overskrides. 

233


234 

Tabel 11-10 Ændringer i årligt trafikarbejde, energiforbrug samt emissioner for N2a og N2b i forhold til 

Basis 2018 

Trafikarbejde 

(Mio. km pr år) 

Energiforbrug 

(GJ pr år) 

Emissioner 

Basis 2018 

Ændringer i forhold til Basis 2018 

N2a N2b 

13.977 22 0,16 % 19 0,13 % 

31.715.411 29.515 0,09 % 25.413 0,08 % 

CO (Ton pr. år) 7.517 1,14 0,02 % 1,54 0,02 % 

NOX (Ton pr. år) 2.568 1,47 0,06 % 1,36 0,05 % 

PM10 (Ton pr. år) 96 0,06 0,06 % 0,06 0,06 % 

VOC (Ton pr. år) 266 0,06 0,02 % 0,06 0,02 % 

SO2 (Ton pr. år) 75 0,07 0,09 % 0,06 0,08 % 

CO2 

(Ton pr. år) 

2.309.564 2.142 0,09 % 1.845 0,08 % 

Tabel 11-11 Sammenfatning af virkninger af luftforurening ved linjeføring N2a og N2b i driftsfasen. 







CO2 Lille Global Lang Mindre 

11.3 De sydlige forslag 

11.3.1 Basis 2018 

11.3.1.1 Trafik 

Der er ingen betydende veje i området, hverken i dag eller i 2018 inden etablering af en mulig 

fjordforbindelse her. 

11.3.1.2 Luftforurening 

Forureningen vil her svare til en situation ude på landet langt fra trafikerede veje svarende til situationen 

på Danmarks Miljøundersøgelsers målestation i Lille Valby.

11.3.2 Konsekvenser af S1 forslaget 

11.3.2.1 Anlæg 

I den følgende tabel vises emissionerne for S1. 

Tabel 11-12 Samlet emission under anlæg af S1 

Emissioner 

NOX 

(ton) 

PM 

(kg) 

NMVOC 

(kg) 


CO (kg) 

SO2 

(kg) 

CO2 

(ton) 

S1 36 1.320 3.000 17.000 290 41.000 


vej- og brobyggeriet. Der vil evt. kunne forekomme situationer, hvor grænseværdier overskrides 

for de nærmest liggende sommerhuse på Tørslev Hage, hvis der ikke foretages afhjælpende foranstaltninger. 

Påvirkningen vil svare til, hvad der normalt kan forekomme i forbindelse med større 

vejarbejder. Det samlede CO 2-udslip svarer til hvad ca. 4.000 danskere udleder på et år. 

Tabel 11-13 Sammenfatning af virkninger af luftforurening ved linjeføring S1 i anlægsfasen. 


NOX Lille Lokal/regional Mellem Mindre 

PM10 Lille Lokal Mellem Mindre 





11.3.2.2 Drift 


Åbningen af Fjordforbindelsen vil betyde, at der etableres en ny indfartsvej til Frederikssund, idet 

Marbækvej tilsluttes Fjordforbindelsen. De lokale miljømæssige konsekvenser heraf vurderes ikke 

at give anledning til overskridelse af grænseværdierne ved de omkringliggende boliger. 

235


236 

Tabel 11-14 Ændringer i trafikarbejde, energiforbrug samt emissioner i forhold til basis 2018 for forslag 

S1 

Trafikarbejde (Mio. km pr. 

år) 

Ændringer i forhold til Ændringer i forhold til 

Basis 2018 Basis 2018 

Basis 2018 S1, 80 km/t S1, 90 km/t 

13.977 32 0,23 % 32 0,23 % 

Energiforbrug (GJ pr. år) 31.715.411 67.069 0,21 % 74.073 0,23 % 

Emissioner 

CO (Ton pr. år) 7.517 20,58 0,27 % 29,28 0,39 % 

NOX (Ton pr. år) 2.568 3,64 0,14 % 4,56 0,18 % 

PM10 (Ton pr. år) 96 0,17 0,18 % 0,24 0,25 % 

VOC (Ton pr. år) 266 0,41 0,16 % 0,49 0,19 % 

SO2 (Ton pr. år) 75 0,16 0,21 % 0,18 0,23 % 

CO2 (Ton pr. år) 2.309.564 4.873 0,21 % 5.384 0,23 % 


øges med omkring 5.000 ton pr. år svarende til ca. 500 danskeres forbrug. 

Fjordforbindelsen vil få en trafik på et hverdagsdøgn på ca. 19.000 biler. Dette vurderes ikke at 

påvirke luftkvaliteten så meget, at grænseværdierne for NO 2 og PM 10 overskrides ved de nærliggende 

sommerhuse på Tørslev Hage. 


og i forhold til de regionale emissioner er tilvæksten ubetydelig. 

Tabel 11-15 Sammenfatning af virkninger af luftforurening ved linjeføring S1 i driftsfasen. 

Virkning Intensitet Udbredelse Varighed 

Overordnet betydning 







11.3.3 Konsekvenser af S2 forslagene 

11.3.3.1 Anlæg 

I den følgende tabel vises emissionerne for S2 forslagene i anlægsperioden. 

Tabel 11-16: Samlet emission under anlæg i S2a og S2b 

Emissioner NOX 

(ton) 

PM 

(kg) 

NMVOC 

(kg) 


CO 

(kg) 

SO2 

(kg) 

CO2(ton) 

S2a 90 3.540 7.750 44.000 790 93.000 

S2b 92 3.270 7.000 40.000 710 95.000 


vej- og brobyggeriet. Der vil evt. kunne forekomme situationer, hvor grænseværdier overskrides 

for de nærmest liggende sommerhuse på Tørslev Hage, hvis der ikke foretages afhjælpende foranstaltninger. 

Påvirkningen vil svare til, hvad der normalt kan forekomme i forbindelse med større 

vejarbejder. Det samlede CO 2-udslip for begge forslag svarer til hvad ca. 9.000 danskere udleder 

på et år. 

Tabel 11-17 Sammenfatning af virkninger på luftforurening af S2a og S2b i anlægsfasen. 



PM10 Lille Lokal Mellem Mindre 





11.3.3.2 Drift 


Åbningen af Fjordforbindelsen vil betyde, at der etableres en ny indfartsvej til Frederikssund, idet 



237


238 

Tabel 11-18 Ændringer i trafikarbejde, energiforbrug samt emissioner forslag S2a og S2b. 

S2 


år) 




13.977 32 0,23 % 32 0,23 % 


Emissioner 

CO (Ton pr. år) 7.517 20,58 0,27 % 29,28 0,39 % 

NOX (Ton pr. år) 2.568 3,64 0,14 % 4,56 0,18 % 

PM10 (Ton pr. år) 96 0,17 0,18 % 0,24 0,25 % 

VOC (Ton pr. år) 266 0,41 0,16 % 0,49 0,19 % 

SO2 (Ton pr. år) 75 0,16 0,21 % 0,18 0,23 % 

CO2 (Ton pr. år) 2.309.564 4.873 0,21 % 5.384 0,23 % 

Fjordforbindelsen vil få en trafik på et hverdagsdøgn på ca. 19.000 biler. Dette vurderes ikke at 

påvirke luftkvaliteten så meget, at grænseværdierne for NO 2 og PM 10 overskrides ved de nærliggende 

sommerhuse på Tørslev Hage. 



Nær rampeanlæggene, vil der kunne være områder hvor luftkvalitetskriterierne overskrides, men 

dette vil næppe berøre sommerhuse på Tørslev Hage. 



Tabel 11-19 Sammenfatning af virkninger på luftforurening af S2 forslagene i driftsfasen. 









11.3.4.1 Anlæg 

I den følgende tabel vises emissionerne opdelt på en række poster. 

Tabel 11-20: Samlet emission under anlæg af S3a 

NOX 

(ton) 

PM 

(kg) 

NMVOC 

(kg) 


CO (kg) 

SO2 

(kg) 


vej- og brobyggeriet. Der vil kunne forekomme situationer, hvor grænseværdier overskrides for 

de nærmest liggende sommerhuse på Tørslev Hage, hvis der ikke foretages afhjælpende foranstaltninger. 

Påvirkningen er størst nær arbejdspladsen ved rampeanlægget, men vil ellers svare 

til, hvad der normalt kan forekomme i forbindelse med større vejarbejder. Det samlede CO 2udslip 

svarer til hvad 13-14.000 danskere udleder på et år. 

Tabel 11-21: Sammenfatning af virkninger på luftforurening af S3a og S3b i anlægsfasen. 


NOX Lille Lokal/regional Mellem Moderat 

PM10 Lille Lokal Mellem Moderat 





CO2(ton) 

S3a 136 5.960 12.900 68.000 1.530 134.000 

S3b 111 4.320 9.450 52.000 1.080 144.000 

11.3.4.2 Drift 

I den følgende tabel vises ændringer i trafikarbejde og emissioner i forhold til Basis 2018. Åbningen 

af Fjordforbindelsen vil betyde, at der etableres en ny indfartsvej til Frederikssund, idet Marbækvej 

tilsluttes Fjordforbindelsen. De lokale miljømæssige konsekvenser heraf vurderes ikke at 

give anledning til overskridelse af grænseværdierne ved de omkringliggende boliger. 

Fjordforbindelsen vil få en trafik på et hverdagsdøgn på ca. 19.000 biler. Dette vurderes at påvirke 

luftkvaliteten så meget, at grænseværdierne for NO 2 sandsynligvis overskrides ved de nærliggende 

sommerhuse liggende ved rampeanlæggene på Tørslev Hage. 



239


240 

Tabel 11-22 Ændringer i trafikarbejde, energiforbrug, samt emissioner i forhold til basis 2018 for for forslag 

S3a og S3b 


år) 




13.977 32 0,23 % 32 0,23 % 


Emissioner 

CO (Ton pr. år) 7.517 20,58 0,27 % 29,28 0,39 % 

NOX (Ton pr. år) 2.568 3,64 0,14 % 4,56 0,18 % 

PM10 (Ton pr. år) 96 0,17 0,18 % 0,24 0,25 % 

VOC (Ton pr. år) 266 0,41 0,16 % 0,49 0,19 % 

SO2 (Ton pr. år) 75 0,16 0,21 % 0,18 0,23 % 

CO2-(Ton pr. år) 2.309.564 4.873 0,21 % 5.384 0,23 % 



Tabel 11-23 Sammenfatning af virkninger på luftforurening af S3 forslagene i driftsfasen. 


NOX Lille Lokal/regional Lang Moderat 






11.4 Konsekvenser af S6 forslaget 

11.4.1.1 Anlæg 

I den følgende tabel vises emissionerne opdelt for S6. 

Tabel 11-24: Samlet emission under anlæg af S6 

S6 

NOX 

(ton) 

PM 

(kg) 

NMVOC 

(kg) 

CO (kg) 

SO2 

(kg) 

CO2(ton) 

I alt 92 1.820 3.300 23.000 110 277.000

Der foregår her intet arbejde fra pramme eller transport til søs. 



vej- og brobyggeriet. Der vil ikke forekomme situationer, hvor grænseværdier overskrides for de 

nærmest liggende boliger. Det samlede CO 2-udslip svarer til hvad ca. 28.000 danskere udleder 

på et år. 

Tabel 11-25 Sammenfatning af virkninger af luftforurening ved linjeføring S6 i anlægsfasen. 



PM10 Lille Lokal Mellem Ingen 





11.4.1.2 Drift 

I den følgende tabel vises ændringerne i trafikarbejde og emissioner i forhold til Basis 2018. Åbningen 

af Fjordforbindelsen vil betyde, at der etableres en ny indfartsvej til Frederikssund, idet 



Tabel 11-26 Ændringerne i trafikarbejde, energiforbrug, CO2-emissioner i linjeføring S6 

S6 

Basis 2018 Ændringer i forhold til Basis 2018 

Trafikarbejde (Mio. km pr. år) 13.977 32 0,23 % 

Energiforbrug (GJ pr. år) 31.715.411 72.343 0,23 % 

Emissioner 

CO (Ton pr. år) 7.517 27,13 0,36 % 

NOX (Ton pr. år) 2.568 4,33 0,17 % 

PM10 (Ton pr. år) 96 0,22 0,23 % 

VOC (Ton pr. år) 266 0,47 0,18 % 

SO2 (Ton pr. år) 75 0,18 0,23 % 

CO2-udslip (Ton pr. år) 2.309.564 5.258 0,23 % 



241


242 

Nær rampeanlæggene vil der kunne være områder, hvor luftkvalitetskriterierne overskrides, men 

ingen sommerhuse på Tørslev Hage berøres heraf. Samlet set er der tale om små stigninger i 

emissionerne for de beregnede forureningskomponenter, og i forhold til de regionale emissioner 

er tilvæksten ubetydelig. 

Tabel 11-27 Sammenfatning af virkninger af luftforurening ved linjeføring S6 i driftsfasen. 



PM10 Lille Lokal Lang Ingen 





11.5 Sammenligning af forslagene 

I alle forslag er der beregnet en stigning i både energiforbrug og CO 2-udslip i forhold til Basis 

2018 i driftsfasen. CO 2-udslippet øges med omkring 2.000 Ton pr år i forslag N1a, N1b og N1c og 

N1b og med omkring 5.000 ton pr. år i de sydlige forslag. 

Samlet set er der tale om stigninger i emissionerne for de beregnede forureningskomponenter. 

Stigningerne er samlet set størst for de sydlige forslag. . 

For de nordlige løsninger med niveaufri krydsning, N1a, N1c og N2a, vil grænseværdierne for NO 2 

formentligt overskride grænseværdierne periodevist under anlægsarbejdet, ved de boliger som 

ligger lige op de kryds, hvor der skal underføres (Odinsvej/Kocksvej og Frederiksværksvej) 

S3 forslagene vil på Tørslev Hage sandsynligvis resultere i, at grænseværdierne for NO 2,ved de 

sommerhuse som ligger nærmest rampeanlæggene, i perioder overskrides. Dette gælder både i 

anlægs- og driftsfasen.


Tabel 11-28 Oversigt over de forskellige forslags virkning på luftkvaliteten i forskellige områder. 

VIRKNIGER AF LUFTKVALITET OVERORDNET VIRKNING 

Anlægsfasen 

Tørslev Hage 

Øst for fjorden, nord 

Øst for fjorden, syd 

Vest for fjorden, nord 

Vest for fjorden, syd 

Driftsfasen 

Tørslev Hage 

Øst for fjorden, nord 

Øst for fjorden, syd 

Vest for fjorden, nord 

Vest for fjorden, syd 

Signaturforklaring: Ingen virkning 

N1a N1b N1c N2a N2b S1 S2a S2b S3a S3b S6 

Lille virkning 

Moderat virkning 

Væsentligvirkning 

11.5.1 Grundlag for vurdering 

Ovenstående beregninger skal ses som forenklede overslag og et bedste estimat med den nuværende 

viden på det nuværende stadie af projektet. Tallene er forbundet med usikkerhed, både 

hvad angår mængder, og specielt hvad angår emissionsfaktorer. 

Emissionsfaktorerne tager blandt andet ikke hensyn til forskellige betontyper eller ståltyper, hvilket 

kan ændre billedet for den enkelte løsning men næppe signifikant de enkelte løsninger i mellem. 

Der er ikke udført følsomhedsanalyser eller foretaget beregninger af usikkerhederne, Ved beregning 

af emissioner i forbindelse med anlægsarbejderne er der dog så vidt muligt foretaget skøn, 

der ligger på den sikre side, dvs. overestimerer emissionerne. 

11.6 Afværgeforanstaltninger 

11.6.1 Anlæg 

Generelt vil der forud for anlægsarbejdet blive informeret om arbejdets karakter, varighed og 

mulige gener. Oplysningerne vil blive offentliggjort i medierne samt direkte til de berørte beboere 

i området. Der vil løbende være en dialog imellem borgere og Vejdirektoratet for at sikre, at særligt 

beboere i nærområdet, der risikerer at blive påvirket direkte, får tilbudt de afværgeforanstaltninger, 

der bedst muligt afhjælper eventuelle gener. 

243


244 

Der foreslås følgende generelle foranstaltninger til at nedbringe emissioner til luften. Følgende 

afværgeforanstaltninger til reduktion af gener fra emission fra dieselmotorer vil blive overvejet i 

forbindelse med detailprojekteringen og planlægningen af anlægsarbejderne: 

Partikelfiltre monteres på diesel entreprenørmaskiner og stationære dieselmotorer (kompressor, 

generator, o.l.) anvendt i anlægsfasen 

Katalysator til fjernelse af NO 2 monteres på entreprenørmaskiner og lastbiler anvendt i anlægsfasen 

Krav om anvendelse af entreprenørmaskiner, kompressorer mv. som opfylder specifikke 

skærpede emissionskrav fx Trin 3b. 

Krav om anvendelse af lastbiler til transport mv. som opfylder specifikke skærpede emissionskrav 

fx EURO 5 

Der anvendes diesel med maks. 0,005 % svovl i alle diesel køretøjer og maskiner (reducerer 

også partikelemission) 

Anvendelse af miljødiesel i slæbebåde og arbejdsbåde med max. 0,05 % svovl 

Håndhævelse af maksimalt tilladt tid for tomgangskørsel 

Brug af eldrevet udstyr, hvor muligt (pumper, kompressor mv.) 

Dokumentation for løbende vedligehold af maskiner 

Indhente miljødeklaration hos leverandører med henblik på at benyttede de materialer, der 

er bedst egnede og mindst miljøbelastende. 

Følgende afværgeforanstaltninger til reduktion af diffuse støvgener vil blive overvejet i forbindelse 

med detailprojekteringen og planlægningen af anlægsarbejderne: 

Vanding ved støvproblemer 

Alle veje, indkørsler, fortov mm. som skal have belægning, bør færdiggøres hurtigst muligt. 

Belægning eller stålplader anbringes på jordområder hvor lastbiler og entreprenørmaskiner 

kører. Det gøres så hurtigt som muligt efter planering 

Installation af hjulvaskere, hvor køretøjer kører ud fra en byggeplads eller afvaskning af lastbiler 

og udstyr før de forlader området 

Fejning af de omkringliggende transportveje jævnligt. Vandfejemaskiner med genbrugsvand 

bør om muligt anvendes. 

Det skal primært af arbejdsmiljømæssige hensyn sikres, at både emissioner af partikler fra jordhåndtering 

og dieselemissioner reduceres mest muligt. For at sikre arbejdsmiljøet er der friskluftindblæsning 

til den underjordiske arbejdsplads i forslag 6. Overskudsluften blæser ud gennem 

skakter og andre huller til det fri. Udblæsningsluften vil indeholde en ukendt mængde af støv fra 

håndtering og transport af jord samt dieselpartikler fra entreprenørmateriel og lastbiler, som kører 

i tunnelen. Udblæsningen skal derfor foregå på steder, hvor spredningsforholdene er gunstige, 

således at der ikke forekommer lokale overskridelser af grænseværdier. 

11.6.2 Drift 

Der planlægges etableret længdeventilation med impulsventilatorer, også kaldet jetfans 

i tunnellerne i S2, S3 og S6 forslagene. De danske vejtunneller, Limfjorden og Guldborgsund, er 

udført med længdeventilation. Ventilationssystemet vil i det daglige være med til at sørge 

for det nødvendige luftskifte og samtidigt være i stand til at kontrollere luften i situationer, hvor 

grænseværdierne i tunnelerne overskrides. 

I forbindelse med S3 forslagene, hvor en overskridelse af grænseværdierne for NO2 for de nærmeste 

sommerhuse ved tunnelramperne er sandsynlig, vil der kunne etableres to former for af-


værgeforanstaltninger for at nedbringe NO2 bidraget i nærområdet. Dels kan selve udformningen 

af tunnelportalerne og de nærmeste omgivelser medvirke til spredning af NO2 så nærbidraget 

nedsættes og dels vil der kunne etableres rensning af luften fra tunnelen, med en deraf følgende 

generel lavere belastning med NO2. 11.6.3 Forslag til reduktion af energiforbrug og CO2 emissioner i anlægsfasen 

Afværgeforanstaltninger i forbindelse med anlægsfasen, med henblik på minimering af energiforbruget 

kan være følgende: 

Arbejde med konstruktionsmetoder, der begrænser oppumpningen af grundvand 

Effektiv udnyttelse af kraner, så belastningen af disse minimeres 

Så vidt muligt at benytte eldrevet udstyr samt entreprenørmaskiner med ny teknologi. 

Det er muligt at nedbringe CO2-udslippet fra anlægsarbejderne fx ved i projekteringsfasen at 

lægge vægt på at vælge armeringsstål og beton, der er fremstillet med mindst mulig brug af 

energi, og på at vælge metoder og procedurer, der begrænser energiforbruget. Der vil blive 

iværksat tiltag at fremme de ansattes brug af kollektiv transport eller øget samkørsel i privatbil. 

245


246 

11.7 Referencer 

/11-1/ Bekendtgørelse nr. 137 af 10-02-2007: Bekendtgørelse om mål- og grænseværdier for luftens 

indhold af visse forurenende stoffer /luftkvalitetsbekendtgørelsen) 

/11-2/ Danmarks Miljøundersøgelser. Luftforurening i danske byer: Niveauer og tendenser . On line 

data. 

http://www2.dmu.dk/1_Viden/2_miljoetilstand/3_luft/4_maalinger/5_niveauer/default.asp 

/11-3/ Danmarks miljøundersøgelser, 2010. Spørgsmål 687 til Trafikministeren: Faglig vurdering vedr. 

luftforurening fra motorvej. Svar fra DMU 3. februar 

/11-4/ Danmarks miljøundersøgelser, 2004. Luftforurening fra trafik, industri og landbrug i Frederiksborg 

amt, Faglig rapport nr. 503 

/11-5/ Jensen, S.S., 2000: Luftkvaliteten i byerne bliver bedre. - Ny Viden fra Miljøstyrelsen 

/11-6/ Rambøll, november 2008, Nordhavnsvej. Luftforurening i anlægsfasen. 

/11-7/ Rambøll, november 2008, Nordhavnsvej. Luftforurening i driftsfasen. 

/11-8/ K. A. Pihl og H. Birgisdottir, 2008. Anlæg af 1 km motorvej samt Power point præsentation fra 

ASI Solutions Plc. www.apse.org.uk/.../roads.../070907_sustainable_road_maintenance.pdf 

/11-9/ COWI, 2010. Emissionsopgørelse anlægsfasen FRSU 

/11-10/ COWI, 2010. Emission fra sejlads, fartøjer, skibskilometre og udnyttelsesgrad 

/11-11/ Tetraplan, 2009. VVM for udbygning af ny fjordforbindelse ved Frederikssund – trafikberegninger. 

Trafikafledte miljø- og sikkerhedsmæssige effekter. 

/11-12/ TMM-systemet (version 3.0) 

/11-13/ Faglig vurdering vedr. luftforurening fra motorvej, DMU-notat, 2010 

/11-14/ Danmarks miljøundersøgelser, 2007. Luftbåren kvælstofforurening

Kapitel 12 - Lys 


12. Lys 248 



12.2.1 Eksisterende forhold 248 










12.4.1 Grundlag for vurderingen 256 



RAPPORT 353 – KAPITEL 12 – LYS 

247


248 

12. LYS 


I dette afsnit præsenteres de gener, der kan være forbundet med lys både i anlægs- og driftsfasen. 

Der kan være tale om en række forskellige typer lys, afhængig af om det er belysning fra 

arbejdspladser, maskiner, trafik, broer eller veje. Påvirkningerne kan være midlertidige eller 

permanente og medføre påvirkninger på en række miljøforhold. 

I vurderingen af konsekvenser af en øget lyspåvirkning er sårbarheden af området og miljøet en 

vigtig faktor. Områder, der i dag ikke er påvirket af lys, vurderes generelt at være mere sårbare, 

mens der i lyspåvirkede områder forventes en lavere sårbarhed. Det gælder eksempelvis det åbne 

land contra byområder. 

I dette kapitel beskrives de eksisterende lysforhold overordnet set, hvorefter principperne for belysning 

ved de forskellige linjeføringer beskrives. Der gives en generel beskrivelse af konsekvensen 

af belysning under anlæg og drift, men for detaljerede beskrivelser af påvirkningerne henvises 

til de respektive fagkapitler. De specifikke effekter af lyspåvirkningerne som eksempelvis påvirkninger 

af fugle eller landskab, behandles i de respektive fagkapitler. 


12.2.1 Eksisterende forhold 

De nordlige linjeføringer ligger overvejende i områder, der allerede er lyspåvirkede. Størsteparten 

af N1 og N2 ligger inden for byområdet, hvor der er en høj grad af vejbelysning. Bolig- og erhvervsområderne 

er derved allerede i dag præget af lys, både fra vejbelysning og fra trafikken på 

J. F. Willumsens Vej og det tilstødende vejnet. 

På østsiden af fjorden, på strækningen mellem Frederikssundsvej og bygrænsen, er det omkringliggende 

landskab i mindre grad påvirket af lys, idet der ligger rekreative arealer og landbrugsarealer 

op til J. F. Willumsens Vej. 

Figur 12-1 J. F. Willumsens Vej set i østlig retning ud for afkørslen til Frederikssund sygehus - her ses 

vejbelysning i begge sider af vejen.


Selve Kronprins Frederiks Bro er belyst, hvilket betyder, at der allerede i dag er lyspåvirkninger 

på tværs af fjorden. 

På vestsiden af fjorden er landskabet og miljøet som beskrevet for området øst for Frederikssund, 

kun i mindre omfang præget af lyspåvirkninger. Der er lyspåvirkninger fra Skovnæsvej, der 

ved koblingen til Kronprins Frederiks Bro er belyst, men i øvrigt er området ikke belyst. Lyspåvirkningerne 

er derved begrænset til lyskegler fra biltrafikken. Det omkringliggende landskab består 

af naturområder, landbrugsarealer og rekreative områder, som i dag ikke er særligt lyspåvirket 

sammenlignet med bymæssig bebyggelse. 


12.2.2.1 Anlæg 

Under anlægsfasen vil der være lyspåvirkninger fra arbejdspladserne. Desuden vil der være 

lyspåvirkninger fra selve arbejdsarealerne, i det omfang det er nødvendig at arbejde, når det er 

mørkt. 

Arealer i det åbne land vurderes generelt at være mest sårbare over for lyspåvirkninger. Ved 

etablering af N1 arbejdes der primært i byområdet og i mindre grad i det åbne land. Imidlertid 

etableres arbejdspladser øst for bygrænsen på nordsiden af J. F. Willumsens Vej i det rekreative 

område, Græse Ådal. 

Langs linjeføringen etableres arbejdspladser ved over- eller underføringer af stiforbindelser på 

tværs af J. F. Willumsens Vej samt ved Kronprins Frederiks Bro. Disse arbejdspladser vil sandsynlig 

medføre lysgener af omgivelserne. 

På vestsiden af fjorden etableres ligeledes broarbejdspladser tæt på vandet, dels ved broens forbindelse 

til Skovnæsvej, dels ved faunapassagen og den nye adgangsvej til Golfbanen. Disse arbejdspladser 

ligger i det åbne land og tilfører derved området en større lyspåvirkning. Derudover 

etableres en arbejdsplads syd for Skovnæsvej ved krydset af Bygaden. Placeringen i det åbne 

land kan medføre lysgener i et område, der ikke i dag er præget af lyspåvirkninger. Påvirkningen 

vurderes at være på regionalt niveau på fjorden, da der kan være en større spredning af lys på 

fjorden sammenlignet med på land, hvor bevoksning og bebyggelse kan have en afskærmende 

effekt. 

Ved N1b arbejdes der med niveaufrie skæringer på J. F. Willumsens Vej. Dette medfører, at der 

skal etableres færre arbejdspladser sammenlignet med N1a og N1c, hvor der etableres broarbejdspladser 

langs vejen. 

Tabel 12-1 Sammenfatning af konsekvenser af N1a, N1b og N1c i anlægsfasen. 


Lyspåvirkning af J. F. Willumsens 

Vej 

Lille Lokal Kort Mindre 

Lyspåvirkning af fjorden Mellem Regional Kort Moderat 

Lyspåvirkning af Skovnæsvej 

Mellem Lokal Kort Mindre 

249


250 

12.2.2.2 Drift 

På strækningen gennem bymæssig bebyggelse opsættes der vejbelysning efter de generelt gældende 

vejregler ved: 

Signalregulerede kryds 

På vejstrækningen igennem Frederikssund By, inkl. brostrækningen, der både belyses på kørebanen 

og på undersiden i brofaget 

Ramper ved Frederiksværkvej 

Sideveje hvor der sker ændringer i forbindelse med eksisterende belysningsanlæg. 

I detailprojekteringen skal omfanget af vejbelysning endeligt fastlægges. 

Bolig- og erhvervsområderne i Frederikssund vurderes at være mindre følsomme over for belysning 

fra vej og trafik, eftersom der allerede i dag findes faste lyskilder og lys fra trafikken. Den 

øgede trafikmængde vurderes derfor kun i begrænset omfang at øge lyspåvirkningen. Derfor er 

intensiteten i Tabel 12-2 angivet som ”ingen”. 

Ved en broløsning kan der forekomme gener forårsaget af bilernes lyskegler, der vil feje hen over 

fjorden. Da der allerede er en bro i dag, vurderes det omkringliggende miljø at være mindre sårbart 

over for denne påvirkning. Der kan være tale om en øget påvirkning i forhold til i dag, grundet 

øget trafik på længere sigt, men samlet set vurderes ændringerne af lysforholdene at være 

marginale, hvorfor intensiteten igen er angivet som ”ingen”. 

På strækningen i åbent land er det ikke planlagt at opsætte vejbelysning. Her vil lyspåvirkningerne 

udelukkende stamme fra trafikken. Intensiteten vurderes minimal, da der ikke etableres ny 

vej, men er tale om et eksisterende vejtracé. 

I driftsfasen vurderes der ikke at være væsentlige forskelle mellem påvirkningerne af N1a, N1b 

og N1c. 

Tabel 12-2 Sammenfatning af konsekvenser af N1a, N1b og N1c i driftsfasen. 



Vej 

Ingen Ingen Ingen Ingen 

Lyspåvirkning af fjorden Ingen Ingen Ingen Ingen 




12.2.3.1 Anlæg 

Lyspåvirkningerne ved etablering af broen i N2 vil være mindre end ved N1, hvad angår arbejdsarealer 

i forbindelse med etablering af selve broen. Det skyldes at broen i N2 etableres i tilknytning 

til eksisterende bro. Derved koncentreres lyspåvirkningerne langs eksisterende vejtracé, 

frem for at blive spredt over et større areal på fjorden. 

Arbejdspladserne har imidlertid samme placering som ved N1, på nær de arbejdspladser, der 

knytter sig til broen. Samlet set vurderes påvirkningerne af N2 i store træk, at blive de samme


som beskrevet for N1. Ligeledes vurderes påvirkninger fra N2a og N2b også at være ens, med 

undtagelse af etableringen af broer ved J. F. Willumsens Vej ved løsning N2a. 

Tabel 12-3 Sammenfatning af konsekvenser af N2a og N2b i anlægsfasen. 



Vej 





12.2.3.2 Drift 

Principperne for belysningen af vejen i forslag N2 svarer til de beskrevne retningslinjer for N1, 

dvs. at der opsættes belysning inden for den bymæssige bebyggelse samt på broen. 

De samlede påvirkninger i driftsfasen forventes at være sammenlignelige med effekterne fra N1 

forslagene. 

Tabel 12-4 Sammenfatning af konsekvenser af N2a og N2b i driftsfasen. 



Vej 







Ved de sydlige linjeføringer er mængden af belysning i dag langt mere begrænset end tilfældet er 

ved de nordlige linjeføringer. På østsiden af fjorden ligger vejforslagene i det åbne land, hvor der 

på nuværende tidspunkt ikke er belysning, men blot en mindre lyspåvirkning fra Sydbyen og 

spredte bebyggelser i området. 

Fjorden vurderes at være sårbar over for belysning, da der i dag ingen belysning er ved denne 

del af fjorden, bortset fra begrænset belysning af skibstrafikken. 

På Tørslev Hage og i Tørslev er der belysning, der dog er begrænset, da der er tale om henholdsvis 

et sommerhusområde og en mindre landsby. På de øvrige strækninger på den vestlige side af 

fjorden vil vejen blive placeret i det åbne land, der ikke er præget af lyspåvirkninger i dag, og 

derfor vurderes at være sårbare over for lyspåvirkninger i både anlægs- og driftsfasen. 

251


252 

Figur 12-2 Gammel Færgegårdsvej, der går igennem Tørslev Hage set i vestlig retning. Der er ikke belysning 

på vejen i dag og kun begrænset belysning ved selve sommerhusene. De sydlige linjeføringer 

følger dette tracé, og medfører derved en væsentlig øget lyspåvirkning. 


12.3.2.1 Anlæg 

Ved anlæg af S1 kan der forekomme gener i anlægsfasen fra selve arbejdsarealet, samt fra arbejdspladser. 

Da der både arbejdes på land og på vand ved etablering af broen, er influensområdet 

relativt stort. Lyspåvirkningen vil stamme fra maskiner, transport af materialer på land og til 

vands samt fra belysning af arbejdsarealer. 

På østsiden af fjorden vil der blive placeret en arbejdsplads ved tilslutningsanlægget ved Marbækvej. 

Derudover etableres en større arbejdsplads ved kysten, der delvis placeres ude i fjorden. 

På grund af fjordens sårbarhed over for lyspåvirkninger, vurderes arbejdspladsen ved fjorden at 

være den mest kritiske af de planlagte arbejdspladser i relation til lysgener. 

På vestsiden af fjorden etableres ligeledes en arbejdsplads ved kysten. Desuden etableres mindre 

arbejdspladser ved faunabroen vest for Tørslev Hage, ved Tørslevvej, tilslutningen til Ny Landerslevvej 

samt ved tilslutningen til Skibbyvej. Arbejdspladserne på vestsiden af fjorden er relativt 

små sammenlignet med arbejdspladserne på østsiden af kysten, men de ligger ved kysten eller 

i det åbne land, hvor der i dag kun er lille lyspåvirkning, hvorved sårbarheden over for belysning 

er høj. Ved tilslutningen til Skibbyvej/Lyngerupvej etableres en større arbejdsplads, hvorfra 

der også kan forventes lysgener. 

Tabel 12-5 Sammenfatning af konsekvenser af S1 i anlægsfasen. 


Lyspåvirkning af kystlandskabet 

– øst for fjorden 




– vest for fjorden 

Lille Lokal Kort Mindre


12.3.2.2 Drift 

Der er ikke regnet med opsætning af vejbelysning på strækningen, men der opsættes vejbelysning 

efter vejreglerne ved rundkørslerne. I detailprojekteringen skal omfanget af vejbelysning på 

den dobbeltrettede cykelsti ved Lyngerup/Skibbyvej fastlægges, ligesom afgrænsningen af vejbelysningen 

fra rundkørslerne ved tilslutningsanlæggene op ad ramperne skal fastlægges. 

Generelt vil biler i det åbne land samt over fjorden tilføre en ny vedvarende lyspåvirkning til området. 

Vejen vil ligge under terræn igennem Tørslev Hage, og der vil desuden være støjskærme 

og beplantning, der i en vis udstrækning også vil afskærme lyskeglerne og vejbelysningen. 

Da broen passerer igennem følsom natur og er tæt på sommerhusområdet på Tørslev Hage vurderes 

det, at hverken bro eller kørebane skal oplyses, ud over hvad der kræves af markeringslys 

af hensyn til skibstrafikken og evt. flytrafik. Der vil dog være lyskegler fra bilerne, der vil øge 

mængden af lys over fjorden. Fjorden er sårbar over for belysning, men intensiteten af påvirkningen 

vurderes at være lille. I det åbne land vil påvirkningen generelt være størst på de strækninger, 

hvor vejen ligger på dæmning, hvilket bl.a. er tilfældet nord for Onsved. 

Tabel 12-6 Sammenfatning af konsekvenser af S1 i driftsfasen. 




Lille Lokal Lang Mindre 

Lyspåvirkning af fjorden Lille Regional Lang Moderat 





12.3.3.1 Anlæg 

Påvirkningerne af begge S2 forslag forventes at være sammenlignelige med påvirkningerne af 

S1. På østsiden af fjorden vil der blive etableret en supplerende arbejdsplads ved Marbækvej, og 

arbejdspladsen ved kysten vil blive placeret længere ude i fjorden. 

På vestsiden af fjorden er arbejdspladsen ved kysten afløst af en tunnelarbejdsplads vest for 

Tørslev Hage. Det betyder imidlertid ikke, at kysten friholdes for lyspåvirkning, idet selve anlægsprojektet 

foregår på tværs af fjorden. 

12.3.3.2 Drift 

I driftsfasen er påvirkningerne på land sammenlignelige med påvirkningerne fra S1 på land, men 

der vil være begrænsede effekter af fjorden. Den korte tunnel vurderes ikke at påvirke fjorden 

lysmæssigt, fordi bilerne allerede inden kysten føres via ramper ned i sænke- eller ”cut-andcover” 

tunnelen. 

253


254 

Tabel 12-7 Sammenfatning af konsekvenser af S2a og S2b i driftsfasen. 










12.3.4.1 Anlæg 

På østsiden af fjorden vil arbejdspladsen ved kysten være større end for S2 forslagene, og der 

kan derfor i dette område forventes en lidt større lyspåvirkninger. Samlet set vurderes påvirkningerne 

i anlægsfasen dog at være på niveau med S2, da anlægsarbejderne i relation til lyspåvirkningen 

ikke adskiller sig nævneværdigt fra hinanden. 

12.3.4.2 Drift 

I driftsfasen er påvirkningerne også sammenlignelige med S2, men der kan forventes en mindre 

påvirkning ved Tørslev Hage, idet tunnelen er længere, og bilerne derved kører under terræn på 

en længere strækning igennem sommerhusområdet. 


12.3.5.1 Anlæg 

Placeringen af arbejdspladserne ved S6 adskiller sig fra de øvrige sydlige linjeføringer bl.a. ved at 

friholde kysten. På østsiden af fjorden er arbejdspladsarealerne koncentreret omkring tilslutningsanlægget 

ved Marbækvej, mens arbejdspladsen på vestsiden er trukket længere mod vest i 

tilknytning til den borede tunnels rampe. 

Overordnet set vurderes påvirkningerne fra arbejdspladserne, at svare til påvirkningerne ved de 

øvrige sydlige forslag. Derimod er påvirkningerne væsentligt reducerede i forhold til påvirkning af 

fjorden samt på Tørslev Hage, grundet anlægsmetoden og tunnelens længde. 










12.3.5.2 Drift 

På udvalgte strækninger kan der i driftsfasen, forventes påvirkninger svarende til de beskrevne 

påvirkninger for de øvrige sydlige løsninger. Det gælder på østsiden af fjorden fra Frederikssundsvej 

mod tunnelen og på vestsiden af fjorden, hvor vejen igen føres i terræn i det åbne land


vest for Tørslev. Der vil ikke være lyspåvirkninger på hele strækningen, der føres i tunnel, hvilket 

betyder, at de samlede lyspåvirkninger vil være mindre end for de øvrige sydlige forslag. Dette 

ses dog ikke afspejlet i Tabel 12-9, på grund af detaljeringsgraden i tabellens kategorier. 





Lille Regional Lang Mindre 




Lille Regional Lang Mindre 


Belysningen i anlægsfasen omfatter ved alle linjeføringer belysning af arbejdspladser og arbejdsarealer. 

Der vil være forskelle i antal arbejdspladser og arbejdets art og omfang. Selve graden af 

påvirkningen skal findes ved at vurdere sårbarheden af de berørte områder. Det er også tilfældet 

i driftsfasen, hvor der vil være lyspåvirkninger fra bilernes lyskegler og vejbelysning. 

Generelt er områder der allerede er præget af lys fra enten bebyggelse, vejbelysning eller biler, 

mindre sårbare over for lys, end områder der ikke allerede er præget af lys. 

Derfor er lyspåvirkningen i Frederikssund by mindre, sammenlignet med strækninger i det åbne 

land. Ved de nordlige linjeføringer placeres vejen i eksisterende tracé hvorved påvirkningen i 

driftsfasen bliver mindre end tilfældet er ved de sydlige linjeføringer, der primært placeres i det 

åbne land, der stort set er upåvirket af lys i dag. 

Fjorden vurderes ligeledes at være sårbar over for lyspåvirkninger, da der i dag kun er meget 

sparsom belysning ved fjorden. Den nordlige del af fjorden omkring Frederikssund vurderes således 

at være mindre sårbar over for lys, idet der allerede i dag eksisterer en lyskilde på tværs af 

fjorden i form af Kronprins Frederiks Bro. 

255


256 

Tabel 12-10 Sammenfattende tabel forlys påvirkninger af de 11 forslag. 

Lysåvirkning Samlet vurdering 

Anlægsfasen 

Lyspåvirkning af landskabet – øst for 

Lyspåvirkning af fjorden 

Lyspåvirkning af landskabet – vest for 

Driftsfasen 

Lyspåvirkning af landskabet – øst for 

Lyspåvirkning af fjorden 

Lyspåvirkning af landskabet – vest for 

Signaturforklaring: Ingen 


Mindre 

Moderat 

Væsentlig 

12.4.1 Grundlag for vurderingen 

Vurderingerne er foretaget på baggrund af en teori om at områder, der ikke er påvirkede af lys i 

dag, vil være mere sårbare over for etablering af et vejanlæg. Påvirkningerne ses derved som 

forskellen imellem de eksisterende forhold og forventningerne til fremtidige lysforhold. Lysforholdene 

kan ændre sig i det endelige projekt, både i forhold til den endelige placering af arbejdspladser 

og omfanget af arbejde i mørke samt i forhold til belysning af veje. Vejbelysningen forventes 

at svare til de beskrevne retningslinjer anvendt i denne vurdering, som på visse strækninger 

er reguleret af vejreglerne. Ved belysning af den sydlige højbro, S1, ligger omfanget af 

belysning dog ikke helt fast, da dette skal fastsættes efter krav til skibs- og flysikkerheden. 


I anlægsfasen kan der med fordel opsættes hegn omkring arbejdspladserne og i det omfang det 

er muligt langs arbejdsarealer. Hegnene skal fungere som afskærmning af en del af belysningen 

på pladserne. Endvidere skal det sikres, at belysningen ikke medfører ”blænding” af beboere eller 

trafikanter. 

Belysning af rundkørsler er en trafiksikkerhedsmæssig foranstaltning, som er foreskrevet i Vejreglerne. 

Der vil i de konkrete tilfælde blive valgt armaturer, der giver så lille en påvirkning af 

landskabet som muligt 

I forhold til belysning på broforslagene (N1a, N1b, N1c, N2a, N2b og S1) kan der blive tale om 

særlige forhold i relation til fugle, hvilket beskrives særskilt i Kapitel 19.



/12-1/ Vejdirektoratet, Ny Fjordforbindelse ved Frederikssund, VVM-redegørelse – Landskabsmæssig 

vurdering og arkitektonisk koncept. 

257


258

Kapitel 13 - Forurenet jord 


13. Forurenet jord 260 
















RAPPORT 353 – KAPITEL 13 – FORURENET JORD 

259


260 

13. FORURENET JORD 


Oplysninger om ejendomme kortlagt efter jordforureningsloven /13-1/ i korridorer omkring henholdsvis 

de nordlige og de sydlige linjeføringer stammer fra Region Hovedstaden – Koncern Miljø 

fra november 2008 /13-2/ med supplerende oplysninger i september 2009 /13-3/, mens oplysninger 

om afgrænsningen af de områdeklassificerede arealer er indhentet fra Danmarks Miljøportal 

i 2008 /13-4/. 

Derudover er luftfotos fra Kort- og Matrikelstyrelsen fra syv udvalgte år i perioden 1945-2006 

gennemgået systematisk med henblik på at identificere fokusarealer i det åbne land omkring linjeføringerne, 

hvor der kan være risiko for forurening fra deponeret affald. De identificerede fokusarealer 

er fyld- og lossepladser, tørve- og grusgravsområder, opfyldninger, blødbundsområder, 

vandhuller og industri- og erhvervsarealer. Umiddelbart synes der at være sammenfald mellem 

identificerede potentielt forurenede fokusarealer og de allerede kortlagte arealer, hvorfor 

arealerne nævnes ved deres kortlægningsnummer, et fortløbende unikt nummer i henhold til 

jordforureningsloven /13-1/. 

Grundlaget for konsekvensvurderingerne er de udarbejdede skitseprojekter til de enkelte forslag. 

Vurderingerne af de potentielle påvirkninger omfatter midlertidige påvirkninger i anlægsfasen og 

de permanente påvirkninger i driftsfasen. 

Forureningskortlagte ejendomme inddeles på vidensniveau 1 og 2. Arealer kortlagt på vidensniveau 

1 (V1), kan potentielt være forurenet på baggrund af de aktiviteter, der har været på arealet. 

Arealer kortlægges på vidensniveau 2 (V2), hvis der er tilvejebragt et dokumentationsgrundlag, 

der gør, at det med høj grad af sikkerhed kan lægges til grund, at der på arealet er en jordforurening. 



På østsiden af Roskilde Fjord følger begge de nordlige linjeføringer, N1 og N2, den eksisterende J. 

F. Willumsens Vej, som udbygges i forbindelse med etableringen. 

Hele vejtracéet fra omkring udkørslen ved Øglekærgård og videre mod vest ud til Fjorden, er områdeklassificeret, 

hvilket vil sige, at jorden i hele tracéet kan være lettere forurenet i henhold til 

jordforureningslovens § 50a. 

Herudover er der langs nordsiden af vejtracéet et antal V1-kortlagte lokaliteter. Umiddelbart syd 

for vejtracéet er der ligeledes flere V1-kortlagte ejendomme, samt tillige flere ejendomme kortlagt 

på vidensniveau 2. I Tabel 13-1 er angivet de kortlagte ejendomme, der øst for Fjorden 

grænser op til de foreslåede vejtracéer. Ejendommene er benævnt fra øst mod vest. Se kort Bilag 

13-1. 

De V2-kortlagte ejendomme øst for fjorden er nærmere beskrevet i det følgende. 

Lokalitet 209-00290 

Frederikssund Transformerstation, Ådalsvej 3, 3600 Frederikssund. V2-kortlagt i 2005. Der er 

påvist forurening med olie og chlorerede opløsningsmidler i poreluft og trichlorethylen (TCE) og 

BAM (et nedbrydningsproduktet fra pesticiderne chlorthiamid og dichlobenil) i primært grundvand. 

Der er påvist TCE på op til 140 µg/l og BAM på op til 5,7 µg/l. I 2006 er der udarbejdet forslag 

til et afværgeprogram i form af en ventilationsløsning for oprensning af forureningen i det


umættede sandlag. Det videre forløb er på nuværende tidspunkt ikke kendt. De aktuelle forureningsforhold 

skal undersøges i forbindelse med en detailprojektering. 


Nasser Auto, Falkenborgvej 1A, 3600 Frederikssund. V2 kortlagt i 2006. I 2006 er der i poreluften 

i området ved tidligere sprøjtemalingsværksted og TCE-kar påvist benzen på 0,018 mg/m 3 og 

TCE på op til 1,9 mg/m 3 . Der er i 2 boringer filtersat 2-4 meter under terræn (m u.t). i det sekundære 

grundvand konstateret total kulbrinter på op til 110 µg/l, TCE på op til 3,1 µg/l samt 

spor af cis-1,2-DCE under grundvandskvalitetskriteriet. I området er der ca. 6-10 m moræneler, 

10 m smeltevandssand og derpå kalk. Der er ikke fundet forurening i jorden. 


Bohnstedt-Petersen A/S, Kocksvej 23, 3600 Frederikssund. V2 kortlagt i 2005. I 1994 konstateres 

en diesel/benzin forurening i forbindelse med udvidelse af Kocksvej. Oliebranchens Miljøpulje 

(OM) har i 2005 udført afværgeforanstaltning ved fjernelse af tanke og forurenet jord. Restforurening 

udgør 39 kg kulbrinter, ca. 0,5 kg BTEX under bygning samt ca. 72 kg kulbrinter og 0,125 

kg BTEX under Kocksvej. På ejendommen er der fortsat forurening i jorden omkring olieudskiller 

og kloak fra værksted med en koncentration af total kulbrinter på op til 9.700 mg/kg TS, ligesom 

der i det sekundære grundvandsmagasin er koncentrationer af kulbrinter på 650 µg/l. 


Shell Service, Færgevej 88, 3600 Frederikssund. V2 kortlagt. I 1999 er der udført afværgeforanstaltninger 

i form af opgravning af 10 tanke, olieudskiller, sandfang samt det gamle kloaksystem. 

I alt 1464 tons forurenet jord er fjernet. Der er efterladt forurening i tre gravefronter og tre steder 

i bunden af udgravningen centralt på grunden. Forureningen er vurderet ikke at udgøre en risiko 

for miljøet. 

Tabel 13-1 Kortlagte V1 og V2 ejendomme øst for Roskilde Fjord langs linjeføringerne N1 og N2 

Lokalitetsnr. 

Nordsiden af vejen 

Adresse / Branche 

209-00298 Frederikssundssundvej 30. 

Olietanke over 6000 liter 

209-00307 Askelundsvej 2, 4 og 6. 

Benzin- og servicestationer 

209-00263 Askelundsvej 1. 


209-00020 Askelundsvej 3. 


209-00108 Frederiksværkvej 20. 


209-00396 Frederiksværkvej 18 


Sydsiden af vejen 

Ådalsvej 3. 

209-00290 

Transformerstation 

209-00019 Frederiksværkvej 16. 

Statoil servicestation, autoreparationsværksteder 

209-00155 Falkenborgvej 5. 

Autoservice 

Falkenborgvej 1A. 

209-00311 

Fremstillingsvirksomhed 

Kortlagt 

Forurenetme- 

die 1) 

V1 Olie 

V1 

V1 

V1 Olie 

V1 

V1 

V2 J + Gv. 

V1 

V1 

V2 Gv. 

Potentielle stoffer / 

Påviste stoffer 

Olie, benzin, tungmetaller, blyholdig svovlsyre, 

organiske opløsningsmidler, PAH’er 

Ved lakeri også chlorerede opløsningsmidler 

Olie, TCE, BAM 

Olie, benzin, tungmetaller, blyholdig svovlsyre, 

organiske opløsningsmidler, PAH’er 


Olie, TCE 

261


262 

Lokalitetsnr. 

Adresse / Branche 

209-00015 Kocksvej 34. 


209-00135 Kocksvej 40. 

Autoreparationsværksteder 

209-00029 Kocksvej 23. 


209-00127 Færgevej 88. 

Shell Service, benzin- og 

servicestation 

Kort- 

lagt 

Forure- 

netme- die 1) 

V1 Olie 



V1 Olie, benzin, tungmetaller, blyholdig svovlsyre, 

organiske opløsningsmidler, PAH’er. 


V2 Diesel-benzin 

V2 J Olie-benzin 

1) J: Jord; Gv.: Grundvand. For V1-kortlagte arealer, kan mediet ikke fastlægges, da der ikke er foretaget un- 

dersøgelser. 

Vest for Fjorden er en enkelt V2-kortlagt ejendom (225-00181) beliggende umiddelbart op til N1 

linjeføringen. Det er et træskibsværft beliggende ud til fjorden, hvor den vestlige del af anlægsarbejdet 

i forbindelse med vej- og dæmningsarbejdet til N1 skal udføres. 


Brandt-Møller, O. Bådebyggeri, Skovnæsvej 6, 3630 Jægerspris. V2 kortlagt i 2006. I 2008 udtages 

matr.nr. 8i og 10b af kortlægningen, da jorden kun er lettere forurenet med tjærestoffer og 

tungmetaller. Herefter er kun en del af matr.nr. 8y V2-kortlagt pga. overfladeforurening med total 

kulbrinter på op til 1.800 mg/kg TS, benz(a)pyren 11 mg/kg TS, PAH’er 66 mg/kg TS, bly 

8.000 mg/kg TS, kobber 1.900 mg/kg TS og zink 1.800 mg/kg TS. 

Tabel 13-2 V2-kortlagte ejendomme vest for Fjorden ved linjeføring N1. 

Lokalitetsnr. Branche 

Forure- 

netme- die 1) 


225-00181 Skovnæsvej 6 

Træskibsværft 

V2 J Kulbrinter, PAH’er og metaller 

1) 

J: Jord; Gv.: Grundvand. For V1-kortlagte arealer, kan mediet ikke fastlægges, da der ikke er 

foretaget undersøgelser. 


13.2.2.1 Anlæg 

For linjeføringen N1 findes tre forskellige forslag benævnt N1a, N1b og N1c. N1a og N1c udføres 

begge som niveaufrie krydsninger af J.F. Willumsens Vej, ved at J.F. Willumsens Vej nedgraves 

og føres under henholdsvis Frederiksværksvej og Odinsvej/Kocksvej. Forslagene afviger udelukkende 

fra hinanden ved to forskellige broløsninger. N1b har samme broløsning som N1a, men afviger 

fra N1a og N1c ved gennem Frederikssund by at blive etableret i niveau med eksisterende 

J.F. Willumsens Vej og med lyskryds til de to krydsende veje: Frederiksværksvej og Odinsvej/Kocksvej. 

Der vil ved anlægsarbejdet, hvor der graves fra terræn, skulle bortgraves store mængder jord, 

der vil omfatte såvel forurenet som uforurenet jord. 

Hovedparten af den forurenede jord vil være fyldjord. I tilfælde med hotspot forureninger kan 

den intakte jord dog også være forurenet. Der vil således skulle håndteres forurenet jord under 

alt gravearbejdet.


Vejforslagene går igennem flere kortlagte arealer, hvor der er en øget risiko for forekomst af 

jordforurening ikke mindst ved V1-kortlagte arealer (bl.a. Statoil servicestation på Frederiksværkvej 

16), hvor der altså kan optræde forurening, der endnu ikke er dokumenteret. 

I de tilfælde, hvor en større jordforurening fjernes i forbindelse med anlægsarbejdet, kan dette 

overordnet have en gavnlig effekt på miljøet. Omvendt vil en fjernelse af en mindre/ikke kraftig 

forurening ikke have nogen mærkbar effekt på miljøet i anlægsområdet. 

I forbindelse med selve håndteringen af forurenet jord vurderes der teoretisk at kunne være følgende 

miljøpåvirkninger: 

Spredning af jord via støv fra gravning i forurenet jord 

Spredning af forurenet jord som følge af transport af jorden fra opgravningssted til disponeringssted 

(dels fra ladet og dels fra materiel etc.) 

Afdampning af forureningskomponenter (flygtige) i forbindelse med opgravning af forurenet 

jord og transport af jorden 

Udvaskning af forureningskomponenter (opløselig) fra evt. mellemdepoter. Påvirkningens intensitet 

og varighed afhænger af, hvor kraftig forureningen er. 

I den konkrete planlægning af anlægsarbejdet skal der tages højde for disse miljøpåvirkninger. 

Det skal i hele processen tilstræbes at jord flyttes så få gange som muligt, og at jorden transporteres 

over kortest mulig afstand. 

I forbindelse med anlægsarbejderne for N1a og N1c skal der ske grundvandssænkning eller afledning 

af vand nær forurenede arealer, hvilket kan medvirke til en spredning af forureninger i 

grundvandet i sænkningens influenszone. I forbindelse med bygge- og anlægsarbejder skal de 

eventuelle påvirkninger fra en grundvandssænkning undersøges nærmere. Bortskaffelse af oppumpet 

forurenet vand vil kræve tilladelse fra myndighederne, og der kan blive stillet krav om 

rensning af vandet inden afledning. 

Grundvandssænkningens influenszone og konsekvenserne af en mobilisering af grundvandsforureningerne 

fra de enkelte ejendomme er behandlet i kapitel 14, Grundvand. De V2-kortlagte 

ejendomme beliggende indenfor influenszonen, men udenfor det egentlige anlægsområde, er 

kort omtalt i det følgende: 

209-00024 (V2), Smedetoften 9, Frederikssund 

Fra 1976/77 til 1992 var der HT-busserviceanlæg på lokaliteten. I 1995 er der udført en orienterende 

forureningsundersøgelse, hvor der blev påvist en kraftig olieforurening på et areal for overjordiske 

dieselolietanke på den nordøstlige del af ejendommen. Jorden var forurenet med olieforbindelser 

fra terræn og ned til grundvandet, hvor der blev fundet frifase. I jorden blev der i 4 m 

u.t. påvist 5.500 mg/kg dieselolie. 

I 1996 er olieforureningens udbredelse i jord og grundvand undersøgt. Jordforureningen er begrænset 

til den nordligste halvdel af ejendommen. Det er i rapporten vurderet, at grundvandsforureningen 

ikke udgør en risiko fro Frederikssund Kommunes kildeplads ved Ådalsværket. Forureningen 

er vurderet at bevæge sig mod nordvest. 

En del af ejendommen er i 2003 kortlagt på V2. 

209-00010 (V2), Ellekær 4, Frederikssund 

Phønix Tagpap og Vejmaterialer A/S har været på ejendommen fra 1969-1989. 

263


264 

I 1989 blev der på den sydøstlige del af ejendommen fundet forurening med butanol og terpentin. 

Forureningen blev gravet bort. Samtidig blev der i det terrænnære grundvandsmagasin påvist 

lavt indhold af tri- og tetrakloethylen, som ikke kunne henføres til virksomheden. 

Grundvandsforureningen blev undersøgt nærmere i 1991. En boring placeret i et dødishul af begrænset 

omfang viste indhold af TCE på 42 µg/l og PCE på 1 µg/l, mens nedbrydningsprodukterne 

med Cis-1,2-diklorethylen var på 7.300 µg/l og vinylklorid på 950 µg/l. Udenfor dødishullet 

blev der i boringer filtersat i sandlag, der ligger direkte ovenpå kalken, kun fundet relativt lave 

koncentrationer af PCE og TCE og ingen nedbrydningsprodukter. Forureningen i dødishullet blev i 

1991 og igen i 1993 fundet til at udgøre en isoleret grundvandsforurening, som ikke havde sammenhæng 

med forureningen påvist i det primære magasin. Det vurderedes i rapporten, at forureningen 

i dødishullet kunne skyldes deponering af tønder eller lignende i forbindelse med opfyldning 

af dødishullet, men at der ikke var truffet tegn på dette ved de udførte boringer. Forureningen 

afgrænset til dødishullet kan tilføres det primære magasin ved lækage gennem morænelerslaget. 

Med de på daværende tidspunkt konstaterede potentialeforhold blev det vurderet, at 

forureningen ville bevæge sig mod Roskilde Fjord og dermed ikke true vandindvindingsinteresser. 

209-00313 (V2), Holmensvej 19, Frederikssund 

Der har på ejendommen været en entreprenørvirksomhed uden vedligeholdelse af materiale fra 

1976-1991 og med vedligeholdelse af materiel samt påfyldningsplads til brændstof fra 1991- 

1997. Det daværende Frederiksborg Amt fik i 2003 fra Danbolig oplyst, at jorden var forurenet 

med oliestoffer, hvorfor ejendommen efterfølgende (i 2003) blev kortlagt som forurenet (V2). 

Der er i sagsmaterialet fra regionen ingen oplysninger om omfanget af forureningen. 

209-00285 (V2), Holmensvej 9, Frederikssund 

Fra 1962 – ca. 2001 har der været skumplastvirksomhed på ejendommen. Op til midt i 80’erne 

er TCE anvendt til at vaske gulve i. 

I 2000 er der udført en orienterende undersøgelse på ejendommen. Der blev i 5 af 13 boringer 

påvist indhold af total kulbrinter på 81 – 5.500 mg/kg. Kraftig forurening med gasolie til 5 m u.t. 

blev påvist omkring to nedgravede 30.000 l olietanke. Omkring et udendørs kemikalielager blev 

der i poreluften til en dybde af 4,5 m u.t. fundet kraftig forurening med klorerede opløsningsmidler 

TCE og TCA på op til 3.500 µg/m 3 . TCE og TCA er også fundet i området omkring udendørs 

brandbokse. Endvidere er der fundet overfladeforurening med et tjærelignende produkt ved en 

dieselolietank. Det er vurderet i rapporten, at forureningerne kun udgør en begrænset risiko for 

grundvandsressourcen, da ejendommen ligger i et område med begrænsede drikkevandsinteresser 

og med strømningsretning mod fjorden. 

Ejendommen er kortlagt i 2001 som forurenet på V2. I 2002 er fremsendt oplæg til supplerende 

undersøgelser. Resultatet af disse foreligger ikke i det fremsendte materiale fra Regionen. 

Tabel 13-3 Sammenfatning af konsekvenser af N1a, N1b og N1c i anlægsfasen. 


Forurenet jord Mellem Lokal Kort Mindre 

13.2.2.2 Drift 

Der forventes i driftsfasen ikke at være påvirkninger i forbindelse med forurenet jord. Hvis forurenet 

jord nyttiggøres i projektet, antages det, at de opstillede myndighedskrav herfor sikrer mod 

efterfølgende uacceptable miljøpåvirkninger.

Tabel 13-4 Sammenfatning af konsekvenser af N1a, N1b og N1c i driftsfasen. 



Forurenet jord Ingen Lokal Kort Ingen 


13.2.3.1 Anlæg 

Hovedparten af de forurenede ejendomme er beliggende øst for fjorden, hvor de to nordlige linjeføringer 

N1 og N2 er identiske. Øst for fjorden er påvirkningerne af forslag N2a og N2b under anlægsfasen 

derfor sammenlignelige med påvirkningerne beskrevet for N1 forslagene. Vest for fjorden 

er der kun én kortlagt ejendom i undersøgelsesområdet, og denne berøres ikke af anlægsarbejdet 

af hverken forslag N2a eller N2b. 

Tabel 13-5 Sammenfatning af konsekvenser af N2a og N2b i anlægsfasen. 


Forurenet jord Mellem Lokal Kort Mindre 

13.2.3.2 Drift 

Der forventes ikke at være påvirkninger med hensyn til forurenet jord i driftsfasen for N2 forslagene. 

Hvis forurenet jord nyttiggøres i projektet, antages det, at de opstillede myndighedskrav 

sikrer mod efterfølgende uacceptable miljøpåvirkninger. 

Tabel 13-6 Sammenfatning af konsekvenser, N2 a og N2b driftsfase. 





Ingen af de sydlige forslag forløber gennem områdeklassificerede arealer. Endvidere er der meget 

få kortlagte ejendomme i det sydlige område. Linjeføring S1 går øst for fjorden tæt forbi den 

V2 kortlagte ejendom 209-00325 og til- og frakørselsramper ved Marbækvej skærer ind over den 

kortlagte ejendom. Der er på ejendommen deponeret affald i opfyldte vandhuller. Endvidere er 

der påvist forurening i forbindelse med værkstedsaktiviteter. 

Vest for fjorden går linjeføringen forbi den V2 kortlagte ejendom 229-00139 og nord for Lyngerup 

skærer Ny Landerslevvej ind over det V1 kortlagte areal 225-00207. Begge de kortlagte 

ejendomme er tidligere råstofgrave, der efterfølgende er anvendt som losseplads. 

265


266 

Tabel 13-7 Kortlagte V1- og V2-ejendomme langs de sydlige linjeføringer 

Lokalitetsnr. 

Øst for Fjorden: 

Branche 

209-00325 Marbækvej 49 

Losseplads, autoreparationsværksted,maskinfabrik 

Vest for Fjorden: 

229-00139 Vangedvej 1B, Onsved 

Losseplads 

225-00207 Lyngerupvej 52 / Landerslevvej 

50 

Losseplads 

Kort- 

lagt 

Forure- 

netme- die 1) 



V2 J + Gv. Olie, Pb, Zn, TCE 

V2 J Olie, benzin, tungmetaller, blyholdig svovlsyre 

afhængigt af fyldtypen 

V1 J Olie 

1) J: Jord; Gv.: Grundvand. For V1-kortlagte arealer, kan mediet ikke fastlægges, da der ikke er foretaget un- 

dersøgelser. 

De V2-kortlagte ejendomme ved de sydlige løsningsforslag er nærmere beskrevet i det følgende. 


Losseplads, Marbækvej 49, 3600 Frederikssund. V2 kortlagt i 2006. Der har været losseplads, 

autoværksted og maskinfabrik, mens der i dag er værksted og flyveplads. Der er konstateret forurening 

i forbindelse med værkstedsaktiviteter og opfyldte vandhuller, hvorfor de kortlagte områder 

ligger noget spredt på ejendommen. I 2004 er der påvist jordforurening med tungmetaller 

(især bly og zink) og et mindre indhold af olie i en opfyldt mose. Endvidere er der 2 m u.t. ved 

overjordiske tanke vest for værkstedsbygninger påvist gasolie på 2.600 mg/kg TS og øst for 

bygninger lettere forurening med kulbrinter i overfladen. 

I 2006 er der udført en supplerende undersøgelse, hvori det konkluderes, at de tidligere konstaterede 

olieforureninger omkring og under værkstedsbygningen ikke har spredt sig til det primære 

grundvand. I en boring på den centrale del af ejendommen er der 7-9 m u.t påvist indhold af TCE 

på 3,1 µg/l, mens der i de øvrige 3 filtersatte boringer ikke er fundet indhold af chlorerede opløsningsmidler 

over kvalitetskriteriet. Der er heller ikke påvist indhold af kulbrinter i vandprøverne. 


Maglehøjgård Losseplads, Vangevej 1B, Onsved, 4050 Skibby. V2 kortlagt i 2003. Der har været 

kontrolleret losseplads fra 1980-1990. Pladsen er slutafdækket med lettere blyforurenet jord. Der 

er ikke udført forureningsundersøgelser af pladsen. Der moniteres løbende for forurening i 

grundvandet. I 1988 er der konstateret perkolatudsivning fra lossepladsen. Kontrolboringer står 

nord for lossepladsen i grundvandets afstrømningsretning. 


13.3.2.1 Anlæg 

Der er kun meget få kortlagte ejendomme ved linjeføring S1, hvorfor påvirkningerne i forbindelse 

med håndtering af forurenet jord er meget begrænset set for projektet som helhed. 

Der vil lokalt ved anlægsarbejde på de kortlagte ejendomme, hvor der graves fra terræn, skulle 

bortgraves og håndteres forurenet jord. Påvirkningerne vil i disse tilfælde lokalt svare til påvirkningerne 

beskrevet for de nordlige løsninger.


Det er ikke usandsynligt, at man vil støde på ukendt/ikke kortlagte forureninger i forbindelse 

med gennemførelsen af anlægsprojektet. Det forventes imidlertid, at der ved de sydlige løsninger 

skal håndteres en mindre mængde forurenet jord end i tilfældet med de nordlige løsninger, hvilket 

afspejler sig i vurderingen af den overordnede betydning. 




13.3.2.2 Drift 

Der forventes i driftsfasen ikke at være påvirkninger i forbindelse med forurenet jord. Hvis forurenet 

jord nyttiggøres i projektet, antages det, at de opstillede myndighedskrav herfor sikrer mod 

efterfølgende uacceptable miljøpåvirkninger. 





13.3.3.1 Anlæg 

Idet linjeføringen er horisontalt sammenfaldende med S1 er påvirkningerne fra S2a og S2b sammenlignelige 

ved anlæg af de tre forslag. S2 forslagene omfatter en kort tunnel, der enten kan 

udføres som sænketunnel (S2a) eller "cut-and-cover" tunnel (S2b). Der er ikke kendskab til forurening 

i de aktuelle fjordsedimenter, hvorfor det vurderes, at ingen af løsningerne vil have en 

negativ påvirkning ved håndtering og deponering af fjordsedimenter. Øvrige påvirkninger fra sedimenthåndtering 

i fjordmiljøet behandles andet sted i nærværende rapport (Kapitel 18, Fjorden). 

I forbindelse med anlægsarbejderne for S2a og S2b skal der ske grundvandssænkning. Dette kan 

mobilisere grundvandsforureninger fra kortlagte ejendomme indenfor grundvandssænkningens 

influenszone. Omfanget af denne zone samt konsekvenserne af en grundvandssænkning er behandlet 

i Kapitel 14, Grundvand. De V2-kortlagte ejendomme, der er beliggende i influenszonen 

for en grundvandssænkning i forbindelse med etableringen af S2a og S2b, er kort beskrevet i det 

følgende: 

209-00110 (V2), Roskildevej 156, Frederikssund 

En tidligere metalvarefabrik og vulkaniseringsvirksomhed. Ejendommen har fra før 1972 været 

anvendt til metalvarefabrik. I dag er der autoværksted, beboelse, butik og kontorer. I 1995 er 

der i det terrænnære grundvand 8 m u.t. påvist TCE på op til 1.000 µg/l. TCE er også påvist i poreluften. 

I 2006 er der i en undersøgelse for risikovurdering over for indeklima fundet lave koncentrationer 

af PCE og TCE på op til 0,008mg/m 3 i poreluften i 2 á 10 poreluftprøver. 

209-00046 (V2), Vinkelvej 30 A, Frederikssund 

I 1970-84 var der på ejendommen møntvask- og rens. I 2003 er der i en boring filtersat i det 

terrænnære grundvand 5 m u.t. påvist PCE på 2.750 µg/l, TCE på 83 µg/l og nedbrydningsprodukter 

primært i form af cis-1,2 dichlorethylen på 83 µg/l. I hovedsageligt én af 3 poreluftprøver 

er der fundet PCE på 6 mg/m 3 . Forureningen i grundvandet er påvist på den nordlige del af grunden, 

mens poreluftforureningen er fundet på den sydlige del. Det er i rapporten vurderet, at 

grundvandsforureningen udgør en risiko for det primære grundvandsmagasin, men at den ikke 

267


268 

udgør en risiko for vandindvindingen. Den overordnede strømningsretning for grundvandet er 

vurderet at være mod vest mod Roskilde Fjord. I 2004 er der ved supplerende poreluftundersøgelser 

på naboejendomme fundet PCE på op til 73.000 µg/m 3 . Der er ikke sket yderligere i sagen 

siden. 

209-00016 (V2), Maglehøjparken 1 / Marbækvej 4, Frederikssund 

Ejendommen har fra 1923-1969 været benyttet til tjærefabrik (bl.a. af firmaet Phønix). I 1952 

blev der registreret fenolforurening (0,8-0,9 mg/l) i vandet i en boring til Søndre Vandværk samt 

i Frederikssund Andels Svineslagteris boring. Der blev udført en afværgeboring på tjæregrunden, 

som senere på året i 1952 blev stoppet igen, da der ikke længere blev konstateret fenol i de omtalte 

boringer. Der er efterfølgende lavet flere udredninger af forureningsfanens udbredelse. I 

1969 og 1977 blev der igen konstateret forhøjet fenolindhold i flere boringer. Ådalsvandværkets 

boringer, der var placeret i nordlig retning for forureningen, blev på et tidspunkt flyttet mod øst, 

samtidig med at boringen på svineslagteriet, blev nedlagt, hvorved grundvandsbevægelsen ved 

depotet ændredes. Det er i Region Hovedstaden konkluderet at fenolforureningen ikke mere truer 

vandforsyningen. 

Grunden blev solgt og skulle i 1975 bebygges, hvorved der i jorden blev fundet nedgravet tjære- 

og bitumenrester, tromler, kar etc. i flere meters dybde. I jorden blev der påvist indhold af tjære 

på 25 µg – 89 mg/kg. Forurenet jord til 2 m u.t. blev afgravet (påbegyndt i 1981) og anbragt i 

en miljøgodkendt støjvold (specialdepot) på den vestlige del af ejendommen. Der er ingen renbundsprøver 

efter opgravningen. 

209-00415 (V2), Engtoftevej 8, Frederikssund 

Området udgør i dag kommunens rensningsanlæg og stadion. Tidligere var der losseplads på området 

med bl.a. dagrenovation fra København. Pladsen var aktiv frem til 1979. Ved etablering af 

et bassin blev der fundet gamle cykelstel og andet lossepladsaffald. Der synes ikke at være udført 

egentlige forureningsundersøgelser på området. 

209-0147 (V1 og V2), Stationsparken 1-36 og A.C. Hansensvej 14, Frederikssund 

Kortlagt på V1 (i 2006) på baggrund af at DSB i perioden 1957-1962 har benyttet matriklerne 

som fyldplads, oplag og baneterræn. Fylden er oplyst til at bestå af jord, sten, grus, skærver 

samt sveller- og skinneaffald fra DSB’s centralværksted. Der er i 1992 fundet kulbrinter og chlorerede 

opløsningsmidler på sporniveau i poreluften. 

I 1996 er et område beliggende syd for banegårdsarealet omkring Frederikssund Gl. Station undersøgt. 

Der blev fundet 3,2 m fyld bestående af muldblandet sand iblandet bygningsaffald, slagger 

og mindre mængder erhvervsaffald. Der er herud over ikke fundet indikation på forurening i 

de 12 boringer. I overfladeprøverne er der påvist lettere forurenet jord med indhold af tungmetaller. 

I 1997 er der på en del af ejendommen i forbindelse med opførelsen af boliger sket udskiftning 

af de øverste fyldlag. 

På Frederikssund Gl. station er der i 1996 udført oprydning af en olieforurening omkring et dieselpåfyldningsanlæg 

og olieoplag. Der er ikke efterladt forurening på selve DSB-arealet, men i 

skellet mod nord, indeholder jorden oliekomponenter på omkring 17.000 mg/kg. 

Tabel 13-10 Sammenfatning af konsekvenser af S2a og S2b i anlægsfasen 



13.3.3.2 Drift 

Som for linjeføring S1 forventes der i driftsfasen af S2 ikke at være påvirkninger i forbindelse 

med forurenet jord. Hvis forurenet jord nyttiggøres i projektet, antages det, at de opstillede 

myndighedskrav sikrer mod efterfølgende uacceptable miljøpåvirkninger.

Tabel 13-11 Sammenfatning af konsekvenser af S2a og S2b i driftsfasen 





13.3.4.1 Anlæg 

Linjeføringen for S3 er horisontalt sammenfaldende med S1 og S2. S3 forslagene omfatter en 

lang tunnel, der enten kan udføres som sænketunnel (S3a) eller "cut-and-cover" tunnel (S3b). 

Påvirkningerne i anlægsfasen af S3a og S3b vurderes at svare til påvirkningerne af S1 og S2 forslagene. 

Tabel 13-12 Sammenfatning af konsekvenser af S3a og S3b i anlægsfasen. 


Forurenet jord Ingen Lokal Kort Ingen påvirkning 

13.3.4.2 Drift 

Tilsvarende for S1 og S2 forslagene forventes der i driftsfasen for S3 forslagene ikke at være påvirkninger 

i forbindelse med forurenet jord. Hvis forurenet jord nyttiggøres i projektet, antages 

det, at de opstillede myndighedskrav sikrer mod efterfølgende uacceptable miljøpåvirkninger. 

Tabel 13-13 Sammenfatning af konsekvenser af S3a og S3b i driftsfasen. 


Forurenet jord Ingen Lokal Kort Ingen påvirkning 


13.3.5.1 Anlæg 

Forslag S6 afviger fra de øvrige sydlige løsninger ved at være en boret tunnel under fjorden og 

Tørslev Hage med kombination af vej i terræn. 

Der vil i forbindelse med anlægsarbejderne af vej i terræn og ramper skulle håndteres, bortskaffes 

og deponeres jord på tilsvarende vis som beskrevet for S1, S2 og S3 forslagene. 

I forbindelse med etableringen af en boret tunnel vil der ved borearbejdet med tunnelboremaskiner 

(TBM) fremkomme store mængder opboret materiale fra undergrunden kaldet tunnelmuck, 

som efterfølgende skal håndteres, bortskaffes og deponeres. Slutdeponeringen for tunnelmucken 

er ikke besluttet. 

I forbindelse med borearbejdet og afhængigt af konsistensen af de gennemborede jordarter samt 

boremetoden, kan der blive tilsat forskellige typer af kemiske produkter som f.eks. skum med 

tensider, forseglingsfedt og smøreolie. Disse stoffer vil potentielt kunne findes i tunnelmucken og 

den efterladte jord. Det forventes, at der udarbejdes en vurdering af risikoen for udvaskningen af 

disse kemiske stoffer fra mucken. I den samlede vurdering af konsekvenserne af S6 bibeholdes 

risikoen dog for udvaskningen af kemiske stoffer fra de store mængder tunnelmuck. Risikoen 

vurderes imidlertid til at være moderat og kortvarig. 

Endvidere skal der tages højde for, at der ved boring i kalk kan forekomme et naturligt højt indhold 

af cadmium, der kan overskride grænseværdien for ren jord på 0,5 mg/kg. 

269


270 

Ved anlægsarbejdet for S6 skal der ske en grundvandsænkning, der har en væsentlig større influenszone 

end for de øvrige linjeføringer. Dette betyder at grundvandsforureninger fra flere V2kortlagte 

ejendomme, end ved de øvrige linjeføringer, skal inddrages i vurderingen af, om der 

sker en utilsigtet mobilisering af forureningen. Konsekvenserne af grundvandssænkningen er behandlet 

i Kapitel 14. Grundvand, mens de V2-kortlagte ejendomme i influenszonen kort er beskrevet 

i det følgende. 

Øst for fjorden er der tale om de samme V2-kortlagte ejendomme som omtalt under anlægsarbejdet 

for S2, mens der vest for fjorden er tale om følgende: 

225-00089 (V2), Lyngerupvej 69, Lyngerup By, 3630 Jægerspris 

DK-benzin. I forbindelse med udskiftning af et tankanlæg i 1995 fandtes en forurening med benzin 

på op til 370 mg/kg i 5,2 m u.t. Der fjernes ca. 1.170 t forurenet jord. Der efterlades restforurening 

i bunden af udgravningen skønnet til 2.500 t jord. Nedstrøms for forureningen er der i 

1997 påvist indhold af kulbrinter på 85.000 µg/l i en boring filtersat 6-8 m u.t. 

Det er i 1998 og 2006 vurderet, at der skal gøres yderligere af hensyn til grundvandet. Forureningen 

er genfundet i 2006. Der er ikke foretaget yderligere i sagen siden. Det vides derfor ikke, 

hvordan forureningssituationen ser ud i 2010, eller hvor forureningsfanen har bevæget sig hen. 

Hvis forureningen er nået ned i det primære magasin er det sandsynligt, at fanen har bevæget 

sig mod nord. 

De aktuelle forureningsforhold for lokaliteter som 225-00196 (V2), 225-00117 (V2) og 225- 

00324 (V2), der alle er beliggende i periferien af influenszonen, skal evt. ligeledes undersøges 

nærmere i forbindelse med en detailprojektering. 

Tabel 13-14 Sammenfatning af konsekvenser, S6 anlæg 


Forurenet jord Ingen Lokal Kort Moderat 

13.3.5.2 Drift 

Tabel 13-15 Sammenfatning af konsekvenser, S6 drift 


Forurenet jord Ingen Lokal Kort Ingen



Der vil hovedsageligt skulle håndteres forurenet jord i forbindelse med anlægsfasen for de nordlige 

løsningsforslag samt evt. håndteringen af kemikalier i tunnelmucken fra borearbejdet i forslag 

S6. Der forventes i driftsfasen ikke at være påvirkninger i forbindelse med forurenet jord for nogen 

af løsningerne. 

Tabel 13-16 Oversigt over forslagenes virkning på forurenet jord 

PÅVIKNING PÅ FORURENET JORD OVERORDNET VIRKNING 

Anlægsfasen 

Forurenet jord 

Driftsfasen 

Forurenet jord 



Mindre 

Moderat 

Væsentlig 


De kortlagte ejendommes placering i forhold til de enkelte linjeføringer er velkendte. Kortlægningerne 

er baseret på systematiske undersøgelser af historiske data, hvorfor kendskabet til de forurenede 

ejendomme vurderes at være godt. Imidlertid er selve forureningernes udstrækning og 

koncentration på de enkelte ejendomme ikke altid fuldt ud belyst. På trods af de systematiske 

kortlægninger kan der i områder være ikke kendte jordforureninger, hvilket imidlertid vurderes at 

være af mindre omfang. 


I forbindelse med håndtering af forurenet jord, hvilket især er aktuelt for de nordlige løsninger, 

skal der forud for anlægsarbejdet laves forureningsundersøgelser og udarbejdes en jordhåndteringsplan 

samt en plan for håndtering af oppumpet forurenet grundvand. 

Der skal i forbindelse med jordarbejdet træffes foranstaltninger til at nedbringe støvgener ved 

gravearbejdet. Dette kan være i form af vanding, overdækning af jorddepoter, overdækning af 

lastvognes lad ved transport, vaskesluser osv. Endvidere skal lugtgener nedbringes ved f.eks. 

overdækning af jorddepoter og gravning i lukkede telte med undertryk og endelig kan spredning 

af jord mindskes ved renholdelse af færdselsveje såvel inde som uden for byggeområdet. 

I særlige tilfælde kan det være hensigtsmæssigt, at iværksætte oprensning af forureninger på 

stedet før anlægsarbejdet påbegyndes. 

I forbindelse med afværgeforanstaltninger kan der være behov for at iværksætte overvågning af 

opstillede vilkår. 

Ved S6 skal der i forbindelse med håndtering af tunnelmuck fastlægges hvilke borekemikalier, 

der må benyttes, herunder vurdering og godkendelse af kemikalierne inden ibrugtagning. 

271


272 


/13-1/ Miljøministeriet, lovbekendtgørelse nr. 1427 af 04-12-2009 ”Bekendtgørelsen af lov om forurenet 

jord” (jordforureningsloven) 

/13-2/ Materiale tilsendt i mail fra Koncern Miljø, Region Hovedstaden, 18. november 2008. 

/13-3/ Materiale tilsendt i mail fra Koncern Miljø, Region Hovedstaden, 10. august 2009 med supplement 

27. oktober 2009, 11. november 2009, 17. december 2009 og 18. januar 2010. 

/13-4/ Udtræk fra Danmarks Miljøportal november 2008: www.miljoeportal.dk

Kapitel 14 - Grundvand 


14. Grundvand 274 


14.1.1 Definitioner og begreber 276 

14.1.2 Beskrivelse af kort 279 

14.1.3 Metode til vurdering af kvælstofproblematikker 280 

14.1.4 Forudsætninger og antagelser for de sydlige forslag 282 



14.2.2 Konsekvenser af N1a, N1c og N2a forslagene 286 

14.2.3 Konsekvenser af N1b og N2b forslagene 289 




14.3.3 Konsekvenser af S2a forslaget 291 

14.3.4 Konsekvenser af S2b forslaget 300 

14.3.5 Konsekvenser af S3a forslaget 302 

14.3.6 Konsekvenser af S3b forslaget 306 


14.4 Sammenligning mellem alternativer 316 


14.5.1 Muligt reinfiltrationsanlæg ved underføringen af J. F. 

Willumsens Vej ved krydsningen af Odinsvej/Kocksvej. 320 

14.5.2 Mulige effekter af reinfiltration af grundvand ved de sydlige 

forslag 320 


RAPPORT 353 – KAPITEL 14 – GRUNDVAND 

273


274 

14. GRUNDVAND 

Med de relativt dybe udgravninger som indeholdes i specielt de sydlige tunnelforslag, er det vurderet, 

at det bliver nødvendigt at foretage store indgreb i grundvandsforholdene for S2, S3 og S6 

forslagene. Grundvandsforholdene er derfor medtaget som selvstændigt kapitel i rapporten. Vurderingen 

af grundvandsforholdene anses for vigtige, idet de vurderes at have betydning for: 

Vandindvindingsforholdene i området 

Påvirkninger af bygninger som er utilstrækkeligt funderede 

Afdræning af vådområder 

Spredning af forurening fra forurenede lokaliteter, depoter mm. 

Fjorden som recipient for det oppumpede grundvand. 


Til belysning af grundvandsforholdene og konsekvenserne af de enkelte forslag er der udført en 

omfattende dataindsamling bestående af: 

Eksisterende viden fra diverse offentlige databaser, herunder GEUS Jupiter-databasen 

Geofysisk kortlægning i to større områder ved landfæsterne for de sydlige linjeføringer S2, 

S3 og S6 

Information fra boringer til kortlægning af geologi i landfæsteområderne 

Flowlogs og geofysisk borehulslogging i en række boringer 

En serie længerevarende prøvepumpninger med relevante observationsboringer i området 

En række vandprøvetagninger og vandanalyser af grundvand fra forskellige grundvandsmagasiner 

i området 

Flowlogging i en eksisterende vandforsyningsboring i området 

Indsamling af pejledata for grundvandspejlet fra Region Hovedstadens pejlinger i området 

fra november 2008. 

Data er beskrevet nærmere i referencerne /14-2//14-3//14-4//14-5/. 

Den indsamlede eksisterende data og den nye geologiske/hydrogeologiske viden er efterfølgende 

analyseret, vurderet og samlet, så den bl.a. udgør parametergrundlaget i en numerisk hydraulisk 

grundvandsmodel for området, omfattende de sydlige forslag /14-1/. I grundvandsmodellen er 

der opstillet en detaljeret lokalmodel med finere netstørrelse og med afgrænsning som angivet 

på Figur 14-1. Uden for lokalmodellens geografiske udbredelse er den grovere ”sjællandsmodel” 

anvendt /14-19/. Sjællandsmodellen er en del af en landsdækkende grundvandsmodel opstillet af 

Danmarks og Grønlands geologisk Undersøgelser (GEUS). Modellen er, ud fra den tolkede geologi 

fra lokalmodellen samt sjællandsmodellen, koblet med de kortlagte hydrogeologiske parametre, 

som grundvandsspejl og hydrauliske ledningsevne for hver af de ligeledes kortlagte geologiske 

lag. Grundvandsmodellen er opstillet i modelsoftwaren MIKE Zero og udgør en model for 

jordlagenes sammensætning i området, som den er kortlagt udfra de udførte borings- og geofysikundersøgelser. 

Inden for lokalmodellens geografiske afgrænsning er geologien tolket detaljeret 

ud fra geofysiske undersøgelser og al tilgængelig viden fra boringer. Inden for dette område er 

udbredelser tolket for, hvor der: 

Findes områder med sand i terræn 

Findes et øvre sandmagasin 

Findes et dybere sandmagasin 

Ligger sand direkte aflejret ovenpå kalkmagasinet 

Findes sand hele vejen fra terræn og ned til kalkmagasinet.


Da datagrundlaget er bedst i de områder, hvor de nye boringer er etableret og de nye geofysiske 

undersøgelser er foretaget, er de tolkede udbredelser af de forskellige sandmagasiner mest pålidelige 

i disse områder, jf. /14-3//14-4/. 

Modellen er nærmere beskrevet i /14-1/ og lokalmodellens geografiske afgrænsning fremgår af 

Figur 14-1. 

Figur 14-1 Geografisk afgrænsning for lokalmodel 

Der er udarbejdet geologiske længdesnit langs de forslag, som kræver sænkninger af grundvandspejlet, 

herunder S2, S3 og S6 forslagene. Disse er anvendt til afklaring af, hvordan de enkelte 

forslag kan gennemføres, og hvilke påvirkninger disse vil medføre for grundvandet. De geologiske 

snit fremgår af referencerne /14-4//14-5/. 

Figur 14-2 Geologisk længdeprofil med magasintyper og S6 forslag 

Grundvandsmodellen er efterfølgende brugt til simulering af de grundvandsmæssige tiltag inden 

for de enkelte forslag, herunder at estimere de vand- og kvælstofmængder, som fjorden tilføres 

med det oppumpede grundvand fra grundvandssænkningerne. 

275


276 

Konsekvenserne for udledning af oppumpet grundvand til fjorden behandles i kapitel 18. Fjorden. 

Andre konsekvenser for vandmiljøet ved øget kvælstofindhold i grundvandet behandles i Kapitel 

15. Overfladevand. 

Grundvandssænkningernes konsekvenser for overfladevand behandles i kapitel 15. Overfladevand, 

for natur i Kapitel 17. Plante- og dyreliv uden for Natura 2000-området samt Kapitel 19, 

Konsekvensvurdering jf. Natura 2000. 

Sænkningerne i det øvre grundvandsmagasin vil desuden kunne påvirke landbrugsarealer (udtørring 

m.v.). Disse konsekvenser er behandlet i Kapitel 20. Befolkning, erhverv og socioøkonomi. 

14.1.1 Definitioner og begreber 

I de følgende kapitler anvendes flere specifikke fagbegreber. For at sikre den rette forståelse, er 

disse beskrevet/defineret i dette afsnit. 

Grundvandsmagasin: Afgrænset vandførende lag, hvorfra der kan indvindes vand. 

Primært grundvandsmagasin: Det mest betydende grundvandsmagasin, hvorfra der foregår indvinding 

til drikkevandsforsyning og vandindvinding. Typisk anvender man de dybere magasiner i 

områder, hvor der også findes mere terrænnære grundvandsmagasiner, da de oftest er bedre beskyttet 

og indvindingsmulighederne større. Se Figur 14-2. 

Sekundært grundvandsmagasin: Typisk terrænnære grundvandsmagasiner, hvorfra der ikke indvindes 

grundvand til drikkevandsformål. Alle andre grundvandsmagasiner end de primære -se 

Figur 14-2. 

Grundvandsspejl: Grundvandets niveau i et jordlag/geologisk aflejring. Det kan måles fx i en boring, 

som er filtersat i det geologiske lag. Omregnes ofte til meter over en defineret standard 

som fx DVR90. Koten angiver grundvandspotentialet i det lag, som boringens filter står i. 

Frit grundvandspejl: Frit vandspejl i et grundvandsmagasin findes, når koten for vandspejlet ligger 

lavere end koten for toppen af den geologiske aflejring, hvor grundvandsmagasinet findes. 

Dette betyder, at den øverste del af magasinet ikke indeholder grundvand, men er tørt eller delvist 

tørt. 

Frit grundvandsmagasin: Betegnelse for et grundvandsmagasin, hvis vandspejl ikke er under tryk. 

Frie magasiner er som regel meget sårbare overfor forurening. Det drejer sig fx om grundvand i 

sand eller kalk, som er ubeskyttet og sårbart uden et overliggende vandstandsende lerlag. Se også 

”Spændt grundvandsmagasin”. 

Spændt grundvandsmagasin: Betegnelse for et grundvandsmagasin, hvor vandet står under tryk. 

Vandets trykniveau ligger over det vandførende lags øvre begrænsning. Over det vandførende 

lag findes et vandstandsende lerlag af en vis tykkelse. På grund af lerlagets tykkelse og trykforhold, 

er spændte grundvandsmagasiner ikke nær så sårbare overfor forurening som frie magasiner. 

Artesisk grundvandsmagasin: Hvis vandspejlets trykniveau ligger over terræn, betegnes magasinet 

som artesisk. 

Magasintype: Grundvandsmagasiner inddeles alt efter de fysiske forhold, såsom om det er sand eller 

kalk og om trykforholdene er spændte eller frie, i forskellige typer. 

Kildeplads: Det område, hvor et vandforsyningsanlægs indvindingsboringer er placeret.


Geologisk vindue: Et hul i lerdæklaget enten fra terræn og ned til grundvandsmagasinet eller 

mellem to grundvandsmagasiner. Kan bestå af sand/grus eller andet som er mere permeabelt 

end ler. Et geologisk vindue er et centralt element ved beskrivelse af grundvandsmagasinerne og 

deres dæklag og i forbindelse med vurdering af nedbørens nedsivning til grundvandet. 

FREDSØL: Vandsamarbejde mellem Frederikssund Forsyning og Ølstykke Vandværk. 

Figur 14-3 Drikkevandsinteresser i området 

Område med særlige drikkevandsinteresser (OSD): Områder med særlige drikkevandsinteresser 

dækker de grundvandsmagasiner, der har størst betydning for drikkevandsforsyningen. OSDområderne 

omfatter grundvand, der indvindes til større og mindre vandforsyninger af regional 

betydning, eller som kan få regional betydning i fremtiden (Figur 14-3). 

Område med almindelige drikkevandsinteresser (OD): I områder med almindelige drikkevandsinteresser 

(OD) skal den generelle grundvandsbeskyttelse opretholdes, og det skal i videst muligt 

omfang sikres, at der er en tilstrækkelig uforurenet og velbeskyttet grundvandsressource (Figur 

14-3). 

277


278 

Område med begrænsede drikkevandsinteresser (OBD): Nye særligt grundvandstruende virksomheder 

skal så vidt muligt placeres i områder med begrænsede drikkevandsinteresser (Figur 

14-3). 

Område med særlige begrænsninger på vandindvindingen: 

Områder, hvor der som hovedregel ikke meddeles nye vandindvindings- og bortledningstilladelser, 

med mindre påvirkningen af natur- og kulturværdier er ubetydelig, eller at der stilles krav 

om foranstaltninger, der sikrer mod grundvandssænkning (Figur 14-3). 

Nitratfølsomme indvindingsoplande: De nitratfølsomme indvindingsområder er områder, hvor 

grundvandet er nitratbelastet, samt områder, hvor der er en lille geologisk beskyttelse over for 

nitrat. Områderne er udpeget der, hvor der er fundet et forhøjet eller stigende indhold af nitrat i 

grundvandet samt der, hvor grundvandet er sårbart ved kun at have et lille lerlag over grundvandsmagasinet. 

I nitratfølsomme indvindingsområder må der ikke placeres anlæg, som kan 

medføre væsentlige forøgelser af grundvandets nitratindhold (Figur 14-3). 

Saltvandsindtrængning: Saltvandsindtrængning kan forekomme i kystnære indvindingsboringer, 

hvor havvandet trænger gennem havbunden og ind under fastlandet som en kile under det ferske 

grundvand. Saltvandskilens form og udstrækning afhænger bl.a. af afstrømningen fra grundvandsmagasinet 

til havzonen. Øges en kystnær indvinding, kan det medføre at afstrømningen til 

havet mindskes, hvorved saltvandskilen vil bevæge sig længere ind under land, hvilket giver en 

øget saltvandsindtrængning. 

Ved de grundvandssænkninger, som forventes foretaget ved de sydlige linjeføringer, kan der være 

tale om saltvandsindtrængning. Der er ikke i dag viden omkring indholdet af saltvand i kalkmagasinet 

under Roskilde Fjord. 

Redox: Dækker over to processer, reduktion og oxidation, hvor der sker en udveksling af elektroner 

imellem det stof, der reduceres, og det stof, der oxideres. Processerne kan foregå rent 

kemisk, men ofte kan bakterier spille en rolle. Disse processer spiller en væsentlig betydning i 

forhold til mulig pyritoxidation og mulig nitratreduktion. 

Redoxgrænse: Det sted i et geologisk lag, hvor oxidationen er nået til fra jordoverfladen. Grænsen 

vil typisk kunne ses som et farveskift i sedimentet. Over redoxgrænsen, hvor der hersker iltrige 

forhold, vil rødlige og gullige farver dominere. Under redoxgrænse, hvor der er reducerende 

forhold og iltfrit, vil farverne typisk være grålige og sorte. 

Nitratreduktion: Proces, hvor nitrat overordnet er reduceret til frit kvælstof (N 2). Nitratreduktion 

opdeles typisk i to overordnede grupper, hvor den ene er mikrobiel reduktion ved organisk stof 

(normalt omtalt som denitrifikation), og den anden er kemisk reduktion, som dog sandsynligvis 

også er katalyseret af biologisk aktivitet. Kemisk reduktion af nitrat kan finde sted, hvis der er 

pyrit (FeS 2 – jernsulfid) i systemet. Oxidationen af sulfid i pyrit er en forholdsvis langsom proces. 

Andre måder, hvorved nitrat kan reduceres, er ved reduktion med iltfrit jern og dannelse af frit 

kvælstof, ved reduktion med iltfrit jern og dannelse af ammonium, og ved reduktion med methan 

og dannelse af frit kvælstof. Ved reduktion til ammonium bevares N i systemet, mens de andre 

reaktioner fjerner N fra systemet. Hvilke af de former for nitratreduktion (reduktion ved organisk 

stof eller kemisk reduktion), som er den mest betydende, kan undersøges ved analyse af redoxfølsomme 

komponenter og bakterietællinger/14-15/. 

Pyritoxidation: Pyrit er en kemisk forbindelse, jernsulfid (FeS 2), som kan findes i jordlagene. De 

dannes ved omsætning af organisk materiale under iltfattige forhold. Ved oxidering (iltning) af 

forbindelsen, kan der frigives jern og sulfat samt eventuelt nikkel, der har været bundet i forbin-


delsen. Pyritoxidation kan foregå med enten ilt eller nitrat, opløst i grundvandet, eller med atmosfærisk 

ilt i en umættet zone. Hovedårsagen til pyritoxidationen vurderes at være faldende vandspejl 

som følge af vandindvinding/grundvandssænkning, hvorved der skabes mulighed for, at ilt 

kan transporteres til tidligere vandmættede og iltfrie zoner. Der henvises til /14-13//14-14/ for 

yderligere teori. På kildepladsen for nødforsyningsanlægget nord for Marbæk, kan der i dag forekomme 

pyritoxidation med enten ilt eller nitrat, opløst i grundvandet. Ved grundvandssænkninger 

og ved introduktion af geologiske vinduer omkring tørdokke og udgravninger til tunnelmaskiner, 

kan der blive tilført atmosfærisk ilt til grundvandet ved kildepladsen. Dette kan medføre højere 

koncentrationer af nikkel og sulfat i grundvandet i forhold til i dag, hvor der ikke er noget 

problem i forhold til drikkevandskvaliteten. 

Projektundersøgelser: Forundersøgelser til beskrivelse/kortlægning af de geotekniske, geologiske, 

hydrogeologiske og grundvandskemiske forhold således, at alle forhold er kortlagt og projektet 

kan planlægges og projekteres i alle detaljer inden byggestart 

Analytiske beregninger: Analytiske beregninger er helt eksakte beregninger baseret på det teoretiske 

matematiske grundlag. Analytiske beregninger kan specielt anvendes, når kendskabet til 

jordlagenes opbygning enten understøtter en plan simpel model, bestående af vandrette jordlag 

med samme permeabilitet (gennemstrømmelighed) i hele laget, eller hvor kendskabet til jordlagene 

er så begrænset, at der kun kan opstilles en plan model. 

Numerisk hydraulisk grundvandsmodel: En matematisk beregningsmodel, der i princippet er en 

simulering af forholdene i naturen. Den kan anvendes til beregninger af strømninger i jordlagene, 

når der regnes på forskellige ”påvirkninger”. Modellen er opbygget af såkaldte kasser med indbyggede 

parametre, tolket eller estimeret ud fra forsøg, boringer eller anden kortlægning. Påvirkning 

kan evt. være en kraftig vandindvinding, en dyb sænkning for et tunnelanlæg eller måske 

forureningsspredning fra en forurenet grund. 

Cellefangedæmninger: Cellefangedæmning anvendes, når konstruktioner skal bygges på vand. 

Eksempelvis etableres 2 stk. spunsvægge med eks. 10 m’s afstand mellem hinanden i en hesteskoform 

ud i fjorden. Mellemrummet (cellen) udfyldes med sand, og derefter kan det omsluttede 

areal udgraves tørt under grundvandssænkning, afskåret fra fjorden. 

Konstruktionsomrids: Det omrids, som konstruktionen udgør, når den ses fra oven. 

Portal: Portalbygning er det betonbygværk, som udgør forbindelsesleddet mellem rampen og 

tunnelen. Portalbygningen indeholder tunnelmundingen/åbningen. 

Pumpesump: Laveste sted i udgravning/færdig konstruktion, hvor afdrænet vand samles og 

bortpumpes. 

Trug: I dette tilfælde er det anvendt om et betontrug og skal forstås som en tæt konstruktion af 

beton, der enten udføres så tung, eller forankres til de underliggende jordlag, at vejen ovenover 

kan føres under grundvandspejlet uden at grundvand skal afdrænes. Løsningen er markant dyrere 

end en traditionelt udført drænet vejkasse. 

14.1.2 Beskrivelse af kort 

Grundvandsmodellen simulerer, hvilke påvirkninger af grundvandsmagasinerne der vil være ved 

de sydlige forslag, S2a, S2b, S3a, S3b og S6. Endvidere er der simuleret, hvilken effekt eventuelle 

afværgetiltag kan have for forslagene, S2a, S3a og S6. 

279


280 

Fra hver simulering er der uddraget data, som viser, hvilken effekt grundvandssænkningerne vil 

have for grundvandsspejlet i det primære grundvandsmagasin og det øvre sandmagasin i området. 

Der er i alt 17 kort, der løbende refereres til i nærværende kapitel: Kort 14.1 B til kort 14.16 B 

samt 14.21 B. På kort 14.1 B til kort 14.16 B er placeringen af indvindingsboringer vist, tilhørende 

Åbjerg og Marbæk vandværker, andre indvindingsboringer til vandværker i området, aktive 

private indvindingsanlæg (markvandingsboringer, enkeltanlæg til husholdningsbrug samt andre 

virksomhedstyper), indvindingsboringer til Frederikssunds Forsynings nødforsyningsanlæg i samarbejde 

med Ølstykke Vandværk (FREDSØL) nord for Marbæk og det tidligere Strandvangens 

Vandværk (Vandværket er lukket i 1995 pga. forurening, men har fungeret som afværgeanlæg 

indtil 2005). 

For hvert forslag er vist: 

Et kort, som viser påvirkningen af vandspejlet i kalkmagasinet fra sænkningen i kalkmagasinet 

kombineret med det simulerede grundvandspotentiale i kalkmagasinet 

Et kort, som viser påvirkningen af vandspejlet i det øvre sandmagasin fra sænkningen i 

kalkmagasinet. Påvirkningen i det øvre sandmagasin fra sænkningerne i kalkmagasinet er 

kun vist, hvor der i følge den tolkede geologiske model findes sandmagasiner. 

Hvor de forskellige sandmagasiner findes og dermed deres udbredelser, er i nærværende undersøgelse 

kun vurderet inden for den geografiske afgrænsning af lokalmodellen i grundvandsmodellen, 

jf. Figur 14-1. Tolkninger af, hvor disse magasiner findes i området uden for lokalmodellen, 

er taget fra den Nationale Vandressource Model /14-19/. Udbredelserne er bedst tolket, hvor datagrundlaget 

er mest fyldestgørende, dvs. i de områder, hvor der i 2009 i forbindelse med de 

supplerende undersøgelser blev etableret nye boringer og foretaget geofysiske undersøgelser 

/14-3//14-4/. På kortene, som viser påvirkningen af vandspejlet i det øvre sandmagasin, er endvidere 

vist de tolkede udbredelser af områder, hvor der findes sand/grus i terræn (fra jordartskort 

og boringsdata), og hvor der ifølge data er sand hele vejen fra terræn og ned til kalken. 

I de sidstnævnte områder er der direkte hydraulisk kontakt mellem jordoverfladen og grundvandsmagasinet. 

De kort, som viser påvirkningerne af vandspejlet i kalkmagasinet fra sænkningen 

i kalkmagasinet, er bl.a. anvendt til en vurdering af om: 

Sænkningerne kan påvirke private indvindingsanlæg som markvandingsboringer og drikkevandsboringer 

til private hushold negativt 

Der vil ske en forringelse af forholdene på kildepladsen ved de tre nødforsyningsboringer tilhørende 

FREDSØL 

Hvordan sænkningerne kan påvirke forholdene i OSD-områderne, både øst og vest for Roskilde 

Fjord 

Hvad risikoen er for nedsivning af kvælstof fra det øvre sandmagasin til kalkmagasinet. 

De kort, som viser sænkningen i det øvre sandmagasin anvendes i miljøvurderingens Kapitel 15., 

Overfladevand, Kapitel 17. Plante- og dyreliv udenfor Natura 2000-området samt Kapitel 19, 

Konsekvensvurdering jf. Natura 2000, til vurdering af henholdsvis målsatte vandløb og sårbar natur. 

14.1.3 Metode til vurdering af kvælstofproblematikker 

I forbindelse med grundvandssænkninger vil der ske en udledning af det oppumpede grundvand 

primært til Roskilde Fjord. Det udledte vand indeholder kvælstof, som vil belaste fjorden. Størrel-


sen af denne belastning vil være afhængig af, hvor meget vand der skal udledes, og hvor stor 

koncentrationen af kvælstof er. 

I forbindelse med forundersøgelserne er koncentrationen af total kvælstof, koncentrationen af 

ammonium og koncentrationen af nitrat målt i grundvandet i de forskellige magasiner. I beregningerne 

fra grundvandsmodellen er simuleret, hvor stor koncentrationen af total N vil være i det 

oppumpede vand, ud fra en udgangskoncentration på 15 mg/l total N i det øvre sandmagasin og 

et indhold i kalkmagasinet på 0,6 mg/l total N. Disse mængder udgør gennemsnitsværdierne ud 

fra de målte koncentrationer i grundvandet. 

Øget grundvandsoppumpning vil ændre nedsivningen fra det øvre grundvandsmagasin til kalkmagasinet 

og dermed sandsynligvis sænke det nedsivende vands opholdstid i sedimenterne mellem 

de to grundvandsmagasiner. Dermed mindskes den tid, der er til at opnå ligevægt, og den 

aktuelle reduktionskapacietet mindskes. Øget vandindvinding vil ofte også øge oxidationen i sedimenterne 

som følge af en vandspejlssænkning. Derved vil ilt ”bruge af” reduktionskapaciteten 

og mindske muligheden for, at de reducerende stoffer i sedimenterne er tilgængelige for nitratreduktion 

fremover /14-18/. 

Der er opstillet et scenarium uden nitratreduktion og et scenarium med nitratreduktion, hvor halveringstiden 

ud fra de målte koncentrationer i det øvre sandmagasin og kalkmagasinet er estimeret 

til 1,5 år. En nærmere vurdering af nitratreduktionskapaciteten er foretaget i afsnit 14.1.3.1. 

14.1.3.1 Nitratsårbarhed i området 

For nærmere at vurdere den konkrete nitratsårbarhed i de områder, som påvirkes af grundvandssænkningerne, 

er der med udgangspunkt i /14-17/ foretaget vurdering af dybden til redoxgrænse, 

dæklagstykkelser, vandspejlets beliggenhed i de øvre aflejringer og geologiens sammensætning 

fra redoxgrænsen til toppen af det primære grundvandsmagasin. 

Til en vurdering af reduktionskapaciteten i området omkring de sydlige linjeføringer er der foretaget 

en analyse af, hvor dybt redoxgrænsen befinder sig i de nye boringer, som blev etableret i 

forbindelse med forundersøgelserne /14-4/. 

Over redoxgrænsen forventes kapaciteten for nitratreduktion at være opbrugt, mens der forventes 

at være kapacitet for nitratreduktion i aflejringerne i de reducerede sedimenter. 

Nitratreduktion kræver desuden vandmættede forhold, og derfor er grænsen til det første vandspejl 

kortlagt ud fra vandspejlspejlinger i de nye boringer /14-4/. Endvidere betyder opholdstiden 

af vandet meget for, hvor lang tid der er til at reaktionerne kan foregå, hvilket afhænger af typen 

af de geologiske aflejringer mellem de to grundvandsmagasiner. Opholdstiden er længere, jo mere 

ler, der findes mellem de to magasiner. Derimod er opholdstiden forholdsvis kort i de områder, 

hvor der er geologiske sandvinduer mellem de to magasiner /14-18/. Det kan ligeledes være 

meget forskelligt, hvad indholdet af reducerende stoffer er i de forskellige sedimenter, og hvor 

meget kapacitet, der dermed er for reduktion af nitrat /14-16/. Herudover vil reduktionspotentialet 

afhænge af tilførsel af reducerende stoffer. Bl.a. medfører plantedække løbende tilførsel af organisk 

stof på overfladen, hvor det vaskes ned. Dette sker generelt i de øverste jordlag fra 0 til 3 

m under terræn. Overordnet findes det øverste grundvandsmagasin med høje koncentrationer af 

nitrat dybere end 3 m under terræn, og derfor forventes reduktion med organisk stof ikke at være 

den dominerende reaktion ved nedsivningen fra det øvre grundvandsmagasin til kalkmagasinet. 

På Figur 14-4 ses resultatet af den analyse, som er foretaget på baggrund af de nye boringer. 

Generelt ses store variationer i dybden til redoxgrænsen og variationer i andelen af ler i de aflejringer, 

som ligger mellem redoxgrænsen og det primære grundvandsmagasin. I flere boringer 

har det ikke været muligt at kortlægge grænsen, da den ligger dybere end boringens dybde. Det 

281


282 

har kun været muligt med sikkerhed at angive andelen af lerede aflejringer mellem det øverste 

grundvandsmagasin og kalkmagasinet i de boringer, som går ned i kalkmagasinet. 

Figur 14-4 Kortlægning af redoxgrænsen 

På Tørslev Hage ligger redoxgrænsen højt, hvilket stemmer godt overens med at Tørslev Hage 

ikke er landbrugsområde og ikke har været belastet med kvælstof fra gødning. 

På baggrund af den nuværende viden forventes reduktionskapaciteten at være meget varierende 

i de områder, hvor der vil ske grundvandssænkning, og de områder, som påvirkes heraf. I området 

omkring kildepladsen nord for Marbæk vurderes nitratsårbarheden at være forholdsvis høj, 

og der er målt høje koncentrationer af nitrat i det øvre grundvandsmagasin. Det samme gør sig 

gældende vest for Roskilde Fjord, sydvest for Tørslev Hage. 

Der er indsat en ensartet nedbrydningskonstant i grundvandsmodellen for hele modelområdet. 

Dette forhold er en væsentlig forenkling af virkeligheden. Der er ikke nok viden om indholdet af 

reducerende stoffer i de geologiske aflejringer til at kunne foretage en mere detaljeret vurdering 

af reduktionsraten. En del af nitraten i grundvandet vil med stor sandsynlighed blive reduceret i 

zonen under redoxgrænsen, afhængigt af mængden og reaktiviteten af de reducerende stoffer, 

som dog ikke kendes med det nuværende datagrundlag. 

14.1.4 Forudsætninger og antagelser for de sydlige forslag 

De sydlige forslag vil alle give påvirkninger af grundvandet. De forventede påvirkninger er kortlagt 

gennem en screening af de foreliggende skitseprojekter for S1, S2 og S3, S6 forslagene/14- 

9//14-10//14-11//14-12/.


I Tabel 14-1 fremgår de direkte påvirkninger af forslagene, i form sænkningsbehovet, samt varigheden 

og stationeringen af det berørte område. 

Tabel 14-1 S1, Højbro. Stationering, tidsperioder og sænkningskrav. 

Løsning Sektion Stationering Sænkningskrav 

S1 Trug 14.900 til 15.800 

Bredde 22 m 

S2a Tørdok 17.600 til 17.800 

Bredde 180 m 

Øst C&C 

samt øst 

rampe 

Vest C&C 

samt vest 

rampe 

S2b Øst C&C. 

Sektion 4-6 

17.700 til 18.000 

Bredde 30 m 

Fra 17.175 til 16.900 

Bredde 30 m 

Fra 17.350 til 17.750 

Bredde 40 m 

Øst rampe Fra 17.750 til 18.000 

Bredde 30 m 

Vest C&C. 

Sektion 1-3 

17.050 til 17.400 

Bredde 40 m 

Vest rampe 16.300 til 17.100 

Bredde 30 m 

S3a Tørdok 17.780 til 18.050 

Bredde 200 m 

S3b Øst C&C. 

Sektion 6+7 

Tørdok 17.780 til 18.050. 

Bredde 200 m. 

Øst C&C 17.780 til 18.100 

Bredde 30 m 

Øst rampe 18.100 til 18.150 

Bredde 30 m 

Vest C&C 16.750 til 16.500 

Bredde 30 m 


Bredde 30 m 

Øst C&C. 

Sektion 8 

Øst C&C. 

Sektion 9 

17.350 til 17.720. 

Bredde 40 m 

17.700 til 17.920. 

Bredde 40 m 

17.880 til 18.120. 

Bredde 30 m 

Øst rampe 18.050 til 18.150 

Bredde 30 m 

Vest C&C. 

Sektion 4+5 

Vest C&C. 

Sektion 3 

Varighed Sænkning 

5. måned til 8. måned 


24 måned til 35. måned 

11. måned til 23 måned 


12. måned til 28. 

måned 


måned 


måned 

Fra 1. måned til 20. 

måned 


måned 


måned 

Fra 32 måned til 44. 

måned 


måned 


måned 


måned 


måned 


måned 


måned 

17.400 til 17.000 Fra 23. måned til 43. 

måned 


måned 

Behovet for sænkning af 

grundvandsspejlet for 

strækningen varierer fra 0 

m op til 1,5 m i det primære 

grundvandsmagasin 

-11 m 

Fra -8 m ved 17.700 til 0 

ved 18.060 

Fra -12,5 m -7 m. 

Fra -20 m til -10 m 

Fra -10 m til 0 


Fra 0 m til -10 m. 

-11 m 

-11 m 

Fra -11 til -5 m 

Fra -5 m til 0 m 




Fra -14 m til -9 m. 

Fra -9 m til -3 m. 

Fra -5 m til 0 m. 



283


284 

Løsning Sektion Stationering Sænkningskrav 

Vest C&C. 

Sektion 1-2 

Varighed Sænkning 


måned 

Vest rampe 16.520 til 16.250 Fra 10 måned til 25. 

måned 

S6 Øst rampe 18.220 til 18.700 

Bredde 30 m 


Bredde 30 m 



måned 



Fra -20 m til 0 m. 


Der er under denne gennemgang af skitseprojekterne gjort følgende antagelser: 

De foreliggende overordnede tids- og arbejdsplaner fra skitseprojekterne har ikke muliggjort 

en detaljeret opdeling af arbejderne for S2a og S2b, og der er her formentlig påregnet lidt 

længere sænkningsperioder, end det vil være nødvendigt i en detaljeret tidsplan 

De nødvendige oppumpningsboringer for tørholdelsen er placeret på ”vand” 2 m uden for 

konstruktionsomridset for forslagene, mens de på land er placeret ca. 5 m uden for konstruktionsomridset. 

Forskellen i afstand skyldes, at det forventes, at der for alle de marine midlertidige 

anlæg udføres dæmninger, som udformes til de aktiviteter som skal udføres. Derfor vil 

oppumpningsboringer stå tættere ved konstruktionerne på vanddelen end på landdelen 

I skitseprojekterne er det oplyst, at grundvandet skal sænkes i det primære magasin (lag af 

kalk og sand/grus på kalk i lagene under udgravningsstederne, Figur 14-2). Herved sænkes 

grundvandet til et niveau, der hindrer at vandtrykket kan løfte lagene i udgravningens bund. 

Ligeledes sikres det, at der ikke vil forekomme opadrettet strømning fra det primære grundvandsmagasin, 

som kan forårsage opblødning af udgravningens bund. På baggrund af de 

kommende projektundersøgelser er det muligt, at der kan afgrænses områder, hvor fuld 

sænkning af grundvandspejlet i lag under udgravningsstederne ikke er nødvendig. På baggrund 

af det eksisterende geologiske længdeprofil er der udført en indledende afgrænsning, 

hvor sænkning i de dybe lag formentlig ikke er nødvendig. Denne afgrænsning er anvendt i 

beregninger af påvirkninger fra grundvandssænkningen for de aktuelle forslag (S1, S2a, S2b, 

S3a, S3b og S6). Afgrænsningen er beskrevet i Tabel 14-2. Data fra tabellen er efterfølgende 

anvendt i den opstillede grundvandsmodel og til beregning af påvirkningerne på omgivelserne 

af forslagene. 

Tabel 14-2 Sænkningskrav i det primære grundvandsmagasin, som konsekvens af planlagte udgravninger 

for de valgte forslag. 

Forslag Aktivitets 

Stationering Nødvendig sænkning i primært 

Område 

grundvandsmagasin. 

S1 Trug på Tørslev Hage 14.900 til 15.800 

Bredde 22 m 

Ja 

S2a Tørdok 17.600 til 17.800 

Bredde 180 m 

Øst C&C samt rampe 17.700 til 18.000 

Bredde 30 m 

Vest C&C samt rampe 

S2b Øst C&C. 

Sektion 4-6 

Fra 17.175 til 16.900 

Bredde 30 m 

Fra 17.350 til 17.750 

Bredde 40 m 

Øst rampe Fra 17.750 til 18.000 

Bredde 30 m 

Ja 

Ja 

Ja fra 17.000 til 17.175 

Ja fra 17.500 til 17.750 

Ja

Forslag Aktivitets 

Område 

Vest C&C. 

Sektion 1-3 


Stationering Nødvendig sænkning i primært 

17.050 til 17.400 

Bredde 40 m 


Bredde 30 m 

S3a Tørdok 17.780 til 18.050 

Bredde 200 m 

Tørdok 17.780 til 18.050. Bredde 

200 m. 

Øst C&C. 17.780 til 18.100 

Bredde 30 m 

Øst rampe 18.100 til 18.150 

Bredde 30 m 

Vest C&C 16.750 til 16.500 

Bredde 30 m 


Bredde 30 m 

S3B Øst C&C. 

Sektion 6+7 

Øst C&C. 

Sektion 8 

Øst C&C. 

Sektion 9 

17.350 til 17.720. Bredde 

40 m 

17.700 til 17.920. 

Bredde 40 m 

17.880 til 18.120. Bredde 

30 m 

Øst rampe 18.050 til 18.150 

Bredde 30 m 

Vest C&C. 

Sektion 4+5 

Vest C&C. 

Sektion 3 

Vest C&C. 

Sektion 1-2 

grundvandsmagasin. 

Ja 

Ja, fra 16.900 til 17.100. På resterende 

strækning anses den opnåede sænkning 

at være tilstrækkelig 

Ja 

Ja 

Ja 

Ja 

Ja 

Ja, fra 16.400 til 16.520. 

På resterende strækning anses den opnåede 

sænkning at være tilstrækkelig 

Ja 

Ja 

Ja 

Ja 

17.400 til 17.000 Ja 

17.010 til 16.800 Ja 

16.850 til 16.500 Ja 

Vest rampe 16.520 til 16.250 Ja, fra 16.400 til 16.500 

På resterende strækning anses den opnåede 

sænkning at være tilstrækkelig 

S6 Øst rampe 18.220 til 18.700 

Bredde 30 m 

Ja 


Bredde 30 m 


For de nordlige forslag vil der kun skulle grundvandsænkes i forbindelse med underføringen af J. 

F. Willumsens Vej ved krydsningen af Odinsvej/Kocksvej, dvs. forslag N1a, N1c og N2a. 

Dette skyldes at J. F. Willumsens Vej føres til kote -3 m, svarende til ca. 6 m under terræn, mens 

trug og pumpesump føres til kote -5 m, hvilket er ca. 7-8 m under niveauet for det aktuelle 

grundvandspejl, der ligger ca. 0,5-1 m under terræn. jf. /14-7//14-8/. 

Underføringen ved Frederiksværksvej vurderes at kunne udføres tørt uden påvirkning af grundvandspejlet. 

Ja 

285


286 

Alle øvrige steder (brofundamenter) udføres udgravninger under grundvandspejlet som våde udgravninger 

med støbninger under vand. Denne metode kræver hverken oppumpning af grundvand 

eller sænkning af grundvandspejlet. 


I dag ligger J. F. Willumsens Vej over grundvandsspejlet. Med den planlagte underføring føres vejen 

med pumpesump ned i kote -5 m. Underføringen vil blive ført ned i de bestående lag af 

senglacialt smeltevandssand, der iht. det udførte pumpeforsøg, er relativt permeabelt. Aflejringerne 

er ikke kortlagt i detaljer mod øst, nord og syd. De udførte boringer mod vest viser dog, at 

laget af smeltevandssand er betydeligt, og at det formentligt står i forbindelse med de sandaflejringer, 

som andre steder i Frederikssund har givet anledning til væsentlige grundvandsoppumpninger 

i forbindelse med anlægsarbejder, f. eks Sivegadeprojektet. 

Nordvest og sydvest for underføringsområdet er der registreret en del blødbundsaflejringer, hvor 

sætningsprocesser kan risikere at blive igangsat, hvis disse lag tørlægges. Såfremt der findes 

bygninger funderet på disse aflejringer, vil sætninger af bygningerne kunne forekomme. 

I området for underføringerne findes adskillige forureninger, som grundvandssænkningen vil 

kunne påvirke. Den overordnede retning af den eksisterende grundvandsstrømning er fra øst 

mod vest dvs. mod fjorden. 

Vandindvindingen på Ådalsværket fra kalkmagasinet er beliggende i en afstand af 1500 m fra 

underføringen. Kalkmagasinet antages at være i hydraulisk forbindelse til de lag, som underføringen 

skal funderes i, og hvori grundvandsænkningen skal udføres. 

14.2.2 Konsekvenser af N1a, N1c og N2a forslagene 

For både forslag N1a og N1c og N2c skal der udføres den samme underføring af J. F. Willumsens 

Vej ved Odinsvej/Kocksvej, hvorfor konsekvenserne af forslagene er de samme. De grundvandsmæssige 

konsekvenser ved en tørholdelse i forbindelse med etableringen af underføringen vurderes 

at være: 

Påvirkning af nærliggende forureninger i området 

Påvirkning af grundvandsindvindingsforholdene på Frederikssund Forsynings indvinding øst 

for byen 

Risiko for at igangsætte eller forøge sætningsprocesser i jordlag under utilstrækkeligt funderede 

huse og andre bygninger i nærområdet. 

I det foreliggende skitseprojekt er tørholdelsen af afgravningen til underføringen under Odinsvej/Kocksvej 

ikke beskrevet i detaljer /14-7/. Derfor er der, på baggrund af det udførte pumpeforsøg 

ved J. F. Willumsens Vej /14-3/ /14-5/ samt skitseprojektet /14-7/, udført analytiske beregninger 

af grundvandssænkningen i forbindelse med etableringen af underføringen. De udførte 

boringer når ikke til en dybde, der kan afgøre, om det vil være hensigtsmæssigt at føre spunsvægge 

til en sådan dybde, at det afskærer grundvandsstrømningen fra syd og fra nord. I det følgende 

antages det, at der ikke gennemføres dyb spunsning. 

Såfremt de kommende detailundersøgelser for underføringen viser, at en afskæring af de vandførende 

sandlag vil være mulig, bør det overvejes at indføre dette i projektet. 

14.2.2.1 Anlæg 

Grundvandssænkning 

Ved underføringen ved Odinsvej/Kocksvej føres N1a med pumpesump ned i kote -5 m og vil derfor 

kræve en sænkning af grundvandsspejlet i området for selve underføringen og for ramperne


på hver side af underføringen. Underføringen vil blive ført ned i de bestående lag af senglacialt 

smeltevandssand, som iht. det udførte pumpeforsøg vil give anledning til en væsentlig oppumpning 

af grundvand for at holde afgravningsområdet tørt i anlægsfasen. 

Boringerne skønnes, på baggrund af den tolkede transmissivitet for pumpeforsøget i boring X3 

(DGUnr. 192.1357) og analytiske beregninger, at kunne give anledning til en grundvandsoppumpning 

på op mod 100 m 3 /time for at sikre tørholdelsen. Grundvandsoppumpningen vil påvirke 

omgivelserne betydeligt, idet den vil give betydelig sænkning af vandspejlet i området. En påvirkningsradius 

på op mod 1000 m må anses for realistisk. En samlet oppumpning vil, såfremt 

vandet ikke reinfiltreres, over anlægsperioden på et år være på lidt under 900.000 m 3 grundvand. 

På baggrund af det foreliggende skitseprojekt af N1a og den geologiske lagdeling, vurderes 

grundvandssænkning at kræve op mod 7 oppumpningsboringer syd for og 7 nord for J. F. Willumsens 

Vej. 

Endvidere vil den forventede relativt store grundvandssænkning medføre sænkning af grundvandsspejlet 

i området mod nordvest og sydvest, hvor der ifølge de geologiske kort er markeret 

en del sætningsgivende aflejringer. Disse består formentlig af tørv og gytje. Huse og andre bygninger, 

funderet på disse aflejringer, risikerer at få sætningsskader, såfremt grundvandssænkningen 

uhindret breder sig i området. 

Forurenede lokaliteter (V2 kortlagte grunde) 

Den overordnede grundvandsstrømning er fra øst mod vest, og en grundvandssænkning for underføringen 

kan forøge strømningen af evt. forurenet grundvand fra kortlagte forurenede lokaliteter, 

beliggende mod øst, jf. Kort 13.1 A. Samtidigt kan det nedsætte strømningen, eller måske 

opfange strømningen af evt. forurenet grundvand fra de vestlige forurenede lokaliteter, der ellers 

afvander mod kysten. 

Der er registreret en V2 kortlagt forurenet lokalitet, 00029, tæt på oppumpningen, og der er 

endvidere konstateret en trichlorethylenforurening i boring X4 (DGUnr. 192.1358), som kan 

stamme fra denne kilde. Grundvandssænkningen vil enten tiltrække forureningen eller nedsætte 

udstrømningen mod fjorden. Efter stop af oppumpningen vil den oprindelige tilstand genetablere 

sig og udstrømningen mod fjorden fortsætte. Der er desuden nord for oppumpningen registreret 

følgende V2-kortlagte lokaliteter: 00024 (olieforurening), 00010 (klorerede opløsningsmidler), 

00313 (oliestoffer) og 00285 (Oliestoffer og klorerede opløsningsmidler), som er nærmere beskrevet 

i kapitel 13, Forurenet jord. Specielt lokalitet 00285 indeholder kraftig forurening med 

klorerede opløsningsmidler i jorden, men dette er pt. ikke undersøgt i grundvandet. Lokalitet 

00010 indeholder forurening påvist i det øvre grundvand. Placeringen af de forurenede lokaliteter 

fremgår af kort 13.1 A. 

Der er på baggrund af de foreliggende geologiske oplysninger ikke viden om den hydrauliske 

kontakt mellem oppumpningsanlæggene og de to sidstnævnte kortlagte V2 lokaliteter. Den nødvendige 

grundvandssænkning kan tiltrække grundvandet beliggende under de to lokaliteter, hvis 

der er hydraulisk kontakt. Såfremt den hydrauliske kontakt gennem sandlag skulle være til stede, 

vil en evt., forurening under lokaliteterne blive trukket mod grundvandssænkningen ved underføringen. 

Den evt. forureningsfane vil således i oppumpningstiden få en markant drejning mod 

syd. Forureningen kan evt. også sent i grundvandssænkningsperioden risikere at slå igennem til 

oppumpningsboringerne og medføre, at det oppumpede grundvand kan være forurenet. 

287


288 

Den evt. forureningsspredning anses ikke at kunne true drikkevandsindvindingen, hvorfor den 

vurderes som en acceptabel påvirkning. Trænger forurening frem til oppumpningsstedet kan det 

blive nødvendigt at rense det oppumpede vand, inden det udledes. 

Grundvandspejl i indvindingsboringer 

Vandindvindingen mod øst (Ådalsværkets indvinding), som ligger ca. 1500 m fra grundvandssænkningen, 

vil forventeligt kun blive marginalt påvirket, dvs. sige en grundvandsænkning på < 

0,25 m. Kildepladsen er beliggende uden for den afstand som pt. estimeres at være grundvandssænkningens 

påvirkningsradius. Kildepladsen har dog selv en påvirkningsradius og kombineret 

med grundvandssænkningens vil der, som følge af en fastholdt indvinding, være en marginal påvirkning 

af vandspejlet. 

Utilstrækkeligt funderede bygninger 

For evt. utilstrækkeligt funderede bygninger og tekniske anlæg er der risiko for, at grundvandssænkningen 

giver sætninger i lagene under disse. For at afklare omfanget af utilstrækkeligt funderede 

bygninger skal der i detailfasen gennemføres en bygningsregistrering. Denne bygningsregistrering 

skal anvendes som en del af projekteringsgrundlaget for et evt. reinfiltrationsprojekt, 

dvs. et anlæg som leder det oppumpede grundvand tilbage til grundvandsmagasinet i en rimelig 

afstand fra udgravningen. Derved kan sænkninger under utilstrækkeligt funderede bygninger reduceres 

eller fuldstændigt undgås. 

Udledning til Roskilde Fjord 

Kvælstof- og fosforindholdet i det oppumpede grundvand forventes på baggrund af målte koncentrationer 

af nitrat-, nitrit og ammonium i grundvandet til skønsmæssigt at være beliggende 

fra 2-4 mg/l for kvælstof og ca. 0,1 mg/l for fosfor. I kortlægningen blev den højeste kvælstofkoncentration 

målt et godt stykke nedstrøms for underføringen under Odinsvej/Kocksvej, hvorfor 

det er antaget at kvælstof- og fosforkoncentrationen i det udledte vand vil være på henholdsvis 2 

mg N/l og 0,1 mg P/l. 

De miljømæssige konsekvenser af udledningen til fjorden er behandlet i kapitel 18, Fjorden. 

Tabel 14-3 Sammenfatning af virkningerne på grundvand af forslag N1a, N1c og N2a i anlægsfasen 


Spredning fra nærliggende 

forureninger 

Ændringer i grundvandskvalitet 

ved Frederikssund Forsynings 

kildeplads til Ådalsværket 

Sætning af utilstrækkeligt 

funderede bygninger (inklusive 

reinfiltration) 

Mellem Regional Kort Mindre 

Lille Regional Kort Mindre 

Lille Lokal Kort Mindre* 

*: Under forudsætning af de beskrevne afværgeforanstaltninger (dækkende bygningsregistrering, samt 

korrekt projekteret, etableret og drevet reinfiltrationsprojekt).


14.2.2.2 Drift 

Underføringen af J. F. Willumsens Vej udføres som en tæt konstruktion, som et betontrug, gravitationssikret 

eller forankret med jordankre i de underliggende jordlag. Der udføres derfor ikke 

grundvandssænkning for dette anlæg i driftsfasen. Der vil derfor heller ikke være påvirkninger af 

grundvandet i driftsfasen som følge af denne underføring. 

14.2.3 Konsekvenser af N1b og N2b forslagene 

Der sker ingen grundvandssænkninger i forbindelse med disse forslag i hverken anlægs- eller 

driftsfasen, hvorfor der ingen konsekvenser er for grundvandet. 



I forslag S1 anlægges vejen på det meste af strækningen over det eksisterende grundvandspejl. 

På en strækning mellem stationering 14.900 og 15.800 anlægges vejen med et drænniveau, der 

ligger under grundvandspejlet. På denne strækning afgraves vejen i geologiske lag, bestående af 

moræneler og smeltevandssand til et niveau, der er under det øvre grundvandsspejl. 

Udgravninger for brofundamenter udføres som såkaldte våde løsninger, hvor udgravning og betonstøbning 

udføres vådt. Anlæg af brofundamenter vil derfor ikke kræve grundvandssænkning. 

Ved gennemførelse af tunnelforslagene, S2a, S2b, S3a, S3b og S6, skal der udgraves i morænelersaflejringer, 

i sand direkte oven på kalklagene eller direkte ned i kalken. Udgravningen i forbindelse 

med anlægsarbejdet vil kræve tørholdelse for ramper, portaler, ”cut-and-cover” tunneler 

og tørdokke. 

I de områder, som bliver påvirket af grundvandssænkningerne, er der flere steder registreret en 

del blødbundsaflejringer, hvor sætningsprocesser kan risikere at blive igangsat, hvis disse lag 

tørlægges, jf. kort 5.2 i /14-2/. Såfremt der findes bygninger funderet på disse aflejringer, vil 

sætninger af bygninger kunne forekomme. 

Alle grundvandspåvirkninger af de sydlige forslag skal beskrives og løses inden for de bindinger, 

der er fastlagt i love og planer. Disse er beskrevet i kapitel 5, Planforhold, specielt på basis af de 

udpegede grundvands- og drikkevandsinteresser, jf. Figur 14-3. 

Følgende anlæg/forhold kan blive påvirket af de forventede grundvandssænkninger: 

Aktive private indvindingsanlæg (bl.a. markvandingsanlæg og husholdningsanlæg) 

Kildepladser (Nødforsyningsanlægget til FREDSØL og Marbæk Vandværk samt Åbjerg Vandværk) 

Ændringer i grundvandskemien (saltvandsindtrængning, pyritoxidation mm.) 

Forureninger i området. Disse er nærmere beskrevet i kapitel, 13 Forurenet jord, og tilhørende 

kort 13.1B 

Sætningsskader på utilstrækkeligt funderede bygninger. 


14.3.2.1 Anlæg 


Som konsekvens af den lave beliggenhed for dræn og vejbane i de eksisterende aflejringer af 

smeltevandssand med højt vandspejl på strækningen fra stationering 14.900 til 15.800, skal der 

udføres en mindre grundvandssænkning over den angivne strækning. Grundvandssænkningen vil 

betyde en sænkning af det primære grundvandspejl i området med tilhørende dræning af nærområdet. 

Grundvandssænkningen vurderes over en større delstrækning i midtområdet at skulle 

289


290 

udføres i moræneler og i randområderne i smeltevandssand med hydraulisk kontakt til kalkmagasinet. 

Forurenede lokaliteter (V2 kortlagte grunde) 

Der forventes ikke påvirkninger i form af spredning fra forurenede lokaliteter ved grundvandssænkningerne 

ved forslag S1. 

Grundvandspejl i indvindingsboringer 

Der forventes ingen negativ påvirkning af kildepladserne til vandforsyningerne i området. 



giver sætninger i lagene under disse. Til afklaring af dette skal der gennemføres en 

bygningsregistrering. Denne bygningsregistrering skal anvendes som en del af projekteringsgrundlaget 

for et evt. reinfiltrationsprojekt. I et sådant projekt ledes grundvandet tilbage til 

grundvandsmagasinet i en rimelig afstand fra udgravningen, så sænkninger under utilstrækkelig 

funderede bygninger undgås eller reduceres. Det er ikke muligt på det nuværende grundlag at 

projektere/dimensionere det for projektet evt. nødvendige reinfiltrationsanlæg, til beskyttelse af 

bygninger og tekniske anlæg. 

Udledning til Roskilde Fjord 

Der vurderes på baggrund af analytiske beregninger kun at være behov for en mindre grundvandsoppumpning 

på 20-30 m 3 /time, som forventes udført med en blanding af filterboringer, sugespidser 

og dræn. Ifølge tidsplanen er disse udgravninger angivet at skulle udføres over 4 måneder. 

På baggrund af den foreliggende vandanalyse fra boring S41 (192.1344), filtersat i det 

primære grundvandsmagasin på Tørslev Hage siden, angives et kvælstofindhold på 0,5 mg N/l. 

Fosfor er her målt til 0,2 mg P/l. 

Tabel 14-4 Sammenfatning af virkninger på grundvand af forslag S1 i anlægsfasen. 


Sænkning af vandspejl i primært 

grundvandsmagasin, kildepladser 

Ændring af nedsivningsforhold 

og strømningsforhold ved forurenede 

lokaliteter. 

Ændring af strømningsretning i 

primært magasin for forurenet 

vand fra forurenede lokaliteter 

Sætning af utilstrækkeligt funderede 

bygninger (inklusive 


Ingen Regional Kort Ingen 

Ingen Lokal Kort Ingen 

Ingen Regional Kort Ingen 

Lille Lokal Kort Ingen* 

*: Under forudsætning af de beskrevne projektforanstaltninger (dækkende bygningsregistrering, samt 

korrekt projekteret, etableret og drevet overvågningsprogram/reinfiltrationsprojekt). 

14.3.2.2 Drift 

Der udføres ikke nogen permanent dræning af anlægget, og der anses derfor heller ikke at være 

nogen påvirkninger af grundvandet i driftsfasen.


14.3.3 Konsekvenser af S2a forslaget 

Anlæg 

For at opnå tørholdelse af arbejdsområder og lign. skal der udføres to større grundvandssænkninger. 

Den ene udføres for tørdok, rampe og portal på Frederikssundssiden mens den anden udføres 

på Tørslev Hage-siden for rampe og portalbygning. 

Detaljerne er beskrevet i afsnit 14.1.4 og Tabel 14-2. Grundvandssænkningerne for disse anlæg 

er beregnet med den opstillede grundvandsmodel og oppumpningen er beregnet og angivet i 

Figur 14-5 sammen med oppumpningsmængderne for de andre løsningsforslag. 

Oppumpning m 3 /time 

1600 

1400 

1200 

1000 

800 

600 

400 

200 

0 

0 år 

S2a 

S2b 

S3a 

S3b 

S6 

Oppumpningsmængder ved de forskellige sydlige forslag 

1 år 

Figur 14-5 Forslag S2a, S2b, S3a, S3b og S6. Oppumpningsrater i m 3 /time. 

På baggrund af skitseprojektet for forslag S2a vurderes det, at projektet vil medføre grundvandssænkning 

i det primære grundvandsmagasin. For forslag S2a består dette af sand og sand på 

kalk for de aktuelle udgravninger på de 3 ovennævnte lokaliteter. 

De øvre sandlag, som er registreret på såvel Frederikssundssiden som på Tørslev Hage-siden, vil 

dog blive afskåret fra udgravningen med tætte spunsvægge. Disse spunsvægge vil blive rammet/vibreret 

ned i den nedre moræne, som er aflejret over kalkmagasinet. Herved forventes 

sænkningen af grundvandet at kunne begrænses til de nedre lag af smeltevandssand og kalk. 

Beregnede påvirkninger af sænkningen af vandspejlet i kalkmagasinet og påvirkningen af vandspejlet 

i det øvre sandmagasin fra sænkningen i kalkmagasinet er vist på kort 14.1 B og 14.2 B. 

På kort 14.1 B er der også angivet de simulerede potentialeforhold i kalkmagasinet. 

2 år 

3 år 

291


292 

Oppumpning og grundvandssænkningerne medfører følgende: 

Påvirkning af grundvandsspejlet i det øvre grundvandsmagasin med sænkninger på op til 3-4 

m af grundvandspejlet i de øvre sekundære sandmagasiner i de områder, hvor morænelersdækket 

er tyndt eller ikke forekommer. Større sænkninger i sekundære magasiner under 

fjorden er beregnet, men disse anses dels behæftet med større beregningsusikkerhed, dels 

anses sænkninger af vandspejlet under fjorden for uproblematiske og behandles ikke nærmere 

Sænkning af grundvandspejlet i det primære magasin på 2-3 m i de tre nødforsyningsboringer 

administreret af Frederikssund Forsyning i samarbejde med Ølstykke Vandværk (FRED- 

SØL), beliggende øst for anlægsområdet lige nord for Marbæk 

Ændringer af strømningsretningen for trichlorethylenforureningen (TCE-forurening) ved det 

tidligere Strandvangens Vandværk. Vandværket er lukket i 1995, men har fungeret som afværgeanlæg 

efterfølgende indtil 2005. Kilderne til denne forurening stammer sandsynligvis 

fra de to V2-kortlagte lokaliteter 00046 og 00110, jf. kapitel 13 Forurenet jord 

Ændring af nedsivningsforhold og strømningsforhold ved forurenede lokaliteter 

Kraftig påvirkning af vandspejlet i boring 192.831, forsynende Marbækvej 58 (markvanding) 

med en sænkning på 4-6 m i det primære magasin. Anvendelse af boring til indvindingsformål 

må forventes tvivlsom i den nuværende udformning 

Sænkninger af grundvandsspejlet i det primære grundvandsmagasin ved øvrige private indvindingsanlæg 

(markvanding og husholdning) inden for det påvirkede område, både øst og 

vest for fjorden 

Forøget nedsivning af kvælstofholdigt øvre sekundært grundvand til det mere kvælstoffattige 

kalkmagasin 

Svag påvirkning (


somme indvindingsoplande. Desuden vil sænkningen i anlægsperioden bortlede noget af det 

grundvand, som primært er reserveret til drikkevand, men som der pt. ikke er behov for at indvinde 

i området. 

Ibrugtagning af de 3 nødforsyningsboringer på kildepladsen ved Marbæk med fuld ydelse svarende 

til ca. 500.000 m 3 /år i perioden, hvor grundvandssænkningen pågår, vil formentlig ikke være 

mulig. Det vurderes, at vandspejlet i få tilfælde vil blive sænket for dybt, hvilket vil sige til niveauer 

ned i kalken. Herved blotlægges kalken og der føres ilt ned til kalkmagasinet. Denne ændring 

kan medføre oxidation af den pyrit, der findes i kalken og derved skabe en uønsket stigning 

i nikkelindholdet i grundvandet. En yderligere spredning af nødforsyningen på yderligere en eller 

2 boringer længere væk fra såvel kyst som anlæg vil dog formentlig kunne sikre den omtalte 

nødforsyning. De udestående detailundersøgelser, som foretages ved detailprojekteringen, (når 

der er valgt et forslag), kan muligvis klarlægge om nødforsyningen på de 3 eksisterende nødforsyningsboringer 

kan opretholdes. 

Ændring af strømningsretningen for TCE-forureningen ved det tidligere Strandvangens Vandværk 

Grundvandsstrømmen under det tidligere Strandvangens vandværk går i dag mod kysten. 

Grundvandssænkningen for tørdok og ramper vil ændre strømningsretningen, så den drejer hen 

mod grundvandsænkningen og vil trække den potentielle forurening med sig. Retningen vil stadig 

være mod kysten, idet tørdok og ramper er beliggende ved kysten. Det vurderes at forureningen 

kan nå frem til oppumpningsanlægget under anlægsarbejdet, og det oppumpede vand vil herefter 

få et indhold af TCE, som vil blive udledt i Roskilde fjord. 

Koncentrationsniveauet for TCE, i det primære grundvandsmagasin i området ved det tidligere 

Strandvangens Vandværk, kendes ikke i dag. Den sidste måling var på 20 g/l i boring 192.821, 

og den måling er pt. 10 år gammel. Koncentrationen kan være på et noget lavere niveau i dag. 

På baggrund af opblandingen med vand under strømningen fra Strandvangen til oppumpningsstedet 

ved tørdokken forventes en fortynding af koncentrationen af TCE af størrelsesordenen 

1/10 til 1/100. 


Ved forurenede lokaliteter, i de områder hvor der er en påvirkning af det øvre grundvandsmagasin, 

kan der evt. forekomme en øget nedsivning af forureningskomponenter eller ændrede nedbrydningsforhold 

af forureningskomponenter i de øvre geologiske aflejringer grundet ændringer i 

jordens vandindhold. De forureninger, som der kan være tale om, fremgår af Kort 13.1 B. 

Sænkning af grundvandsspejlet i markvandsboring 192.831 på Marbækvej 58 

Oppumpningen ved anlægget vil formentlig medføre en sænkning af vandspejlet i det primære 

magasin ved boring 192.831 med ca. 5 m, hvilket kan være stærkt generende eller direkte ødelæggende 

for de aktuelle indvindingsforhold. Det må derfor påregnes enten at ændre pumpeinstallationen 

eller at sikre en anden forsyning i anlægsperioden. 

Sænkning af grundvandspejlet i det primære magasin ved private indvindingsanlæg 

Den beregnede sænkning af vandspejlet i det primære magasin ved private indvindingsanlæg 

som markvandingsboringer vil formentlig ikke give anledning til problemer. Markvandingsboringerne 

anvendes kun periodevis i vækstsæsonen, og den samlede oppumpning er begrænset. 

Eventuelle oxidationsprocesser i kalken skønnes ikke at kunne give vandkvalitetsproblemer, idet 

perioden for mulig oxidation vil være kortvarig. Vandet vil også fremover kunne anvendes til 

markvanding. Det samme vurderes at være tilfældet for indvindingsanlæg til private husholdninger. 

Disse anvendes hele året, men generelt er vandforbruget meget mindre for disse anlæg i 

forhold til spidsbelastningerne i markvandingsboringerne. Der forventes derfor ikke at være problemer 

i forhold til private indvindingsanlæg til husholdning. 

293


294 

Forøget nedsivning af kvælstofholdigt øvre sekundært grundvand 

Den relativt store grundvandssænkning i området kan give anledning til en forøget nedsivning af 

det øvre kvælstofholdige grundvand i de øvre terrænnære sandmagasiner. Nedsivningen foregår i 

dag allerede i de geologiske åbne sandvinduer, men sænkningen i det primære grundvandsmagasin 

vil i påvirkningsområdet skabe en forøget nedadrettet gradient, der markant vil forstærke 

denne proces. Det nedre grundvandsmagasin har i dag generelt lave koncentrationer af kvælstofforbindelser 

svarende til 0-1 mg N/l, dette til trods for at magasinet stedvist kun er ringe beskyttet. 

Det nedsivende øvre grundvand har indhold af kvælstof i størrelsesordenen 10-15 mg N/l. 

Forholdet er modelleret i den opstillede grundvandsmodel. På baggrund af modelleringen er beregnet, 

at det nedre sand/kalkmagasin lokalt vil opnå et kvælstofindhold på 0,3-0,6 mg N/l i løbet 

af anlægsfasen, som dermed ikke afviger væsentligt fra de nuværende gennemsnitlige koncentrationer 

i grundvandsmagasinet. Disse modelberegninger er udført på baggrund af forventet 

nedbrydning af nitraten under transporten til det primære magasin og er således kun et udtryk 

for kvælstofindholdet ved oppumpningsstedet og ikke ved nedsivningsområderne (sandvinduerne). 

Idet vandkvalitetskriteriet for nitrat er 50 mg/l i drikkevand, anses værdien på 0,3-0,6 mg total 

kvælstof/l svarende til 2-2,5 mg nitrat/l for acceptabel, men det vil betyde en mindre stigning i 

nitratindholdet ved kildepladsen for nødforsyningsanlægget til FREDSØL. Den beregnede stigning 

i kvælstofindholdet i det primære grundvandsmagasin forventes umiddelbart acceptabel, set ud 

fra en længerevarende indvindingsperiode. Den nedsivede nitrat i sandvinduer under anlægsarbejdet 

vil blive stærkt opblandet med vand fra det primære magasin i det samlede oplandsområde. 

Hvis nitraten mod forventning ikke bliver nedbrudt, vil koncentrationen af nitrat i det oppumpede 

grundvand ligge på 10-11 mg/l. 

Påvirkning af vandspejlet i indvindingsboringerne på kildepladsen ved Marbæk Vandværk 

Sænkning af vandspejlet i indvindingsboringerne mod syd vil være begrænset ( 20 år. Saltvandsfrontens eventuelle fremtrængen og langsomme 

tilbagetrækning anses grundvandsmæssigt som acceptable påvirkninger i forhold til den planlagte 

anvendelse af grundvandsmagasinet. 

Med den nuværende nødforsyningsstørrelse på 500.000 m 3, fordelt ligeligt over året, vurderes 

den saltvandsindtrængning, som der formentlig vil forekomme under etablering af forslag S2a, 

ikke at få betydning for de fremtidige indvindingsforhold på kildepladsen (indvindingsmængde og 

grundvandskvalitet.)


Udledning af oppumpet grundvand til fjorden 

Den mængde kvælstof, der er i det oppumpede grundvand og som udledes til fjorden, er beregnet 

som mængde pr. måned og er vist i nedenstående Figur 14-6. 

Stofmængde (kg total N/måned) 

900 

800 

700 

600 

500 

400 

300 

200 

100 

Oppumpede og udledte kvælstofmængder til fjorden - med 

nitratreduktion 

S2a 

S2b 

S3a 

S3b 

S6 

0 

0 42005 år 

1 42370 år 

2 42736 år 

43101 3 år 

Figur 14-6 Sydlige forslag. Oppumpede og udledte kvælstofmængder angivet i kg/måned. 

Der er forudsat nitratreduktion ved strømning fra sandmagasin til det primære 

magasin. 

Tilsvarende er de samlede oppumpede grundvandsmængder i anlægsperioden opdelt på år angivet 

i den efterfølgende tabel. 

Tabel 14-5 Samlede oppumpede grundvandsmængder fordelt år i anlægsperioden 

År 

S2a S2b S3a S3b S6 

Vest 

mio. 

m 3 Øst 

mio. 

/år m 3 Vest 

mio. 

/år m 3 Øst 

mio. 

/år m 3 Vest 

mio. 

/år m 3 Øst 

mio. 

/år m 3 Vest 

mio. 

/år m 3 Øst 

mio. 

/år m 3 Vest 

mio. 

/år m 3 Øst 

mio. 

/år m 3 /år 

1 0,3 3,3 0,0 4,4 1,5 3,8 0,5 5,0 0,0 3,6 

2 4,1 2,8 0,5 4,5 4,7 3,6 3,2 5,0 4,3 3,2 

3 0,0 1,4 4,4 0,4 0,5 3,6 8,9 1,4 8,1 3,1 

4 0,0 0,0 1,7 0,0 0,0 1,5 5,9 0,0 4,0 0,0 

Total (m 3 ) 4,4 7,4 6,6 9,2 6,8 12,5 18,5 11,4 16,5 10,0 

I arbejdet med grundvandsmodellerne er det supplerende søgt estimeret, hvor stor en del af den 

oppumpede grundvandsmængde, som er hentet inde fra de udpegede OD og OSD områder. I 

denne proces er på Kort 14.21 B angivet det område, hvorfra vandet strømmer til oppumpningsstederne 

under anlægsperioden. Den angivne perimeter angiver området hvor det senest oppumpede 

vand befandt sig, da oppumpningsperioden i sin tid begyndte. Kvantificeringen af 

grundvandsmængderne og områderne er bestemt med en betydelig usikkerhed, men giver dog et 

omfang og en størrelsesorden af de områder og vandmængder, der strømmer til oppumpningsstederne 

fra de udpegede OD og OSD områder. Vandmængderne er angivet i Tabel 14-6. 

295


296 

Tabel 14-6 Oversigt over tiltrækningsoplande for de enkelte løsningsforslag. 

Løsnings- 

forslag 

Vest for 

Fjorden 

mio. m 3 

OSD 

mio. 

m 3 

OD 

mio. 

m 3 

OBD 

mio. 

m 3 

Total 

mio. 

m 3 

Øst for 

Fjorden 

mio. m 3 

S2a 2,0 1,8 0,6 0,0 4,4 1,9 2,7 2,7 0,1 7,4 

S2b 4,8 1,3 0,4 0,0 6,6 3,1 3,1 2,9 0,2 9,2 

S3a 2,2 3,5 1,1 0,0 6,8 2,6 6,0 3,7 0,2 12,5 

S3b 8,9 7,3 2,4 0,0 18,5 4,0 4,0 3,3 0,2 11,4 

S6 1,0 14,3 1,1 0,0 16,5 0,7 5,9 3,4 0,0 10,0 

OSD 

mio. 

m 3 

OD 

mio. 

m 3 

OBD 

mio. 

m 3 

Total 

Det skal understreges, at ovennævnte tabel ikke er reduceret for de vandmængder, som til daglig 

strømmer fra drikkevandsområderne og ud i fjorden. Tabellen er heller ikke et udtryk for de 

grundvandsmængder, som mistes til drikkevandsforsyning, idet områderne i dag ikke anvendes 

til vandindvinding. 

Den udledte kvælstofmængde er beregnet på baggrund af de i dag målte kvælstofkoncentrationer 

i såvel de øvre sekundære, som de nedre primære grundvandsmagasiner. Kvælstofindholdet i 

de øvre magasiner er højest 10-15 mg/l for total N, svarende til 30-50 mg/l nitrat. Kvælstoffet, 

som forefindes som nitrat, vil specielt blive nedbrudt under redoxgrænsen, som beskrevet i afsnit 

14.1.3. Der er anvendt en nedbrydningsrate, som er søgt valideret ud fra en forventning om, at 

der i dag er en ligevægt mellem kvælstofindholdene i det sekundære og det primære magasin 

(Valideringen er rapporteret i /14-1/). Det skal understreges, at den anvendte nedbrydningsrate, 

som er brugt i grundvandsmodellen kan være mindre, da nedbrydningsforholdene (størrelsen af 

nitratreduktionen) er komplekse og derfor ikke umiddelbart kan modelleres med stor sikkerhed. 

Den forøgede nedsivning, som er en følge af grundvandssænkningen, kan ændre på de forhold, 

hvorunder grundvandsmodellen er valideret. Betragtes kvælstofkoncentrationen i de øvrige sandlag 

som konservativ, hvilket betyder at det ikke nedbrydes under strømningen til det primære 

magasin, forøges de mængder af kvælstof, der oppumpes fra grundvandssænkningerne markant. 

Figur 14-6 viser de oppumpede og udledte kvælstofmængder til fjorden med nitratreduktion. Det 

ses af figuren, at der ved S2a i de første 12 måneder udledes ca. 100 kg total kvælstof/md. De 

følgende 12 måneder udledes der ca. 300 kg/md. De sidste 12 måneder udledes der ca. 50 

kg/md. 

I det oppumpede og udledte grundvand er der desuden en koncentration af jern på 1-2 mg/l og 

fosfor på 0,25 mg/l i hele perioden. 

mio. 

m 3

Stofmængde (kg total N/måned) 

3000 

2750 

2500 

2250 

2000 

1750 

1500 

1250 

1000 

750 

500 

250 

Oppumpede og udledte kvælstofmængder til fjorden - uden 

nitratreduktion 

S2a 

S2b 

S3a 

S3b 

S6 

0 

42005 0 år 

1 42370 år 

2 42736 år 

43101 3 år 


Figur 14-7 Oppumpede og udledte kvælstofmængder under forudsætning af at kvælstoffet ikke 

nedbrydes under strømningen i det primære/sekundære magasin. Mængder angivet i 

kg/måned. 

På Figur 14-8 og Figur 14-9 er indholdet af nitrat i det oppumpede vand vist for de sydlige forslag, 

med og uden reduktion. Når det er afklaret hvilket forslag, der skal gennemføres, bør man i 

detailundersøgelserne sørge for at medtage analyser af reducerende stoffer i de geologiske aflejringer 

og andre faktorer til belysning af reduktionskapaciteten. 

297


298 

Koncentration (mg/l) 

16 

15 

14 

13 

12 

11 

10 

9 

8 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1 

Simuleret indhold af nitrat i oppumpet grundvand - uden nitratreduktion 

S2a 

S2b 

S3a 

S3b 

S6 

0 

0 42005 år 

1 42370 år 

2 42736 år 

3 43101 år 

Figur 14-8 Koncentrationen af nitrat i det oppumpede grundvand ved de forskellige sydlige 

forslag – uden nitratreduktion 

Koncentration (mg/l) 

4,5 

4,0 

3,5 

3,0 

2,5 

2,0 

1,5 

1,0 

0,5 

Simuleret indhold af nitrat i oppumpet grundvand - med nitratreduktion 

S2a 

S2b 

S3a 

S3b 

S6 

0,0 

42005 0 år 

1 42370 år 

2 42736 år 

3 43101 år 

Figur 14-9 Koncentrationen af nitrat i det oppumpede grundvand ved de forskellige sydlige 

forslag – med nitratreduktion 



giver sætninger i lagene under disse. Til afklaring af dette skal der gennemføres en


bygningsregistrering. Denne bygningsregistrering skal anvendes som en del af projekteringsgrundlaget 

for et overvågningsprogram og evt. reinfiltrationsprojekt. I et sådant projekt ledes 

grundvandet tilbage til grundvandsmagasinet i en rimelig afstand fra udgravningen, så sænkninger 

under utilstrækkelig funderede bygninger undgås eller reduceres. Det er ikke muligt på det 

nuværende grundlag at projektere/dimensionere det for projektet nødvendige overvågningsprogram 

og evt. reinfiltrationsanlæg til beskyttelse af bygninger og tekniske anlæg. 

Tabel 14-7 Sammenfatning af virkninger på grundvand af forslag S2a i anlægsfasen. 


Sænkning af vandspejl i sekundære 

magasiner 


magasin ved nødforsyningsboringer 


primært magasin for TCEholdigt 

vand fra området ved 

Strandvangens Vandværk 



lokaliteter 


magasin, indvinding Marbækvej 

58 


magasin, indvinding i øvrige 

aktive private indvindingsanlæg 

Forøget nedsivning af kvælstofholdigt 

øvre sekundært grundvand 

i indvindingsområde 


magasin ved Marbæk 

Vandværk 

Saltvandsindtrængning til det 

primære magasin. 

Risiko for sætning af utilstrækkeligt 



Stor Regional Kort Mindre 

Stor Regional Kort Moderat 



Stor Lokal Kort Mindre 


Mellem Regional Kort Moderat 


Stor Regional Lang Mindre 



korrekt projekteret, etableret og drevet reinfiltrationsprojekt). 

299


300 

14.3.3.1 Drift 

Der vil ikke blive foretaget grundvandssænkninger i driftsfasen og derved heller ingen påvirkning 

af grundvand. 

14.3.4 Konsekvenser af S2b forslaget 

14.3.4.1 Anlæg 

For tørholdelse af arbejdsområder og. lign. skal der udføres to større grundvandssænkninger. 

Den ene udføres for tørdok, rampe og portal på Frederikssundssiden mens den anden udføres på 

Tørslev Hage-siden for rampe og portalbygning. Detaljerne er beskrevet i afsnit 14.1.4 og Tabel 

14-2. Grundvandssænkningerne for disse anlæg er beregnet med den opstillede grundvandsmodel,mens 

oppumpningen er beregnet og angivet i Figur 14-5 sammen med oppumpningsmængderne 

for de andre forslag. 

På baggrund af skitseprojektet for forslag S2b vurderes det, at projektet vil medføre grundvandssænkning 

i det primære grundvandsmagasin. For S2b består dette af sand og sand på kalk for 

de aktuelle udgravninger på de 3 ovennævnte områder. Dette betyder bl.a. at grundvandssænkningen 

også vil omfatte lagene under fjorden. De øvre sandlag, som er registreret på såvel Frederikssundssiden 

som på Tørslev Hage-siden, vil blive behandlet som beskrevet under forslag 

S2a. 

Beregnede påvirkninger af vandspejlet i kalkmagasinet (det primære grundvandsmagasin) fra 

sænkningen i kalkmagasinet og påvirkningen af vandspejlet i det øvre sandmagasin er vist på 

kort 14.3 B og 14.4 B. På kort 14.3 B er også angivet de simulerede potentialeforhold i kalkmagasinet. 

Oppumpningen og grundvandssænkningerne i S2b afviger fra forslag S2a i følgende forhold: 

Påvirkning af grundvandspejlet i boring 192.831, der forsyner Marbækvej 58 (markvanding) 

med en sænkning på 2-3 m, hvilket er mindre end for forslag S2a. Anvendelse af boring til 

indvindingsformål kan være påvirket 

Saltvandsindtrængning til det primære magasin 

Udledning af oppumpet grundvand til fjorden. 



magasin ved boring 192.831 med ca. 2-3 m, hvilket kan være generende eller direkte ødelæggende 

for de aktuelle indvindingsforhold. Der må for denne grund forventes enten en ændring af 

pumpeinstallationen eller en anden forsyning i anlægsperioden. Påvirkningerne er mindre end for 

S2a. 


Der vil under oppumpningsperioden på ca. 3 år med en oppumpningsmængde på op til 800 

m 3 /time være tale om vending af strømningsretningen under fjorden fra at være opadgående i 

fjordens bundlag til at være nedadgående. Saltvandsfrontens beliggenhed i bundlaget eller i det 

primære magasin under fjorden er ikke kortlagt, men den store oppumpning vil få saltvandsfronten 

til at bevæge sig mod ramper og udgravninger for ”cut-and-cover” tunneler. Det er usikkert 

hvor langt denne front vil bevæge sig. Det er muligt, at denne front vil blive standset af de eksisterende 

meget lidt permeable bundlag, men det er også muligt, at den over de 3 år vil trænge 

sig frem til oppumpningsstedet ved "cut-and–cover" anlægget og ramperne.


I en længere årrække efter at oppumpningen er ophørt må det forventes, at naturen vil genskabe 

de aktuelle forhold med begrænset saltholdighed i det primære magasin, men tidshorisonten 

kan være lang og formentlig > 20 år. Saltvandsfrontens eventuelle fremtrængen og langsomme 

tilbagetrækning anses grundvandsmæssigt som acceptable påvirkninger i forhold til den planlagte 

anvendelse af grundvandsmagasinet. Med den nuværende nødforsyningsstørrelse på 500.000 m 3 

fordelt ligeligt over året vurderes den saltvandsindtrængning, som formentlig vil ske under etablering 

af forslag S2b, ikke at få betydning for de fremtidige indvindingsforhold på kildepladsen 

(indvindingsmængde og grundvandskvalitet.) 


Den mængde kvælstof, der er i det oppumpede grundvand ved anlægsstedet, og som der udledes 

til fjorden, er beregnet som en mængde pr. måned og vist i Figur 14-6. 

Figur 14-6 viser, at der de første 12 måneder udledes ca. 125 kg total kvælstof/md. De følgende 

12 måneder udledes der ca. 220 kg/md. De sidste 18 måneder udledes der ca. 180 kg/md. I det 

oppumpede og udledte grundvand er der desuden en koncentration af jern på 1-2 mg/l og fosfor 

på 0,25 mg/l i hele perioden. 

Tabel 14-8 Sammenfatning af virkninger på grundvand af forslag S2b i anlægsfasen. 



magasiner 









lokaliteter 


magasin, indvinding 

Marbækvej 58 





øvre sekundært 

grundvand i indvindingsområde 








301


302 




Vandværk 







Mellem Regional Lang Mindre 




14.3.4.2 Drift 

Der vil ikke blive foretaget grundvandssænkninger i driftsfasen og derved heller ingen påvirkning. 

14.3.5 Konsekvenser af S3a forslaget 

14.3.5.1 Anlæg 

For tørholdelsen af arbejdsområder og lign. skal udføres to større grundvandssænkninger. Den 

ene udføres for tørdok, rampe og portal på Frederikssundssiden og den anden på Tørslev Hagesiden 

for rampe og portalbygning. Detaljerne er beskrevet i afsnit 14.1.4 og Tabel 14-2. Grundvandssænkningerne 

for disse anlæg er beregnet med den opstillede grundvandsmodel og oppumpningen 

er beregnet og angivet i Figur 14-5 sammen med oppumpningsmængderne for de 

andre løsningsforslag. 

På baggrund af skitseprojektet for S3a vurderes det, at projektet vil medføre grundvandssænkning 

i det primære magasin for de 2 områder på henholdsvis øst og vestsiden. For forslag S3a 

består dette af sand og sand på kalk for de aktuelle udgravninger. 


blive behandlet som beskrevet under forslag S2a. 

Beregnede påvirkninger af vandspejlet i kalkmagasinet og påvirkningen af vandspejlet i det øvre 

sandmagasin fra sænkningen i kalkmagasinet er vist på kort 14.5 B og 14.6 B. På kort 14.5 B er 

også angivet de simulerede potentialeforhold i kalkmagasinet. 

Oppumpning og grundvandssænkningerne resulterer i følgende påvirkninger:



m i de områder, hvor morænelersdækket er tyndt eller ikke forekommer. Sænkninger under 

fjorden regnes for uproblematiske og behandles ikke nærmere 

Sænkning af grundvandspejlet i det primære magasin på 5-6 m i de tre nødforsyningsforinger 


SØL), beliggende øst for anlægsområdet lige nord for Marbæk 

Ændringer af strømningsretningen for den TCE-forurening ved tidligere Strandvangens Vandværk, 

som kan få større betydning end for forslag S2a og S2b, da strømningsretningen vil 

være mod syd og mod tørdokken i forhold til S2a og S2b, hvor retningen var mod fjorden. 


Meget kraftig påvirkning af vandspejlet i boring 192.831 forsynende Marbækvej 58 (markvanding) 

med en sænkning på ca. 8 m. Anvendelse af boring til indvindingsformål må forventes 

tvivlsom i den nuværende udformning. Påvirkningen er større end for S2a 


kalkmagasin, som er højere end for S2a 

Svag påvirkning (1-2 m) af vandspejlet i indvindingsboringerne mod syd ved Marbæk vandværk 

(Marbæk Vandværks kildeplads), samt


304 

Alt efter størrelsen af forureningen kan der være en mindre risiko for spredning af TCE til kildepladsen. 


Da påvirkningen af det øvre vandspejl er større ved S3a end ved S2a kan betydningen af dette 

være større i forhold til konsekvensen for forureninger ved ændrede nedsivningsforhold og 

strømningsforhold. Overordnet vil konsekvenserne dog svare til påvirkningerne ved S2a, men 

(marginalt) kunne være større end for S2a. 



magasin ved boring 192.831 med ca. 8 m, hvilket kan være stærkt generende eller direkte ødelæggende 

for de aktuelle indvindingsforhold. Der må for denne grund forventes enten en ændring 

af pumpeinstallationen eller en anden forsyning i anlægsperioden. Påvirkningen er større end for 

forslag S2a, hvor konsekvensen betyder en mindre virkning på recipienten, mens konsekvensen 

ved S3a betyder en moderat virkning på recipienten. 


Betingelserne er de samme som for S2a, Forholdet er som ved de andre forslag modelleret i den 

opstillede numeriske grundvandsmodel. På baggrund af modelleringen er beregnet, at det nedre 

sand/kalkmagasin lokalt vil opnå et kvælstofindhold på 0,4-0,9 mg N/l i løbet af anlægsfasen, 

som dermed er lidt højere end de nuværende gennemsnitlige koncentrationer i grundvandsmagasinet. 

Idet vandkvalitetskriteriet for kvælstof for nitrat er 50 mg/l i drikkevand, anses værdien på 0,4- 

0,8 mg total kvælstof/l, svarende til 2-4 mg nitrat/l, for acceptabel i forhold til drikkevandskriteriet. 

Dette vil betyde en mindre stigning i nitratindholdet i grundvandet ved kildepladsen for nødforsyningsanlægget 

til FREDSØL. Stigningen, som der må forudses for kvælstofindholdet i det 

primære grundvandsmagasin, forventes umiddelbart acceptabel, set ud fra en længerevarende 

indvindingsperiode. Den nedsivede nitrat i sandvinduet under anlægsarbejdet vil blive stærkt opblandet 

med vand fra det primære magasin i det samlede oplandsområde. 



Påvirkning af vandspejlet i indvindingsboringerne på kildepladsen ved Marbæk Vandværk og 

Åbjerg Vandværk 

Sænkningen af vandspejlet i indvindingsboringerne ved Marbæk Vandværk og Åbjerg Vandværk 

vurderes til 1-2 m og anses ikke at give anledning til problemer for indvindingen fra drikkevandsboringerne, 

idet kalken ikke forventes tørlagt af de planlagte grundvandssænkninger. 


Påvirkningen af vandspejlet i det primære grundvandsmagasin er større end for S2a og S2b. 

Sænkningerne vurderes dog at have den samme overordnede konsekvens for grundvandsressourcen 

og saltvandsindtrængning som ved S2a. 

I forbindelse med detailfasen bør koncentrationen i kalkmagasinet under fjorden og de ovenliggende 

lag undersøges nærmere, og det ovenstående estimat revurderes. 


Den mængde kvælstof, der er i det oppumpede grundvand ved anlægsstedet, og som udledes til 

fjorden, er beregnet som en mængde pr. måned og vist i Figur 14-6. Der henvises i øvrigt til afsnit 

14.3.4.1.



12 måneder udledes der ca. 400 kg/md. De sidste 12 måneder udledes der ca. 250 kg/md. 



Ændringer i grundvandkvalitet på kildeplads for nødforsyningsanlæg 

Hvis der i forbindelse tørdokken introduceres et geologisk sandvindue, kan dette forårsage pyritoxidation, 

som kan påvirke grundvandskvaliteten i forhold til sulfat og nikkel, jf. 14.1.1 under anlægsfasen. 

Det forventes dog at være en mindre påvirkning, som ikke vil give en negativ effekt 

på kildepladsen ved nødforsyningsanlægget nord for Marbæk. 


Konsekvenserne er som beskrevet for S2a. 

Tabel 14-9 Sammenfatning af virkninger på grundvand af forslag S3a i anlægsfasen. 



magasiner 









lokaliteter 



Marbækvej 58 









Vandværk og Åbjerg Vandværk 



Lille Regional Kort Moderat 

Mellem Lokal Kort Moderat 

Stor Lokal Kort Moderat 




305


306 







Stor Regional Lang Mindre 




14.3.5.2 Drift 

Der vil ikke blive foretaget grundvandssænkninger i driftsfasen og derved heller ingen grundvands 

påvirkning. 

14.3.6 Konsekvenser af S3b forslaget 

14.3.6.1 Anlæg 

For at sikre tørholdelse af arbejdsområder og. lign. skal der udføres to større grundvandssænkninger. 

Den ene udføres for tørdok, rampe og portal på Frederikssundssiden og den anden på 

Tørslev Hage-siden for rampe og portalbygning. Detaljerne er beskrevet i afsnit 14.1.4, afsnit 

14.1.5 og Tabel 14-2. Grundvandssænkningerne for disse anlæg er beregnet med den opstillede 

grundvandsmodel mens oppumpningen er beregnet og angivet i Figur 14-5 sammen med oppumpningsmængderne 

for de andre forslag. 

På baggrund af skitseprojektet for S3b vurderes det, at projektet vil medføre grundvandssænkning 

i det primære grundvandsmagasin for de nævnte områder. For forslag S3a består dette af 

sand og sand på kalk for de aktuelle udgravninger på de ovennævnte områder. I lighed med S2a 

vil grundvandssænkningen også omfatte lagene under fjorden. 


blive behandlet som beskrevet under forslag S2a. 



kort 14.7 B og 14.8 B. På kort 14.7 B er også angivet de simulerede potentialeforhold i kalkmagasinet.

Oppumpning og grundvandssænkningerne medfører følgende konsekvenser: 




fjorden regnes for uproblematiske og behandles ikke nærmere 

Sænkning af grundvandspejlet i det primære magasin på 3-4 m i de tre nødforsyningsforinger, 


SØL), beliggende øst for anlægsområdet lige nord for Marbæk. 

Ændringer af strømningsretningen for TCE-forureningen ved det tidligere Strandvangens 

Vandværk, som ved S2a 

Ændring af nedsivningsforhold og strømningsforhold ved forurenede lokaliteter. Større end 

for S2a og S2b, men mindre i forhold til S3a 

Meget kraftig påvirkning af vandspejlet i boring 192.831, som forsyner Marbækvej 58 (markvanding) 

med en sænkning på ca. 6-7 m. Anvendelse af boring til indvindingsformål må forventes 

at være tvivlsom i den nuværende udformning. Påvirkningen er større end for forslag 

S2a, men mindre i forhold til S3a 


kalkmagasin. Højere end for forslag S2a, men mindre i forhold til S3a 

Saltvandsindtrængning til det primære magasin som for S2b 

Det oppumpede grundvand udledes til fjorden. 

Påvirkning af grundvandsspejlet i det øvre grundvandsmagasin 

Påvirkningen af vandspejlet i det øvre grundvandsmagasin på land minder om S2a og S2b, men 

er (marginalt) større for sænkningerne, men mindre i forhold til S3a. S3b vurderes at have den 

samme overordnede konsekvens for recipienten som S2a, S2b og S3a. 

Sænkninger af det primære grundvandspejl ved nødforsyningsanlæg 

Påvirkningen af vandspejlet i det primære grundvandsmagasin på kildepladsen er større end for 

forslag S2a og S2b, men mindre end for S3a. Sænkningerne vurderes dog at have den samme 

overordnede konsekvens for kildepladsen som ved S2a, S2b og S3a. 

Ændring af strømningsretningen for den TCE-forureningen 

Vurderingen er den samme som for S2a. 


Da påvirkningen af det øvre vandspejl er lidt mindre ved S3b end ved S3a, kan betydningen af 

dette være mindre i forhold til konsekvensen for forureninger ved ændrede nedsivningsforhold og 

strømningsforhold. Overordnet vil konsekvenserne dog ligne de samme som for S3a. 



magasin ved boring 192.831 med ca. 6-7, hvilket kan være stærkt generende eller direkte ødelæggende 

for de aktuelle indvindingsforhold. Der må for denne grund forventes enten en ændring 

af pumpeinstallationen eller en anden forsyning i anlægsperioden. 


Forholdet er som ved de andre forslag modelleret i den opstillede numeriske grundvandsmodel. 

På baggrund af modelleringen er det beregnet, at det nedre sand/kalkmagasin lokalt vil opnå et 

kvælstofindhold på 0,3-0,7 mg N/l i løbet af anlægsfasen, hvilket er på samme niveau som de 

nuværende gennemsnitlige koncentrationer i grundvandsmagasinet. 

307


308 

Idet vandkvalitetskriteriet for kvælstof i form af nitrat er 50 mg/l i drikkevand, anses værdien på 

0,3-0,7 mg total kvælstof/l, svarende til 2-3 mg nitrat/l, for acceptabel i forhold til drikkevandskriteriet, 

men det kan betyde en mindre stigning i nitratindholdet i grundvandet ved kildepladsen 

for nødforsyningsanlægget til FREDSØL. Stigningen, som der må forudses for kvælstofindholdet i 

det primære grundvandsmagasin, forventes umiddelbart acceptabel set ud fra en længerevarende 

indvindingsperiode. Den nedsivede nitrat i sandvinduet under anlægsarbejdet vil blive stærkt 

opblandet med vand fra det primære magasin i det samlede oplandsområde. 






14.3.4.1. 






Vurderingen er den samme som for S2b. 

Utilstrækkeligt funderede bygninger. 

Konsekvenserne er som for S2a. 

Tabel 14-10 Sammenfatning af virkninger på grundvand af forslag S3b i anlægsfasen. 



magasiner 









lokaliteter 



Marbækvej 58 

Stor Regional Kort 

(4år) 

Mindre 




Stor Lokal Kort Moderat
























14.3.6.2 Drift 

Der vil ikke blive foretaget grundvandssænkninger i driftsfasen og derved heller ingen grundvandspåvirkning. 


14.3.7.1 Anlæg 

For at sikre tørholdelse af arbejdsområder og. lign. skal der udføres to større grundvandssænkninger. 

Den ene udføres for tørdok, rampe og portal på Frederikssundssiden og den anden på 

Tørslev Hage-siden for rampe og portalbygning. Detaljerne er beskrevet i afsnit 14.1.4 og Tabel 

14-2. Grundvandssænkningerne for disse anlæg er beregnet med den opstillede grundvandsmodel, 

mens oppumpningen er beregnet og angivet i Figur 14-5 sammen med oppumpningsmængderne 

for de andre løsningsforslag. 

Som en konsekvens af de dybe startniveauer for tunnelboremaskinerne samt etablering af ramper, 

skal der udføres betydelige grundvandssænkninger på Frederikssundssiden samt vest for 

Tørslev Hage. På baggrund af skitseprojektet for S6 løsningen vurderes det, at projektet vil medføre 

grundvandssænkning i det primære grundvandsmagasin, som består af lag af kalk og sand 

på kalk i de to områder /14-12/. 

De øvre sandlag, som findes på Frederikssundssiden, vil blive afskåret fra udgravningen med 

tætte spunsvægge, som vil blive rammet/vibreret ned i den nedre moræne, som er aflejret over 

kalkmagasinet. Herved forventes sænkningen, at kunne begrænses til de nedre lag af smeltevandssand 

og kalk. 

På Tørslev Hage-siden forventes kun begrænsede mængder af øvre sand. De kortlagte sandforekomster 

har alle fuld kontakt til det primære grundvandsmagasin, så her vil en afskæring ved 

spunsvægge stort set ikke virke reducerende på vandtilstrømningen. 

309


310 



kort 14.9 B og 14.10 B. På kort 14.9 B er også angivet de simulerede potentialeforhold i kalkmagasinet. 

Oppumpning og grundvandssænkningerne medfører følgende konsekvenser: 



fjorden regnes for uproblematiske og behandles ikke nærmere. Påvirkningen af vandspejlet 

det øvre grundvandsmagasin på land er større end for de andre forslag 

Sænkning af grundvandspejlet i det primære magasin på 6-12 m i de tre nødforsyningsforinger, 


SØL), beliggende øst for anlægsområdet lige nord for Marbæk. Påvirkningen af vandspejlet i 

det primære grundvandsmagasin på kildepladsen er noget større end for de andre forslag 

Ændring af nedsivningsforhold og strømningsforhold ved forurenede lokaliteter. Større end 

for de andre forslag 

Ændringer af strømningsretningen for den TCE-forurening ved tidligere Strandvangens Vandværk, 

som kan få større betydning end for de andre forslag 

Meget kraftig påvirkning af vandspejlet i boring 192.831, der forsyner Marbækvej 58 (markvanding) 

med mere end 12 m. Anvendelse af boring til indvindingsformål i anlægsfasen forventes 

tvivlsom. Større påvirkning end for de andre forslag 

Sænkninger af grundvandsspejlet i det primære grundvandsmagasin ved øvrige private indvindingsanlæg 

(markvanding og husholdning) inden for det påvirkede område både øst og 

vest for fjorden. Øst for fjorden op til 1 m og vest for fjorden op til 5 m 


kalkmagasin. Større end for de andre forslag 

Svag påvirkning (3-4 m) vandspejlet i indvindingsboringerne mod syd ved Marbæk Vandværks 

kildeplads samt 1 m mod nord ved Åbjerg Vandværks kildeplads 

Saltvandsindtrængning til det primære magasin. Større risiko end ved de andre forslag 

Det oppumpede grundvand udledes til fjorden. Højere koncentrationer i forhold til de andre 

forslag 

Risiko for ændringer af grundvandskemi på kildepladserne i området 

Påvirkning af forurening ved Lyngerup på lokalitet 00089 for tidligere benzinstation. 

Brug af grout. 

Sænkninger af vandspejlet i øvre sekundært magasin 

Påvirkningen af vandspejlet i det øvre grundvandsmagasin på land er større end for de andre forslag. 

S6 vurderes imidlertid at have den samme overordnede konsekvens for recipienten som de 

andre forslag. 

Sænkninger af det primære grundvandspejl 

Sænkningerne af det primære grundvandspejl ved de 3 nødforsyningsboringer nord for Marbæk 

kan være kritiske for grundvandsmagasinet, idet grundvandspejlet bliver frit og kalken blotlægges 

i anlægsperioden. 

Sænkningen vil række ind i området med særlige drikkevandsinteresser, områder med særlige 

begrænsninger på vandindvindingen og nitratfølsomme indvindingsoplande, og i anlægsperioden


bortlede noget af det grundvand, som primært er reserveret til drikkevand, men som der pt. ikke 

er behov for at indvinde i området. 

Ibrugtagning af de 3 nødforsyningsboringer på kildepladsen ved Marbæk med fuld ydelse svarende 

til ca. 500.000 m 3 /år i perioden, hvor grundvandssænkningen pågår, vil formentlig ikke være 

mulig. Den ene af boringerne skal sløjfes, da den ligger midt i vejtraceet. I de andre to boringer 

vurderes vandspejlet at blive sænket for dybt og i endnu højere grad blotlægge kalken. 

Ved blotlægning af kalken føres ilt ned til kalkmagasinet. Denne ændring kan medføre oxidation 

af den tilstedeværende mængde pyrit i kalken, hvorved der kan skabes en uønsket stigning i nikkelindholdet 

i grundvandet. 

En yderligere spredning af nødforsyningen, på yderligere en eller to boringer længere væk fra såvel 

kyst som anlæg, vil dog formentlig kunne sikre den beskrevne nødforsyning. I detailprojekteringen 

bør problemstillingen i forhold til opretholdelse af nødforsyningen i anlægsperioden kortlægges 

nærmere. 

Kildepladsen bliver potentielt påvirket af saltvandsindtrængning, spredning af TCE, kvælstofnedsivning 

samt pyritoxidation. Det betyder, at det er usikkert om kildepladsen kan bevares på et 

acceptabelt kvalitetsniveau efter anlægsarbejdet er afsluttet. 

Ændring af strømningsretningen for TCE-forureningen ved det tidligere Strandvangens Vandværk 

Grundvandsstrømmen under Strandvangens tidligere vandværk går i dag mod kysten. Grundvandssænkningen 

ved udgravninger for tunnelboremaskiner vil ændre strømningsretningen, så 

den drejer hen mod grundvandsænkningen og trækker forureningen med sig. Retningen vil være 

mod syd. 

Det vurderes, at forureningen kan nå frem til oppumpningsanlægget ved anlægsarbejdet, og det 

oppumpede vand herefter vil få et indhold af TCE, som vil blive udledt i Roskilde fjord. Efter anlægsarbejdet 

er stoppet, vil den efterladte TCE-forurening blive trukket mod nødforsyningsanlægget 

nord for Marbæk, såfremt dette igen sættes i drift. 

Koncentrationsniveauet for TCE i det primære grundvandsmagasin i området ved det tidligere 

Strandvangens Vandværk kendes ikke i dag. Den højeste måling var på 20 g/l i boring 192.821 

og den er pt. 10 år gammel. Koncentrationen kan være på et noget lavere niveau i dag. På baggrund 

af opblandingen med vand under strømningen fra Strandvangen til oppumpningssted ved 

anlægsstedet ved tørdokken, forventes en fortynding af koncentrationen af TCE af størrelsesordenen 

1/10 til 1/100. 

Alt efter størrelsen af forureningen kan der være en stor risiko for spredning af TCE til kildepladsen. 

311


312 


Da påvirkningen af det øvre vandspejl er større end for de andre forslag, kan betydningen af dette 

være større i forhold til konsekvensen for forureninger ved ændrede nedsivningsforhold og 

strømningsforhold. Overordnet vil konsekvenserne dog ligne de samme som for de andre forslag. 



magasin ved boring 192.831 med > 12 m, hvilket vurderes at være direkte ødelæggende for de 

aktuelle indvindingsforhold. 

Der må for denne ejendom forventes, at en anden forsyning etableres i anlægsperioden. 

Sænkning af grundvandspejlet i det primære magasin ved private indvindingsanlæg 

Den beregnede sænkning af vandspejlet i det primære magasin i de private indvindingsboringer 

kan give anledning til problemer i forhold til opretholdelse af den nødvendige vandforsyning. 

Vest for fjorden ses påvirkninger af grundvandsspejlet på 2 til 5 m for 15 boringer fra og øst for 

fjorden ses kun små påvirkninger (



Der vil under oppumpningsperioden på ca. 4 år med en oppumpningsmængde på op til 1400 

m 3 /time være tale om vending af strømningsretning i fjorden fra at være opadgående i fjordens 

bundlag til at være nedadgående. Saltvandsfrontens beliggenhed i bundlag eller i det primære 

magasin under fjorden er ikke kortlagt, men den store oppumpning vil få saltvandsfronten til at 

bevæge sig mod udgravninger til tunnelboremaskiner. Det er usikkert, hvor langt denne front vil 

bevæge sig. Det er muligt at den vil blive standset af de eksisterende meget lidt permeable 

bundlag, men det er også muligt at den over de 4 år vil nå oppumpningsstedet. 

I en længere årrække efter at oppumpningen er ophørt må det forventes, at naturen vil genskabe 

de aktuelle forhold med formodentlig begrænset saltholdighed i det primære magasin, men 

tidshorisonten vil være lang og formentlig > 100 år, hvilket er længere end for de andre forslag. 

Saltvandsfrontens eventuelle fremtrængen og langsomme tilbagetrækning anses grundvandsmæssigt 

som uacceptable påvirkninger med den planlagte anvendelse af grundvandsmagasinet. 

Med den nuværende nødforsyningsstørrelse på 500.000 m 3 fordelt ligeligt over året vurderes 

saltvandsindtrængningen at kunne få en væsentlig betydning for indvindingsmængde og grundvandskvalitet. 

I en detailfase bør bl.a. koncentrationsniveauet i kalkmagasinet under fjorden og de ovenliggende 

lag kortlægges nøjere og ovenstående estimat bør revurderes. 




14.3.4.1. 





Ændringer i grundvandkvalitet på kildeplads for nødforsyningsanlæg 

I forbindelse med udgravninger til tunnelmaskiner forventes, at der introduceres geologiske 

sandvinduer ned til kalkmagasinet. Samtidigt blotlægges kalken ved udgravningsområderne i anlægsperioden. 

Dette vil forårsage pyritoxidation, som påvirker grundvandskvaliteten negativt i forhold til sulfat 

og nikkel, jf. 14.1.1. Der forventes, at være en større påvirkning af kildepladsen ved nødforsyningen 

nord for Marbæk, som ligger, hvor udgravningen til tunnelmaskinerne vest for fjorden er 

placeret. Disse ændringer i grundvandskemien efterlades, når anlægsarbejdet indstilles og indholdet 

af nikkel kan være steget til niveauer over kvalitetskriteriet for drikkevand på 20 g/l. 

Påvirkning af forurening ved Lyngerup på lokalitet 00089 for tidligere benzinstation 

Grundvandssænkningen i det primære magasin vil på Tørslev Hage-siden få en udstrækning, der 

gør at den vil påvirke grundvandet under Lyngerup og under den V2 kortlagte lokalitet 225- 

00089. 

Status for den forurenede lokalitet kan ses i kapitel 13 Forurenet jord, hvor det fremgår at der 

findes restforurening på lokaliteten, som i dag truer bl.a. Femhøj Vandværks kildeplads. Der er 

313


314 

ikke i dag etableret afværgeforanstaltninger i forhold til denne forurening, som dermed kan blive 

mobiliseret i retning mod fjorden ved de planlagte grundvandssænkninger. 

Idet den kortlagte forurening er meget kraftig, og det ikke vides, hvornår der lokalt tages hånd 

om forureningen, foreslås det, at der i detailfasen laves supplerende undersøgelser med henblik 

på den fremtidige håndtering af forureningens. En igangsætning af en afværgeoppumpning ved 

lokaliteten i anlægsperioden for grundvandssænkningerne kan muligvis være den optimale løsning 

for fastholdelse af forurening på stedet så forureningen spredes yderligere. 


Konsekvenserne er som beskrevet for S2a. 

Brug af grout 

S6 adskiller sig fra de forslag ved behovet for injicering af cementbaseret grout i lagene over 

tunnelboremaskinen ved startgruben på Frederikssund-siden og over boremaskinen ved modtagegruben 

på Hornsherred-siden samt ved hver enkelt af de planlagte ni tværtunneler. 

En cement baseret grout er en flydende masse, der består af vand tilsat cement og forskellige 

procesforbedrende og produktstabiliserende additiver. En recept vil typisk indeholde ca. 800 kg 

cement og 100 kg additiv i 450 l vand. 

Med udgangspunkt i generelle erfaringer, er der i det følgende beskrevet potentielt indhold af 

kemiske stoffer, deres skadevirkninger på miljøet, risiko for udslip, samt muligheder for at reducere 

miljøpåvirkning. 

Cement og cementprodukter består af kalciumaluminater og silikater, der under forbrænding i rotérovn 

danner cementklinker. Efterfølgende foretages en formalning af de fremstillede klinker, og 

ved formalningen tilsættes ofte formalningsmidler (grinding aid), der typisk vil indeholde forskellige 

aminer og alkoholaminer. Aminer og alkoholaminer har en miljømæssig effekt og kan ved 

udslip med eksempelvis oppumpet grundvand kunne påvirke miljøet i nærområdet omkring udledningsstedet. 

Cement indeholder krom VI i ganske små koncentrationer på typisk under 2 

mg/kg (0,0002 %). 

De procesforbedrende og produktstabiliserende additiver vil typisk omfatte stoffer, der forhindrer 

sedimentation, samt sikrer trykstabilitet og pumpbarhed. Der vil typisk være tale om enten uorganiske 

produkter af typen mikrosilika eller bentonit, eller om organiske produkter af typen polymerer 

af sulfonerede organiske stoffer, der som følge af indholdet af organisk stof ofte vil være 

tilsat konserveringsmidler i form af fungicider og bakteriedræbende stoffer. Der kan for enkelte 

produkters vedkommende være tilsat glycoler, alkoholer, organiske syrer eller lignende, og i enkelte 

tilfælde også salte af eksempelvis tin. 

Foruden de anvendte fungicider og bakteriedræbende stoffer vil der være stoffer, der skal mærkes 

som miljøfarlige (N) og med risikosætningerne R50/53, R51/53 eller R52/53. Herud over vil 

der naturligt være et indhold af metaller og tungmetaller i de uorganiske komponenter. 

En del af indholdsstofferne vil være opløselige i vand, og vil kunne påvirke grundvandet i nærheden 

af injektionsstederne. Hvor grundvand fra disse områder oppumpes og udledes bør der foretages 

en risikovurdering af de produkter, der påtænkes anvendt. 

Ved større anlægsarbejder kan der med fordel fokuseres på et aktivt tilvalg af det miljømæssigt 

bedste produkt blandt lige egnede produkter, ligesom der ofte vil kunne opnås fjernelse af konserveringsmidler 

hvor volumen er stort og opbevaringstiden er kort.


Den nøjagtige sammensætning og mængde af den cementbaserede grout er ikke fastlagt, men 

vil blive fastlagt under de supplerende geotekniske, geologiske undersøgelser i området og ved 

aktivt tilvalg af miljøacceptable produkter, hvor uønskede miljøpåvirkninger indbygges i projektet 

sideløbende med projekteringen af cementinjiceringen. 

Tabel 14-11 Sammenfatning af virkninger på grundvand af forslag S6 i anlægsfasen 



magasiner 









lokaliteter 



Marbækvej 58 












Ændringer i grundvandskvalitet 

på kildeplads 

Påvirkning af forurening ved 

Lyngerup 


Stor Regional Lang Væsentlig 

Lille Regional Op til lang Moderat 


Stor Lokal Moderat Væsentlig 

Lille til mellem 

Regional Kort Mindre 



Stor Regional Lang Op til væsentlig 



315


316 





Brug af grout, Injicering af cementbaseret 

injektionsmasse 


Mellem Regional Lang Moderat 



14.3.7.2 Drift 

Der vil ikke blive foretaget grundvandssænkninger i driftsfasen og derved heller ingen påvirkning. 

14.4 Sammenligning mellem alternativer 

De sydlige forslag vil i anlægsfasen omfatte større grundsænkninger end de nordlige forslag, 

hvorfor der generelt er flere grundvandsrelaterede effekter i de sydlige forslag. De største indgreb 

sker for den borede tunnel, S6. 

I driftsfasen giver hverken de nordlige eller de sydlige forslag anledning til grundvandsoppumpninger.


Tabel 14-12 Oversigt over linjeføringernes virkning på grundvandsforhold Farvekoderne refererer til den 

samlede betydning for delelementerne. 

VIKNINGER PÅ GRUNDVAND 

Anlægsfasen 

Grundvand i øvre magasin i nord 

Grundvand i øvre magasin i syd 

Bygninger i Nord 

Bygninger i syd 

Kildeplads for Ådalens vandværk 

Kildeplads for Åbjerg vandværk 

Kildeplads ved nødforsyningsanlæg 

Kildeplads for Marbæk vandværk 

Grundvand i primært magasin i syd 

Privat indvindingsanlæg Marbækvej 58 

Øvrige private indvindingsanlæg 

Signaturforklaring: Ingen virkning 


Mindre virkning 

Moderat virkning 

Væsentlig virkning 


Det skal for de udførte vurderinger og sammenligninger understreges, at alle vurderinger er udført 

på baggrund af, hvad der må betegnes som indledende undersøgelser. Undersøgelsesniveauet 

skal opgraderes i forbindelse med en projekteringsfase, så det eksempelvis inden for de projekteringsmæssige 

rammer opfylder kravene, som beskrevet i den gældende funderingsnorm EC 

7 (Eurocode 7). 

Kvaliteten af de foreliggende data anses for rimelig, men tætheden af kortlægningen er på et 

indledende niveau, og det er absolut nødvendigt at dette grundlag udbygges når det endelige 

forslag er valgt. Det kan være i form af såvel supplerende geologisk, geofysisk og hydrogeologisk 

kortlægning, mens det i andre områder vil gælde kortlægning af bygninger og eksisterende indvindingsinstallationer. 

Forholdet er for de enkelte forslag søgt skitseret nærmere i Tabel 14.12. 

Det anses ligeledes for vigtigt at den opstillede vurdering af den overordnede betydning efterprøves 

i forbindelse med udbygningen af kortlægningen, og såfremt der mod forventning skulle opstå 

afvigelse der forværre betydningen, skal dette nødvendigvis kompenseres eller afværges ved 

overvågning, afskæring eller reinfiltration af grundvand. 


Foranstaltninger til sikring af de enkelte projekters gennemførelse udføres på 4 niveauer: 

317


318 

Geologiske/hydrogeologiske projektundersøgelser til detailkortlægning af oppumpningssteder 

og reinfiltrationssteder, afskærende spunsvægge, blødbundsområder, saltvandsforhold, redoxforhold 

mm. 

Registrering af bygninger indenfor risikozone ved underføring for J. F. Willumsens 

Vej,tunnelløsningeri syd, herunder også indhentning af oplysninger om forurenede lokaliteter 

(V2)og potentielt forurenede lokaliteter (V1) udenfor de undersøgelsesområder, som indgik i 

kortlægningen /14-2/ og /14-3/. Herunder kan der også være tale om efterprøvninger af statusrapporteringer 

af en vis alder. Desuden registreringer af enkeltindvindingsanlæg og muligvis 

også større indvindingsanlæg for afklaring af detailpåvirkning og konsekvens 

Overvågning af potentielt påvirkede områder herunder områder, som risikerer at blive tørlagt 

af grundvandssænkninger, fx vådområder og forurenede lokaliteter, sætningstruede bygninger 

Beredskab/reinfiltrationsanlæg for at imødegå uønskede påvirkninger. Kulfilteranlæg for 

rensning af oppumpet grundvand. 

I forhold til kvælstofproblematikken kan der foretages afværgetiltag med reinfiltrering af oppumpet 

grundvand på principielt to måder: 

Infiltration af det oppumpede vand ned i kalkmagasinet. Dette vand forventes at have en 

grundvandskemisk sammensætning svarende til grundvandskvaliteten i kalkmagasinet. Generelt 

vil denne løsning have en positiv effekt på nedsivningshastigheden mellem magasinerne 

(længere opholdstid) og også være positivt i forhold til påvirkningerne af vandspejlet i det 

øvre sandmagasin, som vil være mindre. 

Infiltration af det oppumpede vand ned i det øvre sandmagasin. Dette vil have en positiv effekt 

i forhold til påvirkningerne af vandspejlet i det øvre sandmagasin, som vil være mindre, 

men den vil også kunne være give en større nitratudvaskning fra overfladen til det øvre magasin. 

Denne løsning vil forøge nedsivningen af grundvand fra det øvre magasin til det nedre, 

da gradienten mellem de to vandspejl vil blive forøget. 

Hvis der skal afværges i forhold til kvælstofproblematikken bør løsningen planlægges, så de andre 

grundvandskemiske problemstillinger også tilgodeses. 

I nedenstående Tabel 14-13 er opstillet de afværgeforanstaltninger, som foreslås udført for de 

enkelte forslag.

Tabel 14-13 Sammenfatning af mulige afværgeforanstaltninger for de enkelte forslag. 

Forslag Projektundersøgelser Registrering 

N1a Geologiske / hydrogeologiske 

undersøgelser 

N1b 

N1c Geologiske / hydrogeologiske 


N2a Geologiske / hydrogeologiske 


N2b 

S1 Geologiske / hydrogeologiske 


S2a Geologiske / hydrogeologiske/grundvandskemiske 


S2b Geologiske / hydrogeologiske/grundvandskemiske 


S3a Geologiske / hydrogeologiske/grundvandskemiske 


Projekterings- 

aktiviteter/ 

overvågning 

Bygningsregistrering Reinfiltrationsanlæg. 

Bygningsovervågning 

Bygningsregistrering Reinfiltrationsanlæg. 


Bygningsregistrering Reinfiltrationsanlæg. 

Registrering af indvindingsanlæg. 

Bygningsregistrering 






Overvågning af 

vådområde 

Overvågning 

ved TCE forurening 

Efterprøvning 

vedr. vurdering 

vedr. TCE fremtrængning 

og 

saltvandsfremtrængning. 

Overvågning 

ved TCE forurening 


Beredskab 

Kulfilterbehandling af oppumpet 

grundvand 

Reinfiltration ved reduktion 

af udledning til fjord 


grundvand 




grundvand 









319


320 

Forslag Projektundersøgelser Registrering 

S3b Geologiske / hydrogeologiske/grundvandskemiske 


S6 Geologiske / hydrogeologiske/grundvandskemiske 




Bygningsregistrering. 

Registrering af indvindingsanlæg 

Suppl. V2 kortlægning 

af 225-00089 

Projekterings- 

aktiviteter/ 

overvågning 

Afklaring af 

fremtidig kildeplads 

for FRED- 

SØL. 

Afværgeanlæg 

ved V2 lokalitet 

Beredskab 




af udledning til fjord. 

Afværgeoppumpning. 

14.5.1 Muligt reinfiltrationsanlæg ved underføringen af J. F. Willumsens Vej ved krydsningen 

af Odinsvej/Kocksvej. 

Det er ikke muligt på det nuværende grundlag, at projektere/dimensionere et evt. reinfiltrationsanlæg 

i detaljer. Der er dog, ud fra den foreliggende analytiske model, opstillet et reinfiltrationsscenarie, 

som vurderes at neutralisere ændringerne i grundvandstanden så meget, at den ligger 

inden for normale årstidsvariationer i områderne under anlægs- og reinfiltrationsområdet 

I reinfiltrationsscenariet er der regnet med 8-12 reinfiltrationsboringer, hvor 75-80 % af det oppumpede 

grundvand reinfiltreres tilbage i sandmagasinet i en afstand af 100-200 m fra underføringens 

dybdepunkt. Reinfiltration skønnes at omfatte op mod 50 m 3 /t, hvilket vil medføre en 

forøgelse af oppumpningen til op mod 125 m 3 /time, hvorved netto oppumpningen (vandoverskuddet) 

vil være ca. 75 m 3 /time. Der findes ikke naturlige recipienter i området, hvorfor alt 

overskydende vand forventes udledt til fjorden gennem fx regnvandsledninger langs J. F. Willumsens 

Vej. På baggrund af de ovenfor nævnte oppumpnings- og reinfiltrations ydelser kan forventes 

følgende samlede vandmængder over anlægstidsplanen på 1 år og som angivet i Tabel 14-14 

for en 40 % reinfiltration og en ca. 80 % reinfiltration. 

Tabel 14-14 Oppumpede, reinfiltrerede og udledte vandmængder 

Grundvandsmængder m 3 /år Oppumpet Reinfiltreret Udledt 

40 % reinfiltration 1,2 mio. 0,5 mio. 0,7 mio. 

80 % reinfiltration 1,6 mio. 1,3 mio. 0,3 mio. 

Ændringer i grundvandsstanden vurderes på denne måde neutraliseret, så den ligger inden for 

normale årstidsvariationer i områderne uden for anlægs- og infiltrationsområdet. Det påpeges 

dog, at de opgivne ydelser og grundvandsmængder er angivet med en betydelig usikkerhed, og 

at et evt. design af et reinfiltrationsanlæg derfor vil kræve yderligere forundersøgelser i detailfasen 

indholdene bygningsregistreringer samt supplerende geologiske, geotekniske og hydrogeologiske 

undersøgelser i området. 

14.5.2 Mulige effekter af reinfiltration af grundvand ved de sydlige forslag 

For at belyse, hvilke effekter reinfiltration af grundvand under grundvandssænkningerne kan have 

for de mulige påvirkninger, er der undersøgt 3 forskellige kompenserende tiltag (afværgeforanstaltninger). 

Der er kun undersøgt reinfiltration i det primære magasin for S2a, S3a og S6, og


disse kan ses som eksempler på, hvilke slags hydrauliske påvirkninger, der kan forventes kompenseret 

ved reinfiltration i kalkmagasinet. 

14.5.2.1 Reinfiltration for S2a 

Der er for S2a ved modelberegning undersøgt muligheder for at stoppe sænkningsudbredelsen 

ved reinfiltration for at: 

undgå tilstrømning fra TCE forureningen ved tidligere Strandvangens Vandværk 

minimere påvirkningen af forurenede lokaliteter mod nord udenfor undersøgelsesområde 

minimere påvirkning af nødforsyningsboringer 

afgrænse saltvandsindtrængning i primært magasin 

reducere nedsivning af nitratholdigt vand til primært grundvandsmagasin 

Vandmængden, der oppumpes i S2a er beregnet til ca. 900 m 3 /time. Heraf reinfiltreres 250 

m 3 /time, hvilket betyder at nettobelastningen af fjorden reduceres fra en udledningsmængde 

over 800 m3/time til ca. 680 m 3 /time, samtidig med at nitratindholdet reduceres. 

Resultatet af modelleringen kan ses af kort 14.11 B og 14.12 B. 

Af kortene fremgår følgende: 

Sænkningen i det primære magasin vil være begrænset ved nødforsyningsboringerne, hvorved 

kvælstofnedsivningen vil være reduceret. 

Nødforsyningsanlægget må forventes ved den rette reinfiltration, at kunne holdes operativt 

uden andre indgreb. 

Saltvandsindtrængningen vil være reduceret, men dette er dog betinget af, at det oppumpede 

vand kan fordeles hensigtsmæssigt 

Tilstrømningen fra det tidligere Strandvangens Vandværk strømmer nu direkte mod kysten, 

hvor det før strømmede mod oppumpningsanlægget. Dette betyder, at der ikke længere er 

risiko for en evt. efterladt forurening i nødforsyningsboringernes indvindingsopland. 

Yderligere overvejelser om reinfiltration skal foretages på grundlag af detaljerede projektundersøgelser 

af de geologiske aflejringers kapacitet for reduktion (denitrificering) af nitrat. 

14.5.2.2 Reinfiltration for S3a 

Der er for S3a ved modelberegning undersøgt muligheder for at stoppe sænkningsudbredelse og 

reduktion af kvælstofoppumpning ved reinfiltration for at: 

Undgå tilstrømning fra TCE forureningen ved det tidligere Strandvangens Vandværk 

Minimere påvirkningen af forurenede lokaliteter mod nord udenfor undersøgelsesområde 

Minimere påvirkning af nødforsyningsboringer 

Afgrænse saltvandsindtrængning i primært magasin 

Reducere nedsivning af nitratholdigt vand til primært grundvandsmagasin 

Vandmængden der oppumpes S3a er beregnet til ca. 1080 m 3 /time. Heraf reinfiltreres 360 

m 3 /time. Nettooppumpningen som før var beregnet til ca. 950 m 3 /time vil således blive reduceret 

til 720 m 3 /time og samtidigt forventes nitratkoncentrationen ligeledes at blive reduceret i oppumpningsvandet. 


Af kortene fremgår følgende: 

321


322 

Sænkningen i det primære magasin vil være mere begrænset ved Marbæk og syd for Marbæk. 

Nedsivningen af nitrat vil herved blive reduceret, hvorved udledningen af kvælstof til 

fjorden ligeledes vil blive reduceret 

Påvirkningen af nødforsyningen er reduceret 

Saltvandsindtrængningen vi være reduceret, men dette er dog betinget af at det oppumpede 

vand infiltreres mere hensigtsmæssigt i forhold til det viste scenarium. 

Tilstrømningen fra det tidligere Strandvangens Vandværk ses nu på basis af det optegnede 

grundvandspotentiale i det primære magasin på kort 14.13 B i højere grad at strømme direkte 

mod kysten. 

Yderligere overvejelser om reinfiltration skal foretages på grundlag af detaljerede projektundersøgelser 

af de geologiske aflejringer kapacitet for reduktion (denitrificering) af nitrat. 

14.5.2.3 Reinfiltration for S6 

Der er for forslag S6 ved modelberegninger undersøgt muligheder for at stoppe saltvandsindtrængningen 

til kildepladsen/områder med særlige drikkevandsinteresser ved reinfiltration. I beregningen 

er dog forudsat, at saltvandsgrænsen er beliggende vest for kysten på Frederikssundssiden. 


Vandmængden der oppumpes i S6 er beregnet til ca. 1800 m 3 /time. Heraf reinfiltreres 1330 

m 3 /time. Det er simuleret en meget kraftig reinfiltration idet ca. 75 % reinfiltreres. Med disse resultater 

reduceres nettooppumpning til ca. 500 m3/time i sammenligning med de tidligere beregnede 

op til 1350 m 3 /time. 

På baggrund af kortene 14.15 og 14.16 vurderes det at: 

Saltvand bør kunne holdes væk fra kildeplads 

Sænkninger i både det primære grundvandsmagasin og det øvre grundvandsmagasin området 

begrænses 

Tilstrømning af TCE-holdigt vand fra det tidligere Strandvangens Vandværk afværges, så 

dette ikke længere ender indenfor kildepladsens opland og efterfølgende tiltrækkes af indvindingsboringerne 

Nødforsyningsboringer vil formentlig stadig ikke kunne anvendes bæredygtigt til fuld forsyning 

i anlægsperiode, men de vil formentligt kunne anvendes efterfølgende omend den ene 

boring skal forsegles, idet den ligger i vejtrace 

Sænkningen af vandspejlet i det primære magasin reduceres, hvorved nedsivning af nitratholdigt 

grundvand fra øvre magasiner ligeledes reduceres.

Overvejelser om reinfiltration bør afvente: 


Vurderinger af fjordmiljøet om fjorden kan tåle de beregnede udledningsmængder af kvælstof 

Supplerende projektundersøgelser til kortlægning af dels sandvinduer og dels nedbrydningsforhold 

af nitrat. 

Yderligere overvejelser om reinfiltration skal foretages på grundlag af: 

Supplerende geologisk hydrogeologisk kortlægning 

Detaljerede undersøgelser af de geologiske aflejringers kapacitet og evne til reduktion af nitrat, 

En nærmere analyse på baggrund af mere detaljerede hydrogeologiske undersøgelser, som 

forventes i forbindelse med detailprojektering af et givent forslag og 

Flere målinger af grundvandets indhold af specielt nitrat, ammonium, total kvælstof og samt 

andre parametre. 

Der bør også i boringer til kalkmagasinet under Roskilde Fjord udtages vandprøver til analyse af 

grundvandskvaliteten. Eventuelle afværgeforanstaltninger både i forhold til mulig saltvandsindtrængning 

og i forhold til kvælstofproblematikken bør ses samlet i forhold til den for projektet 

mest optimale løsning for minimering af uacceptable påvirkninger. 

323


324 


/14-1/ Fjordforbindelsen. Grundvandsmodel. Modelopsætning. Rambøll Januar 2010. 

/14-2/ Vejdirektoratet. Fjordforbindelsen. Kortlægningsrapport. Februar 2009. 

/14-3/ Vejdirektoratet. Fjordforbindelsen. Supplerende kortlægningsrapport. Udkast November/december 

2009. 

/14-4/ Vejdirektoratet. Ny Fjordforbindelse ved Frederikssund. VVM undersøgelse. Geoteknisk og hydrogeologisk 

placeringsundersøgelse Datarapport nr. 1 inklusive bilag. September 2009. 

/14-5/ Vejdirektoratet. Ny Fjordforbindelse ved Frederikssund. VVM undersøgelse. Geoteknisk og hydrogeologisk 

placeringsundersøgelse Datarapport nr. 2 inklusive bilag. Oktober 2009. 

/14-6/ Frederikssund. Supplerende kortlægning. Flowlogging i 192.1059. Rambøll december 2009. 

/14-7/ COWI, 2009. Teknisk beskrivelse af forslag N1 – Ny fjordforbindelse syd for den nuværende 

bro. 

/14-8/ COWI, 2009. Teknisk beskrivelse af forslag N2 – Udbygning af den nuværende fjordforbindelse. 

/14-9/ COWI, 2009. Teknisk beskrivelse af forslag S1 – Ny motortrafikvej på Højbro mellem Marbæk 

og Tørslev Hage. 

/14-10/ COWI, 2009. Teknisk beskrivelse af forslag S2 – Ny motortrafikvej i kort tunnel mellem Marbæk 


/14-11/ COWI, 2009. Teknisk beskrivelse af forslag S3 – Ny motortrafikvej i lang tunnel mellem Marbæk 


/14-12/ COWI, 2009. Teknisk beskrivelse af forslag S6 – Ny motortrafikvej i boret tunnel under Roskilde 

Fjord og Tørslev Hage. 

/14-13/ Jensen, T.F., Larsen, F., Kjøller, C. og Larsen, J.W, 2003. Nikkelfrigivelse ved pyritoxidation 

forårsaget af barometerånding/-pumpning. Arbejdsrapport Nr. 5 fra Miljøstyrelsen, 2003. 

/14-14/ Larsen, F. og Postma, D., 1997. Nickel mobilization in a groundwater well field: Release by pyrite 

oxidation and desorption from manganese oxides. Environ. Sci. Technol., 35, 2589-2595. 

/14-15/ Urup, J. Undersøgelse og matematisk modellering af nitrattransport og –reduktion i vandmættet 

makroporøs moræneler på henholdsvis en skov- og en landbrugslokalitet. Geologisk Institut, 

Københavns Universitet, Januar 2001. 

/14-16/ Ernstsen, V. Reduktion af nitrat under rodzonen. Plantekongres 2006, Herning, 10.januar 

2006. 

/14-17/ Hansen, B, Nielsen, A.M., Iversen, C.H. og Søndergaard, V. Vurdering af grundvandsmagasiners 

nitratsårbarhed. Geo- Vejledning 5. GEUS Maj 2009. 

/14-18/ Mossin, L., Olesen, H., Larsen, G. og Greve, C, 2004. Nitratreduktion – jordens naturlige evne 

til at nedbryde nitrat. Geologisk nyt 1/04. 

/14-19/ Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse Rapport 2008/65. National Vandressource 

Model Sjælland, Lolland, Falster og Møn - Opdatering januar 2008 Anker L. Højberg, Lars 

Troldborg, Per Nyegaard, Maria Ondracek, Simon Stisen, Britt S. B. Christensen & Anette Nørgaard.

Kapitel 15 - Overfladevand 


15. Overfladevand 326 


15.1.1 Målsætning for overfladevand 328 



15.2.2 Det fremtidige afvandingssystem 331 





15.3.2 Det fremtidige afvandingssystem 339 





15.4 Sammenligning mellem alternativer 347 




RAPPORT 353 – KAPITEL 15 – OVERFLADEVAND 

325


326 

15. OVERFLADEVAND 

Såvel udbygningen af den eksisterende fjordforbindelse som etableringen af en ny forbindelse 

kan påvirke vandløb, søer og kystvande midlertidigt eller permanent gennem: 

Omlægning af vandløb 

Nedlæggelse af søer 

Ændring af kystlinje og dybdeforhold 

Reduceret vandføring i vandløb som følge af grundvandssænkning 

Oprettelse af regnvandsbassiner 

Ændret hydrologi i vandløb ved tilledning af vejvand 

Udledning af forurenende stoffer til vandmiljøet (vandløb, søer og kystvande) sammen med 

vejvandet. 

De to første punkter er behandlet i Kapitel 17 om Plante og dyreliv, mens de fysiske ændringer i 

fjorden og effekter i fjorden af udpumpet grundvand i forbindelse med grundvandssænkning i anlægsfasen 

er behandlet i Kapitel 18 om fjorden. Nærværende kapitel behandler de fire sidste 

punkter i forhold til gældende krav og målsætninger for vandområderne. 


Under bygning af enkelte vejstrækninger kan det være nødvendigt at sænke grundvandsspejlet 

midlertidigt. Det er især nødvendigt ved tunnelløsningerne S2, S3 og S6. Ved S2a og S3a er det 

især etableringen og tørholdelse af tørdokken til støbning af tunnelelementer, der kræver en anseelig 

grundvandssænkning, mens det for S2b og S3b er in-situ-støbegruben, der kræver tørholdelse. 

En analyse af grundvandspotentialet i områderne omkring vejstrækningerne indikerer, at 

der lokalt kan være behov for dræning eller permanent grundvandssænkning ved flere af de åbne 

regnvandsbassiner. Disse er, for de sydlige løsninger S1, S2 og S3, bassin B1 og bassin B2. For 

den sydlige løsning S6 er der behov for lokal sænkning af grundvandet under de åbne bassiner 

B1, B2 og B3. For de nordlige løsninger N1 og N2 er der behov for lokal, men permanent, grundvandssænkning 

under bassin B2. Overvejelser vedrørende grundvandssænkning under bassiner 

er detaljeret beskrevet af /15-16/. 

Nedbør, der falder på befæstede overflader, nedsiver ikke, men afstrømmer overfladisk uden forsinkelse 

fra topografi eller vegetation. Dette kan give anledning til både oversvømmelser, store 

vandføringsvariationer og eventuelt erosion i de fraførende vandløb. Vejvandet indeholder desuden 

en række stoffer, der stammer fra fx dækslid, biludstødning, vejsalt, nedfald fra luften og 

spild fra uheld på vejen. Hvis vandet nedsives, kan det forurene jorden, og i værste fald grundvandet, 

og hvis vandet ledes til søer og vandløb, kan det påvirke dyr og planter dér. Det er derfor 

standard i større vejanlæg at opsamle vejvandet i mere eller mindre lukkede afvandingssystemer 

og lede det til regnvandsbassiner med reguleret afløb. Dette vil dels udjævne vandføringsvariationerne 

og dels tilbageholde en del af de forurenende stoffer. 


De berørte vandområders nuværende tilstand er beskrevet i en Kortlægningsrapport /16-12/ på 

grundlag af feltbesigtigelser, regulativer, regionplaner, recipientkvalitetsplaner og supplerende 

oplysninger fra Frederikssund Kommune, fra det nu nedlagte Frederiksborg Amt og Hovedstadens 

Udviklingsråd (HUR). Virkningerne af grundvandssænkningen er vurderet på baggrund af en modellering 

af grundvandssænkningens effekt på det øvre grundvandsspejl (Kapitel 15 Grundvand). 

Virkningerne af afstrømning fra vejen er vurderet på baggrund af oplysninger om vejens længde- 

og tværprofil og nedbørsdata fra DMI. Vurderingerne er foretaget på baggrund af Vejdirektoratets 

regler om afvandingskonstruktioner /15-1/. Afvandingssystemet er detaljeret beskrevet i /15-2/ 

og /15-3/.


Afløbene fra regnvandsbassinerne reguleres, så afstrømningen udjævnes. Afstrømningen begrænses 

til max. 2 l/ha/s ved afledning til vandløb. Afledningen til fjorden begrænses til max. 50 

l/ha/s, da der her ikke er risiko for erosion. 

Forurenende stoffer 

Vejvand indeholder en række forurenende stoffer, der kan påvirke tilstanden i recipienten: 

Suspenderet stof 

Kvælstof, fosfor, organisk stof 

Tungmetaller 

PAH, MTBE og andre organiske miljøfremmede stoffer 

Pesticider 

Vejsalt og øvrige glatførebekæmpelsesmidler. 

Stofferne stammer fra slitage af selve vejen, slid på bilernes dæk og bremser, korrosion samt 

udstødning og endvidere forskelligt materialespild fra bilerne samt atmosfærisk nedfald. 

Disse stoffer kan påvirke vandløb og søer på hver deres måde. Partiklerne sedimenterer i vandløbene 

og ændrer eksempelvis gydeforholdene for fisk. Gødningsstofferne fosfor og kvælstof øger 

planktonproduktionen især i søer og hav, mens atter andre stoffer er toksiske og kan evt. ophobes 

i de vandlevende organismer. Om koncentrationen af stofferne er så høj, at den vil påvirke 

organismer i recipienten afhænger af trafikbelastningen, vandets eventuelle rensning og vandets 

fortynding i recipienten. 

I Tabel 15-1 er angivet nogle koncentrationsniveauer af forurenende stoffer i vejvand fra danske 

og udenlandske undersøgelser /15-1/. Det skal bemærkes, at de angivne koncentrationer af forurenende 

stoffer stammer fra undersøgelser af veje med stor variation i trafikmængde og med 

store variationer i fundne koncentrationer. Det er påvist en sammenhæng mellem trafikmængden 

og koncentrationen af stoffer, men der er derudover en stor tidsmæssig variation i sammensætningen 

af vejvand; ved regn efter lang tids tørke indeholder den første afstrømning væsentlig højere 

koncentrationer af skadelige stoffer end afstrømningen efter lang tids regn. 

327


328 

Tabel 15-1 Koncentrationsniveauer for nogle af de vigtigste forurenende stoffer i vejvand samt angivelse 

af de indtil 2006 gældende miljøkvalitetskrav (benævnt vejledende kvalitetskrav i tabellen) for hhv. 

ferskvand og havvand. Det er nu kommunerne, der i forbindelse med behandling af udledningstilladelser 

opstiller konkrete krav til den enkelte udledning /15-1/, /15-9/, /15-10/,/15-11/ og /15-20/. 

Forurenende 

stoffer i vej- 

vand 

Suspenderet 

stof 

Typiske stof- 

koncentrationer 

i vejvand 

Typiske udløbs- 

koncentrationer 

fra regnvandsbas- 

sin 

Vejledende 

kvalitets- 

krav 

Ferskvand 

Vejledende 

kvalitets- 

krav 

Havvand 

mg/l mg/l mg/l mg/l 

30 – 60 10 – 20 - - 

Organisk stof 25 - 60 20 - 35 - - 

Total N (kvælstof) 

1 - 2 0,8 – 1,2 - - 

Total P (fosfor) 0,2 - 0,5 0,1 – 0,2 - - 

Nødvendig 

fortynding i 

recipienten 

Cu (kobber)* 0,005 – 0,025 0,004 – 0,020 0,012* 0,0029* 3 – 12x 

Pb (bly)** 0,05-0,125 0,015 – 0,090 0,0072 0,0072 2 – 12x 

Zn (zink) 0,125 – 0,40 0,1 – 0,2 0,110 0,086 0 – 3x 

PAH, (polycykliskearomatiske 

kulbrinter) 

0,002 µg/l 0,0006 µg/l 0,001 0,001 0x 

* For kobber er de anførte kvalitetskrav øvre værdier, mens selve udledningen ikke må øge baggrundsniveauet 

med mere end 0,001 mg/l. 

**Afspejler ikke fuldstændig det reducerede koncentrationsniveau som følge af blyfri benzin 

Fastsættelsen af krav til udledning af vejvand er efter kommunalreformen i 2007 udlagt til kommunerne. 

Samtidig blev en række generelle nationale kvalitetskrav til stofkoncentrationer i overfladevand 

/15-9/ afløst af en myndighedsvurdering i de konkrete tilfælde /15-10/. Vejvand har 

dog så varierende en sammensætning, at Miljøstyrelsens Spildevandsvejledning /15-8/ anbefaler, 

at der stilles krav til selve regnvandsanlæggets udformning og funktion frem for til koncentrationen 

af enkelstoffer. Herunder tages hensyn til vandområdets følsomhed jf. Vandrammedirektivet. 

Et passende udgangspunkt vil være at vurdere, om de tidligere gældende nationale kvalitetskrav 

kan overholdes efter passage af afvandingssystemet med forsinkelsesbassiner og efter fortynding 

i recipienten. 

Ved langsom afstrømning gennem beplantede forsinkelsesbassiner kan 40 – 80 % af de forurenende 

stoffer i vejvandet tilbageholdes; især indholdet af partikler og partikelbundne stoffer reduceres 

effektivt /15-4/. En fortynding i recipienten er dog alligevel nødvendig for at overholde 

kravene til vandkvalitet for bl.a. kobber, bly og zink (Tabel 15-1). 

15.1.1 Målsætning for overfladevand 

I den tidligere regionplan, nu Landsplandirektiv, er der fastlagt målsætninger for vandløbs, søers 

og kystvandes kvalitet, anvendelse og beskyttelse ved brug af et målsætningssystem, der bygger 

på tre hovedmålsætninger: A - skærpet, B - generel og C – lempet /15-6/,/15-7/. 

Som udgangspunkt skal alle vandområder mindst have en vandkvalitet, der svarer til den generelle 

målsætning; et upåvirket eller kun svagt påvirket dyre- og planteliv. De vandområder, der 

specifikt er nævnt i Landsplandirektivet, skal opfylde de fastlagte målsætninger.


På Figur 15-1 ses målsatte vandløb i undersøgelsesområderne. To generelt målsatte vandløb berøres 

direkte af de sydlige linjeføringer. Roskilde Fjord er udlagt med en skærpet målsætning og 

berøres også af linjeføringerne. 

Ingen målsatte søer berøres af linjeføringerne, og søer behandles derfor ikke yderligere. Nedenfor 

specificeres, hvordan vandløb og kystvande placeres i de tre hovedmålsætninger. 

Vandløb 

Målsætninger for vandløb er baseret på den biologiske tilstand og inddeles i følgende klasser: 

A - Særligt naturvidenskabeligt interesseområde 

B0 - Vandløb uden fiskeinteresse, men hvor der ønskes et alsidigt plante- og dyreliv 

B1 - Gyde- og yngelopvækstområde for laksefisk 

B2 - Laksefiskevand, dvs. opvækst og opholdsområde for laksefisk 

B3 - Karpefiskevand, dvs. opvækst- og opholdsområde for ål, aborre, gedde og karpefisk 

C-F - Forskellige grader af lempet målsætning. 

Vandløbene klassificeres desuden efter sammensætningen af smådyrsfaunaen (Dansk Vandløbsfauna 

Indeks, DVFI) /15-6/. 

Kystvande 

Målsætningssystemet for kystvande følger samme overordnede hovedmålsætningskategorier A, B 

og C som vandløb og søer. 

A1 - Særligt naturvidenskabeligt interesseområde 

A2 – Badevand 

A3 - Kritiske naturforhold 

A4 - Opvækstområde for fisk 

A5 - Bundgarnsfiskeri 

B - Naturligt og alsidigt plante- og dyreliv 

C1-4 - Forskellige grader af lempet målsætning, f.eks. klappladser og erhvervshavne. 

Tilstanden beskrives på basis af en række indikatorer, og der kan være tilknyttet specifikke mål 

for sigtdybde, næringsstofkoncentrationer, miljøfremmede stoffer og andre biologiske og vandkemiske 

parametre. Der er desuden specifikke krav til belastningen af kystvande med næringsstofferne, 

kvælstof og fosfor. 

329


330 

Figur 15-1 Målsatte vandløb i projektområdet. Der er ingen målsatte søer, men til gengæld er fjorden Amålsat 

i hele det viste område. 



Langs de første ca. 1,3 km af den eksisterende J. F. Willumsensvej, fra Frederikssundsvej til 

Ådalsvej, sker afvandingen blot til kantnedsivning. Fra Ådalsvej til Kronprins Frederiks Bro sker 

afvandingen til et separat vejafvandingssystem, der dog delvist er integreret med det kommunale 

regnvandssystem, ligesom der er et fælles udløb til Roskilde Fjord umiddelbart syd for broen. 

Vest for fjorden afvander vejen formodentlig til markdræn og kantnedsivning. 

15.2.1.1 Vandløb og kystvande 

Der er ingen målsatte vandløb og søer nær de nordlige linjeføringsforslag, men via det kommunale 

regnvandssystem sker der en afledning af vejvand til Græse Å, ca. 1 km nord for linjeføringen.


Græse Å 

Græse Å udspringer syd for Lynge og udmunder efter ca. 15 km i Roskilde Fjord nord for Frederikssund. 

Åen har et opland på 33 km 2 og har ved udløbet en median vandføring på ca. 210 l/s 

om vinteren og ca. 100 l/s om sommeren. 

Hele Græse Å er B-målsat, hvoraf de nederste ca. 10 km er målsat som gyde- og yngelopvækstområde 

for laksefisk (B1). Målsætningen er ikke opfyldt i dag, bl.a. på grund af spildevandspåvirkning 

/15-7/. 

Roskilde Fjord 

Roskilde Fjord har som udpeget Natura 2000 område en skærpet målsætning (A1), og enkelte 

kyststrækninger er udpeget som badevand (A2). Til målsætningen hører en række specifikke 

krav, herunder om belastning af kvælstof og fosfor og om koncentrationer af miljøfremmede stoffer 

i vand, sediment og muslinger /15-7/. 

Fosforbelastningen er reduceret gennem de senere år og målsætningen herfor opfyldt, men stort 

set alle øvrige del-målsætninger, inklusive kvælstofbelastning og indhold af miljøfremmede stoffer, 

er endnu ikke opfyldt. De miljøfremmede stoffer er vurderet på målinger i Frederiksværk 

Bredning (nær det gamle Stålværk) og i Roskilde bredning, men ikke rutinemæssigt i Løbet. Det 

er især indholdet af kobber og zink i muslinger, der er for høje, mens indholdet i vandet generelt 

lever op til kravene i /15-9/. Analyser af overfladesedimentet på 21 stationer i Løbet i forbindelse 

med nærværende undersøgelse viste, at for 6 stationer lå indholdet af et eller flere stoffer over 

den forventede baggrundskoncentration, men under et niveau hvor der forventes skadelige effekter. 

Det drejede sig især om TBT, cadmium, kobber og zink. En enkelt station syd for klappladsen 

ved Kølholm havde et kobberindhold på et niveau, hvor der kan være begyndende økotoksikologiske 

effekter. 

15.2.2 Det fremtidige afvandingssystem 

For begge de nordlige linjeføringsforslag vil der blive etableret et nyt afvandingssystem med 

kantopsamling og afledning via nedløbsbrønde og tætte ledninger for at hindre nedsivning af vejvand 

til grundvandet. Vejvandet bliver ledt til regnvandsbassiner, der kan være åbne eller overdækkede. 

Bassinerne etableres med olieudskilning og reguleret afløb, således at olie tilbageholdes 

og partikler bundfælder. Afløbet er reguleret, således at hydraulisk overbelastning af recipienterne 

undgås, og stuvningsvoluminet er af en størrelse, så overløb beregningsmæssigt højst 

finder sted en gang hvert femte år. Ved dimensioneringen af afvandingssystemet er der regnet 

med årsmiddelnedbør på 600 mm. Overfladevand fra de nye forslag separeres fuldstændigt fra 

Frederikssund Kommunes afløbssystem. Dette medfører separat vejafvandingsledninger, bassiner, 

pumpestationer, udløb og udløbsledninger /15-3/. Der bliver fem nye regnvandsbassiner, 

hvoraf de tre beliggende udenfor Frederikssund by er åbne bassiner. 

331


332 

Figur 15-2 Placering af regnvandsbassiner langs de to nordlige linjeføringer. Kun placeringen af bassin 

B2 syd for Færgegården er forskellig i de to forslag. 

I tabellen nedenfor er de enkelte regnvandsbassiner og deres udledning gennemgået. 

Tabel 15-2 Gennemgang af de enkelte bassiner ved de nordlige forslag. Bassinerne er ens for N1 og N2 

forslagene bortset fra bassinet B2 syd for Færgegården. Den maksimale udledning fra bassinerne 

er vist i tabellen; den gennemsnitlige udledning er ca. 1/10 heraf. 

Placering af nye regnvandsbassiner 

Øst for fjorden 

Beskrivelse Årsmiddel 

og (maks.) 

udledning 

l/s 

B5, linjeføring N1/N2. Der 

etableres et jordbassin i en 

lavning syd for sygehuset 

øst for Frederikssund. Bassinet 

modtager vejvand fra 

2,63 ha vej og har et areal 

på 1292 m 2 . Udledningen foregår 

mod nord til et kommunalt 

regnvandsbassin ved 

sygehuset, og derfra til den 

nedre del af Græse Å og 

Roskilde Fjord. 

0,5 

(5,3) 

Recipient Middelvandføring, 

recipienten 

l/s 

Kommunalt 

ledningssystem 

( og via 

Græse Å til 

Roskilde 

Fjord) 

160 

(Græse Å. 

ved udløbet til 

Roskilde 

Fjord)


Vest for fjorden 


og (maks.) 

udledning 

l/s 

B4, linjeføring N1/N2. Overdækket 

betonbassin under 

terræn mellem Birkevænget 

og Odinsvej. Bassinet modtager 

vand fra 3,1 ha vej og 

har et volumen på 950 m 3 . 

Vandet pumpes til Roskilde 

Fjord. 

B3, linjeføring N1/N2. Overdækket 

betonbassin under 

terræn ved Færgevej. 

Modtager vand fra 2,2 ha vej 

og har et volumen på 575 

m 3 . Vandet pumpes til Roskilde 

Fjord 

B2, linjeføring N1. Der etableres 

et jordbassin på 1680 

m 2 øst for Skovnæsvej. Bassinet 

modtager vand fa 2,8 

ha vej. Bassinet ligger ca. i 

kote -1 m, og afløbsvandet 

pumpes via en trykledning til 



0,60 

(50) 

0,4 

(50) 

0,5 

(50) 


recipienten 

l/s 

Roskilde 

Fjord 

Roskilde 

Fjord 

Roskilde 

Fjord 

- 

- 

- 

333


334 



og (maks.) 

udledning 

l/s 

B2, linjeføring N2. Der etableres 

et jordbassin på 1915 

m 2 på engarealet syd for 

Færgegården. Bassinet 

modtager vand fra 3,5 ha 

vej. Bassinet ligger ca. i kote 

-1 m, og afløbsvandet pumpes 

via en trykledning til 


B1, linjeføring N1/N2. Der 

etableres et jordbassin på 

1230 m 2 sydvest for Skovfogedhus. 

Bassinet modtager 

vand fra ca. 2,5 ha vej. Bassinet 

ligger i en granbeplantning 

hvoraf en del er fredskov. 

Bassinet har afløb til et 

markdræn i et lavbundsareal 

ca. 200 m sydøst for bassinet 

0,5 

(50) 

0,5 

(5,0) 


recipienten 

l/s 

Roskilde 

Fjord 

Markdræn i 

kanten af 

golfbanen, 

sydøst for 

bassinet. 

Arealet 

dræner til 

Roskilde 

Fjord. 


15.2.3.1 Anlæg 

Når der bygges en ny vej eller udføres andet jordarbejde, afrømmes overjorden, og ved regn er 

de blottede jordoverflader udsat for erosion og udvaskning af finkornet materiale til dræn, grøfter 

og vandløb. Desuden er der risiko for spild af materialer og kemikalier, der bruges under byggeriet. 

For at beskytte recipienterne, etableres de kommende regnvandsbassiner tidligt i byggefasen, 

og hvor dette ikke er muligt eller praktisk, etableres midlertidige bassiner, hvor opholdstiden 

er tilstrækkelig lang til at partikler kan bundfældes inden en eventuel udledning til recipienterne. 

Beskyttelsen skal gælde både afstrømning fra de nye vejarealer og de midlertidige arbejdsarealer 

og jorddepoter. Langs de nordlige linjeføringer er der ingen nærliggende ferske recipienter. Kun 

fjorden modtager overfladeafstrømning og fortyndingen er her stor. Ved anvendelse af ovennævnte 

afhjælpende foranstaltninger vurderes virkningen på fjordens miljø at være uden betydning. 

- 

-


Tabel 15-3 Sammenfatning af virkninger på overfladevand af N1 forslagene, anlægsfase. 


Overordnet 

betydning 

Erosion i vandløb Ingen Ingen Ingen Ingen 

Suspenderet stof i vandløb Lille Lokal Kort Mindre 

Næringsstoffer til fjorden Ingen Ingen Ingen Ingen 

Tungmetaller og miljøfremmede 

stoffer til vandløb og fjord. 


15.2.3.2 Drift 

Samtidig med at vejens befæstede areal øges væsentligt bliver hele strækningen forsynet med 

kantopsamling og afledning af regnvand via tætte rør til bassiner med lang opholdstid og reguleret 

afløb. Der er i forvejen ingen erosionsproblemer ved direkte udledning til Roskilde Fjord, men 

tilføjelse af bassiner til afvandingssystemet giver mulighed for tilbageholdelse af suspenderet materiale 

og af partikelbundne forurenende stoffer. Der vil også være en bedre mulighed for opsamling 

af olie og kemikaliespild ved eventuelle ulykker, og dette giver en forøget beskyttelse af fjorden. 

Den østligste del af strækningen vil få afløb via bassin B5 og videre i det kommunale regnvandssystem 

til et bassin vest for hospitalet og derfra til Græse Å. Vejafstrømningen bidrager med 2-3 

promille af åens vandføring og vil ingen negativ effekt have på vandløbets mulighed for at leve 

op til målsætningen (B1, gyde- og opvækstvand for laksefisk) engang i fremtiden. Strækningen 

gennem Frederikssund By afvandes via de to nye, overdækkede bassiner B3 og B4, som vil bidrage 

til at forbedre kvaliteten af det vejvand, der allerede nu udledes i fjorden. Udledningen 

sker nær broen, der er det mest strømfyldte sted i fjorden, og opblandingen vil derfor ske hurtigt. 

På den vestlige strækning har bassin B2 udløb direkte til fjorden. Da der ikke er erosionsrisiko i 

fjorden, er der, for at begrænse bassinvolumen, planlagt en højere maksimal afløbshastighed end 

ved afløb til et vandløb ( 

Tabel 15-2). Selvom udløbet sker i et forholdsvist roligt område af fjorden, er fortyndingen også 

her hurtig og tilstrækkelig til, at der heller ikke lokalt vil ske en negativ påvirkning af fjordens 

miljø. Afløbsvandet fra bassin B1 tænkes nedsivet via dræn i et lavbundsareal i kanten af golfbanen 

oven for strandengen. Området afvandes i forvejen mod fjorden via dræn og grøfter, og det 

er derfor ikke sandsynligt at grundvandet påvirkes. Alternativt kan det foreslås at føre afløbet 

helt ud til fjorden, evt. via en af de eksisterende dræn eller grøfter. 

Afløbet fra regnvandsbassiner har et indhold af kvælstof i størrelsesordenen 1 mg N/l eller ca. 5 

kg N/ha/år, og det svarer stort set til den atmosfæriske deposition. For de nordlige forslag svarer 

det til ca. 70 kg N/år, mens de noget længere sydlige forslag giver ca. 140 kg N/år. Dette betyder 

dog ikke en forøget belastning af vandløb eller fjord (herunder Natura 2000-området). Hvis 

regnen var faldet på jorden, ville den alligevel ende i vandløb og fjord via grundvand, dræn eller 

overfladisk afstrømning og ville her formentlig have opnået en kvælstofkoncentration i størrelsesordenen 

3-5 mg N/l, som er niveauet for vandløb og øvre grundvand i området /15-17/. I de 

områder, hvor vejen lægges over tidligere landbrugsjord, eller hvor den fortrænger fredsskov, 

der typisk erstattes med skovrejsning på landbrugsjord, vil udvaskningen af kvælstof til vandmiljøet 

reduceres yderligere, da udvaskningen fra landbrugsjord er væsentlig højere end fra andre 

områder. Fosforkoncentrationen er i størrelsesordenen 0,1-0,2 mg P/l, hvilket svarer nogenlunde 

til områdets vandløb. Fosforbelastningen er et af de få områder, hvor fjorden opfylder målsætningen 

/15-7/. 

335


336 

Tungmetaller og miljøfremmede stoffer tilbageholdes i nogen grad sammen med suspenderet stof 

i regnvandsbassinerne. Når den udledte mængde fortyndes i vandløb eller fjord, vil der ikke være 

problemer med at overholde grænseværdierne for hverken ferskvand eller havvand. Dette gælder 

også for et stof som kobber, hvor baggrundsniveauerne for fjorden er forholdsvis høje i forhold 

til kvalitetskravene. Effekterne af tungmetaller og miljøfremmede stoffer er yderligere behandlet 

i kapitel 18, Fjorden. 

Tabel 15-4. Sammenfatning af virkninger på overfladevand af N1 forslagene, driftsfase. 


Overordnet 

betydning 


Suspenderet stof i vandløb Ingen Ingen Ingen Ingen 






Placeringen af regnvandsbassiner for N2 vil være ligesom for N1, bortset fra at Bassin B2 er rykket 

ca. 300 m mod nordvest. Der vurderes ikke at være forskel mellem N1 og N2 på virkningerne 

på miljøet hverken under anlæg eller drift. 

15.2.4.1 Anlæg 

Tabel 15-5. Sammenfatning af virkninger på overfladevand af N2 forslagene, anlægsfase. 


Overordnet 

betydning 


Suspenderet stof i vandløb Lille lokal Kort Mindre 




15.2.4.2 Drift 


Tabel 15-6. Sammenfatning af virkninger på overfladevand af N2 forslagene, driftsfase. 


Overordnet 

betydning 


Suspenderet stof i vandløb Lille Lokal Lang Mindre 







Da linjeføringen i modsætning til de nordlige forslag ikke følger eksisterende veje, er der ingen 

eksisterende afvanding. Men der er planlagt et regnvandsbassin for den kommende Frederikssundsmotorvej 

med afløb til Marbækrenden.


15.3.1.1 Vandløb og kystvande 

Langs de sydlige linjeføringer findes der to målsatte vandløb, der desuden er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens 

§ 3. 

Marbækrenden 

Øst for fjorden passerer linjeføringerne det rørlagte vandløb Marbækrenden. Vandløbet udspringer 

få hundrede meter øst for Frederikssundsvej og passerer under det planlagte tilslutningsanlæg 

mellem den kommende Frederikssundsmotorvej og den nye fjordforbindelse. Vandløbet er 

2,7 km langt og rørlagt på hele strækningen bortset fra de sidste 100 m inden udløbet i Roskilde 

Fjord mellem Marbæk og Hammer Hage. Vandløbet modtager 11 rørlagte dræn- og spildevandstilløb 

på strækningen. 

Figur 15-3 Bortset fra de nederste 100 m er Marbækrenden rørlagt på hele sit løb. Alligevel er den B3målsat 

på hele strækningen nedstrøms Frederikssundsvej, og det meste af strækningen er 

desuden beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens §3. 

Der er ikke foretaget måling af vandføring i vandløbet, men ud fra oplandsareal (5,5 km 2 ) og 

målt arealafstrømning i nærliggende vandsystemer kan sommer- og vintermiddelvandføring anslås 

til hhv. 20 og 40 l/s ved udløbet til Roskilde Fjord, og omkring det halve hvor afløbet fra det 

planlagte regnvandsbassin vil blive tilsluttet. Der er desuden planlagt et regnvandsbassin i forbindelse 

med den kommende Frederikssundsmotorvej med udløb til Marbæk Rende lige vest for 

Frederikssundsvej. Dette bassin modtager vand fra 8 ha vejareal og kan forventes af have en 

middelafstrømning på 1,3 l/s med en afløbsbegrænsning på 2 l/ha/s. Dette giver en maksimal afstrømning 

på 16 l/s. 

B3-målsætningen på hele strækningen fra Frederikssundsvej til udløbet i fjorden betyder, at 

vandløbet skal have et alsidigt plante- og dyreliv og kunne anvendes som opholds- og opvækstområde 

for ål, aborre, gedder og karpefisk. Der er også knyttet et krav om at forureningsgraden 

ikke må overstige forureningsgrad II, svarende til faunaklasse 5 (DVFI/15-6/). Denne målsætning 

er ikke opfyldt, og væsentlige forbedringer kan først opnås, når større dele af vandløbet frilægges. 

Frederikssund Kommune har til hensigt at frilægge strækninger af vandløbet, når det bliver 

muligt, og målsætningen betyder også, at eventuelle indgreb i vandløbet ikke må forhindre, 

at målsætningen kan opfyldes i fremtiden. Vandløbet er desuden beskyttet efter Naturbeskyttel- 

337


338 

seslovens §3, hvilket betyder, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af vandløbet uden 

en dispensation fra Kommunen. 

Mademose Å 

Vest for fjorden krydser linjeføringen Mademose Å nord for Tagmosen vest for Lyngerup. Åen er 

ca. 4,6 km lang fra udspringet i Mademosen til udløbet i Roskilde Fjord syd for Tørslev Hage. 

Nord for Tagmosen er vandløbets længde ca. 1,3 km, hvoraf hovedparten, ca. 1 km, er rørlagt. 

Af de 3,3 km vandløb mellem Tagmosen og fjorden er kun ca. 200 m rørlagt (Figur 15-4). 

Figur 15-4 Der er planlagt et nyt rampeanlæg over en rørlagt strækning af Mademose Å nord for Tagmosen. 

Denne strækning foreslås frilagt og rykket mod øst (markeret med en hvid streg), således 

at den kun krydses af linjeføringen en enkelt gang. Den målsatte del af vandløbet ligger 

nedstrøms rampeanlægget. 

Der er ikke foretaget måling af vandføring i åen, men ud fra oplandsareal (5,7 km 2 ) og målt arealafstrømning 

i nærliggende vandsystemer kan sommer- og vintermiddelvandføring anslås til 

hhv. 8 l/s og 23 l/s ved udløbet til Roskilde Fjord, og omkring det halve ved afløbet fra Tagmosen. 

Mellem Mademosen og Tagmosen er vandløbet ikke målsat, men nedstrøms Tagmosen ændres 

målsætningen successivt. Således er de første ca. 900 m B0-målsat, de næste ca. 1000 m er 

B3 målsat og de resterende ca. 1,4 km, fra Tørslevvej og indtil udl/15-15øbet i Roskilde Fjord, er 

B1-målsat, dvs. som gyde- og opvækstvand for laksefisk. Mademose Å er desuden beskyttet efter 

Naturbeskyttelseslovens §3. Ændringer i vandløbet, f.eks om- eller frilægninger, kræver således 

dispensation både fra vandløbsloven og naturbeskyttelsesloven /15-13/,/15-15/.


Figur 15-5 Mademose Å fremtræder som en bred grøft, når vandføringen er lav om sommeren. Mademose 

Å, ved krydsningen med Tørslevvej, august 2009. 


Roskilde Fjord har som udpeget Natura 2000 område en skærpet målsætning (A1) og enkelte 

kyststrækninger, bl.a. rundt om Tørslev Hage, er udpeget som badevand (A2). Til målsætningen 

hører en række specifikke krav, herunder om belastning af kvælstof og fosfor og om koncentrationer 

af miljøfremmede stoffer i vand, sediment og muslinger /15-7/. Til badevandsmålsætningen 

hører især hygiejniske og æstetiske krav. 

Målsætningerne for fjorden og deres manglende opfyldelse er omtalt ovenfor i afsnit 15.2.1 

15.3.2 Det fremtidige afvandingssystem 

Afvandingssystemet vil ligesom for de nordlige forslag blive etableret som et tæt system med 

kantopsamling og afledning via nedløbsbrønde og tætte ledninger for at hindre nedsivning af vejvand 

til grundvandet. Ligeledes vil systemet indeholde åbne og lukkede bassiner med reguleret 

afløb og olieudskilning. Overløb kan beregningsmæssigt højst finde sted en gang hvert femte år. 

Ved dimensioneringen af afvandingssystemet er regnet med en dimensionsgivende årsmiddelnedbør 

på 600 mm. 

For S1 er der planlagt ét regnvandsbassin øst for fjorden og tre bassiner vest for fjorden (Tabel 

15-7). For S2 og S3 er der planlagt ét åbent og ét lukket regnvandsbassin øst for fjorden og 2 

åbne og 2 lukkede bassiner vest for fjorden. Nær den østlige og vestlige tunnelportal etableres 2 

af de i alt 3 lukkede bassiner som portal bassiner som en integreret del af tunnelrampen. 

Den borede tunnel S6 er væsentlig forskellig fra de øvrige sydlige linjeføringer, især pga. af et 

anderledes længdeprofil. S6 omfatter 5 bassiner, heraf 3 åbne bassiner og 2 lukkede portalbassiner 

i tunnelramperne (Tabel 15-8) 

339


340 

Figur 15-6 Placering af regnvandsbassiner langs de sydlige linjeføringer. Portalbassiner ved tunnelportalerne 

er ikke vist. 

Tabel 15-7 Placering af regnvandsbassiner for S1, S2 og S3 forslagene. Den gennemsnitlige og maksimale 

udledning af vand fra bassinerne er vist i tabellen. 




og (maks.) 

udledning 

l/s 

B 4. Der etableres et jordbassin 

på arealet mellem 

jernbanen og den nye vej. 

Bassinet har afløb via et rør 

til Marbækrenden ca. 400 m 

mod syd. 

Bassinareal: 

S1: 3130 m 2 

S2: 2800 m 2 

S3: 2300 m 2 

Portal Øst. Der etableres et 

lukket bassin i tunnelrampen. 

Afløbet pumpes via udløbsledning 

til fjorden. 

Bassinvolumen: 

S2: 1155 m 3 

S3: 700 m 3 

S1: 1,2 (12,8) 

S2: 1,1 (11,5) 

S3: 0,9 (9,4) 

S2: 0,5 (50) 

S3: 0,3 (50) 


recipienten 

l/s 

Marbækrenden 

Roskilde 

Fjord 

15 

I den øvre 

del af vandløbet




og (maks.) 

udledning 

l/s 

Portal Vest. Der etableres et 



til fjorden. 


S2: 1155 m 3 

S3: 370 m 3 

B 3. Der etableres et lukket 

bassin på det ubebyggede 

areal i sommerhusbebyggelsen 

syd for linjeføringen. 

Bassinet ligger højt i terrænet 

(men dybt) og tæt på vejen 

og afløbet pumpes via et 

kort rør mod syd til fjorden. 

Bassinareal: 

S1: 3850 m 2 

S2: 2960 m 2 

S3: 1690 m 2 


nordøst for Maglehøjgård 

Afløb mod syd via en ca. 

500 m lang ledning til Roskilde 

Fjord. 

Bassinareal: 

S1:1950 m 2 

S2: 3500 m 2 

S3: 2020 m 2 


i forbindelse med 

ramperne ved vejudfletningen 

nord for Tagmosen. 

Bassinareal: 

S1: 3360 m 2 

S2: 3360 m 2 

S3: 3360 m 2 


S2: 0,5 (50) 

S3: 0,2 (50) 

S1: 1,0 (50) 

S2: 0,8 (50) 

S3: 0,5 (50) 

S1: 0,8 (50) 

S2: 0,8 (50) 

S3: 0,8 (50) 

S1: 1,3 (13,7 

S2: 1,3 (13,7) 

S3: 1,3 (13,7) 


recipienten 

l/s 

Roskilde 

Fjord 

Roskilde 

Fjord 

Roskilde 

Fjord 

Mademose 

Å, hvis rørlagte 

løb 

bliver åbnet 

på en 700 

m lang 

strækning 

og forlagt 

ca. 200 m 

mod øst 

- 

15 

8 

341


342 

Tabel 15-8 Placering af regnvandsbassiner for det sydlige linjeføringsforslag S6, boret tunnel. Den gennemsnitlige 

og den maksimale udledning fra bassinerne er vist i tabellen. 





og (maks.) 

udledning 

l/s 


på 1660 m 2 nær tunnelrampen 

øst for udfletningen 

til Marbækvej. Bassinet 

betjener 3,7 ha reduceret 

areal og udløbet føres til 


Portal Øst. Der etableres et 



til fjorden. 


S6: 430 m 3 

Portal Vest. Der etableres et 



til fjorden. 


S2: 100 m 3 


på 2460 m 2 øst for 

Maglehøjgård. Bassinet betjener 

4,8 ha reduceret areal 

og udløbet føres til Roskilde 

Fjord. 

Afløb mod sydøst via en ca. 

500 m lang ledning Roskilde 

Fjord. 

0,7 (50) 

S6: 0,2 (50) 

S6: 0,1 (50) 

S1: 0,9 (50 


recipienten 

l/s 

Roskilde 

Fjord 

Roskilde 

Fjord 

Roskilde 

Fjord 

Roskilde 

Fjord 

- 

-



og (maks.) 

udledning 

l/s 


på 3285 m 2 i forbindelse 

med tilkørselsramperne 

ved vejudfletningen nord 

for Tagmosen. 


1,3 (13,4) Mademose 

Å, hvis rørlagte 

løb 

bliver åbnet 

og forlagt 

ca. 200 m 

mod øst 


recipienten 

l/s 


15.3.3.1 Anlæg 

Når der bygges en ny vej eller udføres andet jordarbejde, afrømmes overjorden, og ved regn er 

der risiko for at de blottede ubevoksede jordoverflader udsættes for erosion og udvaskning af 

finkornet materiale til dræn, grøfter og vandløb. Desuden er der risiko for spild af materialer og 

kemikalier (olie og brændstof), der anvendes i forbindelse med byggeriet. For at beskytte recipienterne 

etableres de planlagte regnvandsbassinerne tidligt i byggefasen. Hvor dette ikke er 

muligt, etableres midlertidige bassiner, hvor opholdstiden er tilstrækkelig lang til, at partikler kan 

bundfældes inden en evt. udledning til recipienterne. Beskyttelsen skal gælde både afstrømning 

fra de nye vejarealer og de midlertidige arbejdsarealer og jorddepoter. Langs de sydlige linjeføringer 

er der især risiko for udvaskning direkte til fjorden og til Mademose Å, som er det eneste 

åbne vandløb i området. Hvor linjeføringen krydser Mademose Å nord for Tagmosen, er åen i dag 

rørlagt, men åbnes og forlægges op til 200 m mod øst på en ca. 700 m lang strækning i forbindelse 

med vejanlægget. Denne del af vandløbet er ikke målsat, men der er risiko for, at især finkornet 

materiale føres med strømmen til de nedstrøms målsatte områder. Denne risiko nedsættes 

ved at etablere den nye vandløbsstrækning tørt og først lede vand til, når den er færdiganlagt. 

Marbækrenden, der er rørlagt på hele strækningen, er kun i ringe grad truet af anlægsarbejderne. 

Ved først at slutte bassin B4 til renden når det er færdigetableret, reduceres risikoen 

for utilsigtet udledning af suspenderet materiale. 

Ved anvendelse af ovennævnte afhjælpende foranstaltninger vurderes virkningerne af anlægsfasen 

på vandløbenes og på fjordens miljø at være minimale. 

Tabel 15-9 Sammenfatning af virkninger på overfladevand af forslag S1, anlægsfase. 




Næringsstoffer til fjorden 




lille Lokal Kort Mindre 

8 

343


344 

15.3.3.2 Drift 

Ved anlæg af en ny vej, hvor et areal befæstes, og regnvandet opsamles og afledes via bassiner i 

stedet for via dræn eller nedsivning til grundvandet, sker der en ændring af de hydrologiske forhold 

snarere end yderligere hydraulisk belastning af recipienten. Vandet, der opsamles og udledes, 

ville under alle omstændigheder være endt i recipienten blot på et senere tidspunkt og måske 

i en jævnere strøm. I det omfang at en ny vej og sideanlæg er lagt på tidligere landbrugsjord, 

spares miljøet endvidere for den mængde gødning, der ellers ville være udbragt og udvasket 

fra arealet. Dette er i særlig grad tilfældet for S1 og de øvrige sydlige forslag, hvor langt 

størstedelen af den nye vej løber over mere eller mindre intensivt drevne landbrugsarealer. I 

driftsfasen belaster vejanlægget således ikke fjorden (Natura 2000-området) yderligere med 

kvælstof og fosfor. 

Den østligste del af strækningen vil få afløb via bassin B4 til Marbækrenden. Vejvand fra B4 vil 

udgøre ca. 7 % af middelvandføringen i Marbækrenden, og de miljøfremmede stoffer i vejvandet 

vil bliver fortyndet tilstrækkeligt til at de ikke udgør en risiko. Vejvandet vil således ingen negativ 

effekt have på vandløbets mulighed for at leve op målsætningen (B3, karpefiskevand) på et senere 

tidspunkt. Effekterne af tungmetaller og miljøfremmede stoffer er yderligere behandlet i kapitel 

18, Fjorden. 

På den vestlige del af strækningen vil bassinerne B2 og B3 have udløb direkte til fjorden. Da der 

ikke er erosionsrisiko i fjorden, er der, for at begrænse bassinvolumen, planlagt en højere maksimal 

afløbshastighed end ved afløb til et vandløb. Selvom udløbet sker i et forholdsvist roligt 

område af fjorden, vurderes fortyndingen at være hurtig, og tilstrækkelig til at der ikke vil ske en 

negativ påvirkning af fjordens miljø. Udledningen fra bassin B1 tilføres Mademose Å ved Tagmosen 

ved starten af den målsatte del af åen. Udledningen vurderes ikke at forhindre at målsætningen 

for vandløbet kan realiseres i fremtiden idet regnvandsudledningen fortyndes tilstrækkeligt i 

recipienten. 

Tabel 15-10 Sammenfatning af virkninger på overfladevand af forlsag S1, driftsfase. 









Regnvandsbassinerne for S2 er ligesom for S1, bortset fra at bassinerne B3 og B4 er en smule 

mindre, da der ikke falder regn i en tunnel. Der vurderes ikke at være forskel på virkningerne på 

overfladevandet hverken under anlæg eller drift, bortset fra at det ved anlæg af tunnelen er nødvendigt 

at foretage en grundvandssænkning i området omkring den kommende tunnel og ramper. 

15.3.4.1 Anlæg 

Virkningerne for S2 er identiske med virkningerne beskrevet for S1. Derudover gælder for S2, at 

grundvandssænkningen i anlægsfasen betyder, at vandføringen i Marbækrenden og Mademose Å


kan blive påvirket. Det er særlig kritisk i sommermånederne, hvor den naturlige vandføring i forvejen 

er lav. Det kan derfor som en afværgeforanstaltning blive nødvendigt at tilbageføre en del 

af det oppumpede grundvand enten direkte i åerne eller for Mademose Ås vedkommende til de 

omliggende vådområder, Tagmosen og Mademosen, ved udpumpning eller reinfiltrering. 

Tabel 15-11 Sammenfatning af virkninger på overfladevand af S2 forslagene, anlægsfase. 







15.3.4.2 Drift 


Tabel 15-12 Sammenfatning af virkninger på overfladevand af S2 forslagene, driftsfase. 



Suspenderet stof i vandløb Ingen Ingen Ingen Mindre 






15.3.5.1 Anlæg 

Regnvandsbassinerne for S3 svarer til S1, bortset fra at bassinerne B3 og B4 er en smule mindre, 

da der ikke falder regn i en tunnel. Der vurderes ikke at være forskel mellem de sydlige løsninger 

på virkningerne på overfladevandet hverken under anlæg eller drift. Ligesom for S2 betyder 

grundvandssænkningen ved tunnelen, at det kan blive nødvendigt, at tilbageføre grundvand til 

Mademose Å og Marbækrende. 

345


346 

Tabel 15-13 Sammenfatning af virkninger på overfladevand af S3 forslagene, anlægsfase. 






stoffer til vandløb og 

fjord. 

15.3.5.2 Drift 


Tabel 15-14 Sammenfatning af virkninger på overfladevand af S3 forslagene, driftsfase. 







fjord. 



15.3.6.1 Anlæg 

S6 har et mindre vejareal over jorden end de øvrige sydlige linjeføringer og har, foruden de to 

portalbassiner, og kun tre regnvandsbassiner, hvor de andre har fire. Bassinet B3 på østsiden af 

fjorden er rykket helt tæt på nedkørselsrampen, og det har udløb via et rør direkte til Roskilde 

Fjord, således at påvirkning af Marbækrende undgås bortset fra krydsningen med åen samme 

sted som anlægget krydser Frederikssundsvej. På vestsiden af fjorden undgås bassinet i sommerhusområdet, 

og det første bassin B2 ligger syd for tunnelrampen nær Bavnehøj og har direkte 

udløb til fjorden, dvs. uden påvirkning af Maglemose Å. Bassin B1 ligger i rampen nord for 

Tagmosen lige som ved de øvrige sydlige linjeføringer, og det har afløb til Maglemose Å ved 

Tagmosen. Også ved denne linjeføring om- og frilægges et stykke af åen, og der kan derfor kortvarigt 

afgives noget suspenderet stof til den nedstrøms liggende del af åen. Ligesom for S2 og 

S3 betyder grundvandssænkningen ved anlægget af tunnelen, at det kan blive nødvendigt, at tilbageføre 

grundvand til Mademose Å og Marbækrende i anlægsfasen.


Tabel 15-15 Sammenfatning af virkninger på overfladevand af S6 forslaget, anlægsfase. 







fjord. 


15.3.6.2 Drift 

Sammenlignet med de øvrige sydlige forslag, er der kun tre bassiner i alt, hvoraf de to afvander 

direkte til fjorden, og kun B4 afleder til Maglemose Å. Fortyndingen i vandløbet er tilstrækkelig til 

at fortynde evt. skadelige stoffer i vejvandet, og vil ikke være til hinder for at målsætningerne 

bliver opfyldt. Der vurderes ikke at være forskel på virkningerne på overfladevand mellem S6 og 

de øvrige sydlige linjeføringer. 

Tabel 15-16 Sammenfatning af virkninger på overfladevand af S6 forslaget, driftsfase. 







fjord. 


15.4 Sammenligning mellem alternativer 

Forskellen mellem de nordlige og sydlige linjeføringer er små og uvæsentlige, og forskellene 

imellem forslagene er endnu mindre. Forskellene er så små, at enkelte forslag ikke kan fremhæves 

frem for andre. 

Ingen af forslagene vil, med de indbyggede regnvandsbassiner, give anledning til belastning af 

Natura 2000-området med større mængder næringssalte end tilfældet er i dag. Belastningen af 

Roskilde Fjord med tungmetaller og miljøfremmede stoffer er behandlet i kapitel 18, Fjorden. 

347


348 

Tabel 15-17 Sammenfattende tabel for påvirkninger af overfladevand af de 11 forslag. 

Græse Å 

Mademose Å 

Marbækrenden 


Grundvand 

Græse Å 

Mademose Å 

Marbækrenden 


Grundvand 

Påvirkning af overfladevand Samlet vurdering 

Anlægsfasen 

Driftsfasen 



Mindre 

Moderat 

Væsentlig 


Der stilles normalt ikke specifikke krav til indholdet i regnbetingede udledninger, men der stilles 

derimod krav til indretning og funktion af afløbssystemet inklusive regnvandsbassiner /15-8/. Det 

skal dog sikres, at udledningen ikke forårsager erosion i vandløbene, akut giftvirkning i vandområdet 

og ikke er til hinder for, at de modtagne vandområder kan opnå god økologisk kvalitet inden 

år 2015, jf. Vandrammedirektivet og /15-20/. Til at vurdere dette, er det undersøgt, om de 

overordnede målsætninger og bekendtgørelsens kvalitetskrav er opfyldt ved middelvandføring i 

vandløbet og middelafstrømning fra vejen, og om udledningen af næringsstoffer er i modstrid 

med målene og fjorden /15-7//15-10//15-20/. 


Vejvandssystemet inklusive kantopsamling og hensigtsmæssigt indrettede regnvandsbassiner 

udgør tilsammen effektive afværgeforanstaltninger, der skal beskytte grundvand, vandløb, søer 

og kystvande mod de potentielt skadelige virkninger af vejvand. Ved rigtig udformning og den 

rette hensyntagen under etableringen, kan virkningen af et vejprojekt på grund- og overfladevand 

begrænses væsentlig eller helt forhindres. 

Risikoen for reduceret vandføring eller tørlægning af vandløbene, som følge af grundvandssænkning 

i anlægsfasen ved de sydlige løsninger, kan afværges ved reinfiltration af det oppumpede 

grundvand eller ved direkte udpumpning af grundvandet øverst i vandløbet. Der bør foranstaltes 

overvågning af vandløbene således at afværgeforanstaltninger kan iværksættes efter behov.



/15-1/ Vejdirektoratet 2005. Konstruktion og vedligehold af veje og stier. Hæfte 2, Afvandingskonstruktioner. 

Vejregelrådet. 84pp. 

/15-2/ 2010. Regnearket ”JJ Bassinberegning Ver6.xls” fra 21. januar 2010. 

/15-3/ COWI 2009 Beregningsforudsætninger afvanding 68686-NOT-017_Rev 2.0 

/15-4/ Hvitved-Jacobsen et al. 1994. Treatment systems for urban and highway run-off in Denmark. 

Science of the Total Environment. 146/147: 499-506 

/15-5/ Iversen, H.L. & Ovesen 1997. Vandføringsevne i danske vandløb 1976-95. Danmarks Miljøundersøgelser. 

Faglig rapport fra DMU nr. 218. 56 pp. 

/15-6/ Miljøstyrelsen 1998. Biologisk bedømmelse af vandløbskvalitet. Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 

5/1998. 

/15-7/ HUR 2005. 2005. Regionplan 2005 for Hovedstadsregionen. Visioner og hovedstruktur. Retningslinjer 

og redegørelse. Hovedstadens Udviklingsråd, Plandivisionen. 

/15-8/ Miljøstyrelsen 1999. Vejledning til bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens 

kapitel 3 og 4. Miljøstyrelsens vejl. nr. 5/1999 

/15-9/ Miljøstyrelsen 1996. Bekendtgørelse nr. 921 af 8.oktober 1996 om kvalitetskrav for vandområder 

og krav til udledning af visse farlige stoffer til vandløb, søer eller havet. Miljøministeriet. (i 

2006 delvist erstattet af /15-10/) 

/15-10/ Miljøministeriet 2006. Bekendtgørelse nr. 1669 af 14/12/2006 om miljøkvalitetskrav for vandområder 

og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet. 

/15-11/ EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2008/105/EF af 16. december 2008 om miljøkvalitetskrav 

inden for vandpolitikken. 

/15-12/ Miljøstyrelsen 2006. Lovbekendtgørelse nr. 1756 af 22. december 2006 om miljømål m.v. for 

vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder. Miljøministeriet. 

/15-13/ Miljøministeriet 2007. Bekendtgørelse nr. 1436 af 11/12/2007 om vandløbsregulering og - 

restaurering m.v. Miljøministeriet. 

/15-14/ Miljøstyrelsen 1999. Vejledning til bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens 

kapitel 3 og 4. 155 pp. 

/15-15/ Miljøministeriet 2009. Naturbeskyttelsesloven, lovbekendtgørelse nr. 933 af 24/09/2009. Miljøministeriet. 

/15-16/ Miljø- og Energiministeriet. 1997. Miljøfremmede stoffer i overfladeafstrømning fra befæstede 

arealer. Miljøprojekt nr. 355. 

/15-17/ Bøgestrand, J. (red.) 2009: Vandløb 2007. NOVANA. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 

108 s. – Faglig rapport fra DMU nr. 711 

/15-18/ Rambøll 2009. Fjordforbindelse – Kortlægningsrapport. Udarbejdet for Vejdirektoratet. 

/15-19/ Ellermann, T. 2007. Luftbåren kvælstofforurening. Danmarks Miljøundersøgelser. Hovedland. 86 

pp. 

/15-20/ By- og Landskabsstyrelsen 2010. Vandplan. Hovedvandopland 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord. 

Udkast i forhøring, Januar 2010. Miljøministeriet, 190 pp + bilag. 

/15-21/ COWI 2009. Bassiner (efter overvejelser vedr. grundvand), Notat til VD, 11. november 2009. 

349


350

Kapitel 16 - Råstoffer og affald 


RAPPORT 353 – KAPITEL 16 – RÅSTOFFER OG AFFALD 

16. Råstoffer og affald 352 



16.2.1 Jordbalance 353 

16.2.2 Forbrug af råstoffer 354 

16.2.3 Bortskaffelse af affald 355 

16.2.4 Konsekvenser af de nordlige forslag 355 


16.3.1 Jordbalancen 356 

16.3.2 Forbrug af råstoffer 358 

16.3.3 Bortskaffelse af affald 359 

16.3.4 Konsekvenser af de sydlige forslag 359 

16.4 Sammenligning af forslag 360 




351


352 

16. RÅSTOFFER OG AFFALD 


I dette kapitel er jord-/sedimentbalancen og det skønnede forbrug af de mest betydende råstoffer, 

herunder bygge- og anlægsmaterialer, samt den forventede affaldsmængde i projektet, opgjort 

overslagsmæssigt for hver af de nordlige og sydlige forslag. Samtlige mængder fremgår af 

/16-1/ og er udregnet på baggrund af de foreliggende skitseprojekter. 

Forbruget af råstoffer er forsøgt sat i forhold til den tilgængelige ressource ud fra oplysninger 

hentet i Danmarks Statistik /16-2/. Der er ikke kendskab til øvrige store anlægsprojekter i området, 

der vil kunne begrænse adgangen til ressourcer. 

I det følgende er de overordnede jordhåndteringsmæssige aspekter beskrevet og vurderet, og 

der er opstillet en jordbalance for de enkelte forslag, opdelt på muld, råjord, fjordsedimenter og 

tunnelmuck. Konsekvensvurderingerne tager udgangspunkt i de mængder, der ifølge jordbalancen 

skal transporteres ud af projektet. Der er ikke taget højde for de mængder, der genanvendes 

i projektet, da mængderne til dette er af samme størrelsesorden for de enkelte forslag. 

Muld og råjord forventes fjernet på lastvogne via det eksisterende vejnet, mens fjordsedimenterne 

forventes fjernet ad søvejen på pramme. Der er ikke set på transportafstande, da det er forudsat 

i projektet, at alt materiale kan disponeres/afsættes indenfor en radius af 20 km på land 

og indenfor 30,5 sømil til vands, vel vidende, at såfremt der træffes jord med kraftig forurening, 

skal dette transporteres til godkendt modtageanlæg i fx København, Sorø eller Kalundborg. 

Mængderne af forurenet jord er for nuværende ikke kendt, hvorfor der ikke kan regnes på transporten 

af disse. 

Der vil i projektet og især for strækningen igennem Frederikssund skulle håndteres forurenet 

jord, da strækningen etableres langs flere forureningskortlagte ejendomme. Håndtering af forurenet 

jord skal ske i henhold til Jordforureningsloven /16-3/, Jordflytningsbekendtgørelse /16-4/, 

Restproduktbekendtgørelsen /16-5/ og Miljøbeskyttelseslovens §19 /16-6/. Der er i konsekvensvurderingerne 

imidlertid ikke taget stilling til håndtering af forurenet jord, da jorden forud for anlægsfasen 

forudsættes klassificeret, så jord/sediment i anlægsfasen kan håndteres og disponeres 

miljømæssigt korrekt og forsvarligt på baggrund af gældende lovmæssige regler og de heraf affødte 

tilladelser, der måtte foreligge forud for projektet. Dette gælder for både transport, genindbygning, 

lokal mellemdisponering samt slutdeponering. De eksisterende forhold vedrørende forurenede 

og potentielt forurenede arealer er beskrevet i Kapitel 13, Forurenet jord. 

I forbindelse med transport af jord- og sedimenter er der ikke set på den generelle belastning fra 

transport, da dette er vurderet i Kapitel 11, Luft og klima. 

Foruden jordbalancen er der udfærdiget en opgørelse over det skønnede forbrug af de væsentligste 

råstoffer i de enkelte forslag. Konsekvensvurderingerne er også her baseret på mængden af 

råstoffer i de enkelte forslag, da en større mængde alt andet lige har en større indflydelse på miljøet. 

Der er ikke set på energiregnskaber for fremstilling/indvinding af de forskellige typer af råstoffer, 

da det i de enkelte forslag er de samme typer af råstoffer, der indgår. Der er ligeledes ikke 

taget hensyn til, at der ved både opgravning og fjernelse af jord/sedimenter vil være et 

brændstofforbrug. Der henvises til Kapitel 11 om Luft og klima for nærmere beskrivelse af dette. 

Endelig er der i konsekvensvurderingerne vurderet mængder af affald. Det forudsættes, at alt affald 

fra projektet håndteres og bortskaffes forsvarligt i henhold til gældende regler, hvorfor forskellen 

imellem de enkelte forslag alene er et spørgsmål om mængder.


Der er i nærværende kapitel ikke foretaget en vurdering af miljøpåvirkninger i driftsfasen, da der 

ikke skal håndteres jord/sediment og affald i driftsfasen. 


16.2.1 Jordbalance 

De skønnede jord-/og sedimentbalancer for de nordlige forslag fremgår af Tabel 16-1. 

Tabel 16-1 Skønnet jord-/ sedimentbalance for de nordlige forslag. 

Jordarbejder Enhed 

Muld 

N1a N1b N1c N2a N2b 

Muldafrømning m 3 165.000 158.500 165.000 177.000 170.500 

Muld til genanvendelse i projektet m 3 61.000 62.000 61.000 64.500 65.500 

Muld til genanvendelse andre steder m 3 0 0 0 0 0 

Muld til bortskaffelse m 3 104.000 96.500 104.000 112.500 105.000 

Råjord 

Jordafgravning m 3 247.500 127.000 247.500 257.000 137.500 

Jord til genanvendelse i projektet m 3 160.000 127.000 160.000 103.500 97.000 

Jord til genanvendelse andre steder m 3 0 0 0 0 0 

Jord til bortskaffelse m 3 87.500 0 87.500 153.500 40.500 

Fjordmateriale 

Fjordsediment til oppumpning/ 

våd afgravning 

m 3 10.000 10.000 10.000 7.500 7.500 

Fjordsediment tør afgravning m 3 0 0 0 0 0 

Fjordsediment til genbrug m 3 0 0 0 0 0 

Fjordsediment til bortskaffelse m 3 10.000 10.000 10.000 7.500 7.500 

Sum afrømning/afgravning m 3 422.500 295.500 422.500 441.500 315.500 

Sum genanvendelse m 3 221.100 189.000 221.100 168.000 162.500 

Sum bortskaffelse m 3 201.500 106.500 201.500 273.500 153.000 

Jord-/sedimentbalancen for N1a og N1c er ens, da forslagene kun adskiller sig fra hinanden ved 

forskellige broløsninger. Der fremkommer ved forslagene et overskud af både muld, råjord og 

fjordsediment, som skal bortskaffes. Den samlede mængde muld og råjord til bortskaffelse er 

omkring 191.500 m3 og hertil 10.000 m3 fjordsediment, der skal fragtes bort. 

N1b etableres i niveau med den eksisterende J. F. Willumsens Vej og afviger dermed fra N1a og 

N1c, der føres under de eksisterende veje, Frederiksværksvej og Odinsvej/Kocksvej. De to forskellige 

forslag afspejles i jordbalancen, hvor der skal håndteres en mindre mængde jord i N1b 

end ved N1a og N1c. Det skønnes, at der i N1b ikke skal bortskaffes råjord, men at der er overskud 

af muld på ca. 96.500 m3, som skal bortskaffes. Mængden af fjordsediment til oppumpning 

og bortskaffelse er ens for de tre forslag, nemlig på 10.000 m3. 

N2a og N2b adskiller fra de øvrige nordlige forslag i valget af brotype og placeringen af denne, 

hvilket giver en ændret og øget linjeføring på landdelen vest for fjorden. Dette betyder, at en 

større mængde muld skal afrømmes. Forskellen på N2a og N2b er, at N2a anlægges med niveaufrie 

krydsninger af J. F. Willumsensvej (altså nedgraves), mens den anden anlægges i terræn. 

Muldafrømningen og afgravningen af råjord er således større for N2a end for N2b. Den samlede 

mængde af muld og råjord til bortskaffelse er henholdsvis 266.000 m 3 for N2a og 145.500 

m 3 for N2b, mens oppumpningen og bortskaffelsen af fjordsedimenter er ens for N2a og N2b, 

nemlig på 7.500 m 3 . 

353


354 

Samlet set skal der for de nordlige linjeføringer således bortskaffes mest muld/råjord i forslag 

N2a. Inddrages mængden af fjordsedimenter er den totale mængde af jord/sediment ligeledes 

størst for N2a, selvom der skal fjernes mindre fjordsediment end i N1-forslagene. Den mindste 

mængde jord-/sediment til bortskaffelse på 106.500 m 3 er fra forslag N1b. 

Langs linjeføringerne øst for fjorden er der kortlagt adskillige ”potentielt forurenede” (V1) og 

”forurenede” (V2) ejendomme. Endvidere er hele området områdeklassificeret, hvilket vil sige, at 

jorden er vurderet som ”lettere forurenet”. Der vil ved alle de nordlige forslag øst for fjorden således 

skulle håndteres forurenet jord. Omfanget af forureningerne er ikke kendt fuldt ud, jf. Kapitel 

13, Forurenet jord. 

I alle de nordlige forslag regnes der med genanvendelse af både muld og råjord, mens der ikke 

genanvendes fjordsedimenter. De samlede mængder materiale til genanvendelse fremgår af 

Tabel 16-1 og er i størrelsesordenen 162.500 m 3 i N2b til 221.000 m 3 i N1a og N1c. Der forventes 

at være behov for midlertidigt jorddepot til opbevaring af genbrugsmaterialer. I forbindelse med 

detailprojekteringen skal hele jordlogistikken og placering af mellemdepoter planlægges nøjere. 

Hvis forurenet jord eller muligt forurenet jord ønskes mellemdeponeret, skal det ske efter aftale 

med myndighederne, og det kan kræve tilladelse efter miljøbeskyttelsesloven §19. I særlige tilfælde 

fx hvis der er tale om et større omfang eller langvarige aktiviteter, kan tilladelse efter Miljøbeskyttelseslovens 

kapitel 5 komme på tale. 

16.2.2 Forbrug af råstoffer 

Det skønnede forbrug af de væsentligste råstoffer fremgår af Tabel 16-2. 

Tabel 16-2 Skønnet forbrug af væsentligste råstoffer for de nordlige forslag. 

Belægningsarbejder 

Enhed 


Asfalt totalt forbrug tons 53.000 51.500 53.000 54.500 53.000 

Heraf genbrug tons 0 0 0 0 0 

Stabilgrus og bundsikring totalt forbrug 

m 3 86.000 84.000 86.000 88.500 86.000 

Heraf genbrug m 3 0 0 0 0 0 

Beton - ny tons 0 0 0 0 0 

Bro- og tunnelarbejder 

Beton m 3 30.500 10.600 29.500 24.600 4.800 

Friktonsmateriale/sten mm. importeret m 3 0 0 0 0 0 

Stål og jern tons 9.100 4.100 9.900 6.500 1.500 

Forbruget af asfalt er i samme størrelsesorden for alle de nordlige forslag, varierende mellem 

51.500 tons og 54.500 tons, med størst forbrug i N2a og mindst i N1b. Asfaltmængderne svarer 

til ca. 1,8 % af det samlede årlige forbrug af asfalt til vejformål i Danmark (2007 tal) /16-8/. Det 

forventes, at asfalten vil kunne skaffes inden for regionen. Der er ikke oplysninger om genanvendelse 

af asfalt i projektet. Forbrug af asfalt giver anledning til miljøbelastning såvel ved produktion 

som ved udlægning, hvorfor genanvendelse så vidt muligt bør prioriteres. 

Forbrug af stabil- og bundsikringsgrus varierer fra 84.000 m 3 i N1b til 88.500 m 3 i N2a. Den 

samlede indvinding af sand, grus og sten i Region Hovedstaden og Region Sjælland var i 2007 og 

2008 henholdsvis 8,6 mio. m 3 og 6,4 mio. m 3 /16-2/. Da vejprojektet for de nordlige linjeføringer 

forventes etableret over en 3-årig periode, vurderes det årlige forbrug ikke at give problemer i 

forhold til muligheden for at få adgang til ressourcerne.


Det materiale, der skal anvendes til at bygge dæmninger med i både forslag N1 og N2 indgår ikke 

i Tabel 16-2, da materialet antages at være omfattet i det materiale, der genanvendes i jordbalancen 

i Tabel 16-1. På fjorden og i de anlæg, der støder op til fjorden forventes der imidlertid 

ikke anvendt lettere forurenet eller forurenet jord til genindbygning. 

Forbruget af råstoffer til belægningsarbejder er således størst for N2a og mindst for N1b. Dette 

skyldes, at der generelt skal udføres mest belægningsarbejde i forbindelse med det nedgravede 

forslag (a) og i forslaget med længst vejstrækning på landsiden vest for fjorden (N2). Ved bro- 

og tunnelarbejdet er forbruget af beton og stål/jern størst for N1a og mindst for N2b. Gøres det 

samlede forbrug op i hhv. m 3 og tons er dette størst for N1a og N1c, efterfulgt af N2a, N1b og til 

sidst N2b med det mindste forbrug. De forslag, der omfatter niveaufrie krydsninger, er således 

de mest råstofforbrugende. 

Udover forbruget af råstoffer, angivet i Tabel 16-2, vil der være forbrug af bl.a. materialer til 

etablering af autoværn, støjskærme, kørebaneafmærkning, belysning og skiltning, hvilket forventes 

at være næsten ens for de enkelte forslag. 

16.2.3 Bortskaffelse af affald 

Den forventede affaldsmængde for de nordlige forslag er vist i Tabel 16-3. 

Tabel 16-3 Skønnet affaldsmængde for de nordlige forslag 

Enhed 


Opbrudt asfalt til bortskaffelse tons 41.500 41.000 41.500 41.500 41.000 

Beton (bygværk og kørebane) 

til bortskaffelse m3 4.100 4.100 4.100 0 0 

Stål og jern til bortskaffelse tons 500 500 500 0 0 

Produktion af affald og genanvendeligt materiale vil stamme fra opbrydning af eksisterende vejarealer, 

nedbrydning af ejendomme og ikke mindst nedtagningen af den eksisterende Kronprins 

Frederiks Bro med tilhørende dæmninger. Endvidere skal det eksisterende brofogedhus rives ned. 

I en senere fase af projekteringen vil muligheder for genanvendelse af visse materialer, herunder 

til stenkastning og som erstatning for visse af dæmningsmaterialerne, blive undersøgt. 

Der skønnes at være en ensartet mængde af opbrudt asfalt, der skal bortskaffes fra de enkelte 

forslag, på 41.000 - 41.500 tons. Hertil kommer for de tre N1 forslag 4.100 m 3 beton og 500 

tons stål og jern fra nedrivning af den eksisterende bro. I N2 bevares den eksisterende bro til 

den vestgående trafik, mens der syd for denne etableres en ny bro til den østgående trafik. Affaldsmængden 

er derfor mindre for N2. 

Generelt skal det producerede affald kildesorteres og opdeles i fraktioner og så vidt muligt genanvendes 

i projektet. De producerede affaldsmængder skal behandles efter Frederikssund Kommunes 

anvisninger i erhvervsaffaldsregulativet /16-7/. Overholdes gældende regler, forventes 

det, at der ikke vil være ekstra konsekvenser for miljøet i forbindelse med bortskaffelsen af affald 

i projektet, men der vil i forbindelse med bortskaffelsen, fx ved transport af affald og ved slutbortskaffelsen, 

være en generel miljøpåvirkning. 

16.2.4 Konsekvenser af de nordlige forslag 

Jord- sedimentbalancen i N1a og N1c er ens, mens der i N1b skal bortskaffes en noget mindre 

mængde muld. Forbruget af råstoffer og mængden af affald for N1a, N1b og N1c er ens. Over- 

355


356 

ordnet vurderes konsekvenserne for de enkelte forslag i N1 således at være stort set identiske, 

som det fremgår af Tabel 16-4. 

Tabel 16-4 Sammenfatning af konsekvenser for N1a, N1b og N1c i anlægsfasen. 


Muld-/ jordbortskaffelse Mellem Regional Kort Mindre 

Forbrug af råstoffer Mellem Regional Kort Mindre 

Bortskaffelse af affald Lille Regional Kort Mindre 

Påvirkninger i anlægsfasen vurderes for N2 at være sammenlignelige med påvirkningerne i N1, 

da jordbalancen og forbruget af råstoffer til de to forslag er af samme størrelsesorden, om end 

affaldsmængden er lidt mindre i N2. 

Tabel 16-5 Sammenfatning af konsekvenser for N2a og N2b i anlægsfasen. 






16.3.1 Jordbalancen 

De skønnede jord-/sedimentbalancer for de sydlige forslag fremgår af Tabel 16-6. 

Jord-/sedimentbalancen er opgjort for henholdsvis den østlige og vestlige side af fjorden, da det, 

grundet anlægslogistik og udførelsesperioder, ikke vil være muligt at transportere materiale på 

tværs af fjorden ad de nye forbindelser. Imidlertid ses der i nærværende kun på de samlede 

mængder, hvorfor de summerede mængder ikke er splittet op, men er angivet samlet for hver 

enkelt forslag. 

I tabellen er opgravning/oppumpning af fjordmaterialer splittet op på henholdsvis tør og våd afgravning. 

Fjordsedimenter, der afgraves vådt, giver anledning til sedimentspild, mens de øvrige 

fjordmaterialer afgraves bag spuns.


Tabel 16-6 Skønnet jord-/ sedimentbalance for de sydlige forslag, alle tal er i 1.000 m 3 

S1 S2a S2b S3a S3b S6 

Jordarbejder Øst Vest Øst Vest Øst Vest Øst Vest Øst Vest 

Muld 

Afrømning 37,5 105,0 42,5 109,5 42,5 109,5 51,5 110,5 39,0 110, 

5 

143,3 

Genanvendelse 

i projektet 

17,5 37,5 12,5 37,5 12,5 37,5 27,5 39,5 15,0 39,5 65,3 

Genanvendelse 

andre steder 

0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 

Bortskaffelse 20,0 67,5 30,0 72,0 30,0 72,0 24,0 71,0 24,0 71,0 78,0 

Råjord 

Jordafgravning 

90,0 417,5 211,5 395,5 211,5 395,5 970,0 500,0 120,0 342,5 1.412,7 

Genanvendelse 

i projektet 

90,0 167,5 38,5 214,0 38,5 214,0 841,5 187,5 30,0 127,5 883,5 

Genanvendelse 

andre steder 

0 45,0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 

Bortskaffelse 0 250,0 173,0 181,5 173,0 181,5 128,5 312,5 90,0 215,0 529,2 

FjordmaterialeOppumpning/vådafgravning 

40,0 0 295,0 50,0 480,0 20,0 0 

Tør afgravning 0 0 555,9 412,3 295,0 625,0 0 

Genbrug 30,0 0 482,3 130,8 47,0 106,0 0 

Bortskaffelse 10,0 0 368,6 331,5 728,0 539,0 0 

Tunnelmuck 660,0 

Sum 

afrømning/gravning 

Sum genanvendelse 

Sum bortskaffelse 

690,0 1.609,9 1.221,3 2.407,0 1.257,0 2.216,0 

387,5 784,8 433,3 1.143,0 318,0 1.608,8 

347,5 825,1 788,0 1.264,0 939,0 1.267,2 

Linjeføringerne S1, S2 og S3 er horisontalt sammenfaldende og adskiller sig kun fra hinanden 

ved overførslen over fjorden, hvor S1 er en højbro, S2 omfatter en kort tunnel, der enten kan 

udføres som sænketunnel (S2a) eller ”cut-and-cover” tunnel (S2b) og S3, der omfatter en lang 

tunnel, der enten kan udføres som sænketunnel (S3a) eller ”cut-and-cover” tunnel (S3b). 

Da det er valgt at lægge vejen lavt af hensyn til tracering og støjgener ved Tørslev og Tørslev 

Hage, er der et større jordarbejde en normalt forventet. Beregninger af balancen af jord (muld og 

råjord) på land viser for alle forslag et overskud af jord, undtagen ved det østlige vejarbejde for 

S1. Det er endnu ikke planlagt, hvordan jorden genanvendes/deponeres. Da det af anlægstekniske 

årsager ikke vil være muligt at transportere jorden på tværs af fjorden, skal der findes en 

anvendelse af jorden på både øst og vest siden. Overskudsjord forventes disponeret indenfor en 

radius af 20 km på land og 30,5 sømil til vands. 

Den samlede mængde af muld og råjord til bortskaffelse er 337.500 m 3 (i S1) – 536.000 m 3 

(S3a) samt 607.200 m 3 ved den borede tunnel. Hertil kommer fjordsedimenter på mellem 

10.000 m 3 (S1) – 728.000 m 3 (S3a) og 606.000 tons tunnelmuck (S6). Samlet skal der borttransporteres 

den største mængde fra S6, efterfulgt af S3a. 

Det forventes, at størstedelen af overskudsjorden for de sydlige forslag er uforurenet, da linjeføringerne 

kun passerer ganske få kortlagte arealer, og er uden for de områdekortlagte arealer. 

357


358 

Imidlertid er det ikke usandsynligt, at man vil støde på ukendt/ikke-kortlagte forureninger i forbindelse 

med gennemførelsen af anlægsprojektet. Det kan derfor blive nødvendigt at gennemføre 

mindre selektive oprydninger inden for projektets rammer. 

I de sydlige forslag forventes der genanvendt muld, råjord og fjordsedimenter på samlet mellem 

387.500 m 3 i S1 op til 1.143.000 m 3 i S3a. 

Arealer for midlertidige jorddeponier for de sydlige forslag (S2, S3 og S6) fremgår af Kapitel 7, 

Landskab og jordbund. Jorddeponierne er skitsemæssigt placeret, idet der skal ske en nøjere 

planlægning af hele jordlogistikken og placeringen af mellemdepoter i forbindelse med detailprojekteringen. 

16.3.2 Forbrug af råstoffer 

Det skønnede forbrug af de væsentligste råstoffer er vist i Tabel 16-7. 

Tabel 16-7 Skønnet råstofmængde for de sydlige forslag 


BelægningsEn- Øst Vest Øst Vest Øst Vest Øst Vest Øst Vest 

arbejder 

Asfalt totalt 

hed 

forbrug tons 23.600 54.000 23.200 53.000 23.200 53.000 23.100 50.500 23.100 50.500 68.500 

Heraf genbrug tons 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 

Stabilgrus og 

bundsikring, totalt 

forbrug m 3 455.000 145.000 48.000 143.500 48.000 143.500 43.000 139.500 43.000 139.500 155.000 

Heraf genbrug m 3 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 

Beton – ny tons 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 

Bro- og tunnelarbejder 

Beton m 3 46.500 0 135.000 137.000 217.000 223.000 352.000 

Friktionsmateriale/sten 

mm. 

importeret m 3 215.000 262.000 227.000 180.000 

Stål og jern tons 12.200 0 16.700 17.900 26.800 27.500 34.000 

Forbruget af råstoffer er opgjort for henholdsvis den østlige og vestlige side af fjorden, da det af 

anlægstekniske årsager ikke vil være muligt at transportere råstofferne på tværs af fjorden i anlægsfasen. 

Imidlertid ses der her kun på de samlede mængder, som for både asfalt og stabilgrus 

er i samme størrelsesorden for alle de sydlige forslag. Størst mængde af asfalt og stabilgrus forventes 

brugt i S1, S2a og S2b, derefter i S3a og S3b og til sidst S6. Der er ikke taget stilling til 

om noget kan genbruges. Mængden af asfalt og stabilgrus/bundsikring forventes ikke at give 

problemer i forhold til de tilgængelige ressourcer. 

Forbruget af råstoffer til bro- og tunnelarbejder varierer for de sydlige linjeføringer - hvis der ses 

på beton og friktionsmaterialer samlet – mellem 46.500 m 3 til 444.000 m 3 med størst mængde i 

S3a. Hertil kommer mængden af stål og jern på mellem 12.200 – 34.000 tons. 

Det stenmateriale, der skal anvendes til at sikre portalerne og dæmningerne i S1, S2 og S3 

fremgår ikke af tabellen, da det indgår som en del af genbrugsmaterialerne i jordbalancen. Ligeledes 

fremgår mængden af stenbeskyttelsen af de færdige tunnelanlæg (S2a, S2b, S3a og S3b) 

heller ikke af tabellen. 

Udover forbruget af råstoffer, angivet i Tabel 16-7, vil der være forbrug af bl.a. materialer til 

etablering af autoværn, støjskærme, kørebaneafmærkning, belysning og skiltning. Dette forventes 

at være tilnærmelsesvis ens for de enkelte forslag.

16.3.3 Bortskaffelse af affald 

Den forventede affaldsmængde for de sydlige forslag er vist i Tabel 16-8. 

Tabel 16-8 Skønnet affaldsmængde for de sydlige forslag. 



Enhed 

Øst Vest Øst Vest Øst Vest Øst Vest Øst Vest 

Opbrudt asfalt 

til bortskaffelse 

Beton (bygværk 

og kørebane) 

til bort- 

tons 1.500 13.000 1.500 13.500 1.500 13.500 1.500 14.500 1.500 14.500 12.000 

skaffelse 

Stål og jern til 

tons 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 

bortskaffelse m 3 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 

Produktion af affald i de sydlige linjeføringer stammer alene fra opbrydning af eksisterende vejarealer 

og er i størrelsesordenen 12.000 - 16.000 tons. 

De producerede affaldsmængder skal behandles efter den enkelte kommunes anvisninger i erhvervsaffaldsregulativet 

/16-7/. Overholdes gældende regler, forventes det, at der ikke vil være 

ekstra konsekvenser for miljøet i forbindelse med bortskaffelsen af affald i projektet, men der vil 

i forbindelse med bortskaffelsen, fx ved transport af affald og ved slutbortskaffelsen, være en 

generel miljøpåvirkning. 

16.3.4 Konsekvenser af de sydlige forslag 

Påvirkninger i anlægsfasen ved S1 vurderes at være sammenlignelige med påvirkningerne i de 

nordlige forslag N1 og N2, da mængden af jord- og sediment til bortskaffelse er i samme størrelsesorden, 

om end råstofforbruget er noget højere for S1. 

Tabel 16-9 Sammenfatning af konsekvenser for S1 i anlægsfasen. 





I forslag S2 og S3 er mængden af muld og råjord til bortskaffelse sammenlignelige med mængderne 

i forslag S1. Derimod er mængden af fjordsediment til bortskaffelse væsentligt højere i S2 

og S3 forslagene, hvorfor den overordnede påvirkning mht. jordbalancen vurderes at være moderat 

for disse to forslag. 

De råstofmængder, der skal anvendes er mht. belægningsarbejder tilnærmelsesvis ens for S1, S2 

og S3, mens råstofmængden til bro- og tunnelarbejder er væsentligt øget for S2 og S3 forslagene 

i forhold til S1. Den overordnede påvirkning mht. råstoffer vurderes som mindre for S1 og 

moderat for de øvrige sydlige forslag. 

359


360 

Tabel 16-10 Sammenfatning af konsekvenser for S2a og S2b i anlægsfasen. 

Intensitet Udbredelse Varighed Overordnet betydning 

Muld-/ jordbortskaffelse Mellem Regional Kort Moderat 

Forbrug af råstoffer Mellem Regional Kort Moderat 


Tabel 16-11 Sammenfatning af konsekvenser for S3a og S3b i anlægsfasen. 





Mængden af overskudsmuld/-råjord for S6 er større i forhold til de øvrige sydlige forslag og dertil 

kommer en væsentlig mængde tunnelmuck, der skal håndteres. 

Tabel 16-12 Sammenfatning af konsekvenser for S6 i anlægsfasen. 





16.4 Sammenligning af forslag 

Der vil ved anlægsarbejdet for N1, afhængigt af hvilket forslag der vælges, skulle bortskaffes 

muld/råjord i størrelsesordenen 96.500 m 3 – 191.500 m 3 samt omkring 10.000 m 3 fjordsediment. 

For N2 er den samlede mængde af muld og råjord til bortskaffelse 145.500 m 3 - 266.000 

m 3 samt 7.500 m 3 fjordsedimenter. Samlet set skal der for de nordlige linjeføringer således bortskaffes 

mest muld/råjord i forslag N2a, selvom der skal fjernes mindre fjordsediment end i N1 

forslagene. 

I anlægsarbejdet for S1 er mængden af jord- og sediment til bortskaffelse i samme størrelsesorden 

som i de nordlige forslag, mens der ved S2 og S3 skal borttransporteres en væsentlig større 

mængde af især fjordsediment. Størst mængde skal borttransporteres i forslag S3a, hvor mængden 

af muld og råjord til bortskaffelse er på 536.000 m 3 og hertil kommer 728.000 m 3 fjordsediment. 

Forbruget af råstoffer til belægningsarbejder er højere i de sydlige forslag end ved de nordlige 

forslag. Råstofforbruget til belægningsarbejderne i S2 og S3 er med hensyn til mængden af asfalt 

og stabilgrus af samme størrelse som for S1, mens mængden af beton, friktionsmaterialer, stål 

og jern er væsentlig højere end i S1. Alt andet lige vil det betyde en større miljøpåvirkning fra S2 

og S3 forslagene.


Affaldsmængden fra de sydlige løsninger stammer kun fra bortskaffelse af opbrudt asfalt, mens 

der ikke skønnes at være beton og stål/jern til bortskaffelse. Den samlede affaldsmængde for de 

sydlige løsninger er således mindre end for de nordlige forslag. Der vil i forbindelse med bortskaffelsen 

af affald fx ved transport og slutbortskaffelsen være en generel miljøpåvirkning. Generelt 

regnes der dog med, at de producerede affaldsmængder behandles efter gældende anvisninger, 

hvorfor der ikke forventes at være yderligere konsekvenser for miljøet i forbindelse med bortskaffelsen 

af affald i projektet. 

Anlæggelsen af S6 afviger fra de øvrige forslag ved at være en boret tunnel under fjorden i kombination 

med vej i terræn. Mængden af overskudsmuld/-råjord er større i forhold til de øvrige 

sydlige forslag, og dertil kommer en væsentlig mængde tunnelmuck, der skal håndteres. Råstofforbruget 

og affaldsmængden i form af opbrudt asfalt er af samme størrelsesorden som for de 

øvrige sydlige forslag. 

Tabel 16-13 Oversigt over løsningsforslagenes miljøpåvirkninger ved håndtering af råstoffer og affald 

PÅVIKNING AF RÅSTOFFER OG AFFALD OVERORDNET VIRKNING 

Anlægsfasen 

Muld-/ jordbortskaffelse 

Forbrug af råstoffer 

Bortskaffelse af affald 



Mindre 

Moderat 

Væsentlig 


Vurderingerne af jord, jordbalance og ressourceforbrug er foretaget på et stadie, hvor omfang og 

udførelse af anlægsarbejdet ikke kendes i detaljer. Derfor er der foretaget en række antagelser 

vedrørende arbejdsprocesserne, som måske ændres, når der foreligger en detaljeret plan for anlægsarbejdet. 


Der skal i projektet gøres en særlig indsats for, at optimere ressourceudnyttelsen ved at anvende 

genanvendelige materialer og ved genanvendelse af alle potentielle genanvendelig affaldsfraktioner. 

Umiddelbart vil det for linjeføringen gennem bymæssig bebyggelse være vanskelig at genanvende 

større mængder råjord i projektet, hvorfor der må træffes aftaler med Frederikssund 

Kommune om evt. nyttiggørelse i nærliggende projekter. 

361


362 


/16-1/ Mail fra COWI til Rambøll d. 20-01-2010 med skema over råstoffer og jordbalance 

/16-2/ Udtræk fra Danmarks statistik 20-11-2009, www.statistikbanken.dk 

/16-3/ Miljøministeriet, lovbekendtgørelse nr. 1427 af 04-12-2009 ”Bekendtgørelse af lov om forurenet 

jord” (Jordforureningsloven). 

/16-4/ Miljøministeriet, bekendtgørelse nr. 1479 af 12-12-2007 ”Bekendtgørelse om anmeldelse og dokumentation 

i forbindelse med flytning af jord” (Jordflytningsbekendtgørelsen). 

/16-5/ Miljøministeriets, bekendtgørelse nr. 1480 af 12-12-2007 ”Bekendtgørelse om genanvendelse af 

restprodukter og jord til bygge – og anlægsarbejder” (Restproduktbekendtgørelsen). 

/16-6/ Miljøministeriets, lovbekendtgørelse nr. 1757 af 22-12-2006 ”Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse” 

(Miljøbeskyttelsesloven) 

/16-7/ Regulativ for erhvervsaffald i Frederikssund Kommune, 

http://www.frederikssund.dk/media(692,1030)/Erhvervsaffaldsregulativ.pdf 

/16-8/ Asfaltindustrien, asfalt nr. 1, 2008: http://www.asfaltindustrien.dk

RAPPORT 353 – KAPITEL 17 – PLANTE- OG DYRELIV UDENFOR NATURA 2000-OMRÅDET 

Kapitel 17 - Plante- og dyreliv udenfor Natura 2000området 


17. Plante- og dyreliv udenfor Natura 2000-området 364 


17.1.1 Dataindsamling 364 

17.1.2 Baggrund for vurderinger 365 

17.2 Eksisterende naturforhold 367 

17.2.1 Nordlige linjeføringer 368 

17.2.2 Sydlige linjeføringer 369 

17.3 Nordlige forslag 370 



17.4 Sydlige forslag 378 









363


17. PLANTE- OG DYRELIV UDENFOR 

NATURA 2000-OMRÅDET 

I dette kapitel beskrives konsekvenserne for plante- og dyreliv uden for Natura 2000-området ved 

gennemførelse af hver af de seks mulige linjeføringer for ny forbindelse over Roskilde Fjord. De 

vurderede naturforhold omfatter: 

§3-beskyttede naturtyper i henhold til naturbeskyttelsesloven (eng, mose, overdrev, heder, 

strandeng, vandløb og søer) 

Områder med særlige naturværdier som f.eks. skovarealer, gamle skovbryn, der kan fungere 

som vigtige ledelinjer i landskabet eller som yngle-/rasteplads for flagermus, samt øvrige 

spredningsveje 

Arter, der er beskyttede i henhold til EF-Habitatdirektivets bilag IV 

Områdets øvrige dyrearter, herunder rødlistede eller fredede arter. 


Naturforholdene for de nordlige og sydlige linjeføringer beskrives enkeltvis fra øst mod vest. Dernæst 

vurderes mulige konflikter med hver enkelt linjeføring i anlægs- og driftsfase. De forskellige 

forslag til de enkelte linjeføringer behandles ikke i dette kapitel, da de er ens på de strækninger, 

hvor der er berøring med naturforhold (for tekniske beskrivelser af forslagene, se /17-7/). En 

undtagelse er i forbindelse med grundvandssænkning ved anlæg af forskellige tunnelforslag, hvor 

der er en mindre forskel i påvirkning mellem forslagene. Til sidst sammenlignes de 11 forslag, og 

der gives en overordnet vurdering af konsekvenser for de behandlede naturforhold (se kapitel 4 

for beskrivelse af metode). Lovmæssige bindinger for områderne er beskrevet i kapitel 5 om planforhold 

og lovmæssige bindinger. 

Beskrivelser af påvirkninger i anlægsfasen omhandler alle inddragede arealer til anlægget. Det vil 

typisk være arbejdspladser langs med vejanlæg og større arbejdspladser til maskiner og skurvogne 

m.m. samt det inddragede areal til tracéet. Midlertidige arbejdspladser i forbindelse med anlægsfase 

er vist på relevante figurer i teksten. Der projekteres med en midlertidig ekspropriationsgrænse 

på 10 m på hver side af vejen i åbent land, langs veje i bymæssig bebyggelse anvendes 

5 m og langs lokalveje kun 2 - 5 m. Grænserne kan afviges og er fastsat for hver enkelt linjeføring 

med hensyn til bebyggelse og andre følsomme forhold. 

I dette kapitel henvises til kortene: 

Kort 17.1 A Naturforhold, Nordlige linjeføringer 

Kort 17.1 B Naturforhold, Sydlige linjeføringer 

Kort 17.2 A Afværgeforanstaltninger, Nordlige linjeføringer 

Kort 17.2 B Afværgeforanstaltninger, Sydlige linjeføringer 

Kort 17.3 Biologiske værdier. 

17.1.1 Dataindsamling 

Information om eksisterende naturforhold, herunder afgrænsning af naturtyper, følger kortlægningen 

til nærværende rapport /17-8/ /17-9/. Feltarbejdet til kortlægningen blev gennemført i 

forår/sommer 2008 samt i sommeren 2009 i to på forhånd definerede undersøgelsesområder 

(Figur 17-1). Feltarbejdet er afgrænset og målrettet følgende arter eller arealer: 

364


Arter opført på EF-Habitatdirektivets bilag IV 

Arter og habitatnaturtyper der udgør udpegningsgrundlaget for EF-Habitatområde nr. 120, 


Habitatnaturtyper generelt 

Arealer omfattet af naturbeskyttelseslovens §3 

Fortidsminder og sten- og jorddiger omfattet af museumslovens §29a 

Fredede og rødlistede arter. 

Af specifikt eftersøgte arter blev følgende bilag II- og IV-arter ikke fundet ved kortlægningen: 

skæv vindelsnegl, kildevældsvindelsnegl, løgfrø, grønbroget tudse samt mygblomst. 

Figur 17-1 Undersøgelsesområder hvori der er foretaget feltundersøgelser 

17.1.2 Baggrund for vurderinger 

Påvirkninger af §3-arealer, der ligger inden for Natura 2000-området, er ikke omtalt i dette kapitel. 

Der henvises til kapitel 20, Plante- og dyreliv i Natura 2000-området, for en nærmere beskrivelse 

af disse områder. Barriereeffekten af linjeføringerne er dog omtalt for hele strækningen i 

nærværende kapitel. 

Støj i anlægsfasen samt trafikstøj i driftsfasen er ikke inddraget i vurderingerne, da der ikke er 

registreret støjfølsomme dyrearter i undersøgelsesområderne. 

Angivelse af mål for inddraget eller påvirket areal er udelukkende vejledende, da disse først endeligt 

fastlægges i projekteringsfasen. 

365


Fauna 

Vurdering af faunaen i området er foretaget på grundlag af de kortlagte observationer samt generel 

viden om dyrenes adfærd. De store pattedyr bevæger sig generelt over større afstande end de 

mindre dyr, selv om både rådyr og ræv er relativt stedfaste det meste af deres liv (Figur 17-2). I 

vurderingerne er der taget udgangspunkt i, at det er essentielt, at arterne har mulighed for at 

sprede sig over maksimale afstande for at sikre deres overlevelse og mulighed for genetisk tilpasning 

til ændrede miljøfaktorer. 

366 

Stor vandsalamander 

Spissnudet frø 

Skrubtudse 

Brud 

Pindsvin 

Lækat 

Husmår 

Rådyr 

Ræv 

0,1 1 10 100 1000 

Figur 17-2 Spredningsafstande for pattedyr, padder og krybdyr (efter/17-13/). 

km 

Daglig aktivitetsafstand 

Maksimal spredningsafstand 

For de mindre mobile dyrearter er det desuden af stor betydning at sikre deres levesteder. Dette 

gælder i særdeleshed for et land som Danmark med et intensivt udnyttet landskab, hvor mange 

populationer allerede er forholdsvis små og isolerede. Padder er ofte tilknyttet et bestemt vandhul, 

hvor de yngler om foråret (marts-maj), og omkringliggende enge, moser og skove, hvor de 

søger føde og opholder sig resten af året. I forbindelse med årstidsbestemt vandring kan padder 

dog søge nye egnede levesteder, og her er de afhængige af korridorer i landskabet, da de ikke 

kan bevæge sig gennem for eksempel store markområder. Påvirkning af paddearterne og deres 

levesteder afværges bl.a. ved udlægning af erstatningsbiotoper, etablering af faunapassager 

over/under veje eller andre barrierer samt opsætning af paddehegn /17-1//17-14//17-15/. 

Det er umiddelbart vanskeligt at observere flagermus, da de er nataktive og vanskelige at studere 

og optælle i felten. Om dagen sover dyrene i gamle træer eller på åbne lofter/under taget af fx 

gamle huse og kirker. De enkelte arter har forskellig adfærd med hensyn til fødesøgning, yngle- 

og rasteområder samt vinterkvarterer. For de arter, der er observeret i undersøgelsesområderne 

under feltundersøgelserne, opholder brun-, dværg- og langøret flagermus sig primært i gamle 

træer, mens skimmel- og sydflagermus foretrækker bygninger. Om vinteren går flagermusene i 

dvale i gamle træer eller bygninger for de fleste arters vedkommende, men vand- og langøret flagermus 

kan også trække længere væk for at gå i dvale under jorden, fx i kalkgruber /IV/. Da det 

er vanskeligt at skelne arterne fra hinanden og at bestemme deres lokale udbredelse, foretages 

vurderingerne i dette kapitel for dyregruppen som helhed.


Fugle, der er omfattet af udpegningsgrundlaget for EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 105, Roskilde 

Fjord, omtales i kapitel 19, Konsekvensvurdering jf. Natura 2000. Der er ikke registreret andre 

beskyttelseskrævende fuglearter i undersøgelsesområderne. 

Kvælstofemission 

Effekten af øget emission fra trafik og anlægsarbejde vurderes ud fra mængden af kvælstofoxider 

(NO x) samt den forventede anslåede trafikbelastning, som beregnet i kapitel 11, Luft og klima 

/17-7/. 

Der er ikke foretaget modellering af spredning og nedfald af kvælstof i landskabet, men ud fra 

undersøgelser omkring andre danske mortorveje laves en kvalitativ vurdering. Modellering (se 

/17-21/) af kvælstofdeposition for den nye motorvejsstrækning ved Kliplev-Sønderborg viser, at 

der med en trafikbelastning på ca. 15.000 køretøjer udledes kvælstof svarende til ca. 187 ton 

NO x/år eller ca. 0,5 kg/ha/år på selve vejen. Kvælstofdepositionen falder eksponentielt med stigende 

afstand fra midterrabatten, og størstedelen af nedfaldet findes inden for en afstand på ca. 

500 m fra midterrabatten /17-20/. 

Størstedelen af kvælstofemissionen i anlægsfasen stammer fra transport af opgravet sediment på 

pramme ud af fjorden samt transport af materiel og jord til og fra arbejdspladserne på lastbiler. 

Begge kilder spredes altså over et stort område, og den lokale påvirkning er yderst begrænset og 

vurderes for ingen af forslagene at udgøre en påvirkning af beskyttede naturtyper eller dyrearter. 

17.2 Eksisterende naturforhold 

Omgivelserne omkring de seks linjeføringer til en ny fjordforbindelse domineres af Roskilde Fjord. 

Den særlige udformning af Roskilde Fjord med dens bredninger, snævringer, de mange øer og 

holme, de lavvandede forhold samt de forskelligartede kystformer med strandenge, lavbundsområder, 

overdrev og skove danner grundlag for fjordens store betydning som naturområde. Omkring 

de sydlige linjeføringer er øen Kølholm et markant indslag i fjordlandskabet med den 14 

meter høje bakke på sydenden. Geologisk er Kølholm en del af Skuldelev Ås-formationen, som 

strækker sig fra Endelev Rev 10 km nord for Frederikssund over Kølholm til Lejre. Langs kysten 

på den vestlige bred af Roskilde Fjord domineres af store sammenhængende arealer med strandenge 

og rørsump. Øst for fjorden er strandengsarealerne mere begrænsede. Fjorden har især 

stor betydning for både yngle- og rastefugle, og af hensyn til rugende fugle blev der i 1995 oprettet 

et vildtreservat i Roskilde Fjord (jf. kapitel 6 om fredninger og reservater). Roskilde Fjord er 

desuden udpeget som Natura 2000-område, bestående af EF-Habitatområde nr. 120 og EF- 

Fuglebeskyttelsesområde nr. 105. (jf. kapitel 19, Plante- og dyreliv i Natura 2000-området). 

367


Figur 17-3 Udsigt til den eksisterende Kronprins Frederiks bro fra rørsump langs vestsiden af Roskilde 

Fjord 

17.2.1 Nordlige linjeføringer 

Omkring de nordlige linjeføringer består omgivelserne på land, uden for Natura 2000-området, 

overvejende af bymæssig bebyggelse i Frederikssund og derudover et kulturlandskab med landbrug 

og spredt bebyggelse. Øst for fjorden findes to vandløbssystemer: Sillebro Å, der er udpeget 

som et område med biologisk værdi og vurderes at fungere som en spredningskorridor for områdets 

dyreliv, samt Græse Å. Omkring begge vandløb er der udpeget områder med lavbundsarealer, 

som er reserveret til eventuelle naturgenopretningsprojekter. Yderligere er der i 1999 plantet 

50 ha ny skov, som er udlagt til fredskov syd for den eksisterende J. F. Willumsens Vej. 

Vest for fjorden findes store sammenhængende naturområder i og omkring Færgelunden, der 

sammen med strandengene, Egelunden og Nordskoven, længere mod nord udgør et stort område 

med biologisk værdi. Færgelunden er en gammel løvskov på stejle skrænter med flere gamle 

stendiger og gravhøje, som har store naturmæssige såvel som rekreative værdier. Skoven huser 

også gamle træer, der sandsynligvis fungerer som levested for flere arter af flagermus, der alle er 

optaget på EF-Habitatdirektivets bilag IV. Der er på nuværende tidspunkt ikke etableret egentlige 

faunapassager på den del af Skovnæsvej, der udvides ved begge de nordlige linjeføringer, men 

ved Frederikssund Golfklub er der etableret en underføring, der forbinder golfbanen nord og syd 

for vejen, og som sandsynligvis benyttes af mindre pattedyr i området. Den vigtigste ledelinje 

vurderes på nuværende tidspunkt at være skovbrynene i Egelunden og Færgelunden, som strækker 

sig i forlængelse af hinanden på begge sider af den eksisterende Skovnæsvej. Omkring de 

nordlige linjeføringer er der registreret spidssnudet frø, stor vandsalamander og arter af flagermus. 

368


17.2.2 Sydlige linjeføringer 

Omgivelserne ved de sydlige linjeføringer på land adskiller sig fra de nordlige ved at der på nuværende 

tidspunkt ikke findes en større vej i landskabet. Området er stærkt domineret af kulturlandskab 

med landbrug. Området rummer beskyttede naturarealer, der ligger spredt i landskabet. 

Det drejer sig øst for fjorden om Marbæk Rende samt en række §3-beskyttede søer og moser. 

Nogle af disse søer og moser har en god paddefauna, herunder bilag IV-arter. Mellem Oppe 

Sundby og Store Rørbæk er der inden for de sidste ti år plantet et nyt skovareal på ca. 10 ha, 

som dog på grund af den unge alder endnu ikke er af større naturværdi. 

Vest for fjorden udgøres de §3-beskyttede arealer af Mademose Å samt en række spredte vandhuller 

og moselokaliteter, der overvejende har en god paddefauna, omfattende bilag IV-arterne 

spidssnudet frø og stor vandsalamander. Omkring udløbet for Mademose Å til Roskilde Fjord er 

der udpeget lavbundsarealer, og det samme gælder for et areal nord for Tørslev Hage (Kort 

17.3). Alle de sydlige linjeføringer forløber gennem eller syd for Tørslev Hage, der er et stykke 

randmoræne, som danner et næs ud i fjorden. Størstedelen af Tørslev Hage fungerer i dag som et 

sommerhusområde, og der er beskyttet strandeng langs hele kysten. Desuden ligger der et åbent 

areal, der er fredet på grund af udsigten over fjorden. Der er registreret flere arter af flagermus 

på Tørslev Hage. Den vigtigste ledelinje i landskabet omkring de sydlige linjeføringer vurderes at 

være selve kysten på begge sider af fjorden. 

I Tabel 17-1 gives en kort beskrivelse af de §3-områder, der i dette kapitel vurderes potentielt at 

kunne blive påvirket af en eller flere af de seks linjeføringer. 

Tabel 17-1 Oversigt over §3-beskyttede områder, der omtales i teksten. Områder, der ud fra en konkret 

vurdering, antages potentielt at kunne blive påvirket direkte eller indirekte af de mulige linjeføringer 

er medtaget. Forekomst af bilag IV- arter i de omtalte lokaliteter er markeret med ”+”. 

Lokalitetsnumre og beskrivelse følger tidligere kortlægning /17-8//17-9/. 

§3 type Lok. nr. Bilag 

IV-arter 

Naturværdier 

Nordlige linjeføringer 

Sø Ø103 + Sø syd for J. F. Willumsens Vej ved Øglekærgård med forekomst af 

bilag IV-arterne spidssnudet frø og stor vandsalamander. Søen er 

eutrofieret og under tilgroning med bredbladet dunhammer. 

Sø V112, 

Søer i golfbane med en rimelig vandkvalitet og en varieret bredve- 

V113 

getation domineret af bredbladet dunhammer. 

Mose V102 + Afgræsset mose med vældpræg. Mosen vurderes at være et fint 

fourageringsområde for padder og flagermus. 

Sydlige linjeføringer 

Mose ø209 + Oversvømmet mose. 

Sø ø206, ø207, 

+ Søer i opdyrkede arealer. I ø206 og ø207 er der forekomst af spids- 

ø208 

snudet frø og stor vandsalamander. 

Overdrev v2135 Overdrev på Tørslev Hage, uafgræsset, udlagt som ubebygget zone 

langs vej i sommerhusområdet. Vegetationen er domineret af draphavre, 

men vegetationen er generelt artsrig med forekomst af gul 

snerre, blåhat, stor knopurt og vellugtende gulaks. Meget rig dagsommerfuglelokalitet, 

potentielt levested for markfirben. 

Sø V2080, v2084, 

v2085, v2090 

+ Søer af varierende kvalitet, dog med forekomst af stor vandsalamander 

i v2084 på trods af ringe forhold for arten, samt spidssnudet 

frø i de andre to søer, som er af bedre naturkvalitet. 

369


§3 type Lok. nr. Bilag 

370 

IV-arter 

Naturværdier 

Mose v2122 + Tagmosen, mose, sø samt eng. Engen i den østlige del af mosen 

består af en artsrig vegetation, domineret af mose-bunke, stortoppet 

hvene og blåtop samt en stor bestand af den sjældne stivtoppet 

rørhvene. 

Mose v2121 Tagrørssumpe samt en fin mose med almindelig star, toradet star 

og trenervet snerre. 

Sø v2118 Lille vandhul med stejle brinker og ringe vandkvalitet. 

Mose v2073, v2075 + Tilgroet mose med spidssnudet frø. I mosen ligger et lille fladvandet 

vandhul med fin vandkvalitet (v2075). 

Sø v2110 + Sø i grusgravsområde med stejle, fortrinsvist åbne skrænter og pilekrat 

i bunden. 

Sø v2124 Sø med ø og omgivende lavtliggende arealer, der for en stor del 

som minimum oversvømmes i hele vinterperioden. 

Sø v2084, + Oprenset Sø med stejle bredder og uklart vand. 

Sø v2085 + Langstrakt, lysåben sø med bilag IV-arten spidssnudet frø og god 

naturværdi. 

17.3 Nordlige forslag 

Forløbet af de to nordlige linjeføringer er stort set ens, med undtagelse af strækningen på vestsiden 

af Roskilde Fjord, hvor N1 ilandføres ca. 350 m syd for den eksisterende bro og tilsluttes den 

eksisterende Skovnæsvej. På begge sider af fjorden udvides eksisterende veje (J. F. Willumsens 

Vej og Skovnæsvej) fra to til fire vejbaner. 

På kort 17.1 A ses hvilke naturarealer der er registreret omkring forslagene. De registrerede 

arealer omfatter både §3-natur og beskyttet natur inden for EF-Habitatområdet, men alle områder 

er registreret i henhold til terminologien for habitatnatur. Der er registreret spidssnudet frø, 

stor vandsalamander samt arter af flagermus, som alle er listet på EF-Habitatdirektivets bilag IV. 

Af øvrige padder er lille vandsalamander, grøn frø og skrubtudse registreret. Alle tre arter er fredet. 

Af øvrige pattedyr er almindelig markmus og ræv registreret i undersøgelsesområdet. Desuden 

kan der forventes pindsvin, hare, egern, grævling, lækat, ilder, husmår og måske brud og 

skovmår samt andre arter af mus og spidsmus. Der er desuden registreret rådyr på lokaliteter, 

spredt ud over hele undersøgelsesområdet. 


17.3.1.1 Anlæg 

§3-områder 

Øst for fjorden findes en §3-beskyttet sø syd for J. F. Willumsens Vej (lokalitet ø103, Figur 17-4). 

Da den midlertidige ekspropriationsgrænse til vejen er på 10 m, er afstanden mellem søen og vejen 

i anlægsfasen ca. 70 m. Da søen ligger højere end vejen, vurderes det, at søen ikke vil blive 

påvirket i anlægsfasen. 

Syd for Skovnæsvej, vest for fjorden, findes to §3-beskyttede vandhuller på Frederikssund Golfklubs 

baner. Fra et regnvandsbassin, der etableres syd for vejen, er der en afstand til vandhullerne 

på ca. 130 m, og det vurderes, at der ikke vil ske en påvirkning af disse vandhuller i anlægsfasen 

for N1 (lokalitet v112 og v113, Figur 17-5).


Figur 17-4 Grønlien skov og §3-vandhul med bilag IV-arter i umiddelbar nærhed af de nordlige forslag. 

Øvrige naturforhold 

Øst for Roskilde Fjord udvides J. F. Willumsens Vej mod syd ind i Grønlien Skov, der består af et 

nyplantet skovområde udlagt til fredskov (Figur 17-4). Der inddrages et areal på ca. 13.000 m 2 til 

anlæg af N1, og arealet består af blandet løvskov, der er meget tæt og mere eller mindre uden 

urtelag /17-8/17-9/. Det vurderes, at skoven på nuværende tidspunkt har størst værdi for fugle 

og mindre pattedyr, og at inddragelsen af det nordligste skovbryn ikke vil medføre en forringelse 

af denne værdi. 

Vest for fjorden udvides den eksisterende Skovnæsvej, der etableres en underføring af den eksisterende 

Egelundsvej, og der placeres et regnvandsbassin, hvorved der sammenlagt inddrages et 

areal på ca. 12.000 m 2 af skovarealerne i Færgelunden (Figur 17-5). En del heraf består af nytilplantede 

arealer og unge nåletræsbeplantninger, der er biologisk uinteressante, ligesom urtelaget 

i skoven generelt er præget af forstyrrelse. Dog findes der skovbryn både nord og syd for N1, der 

består af gamle bøge, aske og stilk-egetræer. Den fredede art, skov-hullæbe, findes enkelte steder 

i skoven. Det vurderes, at inddragelse af arealer, der nu består af skovbryn med gamle løvtræer 

både nord og syd for den eksisterende Skovnæsvej, vil have mindre betydning for naturværdien 

samt strukturen og funktionen af området. Der vil blive udlagt erstatningsskov i henhold 

til skovloven som beskrevet i kapitel 5, Planforhold og lovmæssige bindinger. 

371


Figur 17-5 Fredskovsarealer ved Færgelunden, §3-beskyttede søer, underføring af en lokalvej til Egelundsvej 

samt faunapassage under Skovnæsvej. Desuden er angivet lokalitetsnumre for besigtigede 

lokaliteter. 

Bilag IV-arter 

I søen øst for Frederikssund (ø103, Figur 17-4) findes bilag IV-arterne spidssnudet frø og stor 

vandsalamander. Da afstanden mellem arbejdsområderne og søen i anlægsfasen er på ca. 70 m, 

vurderes der ikke at ske en direkte påvirkning af disse to arter. Eftersom padderne ikke er registreret 

nord for vejen, vurderes en midlertidig forøgelse af barriereeffekten af vejen ikke at have 

betydning for arternes spredningsmuligheder. Det vurderes endvidere, at den eksisterende vejs 

barriereeffekt er så stor for padder, at de ikke kan passere vejen uden at blive kørt over (fuldstændig 

barriere), hvorfor det ikke formodes, at padderne i lokalitet ø103 har rasteområder nord 

for vejen. Det vurderes således, at der i anlægsfasen ikke vil være en påvirkning af bilag IVpaddernes 

økologiske funktionalitet i området øst for fjorden. Der er ikke registreret spidssnudet 

frø og stor vandsalamander vest for fjorden ved de nordlige linjeføringer. 

Vest for fjorden er skovene omkring Færgelunden levested for arter af flagermus (Figur 17-6,) og 

skovbrynene vurderes at fungere som ledelinjer for flagermus /17-8//17-10/. Ved etablering af 

N1 forslagene vil der, omkring den eksisterende Skovnæsvej, blive inddraget omkring 200 m 

skovbryn med gamle træer, som potentielt er mulige raste- og ynglepladser for flagermus. Det 

forudsættes at der i detailfasen foretages feltundersøgelser af eksakte levesteder for flagermus, 

og hvis det viser sig at være nødvendigt at fælde træer, der huser flagermus, vil det blive sikret, 

at fældningen foregår i september eller oktober i samarbejde med en kyndig flagermusekspert 

/17-23/. Herved minimeres risikoen for at forstyrre ynglende- eller rastende flagermus. Det anbefales 

at den erstatningsskov, der skal kompensere for det inddragede areal, af hensyn til flagermusene, 

etableres i nærområdet og således, at insektlivet stimuleres og dermed på sigt giver nye 

yngle- og rasteområder for områdets flagermus. Der vil desuden blive opsat flagermuskasser som 

midlertidig kompensation for de eventuelle tab af træer, der fungerer som raste- og yngleplads 

for flagermus (Kort 17.2 A). Det inddragede areal udgør dog kun en begrænset del af et stort 

sammenhængende område, der ligeledes er levested for flagermus. Det vurderes derfor, med 

forudsætning i de nævnte afværgeforanstaltninger, at den økologiske funktionalitet for flagermus 

i området kan opretholdes. 

372


Andre bilag IV-arter (bl.a. markfirben og løgfrø) er eftersøgt ved de nordlige linjeføringer, men er 

ikke fundet /17-8/ /19-9/. 

Figur 17-6 Registreringer af flagermus omkring Færgelunden /17-8/. Linjeføring N1 og N2 er angivet 

med henholdsvis hvid og sort farve. 

Øvrige dyrearter 

I anlægsfasen for N1a, N1b og N1c vil der være en midlertidig forøgelse af barriereeffekten af vejen 

på grund af arbejdspladser og færdsel med store maskiner. Dette har især betydning for de 

større pattedyr. Da der vest for fjorden primært arbejdes i det åbne land, antages det, at der ikke 

opsættes afskærmning af tracéet, hvorved passage af vejen vil være mulig. Det vurderes således, 

at barriereeffekten for større pattedyr i anlægsfasen er af mindre betydning. 

Foruden de nævnte bilag IV-padder (jf. ovenstående afsnit) der er registreret i søen (ø103) øst 

for fjorden, er der ligeledes registreret grøn frø i søen. I søerne på golfbanen vest for fjorden er 

der registreret lille vandsalamander (v112) og skrubtudse (v113). Jævnfør beskrivelse af bilag IVpadder 

i anlægsfasen for N1 forslagene vurderes det heller ikke, at de øvrige padder på lokalitet 

ø103 vil blive påvirket negativt i anlægsfasen. Det samme gælder for padderne på lokalitet v112 

og v113, da der i anlægsfasen vil være en afstand på mindst 130 m mellem søerne og arbejdspladsen 

med regnvandsbassinet. Det vurderes således, at der ikke vil være en negativ påvirkning 

af de øvrige padder grundet anlægget af N1 forslagene. 

373


Tabel 17-2 Sammenfatning af virkning af linjeføring N1 på naturforhold i anlægsfasen efter indarbejdelse 

af afværgeforanstaltninger. 


§3 søer (øst og vest) Ingen Ingen Ingen Ingen 

Arealinddragelse Grønlien Skov Mindre Lokal Lang Ingen 

Arealinddragelse Færgelunden Mindre Lokal Lang Mindre 

Økologisk funktionalitet, flagermus Ingen Ingen Ingen Ingen 

Økologisk funktionalitet, padder Ingen Ingen Ingen Ingen 

Barriereeffekt, øvrige dyrearter Lille Regional Mellem Mindre 

Øvrige Padder Ingen Ingen Ingen Ingen 

17.3.1.2 Drift 

§3-områder 

Da afstanden til §3-søen øst for fjorden (ø103, Figur 17-4) i driftsfasen er på ca. 80 m, vurderes 

det, at søen ikke vil blive påvirket. 

Vest for fjorden passerer linjeføring N1 to mindre vandhuller (Lokalitet v112 og v113, Figur 17-5) 

beliggende på Frederikssund Golfklubs baner ca. 100 m sydøst for vejudvidelsen af Skovnæsvej. 

Der nedsives regnvand fra vejen i området, men det vurderes, at der i driftsfasen for N1 forslagene 

ikke vil være nogen påvirkning af disse vandhuller. 


Det vurderes, at der ikke vil være en negativ påvirkning af skovarealer i driftsfasen for N1 forslagene. 

På strækningen umiddelbart vest for Roskilde Fjord er strandengene og Færgelunden i forslaget til 

ny kommuneplan for Frederikssund Kommune udpeget som en del af et større område med biologiske 

værdier /17-12/. Ifølge planen må der i de udpegede områder ikke foretages ændringer, 

der overskærer de udpegede områder, reducerer eller i øvrigt forringer deres biologiske værdi, 

uden at der sikres kompenserende foranstaltninger. Ved etablering af N1a, N1b eller N1c øges 

den eksisterende Skovnæsvej fra to til fire spor, og vil dermed skabe en øget barriereeffekt på 

tværs af den biologiske udpegning, som dermed vurderes at blive forringet. Da der etableres en 

faunapassage under linjeføringen, vurderes det dog, at der er foretaget tilstrækkelige kompenserende 

foranstaltninger til at afværge den negative effekt. Faunapassagen dimensioneres til rådyr 

(B-niveau) /17-18/. 


For bilag IV-padderne i søen øst for Roskilde Fjord (ø103, Figur 17-4) vurderes en udvidelse af J. 

F. Willumsens Vej ikke at påvirke arternes økologiske funktionalitet. Selv bredden af vejen forøges 

fra to til fire spor, vil padderne ikke blive mere isoleret end under de nuværende forhold, da 

den eksisterende vej allerede i dag udgør en så markant barriere, at padder vil have meget vanskeligt 

ved at krydse vejen. 

374


Det vurderes, at linjeføringen ikke vil påvirke den økologiske funktionalitet for flagermus i området. 

Vandflagermus flyver generelt lavt, men da arten oftest følger vand og desuden er gode til 

at manøvrere og undvige forhindringer, vurderes det ikke at etablering af N1 forslagene vil påvirke 

den økologiske funktionalitet for arten. Af de øvrige registrerede arter (Figur 17-6) vurderes 

det desuden, at dværgflagermus i en vis udstrækning vil anvende den nye faunapassage. 


Ved etablering af N1 forslagene udvides den eksisterende veje. Fordoblingen af anlægsbredden 

fra to til fire spor, etableringen af autoværn, hævningen af vejen samt den forventede trafikstigning 

vurderes at udgøre så stor en ændring i barriereeffekten, at det fra et faunamæssigt 

synspunkt er sammenligneligt med anlæg af en helt ny vej. Behovet for faunapassager vurderes 

at være størst i skoven og ved naturlige stærke ledelinjer i det åbne land fx ved kysten eller 

skovbrynene. 

Øst for Roskilde Fjord vurderes der at være tilstrækkelig passagemulighed mellem Grønlien 

Skov og naturområderne ved Græse Å ved den eksisterende tunnel med tilhørende ledebeplantning. 

Det kan dog overvejes at erstatte en del af asfaltbelægningen i tunnelen med 

jord/sand. 

Vest for fjorden mindskes barriereeffekten af N1 forslagene ved at udforme den nye adgangsvej 

til Egelundsvej hensigtsmæssigt i forhold til passage af fauna samt ved at forsyne den med ledebeplantning 

på sydsiden. Selvom der er tale om en vejtunnel, der ikke er ideel som faunapassage, 

vurderes det, at den kan fungere som spredningsvej for de fleste mindre og mellemstore pattedyr, 

herunder grævling samt den rødlistede skovmår. Desuden vil der som udgangspunkt blive 

etableret faunarør for hver ca. 250 m på de dele af Skovnæsvej der hæves i forbindelse udbygningen. 

Rådyr formodes derimod ikke at ville bruge vejtunnelen, men kan i stedet bruge den 

planlagte faunapassage vest herfor (Figur 17-5). Placeringen af denne faunapassage i en lille dal 

langs et skovbryn vurderes at være ideel fra et naturmæssigt synspunkt. Hvis den resterende 

strækning af Skovnæsvej (fra lige nord for Gerlev og videre sydvest mod Lyngerup) på et tidspunkt 

skal udvides til fire spor, vil det ikke være muligt at etablere en faunapassage, da det meste 

af strækningen ligger i niveau. Etableringen af denne faunapassage sikrer således en forbindelse 

mellem områderne nord og syd for linjeføringen, hvorfor det vurderes, at den tilbageværende 

barriereeffekt i driftsfasen for N1 forslagene vil være af mindre betydning for dyrelivet generelt. 

For de registrerede padder, der ikke er optaget på EF-Habitatdirektivets bilag IV, vurderes der ikke 

at være nogen øget barriereeffekt i driftsfasen. Den eksisterende vej øges fra to til fire spor, 

men for padderne i søen på lokalitet ø103 vurderes vejen allerede på nuværende tidspunkt at have 

en så omfattende barriereeffekt, at de ikke kan passere vejen uden at blive kørt over (fuldstændig 

barriere), og effekten på padderne øges dermed ikke. For padderne i søerne vest for 

fjorden (v112 og v113) etableres der en faunapassage ca. 170 m nordvest for søernes placering, 

hvorved passage af vejen er sikret, og padderne dermed ikke påvirkes negativt. 

375


Tabel 17-3 Sammenfatning af virkning af linjeføring N1 på naturforhold i driftsfasen efter indarbejdelse 



Potentiel påvirkning Skov Ingen Ingen Ingen Ingen 

Nærhed til §3 søer Ingen Ingen Ingen Ingen 

Økologisk funktionalitet, 

flagermus 

Økologisk funktionalitet, 

padder 

Barriereeffekt, øvrige dyrearter 

376 





Linjeføring N2 er i store træk sammenfaldende med linjeføring N1, bortset fra at broen løber parallelt 

med Kronprins Frederiks Bro og tilslutter i en udvidelse af det eksisterende kryds på vestsiden 

af broen (Kort 17.1 A). Med undtagelse af et §3-område ved Færgegården, der beskrives nedenfor, 

er påvirkningen af naturforhold derfor som beskrevet for N1 forslagene. 

17.3.2.1 Anlæg 

§3-områder 

Vest for Roskilde Fjord passerer linjeføring N2 en §3-beskyttet mose vest for Færgegården (lokalitet 

v102, Figur 17-7). Arealet er svagt vældpåvirket og domineret af fløjlsgræs, lysesiv og sumpkællingetand. 

Mosen afgræsses af kreaturer og vurderes at være et meget fint fourageringsområde 

for padder og flagermus /17-8//17-9/. Der er ca. 90 m mellem vejanlægget og mosen, og der 

vurderes derfor ikke at være en påvirkning af arealet i anlægsfasen.


Figur 17-7 Linjeføring N2 vest for Roskilde Fjord. §3-beskyttede arealer samt registrerede bilag IV-arter 

er angivet. 

Tabel 17-4 Sammenfatning af virkning af linjeføring N2 på naturforhold i anlægsfasen efter indarbejdelse 

af afværgeforanstaltninger. For beskrivelse af de enkelte virkninger se afsnit 17.3.1 

for forslag N1. 


Nærhed til §3 søer (øst og 

vest) 

Nærhed til §3 mose, Færgegården 

Arealinddragelse Grønlien 

skov og Færgelunden. 

Økologisk funktionalitet, flagermus 

Økologisk funktionalitet, padder 




Mindre Lokal Lang Mindre 



Mellem Regional Mellem Mindre 

17.3.2.2 Drift 

Driftsfasen for linjeføring N2 afviger udelukkende fra de påvirkninger, der er beskrevet for N1 forslagene, 

ved den §3-beskyttede mose ved Færgegården. Her udvides Skovnæsvej asymmetrisk 

377


mod øst, og på grund af den nuværende afstand på ca. 90 m vurderes det, at §3-arealet, ikke vil 

blive påvirket i driftsfasen (Tabel 17-5). 

Tabel 17-5 Sammenfatning af virkning af linjeføring N2 på naturforhold i driftsfasen efter indarbejdelse 


for forslag N1. 


Potentiel påvirkning Skov Ingen Ingen Ingen Ingen 

Nærhed til §3-søer, mose Ingen Ingen Ingen Ingen 




378 




17.4 Sydlige forslag 

Linjeføringerne S1, S2 og S3 er sammenfaldende uden for Natura 2000-området, og deres påvirkninger 

af naturforholdene er således stort set ens. Den borede tunnel, S6, løber i et tracé, der 

er delvist sammenfaldende med S1, S2 og S3 (Kort 17.1 B). 

På kort 17.1 B ses, hvilke naturarealer der er registreret omkring de sydlige linjeføringer. De registrerede 

arealer omfatter både §3-natur og beskyttet natur inden for EF-Habitatområdet, men alle 

områder er registreret i henhold til terminologien for habitatnatur Af bilag IV-arter er der registreret 

spidssnudet frø, stor vandsalamander, markfirben, dværgflagermus, brunflagermus, sydflagermus, 

skimmelflagermus og langøret flagermus. Af øvrige dyr er der registreret hare, almindelig 

markmus, egern, brun rotte og ræv. Desuden kan der forventes pindsvin, grævling, lækat, 

ilder, måske brud og husmår samt yderligere arter af mus og spidsmus. Der er registreret rådyr 

på lokaliteter spredt ud over hele undersøgelsesområdet. 

I Tabel 17-1 findes en oversigt over de registrerede §3-arealer, der vurderes potentielt at kunne 

blive påvirket ved etablering af en af de sydlige forslag, og som derfor omtales i det efterfølgende. 


17.4.1.1 Anlæg 

§3-områder 

På østsiden af fjorden passerer linjeføring S1 en mose (lokalitet ø209, Figur 17-8), der ligger ca. 

35 m nord for tracéet. Vejen passerer her den mindre Torøgelgårdsvej, som lukkes på begge sider 

af den nye vej. Det medfører et lidt større arbejdsområde nord for vejen end den generelle 

ekspropriationsgrænse, og det forudsættes, at der foretages afværgeforanstaltninger, som sikrer, 

at der ikke sker en direkte påvirkning og udledning til mosen.


Umiddelbart nord for mosen findes lokaliteterne ø206, ø207 og ø208, som alle er §3-beskyttede 

søer (Figur 17-8). Da afstanden til søerne er mindst 170 m fra tracéet, vurderes de ikke at blive 

påvirket i anlægsfasen. 

Figur 17-8 Fredskovsarealer samt §3-arealer omkring linjeføring S1 øst for Roskilde Fjord. Placering af 

faunarør og arbejdspladser er angivet (orienteringen af faunarøret vil blive langs markskellet). 

Vest for Roskilde Fjord, på Tørslev Hage, anlægges en ny vej parallelt med den eksisterende lokalvej 

i et §3-beskyttet overdrev (lokalitet v2135, Figur 17-9). I alt inddrages ca. 33.000 m 2 af 

overdrevet permanent, hvilket udgør størstedelen af lokaliteten. Overdrevet er uafgræsset men 

generelt artsrigt med rig forekomst af gul snerre, blåhat, stor knopurt og vellugtende gulaks 

/17-8//17-9/. Denne inddragelse er kritisk på regionalt såvel som lokalt niveau, da overdrev er en 

naturtype, der i hele landet er truet af eutrofiering, fragmentering og tilgroning /17-17/. Som 

kompensation for det inddragede areal udlægges et nyt overdrev (arealberegning 2:1 i forhold til 

inddragede areal), og der igangsættes naturgenopretning (græsning samt rydning af krat) af det 

tilbageværende overdrev, som i dag er dårligt plejet. Da overdrev er en naturtype, der udvikles 

meget langsomt, og som er vanskeligt at etablere inden for en acceptabel tidshorisont /17-5/, 

vurderes samspillet af disse to afværgeforanstaltninger at være den bedste kompensation for inddragelsen 

af overdrev i anlægsfasen. Den samlede påvirkning af naturtypen i den relativt lange 

anlægsfase vurderes dermed at være af moderat betydning. 

379


Figur 17-9 §3-beskyttede områder samt fund af bilag IV-arter omkring Tørslev Hage. Placering af faunabro 

er angivet. 

Vest for Tørslev Hage passerer S1 en sø (lokalitet v2090), der ligger ca. 90 m nord for den færdige 

linjeføring. Lokaliteterne v2080, v2084 og v2085, der også er §3-beskyttede søer, ligger ca. 

220 m syd for tracéet (Figur 17-12). Det vurderes, at der ikke vil være nogen påvirkning af søerne 

i anlægsfasen som følge af afstanden til linjeføringen. 

Linjeføring S1 ligger ca. 70 m nord for Tagmosen (lokalitet v2122, Figur 17-10). Mosen er følsom 

over for næringsberigelse, og der vil derfor blive stillet krav om, at overfladevand i anlægsfasen 

ledes væk fra naturområdet. Med forudsætning i disse hensyn vurderes det, at anlægsfasen ikke 

påvirker naturværdierne i mosen. 

Umiddelbart nord for Tagmosen ligger en lille mose ca. 10 m syd for en ny adgangsvej til ejendommen 

for enden af Mejerigårdsvej (Figur 17-10, lokalitet v2121). For at undgå arealinddragelse 

i mosen projekteres der ikke med midlertidigt arbejdsområde syd for den færdige vej, og der 

vil blive stillet krav om at bortlede vejvand i anlægsfasen. Det vurderes dermed, at anlægsfasen 

ikke påvirker naturværdierne i mosen. 

380


Figur 17-10 Forslag S1 samt tilslutningsanlæg ved Tagmosen. Frilægning af Mademose Å, §3-registrerede 

lokaliteter, registrerede bilag IV-arter samt arbejdsområder er angivet. Mademose Å fungerer 

som faunapassage under S1, idet underføringen etableres med mindst 1,5 m banketter på hver 

siden af vandløbet. 

Mademose Å løber fra Mademosen i nord sydpå igennem mosen på lokalitet v2073, øst om den 

føromtalte mose på lokalitet v2121, videre til Tagmosen og herfra mod øst ind til den munder ud i 

Roskilde Fjord. Med undtagelse af en lille strækning gennem lokalitet v2073 er åen i dag rørlagt 

på hele strækningen mellem Mademosen og Tagmosen, mens resten af strækningen ud til Roskilde 

Fjord, bortset fra en lille strækning, ikke er rørlagt. Ved gennemførelse af S1 vil Mademose Å 

blive genåbnet på strækningen mellem Mademosen og Tagmosen, og den vil blive underført motortrafikvejen 

som en faunapassage med mindst 1,5 m brede banketter på hver side af vandløbet. 

Åen bliver forlagt mod øst, da den nuværende placering vil være beliggende under et tilslutningsanlæg 

til S1. Det vurderes, at der vil være en sedimenttransport nedstrøms projektområdet ved 

forlægning og frilægning af vandløbet. Dette arbejde bør derfor udføres om sommeren, hvor der 

er mindst vandføring i vandløbet, og sedimenttransporten således kan reduceres. Desuden skal 

der etableres midlertidig opsamling af vejvand i anlægsfasen, således at forurening af vandløbet 

mindskes mest muligt. Det vurderes, at frilægningen og forlægningen af Mademose Å i anlægsfasen 

vil have en mindre negativ betydning for vandløbet, men i driftsfasen vil der være en positiv 

effekt ved frilægningen (jf. afsnit om driftsfasen nedenfor). 

På grund af afstanden til §3-arealerne i Tagmosen og det lille vandhul vest herfor (v2118) vurderes 

områderne ikke at blive påvirket i anlægsfasen. 

Moseområdet på lokalitet v2073 og v2075 (Figur 17-10) ligger ca. 200 m nord for vejanlægget til 

linjeføring S1, men ved frilægningen af Mademose Å inddrages et mindre areal af moseområdet til 

arbejdsområde. Denne påvirkning er midlertidig og reversibel, og vurderes at medføre en mindre 

påvirkning af naturværdierne i mosen. 

Syd for Lyngerup passerer linjeføring S1 et område, hvor der ca. 65 m vest for linjeføringen ligger 

et grusgravsområde (lokalitet v2110) og ca. 250 m øst for linjeføringen ligger en sø (lokalitet 

v2124, Figur 17-11). Der er registreret spidssnudet frø på lokalitet v2110, men på grund af afstanden 

til tracéet vurderes det, at lokaliteterne ikke vil blive påvirket i anlægsfasen. 

381


Figur 17-11 Forslag S1 omkring §3-beskyttede søer syd for Lyngerup. Forekomst af bilag IV-arter samt 

placering af faunarør er angivet. 


Linjeføring S1 løber gennem et skovområde, der er udlagt til fredskov i den østlige ende af vejanlægget 

(Figur 17-8). Der inddrages et areal på ca. 9500 m 2 af skoven, som består af et ungt uudviklet 

skovbryn, og påvirkningen vurderes at have en mindre betydning for skovens naturværdi. 

Der vil blive udlagt erstatningsskov i henhold til skovloven som beskrevet i kapitel 5, Planforhold 

og lovmæssige bindinger. 


Markfirben er registreret i det sydlige undersøgelsesområde, men dog så langt væk fra linjeføring 

S1, at der ikke vurderes at være en risiko for påvirkning af artens yngle- og rasteområder. 

Øst for Roskilde Fjord ligger der nord for linjeføring S1 to §3-beskyttede søer samt en §3beskyttet 

mose, hvor der er registreret forekomster af bilag IV-arterne, stor vandsalamander og 

spidssnudet frø (ø206, ø207 og ø209, Figur 17-8 og kort 17.1 B). Begge arter er også registreret 

syd for S1 (afstand ca. 1 km). Det vurderes dog, at lokaliteterne nord og syd for S1 allerede i dag 

fungerer som to isolerede bestande, og at padderne yngler i vandhullerne og overvintrer i beplantningen 

omkring dem. Padder spreder sig sjældent over åbne marker, og da området omkring 

de omtalte søer består af landbrug, vurderes det som usandsynligt, at padderne vil vandre imellem 

lokaliteterne, så længe leveforholdene er egnede på stedet. Da de omtalte søer ikke påvirkes 

i anlægsfasen, vurderes det derfor, at den økologiske funktionalitet for bilag IV-arterne øst for 

fjorden ikke vil blive påvirket i anlægsfasen for S1. 

Det vurderes ikke, at anlægsfasen til S1 vil påvirker den økologiske funktionalitet for flagermusene 

i dette område. Det skyldes først og fremmest, at der i anlægsperioden ikke inddrages gamle 

træer eller bygninger, som er potentielle leve- og ynglesteder for flagermus. Derudover er der ingen 

af de registrerede arter (dværgflagermus, brunflagermus, sydflagermus, skimmelflagermus 

og langøret flagermus (Figur 17-17)) der er lavtflyvende, hvorfor flagermusene uden problemer 

vil navigere over arbejdspladserne. 

382


Omkring Tørslev passerer linjeføring S1 en sø på lokalitet v2090, der ligger ca. 90 m nord for linjeføringen, 

hvor der er registreret spidssnudet frø. Cirka 220 m syd for S1 ligger lokaliteterne 

v2084 og v2085, der også begge er søer, og her er der registreret spidssnudet frø (v2085), stor 

vandsalamander (v2084) samt arter af flagermus (v2085, Figur 17-12). På grund af afstanden 

mellem søerne med padder samt et landskab domineret af dyrkede marker, vurderes det, at padderne 

i dag ikke tilhører en samlet bestand. Dermed vurderes det, at den relativt korte anlægsperiode 

ikke vil true overlevelsen af lokaliteternes paddebestande og dermed ikke vil påvirke arternes 

økologiske funktionalitet. 

Figur 17-12 § 3-beskyttede arealer omkring Tørslev. Registrerede bilag IV-arter samt placering for arbejdspladser 

og faunapassage er angivet. 

Længere mod vest i Tagmosen (v2122) er der registreret spidssnudet frø og stor vandsalamander. 

Der er også registreret stor vandsalamander på lokalitet v2075 nord for S1 (Figur 17-10). 

Som beskrevet ovenfor vurderes det ligeledes i dette tilfælde, at der ikke foregår årstidsbestemt 

vandring på tværs af S1 i et stort omfang idet afstanden er relativt stor (600 m), og landskabet 

imellem lokaliteterne ikke er ideelt for paddernes vandring. Det vurderes således, at bilag IVarternes 

økologiske funktionalitet ikke bliver påvirket i den relativt korte anlægsfase for denne 

delstrækning af S1. 

I grusgravsområdet på lokalitet v2110 syd for Lyngerup er bilag IV-arten, spidssnudet frø, registreret 

(Figur 17-11). Grundet afstanden til S1 i anlægsfasen på ca. 65 m vurderes det, at artens 

økologiske funktionalitet ikke vil blive påvirket i anlægsfasen. 

Andre bilag IV-arter (bl.a. markfirben og løgfrø) er eftersøgt ved de sydlige linjeføringer, men er 

ikke fundet /17-8/ /19-9/. 

383



Af øvrige padder er der registreret lille vandsalamander, skrubtudse og butsnudet frø i søerne 

omkring S1. Desuden er der registreret hare, almindelig markmus, egern, brun rotte og ræv i undersøgelsesområdet. 

Det vurderes, at den overordnede barriereeffekt af anlægsfasen for disse arter 

vil være af mindre betydning. 

Tabel 17-6 Sammenfatning af virkninger af linjeføring S1 på naturforhold i anlægsfasen efter indarbejdelse 



Potentiel påvirkning af §3 lokaliteterne: 

ø206, ø207, 

ø208, ø209, v2073, v2075, 

v2080, v2084, v2085, v2090, 

v2110, v2121, v2122, v2124 

Arealinddragelse af §3 overdrev, 

Tørslev Hage 

Arbejdsområder i Mademose 

Å samt §3 lokalitet v2073 

384 


Stor Regional Lang Moderat 


Arealinddragelse skov Lille Lokal Mellem Mindre 






Mindre Regional Mellem Moderat 

17.4.1.2 Drift 

§3-områder 

Øst for fjorden ligger en mose (ø209), der i driftsfasen har en afstand til tracéet på ca. 35 m 

(Figur 17-13). Da vejvand opsamles og ledes til regnvandsbassin, vil der ikke i driftsfasen blive 

ledt vejvand til moseområdet, og det vurderes, at naturværdierne i mosen dermed ikke bliver påvirket 

i driftsfasen.


Figur 17-13 Fredskovsarealer samt §3-beskyttede arealer omkring linjeføring S1 øst for Roskilde Ford. 

Placering af faunarør er angivet (Faunarøret vil blive orienteret langs markskellet). Foreslåede 

afværgeforanstaltninger på denne delstrækning er angivet på Kort 17.2 B. 

Figur 17-14 Forekomst af §3-beskyttede søer og registrerede bilag IV-arter ved Tørslev. Placering for 

faunapassage er angivet. Foreslåede afværgeforanstaltninger på denne delstrækning er angivet 

på Kort 17.2 B. 

Ved landsbyen Tørslev passerer S1 forbi en række §3-beskyttede søer, fordelt nord og syd for linjeføringen 

(lokaliteterne v2087, v2080, v2084, v2085 og v2090, Figur 17-14). På grund af en 

mindste afstand på ca. 100 m til linjeføring S1 vurderes det, at søernes naturværdier ikke vil blive 

påvirket i driftsfasen. 

385


Figur 17-15 Forslag S1 omkring Tagmosen. Der er angivet planlagt regnvandsbassin, frilægning af 

Mademose Å, registrerede §3-lokaliteter samt registrerede bilag IV-arter. Foreslåede afværgeforanstaltninger 

på denne delstrækning er angivet på Kort 17.2 B. 

I driftsfasen ligger Tagmosen (v2122) ca. 70 m syd for tilslutningsanlægget til S1, og på grund af 

afstanden vurderes det, at mosen ikke vil blive påvirket. Det samme gælder den lille sø vest for 

Tagmosen (v2118). Den lille mose på lokalitet v2121 ligger kun ca. 10 m syd for en ny adgangsvej 

til ejendommen for enden af Mejerigårdsvej (Figur 17-15). Det forventes, at der ikke vil være 

meget trafik på denne vej, og det vurderes derfor, at mosen ikke vil blive påvirket i driftsfasen. 

Mosen og søen på henholdsvis lokalitet v2073 og v2075 ligger ca. 200 m nord for tilslutningsanlægget 

til S1, og på grund af afstanden vurderes det, at lokaliteterne ikke vil blive påvirket i 

driftsfasen. 

Frilægningen af Mademose Å (Figur 17-15) etableres som en faunapassage under motortrafikvejen 

med to banketter af 1,5 m på hver side af vandløbet svarende til en niveau B vådpassage 

/17-18/. Dette vurderes for driftsfasen af linjeføring S1 at have en positiv effekt på naturkvaliteten 

i vandløbet samt for spredningsmulighederne i området, idet vandløbet vil fungere som en ledelinje, 

der binder flere mindre naturområder sammen. 

386


Figur 17-16 Forslag S1 omkring §3-søer syd for Lyngerup. Besigtigede §3-lokaliteter, placering af faunarør 

samt registrerede bilag IV-arter er angivet. Foreslåede afværgeforanstaltninger på denne 

delstrækning er angivet på Kort 17.2 B. 

Syd for Lyngerup ligger beskyttede søer i grusgravsområdet på lokalitet v2110 samt vest for forslaget 

på lokalitet v2124 (Figur 17-16). Søerne ligger henholdsvis 65 m øst og 250 m vest for S1, 

og da vejvandet ledes til andre recipienter, vurderes de ikke at blive påvirket i driftsfasen for S1. 


Øst for Roskilde fjord er der registreret bilag IV-padder, både nord og syd for S1. På lokaliteterne 

ø206, ø207 og ø209 nord for S1 er der registreret spidssnudet frø og stor vandsalamander (Figur 

17-13), og de samme arter er registreret på lokaliteterne ø223 og ø226, henholdsvis ca. 600 m 

og ca. 800 m syd for S1 (Kort 17.1 B). Som beskrevet for anlægsfasen vurderes det, at lokaliteterne 

nord og syd for vejen på nuværende tidspunkt fungerer som to adskilte bestande, men ved 

etablering af S1 vil lokaliteterne nord for linjeføringen blive særligt isoleret uden mulighed for genetisk 

udveksling med bestande mod syd, hvis forholdene ved de nuværende levesteder forringes. 

For at afværge dette forhold, etableres der bl.a. et faunarør (ø50 cm, eller evt. omvendt Uformet 

1 m bred og 0,5 m høj) ca. 140 m øst for lokalitet ø209 (Figur 17-13). Lokalitet ø209 ligger 

tæt på S1 og for at forhindre trafikdrab på padder på strækningen, vil der yderligere blive 

etableret et paddehegn (ca. 900 m) (Kort 17.2 B). Paddehegnet vil på nordsiden af vejen strække 

sig fra et stykke vest for paddevandhullerne, omkring faunarøret og mod øst et stykke forbi det 

projekterede regnvandsbassin og tilsvarende på sydsiden af vejen. Yderligere etableres afværgevandhuller 

nord for linjeføringen i området omkring faunapassagen for at styrke forholdene for bilag 

IV-arterne her. Antal, placering samt udformning af disse vil blive besluttet i detailprojekteringsfasen, 

men det vurderes at være passende med 3 vandhuller (jf. generel beskrivelse i afsnit 

17.1). Under forudsætning af at de nævnte afværgeforanstaltninger etableres, vurderes det, at 

den økologiske funktionalitet for bilag IV-arterne kan opretholdes øst for Roskilde Fjord. 

387


Figur 17-17 Registrerede arter af flagermus på Tørslev Hage. 

Vest for Roskilde Fjord er sommerhusområdet på Tørslev Hage registreret som levested for arter 

af flagermus (Figur 17-17), /17-8/. Arterne yngler og raster sandsynligvis i sommerhusene og i 

gamle træer i området. Der inddrages ikke bygninger eller gamle træer, som eventuelt fungerer 

som yngle- og rasteområder for flagermus. Ligeledes vurderes der ikke at være stor risiko for trafikdrab 

i driftsfasen, da S1 forløber i afgravning gennem Tørslev Hage. Vest for Tørslev hage er 

planlagt en faunabro (ca. B: 20 m, L: 50m) over vejen, der på denne delstrækning ligger i afgravning. 

Der etableres ledelinjer fra Tørslev Hage mod faunabroen, og lavtflyvende arter af flagermus 

vil således blive ledt mod broen. Det vurderes således, at forslag S1 ved Tørslev Hage ikke 

vil påvirke den økologiske funktionalitet for flagermus. 

Der er registreret forekomster af bilag IV-arterne stor vandsalamander og spidssnudet frø i søerne 

på begge sider af linjeføring S1 ved landsbyen Tørslev (Figur 17-18). Lokaliteterne ligger med 

en indbyrdes afstand på ca. 600 m og det vurderes, at linjeføring S1 kan fungere som en barriere 

for bilag IV-arternes spredning mellem disse lokaliteter. Der vil derfor blive etableret tre afværgevandhuller 

på begge sider af linjeføringen (Kort 17.2 B). Desuden vil faunabroen øst for Tørslev 

sikre, at linjeføringen kan passeres uden risiko for trafikdrab, og at en effektiv bestandsstørrelse 

kan opretholdes. For at afværge trafikdrab samt at lede padderne mod faunapassagen, etableres 

der paddehegn på en ca. 600 m lang strækning fordelt øst og vest for faunapassagen (Kort 17.2 

B). Sikring af passagen er essentiel for på længere sigt at undgå indavl og risiko for at bestanden 

uddør. Med forudsætning i de nævnte afværgeforanstaltninger vurderes det, at den økologiske 

funktionalitet for bilag IV-arterne i området kan opretholdes. 

388


Figur 17-18 Forekomst af §3-beskyttede søer og registrerede bilag IV-arter ved Tørslev. Placering af faunapassage 

er angivet. Foreslåede afværgeforanstaltninger på denne delstrækning er angivet på 

Kort 17.2 B. 

I Tagmosen (v2122) og på lokalitet v2073 er bilag IV-arterne spidssnudet frø og stor vandsalamander 

registreret (Figur 17-15) og mosen vurderes at være et potentielt levested for løgfrø. Ved 

frilægning af Mademose Å som faunapassage under vejtracéet vil de to områder forblive forbundet, 

og den økologiske funktionalitet for bilag IV-arterne i området vil blive opretholdt. For at lede 

padderne mod faunapassagen og dermed afværge trafikdrab etableres paddehegn på en ca. 400 

m lang strækning langs vejen og tilslutningsanlæg på nordsiden af vejen. Tilsvarende etableres 

paddehegn på langs tracéet samt omkring tilslutningsanlæg på en ca. 700 m lang strækning på 

sydsiden af vejen (Kort 17.2 B). Denne afværgeforanstaltning vurderes at opveje de negative påvirkninger, 

som forslaget har generelt for områdets bilag IV-arter, der i forvejen er stærkt fragmenteret. 

Med forudsætning i de nævnte afværgeforanstaltninger vurderes det dermed, at den 

økologiske funktionalitet og gunstige bevaringsstatus for bilag IV-arterne i området kan opretholdes 

på lang sigt. 

Syd for Lyngerup ligger et grusgravsområde med tre mindre søer 250 m vest for vejen og en sø 

80 m øst for vejen. Der er registreret spidssnudet frø i grusgravsområdet øst for vejen på lokalitet 

v2110 (Figur 17-16). Ved etablering af S1 vil lokalitet v2110 blive yderligere isoleret i landskabet 

med store afstande til andre egnede søer (mere end 1 km), og det vurderes dermed, at forslag 

S1 i driftsfasen vil udgøre en barriereeffekt for spredning af bl.a. padder i området. For at afværge 

denne barriereeffekt etableres et faunarør (ø150 eller evt. firkantet med samme eller bedre effekt) 

under vejen (Kort 17.2 B), så spredning mellem lokaliteterne øst og vest for linjeføring S1 

vil være mulig. Der etableres dobbeltsidet paddehegn på en strækning på ca. 700 m fordelt på 

begge sider af faunarøret. Der vil ligeledes blive etableret tre afværgevandhuller mellem lokalitet 

v2124 og Tagmosen (Kort 17.2 B). Afværgevandhullerne vil opretholde sammenhængen mellem 

egnede lokaliteter og dermed fastholdes den økologiske funktionalitet for områdets bilag IVpadder. 

Med forudsætning i disse afværgeforanstaltninger vurderes det, at linjeføring S1 i driftsfasen 

ikke påvirker den økologiske funktionalitet for bilag IV-arter på den vestligste strækning af 

S1. 

389



I nærhed til S1 er der foruden bilag IV-padder registreret lille vandsalamander, skrubtudse og 

butsnudet frø. Desuden er der registreret hare, almindelig markmus, egern, brun rotte og ræv i 

undersøgelsesområdet. 

På trods af at linjeføring S1 hovedsageligt krydser over agerland, og at der, bortset fra selve kysten, 

hverken krydses væsentlige naturområder eller økologiske forbindelser vest for Roskilde 

Fjord, vurderes vejen at udgøre en moderat barriere i landskabet. Både nord, syd og vest for linjeføringen 

er der inden for en afstand på 2-3 km væsentlige naturområder, og den nye vej vil 

dermed udgøre en barriere, der strækker sig over halvdelen af Hornsherreds bredde. Behovet for 

faunapassager er derfor åbenbar. Den vigtigste ledelinje i området er kysten, og her bevares en 

faunapassagemulighed ved etablering af S1, idet broen anlægges med tilbagetrukne landfæster 

dvs. der opretholdes passagemulighed langs fjorden på hhv. 180 m bredde (øst) og 90 m bredde 

(vest). Mademose Å og den nye faunapassage hér får med tiden en øget betydning i takt med at 

flere af de rørlagte strækninger frilægges. For yderligere at sikre spredning på tværs af S1 etableres 

en faunabro med tilhørende ledelinjer vest for Tørslev Hage. Udformning af faunabroen vil blive 

fastlagt i en senere detailprojekteringsfase, men det foreslås, at broen udføres med en bredde 

på 20 m og med et vegetationsdække af græs og småbuske, afskærmning langs siderne mod støj 

og lys og kombineres med hegn og ledebeplanting. Desuden forudsættes der faunarør for hver 

250 m hvor vejen ligger på dæmning eller i terræn. Den samlede vurdering er foretaget med forudsætning 

i de nævnte afværgeforanstaltninger, og uden disse vil vejen udgøre en væsentlig barriere 

for spredning af områdets dyreliv. 

Tabel 17-7 Sammenfatning af virkninger af S1 på naturforhold i driftsfasen efter indarbejdelse af afværgeforanstaltninger. 



ø206, ø207, 

ø208, ø209, v2073, v2075, 

v2080, v2084, v2085, v2090, 

v2110, v2121, v2122, v2124 

Frilægning af Mademose Å Stor 

(positiv) 

390 


Regional Lang Positiv 

Potentiel påvirkning af skov Ingen Ingen Ingen Ingen 








Linjeføring S2 er sammenfaldende med S1 på de strækninger, der har betydning for naturforhold 

på land, bortset fra at der i S2 forslagene anlægges en kort tunnel under fjorden. S2a og S2b ad-


skiller sig fra S1 ved at medføre en grundvandssænkning i forbindelse med anlægsarbejdet for 

selve tunnelen i fjorden. Dette vil kunne få betydning for det sekundære grundvandsspejl og 

dermed påvirke naturlokaliteter langt ind på land. Miljøvurderingen følger derfor den, der er givet 

for linjeføring S1 ovenfor bortset fra på nedenstående områder. Derudover er der en større kvælstofemission 

i anlægsfasen for S2 forslagene. 

17.4.2.1 Anlæg 

§3-områder 

Modellering af grundvandsforhold i anlægsfasen for S2 forslagene viser, at sænkning af grundvand 

ved anlæg af selve tunnelen vil medføre påvirkning af naturområder ind i landet (Figur 

17-19). Påvirkning af vandløb er beskrevet i kapitel 15, Overfladevand. 

Figur 17-19 Kort over modellerede virkninger af grundvandssænkning i forbindelse med anlægsarbejde i 

fjorden for S2 forslagene. Periode med størst potentiel påvirkning for forslag S2a og S2b er 

vist. 

For forslag S2a og S2b er der øst for fjorden risiko for at en sø og en mose påvirkes af grundvandssænkningen. 

Dog kendes den eksakte geologi for områderne ikke og risikoen for om grundvandssænkning 

slår igennem på overfladen og udtørrer nogle af de våde naturtyper afhænger af 

placeringen af permeable sandlag og af kontakten mellem lokalitetens vandspejl og det øvre 

grundvandsspejl der risikerer at blive påvirket (jf. kapitel 14, Grundvand). Vest for fjorden kan to 

søer blive påvirket, hvoraf den ene sø ligger i et område med sand hele vejen fra terræn til den 

dybe kalk. En mere præcis kortlægning af påvirkningerne vil finde sted i detailprojekteringen. I 

selve anlægsfasen afværges eventuel påvirkning ved reinfiltration eller tilbagepumpning af over- 

391


fadevand såvel øst som vest for fjorden, og den midlertidige påvirkning vurderes dermed ikke at 

have nogen betydning for §3 naturtyperne. 

Tabel 17-8 Sammenfatning af virkninger af forslag S2a og S2b på naturforhold i anlægsfasen efter 

indarbejdelse af afværgeforanstaltninger. For beskrivelse af de enkelte virkninger, se afsnit 

17.4.1 for forslag S1. 



ø206, ø207, 

ø208, ø209, v2073, v2075, 

v2080, v2084, v2085, v2090, 

v2110, v2121, v2122, v2124 



Arealinddragelse §3 overdrev, 

Tørslev Hage 

Grundvandssænkning på §3 

lokaliteter 

392 




Lille Lokal Kort Ingen 








17.4.2.2 Drift 


S2 forslagene vurderes i driftsfasen at udgøre en større barriere sammenlignet med S1, idet kystlinjen 

på begge sider af fjorden forskydes ud langs med de nye rampeanlæg (hhv. ca. 100 m ud 

(øst) og 350 m ud (vest)). I ”vigene” nord og syd for den vestlige rampe fyldes der ud med sediment, 

hvorved der opnås en strandengslignende habitat. I forlængelse heraf samt langs hele den 

østlige rampe etableres en smal passage (ca. 10 m) rundt om ramperne ud mod sejlrenden, hvor 

sediment forstærkes med sten, der kan modstå erosion fra vandstrømmen i fjorden. Selve ramperne 

anlægges med kampesten på den ydre skråning, men nærmest land anlægges de med en 

passende skråning samt jordlag og vegetation, der muliggør, at dyr også kan passere op over 

ramperne. På selve ramperne anlægges ligeledes en passende vegetation med græs og buske. 

For områdets fauna vil det således stadig være muligt at bevæge sig enten langs vandet på den 

indre mudderflade og ydre stenstrand eller på den vegetationsdækkede rampe. Med forudsætning 

i de afværgeforanstaltninger, der er beskrevet under forslag S1, vurderes det, at S2 forslgene har 

moderat betydning for områdets dyreliv.


Tabel 17-9 Sammenfatning af virkninger af S2a og S2b på naturforhold i driftsfasen efter indarbejdelse af 

afværgeforanstaltninger. For beskrivelse af de enkelte virkninger se afsnit 17.4.1 for forslag 

S1. 



ø206, ø207, ø208, 

ø209, v2073, v2075, v2080, 

v2084, v2085, v2090, v2110, 

v2121, v2122, v2124 


(positiv) 







Barriereeffekt, øvrige dyrearter Mindre Regional Lang Moderat 


Linjeføring S3 er sammenfaldende med S1 og S2 på de strækninger, der har betydning for naturforhold 

på land bortset fra selve kysten, hvor der i S3 forslagene anlægges som en lang tunnel 

under fjorden. Derudover vil grundvandssænkning i forbindelse med anlægsarbejdet for selve 

tunnelen i fjorden kunne få betydning for naturlokaliteter længere ind på land end S2 forslagene. 

Miljøvurderingen følger derfor miljøvurderingen for forslag S1 ovenfor, bortset fra nedenstående. 

17.4.3.1 Anlæg 

§3-områder 

Modellering af grundvandsforhold i anlægsfasen for S3a og S3b viser, at sænkning af grundvand 

ved anlæg af selve tunnelen vil medføre påvirkning af naturområder langt ind i landet (Figur 

17-20). 

393



fjorden for S3 forslagene. Periode med størst potentiel påvirkning for forslag S3a og S3b er 

vist. 

For S3 forslagene er der øst for fjorden risiko for at en sø og to moser påvirkes af grundvandssænkningen 

og vest for fjorden kan syv søer og en mose blive påvirket, hvoraf fire søer ligger i et 

område med sand hele vejen fra terræn til den dybe kalk. En mere præcis kortlægning af påvirkningerne 

(jf. afsnit 17.4.2) vil finde sted i detailprojekteringen. I selve anlægsfasen afværges 

eventuel påvirkning ved reinfiltration eller tilbagepumpning af overfadevand, og den midlertidige 

påvirkning vurderes dermed ikke at have nogen betydning for §3 naturtyperne. 

394


Tabel 17-10 Sammenfatning af virkninger af S3a og S3b på naturforhold i anlægsfasen efter indarbejdelse 


for forslag S1. 



ø206, ø207, 

ø208, ø209, v2073, v2075, 

v2080, v2084, v2085, v2090, 

v2110, v2121, v2122, v2124 



Arealinddragelse §3 overdrev, 

Tørslev Hage 

Grundvandssænkning på §3 

lokaliteter 












17.4.3.2 Drift 

I driftsfasen for S3 forslagene, er kystlinjen på begge sider af fjorden bevaret i hhv. ca. 250 m 

(øst) og 200 m (vest) bredde og den naturlige ledelinje hermed intakt. Vurderingen af den samlede 

barriereeffekt af S3a og S3b følger derfor den der er angivet for S1, og med forudsætning i de 

afværgeforanstaltninger der her nævnes, vurderes påvirkningen for områdets dyreliv generelt at 

være af moderat betydning. 

395


Tabel 17-11 Sammenfatning af virkninger af S3a og S3b på naturforhold i driftsfasen efter indarbejdelse 


for forslag S1. 



ø206, ø207, 

ø208, ø209, v2073, v2075, 

v2080, v2084, v2085, v2090, 

v2110, v2121, v2122, v2124 


(positiv) 

396 











Forslag S6 består af en boret tunnel under Roskilde Fjord. På land er strækningen delvis sammenfaldende 

med linjeføringerne for S1, S2 og S3. Ved kysterne, hvor S6 løber under jordoverfladen 

ca. 600 m ind på land på østsiden og helt til Tørslev landsby vest for fjorden (ca. 1,2 km). Mange 

af konsekvenserne for naturforhold er derfor som beskrevet ovenfor for forslag S1, og kun de 

konsekvenser, der alene gælder for S6, er beskrevet i dette afsnit. Grundvandssænkning i forbindelse 

med anlægsarbejdet for selve tunnelen i fjorden kan få betydning for det sekundære grundvandsspejl 

på naturlokaliteter i et stort område inde i baglandet. 

17.4.4.1 Anlæg 

§3-områder 

Vest for Roskilde Fjord passerer linjeføring S6 tæt forbi tre §3-beskyttede søer på lokaliteterne 

v2084, v2085, v2087 (Figur 17-22). Lokalitet v2080 inddrages til regnvandsbassin og afstanden 

til v2084 og v2085 er på under 10 m, og det vurderes, at vandhullernes naturværdi ikke kan opretholdes, 

hvorfor der vil blive etableret erstatningsvandhuller i forholdet 2:1 (6 stk.) syd for tracé 

(Kort 17.2 B). Lokalitet v2080 er et eutrofieret vandhul med andeø og lokalitet v2084 er et firkantet 

oprenset vandhul med stejle bredder, tilløb og uklart vand, og det vurderes, at en tilsvarende 

eller bedre naturkvalitet relativt hurtigt kan indfinde sig i nyetablerede vandhuller. Søen på 

lokalitet v2085 er af bedre naturkvalitet med lysåbne bredder, veludviklet bredzone og den virker 

overvejende fladvandet. Anlægsfasen inddrager her kun et mindre areal, og der etableres passende 

afskærmning, som beskytter den resterende sø mod forurening fra vejanlægget. Erstatningsvandhullerne 

skal anlægges op til to år inden anlægsfasen, så de kan nå at udvikle et naturligt 

plante- og dyreliv, inden de oprindelige vandhuller nedlægges.


For at undgå påvirkning af de øvrige vandhuller i dette område i anlægsfasen, projekteres der ikke 

med arbejdsområde syd for vejen på strækningen forbi disse vandhuller. Desuden etableres 

der midlertidig afvanding fra vejen, således at vandhullerne ikke modtager forurenet vand i anlægsfasen. 

Med forudsætning i disse afværgeforanstaltninger vurderes anlægsfasen for S6 at udgøre 

en mindre påvirkning af søerne. 


fjorden for forslag S6. Periode med størst potentiel påvirkning er vist. 

Modellering af grundvandsforhold i anlægsfasen for S6 viser, at sænkning af grundvand ved anlæg 

af selve tunnelen vil medføre påvirkning af naturområder langt ind i landet (Figur 17-21). Påvirkning 

af vandløb er beskrevet i kapitel 15, Overfladevand. 

For linjeføring S6 er der øst for fjorden risiko for at to søer og to moser påvirkes af grundvandssænkningen. 

Dog kendes den eksakte geologi for områderne ikke, og såfremt der findes et vandstandsende 

lag imellem det dybere sandlag og sandlaget i terræn, som danner grundlag for mo- 

397


dellen, er risikoen på en påvirkning mindre. Vest for fjorden kan otte søer og en mose blive påvirket 

med en sænkning i det øvre sandmagasin på op til tre meter. To af søerne ligger i et område 

med sand hele vejen fra terræn til den dybe kalk. En mere præcis kortlægning af påvirkningerne 

vil finde sted i detailprojekteringen. I selve anlægsfasen afværges eventuel påvirkning ved reinfiltration 

eller tilbagepumpning af overfadevand, og den midlertidige påvirkning vurderes dermed 

ikke at have nogen betydning for §3 naturtyperne. 

Figur 17-22 Forekomst af §3-beskyttede søer, registrerede bilag IV-arter samt arbejdsområder for linjeføring 

S6 syd for Tørslev er angivet. Foreslåede afværgeforanstaltninger på denne delstrækning 

er angivet på Kort 17.2 B. 


Bilag IV-arterne, stor vandsalamander og spidssnudet frø, er registreret i de føromtalte søer på 

lokaliteterne v2084 og v2085 syd for Tørslev (Figur 17-22). Søen på lokalitet v2084 ligger så tæt 

på linjeføringen, at det vurderes, at den ikke vil kunne opretholdes, og bilag IV-arter flyttes eventuelt 

forud for anlægsfasen til andre passende lokaliteter eller til de etablerede erstatningsvandhuller. 

Med forudsætning i afværgeforanstaltninger for bilag IV-arter såvel som for naturtypen 

som nævnt ovenfor, vurderes anlægsfasen for S6 ikke at påvirke den økologiske funktionalitet for 

bilag IV-arter på denne strækning. 

398



Jf. afsnit 17.4.1 for beskrivelse af forekomst af øvrige pattedyr i området. 

Tabel 17-12 Sammenfatning af virkninger af forslag S6 på naturforhold i anlægsfasen efter indarbejdelse 

af afværgeforanstaltninger. For beskrivelse af de enkelte virkninger se afsnit 17.4.1 for forslag 

S1. 



ø206, ø207, ø208, ø209, 

v2090, v2110, v2121, v2122, 

v2124 

Arbejdsområder i Mademose Å 

samt §3 lokalitet v2073 

Arealinddragelse i §3 vandhuller, 

v2084 v2085 



Moderat Lokal Mellem Mindre 


Grundvandssænkning på §3 lokaliteter 


Økologisk funktionalitet, padde Ingen Ingen Ingen Ingen 

Økologisk funktionalitet, flagermus Ingen Ingen Ingen Ingen 

Barriereeffekt, øvrige dyrearter Mindre Regional Mellem Moderat 

17.4.4.2 Drift 

§3-områder 

Vest for Roskilde Fjord passerer linjeføring S6 tæt forbi fire §3-beskyttede søer (lokalitet v2080, 

v2084, v2085, v2087, Figur 17-22). Lokalitet v2084 erstattes før anlægsfasen, og det vurderes, 

at der i driftsfasen ikke vil være nogen påvirkning af de øvrige vandhuller eller erstatningsvandhuller. 


Der er registreret stor vandsalamander og spidssnudet frø i søerne på henholdsvis lokalitet v2084 

og v2085 syd for linjeføring S6 (Figur 17-22). Ligeledes er der registreret stor vandsalamander i 

en sø (lokalitet v2090) ca. 400 m nord for linjeføringen (indbyrdes afstand på ca. 600 m). Da der 

i driftsfasen kun er ca. 10 m mellem vejen og søen på lokalitet v2085, vil der blive etableret dobbeltsiddet 

paddehegn på denne strækning (ca. 600 m på hver side af vejen) med ledelinjer rundt 

om tunnelportalen, der ligger ca. 300 m længere mod øst (Figur 17-22). Herved sikres der mulighed 

for spredning på tværs af vejen. Ved etablering af passende erstatningsvandhuller samt afværgeforanstaltninger 

i form af paddehegn og ledelinjer vurderes det, at den økologiske funktionalitet 

for bilag IV-arterne i området kan opretholdes. 

399



Som for de øvrige sydlige forslag vil der med S6 blive etableret en ny barriere i landskabet. 

Sammenlignet med den barriereeffekt, der er beskrevet for forslag S1 (afsnit 17.4.1), er effekten 

ved S6 dog mindre, da den i en del af tracéet løber under jorden. Det vurderes, at barriereeffekten 

af forslag S6 overordnet har en mindre betydning for øvrige dyrearter i området, men det skal 

understreges, at barriereeffekten trods alt vurderes større end for de nordlige linjeføringer, hvor 

eksisterende veje udvides. 

Tabel 17-13 Sammenfatning af virkninger af S6 på naturforhold i driftsfasen efter indarbejdelse af afværgeforanstaltninger. 

For beskrivelse af de enkelte virkninger se afsnit 17.4.1 for forslag S1. 



ø206, ø207, ø208, 

ø209, v2073, v2075, v2085, 

v2090, v2110, v2122, v2124 


400 


(positiv) 


Nærhed til skov Mindre Lokal Lang Mindre 




Barriereeffekt, øvrige dyrearter Mellem Regional Lang Mindre 


Den samlede strækning gennem åbent land er væsentligt kortere for de nordlige linjeføringer end 

for de sydlige. Der er derfor også langt færre konsekvenser for plante- og dyrelivet af de nordlige 

linjeføringer. 

De to nordlige linjeføringer adskiller sig kun fra hinanden på land ved en ganske kort strækning, 

og konsekvenserne for palnter og dyr er i store træk identiske: 

Der inddrages fredskovsarealer og skovbryn med gamle træer, som er mulige levesteder for 

flere arter af flagermus. Omfanget af flagermusetræer, der inddrages afklares ved feltundersøgelselser 

i detailfasen 

Barriereeffekten for dyrelivet øges generelt ved udvidelse af den eksisterende vej. 

S1, S2 og S3 forsalgene har stort set sammenfaldende tracéer på land og dermed mange sammenfaldende 

konsekvenser for dyr og planter.

Ved etablering af disse linjeføringer: 


Inddrages et mindre fredskovareal 

Inddrages et stort område af et §3-beskyttet overdrev 

Er der en mindre påvirkning af §3-områderne Mademose å og lokalitet v2075 i anlægsfasen, 

som dog resulterer i en positiv påvirkning af naturværdierne i driftsfasen 

Påvirkes fem lokaliteter med bilag IV-arter i mindre grad, men den økologiske funktionalitet 

vurderes at være bevaret ved hjælp af de indbyggede afværgeforanstaltninger 

Mademose Å flyttes og frilægges. Herved vurderes det, at spredningsveje for lokalområdets 

bilag IV-arter er sikret på tværs af vejen, hvormed den økologiske funktionalitet for disse arter 

kan opretholdes i området 

Den nye vej udgør en moderat barriere i landskabet med konsekvenser for især de større pattedyr, 

som dog kompenseres med faunapassager. 

De sydlige forsalg adskiller sig fra hinanden ved at S2a og S2b udgør en større barriere for pattedyr 

i området, både øst og vest for fjorden. Dette skyldes de lange rampeanlæg, der bryder den 

naturlige kystlinje. S1 forstyrrer denne ledelinje ved bropiller placeret i kystlinjen, der dog sagtens 

kan passeres. S3a og S3b er således det af de sydlige forslag der har færrest konsekvenser 

for naturen generelt, idet kystlinjen efter endt anlæg genoprettes og er nogenlunde intakt. 

Den borede tunnel, linjeføring S6, påvirker ikke kysterne og området fra Tørslev Hage til Tørslev, 

men i øvrigt har forslaget mange af de samme konsekvenser for plante- og dyrelivet på land som 

de andre sydlige forslag. Det påvirker også nogle mindre vandhuller syd for Tørslev med bilag IVarter, 

men denne påvirkning afværges ved at etablere erstatningsvandhuller samt paddehegn 

rundt om tunnelportalen. 

Med forudsætning i de valgte afværgeforanstaltninger kan det sammenfattende vurderes, at de 

sydlige forslag S1, S2a, S2b, S3a og S3b har flest konsekvenser for naturforhold generelt, med 

inddragelse af overdrev på Tørslev Hage samt den nye barriereeffekt af vejen som de væsentligste 

elementer. 

401


Tabel 17-14 Samlet vurdering af påvirkningerne på naturforhold udenfor Natura 2000-området for de 11 

forslag (+ angiver forbedring af naturforholdene). 

402 

PÅVIKNING AF NATURFORHOLD OVERORDNET VIRKNING 

Anlægsfasen 

§3 søer 

§3 overdrev 

§3 vandløb (Mademose Å) 

Øvrig §3 natur 

Naturværdi, skov 



Øvrige dyrearter, barriereeffekt 

Driftsfasen 

§3 søer 

§3 overdrev 


* * * * * * 

§3 vandløb (Mademose Å) + + + + + + 

§3 natur øvrige 

Naturværdi, skov 



Øvrige dyrearter, barriereeffekt 


Mindre 

Moderat 

Væsentlig 

* 

gælder Lokalitet v2073 hvor der er anlægsarbejde i forbindelse med frilægning af Mademose Å, 

samt påvirkning fra grundvandssænkning i anlægsfasen generelt. 


Sammenligningerne af forslagene i dette kapitel er foretaget på et fyldestgørende og godt datagrundlag. 

Der er foretaget feltundersøgelser af alle naturområder i to på forhånd definerede undersøgelsesområder, 

som rummer et bredt opland til alle linjeføringer. 

Feltundersøgelserne er udført på tidspunkter, hvor frøerne kvækker, og alle bilag IV-arter er i 

forbindelse med feltundersøgelserne eftersøgt på potentielt egnede lokaliteter. 

Forekomst af flagermus er undersøgt med ultralyddetektor, der opfanger deres forskellige lyde, 

men da det er en dyregruppe, der er vanskelig at følge og artsbestemme, er yngle- og overvintringspladser 

ikke kendt. I miljøvurderingen i dette kapitel vurderes derfor virkninger på gamle 

træer, der anses for at være mulige yngle- og overvintringspladser for flagermus. Datagrundlaget 

for flagermus må dog betegnes som begrænset. I detailfasen vil der blive undersøgt for forekomst 

af flagermus i samtlige modne træer, der skal fældes. Herved bliver det klart om der vil være en 

konkret påvirkning af områdets flagermus og hvor stor denne påvirkning eventuelt vil være.



For at mindske de negative konsekvenser af en ny forbindelse over Roskilde Fjord for naturforhold 

er der indarbejdet forskellige afværgeforanstaltninger i projektet, som vist i oversigten i Tabel 

17-15. Ved etablering af faunapassager eller faunarør i områder med forekomst af bilag IVpadder 

er der i overensstemmelse med /17-19/ i alle tilfælde etableret paddehegn i forbindelse 

hermed. 

Tabel 17-15 Oversigt over faunapassager, der er indbygget i projektet for de nordlige forslag. 

Placering Linjeføring Dyregrupper Begrundelse 

Nordlige linjeføringer 

Ny faunatunnel ved Færgelunden 

N1 og N2 Rådyr, små og 

mellemstore pattedyr, 

flagermus og 

padder 

Der etableres en ny faunatunnel. 

Dimensioner afhænger af længden. 

Hvis 35 m lang: højde 4 m, 

bredde 7 m. Jord og græs i bunden. 

Ledebeplantning 

403


Tabel 17-16 Oversigt over faunapassager, der er indbygget i projektet for de sydlige forslag. 

Placering Linjeføring Dyregrupper Begrundelse 

Sydlige linjeføringer 

Faunarør * ved lokalitet S1, S2, S3 og Padder (bl.a. 

ø209, øst for tilslut- S6 

spidssnudet frø og 

ningsanlæg ved Marbæk 

stor vandsalamander) 

Kysten S1, S2, S3, S6 Rådyr, små og 

mellemstore pattedyr 

og padder 

Faunabro øst for Tørslev 

Mademose Å ved Tagmosen 

(1,5 m brede 

banketter) 

404 

S1, S2 og S3 Rådyr, små og 


og padder 

(bl.a. spidssnudet 

frø og stor vandsalamander) 

S1, S2, S3 og 

S6 

Padder (bl.a. 

spidssnudet frø og 

stor vandsalamander) 

og små og 


Faunarør på ø50 for at afværge 

isolering af dyr, herunder bilag IVarter 

nord for løsningsforlagene 

S1: hhv. 180 m og 90 m fri 

kystlinje 

S2: Passage rundt om dæmningsanlægget 

S3: hhv. 250 og 200 m fri kystlinje 

S6: hhv. 600 og 1200 m fri 

kystlinje 

20 m bred, jorddækket (0,6 m), 

bevokset med græs og småbuske, 

afskærmet langs siderne mod støj 

og udsyn, kombineret med dyrehegn. 

Mademose Å frilægges på den rørlagte 

strækning mellem Tagmosen 

og den lille åbne strækning ved lokalitet 

v2073 nord herfor. 

Faunarør* ved Maglehøj S1, S2, S3 og Padder (bl.a. En eksisterende vej (Vangevej) 

(ø 150 cm) 

S6 

spidssnudet frø og nedlægges i forbindelse med etab- 

stor vandsalamanlering af et sydligt forslag. En under) 

og små og derføring i form af et faunarør 


* på 

ø1,5 m etableres for at afværge 

isolering af dyr, herunder bilag IVarter 

vest for vejen. 

* 

kan erstattes af en ”omvendt U-formet” passage med større grundareal men samme højde. 

Der udlægges nye afværgende vandhuller, når der direkte inddrages vandhuller som følge af projektet 

eller når det vurderes at være nødvendigt for at opretholde den økologiske funktionalitet 

for bilag IV-arterne. De beregnes med et forhold i areal på minimum 2:1 (dobbelt areal i forhold 

til påvirket areal i vandhuller, der vurderes at kræve erstatning) og i et antal der ud fra en konkret 

vurdering anses som passende på den enkelte lokalitet for at kunne opretholde den økologiske 

funktionalitet for bilag IV-arterne. På steder, hvor en øget barriereeffekt af vejen isolerer eksisterende 

vandhuller, udlægges der på omtalte steder vandhuller som kompenserende foranstaltning 

for at sikre områdets økologiske funktionalitet for bilag IV-arterne. Begge typer af afværgevandhuller 

vil blive etableret mindst to år før anlægsfasen, således at de nye lokaliteter kan 

forventes at have et vegetationsdække og fødegrundlag for arter af padder, inden de gamle 

vandhuller nedlægges. Vandhullerne vil blive etableret, så de er egnede for padder, herunder lavvandede 

flade brinker og solbeskinnede forhold.


Hvis det i detailfasen vurderes at være nødvendigt at flytte en bestand af padder fra et vandhul, 

der vil blive påvirket af et forslag, fx hvis padderne forud for anlægsfasen ikke er flyttet til erstatningsvandhullerne, 

skal dette ske i tæt dialog med myndighederne og fagspecialister på området 

/17-14/. 

Det understreges, at alle de nævnte afværgeforanstaltninger i dette afsnit såvel som i hele kapitlet 

er en forudsætning for de vurderinger, der er givet. Såfremt enkelte afværgeforanstaltninger 

ikke etableres øges konsekvenserne af projektet væsentligt, og det kan medføre, at områdets 

økologiske integritet eller arters økologiske funktionalitet ikke kan opretholdes. 

405



/17-1/ Retsinformation, 2009. Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse (LBK nr. 1042 af 

20/10/2008). https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=121204 

/17-2/ Tybirk, K., Jørgensen, V. 1999. Ammoniak i landbrug og natur. Jordbrug & Miljø 1 

/17-3/ Retsinformation. 2009. Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder 

samt beskyttelse af visse arter. 

htps://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=13043 

/17-4/ Sand-Jensen, K. 2007. Naturen i Danmark – Det åbne land. 

/17-5/ Naturplejebogen, 1993. Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. 

/17-6/ Ejrnæs, R., Nygaard, B. & Fredshavn, J.R. 2009: Overdrev, enge og moser. Håndbog i naturtypernes 

karakteristik og udvikling samt forvaltningen af deres biodiversitet. Danmarks Miljøundersøgelser, 

Aarhus Universitet. 76 s. – Faglig rapport fra DMU nr. 727. 

http://www.dmu.dk/Pub/FR727.pdf 

/17-7/ COWI, 2009. Teknisk beskrivelse af forslag N1, N2, S1, S2, S3 og S6 – Ny fjordforbindelse. 

/17-8/ Rambøll, 2009. Ny fjordforbindelse ved Frederikssund, Supplerende kortlægning af miljøforhold, 

december 2009 

/17-9/ Rambøll, 2009. Ny Fjordforbindelse ved Frederikssund, Kortlægning af miljøforhold, februar 

2009 

/17-10/ Limpens, H.J.G.A. Twisk, P. & Veenbba, G. 2005. Bats and road construction. Rijkswaterstaat, 

Dienst- Weg- en Waterbouwkunde. 

/17-11/ Fog, K. 2001. Naturrådet. Responsum som bevaringsstatus og naturforvaltningsbehov for 

padder i relation til Habitatdirektivet. 

/17-12/ Forslag til Frederikssund Kommune Kommuneplan 2009-2020 

/17-13/ Madsen, A.B., Simonsen, V., Pertoldi, C., Loeschcke, V. 2002. Barrierer i landskabet – betyder 

de noget for de vilde dyr? TEMA-rapport fra DMU, 40/2002. 

/17-14/ Søgaard, B. & Asferg, T. (red.) 2007. Håndbog om arter på habitatdirektivets bilag IV – til brug 

i administration og planlægning. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. – Faglig 

rapport fra DMU nr. 635. 226 s. http://www.dmu.dk/Pub/FR635.pdf 

/17-15/ Rambøll. 2009. Ny forbindelse ved Frederikssund. Faunapassager. 

/17-16/ De Europæiske Fællesskabers Tidende (EFT) nr. L 206 af 22. 7.92, s.7-50. Rådets direktiv 

92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter. 

http://europa.eu.int/comm/environment/nature/habdirda.ht 

/17-17/ Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen. 2010. Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015. 

Roskilde Fjord og Jægerspris Nordskov. Natura 2000-område nr. 136. Habitatområde H120, 

H199. Fuglebeskyttelsesområde F105, F107. 

/17-18/ Vejdirektoratet, 2000. Fauna- og menneskepassager, en vejledning. 

/17-19/ Vejdirektoratet, 2009. Hegning langs veje, en vejledning. 

/17-20/ Sønderjyllands Amt (2005) Tillæg nr. 27 til Regionplan 2001 - 2012 vedr. Ny motorvej mellem 

Kliplev og Sønderborg Bilag 1: VVM-redegørelse 

/17-21/ Jensen, S.S., Løfstrøm, P., Berkowicz, R., Olesen, H.R., Frydendall, J., Fuglsang, K. & Hummelshøj, 

P. 2004. Luftkvalitet langs motorveje. Målekampagne og modelberegninger. Danmarks 

Miljøundersøgelser. 67 s. – Faglig rapport fra DMU nr. 522. http://fagligerapporter. dmu.dk 

/17-22/ DMU. 2010. Deposition af kvælstof. Beregningsresultater fra DEHM-modellen i kommuner. 

http://www2.dmu.dk/1_viden/2_Miljoetilstand/3_luft/4_spredningsmodeller/5_Depositions 

beregninger/depositiontables.asp?period=2007&water=kommuner&Select=Vis+tabel 

/17-23/ Retsinformation, 2010. Bekendtgørelse om fredning af visse dyre- og plantearter mv., indfangning 

af og handel med vildt og pleje af tilskadekommet vildt (BEK nr. 901 af 11/07/2007). 

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=13138 

406

KØBENHAVN 

Niels Juels Gade 13 

Postboks 9018 

1022 København K 

Telefon 7244 3333 

HEDEHUSENE 

Guldalderen 12 

2640 Hedehusene 

Telefon 7244 7000 

SKANDERBORG 

Thomas Helsteds Vej 11 

Postboks 529 

8660 Skanderborg 

Telefon 7244 2200 

vd@vd.dk 

vejdirektoratet.dk

Miljøvurdering - Del 2 - Vejdirektoratet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?